Kendelse af 10-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 29-01-2025

Journalnr. 22-0101143

Toldstyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ændring af toldangivelse med nr. [...]81.

Landsskatteretten stadfæster Toldstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af regnskaberne for [virksomhed1] ApS (herefter selskabet) for perioden 1. oktober 2021 til 30. september 2022, at selskabets væsentligste aktivitet er at reparere reservedele til fly og anden hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet havde bevilling til midlertidigt oplag (MIO).

Den 22. februar 2022 ankom en leverance til selskabet fra en afsender i Israel. Forsendelsen havde referencenr. [...]81. Bl.a. følgende fremgik af oplysninger om angivelse:

	Ankomstdato	22. februar 2022

1	Angivelse, type	IM
2	Afsenders navn	[virksomhed2], INC., [adresse1]
8	Modtagers landekode Modtagers SE-nummer	DK [...1]
14	Klarerer/Repræsentant: Status SE-nummer	2 [...2]
15	Afsendelsesland	IL
22	Faktura Møntsort Beløb	USD 34607
30	Varens placering Landekode SE-løbenummer	DK [...2]
31	Kolli og varebeskrivelser
	Kolli antal Kolli art Varebeskrivelse	1 PK [Civil aircraft parts, P/N ] Andre varer
33	Varekode	[...]
34	Oprindelsesland	US
35	Bruttomasse	5.34
37	Procedurekode	4000000
38	Nettomasse	5
42	Varens pris	34607

	Frigivelsesdato	22. februar 2022

Procedurekoden 4000000 betyder, at varen er angivet til fri omsætning.

Den 23. februar 2022 anmodede selskabet om rettelse af toldangivelsen. Følgende fremgår af anmodningen:

”Rettelse af fortoldningsangivelse
(...)

Varepostnr.	Rubriknr.	Tidligere indhold	Nyt indhold
1	33	[...99]	[...20]
1	36	100	119
1	44.2	Skal medtages	Tilføjes – Type: [...], Nummer: [...]0

Bemærkninger/Begrundelse for rettelsen
Varen er på fejlagtig vis indfortoldet af [virksomhed3] (kurer) som har brugt forkerte oplysninger.

modtager foretager normalt selv fortoldning ref. Bevilling til MIO.”

Kode 100 indikerer normal toldordning.

Kode 119 indikerer midlertidig suspension for produkter, der indføres med flyegnethedscertifikat.

Kapitel 88 i Den kombinerede nomenklatur (KN) omfatter luft- og rumfartøjer samt dele dertil. Følgende fremgik af Den kombinerede nomenklatur på importdatoen:

88	Kapitel 88, Luft- og rumfartøjer samt dele dertil
8807	Dele til luftfartøjer m.v. henhørende under pos. 8801, 8802 eller 8806
880730	-Andre dele til luftfartøjer, helikoptere eller førerløse luftfartøjer
880730 0010	--Til anvendelse i civile luftfartøjer
880730 0020	--Bestemt til montering i luftfartøjer, som er indført toldfrit eller fremstillet inden for Fællesskabet
	--Andre varer
880730 0040	---Forbindelsesdele til brug for produktionen af halerotoraksler til helikoptere
880730 0099	---Andre varer

Selskabet har oplyst til Toldstyrelsen, at varen var ”Rack and Panel Assemblies for repair of Civil Aircraft Parts”, som benyttes til at reparere elektroniske enheder i flydele, der kræver tilslutning af kabler, og at det er ikke dual-use, da de kun kan benyttes til specifikke flydele.

Bl.a. følgende er fremlagt i sagen:

En proformafaktura med nr. [...] dateret 1. september 2021, hvoraf fremgår, at [virksomhed4] Co., Hong Kong, har købt 1.250 stk. [...], Winchester, for 49,72 USD pr. stk., i alt 62.150,00 USD, af [virksomhed5]., at der skal forudbetales 30 %, og at leveringstiden er 18-20 uger fra ordretidspunktet.
En bekræftelse dateret 15. september 2021, hvoraf fremgår, at [virksomhed4] Co., Hong Kong, har købt 1.250 stk. [...] for 62.150,00 USD af [virksomhed5] og, at leveringstiden er 18 til 20 uger.
En proformafaktura dateret 19. oktober 2021, hvorefter [virksomhed5]. A/S har solgt 266 “parts for civil aircraft, connectors”, commodity code 8803 30 00, med oprindelse i USA for 49,72 USD pr. del, i alt 13,225,52 USD, til [virksomhed4] Co., Hong Kong til levering hos [virksomhed4] Co.Pakkens vægt er både netto og brutto oplyst til 1 kg. Fakturanummeret er angivet til [...].
En pakkelabel fra [virksomhed6], hvoraf fremgår, at [virksomhed5]. A/S sendte en pakke på 1 kg til [virksomhed4], Hong Kong, den 19. oktober 2021.
Et “2021 Certificate of Compliance” fra producenten [virksomhed7] til [virksomhed2] Ltd. vedrørende 1.000 stk. [...].
En faktura dateret 16. februar 2022 fra [virksomhed2] Ltd. i Israel, hvoraf fremgår, at selskabet har købt 984 [...] for 34.642,28 USD, og at pakken med varerne vejede 5,5 kg.
En pakkelabel fra [virksomhed3], der viser, at [virksomhed2] Inc. i Israel har sendt en pakke på 5,5 kg. til selskabet den 17. februar 2022. Referencenummeret er oplyst til [...] og indholdet til ”civil aircraft parts, P/N”.
Et billede af en række ens og tilsyneladende små reservedele.
En handelsfaktura dateret 23. februar 2022, hvoraf fremgår, at [virksomhed5] har solgt en pakke med 984 stk. ”parts for civil aircraft repairs” til [virksomhed8] Ltd. i Hong Kong. Vægten er oplyst til brutto 5 kg. og faktureringsbeløbet til 44,218496 USD pr. stk., i alt 43.511,00 USD.
Et eksportangivelse med MRN-nr. [...], hvoraf fremgår, at [virksomhed5] A/S, den 24. februar 2022 eksporterede en pakke med ”Parts for civic aircrat” omfattet af KN-position 8807 30 00 til en værdi af 285.415 DKK til [virksomhed8] Ltd. i Hong Hong. Vægten er oplyst til brutto 5 kg.
En faktura af 4. marts 2022 fra [virksomhed9] & Sea A/S til selskabet for fragt af en pakke på 5,5 kg. fra [virksomhed2] Inc., til selskabet.

Materialet under a, c og d er fremlagt i forbindelse med klagesagens behandling i Skatteankestyrelsen.

[person1] har oplyst, at selskabet er ansvarligt for indkøb af varer, medens [virksomhed5]. A/S er ansvarligt for salg, og at de to selskaber har en fælles bevilling til midlertidigt oplag.

Endvidere ligger der en mail- og brevkorrespondance fra perioden 20. oktober til 2. november 2022 mellem selskabet og Toldstyrelsen. Bl.a. følgende fremgår heraf:

En mail af 21. oktober 2022 hvori selskabet bl.a. har oplyst:

”(...) Det er ikke alle vare til fly, der har et EASA Form One eller FAA8130-3, det er typisk på komponenter, at disse udstedes, da de har et serialnummer per enhed. På reparationsdele, så vil de typisk have fabrikantens Certificate of Performance (som ikke anerkendes som luftdygtighedscertifikat) eller fabrikantens Statement of Conformity, altså fabrikantens signature på, at delen er lavet indenfor de rammer som deres patent tillader.
Når vi, som i dette tilfælde, indkøberen enhed til en kunde, så får vi den hjem på en MIO, så vi kan verificere varen og videreudføre den til kunden. Vi benytter os derfor ikke af hverken luftdygtighedsbevis eller Certificate of Conformance, fordi vi genudfører varen inden berigtigelsesfristen på 90 dage. Her har vi ikke haft muligheden for dette, da [virksomhed3] har lavet en fuldstændig ekspres uden vores bemyndigelse. Vi mener derfor, man må tage kontakt til [virksomhed3] og få dem til at korrigere, hvad der kan korrigeres. (...)
Frigivelsesbevis: Ikke udstedet, da det er en enhed der benyttes til reparation af flykomponenter.

Tekniske specifikationer på varen: 5Amp Kontakt til brug for Rack & Panel-enheder i fly.

Varens position på delen: Kontakten sidder inde i panelet og udskiftes ved reparation.

Specifik beskrivelse: Varen er en ”Rack and Panel Assembly” i civilt fly.”

(...)”

Et brev af 31. oktober 2022, hvori Toldstyrelsen bl.a. anmoder om dokumentation for, at varerne var bestemt til eksport og om oplysninger om, hvornår det er oplyst til speditøren.

En mail af 31. oktober 2022 hvori selskabet oplyser:

Af tidligere indsendt materiale, kan det ses at vi har eksporteret varerne til vores kunde to dage efter ankomst til Danmark, (...)”

Mails af 1. november 2022 hvori selskabet oplyser:

”Angående e-mail til speditør om at vi bruger MIO, så er det rigtig mange år siden, så den har vi ikke liggende på e-mail længere. Jeg formoder, at du ud fra vores import kan se, hvor mange MIO vi får ugentligt og det er med vidt forskellige speditører. [virksomhed6], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed3]. Alle sammen er informeret om at vi burger MIO og har gjort det i mange år. Vi har jo MIO’er fra før Februar 2022 fra [virksomhed3] og efterfølgende, så det er simpelthen en enkeltstående fejl fra deres side af.”

”Som svar på din seneste e-mail, så anmoder vi ikke om toldgodtgørelse. Vi anmoder om rettelse af den fuldstændige ekspres som [virksomhed3] ved en fejl har lavet, på en varer som skulle på MIO. Varen har ikke været benyttet i Danmark og er blevet reeksporteret, som vi har indsendt bevis for i form af Commercial invoice + Airwaybill. Vi skulle gerne blive ved dette og ikke over i toldgodtgørelse, da det ikke burde være relevant for en varer der er reeksporteret indenfor de 90 dage man normalt har på at videreføre eller afslutte en MIO. (...)

En mail af 2. november 2022 hvori selskabet oplyser:

”Ud fra dit seneste svar, må jeg næsten tro, at der foreligger en misforståelse?

Vores tidl. medarbejder [person2] skriver i Marts 2023, at der er lavet en fuldstændig ekspres af [virksomhed3], som vi mener er en fejl, da vi altid har fået lagt varer op på MIO. Vi har endda en mail fra [virksomhed3] i 2018 (indsendt tidligere til Jer), hvor [virksomhed3] bekræfter at de kender til vores MIO bevilling. De skriver følgende d. 8. Oktober 2021:

CREATE MIO/CLEARED BY THEMSELVES

ACC. TO [person2]

Udover dette, så har i vel mulighed for at tilgå eksportsystemet og se at samtlige importeringer vi har lavet de sidste 3-5 år har været indført på MIO?

Varerne er indkøbt til vores kunde og har altid været ment til eksport. Det fremgår jo netop af den eksport udførsel jeg indsendte til Jer, hvor vi videreudfører to dage efter modtagelse.

Vi skal blot have korrigeret den fuldstændige ekspres til at være videreudført, ref. Den udførsel vi allerede har indsendt, da det er en fejl fra [virksomhed3]’s side, at den er blevet lavet som en fuldstændig ekspres.”

Toldstyrelsens afgørelse

Toldstyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ændring af toldangivelse med nr. [...90]981.

Toldstyrelsen har begrundet afgørelsen således:

”I har den 23. februar 2022 bedt Toldstyrelsen om at ændre toldangivelsen med nummer

[...90]981.

Varerne er ankommet den 22. februar 2022. Varerne er udført den 24. februar 2022.

I har oplyst, varerne skulle være angivet til midlertidigt oplag (MIO).

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at varerne var bestemt til udførsel, herunder hverken en stående eller enkeltstående instruks til speditøren. Varen har ifølge oplysninger været i EU i to dage før de eksporteres, jf. udførsel [...71]899, vedlægges. Der er således disponeret over varer, der er søgt toldgodtgørelse for. Når der er søgt om toldgodtgørelse må der ikke disponeres over varerne. Der skulle være søgt en tilladelse til udførsel før varerne blev udført.

Det er underordnet, at virksomhedens øvrige indførsler lægges på MIO, da hver forsendelse er unik.

Reglerne om ugyldiggørelse af en toldangivelse efter frigivelse, står i DF artikel 148, der er udtømmende. Da MIO ikke er en toldprocedure, er der ikke hjemmel til at ugyldiggøre angivelsen med henvisning til MIO. Toldprocedurerne er:

Overgang til fri omsætning

Særlige procedurer, f.eks. toldoplag og aktiv forædling.

Eksport

Såfremt varerne er bestemt til eksport, skal I anmode om tilladelse til forudgående eksport.

Der er ikke fremlagt følgende dokument, som er efterspurgt:

•	[...] – [...]

Den 9. november 2022 blev forslag til afgørelse fremsendt, og I have mulighed for at komme med kommentar til forslag inden den 9. december 2022.11.14

Den 9. november 2022 fremsendt I følgende kommentar:

”Ref. dit svar om forslag til afgørelse så står vi meget uforstående over dit manglende svar?

Jeg har forespurgt, om en ordre fra vores kunde kunne bruges som dokumentation for, at varerne var bestemt til genudførsel og dette har du ikke svaret på?

Jeg vedhæfter hermed vores kundes ordre. Som der kan ses, så er ordren placeret hos os d. 15 september 2021 med 18-20 ugers leveringstid. Del/partnummeret kan ses på ordren. Vi har videreudført den to dage efter ankomst, som planlagt ved almindelig indførsel på MIO, som kan lukkes ved udførsel.

Du nævner, at “Det er undordnet, at virksomhedens øvrige indførsler lægges på MIO, da hver forsendelse er unik”. Såfremt vi ikke havde en eksisterende aftale med kurérselskaberne, om at alle vores importer skulle på MIO, så ville de lave en ekspres fortoldning hver gang og dette er jo ikke tilfældet hvis du ser på vores bevillinger? Vi bliver aldrig forespurgt af kurérselskaberne hvordan de skal håndtere vores import, da vi er registreret I deres systemer som, at vi benytter os af MIO.

Venligst bekræft modtagelse og at der kan foretages en ændring til eksport ud fra det tilsendte. Såfremt du skal bruge andet, må du gerne kontakte mig direkte.

P.S. Der skal IKKE benyttes [...] på denne, da vi ikke skal have den til fri omsætning I EU, da den er reeksporteret til T1.”

Jeres kommentar ændrer ikke på vores forslag til afgørelse af følgende årsag:

Der er disponeret over varerne efter, at der er søgt toldgodtgørelse, hvilket jf. forslag til afgørelse ikke er tilladt. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at varerne er bestemt til udførsel, herunder at der er en aftale med kurerselskaber om, at varerne skal oplægges på MIO.

Da varerne efter Toldstyrelsens opfattelse skulle forblive i EU skal det efterspurgte dokument,

• [...] – [...] fremlægges.

(...)

Afgørelse

I kan ikke få told tilbage, da der er disponeret over varerne uden tilladelse og der er ikke fremlagt dokumentation for, at varerne var bestemt til eksport, toldangivelsen ændres ikke mht. varekode, da der ikke er fremlagt dokumentation herfor.

(...)”

Udtalelse fra Toldstyrelsen

Toldstyrelsen har bemærket følgende til klagen den 12. januar 2023:

”Toldstyrelsen har vurderet, at der har været disponeret over varerne, efter der er søgt toldgodtgørelse, ved at varerne er blevet udført. Dette er sket, uden at der forudgående er søgt om tilladelse hertil, hvilket klager havde mulighed for, jf. GF artikel 174 og 176, stk. 4.

Toldstyrelsen har desuden vurderet, at klager ikke har fremlagt dokumentation for, at der er sket en fejl, eller at varerne var bestemt til udførsel, hvorfor der ikke kan ske ugyldiggørelse af toldangivelsen, jf. EUTK artikel 174, stk. 2, jf. DF artikel 148, stk. 1.

(...)

1. Klager skriver, at ”[virksomhed3] laver en fuldstændig ekspres, som udløser told & moms på forsendelsen, selvom intentionen var, at den skulle videre til Hong Kong (Som den også er kommet), 2 dage efter modtagelse/frigivelse.

Toldstyrelsen har krævet dokumenter, der ikke er relevante for sagen, da der er tale om en videreudførsel, desværre gjort problematisk af [virksomhed3]'s fejl, da den skulle ligges op som MIO.”

Det skal bemærkes, at Toldstyrelsen kræver de dokumenter, der er nødvendige for, at vi kan træffe en afgørelse i sagen.

Det skal desuden bemærkes, at det ikke er muligt at ændre en toldangivelse til midlertidig opbevaring på oplag (MIO), eller at ugyldiggøre toldangivelsen, da MIO ikke er en toldprocedure i henhold til EUTK artikel 5, stk. 1, nr. 16 og artikel 210, jf. EUTK artikel 173, stk. 3, samt artikel 174, jf. DF artikel 148. Som ovenfor nævnt er det derimod muligt at ugyldiggøre en toldangivelse, hvis det dokumenteres, at varerne ved en fejl er angivet til fri omsætning, og at de var bestemt til genudførsel.

Det er Toldstyrelsens vurdering, at klager ikke har fremsendt dokumentation for, at varerne skulle lægges på MIO med henblik på genudførsel, hvorfor vi efterspurgte den dokumentation, der var nødvendig for, at varerne kunne indføres i EU til nedsat told, jf. forordning (EU) 2018/1517. Dette var der ligeledes anmodet i rettelsesansøgningen – se akt. 1. Klager har dog heller ikke fremsendt denne dokumentation.

Det faktum, at det ifølge klager, som ikke har kunnet dokumenterer dette, er [virksomhed3]’s fejl, at varerne ikke blev lagt på MIO, er et anliggende mellem klager og [virksomhed3]. Det kan således ikke ændre ved vores afgørelse.

2. Klager skriver, at ”Vi har indsendt kundens ordre, samt udførsel af varerne, som bevis for at intentionen var reeksport, men dette har Toldstyrelsen afvist, hvilket vi er meget uforstående overfor. De mener desuden heller ikke, at vi har oplyst [virksomhed3] om, at den skulle på MIO, selvom [virksomhed3] har skrevet til os, at vi har en note ud for vores cvr nummer der refererer til at importer skal oplægges på MIO.”

Toldstyrelsen har i sagen efterspurgt konkret dokumentation for, at de pågældende varer var bestemt til udførsel i form af enten mailkorrespondance med kunden eller en eksportfaktura – se akt. 17.

Den fremsendte købsordre fra kunden i Hong Kong dokumenterer ikke, hvilke varer, der er tale om. Det er desuden heller ikke oplyst, hvordan klager driver deres lager, og om de kun importerer varer, når de har fået en ordre. Derfor kan købsordren formodentlig opfyldes af andre varer, der er importeret før disse.

Klager har til sagen oplyst følgende på mail:

”Det er ikke oplyst til speditøren, at varerne var bestemt til eksport. Vi har dog oplyst til alle speditører, at vi benytter os af MIO og forventer at de bruger dette ved import af varer. I 99 % af tilfældene så sker dette som standard, men desværre kan vi se i dette tilfælde at de har valgt at lave en fuldstændig ekspres. Af tidligere indsendt materiale, kan det ses at vi har eksporteret varerne til vores kunde to dage efter ankomst til Danmark, hvor der normalt ville være blevet skrevet til speditøren, at der ved eksport skulle lukkes en MIO og udstedes en eksportudførsel. Her kunne vi dog kun bede om at få en udførsel på eksport, da vi ikke fik den lagt på MIO af [virksomhed3]” – se akt. 19.

” Angående e-mail til speditør om at vi bruger MIO, så er det rigtig mange år siden, så den har vi ikke liggende på e-mail længere. Jeg formoder, at du ud fra vores import kan se, hvor mange MIO vi får ugentligt og det er med vidt forskellige speditører. [virksomhed6], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed3]. Alle sammen er informeret at vi benytter os af MIO og har gjort det i mange år. Vi har jo MIO’er fra før februar 2022 fra [virksomhed3] og efterfølgende, så det er simpelthen en enkeltstående fejl fra deres side af”. – se akt. 21.

”Jeg var lige I gemmerne efter en ældre MIO, så du kan se, at [virksomhed3] førhen (og stadigvæk) ligger dem op som MIO ” – se akt. 22.

Klager har således oplyst, at de ikke har fortalt speditøren, at varerne er bestemt til udførsel, men at 99 % af deres indførte varer lægges på midlertidig opbevaring, Der er således ikke fremsendt konkret dokumentation på, at speditøren er instrueret i, at varerne skulle lægges på MIO. En tidligere angivelse til MIO er ikke dokumentation for, at andre indførte varer, også skal lægges på MIO. Dette kan dokumenteres ved en stående eller enkeltstående instruks herom. Desuden er hver forsendelse unik, hvorfor der skal fremlægges konkret dokumentation for, at netop de pågældende varer skulle udføres. Denne dokumentation er ej heller fremsendt.

Det er herefter Toldstyrelsens vurdering, at de fremsendte oplysninger ikke er konkret dokumentation på, at speditøren er blevet instrueret i at lægge varerne på MIO, og at de pågældende varer var bestemt til udførsel.

Det skal afslutningsvist bemærkes, at reglerne om godtgørelse er undtagelsesregler, hvorfor de skal fortolkes indskrænkende, jf. eksempelvis EU-Domstolens udtalelse i sag C-552/08 P (Agrar-Invest Tatschl GmbH), præmis 53.”

Klagerens opfattelse

Selskabet ved [person1] har principalt fremsat påstand om, at toldangivelsen med nr. [...90]981 skal ændres til, at varerne er genudført, fordi det var en fejl, at [virksomhed3] angav varerne til fri omsætning.

Subsidiært har selskabet fremsat påstand om, at selskabet ikke er debitor for toldskylden, da [virksomhed3] har handlet lovstridigt ved at lave en fortoldning uden først at lægge varerne på midlertidigt oplag.

Påstandene er begrundet med følgende:

”Vi har importeret en varer, som vi før import har solgt til en kunde i Hong Kong. [virksomhed3] laver en fuldstændig ekspres, som udløser told & moms på forsendelsen, selvom intentionen var, at den skulle videre til Hong Kong (Som den også er kommet), 2 dage efter modtagelse/frigivelse.

Toldstyrelsen har krævet dokumenter, der ikke er relevante for sagen, da der er tale om en videreudførsel, desværre gjort problematisk af [virksomhed3]'s fejl, da den skulle ligges op som MIO.

En tidligere ansat har indsendt forespørgsel om toldgodtgørelse med luftdygtighedsattest, hvilket er en fejl, som også er nævnt overfor Toldstyrelsen, da den ikke skal indfortoldes til fri omsætning i EU, men lægges op på MIO, så den kunne reeksporteres til vores kunde.”

I et indlæg af 20. februar 2023 har selskabet yderligere anført:

”Undertegnede forstår ikke hvorfor sagen har udviklet sig som sagen står nu. Det er uomtvisteligt at speditøren ([virksomhed3]) ikke har fremsendt en MIO til selskabet hvorfor selskabet ikke har haft mulighed for at eksekvere videreudførsel til kunden. Det er ligeledes uomtvisteligt, at [virksomhed3] har foretaget en fortoldning med angivelse af forkerte procedure- og varekoder.

Selskabet har en MIO bevilling og siden EU forordning 2018/581 har selskabet en stående instruks til alle speditører om fremsendelse af MIO således at selskabet selvstændigt kan foretage fortoldninger og/eller genudførsel. En sådan instruks til [virksomhed3] er fremsendt til Toldstyrelsen.

Selskabet er fuldt ud bekendt med at alle toldprocedurer, der udfærdiges af speditører sker på vegne af selskabet og at selskabet således er ansvarlig for evt fejl eller mangler der måtte afstedkomme af speditørens toldbehandling.

I dette tilfælde er det selskabets leverandør der har valgt fragtfører hvorfor det ikke er rimeligt at selskabet skal oppebære ansvaret for at speditøren ikke fremsender behørig MIO og samtidig foretager en ukorrekt og fejlagtig indfortoldning til T2 status uden selskabets forhåndsviden.

Det bør derfor vække undren hos Toldstyrelsen og komme selskabet til gode, at selskabet har en MIO bevilling, der jo netop er udstedt for at selskabet selv kan foretage toldbehandlingen, herunder evt genudførsel indenfor berigtigelsesfristen.

Sluttelig gøres opmærksom på at omtalte forsendelse indeholder flydele hvor toldsatsen er 0. Dette ville også være tilfældet ved indfortoldning til T2 status såfremt speditøren havde foretaget en korrekt indfortoldning, hvorfor vi skal afvise at selskabets disponering over varerne i 2 dage under disse omstændigheder vil kunne udløse en toldsats.

De i importforsendelsen omtalte varer svarer nøjagtigt til de varer der er blevet genudført til kunde - der er naturligvis ikke tale om udførsel af varer fra eget lager hvilket jo bekræftes jf. kundens ordredato versus leveringsdato! Selskabet har fremsendt kopi af selskabets købsordre til leverandør, kopi af udførselsangivelse og kopi af kundens ordre, hvor varer og antal er samstemmende.”

I et indlæg af 28. februar 2023 har selskabet yderligere bemærket, at [virksomhed3] efterfølgende har indsendt en ny rettelsesangivelse til Toldstyrelsen, og at det bestyrker selskabets klage.

Under en telefonisk drøftelse med Skattankestyrelsens medarbejder den 11. september 2024 har [person1] bl.a. oplyst:

”(...) de to selskaber, der er omtalt i sagen, [virksomhed1] ApS og [virksomhed5]. A/S, samarbejder om køb og salg. [virksomhed1] ApS indkøber varerne og [virksomhed5]. A/S sælger dem videre. Begge selskaber er omfattet af den samme bevilling til MIO.

Årsagen til, at der er forskel på det Hong Kong-selskab ([virksomhed4] Co.), der har købt de 1.250 stk. [...] og det selskab, varerne sendes til ([virksomhed8] Ltd.), er, at handlen i Hong Kong foregår gennem handelsselskaber. Man sælger således ikke direkte til slutbrugeren/køberen.

Årsagen til, at der er sendt 984 stk., selv om der blev bestilt 1.250 stk., kan være, at varerne er sendt ad flere omgange. (...)

Sagens grundlæggende problem er, at [virksomhed3] har begået fejl. [virksomhed3] har ikke godsregistreret varerne korrekt/sørget for at varerne blev lagt på MIO ved importen. [virksomhed3] har lavet en fortoldning uden først at lave en MIO. Det er i strid med loven. [person1] er klar over, at importøren hæfter for fejl begået af speditøren - f.eks., hvis der er oplyst forkert varekode - men i denne sag har [virksomhed3] både handlet lovstridigt og i strid med den instruks [virksomhed1] ApS havde givet om, at alle importer skulle på MIO, således at selskabet selv kunne angive, hvad der skulle ske med varerne.

(...) Toldstyrelsen ikke kan rette toldkravet mod [virksomhed1] ApS i en situation, hvor [virksomhed3] - en speditør, som afsenderen af varerne har valgt - har begået en lovstridig handling. (...)

Vedrørende brevet af 28. februar 2023 fra Toldstyrelsen til [virksomhed1] ApS oplyste [person1], at det er [virksomhed3], der uden aftale med [virksomhed1] ApS havde indsendt en ny rettelsesanmodning til Toldstyrelsen. [person1] vidste hverken hvad [virksomhed3] havde anmodet om blev rettet eller, hvad Toldstyrelsen havde truffet afgørelse om. Han antog, at [virksomhed3] havde anmodet om en ændring for at få tolden nedsat, da [virksomhed1] ApS havde gjort [virksomhed3] opmærksom på, at [virksomhed1] ApS vil gøre [virksomhed3] ansvarlig, hvis klagen ender med, at [virksomhed1] ApS bliver ansvarlig for betaling af told m.v. i denne sag. [person1] mener [virksomhed3]’s anmodning om rettelse styrker, at [virksomhed3] er klar over, de har handlet forkert.”

I en mail af 24. februar 2024 har selskabet yderligere oplyst:

”Som svar på spørgsmål:

1)	Varerne blev sendt i to batches, fordi fabrikanten ikke havde det fulde antal på lager.
2)	Modtageren er en anden, da kunden bruger en importklarerer når de får varer ind der skal indfortoldes. JDS (Hong Kong) International er en logistikvirksomhed, der modtager og indfortolder gods for kunden i Hong Kong.

I øvrigt dokumenteres det af vedlagte bilag.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om der er grundlag for at ændre den toldmæssige status for de varer, selskabet importerede den 22. februar 2022.

Retsgrundlaget

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen bestemmer bl.a. følgende:

”Artikel 5

Definitioner

I denne kodeks forstås ved: (...)

15) ”klarerer”: den person, der indgiver en toldangivelse (...) i eget navn eller den person, i hvis navn en sådan angivelse (...) foretages.

16) ”toldprocedure”: enhver af følgende procedurer, som varer kan henføres under i overensstemmelse med kodeksen:

a)	overgang til fri omsætning
b)	særlige procedurer
c)	eksport

17) ”midlertidig opbevaring”: det forhold, at ikke-EU-varer midlertidigt opbevares under toldtilsyn i perioden mellem deres frembydelse for toldmyndighederne og deres henførsel under en toldprocedure eller reeksport.

18) (...)

Artikel 210

Varer kan henføres under en af følgende kategorier af særlige procedurer:

a)	forsendelse, der omfatter ekstern og intern forsendelse
b)	oplagring, der omfatter toldoplag og frizoner
c)	særlig anvendelse, der omfatter midlertidig import og anvendelse til særligt formål
d)	forædling, der omfatter aktiv og passiv forædling

Artikel 15

Oplysninger til toldmyndighederne

1. Enhver person, som er direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af toldformaliteter eller i toldkontrol, skal på toldmyndighedernes forlangende inden for en nærmere angivet tidsfrist stille alle nødvendige og oplysninger til rådighed for disse myndigheder i en passende form og yde al den bistand, der er nødvendig for opfyldelsen af disse formaliteter eller for denne kontrol.

2. En person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportangivelse eller en reeksportmeddelelse til toldmyndighederne, eller indgiver en ansøgning om en bevilling eller en anden afgørelse, er ansvarlig for samtlige følgende:

a)	rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen
b)	ægtheden, rigtigheden og gyldigheden af alle dokumenter til støtte for angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen
c)	hvor det er relevant, overholdelsen af alle oplysninger i enhver form, som kræves eller gives til myndighederne.

Første afsnit gælder også alle oplysninger i enhver anden form, som kræves af eller gives til toldmyndighederne.

Hvis det er en toldrepræsentant for den pågældende person, jf. artikel 18, der indgiver angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen eller giver oplysningerne, er den pågældende toldrepræsentant også omfattet af de forpligtelser, der er anført i nærværende artikels første afsnit.”

Artikel 77

Overgang til fri omsætning og midlertidig import

1. Toldskyld ved import opstår, når ikke-EU-varer, der er importafgiftspligtige, henføres under en af følgende toldprocedurer:

a)	overgang til fri omsætning, herunder i henhold til bestemmelserne om særligt anvendelsesformål
b)	midlertidig import med delvis fritagelse for importafgifter

2. Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen.

3. Klarereren er debitor. Ved indirekte repræsentation er den person, på hvis vegne toldangivelsen er foretaget, også debitor. (...)

Artikel 173

Ændring af en toldangivelse

1. Klarereren kan efter ansøgning få tilladelse til at ændre en eller flere oplysninger i toldangivelsen, efter at toldmyndighederne har antaget angivelsen. Ændringen må ikke medføre, at der tilføjes andre varer til toldangivelsen end dem, som den oprindeligt vedrørte.

2. En sådan ændring kan ikke tillades, hvis der ansøges herom efter en af følgende begivenheder:

a)	Toldmyndighederne har meddelt klarereren, at de agter at undersøge varerne.
b)	Toldmyndighederne har fastslået, at oplysningerne i toldangivelsen ikke er korrekte.
c)	Toldmyndighederne har frigivet varerne

3. Der kan efter ansøgning fra klarereren inden for tre år fra datoen for antagelsen af toldangivelsen gives tilladelse til, at toldangivelsen ændres efter frigivelsen af varerne, så klarereren kan opfylde sine forpligtelser med hensyn til henførsel af varerne under den pågældende toldprocedure.

Artikel 174

Ugyldiggørelse af en toldangivelse

1. Toldmyndighederne erklærer efter ansøgning fra klarereren en allerede antaget toldangivelse for ugyldig i følgende tilfælde:

a)	når de har sikkerhed for, at varerne øjeblikkelig henføres under en anden toldprocedure
b)	når de har sikkerhed for, at henførslen af varerne under den toldprocedure, som de var angivet til, som følge af særlige omstændigheder ikke længere er berettiget.
c)	(...)

2. Toldangivelsen kan ikke erklæres ugyldig, efter at varerne er frigivet, medmindre andet er fastsat.”

Artikel 148 i Kommissionens delegerede forordning 2015/2446 af 28. juli 2015 med senere ændringer fastslår, hvornår en toldangivelse kan erklæres ugyldig efter EU-toldkodeksens artikel 174, stk. 2. Følgende fremgår af bestemmelsens stk. 1:

”Artikel 148

Ugyldiggørelse af en toldangivelse efter frigivelse af varerne

1. Hvis det fastslås, at varer ved en fejltagelse er blevet angivet til en toldprocedure, hvorved der er opstået en toldskyld i forbindelse med import, i stedet for at blive angivet til en anden toldprocedure, erklæres toldangivelsen for ugyldig, efter at varerne er blevet frigivet, efter en begrundet ansøgning fra klarereren, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	ansøgningen indgives senest 90 dage efter datoen for antagelsen af angivelsen
b)	varerne ikke er blevet forbrugt på en måde, som er uforenelig med den toldprocedure, som de ville være blevet angivet til, hvis fejlen ikke var opstået
c)	på tidspunktet for den fejlagtige angivelse var betingelserne opfyldt til at henføre varerne under den toldprocedure, som de ville være blevet angivet til, hvis fejlen ikke var opstået
d)	der er indgivet en toldangivelse til den toldprocedure, som varerne ville være blevet angivet til, hvis fejlen ikke var opstået.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabets varer blev angivet til fri omsætning den 22. februar 2022 under varekode 880730 0020. Toldmyndighederne frigav varerne samme dag. Der opstod pligt til at betale told af varerne på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen. Det fremgår af EU-toldkodeksens artikel 77, stk. 2.

Som klarerer var selskabet ansvarlig for, at der blev toldangivet korrekt. Det fremgår af EU-toldkodeksens artikel 15.

Selskabet anmodede om ændring af toldangivelsen den 23. februar 2022.

Selskabet har oplyst, at [virksomhed5]. A/S reeksporterede varerne den 24. februar 2022.

Oplysningerne i en toldangivelse kan ændres efter ansøgning fra klarereren og tilladelse fra Toldstyrelsen. Når varerne er frigivet, kan ændringerne kun angå, at klarereren kan opfylde sine forpligtelser med hensyn til henførsel af varerne under den pågældende toldprocedure. Det følger af EU-toldkodeksens artikel 173, stk. 3.

Midlertidigt oplag er ikke en toldprocedure. Det fremgår af EU-toldkodeksens artikel 5, nr. 16 og 17, og artikel 210. Efter varerne var frigivet til fri omsætning, er det derfor ikke muligt at ændre angivelsen til midlertidigt oplag.

Det materiale, der er fremlagt for Landsskatteretten dokumenterer ikke, at de varer, selskabet importerede, skulle være angivet under en anden varekode end anført i toldangivelsen den 22. februar 2022, hvorfor Toldstyrelsen med rette har afvist at ændre varekoden.

Det fremlagte materiale dokumenterer endvidere ikke med tilstrækkelig klarhed, at de varer, selskabet importerede den 22. februar 2022, var de samme varer, som dem [virksomhed5]. A/S eksporterede den 24. februar 2022.

Landsskatteretten har henset til, at [virksomhed4] Co., Hong Kong, købte 1.250 stk. [...] af [virksomhed5]. A/S den 1. september 2021, at prisen pr. stk. var 49,72 USD, at [virksomhed5]. A/S ifølge proformafaktura og pakkelabel af 19. oktober 2021 – begge med angivelse af fakturanummer [...] - sendte 266 stk. af den pågældende vare til [virksomhed4] Co. og, at varekoden blev oplyst til 8303 30 00.

De varer (984 stk.), som selskabet importerede den 22. februar 2022, blev importeret under varekode [...]. Hvis der var tale om den samme vare som de 266 stk., skulle varekoden have været den samme.

Salgssummen for de 984 stk. er endvidere oplyst til 43.511 USD, hvilket svarer til 44,22 USD pr. stk., dvs. en anden værdi end prisen på de varer, [virksomhed4] Co. købte og delvis fik leveret i oktober 2021. Hertil kommer, at de 984 stk. blev leveret til en anden modtager, [virksomhed8], og at der ikke foreligger dokumentation for, at den endelige modtager var [virksomhed4] Co. Den fremlagte handelsfaktura af 23. februar 2022 angiver, at [virksomhed5]. A/S har solgt de 984 stk. ”parts for civil aircraft repairs” til [virksomhed8] Ltd. Der er ingen oplysninger på hverken fakturaen eller den fremlagte eksportangivelse, der identificerer varerne nærmere og knytter dem til selskabets import den 22. februar 2022 og [virksomhed4] Co.s ordre fra september 2021.

På denne baggrund anser Landsskatteretten det ikke for dokumenteret, at de varer, selskabet importerede den 22. februar 2021, var de samme, som de varer [virksomhed5]. A/S eksporterede den 24. februar 2024. Retten finder det herefter ikke fornødent at vurdere, om de øvrige betingelser for at ændre eller ugyldiggøre selskabets toldangivelse med referencenr. [...]81 kan være opfyldt.

Vedrørende selskabets subsidiære påstand bemærkes, at Landsskatteretten alene har kompetence til at træffe afgørelse i klager over Toldstyrelsens afgørelser. Det følger af § 11 i skatteforvaltningsloven. Retten kan derfor kun tage stilling til de forhold, Toldstyrelsen har taget stilling til i den afgørelse, der klages over. Den påklagede afgørelse angår ikke, hvem der er debitor, hvorfor retten ikke kan tage stilling til selskabets subsidiære påstand.

Med denne begrundelse stadfæster Landsskatteretten Toldstyrelsens afgørelse.