Kendelse af 25-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 24-05-2025

Journalnr. 23-0009401

Klagen vedrører Skattestyrelsens afgørelse om, at 17 tinglysninger af påtegninger vedrørende pantstiftende vedtægter i 17 ejerlejligheder ikke opfylder betingelserne for afgiftsfrihed i tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, hvorfor der skal betales yderligere i alt 29.410 kr. i tinglysningsafgift.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 26. september 2022 tinglyste foreningen en påtegning vedrørende pantstiftende vedtægter i hver af ejendommene med matrikelnummer [...1], [by1] Bygrunde, ejerlejlighed nr. 1-18. Påtegningen blev foretaget på en hæftelse med en hovedstol på 5.000 kr.

Hver påtegning havde følgende tekst:

"Nærværende pantehæftelse skal fremover relatere sig til vedtægter der er tinglyst med dato/løbenummer: [...40]"

Det fremgår af hver påtegning, at foreningen er anført som kreditor, og som debitor er anført følgende:

"Den til enhver tid værende ejer"

Ved anmeldelsen til tinglysning af påtegningen under dato/løbenummer [...76], vedrørende ejerlejlighed nr. 1, blev der betalt en grundafgift på 1.730 kr.

Ved anmeldelsen til tinglysning af 17 påtegninger vedrørende ejerlejlighed nr. 2-18 blev der ikke betalt grundafgift, idet der ved anmeldelsen blev afgivet følgende erklæring:

"Erklæringer vedr. tinglysningsafgift: Anmeldelser der tidligere har kunnet anmeldes i en anmeldelse, men som nu kræver flere anmeldelser Anmelder erklærer, at tinglysning sker som en del af en samlet pantsætning/påtegning, der omfatter flere faste ejendomme. Grundafgift er betalt samtidig med anden tinglysning vedrørende samme anmeldelse:

Dato-løbenr.

Dato/løbenummer: [...76]"

Foreningens repræsentant har i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen oplyst, at der ved tinglysningen af de 18 påtegninger i nærværende sag var tale om følgende parter:

·	kreditor ved alle påtegninger var ejerforeningen
·	debitor ved de 18 påtegninger var de enkelte ejerlejlighedsejere, dvs. 18 forskellige ejerlejlighedsejere.

Repræsentanten har som bilag til sit indlæg af 9. januar 2025 fremsendt en udskrift fra Karnov vedrørende note 145 til tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, 3. pkt., (lovbekendtgørelse nr. 1083 af 22. juni 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.). Repræsentanten har markeret følgende tekst i note 145:

"At tinglysningerne skal ske som led i en samlet pantsætning m.v. skal forstås således, at tinglysningerne i det digitale tinglysningssystem finder sted eller tastes i forlængelse af hinanden, svarende til den tinglysning af ét dokument, som kunne ske før indførelsen af digitale tinglysning. I 3. pkt. er der - i modsætning til 1. pkt. - ikke et krav om "samme parter", jf. Kommentaren 182.

For ændringspåtegninger, der er gældende for flere pantebreve, skal der således alene betales afgift én gang."

Af side 182 i "Tinglysningsafgiftsloven med kommentarer" (4. udgave, 2019, Djøf Forlag) fremgår bl.a. følgende:

"...

§ 9 indsat ved lov nr. 295 af 11. april 2011 med ændringer fsv. angår sidste pkt., der blev indsat ved lov nr. 1728 af 27. december 2018. Loven havde til hensigt at tilpasse det digitale tinglysningssystem og forenkle reglerne for beregning af afgift. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 295, at indførelsen af det digitale system f.eks. krævede, at der blev tinglyst ejerskifte på hver ejendom, der skulle overdrages. Det var ikke hensigten med det nye digitale system, at det skulle medføre tinglysningsafgift i større omfang end tidligere.

Bemærk: 1. pkt. vedrørende ejerskifte og servitutter kræver, at forholdet er mellem samme parter. Sidste pkt. vedrører pant, og her er der efter bestemmelsens ordlyd ikke længere krav om samme parter. Dette kunne eksempelvis være et holdingselskab med flere datterselskaber, der ejer flere ejendomme. I disse tilfælde kan der nu foretages tinglysning af et pantebrev med pant i alle ejendomme ved betaling af en gang variable afgift og en gang fast afgift.

..."

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der ved 17 tinglysninger af påtegninger vedrørende pantstiftende vedtægter i 17 ejerlejligheder skal svares yderligere tinglysningsafgift på i alt 29.410 kr., idet tinglysningerne ikke opfylder betingelserne for afgiftsfrihed i tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1.

Skattestyrelsen har som bemærkninger og begrundelse bl.a. anført:

"...

Skattestyrelsens bemærkninger

Der skal betales afgift ved enhver anmeldelse af et retsforhold til tinglysning, jf. princippet i tinglysningsafgiftslovens § 16. Eneste undtagelse til denne hovedregel findes i tinglysningsafgiftslovens § 8, om afgiftsfrihed for en række specifikke tinglysninger, samt i tinglysningsafgiftslovens § 9, om samlet tinglysning vedrørende flere faste ejendomme.

I henhold til tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 2, er der i § 35 i BEK 2020-12-29 nr. 2283 om afgift af tinglysning og registrering af ejer - og panterettigheder m.v. fastsat en række betingelser for anvendelsen af afgiftsbegunstigelsen i § 9. Der skal bl.a. afgives erklæring om at tinglysningen sker som en del af en samlet pantsætning/påtegning, der omfatter flere ejendomme, og at grundafgiften 1.730 kr. tidligere er betalt ved anden tinglysning. Denne erklæring er behørigt afgivet i de tinglyste hæftelser.

Det fremgår samtidigt af bekendtgørelsens § 35, stk. 1, 3. pkt., at det er en betingelse for fritagelse for betaling af grundafgiften i efterfølgende tinglysninger, at det ikke er muligt at tinglyse retsforholdet som én anmeldelse.

Skattestyrelsen er her af den opfattelse, at hver enkelt hæftelse betragtes som et separat pantsætningsforhold, og der skal derfor tinglyses en påtegning på hver enkelt hæftelse - derfor skal der også betales fast tinglysningsafgift for hver enkelt påtegning.

Påtegningernes dato/løbenumre indikerer at hæftelserne har været tinglyst på hver deres ejerlejlighed siden 1978.

Det er Tinglysningsretten kompetence at tage stilling til de tinglysningsmæssige forhold. Skattestyrelsen træffer afgørelse vedrørende tinglysningsafgiften.

Der er tinglyst 17 hæftelser og nu en påtegning på hver af disse, hvilket udløser en fast afgift pr. påtegning.

Betingelsen for afgiftsnedsættelse i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 9, og bekendtgørelsen § 35, er derfor ikke til stede, og Skattestyrelsen opkræver derfor tinglysningsafgift for hver anmeldelse af ekspeditionstypen "Påtegning", som er anmeldt og tinglyst på ejerlejlighederne 2-18, beliggende i ejendommen matr.nr. [...1], [by1] Bygrunde, tinglyst den 26. september 2022.

...

Begrundelse

Den 26. september 2022 tinglyses der en påtegning vedrørende pantstiftende vedtægter i hver af ejendommene med matrikelnummer, [...1], [by1] Bygrunde, Ejerlejlighed 2-18.

Hver påtegning indeholder en angivelse af, at nærværende pantehæftelse fremover skal relatere sig til vedtægter der er tinglyst med dato/løbenummer: [...40]

I angiver i hver af de 17 påtegninger, at grundafgiften er betalt samtidig med anden tinglysning vedrørende samme anmeldelse, under dato/løbenummer [...76], da anmeldelserne tidligere har kunnet anmeldes i én anmeldes, men som nu kræver flere anmeldelser.

I betaler 0 kr. i tinglysningsafgift ved tinglysning af samtlige påtegninger.

På baggrund af ovenstående, skal tinglysningsafgiften for tinglysning af de 17 påtegninger vedrørende pantstiftende vedtægter, i de 17 ejerlejligheder, opgøres således, at hver påtegning udløser grundafgift med 1.730 kr. Beregning ser derfor ud som følgende:

17 ejerlejligheder * 1.730 kr. = 29.410 kr.

Afgiften for tinglysning af påtegningen på ejerlejlighed nr. 1 er betalt tidligere, og indgår derfor ikke i denne opgørelse.

Der er derfor Skattestyrelsens afgørelse, at I skal betale 29.410 kr. i tinglysningsafgift, hvilket svarer til 1.730 kr. for hver af de 17 tinglyste påtegninger, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, 2. pkt.

..."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

Skattestyrelsen har ikke fremsendt en udtalelse i forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling.

Foreningens opfattelse

Foreningens repræsentant har nedlagt påstand om, at afgiftsopkrævningen skal nedsættes fra 29.410 kr. til 0 kr., idet kravene i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, er opfyldte for de 17 tinglysninger af påtegninger vedrørende pantstiftende vedtægter i 17 ejerlejligheder.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"...

Historisk forløb:

E/F [...1] [by1] Bygrunde blev stiftet i 1978. Ejerforeningens vedtægter blev tinglyst såvel servitutstiftende som pantstiftende for kr. 5.000. Der var tale om en samlet pantsætning af ejerlejlighederne i Ejerforeningen.

I forbindelse med overgangen til digital tinglysning i 2009 tildelte Tinglysningsretten pantet forskellige dato/løbenummer til hver af de 18 ejerlejligheder i ejerforeningen.

Det fremhæves, at Ejerforeningen på tidspunktet ikke blev gjort bekendt hermed og ejerforeningen har heller ikke på noget tidspunkt anmodet om dette. Der var oprindelig som nævnt tale om en samlet pantsætning.

Det er derfor vores opfattelse, at tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, sidste pkt. finder anvendelse i nærværende sag.

Årsagen hertil er at påtegningen på den pantstiftende del inden digitaliseringen kunne lyses samlet på alle ejerlejlighederne og de facto også blev dette.

Det var således vores opfattelse, at skattestyrelsens opfattelse af, at hver enkelt hæftelse betragtes som et separat pantsætningsforhold, og at der derfor skal tinglyses en påtegning på hver enkelt hæftelse, ikke er korrekt.

I Skattestyrelsens afgørelse anføres tillige, at skattestyrelsen mener, at påtegningernes dato/løbenumre indikerer, at hæftelserne har været tinglyst på hver deres lejlighed siden 1978.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Dette er først sket i forbindelse med overgangen til digital tinglysning i 2009.

Tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, sidste pkt. bruges netop i de tilfælde hvor det før digitaliseringen af tinglysningssystemet kunne lade sig gøre at tinglyse ét samlet retsforhold, der nu på grund af indførelsen af det digitale tinglysningssystem ikke er teknisk muligt.

Det er efter vores opfattelse ikke korrekt som anført af Skattestyrelsen, at påtegninger til pantstiftende vedtægter, der er tinglyst som en samlet pantsætning, før digitaliseringen skulle tinglyses som påtegninger på de enkelte hæftelser.

Derfor finder § 9 anvendelse i den konkrete sag.

Anbringender:

Det gøres gældende,

at når en ejerforeningsvedtægt tinglyses pantstiftende i overensstemmelse med ejerlejlighedslovens § 5 samt princippet i normalvedtægtens § 31, er der tale om en samlet pantsætning for hele ejerforeningen og dens ejere,

at E/F [...1], [by1] Bygrunde efter bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, sidste punkt, konkret alene skal betale 1 afgift (kr. 1.730) ved lysning af de samlede 18 påtegninger, hvilket allerede er sket. Afgørelsen SKM2020.8.SR vedrører ikke en situation som denne, idet den vedrører underpantsætning i pantstiftende vedtægter for en grundejerforening. Der er afgørende forskelle på en ejerforening, hvor ejerlejlighederne er beliggende på det samme matrikelnummer, og en grundejerforening, som er en forening af flere selvstændige matrikler, og som alene har til formål at drive nogle fælles arealer,

at pantsætningen ved tinglysning af ejerforeningsvedtægter som pantstiftende efter hidtidig praksis er anset som en samlet pantsætning, hvilket alene har udløst 1 grundafgift,

at det først var i forbindelse med overgangen til det digitale tinglysningssystem at Tinglysningsretten af egen drift tildelte forskellige dato/løbenummer til hver af ejerlejlighederne, uagtet at der siden stiftelsen har været tale om en oprindelig samlet pantsætning,

at det generelt synes helt tilfældet om Tinglysningsretten ved overgangen til digitaltinglysning har valgt at tildele et forskellige dato/løbenummer til hver af ejerlejlighederne i en ejerforening, eller hvorvidt man har valgt at bibeholde samme dato/løbesummer for alle,

at dette således er sket uden at E/F [...1], [by1] Bygrunde har anmodet herom og uden man konkret et blevet informeret herom,

at Tinglysningsretten kun ville have været opkrævet én afgift, såfremt pantet havde haft det samme dato/løbenummer,

at det virker urimeligt og stødende, såfremt dette forhold nu resulterer i, at E/F [...1], [by1] Bygrunde skal betale 17 x kr. 1.730 kr. i ekstra tinglysningsafgift.

..."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Repræsentanten har den 4. december 2024 fremsat følgende bemærkninger:

"...

Hermed skal vi fremkomme med vores kommentarer til den af dig oplyste byretsdom af 17. september 2024, ref. i SKM 20024.538 BR.

Det er ikke vores opfattelse, at de faktuelle og juridiske forhold i dommen er lig med de faktuelle og juridiske forhold i nærværende sag.

Dommen: SKM 2024.538 BR:

Dommen omhandler en helt anden situation - nemlig relaktionspåtegninger hos ejerlejlighedsejerne i.f.m. opdeling af loftsrum i ejerlejligheder tilhørende ejerlejligheder i én ejerlejlighedsforening

Der er tale om to typer af relaksationer af:

1) tinglyste pantstiftende vedtægter og

2) tinglyste panterettigheder på grund af pantebreve,

Nærværende sag:

Nærværende sag vedrører tillige en ejerforening, men dette er også den eneste lighed mellem de 2 sager.

Som bekendt følger det af de af lovgiver vedtagne normalvedtægter for ejerforeninger, at ejerforeningen har sikkerhed i de enkelte ejerlejligheder i form af enten et ejerpantebrev oprettet i de enkelte ejerlejligheder hvori ejerforeningen havde håndpant og nu underpant. En anden mulighed er, at vedtægterne tinglyses pant-stiftende i samtlige ejerlejligheder. De to seneste normalvedtægter (bekg. 1332 af 14/12/2004 og bekg. 1738 af 29/11/2020) anbefaler, at vedtægterne tinglyses pantstiftende.

Når en ejerforeningsvedtægt tinglyses servitut- og pantstiftende, kan dette ske på en gang for alle lejligheder, og det udløses således alene én grundafgift for den servitutstiftende tinglysning og én grundafgift for den pantstiftende tinglysning. Herudover betales der den variable afgift pr. ejerlejlighed for panteretten. Dette har altid været og er stadig gældende.

I nærværende sag besluttede ejerforeningen på deres generalforsamling med kvalificeret flertal, og dermed gældende for alle ejere, at vedtægterne skulle opdateres og ændres. Der skulle derimod ikke ske en ændring af, at vedtægterne skulle være tinglyst pantstiftende, som de havde været det siden 1978 (løbenummer [...76])

Der er heller ikke tale om en udvidelse af panthæftelsen.

Når der sker en tinglysning, tildeler tinglysningsretten det tinglyste dokument et dato/løbenummer. Det er set i forhold til ejerforeninger meget forskelligt og tilfældigt om pantstiftende vedtægter blev tildelt ét samlet dato/løbenummer, eller om dokumenterne fik hvert sit nummer. Dette er ikke noget den enkelte forening havde indflydelse på.

Efter indførslen af den digitale tinglysning har flere dato/løbenumre haft den konsekvens, at det ikke er muligt at foretage en tinglysning for en ejerforening på én gang, hvis de gamle dokumenter (som nævnt tilfældigt) var tildelt forskellige dato/løbenumre.

Der er dog lige indtil denne sag opstod alene opkrævet ét grundgebyr.

Da de nye vedtægter var tinglyst for den i sagen omhandlede forening, skulle der lyses en påtegning, der knyttede den pantstiftende tinglysning, som var ske i 1978, sammen med de nye vedtægter, idet de gamle vedtægter skulle aflyses.

Denne påtegning som sagen omhandler er således blot en tilknytning mellem nogle nye vedtægter og en gammel pantsætning. Helt som foreskrevet i normalvedtægterne.

Det der gør denne sag problematisk er, at tinglysningsdommeren, tilbage i tid gav hver pantlysning, hver sit dato/løbenummer. Som anført er det ikke noget ejerforeningen havde indflydelse på.

Tinglysningsrettens praksis:

Efter denne sag er opstået har Tinglysningsretten ændret praksis, således at det ikke længere forlanges, at der tinglyses en påtegning, hvor den gamle pantsætning og nye vedtægter knyttes sammen.

Tinglysningsretten har besvaret et såkaldt "spørgsmål og svar" vedrørende sikkerhed til ejerforening, hvor der skal tinglyses nye vedtægter for foreningen. (sidst opdateret den 31. august 2024).

Se vedhæftede link: www.domstol.dk/tinglysningsretten/tingboegerne/fast-ejendom/ejer-grundejerforeninger-og-andre-foreninger/#ejer- %20grundejerforenignen

Spørgsmålet lyder:

Der er allerede tinglyst sikkerhed til ejerforeningen/grundejerforeningen, men nu skal vi tinglyse nye vedtægter for foreningen, Hvordan sikrer vi, at hæftelsen er knyttet til den aktuelt gældende vedtægt ?

Sikkerhed til ejerforeninger/grundejerforeninger vil altid knytte sig til den aktuelt gældende vedtægt. Hvis man vil tydeliggøre det kan man gøre det på en af følgende måder:

1) Ved anmeldelse af den nye vedtægt kan der henvises til den tinglyste hæftelses dato-løbenr.

2) En allerede tinglyst vedtægt kan påtegnes med henvisning til den tinglyste hæftelses dato-løbenr., eller

3) Hæftelsen kan påtegnes med henvisning til den aktuelle tinglyste vedtægts dato-løbenr.

Der ville altså i nærværende sag ikke tale om en ny tinglysningsmæssig disposition, men blot en kobling af 2 øvrige tinglyste dokumenter, som - i tilfælde af, at vedtægternes pantsætning alene havde være tildelt et dato/løbenummer - alene havde udløst én grundafgift, og som i dag slet ikke udløser en afgift.

I vores sag er der således tale om at der i E/F er vedtaget nye vedtægter, og man ønsker naturligt, at disse tinglyses, og man ønskede samtidigt at der skulle ske en henvisning til den allerede tinglyste hæftelse.

Ejerforeningens vedtægter blev oprindeligt tinglyst såvel servitutstiftende som pantstiftende for kr. 5.000.

Der er således ikke tale om en forhøjelse af hæftelsen.

Oprindeligt havde Tinglysningsretten i.f.m. digitaliseringen af Tingbogen - uden at Ejerlejlighedsforeningen havde bedt herom eller på anden måde haft indflydelse herpå - valgt at tildele hver ejerlejlighed et løbe-nummer.

Dette var/ er ikke et krav, og det er som nævnt udført egenhændigt af Tinglysningsretten.

I forbindelse med tinglysning af de nye vedtægter for ejerforeningen E/F [...1], ønskede man at henvise til den allerede tinglyste hæftelse. Da alle lejligheder havde fået et dato-løbenummer, valgte man ved påtegning at tinglyse på hæftelsen, [...76]: "Nærværende pantehæftelse skal fremover relatere sig til vedtægter, der er tinglyst med dato/løbenummer [...40].

Som følge af at alle ejerlejligheder var tildelt et dato-løbenummer, mente Skattestyrelsen, at der er tale om 18 forskellige tinglysningsmæssige ekspeditioner, der udløser 18 x tinglysningsafgift.

Det gøres fortsat gældende, at det vil være i strid med lighedsprincippet,såfremt det forhold, at Tinglysnings-retten af egen drift tildelte forskellige dato/løbenummer til hver af ejerlejlighederne, uagtet at der siden stiftelsen har været tale om en oprindelig samlet pantsætning, får den urimelige følge af der skal betales 18 x tinglysningsafgift.

Det gøres tillige gældende, at det bør få indflydelse på afgørelsen i vores sag at Tinglysningsretten har ændret praksis, hvorefter transaktionen kunne være sket uden det udløste krav om betaling af tinglysningsafgift.

Dette henset til at tinglysningen at de nye vedtægter og sammenkædningen med den oprindelige hæftelse - efter den ovenfor beskrevne praksis - ville have kunne ske uden betaling af tinglysningsafgift.

..."

Repræsentanten har den 9. januar 2025 fremsat følgende bemærkninger:

"...

Det er vores opfattelse at påtegningen, hvor de nye vedtægter sammenkobles med pantstiftende tinglysning af vedtægterne på samtlige ejerlejligheder, falder ind under tinglysningslovens § 9, stk. 1, sidste punktum, hvorfor der ikke at noget krav om "samme parter", Der fremlægges til orientering udskrift fra Karnov, note 145.

Det fastholdes derfor, at der alene skal betales 1 tinglysningsafgift (som sket)

..."

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har fundet, at 17 tinglysninger af påtegninger vedrørende pantstiftende vedtægter i 17 ejerlejligheder ikke opfylder betingelserne for afgiftsfrihed i tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, hvorfor der skal betales yderligere i alt 29.410 kr. i tinglysningsafgift.

Retsgrundlaget

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er det en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 1083 af 22. juni 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med senere lovændringer frem til den 26. september 2022, som er tinglysningstidspunktet for de 17 påtegninger.

Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt.:

"For tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.730 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb."

Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6:

"For tinglysning af en forhøjelse af det pantsikrede beløb på pantebreve som nævnt i stk. 1 skal der beregnes afgift efter stk. 1, 1. pkt., af forskellen mellem den nye hovedstol og den tidligere tinglyste hovedstol. For tinglysning af andre ændringer end de i 1. pkt. og i stk. 7 nævnte vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte, betales en afgift på 1.730 kr., jf. dog § 8, stk. 1, nr. 7."

Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1:

"Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én afgift på 1.750 kr. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.750 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.730 kr."

Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 2:

"Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne for at betale afgift efter stk. 1 er opfyldt."

Med hjemmel i tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 2, har skatteministeren i § 35 i bekendtgørelse nr. 2283 af 29. december 2020 (tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne for at betale afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, er opfyldt. Følgende fremgår af § 35, stk. 1:

"Er det som følge af det digitale tinglysningssystem nødvendigt at anmelde samme retsforhold mellem samme parter flere gange, idet samme retsforhold omfatter flere faste ejendomme, betales der afgift efter tinglysnings-afgiftslovens § 9, stk. 1. Afgiften betales ved tinglysning af det første dokument i den samlede tinglysning. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen for grundafgiften af de efterfølgende tinglysninger, at det ikke er muligt at tinglyse retsforholdet som én anmeldelse. Det er ligeledes en betingelse for afgiftsfriheden, at der afgives følgende erklæring samt dato og løbenummer på dokumentet vedrørende pant: "Anmelder erklærer, at tinglysning sker som en del af en samlet pantsætning/påtegning, der omfatter flere faste ejendomme. Grundafgift er betalt samtidig med anden tinglysning vedrørende samme anmeldelse: Dato-løbenummer.""

Tinglysningsafgiftslovens § 9 blev i det væsentligste indsat i tinglysningsafgiftsloven ved lov nr. 295 af 11. april 2011, og § 9, stk. 1, blev da affattet således:

"Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i en samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, eller i § 5, stk. 1, alene én afgift på 1.400 kr. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.400 kr. pr. rettighedstype."

Af lovforslagets almindelige bemærkninger, LFF 2011-01-26 nr. 123 om ændring af tinglysningsafgiftsloven, fremgår bl.a. følgende vedrørende bestemmelsen:

"3.3. Afgiftsfritagelse for visse typer af tinglysninger, der var afgiftsfri før den 8. september 2009

3.3.1 Gældende ret

Anvendelsen af det digitale tinglysningssystem blev påbegyndt den 8. september 2009. I praksis har det efterfølgende vist sig, at der i visse situationer opstår pligt til at betale tinglysningsafgift alene som følge af de ændrede fremgangsmåder ved tinglysning med anvendelsen af det digitale tinglysningssystem. Der er tale om forskelligartede tilfælde:

...

Tinglysning på flere ejendomme i tingbogen

Ved den papirbaserede tinglysning (før den 8. september 2009) var det muligt at fremsende ét dokument til tinglysning, som skulle tinglyses på flere ejendomme i tingbogen. F.eks. hvis der var tale om et skøde vedrørende overdragelse af flere faste ejendomme, et pantebrev med pant i flere ejendomme, eller en servitut der vedrørte flere ejendomme. Før indførelsen af digital tinglysning skulle der i disse situationer kun betales fast afgift én gang, idet der kun forelå anmeldelse af ét dokument til tinglysning. Med det digitale tinglysningssystem vil en tinglysning på flere ejendomme ofte kræve, at der foretages en særskilt tinglysning i systemet for hver ejendom. F.eks. vil der ved tinglysning af ejerskifte skulle oprettes og tinglyses et særskilt adkomstdokument på hver ejendom, som overdrages. Dette udløser den faste afgift på 1.400 kr. for hver ejendom, som tinglysningen vedrører.

3.3.2. Forslagets baggrund

Det har ikke været hensigten, at indførelsen af det digitale tinglysningssystem skulle medføre tinglysningsafgift i større omfang end hidtil. Det har således været forudsat ved ændringerne i tinglysningssystemet, at disse skulle være afgiftsmæssigt neutrale. Det har efterfølgende vist sig, at der er opstået situationer, hvor ændringerne har medført opkrævning af tinglysningsafgift i videre omfang end hidtil. Forslaget har til formål at fritage de pågældende situationer, således at der ikke opkræves afgift i videre omfang end hidtil.

3.3.3. Forslagets indhold

Med forslaget fritages de tilfælde, der er nævnt under punkt 3.3.1, for afgift.

..."

Af lovforslagets specielle bemærkninger fremgår bl.a. følgende vedrørende bestemmelsen:

"Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der ved samlede tinglysninger på flere ejendomme kun skal betales én afgift på 1.400 kr. ud over den variable afgift efter § 4, stk. 1 eller § 5, stk. 1. Det er en betingelse, at tinglysningerne sker som led i en samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem de samme parter. Det kan f.eks. være tilfældet ved en samlet overdragelse af flere ejendomme mellem samme sælger og køber. Inden den digitale tinglysning blev iværksat, kunne der ske tinglysning heraf ved anmelde af kun ét dokument til tinglysning og dermed betaling af kun én afgift på 1.400 kr. ud over variabel afgift. Efter indførelsen af den digitale tinglysning er det i en del tilfælde nødvendigt at foretage flere tinglysninger og oprette flere særskilte dokumenter til tinglysning.

Bestemmelsen finder anvendelse, når der eksempelvis sker samtidig pantsætning af flere ejendomme til sikkerhed for det samme lån, når en samlet købsaftale omfatter overdragelse af flere ejendomme, hvor adkomsten derfor skal tinglyses samtidig, eller hvor en servitut, der omfatter flere ejendomme, skal tinglyses på disse ejendomme samtidigt. Den bagvedliggende aftale eller retsstiftende forhold, som ligger til grund for den tinglyste rettighed, skal være mellem samme parter, dvs. f.eks. samme køber og sælger, eller en grundejerforening og dens medlemmer.

At tinglysningerne skal ske som led i en samlet pantsætning m.v. skal forstås således, at tinglysningerne i det digitale tinglysningssystem finder sted eller tastes i forlængelse af hinanden, svarende til den tinglysning af ét dokument, som kunne ske før indførelsen af det digitale tinglysningssystem.

..."

Tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, blev nyaffattet ved lov nr. 1728 af 27. december 2018, hvorved der blev fastsat en særlig fast tinglysningsafgift ved tinglysning af pant af fast ejendom og andelsboliger.

Af lovforslagets specielle bemærkninger, LFF 2018-11-14 nr. 103 om ændring af bl.a. tinglysningsafgiftsloven, fremgår følgende vedrørende ændringen:

"Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, skal der ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i en samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, alene betales én afgift på 1.660 kr. ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, eller § 5, stk. 1. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, betales alene en afgift på 1.660 kr. pr. rettighedstype.

Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det nyaffatte lovens § 9, stk. 1, således at den særlige faste sats for tinglysning af pant i fast ejendom fremgår."

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 11 (lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022) om Landsskatterettens kompetence til at træffe afgørelse:

"§ 11. Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over:

1) Told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.

2) Skatterådets afgørelser.

Stk. 2.Landsskatteretten afgør sager, som et vurderingsankenævn eller skatteankeforvaltningen har henvist til afgørelse i Landsskatteretten, jf. § 6 a, stk. 1, og § 4 a, stk. 3.

Stk. 3.Landsskatteretten afgør sager, som Skatteministeriet har indbragt for Landsskatteretten efter § 40, stk. 1.

Stk. 4.Landsskatteretten afgør i øvrigt klager, der efter anden lovgivning er henlagt til Landsskatteretten til afgørelse, og som ikke efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, skal afgøres af skatteankeforvaltningen."

Byretten har i dom af 17. september 2024, offentliggjort som SKM2024.538.BR, truffet afgørelse i en sag vedrørende tinglysninger af relaksationer af bl.a. tinglyste pantstiftende vedtægter i forbindelse med opdeling af loftsrum tilhørende ejerlejligheder i en ejerlejlighedsforening. Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om, at der skulle betales tinglysningsafgift for hver enkelt relaksationspåtegning. Skattestyrelsen henviste til kravet om, at tinglysningerne skulle være mellem samme parter, jf. tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1. Byretten fandt det ikke godtgjort, at der i nogen tilfælde var tale om tinglysninger af relaksationer, der byggede på et retsforhold mellem samme parter. Byretten lagde herved vægt på, at der ved tinglysningen af relaksationer i forhold til de tinglyste pantstiftende vedtægter i alle tilfælde var tale om forskellige pantsættere i form af de enkelte ejerlejlighedsejere, hvorfor tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, ikke fandt anvendelse.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at der ved anmeldelsen til tinglysning af 17 påtegninger vedrørende pantstiftende vedtægter i 17 ejerlejligheder blev afgivet erklæring som nævnt i tinglysningsafgiftsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.

Det fremgår af bestemmelsen i tinglysningsafgiftsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, at den pågældende erklæring skal afgives vedrørende pant, når det som følge af det digitale tinglysningssystem er nødvendigt at anmelde samme retsforhold mellem samme parter flere gange. I den situation betales der afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1.

Under klagesagen har foreningen gjort gældende, at de nærværende tinglysninger af påtegninger vedrørende pantstiftende vedtægter, er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, 3. pkt., hvorfor der ikke er noget krav om "samme parter".

Tinglysningsafgiftslovens § 9 blev indsat i tinglysningsafgiftsloven ved lov nr. 295 af 11. april 2011. Det fremgår af den dagældende affatning af § 9, stk. 1, samt lovbemærkningerne hertil, at det er en betingelse, at tinglysningerne sker som led i en samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og at de bygger på et retsforhold mellem de samme parter.

Tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, blev nyaffattet ved lov nr. 1728 af 27. december 2018. Med henvisning til lovbemærkningerne finder Landsskatteretten, at nyaffatningen alene havde til formål at formulere, at der blev fastsat en særlig fast tinglysningsafgift ved tinglysning af pant af fast ejendom og andelsboliger. Landsskatteretten finder derfor, at det fortsat er en betingelse, at tinglysningerne vedrørende pant sker som led i en samlet pantsætning, og at de bygger på et retsforhold mellem de samme parter.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at tinglysningerne i denne sag bygger på et retsforhold mellem de samme parter. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at der ved tinglysningen af påtegningerne vedrørende pantstiftende vedtægter, var tale om forskellige pantsættere i form af de enkelte ejerlejlighedsejere. Der kan i øvrigt henvises til byrettens dom af 17. september 2024, offentliggjort som SKM2024.538.BR.

Landsskatteretten finder derfor, at der ikke er tale om en situation, der er omfattet af bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, og denne bestemmelse finder derfor ikke anvendelse ved anmeldelsen af de 17 tinglysninger af påtegninger vedrørende pantstiftende vedtægter i 17 ejerlejligheder.

Det falder i øvrigt uden for Landsskatterettens kompetence efter skatteforvaltningslovens § 11 at tage stilling til det af foreningen anførte om, at Tinglysningsretten af egen drift tildelte forskellige dato/løbenumre til ejerlejlighederne. Sådanne spørgsmål henhører under domstolene. Der henvises til, at Tinglysningsretten er registreringsmyndigheden i relation til tinglysninger, og Skattestyrelsen er afgiftsmyndigheden, der træffer afgørelse vedrørende tinglysningsafgiften.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.