Kendelse af 01-05-2025 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2025

Journalnr. 22-0098619

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt selskabets fradrag for købsmoms med i alt 851.493 kr. for udgifter til otte underleverandører i perioden 1. juli 2021 til 31. december 2021.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet, blev stiftet den 30. november 2020 af ApS [virksomhed2]. Selskabets legale ejer har siden den 8. december 2020 været [virksomhed3] ApS og fra samme dato har den reelle ejer været [person1]. Selskabet er den 24. juni 2024 taget under konkursbehandling. Selskabet er registreret med branchekoden 521000 "Oplagrings- og pakhusvirksomhed" og formålet "investering og handel".

Ifølge CVR-registeret har selskabet ikke haft ansatte.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet ikke har været arbejdsgiverregistreret.

Selskabet har været momsregistreret siden den 8. december 2020 og har angivet moms kvartalsvist.

I den påklagede periode har selskabet angivet følgende moms:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
3. kvartal 2021	488.414 kr.	309.023 kr.	179.391 kr.
4. kvartal 2021	164.449 kr.	562.641 kr.	-398.192 kr.
I alt 2021	652.863 kr.	871.664 kr.	-218.801 kr.

Skattestyrelsen har udtaget selskabet til kontrol som følge af den negative momsangivelse for 4. kvartal 2021. Beløbet på 398.192 kr. er ikke udbetalt til selskabet.

Selskabet har for Skattestyrelsen fremlagt bankkontoudtog, salgsfakturaer, udvalgte underleverandørfakturaer, resultatopgørelse og balance for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021, samt et eksempel på en samarbejdsaftale.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at selskabet i den omhandlede periode udførte rent administrativt arbejde, hvor selskabet var indsat som et "mellemled" mellem [virksomhed4] ApS og en række underleverandører. [virksomhed4] ApS havde en kontrakt med [region1], der gik ud på at udføre opgaver i forbindelse med corona-situationen, herunder kørsel af tests, blod, vacciner, 1813-kørsler samt kørsel og lagerarbejde angående værnemidler. Hverken [virksomhed4] ApS eller selskabet kunne udføre opgaverne, så der blev taget underleverandører ind, og selskabet havde til opgave at stå for administrationen, styre underleverandørerne, modtage fakturaer fra underleverandørerne og viderefakturere disse til [virksomhed4] ApS med fradrag af et administrationshonorar på 10-15 %. Opgaven bestod desuden i efterfølgende at modtage betaling fra [virksomhed4] ApS og foretage viderebetaling til underleverandørerne.

Selskabet har taget fradrag for købsmoms for udgifter til følgende otte underleverandører i den omhandlede periode:

Underleverandører	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
[virksomhed5] v/[person1]	439.500,00 kr.	109.875,00 kr.	549.375,00 kr.
[virksomhed6] ApS	292.650,00 kr.	73.140,00 kr.	365.700,00 kr.
[virksomhed7] ApS	216.212,50 kr.	54.053,13 kr.	270.265,63 kr.
[virksomhed8]	100.625,00 kr.	25.156,25 kr.	125.781,25 kr.
[virksomhed9] ApS	1.181.775,00 kr.	295.443,76 kr.	1.477.218,76 kr.
[virksomhed10] ApS	369.775,00 kr.	92.443,75 kr.	462.218,75 kr.
[virksomhed11] ApS	281.575,00 kr.	70.393,76 kr.	351.968,76 kr.
[virksomhed12] og Service ApS	523.950,00 kr.	130.987,00 kr.	654.937,50 kr.
I alt	3.406.062,50 kr.	851.492,65 kr.	4.257.465,65 kr.

Følgende forhold gør sig gældende for underleverandørerne:

[virksomhed5] v/[person1], CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 14. februar 1995 af [person1], der også er indehaver af selskabet. [virksomhed5] er ophørt den 30. april 2024. [virksomhed5] var registreret under branchekoden 812100 "Almindelig rengøring i bygninger" og bibrancherne 477500 "Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje", 479119 "Detailhandel med andre varer i.a.n. via internet" og 521000 "Oplagrings- og pakhusvirksomhed".

I CVR-registeret har [virksomhed5] været registeret med mellem 13 og 19 ansatte og 5-6 årsværk i perioden juni 2021 til november 2021.

Selskabet har fremlagt to fakturaer fra [virksomhed5]:

Dato	Fakturanr.	Tekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
30-10-2021	1976*	Mandskab juli 21 Mandskab aug 21 Mandskab sep 21 Kontorleje samt administration fra 01.01.21-30.09.21	334.500 kr.	83.625 kr.	418.125 kr.
30-10-2021	2044	Mandskab juli 21 Mandskab aug 21 Kontorleje samt administration fra 01.10.21-30.11.21	105.000 kr.	26.250 kr.	131.250 kr.
I alt			439.500 kr.	109.875 kr.	549.375 kr.

* Fakturaen er udstedt den 31. oktober 2021. Det fremgår af fakturaen, at der skal ske betaling den 15. oktober 2021.

Fakturaerne er sparsomt udfærdiget uden angivelse af, hvilken type arbejde, der er udført, ligesom det heller ikke fremgår hvem, der har udført arbejdet samt hvor og hvornår det er udført. Videre fremgår det ikke, hvor mange timers arbejde der er udført, og til hvilken pris. En del af faktureringen angår leje af kontorlokale.

Det fremgår, at de to fakturaer er udstedt den samme dato, men med ca. 75 fakturanumre imellem sig.

Udgifterne på fakturaerne er bogført på konto 2200 "Underleverandører" henholdsvis den 11. oktober 2021 og den 14. december 2021.

Det fremgår af kontoudtog fra selskabets bankkonto i [finans1], at de ligeledes er betalt den 11. oktober 2021 og den 14. december 2021.

Selskabets ejer har om udgifterne til leje og administration oplyst, at selskabet blev drevet fra lejede lokaler på [adresse1], [by1], hvor [virksomhed5] også havde adresse. Selskabet betalte husleje til [virksomhed5], ligesom selskabet også betalte for administration til [virksomhed5], idet selskabet ikke havde nogen ansatte og selskabets ejer, der også var indehaver af [virksomhed5], udførte administrationsarbejdet for selskabet.

Der er fremlagt en lejekontrakt (til beboelse) vedrørende leje af et kontor på nævnte adresse. Det fremgår af kontrakten, at [virksomhed5] er udlejer, mens lejeren er selskabets ejer. Selskabet er ikke nævnt i kontrakten. Det fremgår videre, at lejen pr. måned udgør 5.500 kr., samt at lejeforholdet begynder den 1. januar 2021. Det fremgår ikke, at der er tale om leje inkl. moms. Kontrakten er underskrevet af selskabets ejer som lejer den 7. marts 2022. Kontrakten er ikke underskrevet af udlejer.

Der er desuden fremlagt en lejeopkrævning for adressen [adresse1], gadeplan, [by1], for perioden 1. januar 2022 til 31. januar 2022. Det fremgår af opkrævningen, at lejers CVR-nr. er [...2] ([virksomhed5]). Af opkrævningen fremgår, at det månedlige lejebeløb udgør 5.319,24 kr. eksklusive moms. Momsbeløbet er 1.329,82 kr. Den månedlige leje udgør således i alt 6.649,06 kr. inklusive moms. Selskabets repræsentant har oplyst, at opkrævningen udgør dokumentation for, at der er moms på selskabets husleje.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed5]. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at der er indgået en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed5], der er enslydende med den samarbejdsaftale, der er fremlagt for [virksomhed10]. Der er endvidere ikke fremlagt timesedler eller oplysninger om, hvem hos [virksomhed5] der har udført arbejdet.

[virksomhed6] ApS , CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 9. november 2010 af [person2]. [virksomhed6] er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 10. oktober 2023. [virksomhed6] havde i perioden 11. marts 2011 til 25. marts 2022 navnet [virksomhed13] ApS. [virksomhed6] er registreret under branchekode 493910 "Rutebuskørsel, fjerntrafik og skolebusser" og med bibranchekoden 493200 "Taxikørsel". [virksomhed6] har til formål, at "udføre transport af passagerer samt efter direktionens skøn dermed beslægtet virksomhed".

I CVR-registeret var [virksomhed6] i registreret med 36-38 ansatte og 29-32 årsværk i 4. kvartal 2021.

Selskabet har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed6]:

Dato

Fakturanr.

Tekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

23-12-2021

469

1380 timer * 212 DKK plus moms
Udført hos [virksomhed14] [region2]

Oktober 2021

292.560 kr.

73.140 kr.

365.700 kr.

I alt

292.560 kr.

73.140 kr.

365.700 kr.

Fakturaen er sparsomt udfærdiget uden angivelse af, hvilken type arbejde der er udført, ligesom det heller ikke fremgår hvem der har udført arbejdet eller hvor og hvornår det er udført.

Fakturaen er bogført på konto 2200 "Underleverandører" den 28. december 2021 med teksten "[virksomhed13]".

Det fremgår af kontoudtog fra selskabets bankkonto i [finans1], at den er betalt den 28. december 2021.

Skattestyrelsen har oplyst, at det på fakturaen anførte kontonr. tilhører en privatperson, der ikke har tilknytning til [virksomhed6].

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed6] er registreret som et busselskab, der har aktivitet med momsfri persontransport. [virksomhed6] er ikke momsregistreret.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed6]. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at der er indgået en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed6], der er enslydende med den samarbejdsaftale, der er fremlagt for [virksomhed10]. Der er endvidere ikke fremlagt timesedler eller oplysninger om, hvem hos [virksomhed6] der har udført arbejdet.

[virksomhed15] ApS , CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed15] blev stiftet den 14. juli 2011. [virksomhed15] er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 21. juni 2022. [virksomhed15] havde i perioden 10. juni 2020 til 31. december 2020 navnet [virksomhed7] ApS. Herefter skiftede [virksomhed15] navn til det nuværende. [virksomhed15] er registreret under branchekode 661900 "Andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling" og med bibranchekoden 783000 "Anden personaleformidling". [virksomhed15] har til formål "at drive virksomhed med finansiel rådgivning med tilhørende services og arbejde med fintech og tilhørende services".

I CVR-registeret har [virksomhed15] været registeret med 2-3 ansatte og 2-3 årsværk i 4. kvartal 2021.

Selskabet har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed15]:

Dato

Faktura

nr.

Tekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

16-12-2021

782

Udført okt 21.

Rengøring og kørsel

1.235 timer

175,00 kr.

216.212,50 kr.

54.053,13 kr.

270.265,63 kr.

I alt

216.212,50 kr.

54.053,13 kr.

270.265,63 kr.

Fakturaen er sparsomt udfærdiget uden angivelse af, hvor eller hvornår arbejdet er udført, samt af hvem. Det er på fakturaen anført, at udstederen er [virksomhed7] ApS. [virksomhed15] havde på tidspunktet, hvor fakturaen er udstedt, heddet [virksomhed15] ApS i næsten et år.

Fakturaen er bogført på konto 2200 "Underleverandører" den 16. december 2021.

Det fremgår af kontoudtog fra selskabets bankkonto i [finans1], at fakturaen er betalt den 16. december 2021.

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen har foretaget kontrol hos [virksomhed15], hvor det er konstateret, at [virksomhed15] har angivet moms, men at angivelserne er i væsentligt misforhold med de faktiske omstændigheder, at [virksomhed15] har udstedt fakturaer for i alt 65 mio. kr. inkl. moms, samt at [virksomhed15] har videreført beløb til konti i udlandet.

Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed15] har udstedt fakturaer indenfor en række forskellige brancher, at udstedte fakturaer, som efterfølgende er krediteret ved kreditnota, alligevel er afregnet til [virksomhed15]'s bankkonto, samt at størstedelen af [virksomhed15]'s fakturering vedrører mandskabstimer, selvom [virksomhed15] ikke har været registreret som arbejdsgiver i 2020.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed15]. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at der er indgået en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed15], der er enslydende med den samarbejdsaftale, der er fremlagt for [virksomhed10]. Der er endvidere ikke fremlagt timesedler eller oplysninger om, hvem hos [virksomhed15] der har udført arbejdet.

[virksomhed8] , CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed8], blev stiftet den 10. juli 2020 af [person3]. [virksomhed8] er ophørt den 7. juni 2023. [virksomhed8] var registreret under branchekoden 433200 "Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed" og med bibranchekoden 467200 "Engroshandel med metaller og metalmalme".

Ifølge CVR-registeret har [virksomhed8] ikke haft ansatte.

Selskabet har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed8]:

Dato

Faktura

nr.

Tekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

07-09-2021

2042

Udført fra den 12. juli til den 31. juli 2021 i Regioner

5755 timer

175,00 kr.

100.625 kr.

25.156,25 kr.

125.781,25 kr.

I alt

100.625 kr.

25.156,25 kr.

125.781,25 kr.

Fakturaen er sparsomt udfærdiget uden angivelse af, hvilken type arbejde, der er udført, ligesom det heller ikke fremgår hvem der har udført arbejdet eller hvor og hvornår det er udført.

Fakturaen er bogført på konto 2200 "Underleverandører" den 7. september 2021.

Det fremgår af kontoudtog fra selskabets bankkonto i [finans1], at fakturaen er betalt med angivelse af teksten "Til [...55]" den 7. september 2021.

Skattestyrelsen har oplyst, at kontoen med kontonummer [...55], der er anført som betalingsreference på fakturaen, tilhører en privatperson, som ikke har nogen tilknytning til [virksomhed8].

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed8]. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at der er indgået en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed8], der er enslydende med den samarbejdsaftale, der er fremlagt for [virksomhed10]. Der er endvidere ikke fremlagt timesedler eller oplysninger om, hvem hos [virksomhed8] der har udført arbejdet.

[virksomhed9] ApS , CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed9], blev stiftet den 25. september 2018 og er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 26. april 2022. [virksomhed9] er registreret under branchekoden 783000 "Anden personaleformidling". [virksomhed9]'s formål er angivet som "mandskabsudlejning til alle brancher samt ejendomsadministration og hermed beslægtet virksomhed efter bestyrelsens skøn".

I perioden 17. maj 2021 til 26. april 2022 har [virksomhed9] været delvist ejet af underleverandøren [virksomhed11].

Ifølge CVR-registeret havde [virksomhed9] 14-27 ansatte og 11-25 årsværk i perioden september 2021 til december 2021.

Selskabet har fremlagt følgende syv fakturaer fra [virksomhed9] ^:

Dato	Faktura nr.	Tekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
14.09.2021	233	Mandskabsudlejning Udlejning af mandskab i perioden 1/09-10/09/21 - i regioner Arbejdstimer 685,5	119.962,50 kr.	29.990,63 kr.	149.953,13 kr.
17.09.2021	249	Mandskabsudlejning Udført arbejde 10/9-17/9-21 i Regioner Arbejdstimer fast pris	60.900,00 kr.	15.225,00 kr.	76.125,00 kr.
21.09.2021	252	Mandskabsudlejning Udført arbejde 17/9-24/9-21 Arbejdstimer 634	110.950,00 kr.	27.737,50 kr.	138.687,50 kr.
04.10.2021	267	Mandskabsudlejning Udført arbejde iht. aftale 24-30/9-2021 Arbejdstimer 1.167	204.225,00 kr.	51.056,25 kr.	255.281,25 kr.
08.10.2021	284	Mandskabsudlejning Udført arbejde 01/10 - 08/10/21 Arbejdstimer 979	171.325,00 kr.	42.831,25 kr.	214.156,25 kr.
15.10.2021	296	Mandskabsudlejning Udført arbejde 8/10 - 15/10/2021 Arbejdstimer 1.076	188.387,50 kr.	47.096,88 kr.	235.484,38 kr.
01.11.2021	317	Mandskabsudlejning Perioden 15/10-31/10/2021 Pris iht. aftale	326.025,00 kr.	81.506,25 kr.	407.531,25 kr.
I alt			1.181.775 kr.	295.444 kr.	1.477.219 kr.

Det fremgår af samtlige fakturaer, at der er forfald samme dag, som fakturaerne er udstedt.

Fakturaerne er sparsomt udfærdiget uden angivelse af, hvilken type arbejde, der er udført, ligesom det heller ikke fremgår hvem der har udført arbejdet eller hvor det er udført.

Fakturaerne er bogført på konto 2200 "Underleverandører"samme dato, som der, i henhold til kontoudskrift fra selskabets bankkonto, er sket betaling, henholdsvis den 14. september 2021, den 22. september 2021, den 27. september 2021, den 4. oktober 2021, den 11. oktober 2021, den 18. oktober 2021 og den 1. november 2021 med angivelse af tekster relateret til [virksomhed9].

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed9], og at det på baggrund af kontrollen er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed9] har været anvendt til kædesvig.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed9]. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at der er indgået en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed9], der er enslydende med den samarbejdsaftale, der er fremlagt for [virksomhed10]. Der er endvidere ikke fremlagt timesedler eller oplysninger om, hvem hos [virksomhed9] der har udført arbejdet.

[virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed10], blev stiftet den 10. september 2019 af [virksomhed16] ApS. Den reelle ejer er [person4]. [virksomhed10] er taget under konkursbehandling. Konkursdekretet blev afsagt den 15. december 2023. [virksomhed10] er registreret med binavnene [virksomhed17] ApS, [virksomhed18] ApS og [virksomhed19] ApS. [virksomhed10] er endvidere registreret under branchekoden 522920 "Speditører" og har til formål "at drive speditionsvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed".

I CVR-registeret var [virksomhed10] registreret med 1 ansat og 1 årsværk i november 2021.

Selskabet har fremlagt følgende to fakturaer fra [virksomhed10]:

Dato	Faktura nr.	Tekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
08-11-2021	20160	Mandskabsudlejning Udført fra den 15. nov til den 8. nov 21 826 timer Stk. pris 175,00	144.550 kr.	36.137,50 kr.	180.687,50 kr.
15-11-2021	20170	Mandskabsudlejning Udført fra den 8. nov til den 14. nov 21 1.287 timer Stk. pris 175,00	225.225 kr.	56.306,25 kr.	281.531,25 kr.
I alt			369.775 kr.	92.443,75 kr.	462.218,75 kr.

Fakturaerne er sparsomt udfærdiget uden angivelse af, hvilken type arbejde, der er udført, ligesom det heller ikke fremgår hvem der har udført arbejdet eller hvor det er udført. Perioden for det udførte arbejde er på den ene faktura angivet som 15. november til 8. november.

Fakturaerne er bogført på konto 2200 "Underleverandører"henholdsvis den 8. november 2021 og den 15. november 2021. Samme dag er der, i henhold til kontoudskrift fra selskabets bankkonto, sket betaling af beløbene.

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen har forsøgt at tage [virksomhed10] op til kontrol, men at det ikke har været muligt at opnå kontakt til [virksomhed10]. Skattestyrelsen har videre oplyst, at det er styrelsens opfattelse, at [virksomhed10] har været anvendt til kædesvig.

Selskabet har fremlagt en samarbejdsaftale mellem [virksomhed4] ApS, selskabet og [virksomhed10]. Aftalen regulerer en række forhold vedrørende samarbejdet, eksempelvis "rettigheder og pligter", "ansvar, tab og forsikring" samt "misligholdelse". Af aftalen fremgår blandt andet i pkt. 3.12, at betalingsbetingelserne er løbende måned + 32 dage. Det fremgår også i pkt. 3.3, at samarbejdspartneren (underleverandøren) er forpligtet til at afgive sine stamoplysninger til [virksomhed4] ApS og selskabet, herunder navn, adresse, telefonnummer, gyldigt kørekort, bankforbindelse og kontonummer og et gyldigt CVR-nr. Samtidig skal samarbejdspartneren forevise en ren straffeattest og kvittering for betalte forsikringer, såfremt selskabet eller [virksomhed4] ApS anmoder herom.

Der er ikke fremlagt timesedler eller øvrige oplysninger om, hvem hos [virksomhed10] der har udført arbejdet.

[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed11], blev stiftet den 15. oktober 2020 af [person4]. [virksomhed11] er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 15. december 2023. [virksomhed11] er registreret under branchekoden 692000 "Bogføring og revision: skatterådgivning" og med formålet "virksomhed med investering, handel og serviceydelser".

Ifølge CVR-registeret har [virksomhed11] ikke haft ansatte.

Selskabet har fremlagt følgende to fakturaer fra [virksomhed11]:

Dato	Faktura nr.	Tekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
10.09.2021	1235	Udlejning af mandskab i perioden 01/09 - 10/09-2021 i regioner 923,5 timer Stk. pris 175,00	161.612,5 kr.	40.403,13 kr.	202.015,63 kr.
20.09.2021	1236	Udlejning af mandskab i perioden 01/09 - 10/09-2021 i regioner 685,5 timer Stk. pris 175,00	119.962,5 kr.	29.990,63 kr.	149.953,13 kr.
I alt			281.575,00 kr.	70.393,76 kr.	351.968,76 kr.

Fakturaerne er sparsomt udfærdiget uden angivelse af, hvilken type arbejde, der er udført, ligesom det heller ikke fremgår hvem der har udført arbejdet eller hvor det er udført.

Fakturaerne er bogført på konto 2200 "Underleverandører" den 13. september 2021 og den 20. september 2021.Det fremgår af bankkontoudtog fra selskabets bank, at beløbene er betalt samme dag, som de er bogført.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed11] ikke har været momsregistreret.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed11]. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at der er indgået en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed11], der er enslydende med den samarbejdsaftale, der er fremlagt for [virksomhed10]. Der er endvidere ikke fremlagt timesedler eller oplysninger om, hvem hos [virksomhed11] der har udført arbejdet.

[virksomhed12] ApS, CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed12], blev stiftet den 10. maj 2021 og er ophørt den 21. december 2023 efter konkurs. [virksomhed12] var registreret under branchekode 812100 "Almindelig rengøring i bygninger" og havde til formål at levere "rengøringsydelser samt hermed beslægtet virksomhed".

Ifølge CVR-registeret har [virksomhed12] ikke haft ansatte.

Selskabet har fremlagt følgende to fakturaer fra [virksomhed12]:

Dato	Faktura nr.	Tekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. Moms
10.08.2021	1	Arbejde udført i regioner fra d. 01/07 - 11/07-2021 Antal 1472 Stk. pris 175,00	257.600 kr.	64.400 kr.	322.000 kr.
18.08.2021	6	Arbejde udført i regioner fra d. 01/07 - 11/07-2021 Antal 1522 Stk. pris 175,00	266.350 kr.	66.587,50 kr.	332.937,50 kr.
I alt			523.950 kr.	130.987,50 kr.	654.937,50 kr.

Fakturaerne er sparsomt udfærdiget uden angivelse af, hvilken type arbejde, der er udført, ligesom det heller ikke fremgår hvem der har udført arbejdet eller hvor det er udført.

Fakturaerne er bogført på konto 2200 "Underleverandører" den 12. august 2021 og den 24. august 2021. Det fremgår af kontoudtog fra selskabets bank, at beløbene er betalt samme dag, som de er bogført.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ikke har været muligt for styrelsen at opnå kontakt til [virksomhed12], heller ikke i forbindelse med, at [virksomhed12] blev tvangsafmeldt. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed12] har været anvendt til kædesvig.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed12]. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at der er indgået en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed12], der er enslydende med den samarbejdsaftale, der er fremlagt for [virksomhed10]. Der er endvidere ikke fremlagt timesedler eller oplysninger om, hvem hos [virksomhed12] der har udført arbejdet.

I forbindelse med klagesagen har selskabet fremlagt en række fakturaer, der er udstedt fra [virksomhed4] ApS til [region2]. Det fremgår ikke hvilken underleverandør eller medarbejder, der har forestået kørslen.

Videre er der fremlagt eksempler på timesedler vedrørende kørslerne foretaget for [region2]. Der er fremlagt timesedler for datoerne 17. december 2021, 20. december 2021 og 21. december 2021. Af timesedlerne fremgår et navn på chaufføren, typen af kørsel, der er udført, samt start og sluttid. Det fremgår ikke af timesedlerne, hvilke underleverandører chaufførerne er ansat hos.

Endelig har selskabet fremlagt 14 fakturaer, der er udstedt af underleverandøren [virksomhed5] til [virksomhed4] ApS.

Selskabets repræsentant har oplyst til Skatteankestyrelsen, at det ikke har været muligt at fremskaffe regionernes oversigter over, hvilke chauffører der har forestået hvilke kørsler. Det er, ifølge repræsentanten, selskabsindehaverens opfattelse, at regionerne har registreret alle chaufførerne med kopi af kørekort. Repræsentanten har anmodet Skatteankestyrelsen om at bede Skattestyrelsen indhente disse oplysninger hos [region2] og [region1].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 851.493 kr. i perioden 1. juli 2021 til 31. december 2021. Forhøjelsen skyldes, at der ikke er godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til otte underleverandører.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

"...

1. Moms - efterangivelse 1.270.794 kr.

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabets rådgiver har oplyst, at [virksomhed1] ApS var indsat som mellemmand/buffer mellem [virksomhed4] ApS/[person5] og underleverandørerne.

Arbejdet var tilrettelagt således, at [virksomhed4] ApS/[person5] udpegede underleverandørerne som [virksomhed1] ApS skulle anvende.

Betaling skete herefter fra [virksomhed4] ApS til [virksomhed1] ApS, og herefter til den pågældende underleverandør.

...

Købsmoms

Selskabet har i perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2022 angivet en samlet købsmoms på 873.590 kr. hvor Skattestyrelsen ikke godkender fradrag for 853.419 kr.

Skattestyrelsens opgørelse: Perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets underleverandører, og kan ikke godkende fradrag for fakturaer fra nedenstående selskaber, hvor den afløftede købsmoms udgør 851.493 kr. (bilag 6).

	Cvr	Navn
1	[...2]	[virksomhed5] v/[person1]
2	[...3]	[virksomhed13] ApS
3	[...4]	[virksomhed7] ApS
4	[...5]	[virksomhed8]
5	[...6]	[virksomhed9] ApS
6	[...7]	[virksomhed10] ApS
7	[...8]	[virksomhed11] ApS
8	[...9]	[virksomhed12] ApS

Skattestyrelsen begrunder fradragsnægtelsen med følgende:

Ad 1, cvr [...2], [virksomhed5] v/[person1]

[person1] er direktør i [virksomhed1] ApS, men han driver også enkeltmandsfirma [virksomhed5].

[virksomhed5] har ifølge de indsendte fakturaer leveret mandskab samt kontorleje og administration.

[person1] har ikke indsendt underbilag, specifikationer og/eller time- eller arbejdssedler m.m. eller oplyst, hvilke af hans ansatte i [virksomhed5], der har været udlejet til [virksomhed1] ApS.

Selskabet har indsendt en lejekontrakt vedrørende leje af kontor. Udlejer er [virksomhed5] v/[person1]. Lejer er [person1]. Det er således ikke selskabet [virksomhed1] ApS der lejer lokalet, og alene af den grund er der ikke fradrag for lejeudgiften (bilag 8).

Desuden må [virksomhed5] ikke opkræve moms af kontorleje, idet virksomheden ikke er frivillig momsregistreret, jf. momslovens § 51.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at [person1] har anvendt [virksomhed5] til kædesvig ved at fakturerer til [virksomhed20] ApS via [virksomhed1] ApS.

Selskabet har ifølge de fremlagte fakturaer, foruden kontorleje og administration, leveret "Mandskab".

Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor og hvornår arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Der foreligger ikke specifikationer, aftaler, time- eller arbejdssedler eller øvrigt materiale der ligger til grund for fakturaen fra underleverandøren. Fakturaen er således uspecificeret med hensyn til mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

Fakturaerne lever derfor ikke op til momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5, og alene af den grund er der ikke fradrag efter momslovens § 37.

Ad 2, cvr [...3], [virksomhed13] ApS

Skattestyrelsen har indledt kontrol af selskabet, men Skattestyrelsen har endnu ikke modtaget regnskabsmaterialet.

Selskabet er et busselskabet (momsfri persontransport), og det er ikke momsregistreret.

Betaling af fakturaen skal ifølge betalingsbetingelserne ske til konto [...91]. Denne konto tilhører en privatperson, og personen har ifølge Skattestyrelsen oplysninger intet at gøre med [virksomhed13] ApS.

Fakturaen må anses for at være fiktiv eller falsk, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed13] ApS har været anvendt til kædesvig.

Ifølge den fremlagte faktura er der leveret "1380 timer x 212 dk plus moms udført hos [virksomhed14] [region2] oktober 2021".

Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor og hvornår arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Der foreligger ikke specifikationer, aftaler, time- eller arbejdssedler eller øvrigt materiale der ligger til grund for fakturaerne fra underleverandøren. Fakturaerne er således uspecificeret med hensyn til omfanget og arten af de leverede ydelser.

Fakturaerne lever derfor ikke op til momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5, og alene af den grund er der ikke fradrag efter momslovens § 37.

Ad 3, cvr [...4], [virksomhed7] ApS (nuværende: [virksomhed15] ApS)

Selskabet er under konkurs.

I forbindelse med en igangværende kontrol, er det Skattestyrelsens opfattelse at [virksomhed15] ApS har udstedt fiktive fakturaer til brug for andre virksomheders uretmæssige skatte- og momsfradrag, med efterfølgende tilbageløb af kontanter til brug for fakturamodtagere uden korrekt indberetning til Skattestyrelsen af eventuel A-skat eller udlodning. Dette begrunder Skattestyrelsen med følgende forhold:

·	[virksomhed15] ApS har angivet moms, men angivelserne er i væsentligt misforhold til de faktiske forhold.
·	[virksomhed15] ApS har udstedt fakturaer for 56 mio. inklusive moms.
·	Der ses væsentlig fejlfakturering, som ikke efterfølgende er forsøgt korrigeret ved udstedelse af kreditnotaer og nye fakturaer.
·	Der er udstedt fakturaer som efterfølgende er krediteret ved kreditnota, og som alligevel er afregnet til bankkonto.
·	Der er udstedt fakturaer inden for adskillige brancher.
·	Indbetalte beløb til [virksomhed15] ApS bliver for langt størstedelens vedkommende videreført til konti i udlandet.
·	De udgifter de er dokumenteret ved bilag, er udgifter der ikke anses for at være medgået til at generere en momspligtig omsætning.
·	Der er uploadet udgiftsbilag vedrørende den fiktive underleverandør, [virksomhed21] ApS for 13,5 mio. kr., uagtet disse ikke ses afregnet fra [virksomhed15] ApS' bankkonto.
·	De udgiftsbilag der er uploadet vedr. overførsler til udlandet, ses på ingen måde at have sammenhæng med den foretagne fakturering fra [virksomhed15] ApS.
·	Størstedelen af faktureringen fra [virksomhed15] ApS er vedrørende mandskabstimer, uagtet [virksomhed15] ApS i 2020 ikke er arbejdsgiverregistreret. I 2021 udgør indberettet A-indkomst 662.066 kr. til tre personer.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har været anvendt til kædesvig.

Selskabet har ifølge den fremlagte faktura leveret "Rengøring og kørsel".

Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor og hvornår arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Der foreligger ikke specifikationer, aftaler, time- eller arbejdssedler eller øvrigt materiale der ligger til grund for fakturaerne fra underleverandøren. Fakturaerne er således uspecificeret med hensyn til omfanget og arten af de leverede ydelser.

Fakturaerne lever derfor ikke op til momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5, og alene af den grund er der ikke fradrag efter momslovens § 37.

Ad 4, cvr [...5], [virksomhed8]

Politiet har ransaget virksomheden i forbindelse med en efterforskning.

Betaling af fakturaen skal ifølge betalingsbetingelserne ske til konto [...55]. Denne konto tilhører en privatperson, og personen har ifølge Skattestyrelsen oplysninger intet at gøre med [virksomhed8].

Fakturaen må anses for at være fiktiv eller falsk, og der er således ikke fradrag efter momslovens § 37.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed8] har været anvendt til kædesvig.

Selskabet har ifølge den fremlagte faktura leveret "Udført fra den 12. juli til den 31. juli 2021 i regioner".

Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor og hvornår arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Der foreligger ikke specifikationer, aftaler, time- eller arbejdssedler eller øvrigt materiale der ligger til grund for fakturaerne fra underleverandøren. Fakturaerne er således uspecificeret med hensyn til omfanget og arten af de leverede ydelser.

Fakturaerne lever derfor ikke op til momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5, og alene af den grund er der ikke fradrag efter momslovens § 37.

Ad 5, cvr [...6], [virksomhed9] ApS

Selskabet er taget under konkursbehandling i april 2022.

[virksomhed11] ApS, Cvr [...8] (se nedenstående ad 7), har været medejer af [virksomhed9] ApS.

Skattestyrelsen har i november 2021 indledt en kontrol af selskabet

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har været anvendt til kædesvig.

Selskabet har ifølge de fremlagte fakturaer leveret "Arbejdstimer" og "Pris iht. aftale".

Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor og hvornår arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Der foreligger ikke specifikationer, aftaler, time- eller arbejdssedler eller øvrigt materiale der ligger til grund for fakturaerne fra underleverandøren. Fakturaerne er således uspecificeret med hensyn til omfanget og arten af de leverede ydelser.

Fakturaerne lever derfor ikke op til momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5, og alene af den grund er der ikke fradrag efter momslovens § 37.

Ad 6, cvr [...7], [virksomhed10] ApS

Skattestyrelsen har forsøgt at foretage kontrol af selskabets regnskab, men selskabet har ikke reageret på materialeindkaldelsen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har været anvendt til kædesvig.

Selskabet har ifølge den fremlagte faktura leveret "Udført fra den 8. nov til den 14. nov 21".

Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor og hvornår arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Der foreligger ikke specifikationer, aftaler, time- eller arbejdssedler eller øvrigt materiale der ligger til grund for fakturaerne fra underleverandøren. Fakturaerne er således uspecificeret med hensyn til omfanget og arten af de leverede ydelser.

Fakturaerne lever derfor ikke op til momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5, og alene af den grund er der ikke fradrag efter momslovens § 37.

Ad 7, cvr [...8], [virksomhed11] ApS

Selskabet har samme ejer som [virksomhed10] ApS, cvr [...7].

Selskabet har ikke været momsregistreret, og har ikke haft ansatte.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har været anvendt til kædesvig.

Selskabet har ifølge den fremlagte faktura leveret "Mandskabsudlejning".

Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor og hvornår arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Der foreligger ikke specifikationer, aftaler, time- eller arbejdssedler eller øvrigt materiale der ligger til grund for fakturaerne fra underleverandøren. Fakturaerne er således uspecificeret med hensyn til omfanget og arten af de leverede ydelser.

Fakturaerne lever derfor ikke op til momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5, og alene af den grund er der ikke fradrag efter momslovens § 37.

Ad 8, cvr [...9], [virksomhed12] ApS

Skattestyrelsen har forgæves den 24. juni 2022 rettet henvendelse på selskabets registreringsadresse.

Da henvendelsen var forgæves, blev der truffet afgørelse om krav om sikkerhedsstillelse.

Skattestyrelsens afgørelsen blev sendt både digitalt og rekommanderet. Det rekommanderede brev blev returneret med påtegning "ubekendt på adressen". Selskabet blev herefter tvangsafmeldt.

Selskabet har ikke reageret på Skattestyrelsens tvangsafmeldelse, og selskabet har heller ikke reageret på Skattestyrelsens indkaldelse af regnskabsmaterialet i forbindelse med en regnskabskontrol.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har været anvendt til kædesvig.

Selskabet har ifølge den fremlagte faktura leveret "Arbejde udført i regioner fra den 01.07 - 11.07.2021".

Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor og hvornår arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Der foreligger ikke specifikationer, aftaler, time- eller arbejdssedler eller øvrigt materiale der ligger til grund for fakturaerne fra underleverandøren. Fakturaerne er således uspecificeret med hensyn til omfanget og arten af de leverede ydelser.

Fakturaerne lever derfor ikke op til momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5, og alene af den grund er der ikke fradrag efter momslovens § 37.

...

Konklusion

Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for ovennævnte underleverandørfakturaer for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021, og der kan ikke gives fradrag for de fremlagte bilag for perioden 1. januar 2022 til 31. marts 2022.

Skattestyrelsen begrunder fradragsnægtelsen for underleverandørerne med, at fakturaerne ikke lever op til momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5, og alene af den grund er der ikke fradrag efter momslovens § 37.

Desuden er det Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne er uden reelt indhold, og derfor ikke fradragsberettiget efter momslovens § 37, idet en eventuel levering, efter Skattestyrelsens opfattelse, er sket direkte fra underleverandørerne til [virksomhed4] ApS.

For nærmere at vurdere selskabets fradragsret har Skattestyrelsen anmodet [virksomhed1] ApS om yderligere oplysninger om underleverandørerne.

Det drejer sig om følgende:

·	Underbilag/specifikationer til underleverandørfakturaerne.
·	Kontrakter/aftaler med underleverandørerne.
·	Kontaktoplysninger til underleverandørerne (identifikationsoplysninger)
·	Time- og arbejdssedler med identifikationsoplysninger på de ansatte som har udført arbejdet.
·	Korrespondance (mail, mødereferater m.m.)

Selskabet indsendte ikke de ønskede oplysninger, med selskabets rådgiver [person6] har redegjort for samarbejdet mellem [virksomhed4] ApS, [virksomhed1] ApS og underleverandørerne (bilag 10).

Han oplyser, at det var [virksomhed4] ApS, der valgte de underleverandører som [virksomhed1] ApS skulle anvende. Betaling til [virksomhed1] ApS kom fra [virksomhed14] ApS, der herefter betalte underleverandørselskaberne.

Selskabets advokat [person7] har efter modtagelsen af Skattestyrelsens forslag af 28. juli 2022 bekræftet, at [virksomhed1] ApS var indsat som "mellemled" mellem [virksomhed4] ApS og underleverandørerne, og at der var tale om et rent administrativt arbejde, det vil sige, at selskabet modtog fakturaer og viderefakturerede disse til [virksomhed4] ApS, og selskabet modtog herefter betaling fra [virksomhed4] ApS og viderebetalte til underleverandørerne.

Bilagsmaterialet som [virksomhed1] ApS havde haft i forbindelse med fakturering til [virksomhed4] ApS var beklageligvis bortkommet, og selskabet er ikke i besiddelse af andet materiale, der kan bekræfte realiteten af de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne.

Det er således fortsat Skattestyrelsen opfattelse, at [virksomhed1] ApS udelukkende har været indsat som buffer, og at selskabet har været anvendt til at udstede fakturaer til brug for uberettiget momsfradrag og til at dække over sort løn hos modtageren af disse fakturaer.

Det er samtidig Skattestyrelsens vurdering, at der påhviler [virksomhed1] ApS en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at de modtagne købsfakturaer fra underleverandørerne kan danne grundlag for fradrag, idet der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, jf. bl.a. SKM 2009.325.ØLR.

Skattestyrelsen betvivler ikke at [region1] har fået leveret de ydelser der er faktureret til Regionen. Det faktum ændre dog ikke på, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation eller indikation af, at de ydelser [region1] har købt reelt skulle være leveret af [virksomhed1] ApS` underleverandører.

Denne dokumentation er ikke fremlagt af selskabet, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende fradrag for underleverandørfakturaerne.

Ud fra materialet har Skattestyrelsen udarbejdet følgende momsopgørelse (bilag 2):

Skattestyrelsens opgørelse

år	kvt.	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
2021	1. kvt.	0	0	0
2021	2. kvt.	322.254	0	322.254
2021	3. kvt.	466.535	9.532	457.003
2021	4. kvt.	281.449	10.638	270.811
I alt		1.070.238	20.171	1.050.067

2022	1. kvt.	0	0	0
I alt		0	0	0

Total		1.070.238	20.171	1.050.067

Angivet

år	kvt.	FF	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
2021	1. kvt.		0	0	0
2021	2. kvt.		0	0	0
2021	3. kvt.		488.414	309.023	179.391
2021	4. kvt.		164.449	562.641	-398.192
I alt			652.863	871.664	-218.801

2022	1. kvt.		0	1.926	-1.926
I alt			0	1.926	-1.926

Total			652.863	873.590	-220.727

Difference

år	kvt.	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
2021	1. kvt.	0	0	0
2021	2. kvt.	322.254	0	322.254
2021	3. kvt.	-21.879	-299.491	277.612
2021	4. kvt.	117.000	-552.003	669.003
I alt		417.375	-851.493	1.268.868

2022	1. kvt.	0	-1.926	1.926
I alt		0	-1.926	1.926

Total		417.375	-853.419	1.270.794

Selskabet har således i perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2022 angivet 1.270.794 kr. for lidt i momstilsvar (bilag 1-4).

..."

I forbindelse med klagesagen har selskabet fremlagt yderligere materiale. Skattestyrelsen har den 29. april 2024 sendt følgende supplerende udtalelse til materialet (uddrag):

"...

I har sendt følgende:

Kopi af mail fra Skatteadvokaterne v/[person8] til Skatteankestyrelsen:

...

Fil vedlagt mrk. bilag 17

Filen er på 10 sider: Topteksten er "[region2]" og "[virksomhed14]". Skemaerne indeholder

diverse navne, der har kørt forskellige ruter på forskellige tidspunkter.

Fil vedlagt mrk. Bilag 16

Filen indeholder 14 fakturaer hvor sælger er cvr [...2], [virksomhed5], og køber er cvr [...10], [virksomhed14] ApS.

Fil vedlagt mrk. bilag 15

Filen indeholder 118 sider med diverse opgørelser og salgsfakturaer fra sælger cvr [...10], [virksomhed14] til køber [region2].

Fil vedlagt mrk. bilag 14

Filen indeholder en oversigt over fakturaer og bilag for perioden april 2020 til april 2021 fra sælger cvr [...10], [virksomhed14], til køber [region2].

Fil vedlagt mrk. Besked

Filen vedrører indbetaling af leje for [adresse1], [by1]. Lejer er cvr [...2], [virksomhed5].

Skattestyrelsens bemærkninger

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 18. august 2022 (side 13), så er Skattestyrelsen ikke i tvivl om, at [region1] har fået leveret de ydelser der er faktureret til Regionen. Det faktum ændrer dog ikke på, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation eller indikation af, at de ydelser [region1] har købt reelt skulle være leveret af [virksomhed1] ApS` underleverandører.

Det materiale Skatteadvokaterne v/[person8] har indsendt ændrer ikke ved det forhold, idet det vedrører indehavers enkeltmandsfirma cvr [...2], [virksomhed5], der tidligere har været leverandør til cvr [...10], [virksomhed14] ApS, og fakturaer og navne fra cvr [...10], [virksomhed14] ApS og [region2].

Desuden fremgår det af dokumentationen vedrørende moms på huslejen, at det er cvr [...2], [virksomhed5], der er lejer, hvilket også fremgår af Skattestyrelsens afgørelse side 7 og Bilag 8.

Der er således ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen, og Skattestyrelsen skal fastholde afgørelsen af 18. august 2022.

..."

Skattestyrelsen har den 14. juni 2024 anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"...

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsen afgørelse fra den 18. august 2022.

Skattestyrelsen er med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse enig i, at klager fortsat ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandøren har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiget til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Det er oplyst at klager alene har fungeret som et administrativt led mellem [virksomhed14] ApS og underleverandørerne. [virksomhed14] ApS har leveret transportydelser for [region1].

Klager har været momsregistreret med kvartalslige afregning for momsperioder omfattet af klagesagen.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kommet nye oplysninger i forbindelse med klagesagen, der giver anledning til en ændret vurdering af klagers momsfradragsret for underleverandører.

Skattestyrelsen er således enig i, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende underleverandører har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen bemærker at klager alene har påklaget ændringen af købsmomsen, og her alene Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for underleverandørydelser.

Underleverandører

Skattestyrelsen fastholder at klager ikke har ret til momsfradrag efter § 37 vedrørende udgifter til fremmed arbejde i momsperioden med i alt 851.493 kr., da klager fortsat ikke har godtgjort, at de fremlagte fakturaer dækker over reelle leverancer af arbejdsydelser fra de pågældende underleverandører til brug for klagers momspligtige leverancer.

Det følger af § 37, stk. 1, jf. momssystemdirektivets artikel 168, at en momsregistreret virksomhed ved opgørelsen af sit momstilsvar kan fradrage den indgående afgift af virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens afgiftspligtige leverancer. Det er alene afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. § 37, stk. 2, nr. 1.

Det er således en betingelse for fradragsretten, at der faktisk er gennemført levering af den pågældende ydelse, og det påhviler den, der anmoder om fradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at en sådan levering faktisk har fundet sted, jf. f.eks. SKM2017.461.ØLR.

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til underleverandører. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af de fakturerede ydelser til klager. Som det følger af EU-domstolens praksis samt Højesterets dom SKM2019.231.HR, er det en betingelse for fradrag for køb efter § 37 af moms af leverancer, at leverancerne faktisk er blevet leveret.

Yderligere er den fradragsberettigede købsmoms betinget af, at virksomheden kan fremlægge dokumentation for fradraget i form af fakturaer, forenklede fakturaer og afregningsbilag for indenlandske køb, jf. momsbekendtgørelsens kapitel 12, samt § 81, tidl. § 82.

For at kunne udøve fradragsretten skal virksomheden altså kunne fremlægge forskriftsmæssige fakturaer til dokumentation for den indgående afgift, jf. momsbekendtgørelses § 57, stk. 1, tidl. § 58 og § § 81 (§ 82). En faktura skal bl.a. indeholde oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser og om den dato, hvor levering af ydelser foretages eller afsluttes, jf. momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6.

Hvis omstændighederne tyder på unormale forhold, herunder hvis fakturaerne er mangelfulde i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen, kan det skærpe virksomhedens bevisbyrde for, at der reelt er sket levering af de ydelser, som fakturaerne hævdes at dække over, jf. f.eks. SKM2009.325.ØLR og SKM2017.461.ØLR.

I nærværende sag foreligger der ud over mangelfulde fakturaer så usædvanlige omstændigheder, at klager er underlagt en skærpet bevisbyrde, jf. Skattestyrelsens beskrivelse af underleverandørerne i afgørelsen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke alene ved fremlæggelsen af fakturaer og betalingsoplysninger, har løftet bevisbyrden for, at de omtalte underleverandører har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter § 37. Der henvises til gennemgangen i den påklagede afgørelse.

Som redegjort for i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, indeholder fakturaerne ikke fyldestgørende oplysninger vedrørende arten og omfanget af de ydelser, som skulle være leveret. Yderligere har klager ikke fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til de pågældende fakturaer, som kan godtgøre, at der reelt er sket levering af momspligtige og fradragsberettigede ydelser til virksomheden af underleverandørerne.

Der foreligger heller ikke samarbejdsaftaler, mails eller anden korrespondance med underleverandørerne, som omhandler omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, tilbud, indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleverandøren ifølge fakturakopierne skulle have udført.

Der foreligger en omfangsrig retspraksis, hvor både Landsskatteretten og domstolene har tiltrådt Skattestyrelsens vurdering af, at der har foreligget unormale forhold, som medfører skærpede krav til klagers bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold, jf. f.eks. SKM2016.27.ØLR, SKM2017.117.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM2017.210.BR og SKM2016.9.BR.

Den anførte retspraksis vedrører faktiske forhold, som svarer til de faktiske forhold, der gør sig gældende i den foreliggende sag. Skattestyrelsen har i alle dommene fået medhold i, at myndighedernes skønsmæssige afgørelser af momstilsvar har været berettigede, da skatteyderen ikke har kunnet løfte den skærpede bevisbyrde ved nødvendig dokumentation for, at der var realitet bag den angivne underleverandørsydelser. Det blev således ikke fundet bevist, at de påståede underleverandørydelser var blevet leveret.

Afslutningsvis skal Skattestyrelsen henvise til SKM2016.346.ØLR. Østre Landsret tog ikke sagsøgtes anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen til følge. Det EU-retlige grundlag for landsrettens afgørelse i sagen, herunder spørgsmålet om det er en objektiv betingelse for momsfradrag, at der er sket levering af eksisterende aktiver, fandtes at være tilstrækkeligt klart.

..."

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet har ret til fradrag for købsmoms med 851.493 kr. i perioden 1. juli 2021 til 31. december 2021.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende (uddrag):

"...

Det er ikke hele afgørelsen, der påklages, men alene underkendelse af [virksomhed1] ApS' retskrav på momsfradrag for udgiften til underleverandører i 2021 med 851.493 kr.

Afgørelsen vedlægges som bilag 1. Forslaget til afgørelse vedlægges som bilag 2.

1.Aktindsigt

Undertegnede anmodede den 4. november 2022 Skattestyrelsen om aktindsigt i det komplette sagsmateriale, jf. bilag 3.

Der er endnu ikke modtaget aktindsigtsmateriale fra Skattestyrelsen, jf. bilag 4, hvorfor nærværende klage i det omfang aktindsigtsmaterialet måtte give behov herfor, vil blive uddybet, når aktindsigtsmaterialet modtages.

2. Sagens materielle forhold

2.1. Momsdelen

Selskabet har tidligere indsendt selskabets regnskaber og underliggende bogføringsmateriale, således som Skattestyrelsen har bedt om, jf. bilag 1, side 3.

Selskabets regnskab for 2021 fremlægges som bilag 5 og resultatopgørelse/balance som bilag 6 og 7.

Fakturaerne fra underleverandørerne, hvor Skattestyrelsen har underkendt momsfradrag, vedlægges som bilag 8. Fakturaerne omhandler arbejde, udført for [region1].

[virksomhed1] ApS har udstedt fakturaer til [virksomhed4] ApS for det udførte arbejde for [region1], jf. bilag 9.

Der er enighed om, at det arbejde, der er ydet for [region1], og som er faktureret af [virksomhed4] ApS er leveret, jf. bilag 1, side 13, 5. afs.

Alle fakturaerne fra underleverandørerne er betalt via bankoverførsel, jf. bilag 10.

Det gøres gældende, at fakturaerne opfylder specifikationskravene i momsdirektivets art. 226, jf. C- 516/14 (Barlis) og C-374/16 og C-375/16 (Giessel).

Og selv hvis der måtte være afgivelser fra fakturakravene i artikel 226, så fører det ikke til fortabelse af momsfradraget, jf. C-516/14 (Barlis) (præmis 43):

" 43 Det følger heraf, at skattemyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at

kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt."

Som det fremgår af Giessel-dommen, så må medlemsstaterne ikke stille strengere krav til fakturaerne end, hvad der følger af momsdirektivet og den tilhørende retspraksis fra EU-Domstolen (præmis 37 og 38):

" 37 Følgelig skal forpligtelserne vedrørende disse oplysninger fortolkes indskrænkende,

således at det ikke er muligt for medlemsstaterne at indføre strengere krav end dem, der er

indeholdt i momsdirektivet.

38 Det følger heraf, at udøvelsen af retten til at fradrage momsen ikke frit af medlemsstaterne kan gøres afhængig af betingelser vedrørende fakturaers indhold, som ikke udtrykkeligt følger af bestemmelserne i momsdirektivet (dom af 15.9.2016, Barlis 06 - Investimentos Imobiliários e Turísticos, C-516/14, EU:C:2016:690, præmis 25)."

Herunder kan der ikke stilles specifikation udover det, der er angivet i fakturaerne - ligesom der ikke kan stilles krav om specifikation af, hvilke medarbejdere hos underleverandørerne, der har udført arbejdet, jf. General Advokatens indlæg i Barlis sagen (præmis 51ff og 60-63) og Domstolens accept heraf i dommen (præmis 28) og jf. Giessel dommen (præmis 40-45), hvor Domstolen fastslog, at medlemsstaterne ikke må stille strengere krav til en faktura, end der fremgår af momsdirektivet. Det vil sige, at den vurdering af indholdet til fakturaerne, som retten skal foretage - SKAL foretages ud fra direktivets art. 226 og ikke momsloven, momsbekendtgørelsen eller bogføringsbekendtgørelsen.

Direktivets artikel 226 har følgende ordlyd:

"Art. 226

Med forbehold af særbestemmelserne i dette direktiv er det med henblik på momsen kun obligatorisk at anføre følgende oplysninger på de fakturaer, der udstedes i medfør af bestemmelserne i artikel 220 og 221:

1) fakturaens udstedelsesdato

2) et fortløbende nummer, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer den enkelte faktura

3) det momsregistreringsnummer omhandlet i artikel 214, hvorunder den afgiftspligtige person har foretaget leveringen af varerne eller ydelserne

4) kundens momsregistreringsnummer omhandlet i artikel 214, hvorunder denne har modtaget en levering af varer eller ydelser, for hvilken han er betalingspligtig for momsen, eller en levering af varer omhandlet i artikel 138

5) den afgiftspligtige persons og kundens fulde navn og adresse

6) mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser

7) den dato, hvor leveringen af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor det i artikel 220, nr. 4) og 5), omhandlede afdrag betales, forudsat at en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato

7a) i tilfælde af at afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor betalingen modtages i overensstemmelse med artikel 66, litra b), og fradragsretten indtræffer på det tidspunkt, hvor den fradragsberettigede afgift forfalder, angivelsen kasseregnskab.

8) afgiftsgrundlaget angivet for hver enkelt sats eller fritagelse, enhedsprisen uden moms, samt eventuelle rabatter og prisnedslag, hvis de ikke er medregnet i enhedsprisen

9) den gældende momssats

10) det momsbeløb, der skal betales, undtagen hvis der anvendes en særordning, for hvilken dette direktiv udelukker en sådan oplysning

10a) i tilfælde af at den kunde, der modtager en levering, udsteder fakturaen i leverandørens sted, angivelsen selvfakturering

11) i tilfælde af fritagelse, henvisning til gældende bestemmelse i dette direktiv eller den tilsvarende nationale bestemmelse eller anden angivelse af, at leveringen af varer eller ydelser er fritaget

11a) i tilfælde af at kunden er betalingspligtig for momsen, angivelsen omvendt betalingspligt

12) i tilfælde af levering af et nyt transportmiddel foretaget på de i artikel 138, stk. 1 og stk. 2, litra a), fastsatte betingelser, de oplysninger, der er anført i artikel 2, stk. 2, litra b)

13) i tilfælde af anvendelse af fortjenstmargenordningen for rejsebureauer, angivelsen fortjenstmargenordning - rejsebureauer

14) i tilfælde af anvendelse af en af de særordninger, der gælder for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, angivelsen "fortjenstmargenordning - brugte genstande", "fortjenstmargenordning - kunstgenstande" eller "fortjenstmargenordning - samlerobjekter og antik

15) i tilfælde, hvor den for momsen betalingspligtige person er en fiskal repræsentant i henhold til artikel 204, den fiskale repræsentants momsregistreringsnummer som omhandlet i artikel 214 samt den pågældendes fulde navn og adresse."

Heraf følger ikke krav om, at en faktura skal indeholde oplysninger om, hvilke medarbejdere hos leverandøren/underleverandøren, der har udført ydelsen, timesedler fra leverandøren/underleverandøren eller oplysninger herom.

Tilsvarende kan det udledes af EU-Domstolens domme i C-80/11 og C-142/11 (Mahagében og Dávid) og C-324/11 (Tóth), at der ikke kan stilles krav til modtageren af en ydelse, der ønsker momsfradrag herfor, at redegøre for leverandørens forhold.

Skattestyrelsen har i afgørelsen side 8-11, redegjort for, hvorfor underleverandørerne - efter Skattestyrelsens opfattelse - ikke har haft mulighed for at levere de ydelser, der er omhandlet af fakturaerne i bilag 11 og 12. Der er tale om forhold, som [virksomhed1] ApS ikke kunne have undersøgt forud for opstarten af samarbejdet med underleverandørerne - og som selskabet heller ikke var forpligtet til at undersøge, jf. C-80/11 og C-142/11 (Mahagében og Dávid), præmis 61 og 66:

"61 Afgiftsmyndigheden kan imidlertid ikke på generel vis kræve af den afgiftspligtige person, som ønsker at udøve retten til momsfradrag, at denne enten kontrollerer, at udstederen af fakturaen for de goder og tjenesteydelser, i forhold til hvilke der anmodes om udøvelse af fradragsretten, var afgiftspligtig, rådede over de pågældende goder og kunne levere dem, og havde opfyldt sin pligt til at angive og indbetale momsen, for at sikre sig, at der ikke forelå uregelmæssigheder eller svig hos erhvervsdrivende i tidligere omsætningsled, eller er i besiddelse af dokumenter herom. ...

66 Henset til ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål i sag C-80/11 herefter besvares med, at artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), og artikel 273 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, hvorefter afgiftsmyndigheden nægter retten til fradrag med den begrundelse, at den afgiftspligtige person ikke har sikret sig, at udstederen af fakturaen for de goder, i forhold til hvilke der anmodes om udøvelse af fradragsretten, var afgiftspligtig, rådede over de pågældende goder og kunne levere dem samt havde opfyldt sin pligt til at angive og indbetale momsen, eller med den begrundelse, at den nævnte afgiftspligtige person foruden nævnte faktura ikke er i besiddelse af dokumenter, der kan godtgøre, at de nævnte omstændigheder er opfyldt, til trods for at de materielle og formelle betingelser, der for udøvelse af fradragsretten er fastsat i direktiv 2006/112, er opfyldt, og at den afgiftspligtige person ikke var i besiddelse af indicier, som begrundede en mistanke om, at der forelå uregelmæssigheder eller svig i nævnte udsteders sfære."

Da det aftalte arbejde blev udført af underleverandørerne, hvilket selskabet løbende foretog kontrol med, ligesom kvaliteten af arbejdet var i orden, da [region1] på intet tidspunkt har beklaget sig herover, kan retten til momsfradraget ikke ophæves med henvisning til, at der skulle være foretaget yderligere undersøgelser - dette er der ikke hjemmel til efter momssystemdirektivet og den tilhørende praksis fra EF-Domstolen.

Selv hvis underleverandørerne ikke måtte have indberettet eller indbetalt momsen til SKAT, hvilket bestrides som udokumenteret, er dette uden betydning for selskabets ret til momsfradrag, jf. C- 439/04, Axel Kittel, præmis 49. Tilsvarende i en situation, hvor en underleverandør ikke måtte være momsregistreret, kan det føre til fortabelse af retten til fradrag for momsen, jf. f.eks. C-324/11 (Tóth), præmis 32.

I henhold til Domstolens faste praksis udgør afgiftspligtige personers ret til, i den moms, der påhviler dem, at fradrage den moms, som skal betales eller er betalt for goder, som de har købt, eller ydelser, som de har fået leveret, og som anvendes i forbindelse med deres afgiftspligtige transaktioner, et grundlæggende princip i det fælles momssystem, der er indført ved EU-lovgivningen. Som Domstolen gentagne gange har fastslået, udgør den i momsdirektivets artikel 167 ff. fastsatte fradragsret en integrerende del af momsordningen, og den kan som udgangspunkt ikke begrænses, jf. C-189/18 (Glencore Agriculture Hungary), præmis 33 og den deri nævnte retspraksis), jf. videre C- 430/19 (SC C.F. SRL).

I den situation, hvor myndighederne bestrider, at en levering af en vare eller en ydelse fra en underleverandør har fundet sted, så påhviler det de nationale skattemyndigheder på objektivt bestyrket grundlag at godtgøre, at virksomhedens retskrav på momsfradrag skal fraviges, og momsfradraget skal nægtes, jf. f.eks. C-78/12 (Evita K), præmis 39ff, C-324/11 (Tóth), præmis 45 og 53 og C-80/11 og C-142/11 (Mahagében og Dávid), præmis 50 - sidstnævnte præmis lyder således:

"50 Henset til ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål i sag C-142/11 herefter besvares med, at artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, hvorefter afgiftsmyndigheden nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som skal betales eller er betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at udstederen af fakturaen for disse ydelser eller en af fakturaudstederens leverandører har handlet ulovligt, uden at nævnte myndighed på grundlag af objektive forhold godtgør, at den pågældende afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for retten til fradrag, var led i svig begået af den nævnte fakturaudsteder eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere led af forsyningskæden."

At det påhviler Skattestyrelsen på objektivt bestyrket grundlag at føre bevis herfor, understøttes også f.eks. af C-189/18 (Glencore Agriculture Hungary), præmis 38-49 og C-610/19 (Vikingo) præmis 66:

"66 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første til det fjerde spørgsmål besvares med, at direktiv 2006/112, sammenholdt med princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet, skal fortolkes således, at det er til hinder for en national praksis, hvorved skatte- og afgiftsforvaltningen nægter en afgiftspligtig person retten til at fradrage den moms, der er betalt for erhvervelser af varer, som er blevet leveret til den pågældende, på grund af det usandsynlige indhold af fakturaerne for disse erhvervelser, når v fremstillingen af disse varer og leveringen heraf for det første ikke har kunnet udføres af udstederen af disse fakturaer, da denne savner de nødvendige materielle og menneskelige ressourcer hertil, og de nævnte varer således reelt er erhvervet hos en ikke-identificeret person, når de nationale regnskabsføringsregler for det andet ikke er blevet overholdt, når den leveringskæde, der har ført til de nævnte erhvervelser for det tredje ikke var økonomisk begrundet, og når der for det fjerde har været uregelmæssigheder forbundet med tidligere transaktioner, der er del af denne leveringskæde. For at begrunde en sådan nægtelse skal det i tilstrækkelig grad godtgøres, at den afgiftspligtige person har deltaget aktivt i svig, eller at denne afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at de nævnte transaktioner var led i svig begået af udstederen af fakturaerne eller en anden erhvervsdrivende, der befinder sig i et tidligere led i den nævnte leveringskæde, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve."

Skattestyrelsen har ikke ført et sådant bevis på objektivt bestyrket grundlag, for at selskabets momsfradrag kan underkendes.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for nægtelse af momsfradrag.

Anmodning om præjudiciel afgørelse

Måtte Skatteankestyrelsen foreslå stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse om underkendelse af momsfradraget, og måtte Landsskatteretten være enig heri, gør jeg gældende, at der ikke foreligger den fornødne klarhed om EU-rettens korrekte anvendelse (acte clair), idet en sådan stadfæstelse vil være i strid med den faste praksis fra EU-Domstolen om grundprincippet om momsordningens neutralitet, hvorefter momsfradrag som udgangspunkt ikke kan begrænses, medmindre den nationale myndighed på objektivt bestyrket grundlag måtte føre bevis herfor.

Det gøres gældende, at Landsskatteretten har den fornødne kompetence til at forelægge anmodningen for EF-domstolen, jf. forslag til skattestyrelsesloven, L110, 2004-2005, 2. sml., alm. bem. nr. 4.1.4.

Da det tilkommer EU-domstolen at foretage en fortolkning af EU-Traktaten i forhold til den konkrete situation, gøres det gældende, at det påhviler Landsskatteretten at forlægge den rejste problemstilling præjudicielt for EU-domstolen, jf. EU-traktatens artikel 257 (tidl. art. 234).

Der tages forbehold for at indsende udkast til spørgetema vedrørende præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen, og i det omfang, der kan opnås forhåndstilsagn om 100 pct. Omkostningsgodtgørelse til dækningen til gennemførelse af sådan præjudiciel forelæggelse, anmodes der ex tuto herom.

..."

Repræsentanten har den 23. august 2024 anført følgende i forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

"...

Skatteankestyrelsens indstilling giver anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger, idet det i klagen anførte fastholdes.

Bevisbyrde

Skatteankestyrelsen har i indstillingen side 3ø henvist til C-152/01 (Terra Baudedarf-Handel GmbH), præmis 34 til støtte for, at virksomheden skal føre bevis for, at der er sket levering af den pågældende vare/tjenesteydelse. Præmis 34 i lyder således:

"34 Selv om den tyske version af den nævnte bestemmelse er uklar på dette punkt, fremgår det bl.a. af den franske og den engelske version af sjette direktiv, at fradraget som omhandlet i dette direktivs artikel 17, stk. 2, skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i henhold til samme direktivs artikel 18, stk. 2, første afsnit, begge er opfyldt. Med andre ord skal der være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og den afgiftspligtige skal være i besiddelse af fakturaen eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument."

Dybest set handler C-152/01 (Terra Baudedarf-Handel GmbH) om periodisering af momsfradrag. Præmis 34 bygger ovenpå præmis 24 i Renate Enkler dommen, C-230/94:

"24 Hertil bemærkes, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for afgiftspligtig. Sjette direktivs artikel 4 er således ikke til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter (jf. Rompelman-dommen, præmis 24). Den administrative eller retlige instans, som skal tage stilling til problemet, skal følgelig vurdere samtlige konkrete omstændigheder ved afgørelsen af, om formålet med den pågældende virksomhed - i den foreliggende sag udnyttelse af et gode i form af udlejning - er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter."

Præmis 24 i Renate Enkler-sagen henvises til Rompelman-sagen (268/83) præmis 24:

"24 Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt artikel 4 skal fortolkes således, at den erklærede hensigt om at ville udleje et kommende gode er tilstrækkelig til, at det erhvervede gode må anses som bestemt til brug i en afgiftspligtig transaktion, således at den, der foretager en sådan investering, må anses som afgiftspligtig, bemærkes for det første, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som afgiftspligtig. Artikel 4 er således ikke til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter, såsom hvorvidt de projekterede lokaler egner sig til en erhvervsmæssig udnyttelse."

I sagen var der tale om, at ægteparret Rompelman havde erhvervet to lejligheder, der var under opførelse, og som påtænktes udlejet, når de var færdigbygget. Rompelman søgte momsfradrag på dette foreløbige grundlag. Det er i det lys, hvor det aktiv, der søgtes momsfradrag for, notorisk ikke fandtes - eller i hvert fald ikke var færdigbygget - og hvor den momsfradragsudløsende transaktion alene var Rompelmans hensigt, at EF-Domstolen fastslog, at det påhviler den, der ønsker momsfradraget at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Dette svarer til problemstillingen i SKM2019.231.HR, hvor de aktiver, der søgtes om momsfradrag for, aldrig havde eksisteret.

I modsætning til de to domme er betingelserne i nærværende sag opfyldt, idet der er enighed om, at de underliggende arbejdsopgaver er foretaget, der er udstedt fakturaer herfor, og der er sket betaling heraf via bank. Og i en situation, som den i nærværende sag foreliggende, så påhviler det Skattestyrelsen at føre objektivt bestyrket bevis for, at der er grundlag for at underkende virksomhedens retskrav på momsfradrag, jf. gennemgangen af gældende ret ovenfor.

Landsskatteretten har i afgørelsen henvist til SKM2023.213ØLR. Faktum fremgår ikke nærmere af dommen og der henvises i SKM-versionen ikke til den tidligere byretsdom. Skatteankestyrelsen anmodes derfor om at sende byretsdommen eller dens SKM-nummer.

'Det bemærkes overordnet, at momsdirektivet og praksis fra EU-Domstolen har forrang ifht. Dansk retspraksis. Kendetegnet for en række af de domme, der også er fremhævet i Skattestyrelsens høring er, at der har været tale om forhold, der har bevirket, at de danske domstole har fulgt Skatteministeriets ønske om, at skatteyderen skulle pålægges bevisbyrden for, at der var ret til momsfradrag - f.eks. som i SKM2019.332.ØLR, hvor det af byrettens præmisser ses, at det var en umulighed, at underleverandøren kunne have udført noget af det i sagen omhandlede arbejde.

Derfor kan der være konkrete forhold, der bevirker, at kravet til skattemyndighedernes fremlæggelse af objektivt bestyrket dokumentation for, at den afgiftspligtige person selv har begået svig, eller vidste eller burde have vidst, at vedkommende som led i en transaktionskæde medvirkede i momssvig, jf. f.eks. C-189/18 (Glencore). I en sådan bevissituation, påhviler det skatteyderen at føre bevis for retten til momsfradraget.

MEN der er ikke grundlag for generelt at pålægge skatteyderen bevisbyrden for retten til momsfradraget - og slet ikke i en situation som i nærværende sag - hvor der er udstedt fakturaer for de underliggende tjenesteydelser, hvor det er ubestridt, at arbejdsopgaverne er foretaget, og hvor der er betalt via bank.

Ej heller er der grundlag for at pålægge klageren den skærpede bevisbyrde, som Skatteankestyrelsen gør på side 3, 6. afsnit.

Det skal hertil gøres gældende, at Skatteankestyrelsens retanvendelse, hvor bevisbyrden lægges over på [virksomhed1] ApS i strid med EU-retten og EU-Domstolens faste praksis.

I en situation, som den i nærværende sag foreliggende, så påhviler det Skattestyrelsen at føre objektivt bestyrket bevis for, at der er grundlag for at underkende virksomhedens retskrav på momsfradrag, jf. gennemgangen af gældende ret ovenfor.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for nægtelse af momsfradrag.

Krav til fakturaer - momsdirektivets art. 226

Skatteankestyrelsen har side 3, 5, afsnit anført, at fakturaerne ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1, nr. 5 og 6, svarende til momsdirektivets artikel 226, nr. 6 og 7.

Fakturaerne er formuleret forskelligt, men det bestrides overordnet, at fakturaerne ikke opfylder betingelserne i artikel 226, nr. 6 og 7.

Og måtte der være enkelte af fakturaerne, der ikke opfylder kravene i nr. 6 eller nr. 7, så fører dette ikke til fortabelse af momsfradraget, jf. C-516/14 (Barlis) (præmis 43):

Der er i det hele tale om arbejdsopgaver, udført for [region2]. Der er 5. april 2024 fremsendt oplysninger til belysning af det udførte arbejde. [virksomhed1] ApS har forsøgt at fremskaffe dokumentation fra [virksomhed14] og [region2] over det faktisk udførte arbejde og de personer/chauffører, der har udført arbejdet, men har ikke kunnet fremskaffe yderligere oplysninger, end det i bilag 14-17 anførte. Bilagene fremlægges sammen med nærværende indlæg. Skattestyrelsen har imidlertid i skattekontrolloven retsgrundlag for at indhente de omhandlede oplysninger, men det har Skattestyrelsen i brev af 29. april 2024 afslået.

Det er fortsat [virksomhed1] ApS' synspunkt, at det som følge af officialmaksimen påhviler skattemyndighederne at indhente det relevante dokumentationsmateriale fra [region2] vedrørende det udførte arbejde.

Fastholder Skattestyrelsen sit synspunkt om, at det vil man ikke gøre, så må det have den konsekvens, at Landsskatteretten må lægge til grund, at skattemyndighederne ikke har ført det fornødne bevis for underkendelse af [virksomhed1] ApSs ret til momsfradrag.

Der kan ikke stilles krav om fremlæggelse af samarbejdsaftaler og timesedler

Skatteankestyrelsen har side 3n tillagt det negativ betydning, at [virksomhed1] ApS ikke har fremlagt samarbejdsaftaler eller timesedler fra underentreprenørerne.

" 37 Følgelig skal forpligtelserne vedrørende disse oplysninger fortolkes indskrænkende,

således at det ikke er muligt for medlemsstaterne at indføre strengere krav end dem, der er indeholdt i momsdirektivet.

Videre kan der ikke stilles krav om specifikation udover det, der er angivet i fakturaerne - ligesom der ikke kan stilles krav om specifikation af, hvilke medarbejdere hos underleverandørerne, der har udført arbejdet, jf. General Advokatens indlæg i Barlis sagen (præmis 51ff og 60-63) og Domstolens accept heraf i dommen (præmis 28) og jf. Giessel dommen (præmis 40-45), hvor Domstolen fastslog, at medlemsstaterne ikke må stille strengere krav til en faktura, end der fremgår af momsdirektivet. Det vil sige, at den vurdering af indholdet til fakturaerne, som retten skal foretage - SKAL foretages ud fra direktivets art. 226 og ikke momsloven, momsbekendtgørelsen eller bogføringsbekendtgørelsen.

Det er derfor i strid med EU-retten, når Skatteankestyrelsen påberåber sig manglende fremlæggelse af timesedler i forslaget til afgørelse.

Underleverandørernes forhold

Skatteankestyrelsen har på side 4, redegjort for, hvorfor underleverandørerne - efter Skatteankestyrelsens opfattelse - ikke har haft mulighed for at levere de ydelser, der er omhandlet af fakturaerne i bilag 11 og 12. Der er tale om forhold, som [virksomhed1] ApS ikke kunne have undersøgt forud for opstarten af samarbejdet med underleverandørerne - og som selskabet heller ikke var forpligtet til at undersøge, jf. C-80/11 og C-142/11 (Mahagében og Dávid), præmis 61 og 66:

66 Henset til ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål i sag C-80/11 herefter besvares med, at artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), og artikel 273 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, hvorefter afgiftsmyndigheden nægter retten til fradrag med den begrundelse, at den afgiftspligtige person ikke har sikret sig, at udstederen af fakturaen for de goder, i forhold til hvilke der anmodes om udøvelse af fradragsretten, var afgiftspligtig, rådede over de pågældende goder og kunne levere dem samt havde opfyldt sin pligt til at angive og indbetale momsen, eller med den begrundelse, at den nævnte afgiftspligtige person foruden nævnte faktura ikke er i besiddelse af dokumenter, der kan godtgøre, at de nævnte omstændigheder er opfyldt, til trods for at de materielle og formelle betingelser, der for udøvelse af fradragsretten er fastsat i direktiv 2006/112, er opfyldt, og at den afgiftspligtige person ikke var i besiddelse af indicier, som begrundede en mistanke om, at der forelå uregelmæssigheder eller svig i nævnte udsteders sfære."

Da det aftalte arbejde blev udført af underleverandørerne, hvilket selskabet løbende foretog kontrol med, ligesom kvaliteten af arbejdet var i orden, da [region2] på intet tidspunkt har beklaget sig herover, kan retten til momsfradraget ikke ophæves med henvisning til, at der skulle være foretaget yderligere undersøgelser - dette er der ikke hjemmel til efter momssystemdirektivet og den tilhørende praksis fra EF-Domstolen.

Selv hvis underleverandørerne ikke måtte have indberettet eller indbetalt momsen til SKAT, hvilket bestrides som udokumenteret, er dette uden betydning for selskabets ret til momsfradrag, jf. C-439/04, Axel Kittel, præmis 49. Tilsvarende i en situation, hvor en underleverandør ikke måtte være momsregistreret, kan det føre til fortabelse af retten til fradrag for momsen, jf. f.eks. C-324/11 (Tóth), præmis 32.

"66 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første til det fjerde spørgsmål besvares med, at direktiv 2006/112, sammenholdt med princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet, skal fortolkes således, at det er til hinder for en national praksis, hvorved skatte- og afgiftsforvaltningen nægter en afgiftspligtig person retten til at fradrage den moms, der er betalt for erhvervelser af varer, som er blevet leveret til den pågældende, på grund af det usandsynlige indhold af fakturaerne for disse erhvervelser, når fremstillingen af disse varer og leveringen heraf for det første ikke har kunnet udføres af udstederen af disse fakturaer, da denne savner de nødvendige materielle og menneskelige ressourcer hertil, og de nævnte varer således reelt er erhvervet hos en ikke-identificeret person, når de nationale regnskabsføringsregler for det andet ikke er blevet overholdt, når den leveringskæde, der har ført til de nævnte erhvervelser for det tredje ikke var økonomisk begrundet, og når der for det fjerde har været uregelmæssigheder forbundet med tidligere transaktioner, der er del af denne leveringskæde. For at begrunde en sådan nægtelse skal det i tilstrækkelig grad godtgøres, at den afgiftspligtige person har deltaget aktivt i svig, eller at denne afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at de nævnte transaktioner var led i svig begået af udstederen af fakturaerne eller en anden erhvervsdrivende, der befinder sig i et tidligere led i den nævnte leveringskæde, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve."

Skattestyrelsen har ikke ført et sådant bevis på objektivt bestyrket grundlag, for at selskabets momsfradrag kan underkendes.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for nægtelse af momsfradrag.

Anmodning om præjudiciel forelæggelse

Skatteankestyrelsens opfattelse af EU-retten således som den fremgår af indstillingen er ikke i overensstemmelse med EU-Retten.

Derfor foreligger der ikke den fornødne klarhed om EU-rettens korrekte anvendelse (acte clair), idet en afgørelse, som foreslået i indstillingen, vil være i strid med den faste praksis fra EU-Domstolen om grundprincippet om momsordningens neutralitet, hvorefter momsfradrag som udgangspunkt ikke kan begrænses, medmindre den nationale myndighed på objektivt bestyrket grundlag måtte føre bevis herfor.

Der tages forbehold for at indsende udkast til spørgetema vedrørende præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen, og i det omfang, der kan opnås forhåndstilsagn om 100 pct. omkostningsgodtgørelse til dækningen til gennemførelse af sådan præjudiciel forelæggelse, anmodes der ex tuto herom.

..."

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om selskabet har ret til fradrag for købsmoms med i alt 851.493 kr. for udgifter til otte underleverandører i perioden 1. juli 2021 til 31. december 2021.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

..."

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.

Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 og dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der usædvanlige omstændigheder, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabet har taget fradrag for købsmoms med 851.493 kr. for udgifter til otte underleverandører i perioden 1. juli 2021 til 31. december 2021.

Som dokumentation for retten til fradrag har selskabet fremlagt 18 fakturaer.

De fremlagte fakturaer indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6. Der er ikke konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, herunder hvor og hvornår arbejdet er udført.

Der påhviler som følge deraf en skærpet bevisbyrde for selskabet for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer, og at der således er ret til fradrag for købsmoms.

Selskabet har fremlagt en samarbejdsaftale mellem selskabet, selskabets kunde og underleverandøren [virksomhed10]. For de øvrige underleverandører er der ikke fremlagt samarbejdsaftaler. Det er oplyst, at selskabet har samarbejdsaftaler med de øvrige syv underleverandører og at disse er identiske med den fremlagte for så vidt angår ordlyden. Det fremgår, at der er tale om en standardkontrakt, hvor flere af punkterne i aftalen ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold i sagen, herunder er selskabet ikke i besiddelse af oplysninger i form af kopi af kørekort for ansatte hos [virksomhed10], ligesom betalingsbetingelserne i aftalen ikke stemmer overens med dem, der er angivet på fakturaerne.

Selskabet har ikke fremlagt andet materiale, der understøtter indholdet af de fremlagte fakturaer, eksempelvis timesedler til illustration af, hvilke medarbejdere hos underleverandørerne der har udført arbejdet. Selskabet har således ikke i tilstrækkelig grad redegjort for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR.

Hertil kommer, at samtlige underleverandører enten er gået konkurs eller er ophørt. Derudover har underleverandørerne [virksomhed15], [virksomhed8], [virksomhed10], [virksomhed11] og [virksomhed12] enten ikke har haft ansatte eller har haft så få ansatte, at de ikke har været i stand til at levere det påståede arbejde. [virksomhed15] havde tre ansatte i oktober 2021. Tre ansatte kan ikke levere 1.235 timers arbejde på en måned.

Videre gør det sig gældende, at underleverandørerne [virksomhed6] og EPI ikke er momsregistrerede. De har imidlertid sendt fakturaer til selskabet med moms.

Underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed8], [virksomhed10], [virksomhed11] og [virksomhed12] har været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser. Underleverandørerne [virksomhed6] og [virksomhed8] har anført kontooplysninger på fakturaerne, som tilhører privatpersoner, der ikke har tilknytning til underleverandørerne. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen som følge af kontroller har konstateret, at underleverandørerne [virksomhed9], [virksomhed10] og [virksomhed12] har været anvendt til kædesvig.

Der gør sig således en række usædvanlige omstændigheder gældende for samtlige underleverandører.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at de fremlagte fakturaer ikke lever op til momsbekendtgørelsens formelle krav, og at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke godtgjort, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR.

Det af repræsentanten anførte om, at der er moms på lejeopkrævningen fra Ejendommen Buen til underleverandøren [virksomhed5], og at der af denne grund er ret til fradrag for købsmoms for den til selskabet viderefakturerede opkrævning, kan ikke føre til et andet resultat. Der foreligger ikke oplysninger om, at [virksomhed5] er frivilligt registeret for moms vedrørende udlejning af fast ejendom, ligesom der ikke er fremlagt materiale, der godtgør, at der er moms på lejen mellem [virksomhed5] og selskabet, idet den fremlagte kontrakt vedrører beboelse, hvor lejen er momsfritaget. Videre anses udlejningen ikke for at være erhvervsmæssig, henset til, at selskabsindehaveren også er indehaver af [virksomhed5]. Lejer og udlejer er således den samme. Det findes på denne baggrund ikke godtgjort, at selskabet har ret til fradrag for købsmoms for lejeudgifterne.

De fremlagte fakturaer udstedt af [virksomhed4] ApS til [region2], samt eksempler på timesedler kan heller ikke føre til et andet resultat. Materialet udgør ikke dokumentation for, at de påståede ydelser er leveret af underleverandørerne, som anført på fakturaerne.

Der er heller ikke grundlag for at anse den påklagede afgørelse for behæftet med en formel mangel i form af manglende opfyldelse af officialmaksimen, ligesom det ikke kan danne grundlag for at anse de påståede ydelser for leveret af underleverandørerne i henhold til de fremlagte fakturaer, at der ikke er indhentet muligt materiale hos [region2]. Skattestyrelsen har således i forbindelse med den påklagede afgørelse foretaget relevante sagsoplysningsskridt og indhentet og forholdt sig til relevant materiale, herunder det materiale som selskabet har fremlagt for Skattestyrelsen. Endvidere er det selskabet, der må godtgøre, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, og det er selskabet, der må fremlægge dokumentation og materiale herom.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.

Præjudiciel forelæggelse

Repræsentanten har anført, at der bør forelægges et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen i relation til afklaring af, om Skattestyrelsen har en strengere praksis for underkendelse af momsfradrag, end hvad der fremgår af momssystemdirektivet, og om der dermed handles i strid med EU-Domstolens fortolkning af fakturakravene.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for forelæggelse af det nævnte spørgsmål for EU-Domstolen. Omdrejningspunktet i nærværende sag er i første række, hvorvidt fakturaerne lever op til betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6 (art. 220-236 og 238-240 i momssystemdirektivet). Dette er ikke tilfældet. Herefter er spørgsmålet i anden række, om selskabet har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der er sket levering af momspligtige ydelser i henhold til momslovens § 37 (momssystemdirektivets art. 167 og 168). Der er ikke tvivl om hverken bevisbyrden eller fortolkningen af de krav, der stilles for at selskabet kan udnytte fradragsretten, hvorfor der ikke er grundlag for at stille præjudicielle spørgsmål herom til EU-domstolen.

Landsskatteretten imødekommer derfor ikke anmodningen om forelæggelse af et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen.