|
|
Kendelse af 04-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2025
Journalnr. 22-0098001
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet [virksomhed1] ApS’ (herefter selskabet) momstilsvar med i alt 499.700 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021, idet Skattestyrelsen ikke har anset selskabet for at udøve selvstændig økonomisk virksomhed og derfor har nægtet selskabet fradrag for købsmoms.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Selskabet blev ifølge oplysninger fra CVR stiftet den 4. maj 2016 af [virksomhed2] ApS under virksomhedsnavnet [virksomhed3] ApS. Selskabet trådte den 20. august 2019 i likvidation, som blev hævet den 6. marts 2020, hvor [person1] (herefter [person1]) indtrådte som direktør i selskabet. [person1] har i perioden haft ejerandele i selskabet på mellem 29,58 % og 91,59 %. Selskabet har siden den 7. oktober 2020 haft virksomhedsnavnet [virksomhed1] ApS.
Selskabet har i perioden været registreret under branchekode ”702200” Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse og haft til formål at være holdingselskab for selskaber, som skal stå for opførelse af og investering i fast ejendom samt hermed beslægtet virksomhed for herefter at sælge datterselskaberne eller alternativt lade datterselskaberne sælge ejendommene efterfølgende.
Det fremgår af selskabets årsrapport for 2019, at hovedaktiviteten har været at fungere som holdingselskab.
Ifølge fremlagte selskabsrapporter har selskabet i perioden 2019-2021 ikke haft nogen omsætning.
Selskabet har ejet samtlige kapitalandele i datterselskabet [virksomhed4] ApS (herefter datterselskabet), hvori [person1] har været direktør.
Selskabet har oplyst, at [person1] siden marts 2020 har leveret momspligtige konsulentydelser til datterselskabet med henblik på at afværge et muligt erstatningskrav mod i første række datterselskabet.
Selskabet har ikke udstedt fakturaer med moms til datterselskabet.
Selskabet har været momsregistreret siden den 1. oktober 2016 og har i den omhandlede periode angivet moms halvårligt.
Selskabet har for de samlede momsperioder angivet 0 kr. i salgsmoms og 499.700 kr. i købsmoms.
Selskabet har ikke fremlagt bogførings- og regnskabsmateriale, herunder fakturaer.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021 med i alt 499.700 kr., da Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms, idet Skattestyrelsen ikke har anset selskabet for at udøve økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.
Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:
”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsens ændring af virksomhedens moms fordelt på perioder
(tabel)
Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver momsperiode og for Skattestyrelsens kontrol med afgiftens berigtigelse.
Registrerede virksomheder skal efter momslovens § 74, stk. 4, udlevere regnskabsmaterialet til Skattestyrelsen, når Skattestyrelsen anmoder om det. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skattestyrelsen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det står i opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Fordi virksomheden ikke har indsendt regnskab eller bilag, foreslår Skattestyrelsen at fastsætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Salgsmoms
Der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag efter momslovens § 4.
Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet efter momslovens § 23.
Salgsmomsen opgøres efter reglerne i momslovens § 56, stk. 2 og momsbekendtgørelsen § 83, stk. 1.
Virksomheden har ikke reageret på Skattestyrelsens henvendelser, og vi har derfor indhentet oplysning hos tredjemand efter momslovens § 75, stk. 3. Oplysningerne er indhentet hos virksomhedens bankforbindelse, som er [finans1].
Vi har modtaget udskrift af virksomhedens bankkonto med reg. nr. [...] Konto nr. [...42], og oplysning om afsender af udvalgte indsætninger på kontoen.
En gennemgang af bankkonto indikerer, at virksomheden ikke har drevet økonomisk virksomhed mod vederlag efter momslovens §§ 3 og 4. De indsætninger, der har været på kontoen, skønnes ikke at være af erhvervsmæssig karakter, da indsætningerne på kontoen i overvejende grad vurderes til at være overførsler, der er foretaget af andre selskaber, som virksomhedens direktør er involveret i.
Skattestyrelsen finder derfor grundlag for at fastholde den angivne salgsmoms i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2021 på i alt 0 kr.
Købsmoms
For at opnå fradrag for købsmoms skal virksomheden have haft udgifter, som vedrører den momspligtige omsætning, og virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation for indkøbene. Dette fremgår af momsbekendtgørelsens § 81, momslovens § 37, samt Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.7.
Skattestyrelsen henviser endvidere til EU-dom C-664/ 16, Vadan, præmis 48, hvor det fremgår, at der skal kunne fremvises fakturaer som dokumentation for købsmomsen.
Købsmomsen skal opgøres efter reglerne i momslovens § 56, stk. 3 og momsbekendtgørelsen § 83, stk. 2.
Virksomheden har ikke fremsendt regnskab og fakturaer, der dokumenterer, at købene vedrører virksomhedens momspligtige leverancer efter momslovens § 4, stk. 1. Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende den angivne købsmoms, og som en følge heraf kan der ikke opnås fradrag for købsmomsen efter momslovens § 37, stk. 1.
På den baggrund finder Skattestyrelsen grundlag for efter et skøn at ændre købsmomsen for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2021 fra i alt 499.700 kr. til i alt 0 kr. efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.”
Udtalelse fra Skattestyrelsen
Skattestyrelsen har den 16. november 2022 afgivet følgende bemærkninger til selskabets klage af 15. november 2022:
”De af [person1] anførte kommentarer er nye oplysninger. Oplysningerne ville ikke have haft indflydelse på afgørelsen, da det er vores opfattelse, at der fortsat ikke er fremlagt dokumentation for at der drives økonomisk virksomhed efter momslovens §§ 3 og 4, ligesom der heller ikke er fremlagt dokumentation for købsmomsen efter momsbekendtgørelsens § 81.”
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021 skal nedsættes med 499.700 kr.
Repræsentanten har som begrundelse anført:
”...
2 [virksomhed4] ApS/[virksomhed5] ApS
Den 4. maj 2016 stiftede [virksomhed1] ApS selskabet [virksomhed5] ApS (CVR-nr. [...1]).
Selskabet [virksomhed5] ApS ændrede ligeledes navn til sit nuværende navn, [virksomhed4] ApS fra og med den 8. oktober 2020 (herefter omtalt som [virksomhed4] ApS).
Selskabet [virksomhed4] ApS blev stiftet med det formål at eje og opføre ejendomme samt anden virksomhed i tilknytning hertil efter ledelsens skøn.
Udskrift af CVR-oplysningerne for [virksomhed4] ApS fremlægges som bilag 3.
I overensstemmelse hermed forestod selskabet efter sin stiftelse et større ejendomsprojekt med opførelsen af lejligheder i området kaldet [område1] omkring [adresse1] og [adresse2] i [by1].
Som det fremgår af årsrapporten for 2018 for selskabet [virksomhed4] ApS, der blev godkendt på selskabets generalforsamling den 16. maj 2019, havde selskabet ud af en balance på kr. 147.002.854 ”Aktiver bestemt for salg” på kr. 105.321.728.
Som det videre ses, var posten ”Aktiver bestemt for salg” i 2018 reduceret til kr. 0. Egenkapitalen i selskabet for 2018 udgjorde endvidere kr. 11.237.764.
Årsrapporten fra 2018 for selskabet [virksomhed4] ApS fremlægges som bilag 4.
3 Likvidationen af [virksomhed1] ApS
Den 20. august 2019 trådte selskabet [virksomhed1] ApS i frivillig likvidation med henblik på afvikling af selskabet.
Da der imidlertid havde været problemer med de opførte huse i [område1], var der blevet varslet et erstatningskrav mod både selskabet [virksomhed1] ApS og selskabet [virksomhed4] ApS af grundejerforeningen i området og husejerne.
Dette førte til, at selskabet [virksomhed1] ApS blev genoptaget, og likvidationen hævet pr. 6. marts 2020, da det blev anset for uforsvarligt at fortsætte likvidationen af selskabet, førend et eventuelt erstatningsansvar var blevet afdækket og afklaret.
4 [person1]’ erhvervelse af [virksomhed1] ApS
I forbindelse med ophævelsen af likvidationen erhvervede [person1] den 9. marts 2020 den kontrollerende andel i selskabet fra selskabet [virksomhed2] ApS.
Udskrift af CVR-oplysningerne for [virksomhed1] ApS fremlægges som bilag 5.
Erhvervelsen skete gennem [person1]’ på daværende tidspunkt 100 pct. ejede selskab [virksomhed6] ApS (CVR-nr. [...2]) og datterselskabet [virksomhed4] ApS.
Ifølge CVR-oplysningerne for selskabet [virksomhed1] ApS forøgede [person1] herved sin reelle ejerandel i selskabet [virksomhed1] ApS fra 29,58 pct. til 59,99 pct., hvilket tillige korresponderede med stemmerettighederne i selskabet.
5 Virksomheden i [virksomhed1] ApS
Da [person1] blev vurderet som den bedst egnede til at finde en mulig udenretlig løsning på konflikten med grundejerforeningen og ejerne af husene i [område1], blev han indsat som direktør den 6. marts 2020 i både [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS, jf. bilag 3 og 5.
[person1] arbejdede siden genoptagelsen af [virksomhed1] ApS fra likvidation hårdt på at finde en løsning på konflikten med grundejerforeningen og ejerne af husene i [område1], således at [virksomhed1] ApS såvel som dets 100 pct. ejede datterselskab [virksomhed4] ApS’ potentielle erstatningsansvar blev begrænset i videst mulige omfang.
Af årsrapporterne for [virksomhed1] ApS for årene 2020 og 2021 fremgår i overensstemmelse hermed, at der i disse år var gennemsnitligt én medarbejder i selskabet, der i 2020 og 2021 oppebar henholdsvis kr. 839.337 og kr. 137.689 i løn.
Årsrapporterne for [virksomhed1] ApS for årene 2019, 2020 og 2021 fremlægges som bilag 6-8.
6 Finansieringen af [virksomhed1] ApS
Som følge af uoverensstemmelser i den daværende ejerkreds til selskabet [virksomhed1] ApS, herunder mellem selskabet [virksomhed7] ApS (CVR-nr. [...3]) og [person1], i forlængelse af den ophævede likvidation fandt [person1] det imidlertid magtpåliggende at overføre koncernens midler til sin advokatforbindelse, [virksomhed8].
Dette skete ved kontooverførslen den 23. marts 2020. Som det fremgår afc kontoudtoget for selskabets konto [...]-[...42], blev der denne dag overført kr.18.074.896,68 med posteringsteksten ”[virksomhed8]”.
Kontoudtog for konto [...]-[...42] med Skattestyrelsens gule markeringer, [finans1]s kommentarer hertil (”Kommentar”) og [person1] kommentarer (”[person1]s kommentarer”) fremlægges som bilag 9.
Som det fremgår af det fremlagte kontoudtog, blev der herefter i perioden fra den 23. marts 2020 til den 16. december 2021 foretaget en lang række større indbetalinger på selskabets konto fra advokatfirmaet [virksomhed8]. Det er de med gult fremhævede indbetalinger, som [person1] har givet bemærkningen ”Indbetalt fra Advokat [virksomhed8] klient konto”.
Indbetalingerne på selskabets konto hidrørte således fra selskabets egne midler – nemlig det beløb på kr. 18.074.896,68, som den 23. marts 2020 blev overført til advokatfirmaet [virksomhed8].
Som det videre ses, er der fra den 29. juni 2020 løbende afholdt udgifter til løn fra selskabets konto til [person1]. Disse udgifter fremgår med posteringsteksten ”løn”, ”Løn [person1]” eller ”Løn September [person1]” m.v.
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at selskabet [virksomhed1] ApS opfylder betingelserne efter momslovens § 37 for at få fradrag for købsmoms på henholdsvis kr. 5.163 for 1. halvår 2019, kr. 22.663 for 2. halvår 2019, kr. 71.289 for 1. halvår 2020, kr. 101.376 for 2. halvår 2020, kr. 5.998 for 1. halvår 2021 og kr. 293.211 for 2. halvår 2021.
Det gøres foreløbigt gældende, at [virksomhed1] ApS’ besiddelse af anparterne i [virksomhed4] ApS udgør økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og at [virksomhed1] ApS i denne henseende skal anses for en afgiftspligtig person, idet [virksomhed1] ApS fra og med den 9. marts 2020 blev sat i stand til at gribe ind i administrationen af selskabet [virksomhed4] ApS og dennes virksomhed, jf. Den juridiske vejlednings afsnit D.A.11.1.3.2.3.
Det gøres videre foreløbigt gældende, at [person1] i denne forbindelse via [virksomhed1] ApS leverede momspligtige konsulentydelser til [virksomhed4] ApS, da han fra marts 2020 forsøgte at afværge det mulige erstatningsansvar mod i første række selskabet [virksomhed4] ApS.
Ovenstående anbringender vil blive uddybet nærmere i et senere supplerende indlæg.
Det kan endvidere oplyses, at de fakturaer m.v., der ligger til grund for de indberettede købsmomsfradrag, pt. er ved at blive fremskaffet. Når de foreligger, vil de ligeledes blive fremsendt ved et supplerende indlæg.”
På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste [person1], at selskabet beskæftiger sig med ejendomsudvikling. Det blev oplyst, at selskabet bl.a. har afholdt udgifter til landinspektør, arkitekt og til eventuel opførelse af lydmur i forbindelse med opførelsen af lejligheder i området kaldet [område1] i [by1].
Adspurgt om det manglende fremlagte materiale oplyste [person1], at det skyldes revisorskift og vanskeligt samarbejde med tidligere revisor. [person1] oplyste at være i besiddelse af bogførings- og regnskabsmateriale, herunder fakturaer, og at det vil blive indleveret til Skatteankestyrelsen.
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 10. juli 2024 udtalt, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling.
Skattestyrelsen har anført:
” Faktuelt
Klager er et anpartsselskab. Ifølge cvr-registret havde selskabet i perioden 4. maj 2016 – 23. marts 2022 til formål at ”være holdingselskab for selskaber, som skal stå for opførelse af og investering i fast ejendom samt hermed beslægtet virksomhed, for herefter at sælge datterselskaberne eller alternativt lade datterselskaberne sælge ejendommene efterfølgende.”
Den 24. marts 2022 blev selskabets vedtægter ændret til formålet ”at drive udviklingsvirksomhed for ejendomsprojekter. Virksomheden vil efter færdig udvikling af disse ejendomme/projekter, sælge projekterne på bedst mulige vilkår for virksomheden.”
Selskabet havde indberettet samlet 499.700 kr. i købsmoms for afgiftsperioderne 1. januar 2019 til 31. december 2021. Skattestyrelsen nægtede ved afgørelse af den 16. august 2022 fradrag for købsmoms for pågældende periode på grund af manglende dokumentation. Skattestyrelsen vurderede i sammenhæng hermed, at klager ikke havde drevet økonomisk virksomhed mod vederlag efter momslovens §§ 3 og 4.
Sagen startede op som følge af kontroloplysninger vedrørende negativt momstilsvar uden angivelse af salgsmoms for de pågældende perioder.
Klagers påstand er, at klager opfylder betingelserne efter momslovens § 37 for at få fradrag for købsmoms på samlet 499.700 kr.
Klagers påstand er, at klager udgør en økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3, stk. 1 som følge af, at klagers direktør den 9. marts 2020 blev indsat som direktør for datterselskabet. Det er klagers opfattelse, at klager dermed fra den 9. marts 2020 var i stand til at gribe ind i administrationen af datterselskabet [virksomhed4] ApS med cvr-nr. [...1].
Klager fremlagde nye oplysninger ved møde med Skatteankestyrelsen den 12. april 2024. Klager oplyste, at der var afholdt udgifter til landinspektør, arkitekt og opførelse af lydmur. Klager oplyste i den forbindelse, at digitale kopier af fakturaer vil blive fremsendt til Skatteankestyrelsen. Fristen herfor blev af Skatteankestyrelsen fastsat til den 13. maj 2024.
Klager har ikke fremsendt de omtalte fakturaer.
Materielt
Om fradrag for købsmoms og en momspligtig person
Efter momslovens § 3, stk. 1 fremgår det, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Fortolkning af økonomisk virksomhed skal forstås i sammenhæng med momssystemdirektivets art. 9, stk. 1, 1. pkt.
Momspligtige personer har ret til fradrag for købsmoms, jf. § momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.
Fradragsretten kan udøves, hvis den fradragsberettigede person kan dokumentere indkøbet, jf. momslovens § 36 a, stk. 2, nr. 1.
Spørgsmålet, om et holdingselskab kan anses som en momspligtig person, er blevet besvaret i bl.a. EU-dommen C-28/16MVM Magyar, præmis 32. Det forhold, at et holdingselskab erhverver eller ejer selskabsandele i et datterselskab, skal ikke i sig selv betragtes som økonomisk virksomhed.
Det følger dog af EU-retspraksis, at dette ikke gælder, når holdingselskabet samtidig med besiddelsen af kapitalinteresserne direkte eller indirekte griber ind i administrationen af de selskaber, hvori kapitalinteresserne besiddes, jf. præmis 33 i C-28/16MVM Magyar.
Fradrag for købsmoms
Allerede fordi klager ikke har kunnet dokumentere sine momsbelagte indkøb, hvoraf købsmomsen udgør samlet 499.700 kr., har klager ikke ret til fradrag for købsmomsen, jf. momslovens § 36 a, stk. 2, nr. 1.
Klager havde i klagen af den 15. november 2022 ikke nærmere beskrevet de afholdte udgifter. Klager havde alene gjort gældende i klagen af den 15. november 2022, at klager ”leverede momspligtige konsulentydelser til [virksomhed4] ApS, da han fra marts 2020 forsøgte at afværge det mulige erstatningsansvar mod i første række selskabet [virksomhed4] ApS.” Skattestyrelsen bemærker, at klager refererer til en momspligtig ydelse til datterselskabet, som klager ikke har fradragsret for i henhold til momslovens § 37.
Endvidere ses der ikke på selskabets bankkonto med reg.nr. [...] og kontonr. [...42] at være betalinger for fakturaer, hvis beløb svarer til klagers angivne købsmoms for samtlige afgiftsperioder fra 1. januar 2019 – 31. december 2021
Klager har gjort gældende ved møde med Skatteankestyrelsen af den 12. april 2024, at klager har afholdt andre momspligtige udgifter, at klager var i besiddelse af kopier af fakturaer, og at de ville blive fremsendt til Skatteankestyrelsen senest den 13. maj 2024. Klager har ikke fremsendt dokumentationen og har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at klager har ret til fradrag for købsmoms på samlet 499.700 kr.
Skattestyrelsen er derfor enig i Skatteankestyrelsens vurdering, herunder at Skattestyrelsen ved afgørelse af 16 august 2022 var berettiget til at nægte fradrag for købsmoms på 499.700 kr. for de pågældende afgiftsperioder.
Vedrørende spørgsmålet om klager kan anses som momspligtig person
Klager har gjort gældende, at klager udgør en økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, jf. momssystemdirektivets art. 9, stk. 1, 1. pkt., idet direktøren for klager blev indsat som direktør i datterselskabet. Skattestyrelsen finder, at klager i den pågældende periode ikke kan anses at være en momspligtig person efter momssystemdirektivets art. 9, stk. 1, 1. pkt.s forstand:
| • | Klagers formål var at være et holdingselskab i den påklagede periode 1. januar 2019 til 31. december 2021, jf. registreringsoplysninger på cvr-registret. |
| • | De omtalte udgifter, som i øvrigt ikke er dokumenteret, kan ikke karakteriseres som afholdelse af udgifter med henblik på tilvejebringe indtægter af en varig karakter, jf. præmis 24 i sag C230/94, Renate Enkler. |
| • | Klager har generelt ikke modtaget noget vederlag fra [virksomhed4] ApS for at varetage den centrale administration af koncernens virksomhed. Klagers indgriben kan derfor ikke betragtes som en ”økonomisk virksomhed”, jf. præmis 35 i sag C-28/16 MVM Magyar. |
| • | Der ses ikke overførsler med karakter af økonomisk virksomhed på selskabets bankkonto |
med reg.nr. [...] og kontonr. [...42]; hverken på indtægts- eller udgiftssiden.
Selv hvis Landsskatteretten skulle komme frem til, at klager er en økonomisk virksomhed i momssystemdirektivets art. 9, stk. 1, 1. pkt.s forstand, har klager ikke løftet bevisbyrden for, at klager har ret til fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, idet klager ikke opfylder dokumentationskravet i momslovens § 36 a, stk. 2, nr. 1.”
Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil
Selskabets repræsentant har den 12. august 2024 fastholdt det i klagen anførte, samt anmodningen om retsmøde.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt selskabets fradrag for købsmoms med i alt 499.970 kr.
Der skal tages stilling til, om selskabets holdingaktivitet udgør økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.
Retsgrundlaget
Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Momslovens § 3 implementerer momssystemdirektivets artikel 9, hvoraf fremgår (uddrag):
”Artikel 9
Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.
Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”
I henhold til momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Af momslovens § 37 fremgår:
”§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
(...)”
Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder opfyldelse af den subjektive momspligt, jf. præmis 24 i sag C-268/83 (Rompelman).
Følgende fremgår af EU-Domstolens afgørelse i sag C-28/16, MVM Magyar, præmis 31 og 33:
”31 Den blotte erhvervelse eller indehavelse af selskabsandele skal ikke anses for økonomisk virksomhed i direktiv 2006/112’s forstand, som indebærer, at den, der udøver virksomheden, bliver afgiftspligtig. Det forhold i sig selv, at der besiddes kapitalinteresser i andre virksomheder, er ikke en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af varige indtægter, idet et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet (dom af 16.7.2015, Larentia + Minerva og Marenave Schiffahrt, C-108/14 og C-109/14, EU:C:2015:496, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).
[...]
33 Det fremgår i denne forbindelse af Domstolens faste praksis, at et holdingselskabs indgriben i administrationen af selskaber, som det har erhvervet kapitalandele i, er en økonomisk virksomhed som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i direktiv 2006/112, for så vidt som denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er undergivet moms i henhold til direktivets artikel 2, såsom holdingselskabets levering af administrative, finansielle, kommercielle og tekniske tjenesteydelser til dets datterselskaber (jf. i denne retning dom af 16.7.2015, Larentia + Minerva og Marenave Schiffahrt, C-108/14 og C-109/14, EU:C:2015:496, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis).”
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten skal tage stilling til, om selskabets besiddelse af kapitalandele udgør økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.
Selskabet har til formål at være holdingselskab.
Besiddelse af kapitalandele i andre virksomheder er ikke i sig selv en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af varige indtægter, jf. præmis 31 i sag C-28/16 (MVM Magyar).
I de tilfælde hvor et holdingselskab foretager indgriben i administrationen af de selskaber, som det har erhvervet kapitalandele i, udgør dette økonomisk virksomhed, for så vidt som denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er undergivet moms, jf. præmis 33 i sag C-28/16 (MVM Magyar).
Selskabet har oplyst at have momspligtig aktivitet bestående i levering af konsulentydelser til datterselskabet.
Selskabet har ikke udstedt fakturaer med moms til datterselskabet eller i øvrigt angivet salgsmoms. Selskabet har således ikke foretaget levering af varer eller ydelser mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Selskabets aktivitet med besiddelse af kapitalandele udgør således ikke økonomisk virksomhed og falder derfor uden for momslovens anvendelsesområde.
Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at selskabet ikke har drevet økonomisk virksomhed og derfor ikke udgør en momspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1.
De udgifter, som selskabet har afholdt, kan derfor ikke henføres til udgående momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen ikke har indrømmet selskabet fradrag for købsmoms på i alt 499.700 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.