Afgørelse af 21-05-2025 - indlagt i Skatteforlagets database den 24-06-2025

Journalnr. 23-0001213

Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af yderligere 46.000 kr. i tinglysningsafgift som følge af tinglysningen af skøde med dato/løbenummer [70]

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 6. april 2022 blev skøde med dato/løbenummer [20] vedrørende overdragelse af ejendommen bestående af matrikelnumrene [1], [2], [3], [4], [5], [6] og [7], [by1] By, [by1], matrikelnumrene [8], [9] og [10], [] Hgd., [by1], samt matrikelnumrene [11] og [12], [by2] By, [by3], tinglyst. I henhold til det tinglyste skøde udgjorde det samlede areal 30.576 m². Sælger var angivet som [person1], og køberne var angivet som [person2] og [person3]. Selskabet var angivet som anmelder. Det fremgår af skødet, at købesummen udgjorde 1.345.000 kr., at der var betalt 9.850 kr. i tinglysningsafgift, og at det afgiftspligtige beløb udgjorde 1.345.000 kr. Tinglysningsafgiften blev betalt i henhold til storkundeordning.

Følgende fremgår af skødet af 6. april 2022 som vilkår for handlen:

"Vilkår for handlen er aftalt i købsaftale underskrevet af parterne den 1. og 7. september 2021 og tillæg underskrevet den 26. og 27. januar 2022.

Handlen vedrører alene del nr. 3 og 5 matr.nr. [11], [12] [by2] By, [by3], [1], [2], [5] og [6] [by1] By, [by1] (areal 30418 m²), der er under udstykning.

Skødet begæres tinglyst med frist til matrikulær berigtigelse."

Det fremgår af købsaftalen af 7. september 2021, at ejendommen, der blev overdraget, bestod af matrikelnumrene [11] og [12], [by2] By, [by3], samt matrikelnumrene [1], [2], [5] og [6], [by1] By, [by1], med BFE nr. [21]. Det fremgår endvidere af købsaftalen, at ejendommen havde et samlet areal på 30.576 m², og at ejendommen var under udstykning.

Det fremgår af registreringsmeddelelse fra Geodatastyrelsen af 28. april 2022, at en del af den samlede ejendom bestående af matrikelnumrene [1], [2], [3], [4], [5], [6] og [7], [by1] By, [by1], matrikelnumrene [8], [9] og [10], [] Hgd., [by1], samt matrikelnumrene [11] og [12], [by2] By, [by3], med BFE nr. [21] med et samlet areal på 527.103 m² blev udstykket til en ny ejendom med BFE nr. [05].

Ejendommen med BFE nr. [21] bestod herefter af matrikelnumrene [11] og [12], [by2] By, [by3], og matrikelnumrene [1], [2], [5] og [6][by1] By, [by1], med et samlet areal på 30.418 m², og den nye ejendom med BFE nr. [05] bestod af matrikelnumrene [8], [9] og [10], [] Hgd., [by1], samt matrikelnumrene [3], [13], [4], [14] og [7], [by1] By, [by1], med et samlet areal på 499.219 m².

Den 28. april 2022 blev skøde vedrørende overdragelse af ejendommen bestående af matrikelnumrene [1], [2], [3], [4], [5], [6] og [7], [by1] By, [by1], matrikelnumrene [8], [9] og [10], [] Hgd., [by1], samt matrikelnumrene [11] og [12], [by2] By, [by3], med et samlet areal på 527.103 m² afvist fra tinglysning. Sælgerne var angivet som [person2] og [person3], og køber var angivet som [person1]. Det fremgår af skødet, at købesummen udgjorde 1.345.000 kr., som var det afgiftspligtige beløb, og at der var betalt 1.750 kr. i tinglysningsafgift.

Følgende fremgår af det afviste skøde under overskriften "købesum begrundelse":

"Der er fejlagtigt lyst skøde på hele ejendommen til [person2] og [person3]. Der skulle have været lyst skøde på en del af ejendommen med frist for udstykning.

Dette skøde tilbageskøder ejedommen til [person1].

Der vil efterfølgende blive tinglyst nyt skøde med frist for udstykning (del nr. 3 og 5 matr.nr. [11], [12] [by2] By, [by3], [1], [2], [5] og [6] [by1] By, [by1] af areal 30418 m2) hvor [person1] overdrager til [person2] og [person3]."

Følgende fremgår endvidere af Tinglysningsrettens bemærkninger til afvisningen:

"Afvist, da anmeldelsens angivelse af ejendom/matr.nre ikke er korrekt, og ejendommen(e) derfor ikke kan findes."

Tinglysningsretten har i e-mail af 4. maj 2022 til selskabet anført følgende vedrørende matrikelnummer [2] m.fl., [by1] by, [by1]:

"Når den matrikulære ændring i mellemtiden er gennemført, skal skødet tilpasses til forholdene efter matrikulær ændring.

I relation til tinglysning giver det bedst mening, kun at tilbageskøde det "sælger" skal eje. Om det kan have andre konsekvenser, kan vi har vi ikke kendskab til.

"

Den 4. maj 2022 blev skøde med dato/løbenummer [70] vedrørende overdragelse af ejendommen bestående af matrikelnumrene [8], [9] og [10], [] Hgd., [by1], samt matrikelnumrene [3], [13], [4], [14] og [7], [by1] By, [by1], tinglyst. Det samlede areal udgjorde 499.219 m². Sælgerne var angivet som [person2] og [person3], og køber var angivet som [person1]. Selskabet var angivet som anmelder. Det fremgår af skødet, at købesummen udgjorde 0 kr., at der var betalt 1.750 kr. i tinglysningsafgift, og at det afgiftspligtige beløb udgjorde 0 kr. Tinglysningsafgiften blev betalt i henhold til storkundeordning.

Følgende fremgår af det tinglyste skøde med dato/løbenummer [70] under punktet "Beregningsgrundlaget er et andet":

"Der er tale om tilbageskødning af et skøde lyst forkert på hele ejendommen, hvor det skulle have været lyst på en del af ejendommen med frist for udstykning. Derfor er det kun grundafgiften, der betales."

Endvidere fremgår følgende vilkår for handlen af skødet:

"Der er fejlagtigt lyst skøde på ejendommen til [person2] og [person3]. Der skulle have været lyst skøde på en del af ejendommen med frist for udstykning. I mellemtiden er udstykning sket, hvorfor dette skøde nu tilbageskøder ejendommen til [person1]."

Det fremgår af Tinglysningsrettens bemærkninger til tinglysningen af skøde med dato/løbenummer [70], at Tinglysningsretten ikke kunne beregne den forfaldne tinglysningsafgift, og at Skattestyrelsen derfor blev bedt om at udtage anmeldelsen til afgiftskontrol.

Selskabet har den 7. september 2022 bl.a. oplyst til Skattestyrelsen, at selskabet ved tinglysningen af skøde med dato/løbenummer [20] ved en fejl ikke havde sat flueben ved, at det kun var en del af ejendommen, der skulle overdrages. Hele ejendommen blev derfor overdraget, hvor det i stedet skulle have været del nr. 3 og 5 med frist for udstykning.

Følgende fremgår af brev af 20. september 2022 fra Skattestyrelsen til selskabet:

"

Vi har modtaget jeres redegørelse af 7. september 2022 med bilag. Vi er ikke enige i, at der er tale om en tilbageskødning af en identisk ejendom, idet I skriver følgende:

"Der er tale om en berigtigelse af en fejl. Der er alene tale om tilbageskødning af den del af ejendommen, det ikke var til hensigt at tilskøde [person2] og [person3]."

Se hertil Skatteforvaltningens juridiske vejledning afsnit E.B.2.9.1, hvoraf fremgår at det er en betingelse, at ejerskiftet skal vedrøre hele den oprindelige faste ejendom.

Vi beder jer derfor inden den 27. september 2022 sende:

1. Tinglysningsafgiftsloven (TAL) - LBK nr. 1083 af 22/6-2020

En angivelse af ejendommens forventelige kontantværdi efter bedste skøn, svarende til det, som ville være opnået, hvis ejerskifte var sket i almindelig fri handel, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4."

Ved brev af 26. september 2022 har selskabet oplyst til Skattestyrelsen, for så vidt angår anmodningen om angivelse af ejendommens forventelige kontantværdi, at ejendommen efterfølgende blev solgt til tredjemand til en kontantværdi på 7.665.000 kr.

Selskabet har for Skattestyrelsen fremlagt tinglyst skøde af 7. juli 2022 med dato/løbenummer [24] i henhold til hvilket, [person1] overdrog ejendommen bestående af matrikelnumrene [8], [9] og [10], [] Hgd., [by1], samt matrikelnumrene [3], [13], [4], [14] og [7], [by1] By, [by1], med et samlet areal på 499.219 m² til tredjemand. Købesummen udgjorde 7.665.000 kr.

Selskabet har som bilag til klagen fremlagt en skematisk redegørelse over ændringer fra en Landinspektør af 22. februar 2022, købsaftale af 7. september 2021 med tilhørende tillæg af 27. januar 2022 samtskøderne af 6. april 2022, 28. april 2022 og 4. maj 2022.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabet skal betale yderligere tinglysningsafgift på 46.000 kr. for tinglysning af skøde med dato/løbenummer [70] på ejendommen med matrikelnummer [3], [by1] By, m.fl.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"I skal betale 46.000 kr. mere i tinglysningsafgift

I skal betale beløbet, fordi det ikke er den identiske ejendom, som ejerskiftes tilbage til den oprindelig køber.

Beregningsgrundlag

Tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov. Tinglysningsretten bestemmer hvilken tinglysningsmæssig ekspedition dokumentet skal have og Skattestyrelsen beregner afgiften på grundlag af den tinglysningsmæssige ekspedition, som dokumentet har fået.

Ved tinglysning af et ejerskifte i fast ejendom skal betales afgift til statskassen.

Dette betyder, at der hver gang man tinglyser ejerskifte af fast ejendom, skal betales tinglysningsafgift i henhold til tinglysningsafgiftslovens bestemmelser.

Ved tinglysning af ejerskifte af en ejendom, der ikke er en ejerboligejendom, beregnes afgiften af den højeste værdi af købesummen eller den forventelige kontantværdi efter bedste skøn, efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4.

Den forventelige kontantværdi ansættes som var ejerskiftet sket mellem frie og uafhængige parter, under hensyn til ejendommens alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika.

I denne sag er der tale om en tilbageskødning af en landbrugsejendom.

Allerede fordi der er tale om en tilbageskødning til oprindelig sælger, er der ikke tale om en almindelig fri handel på markedsvilkår og tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4.

I oplyser, at den forventelige kontantværdi er 7.665.000 kr.

Vi accepterer denne forventelige kontantværdi.

Købesummen er 0 kr.

Da den forventelige kontantværdi er højere end købesummen, er det den forventelige kontantværdi, som er afgiftsgrundlaget.

Vi har beregnet afgiften således:

Da I har betalt grundafgiften, skal I betale 46.000 kr. mere i afgift for tinglysning af skødet.

Godtgørelse

Når tinglysningsafgiften er betalt i et skøde og skødet udslettes eller der sker tilbageskødning, kan man efterfølgende anmode Skattestyrelsen om at få godtgjort den afgift, som er indbetalt ved tinglysningen af ejerskifterne. Grundafgiften godtgøres ikke.

Anmodning kan imødekommes, hvis betingelserne i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1 er opfyldt.

Det er endvidere en betingelse for godtgørelsen, at den ejendom, som skødes tilbage til oprindelig sælger, er identisk med den ejendom, som blev solgt, for at ejerskiftet anerkendes som tilbageskødning med mulighed for godtgørelse. Med "identisk" menes "hele den oprindelige fysiske ejendom".

Er det ikke hele den oprindelige fysiske ejendom, som tilbageskødes, kan der ikke ske tilbagebetaling af afgiften.

Ved udstykninger, skal derfor nyudstykkede ejendomme også tilføjes i tilbageskødningsskødet med nyt matrikelnummer, før betingelsen om identisk ejendom er opfyldt.

I oplyser, at den del, som skødes tilbage, er den del, som ikke var tiltænkt tilskødet oprindelige køber. Oprindelig køber er sælger i nærværende skøde.

Da det således kun er en del af den oprindelige fysiske ejendom, der skødes tilbage, er betingelsen om identisk ejendom ikke opfyldt, og afgiften kan derfor ikke godtgøres for tinglysningen af dette skøde.

At tilbageskødningen sker på baggrund af en fejltastning, ved tinglysning af det oprindelige skøde, ændrer ikke herved."

Udtalelser fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 9. januar 2023 udtalt følgende:

"

Vi har ikke yderligere bemærkninger og skal i det hele henvise til vores afgørelse af 21. oktober 2022.

"

Endvidere har Skattestyrelsen den 23. januar 2025 supplerende udtalt følgende:

"

Skattestyrelsen har modtaget jeres mail med anmodning om en redegørelse for,

hvorfor vi ikke har forholdt os til, at der ikke foreligger en anmodning om godtgørelse

af en allerede betalt tinglysningsafgift inden for fristerne i tinglysningsafgiftslovens

§ 23.

Jeg har gennemgået sagen og mener, at afsnittet er tænkt som en yderligere oplysning

om, at det ikke er muligt at påberåbe sig "samme ejendom", når det kun er en

del af ejendommen, der tilbageføres.

Afsnittet er derfor ikke umiddelbart tiltænkt at være en stillingtagen til godtgørelse.

Dette begrundes med, at sagen er en afgiftsprøve udtaget til kontrol og ikke en godtgørelsesanmodning.

"

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at afgiftsopkrævningen skal nedsættes fra 46.000 kr. til 0 kr., idet afgørelsen af 21. oktober 2022 skal ophæves.

Til støtte for påstanden har selskabet bl.a. anført:

"Som det fremgår af vores redegørelser af 7. september 2022 og 26. september 2022 til Skattestyrelsen, skyldtes det en fejl fra vores side, at hele ejendommen i første omgang blev tilskødet [person2] og [person3] -og ikke blot bygningsparcellen med tilhørende ca. 3 ha jord. I det anmeldte skøde var der således fejlagtigt ikke krydset af i feltet vedr. delsalg.

Til dokumentation for parternes aftale vedhæfter jeg købsaftale af 7. september 2021, tillæg til købsaftale af 27. januar 2022 samt skematisk redegørelse af 22. februar 2022. Jeg vedhæfter endvidere tinglyste skøder af 6. april 2022 og 4. maj 2022 samt afvist skøde af 28. april 2022.

Når der anmeldes et skøde i en udstykningssag, vil tinglysning under normale omstændigheder ske med frist til matrikulær berigtigelse. Først når udstykningen er registreret hos Geodatastyrelsen, indføres skødet endeligt. Jeg henviser herved bl.a. til tinglysningslovens § 21 samt til§ 11 i bekendtgørelse nr. 1892 af 9.12.2020 om matrikulære arbejder.

I nærværende sag krydsede ekspeditionen imidlertid hinanden, idet Geodatastyrelsen -efter at det fejlagtige skøde var blevet tinglyst endeligt -nåede at udstykke ejendommen, før fejlen blev opdaget her på kontoret. Herefter kunne der ikke længere ske tilbageskødning af en identisk ejendom, og fejlen måtte derfor berigtiges som sket, ved at tilbageskøde hele den del af den oprindelige ejendom, som køberne efter aftalegrundlaget ikke havde erhvervet, og som naturligvis så anderledes ud i matriklen på korrektionstidspunktet.

Til støtte for klagen gøres det gældende, at det samlede resultat af de tinglysningsmæssige ekspeditioner, som vi har foretaget, har stillet køber og sælger, som om skødet var blevet lyst korrekt første gang med markering for udstykningen. Formålet med tinglysningsafgiftsloven er at afgiftsbelægge den transaktion, der fører til registrering i tingbogen af aftalen om ejerskifte, og registreringen i tingbogen i denne sag kunne have været foretaget ved ét skøde, såfremt det havde været oprettet korrekt. Statskassen skal ikke godtgøres for den transaktion (skøde nr. [70]), der har været nødvendig for at berigtige fejlen.

Lovgiver anerkender dette synspunkt i tinglysningsafgiftslovens § 23, hvorefter afgiften efter anmodning kan godtgøres i tilfælde af udsletning eller tilbageskødning. Hvad angår tilbageskødning uden dobbelt betaling af den variable afgift, stiller bestemmelsen ikke andre krav, end at tilbageskødningen sker inden 9 måneder. Ét ejerskifte medfører én afgift.

Afgiftsmæssigt må det afgørende således være, at der d. 4. maj 2022 samlet set er sket tinglysmæssig registrering af ét ejerskifte fra sælger til køber af delnumre 3 og 5 i henhold til den skematiske redegørelse. Tinglysningsafgiftslovens § 4 må i den forbindelse tolkes i overensstemmelse med lovens § 23, og da den foreliggende sag transaktionsmæssigt på enhver måde kan sidestilles med en tilbageskødning efter § 23, må resultatet være, at skattestyrelsens afgørelse af 21. oktober 2022 efter omstændighederne skal ophæves."

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om selskabet skal betale yderligere 46.000 kr. i tinglysningsafgift som følge af tinglysningen af skøde med dato/løbenummer [70], herunder om der kan ske godtgørelse af tinglysningsafgift.

Retsgrundlaget

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til lov nr. 1083 af 22. juni 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med de lovændringer, som var gældende på tidspunktet for tinglysningen af skøde med dato/løbenummer [70]

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, at der skal betales en afgift til statskassen ved tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom, jf. §§ 4 og 10.

Af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

"For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.750 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4:

"Er ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke sket i almindelig fri handel, skal der ved anmeldelse til tinglysning afgives en erklæring herom. I disse tilfælde skal anmelderen angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn svarende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel. Afgiften skal da beregnes på grundlag af den højeste værdi efter stk. 1 eller den i stk. 4, 2. pkt., angivne værdi."

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, giver mulighed for, at tinglysningsafgiften i forbindelse med tinglysning af ejerskifte i visse tilfælde kan godtgøres.

Af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 og nr. 6, stk. 3 og stk. 4, fremgår følgende:

"Afgift, som er indbetalt ved tinglysning eller registrering, godtgøres af told- og skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når følgende dokumenteres:

5) Et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst, som følge af at der ved tinglysningen af ejerskiftet er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom. Anmodning om godtgørelse skal indgives, senest 1 måned efter at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning.

6) Et ejerskifte af fast ejendom er tinglyst med henblik på at korrigere en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom, som er sket ved en tidligere tinglysning. Anmodning om godtgørelse skal indgives, senest 1 måned efter at den korrigerende tinglysning er sket.

Stk. 3. Anmodning om godtgørelse skal indsendes gennem registreringsmyndigheden, der ved påtegning på anmodningen anfører størrelsen af det modtagne afgiftsbeløb og samtidig attesterer, at ejerskiftet eller pantet er aflyst eller udslettet.

Stk. 4. Når der efter stk. 1 er ydet godtgørelse af afgiften af et tinglyst eller registreret ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige og i samme omfang den afgift, der er betalt ved anmeldelse til tinglysning eller registrering af en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer."

Af forarbejderne (LLF 1999 -03-25 nr. 208) til tinglysningsafgiftslovens § 23 fremgår det under de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at afgiften godtgøres efter anmodning til afgiftsmyndigheden, dog med fradrag af det faste afgiftsbeløb, når der anmodes om godtgørelse af den ved tinglysning indbetalte afgift.

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 og nr. 6, blev indsat ved lov nr. 474 af 17. maj 2017.

Af forarbejderne under såvel de generelle bemærkninger til lovforslaget (LFF2017-03-29 nr. 182) samt under de specielle bemærkninger til lovforslagets § 9 (tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 og nr. 6) fremgår det, at bestemmelserne om godtgørelse af tinglysningsafgifter i tinglysningsafgiftslovens §§ 22-24 er udtømmende.

Følgende fremgår endvidere under de specielle bemærkninger til lovforslagets § 9 (tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 og nr. 6):

"Den foreslåede bestemmelse i nr. 6 vil være afgrænset til de tilfælde, hvor fejlen rettes ved en ny tinglysning, der omfatter hele den samme faste ejendom, som den første - fejlagtige - tinglysning vedrørte. Det skyldes, at der ellers kan opstå tvivl om, hvor stort et beløb af den betalte afgift, der i givet fald kunne godtgøres, hvis der kun er tale om en delmængde af en tidligere betalt tinglysningsafgift.

Derudover vil der efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 3, skulle udbetales en godtgørelse af den variable afgift, som skal betales, når ejendommen tilbageføres til den oprindelige ejer. Det vil sige, at tinglysningsafgiften tilbagebetales således, at der opnås samme retsstilling, som hvis fejlen ikke var sket. Herefter er det muligt at tinglyse ejerskiftet korrekt, som der skal betales tinglysningsafgift af efter lovens almindelige regler."

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 11 om Landsskatterettens kompetence til at træffe afgørelse:

"Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over:

Stk. 2. Landsskatteretten afgør sager, som et vurderingsankenævn eller skatteankeforvaltningen har henvist til afgørelse i Landsskatteretten, jf. § 6 a, stk. 1, og § 4 a, stk. 3.

Stk. 3. Landsskatteretten afgør sager, som Skatteministeriet har indbragt for Landsskatteretten efter § 40, stk. 1.

Stk. 4. Landsskatteretten afgør i øvrigt klager, der efter anden lovgivning er henlagt til Landsskatteretten til afgørelse, og som ikke efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, skal afgøres af skatteankeforvaltningen."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at selskabet den 6. april 2022 anmeldte skøde med dato/løbenummer [20] vedrørende overdragelse af ejendom til tinglysning, og at tinglysningen af skødet var fejlbehæftet, idet hele ejendommen blev overdraget i stedet for en del af denne. Retten lægger endvidere til grund, at selskabet herefter den 4. maj 2022 anmeldte skøde med dato/løbenummer [70] til tinglysning med henblik på at korrigere den fejlbehæftede tinglysning af 6. april 2022, idet en del af den oprindelige ejendom blev tilbageført til den oprindelige ejer. Endelig lægger retten til grund, at selskabet i forbindelse med tinglysningen af skøde med dato/løbenummer [70] valgte at modregne tinglysningsafgift fremfor at anmode om godtgørelse heraf, idet alene den faste afgift på 1.750 kr. blev betalt.

For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal der som hovedregel betales såvel en fast afgift som en variabel afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, jf. også stk. 4, giver mulighed for, at den variable del af tinglysningsafgiften i forbindelse med tinglysning af ejerskifte i visse tilfælde kan godtgøres.

Selskabet har til støtte for påstanden om, at afgiftsopkrævningen skal nedsættes fra 46.000 kr. til 0 kr., gjort gældende, at der med tinglysningen af skødet med dato/løbenummer [70] samlet set er sket tinglysmæssig registrering af ét ejerskifte fra sælger til køber af ejendommen, og at tinglysningsafgiftslovens § 4 i den forbindelse må tolkes i overensstemmelse med lovens § 23, da den foreliggende sag transaktionsmæssigt på enhver måde kan sidestilles med en tilbageskødning efter § 23.

Retten finder, at Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse har truffet afgørelse om, at der ikke kan ske godtgørelse af tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysningen af skøde med dato/løbenummer [70], hvorfor retten har kompetence til at tage stilling hertil, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Retten finder, at der ikke i tinglysningsafgiftsloven er hjemmel til i forbindelse med tinglysning at foretage modregning i tinglysningsafgiften for beløb, som ville kunne godtgøres efter bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 23. Det fremgår af lovens ordlyd og af forarbejderne, at et krav på tilbagebetaling af den variable tinglysningsafgift udelukkende kan opstå på baggrund af en godtgørelsesanmodning, som fremsættes, efter at tinglysning er sket. På tidspunktet for tinglysningen har anmelderen således ikke noget modkrav, som kan modregnes i tinglysningsafgiften, hvorfor denne fremgangsmåde ikke kan finde anvendelse. Tinglysningsafgiftslovens § 23 kan allerede af denne grund ikke finde anvendelse i den konkrete situation.

I øvrigt finder retten på baggrund af bestemmelsens ordlyd og forarbejderne, at reglerne om godtgørelse af tinglysningsafgift ved åbenbart fejlagtig identifikation af ejendomme i tinglysningsafgiftslovens § 23 er afgrænset til tilfælde, hvor fejlen rettes ved en ny tinglysning, der omfatter hele den samme faste ejendom, som den første fejlagtige tinglysning vedrørte. Ved tinglysningen af skødet med dato/løbenummer [70] blev alene en del af den oprindelige ejendom tilbageført til den oprindelige ejer, hvorfor tinglysningsafgiftslovens § 23 ligeledes af denne grund ikke kan finde anvendelse.

Da bestemmelserne om godtgørelse af tinglysningsafgift i tinglysningsafgiftslovens §§ 22-24 er udtømmende, finder retten herefter, at der ikke i tinglysningsafgiftsloven er hjemmel til afgiftsgodtgørelse i den foreliggende situation, ligesom der ikke er grundlag for at anvende principperne i tinglysningsafgiftslovens § 23 analogt på den konkrete situation.

Retten finder herefter, at det er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet yderligere tinglysningsafgift for tinglysning af skøde med dato/løbenummer [70], jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1 og stk. 4.

Da der ikke er gjort indsigelse mod Skattestyrelsens talmæssige opgørelse af afgiften, stadfæster Landsskatteretten herefter Skattestyrelsens afgørelse om opkrævning af yderligere 46.000 kr. i tinglysningsafgift.