|
|
Kendelse af 07-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 29-01-2025
Journalnr. 22-0093370
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 324.633 kr. for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for 12 fakturaer udstedt af seks underleverandører.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[person1] har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter virksomheden, i perioden 1. februar 2019 til 31. marts 2021. Virksomheden har i perioden været registreret under branchekoden 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”.
Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden har været momsregistreret i den omhandlede periode samt arbejdsgiverregistreret frem til den 30. september 2020.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR-registret, har virksomheden i den omhandlede periode været registreret med følgende antal ansatte:
Periode | Antal ansatte | Årsværk |
September 2020 | 13 | 11 |
August 2020 | 14 | 11 |
Juli 2020 | 11 | 9 |
Juni 2020 | 9 | 8 |
Maj 2020 | 9 | 9 |
April 2020 | 7 | 8 |
Marts 2020 | 7 | 7 |
Februar 2020 | 6 | 6 |
Januar 2020 | 7 | 5 |
December 2019 | 9 | 8 |
November 2019 | 10 | 7,15 |
Oktober 2019 | 8 | 5 |
Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden har angivet løn med 545.051 kr. for indkomståret 2019 og med 1.632.895 kr. for indkomståret 2020.
Virksomheden har i den omhandlede periode angivet følgende momstilsvar:
Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar |
3. kvartal 2019 | 162.802 kr. | 29.612 kr. | 133.190 kr. |
4. kvartal 2019 | 239.821 kr. | 47.893 kr. | 191.928 kr. |
1. kvartal 2020 | 154.008 kr. | 27.526 kr. | 126.482 kr. |
2. kvartal 2020 | 285.676 kr. | 95.563 kr. | 190.113 kr. |
3. kvartal 2020 | 519.700 kr. | 120.695 kr. | 192.028 kr. |
4. kvartal 2020 | 109.360 kr. | 120.695 kr. | -11.335 kr. |
I alt | 1.471.367 kr. | 441.984 kr. | 822.406 kr. |
Skattestyrelsen har oplyst, at virksomhedens angivne salgsmoms i den omhandlede periode svarer til en omsætning på 5.884.468 kr.
Skattestyrelsen har som følge af en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 324.633 kr. for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020.
Forhøjelsen skyldes, at virksomheden har angivet fradrag for købsmoms for udgifter til 12 fakturaer udstedt af nedenstående seks underleverandører:
Fakturadato | Fakturanr. | Underleverandør | Beskrivelse | Beløb kr. ekskl. moms | Moms | Beløb kr. inkl. moms |
30.09.2019 | 11003 | [virksomhed2] ApS | Leje af mandskab Til kontorrengøring samt hovedrengøring September | 60.000,00 kr. | 15.000,00 kr. | 75.000,00 kr. |
30.09.2019 | 8102053 | [virksomhed3] | Mandskab til rengøring | 40.870,00 kr. | 10.217,50 kr. | 51.087,50 kr. |
28.12.2019 | 10248 | [virksomhed4] | mandskabsleje | 75.000,00 kr. | 18.750,00 kr. | 93.750,00 kr. |
28.02.2020 | 10256 | [virksomhed4] | mandskabsleje | 80.000,00 kr. | 20.000,00 kr. | 100.000,00 kr. |
29.03.2020 | 10339 | [virksomhed4] | Rengøring | 55.439,00 kr. | 13.859,75 kr. | 69.298,75 kr. |
30.04.2020 | 10436 | [virksomhed4] | Rengøring | 41.415,00 kr. | 10.353,75 kr. | 51.768,75 kr. |
31.05.2020 | 10532 | [virksomhed4] | mandskabsleje | 101.970,00 kr. | 25.492,50 kr. | 127.462,50 kr. |
24.06.2020 | 10598 | [virksomhed4] | Håndværker | 110.055,00 kr. | 27.513,75 kr. | 137.568,75 kr. |
24.07.2020 | 527 | [virksomhed5] ApS | HOVEDRENGØRING I SATS 6 x 24.000 kr. PRIVAT RENGØRING 237 TIMER x 175 KR PR TIME | 185.475,00 kr. | 46.368,75 kr. | 231.843,75 kr. |
28.08.2020 | 20053 | [virksomhed6] ApS | Rengøring er udført august 2020 iht. aftale og bilag | 175.000,00 kr. | 43.750,00 kr. | 218.750,00 kr. |
24.09.2020 | 20060 | [virksomhed6] ApS | Rengøring udført div. steder i h. t. aftale og bilag | 200.805,00 kr. | 50.201,25 kr. | 251.006,25 kr. |
23.10.2020 | 20105 | [virksomhed7] ApS | Rengøring er udført august 2020 i h. t. aftale og bilag | 172.500,00 kr. | 43.125,00 kr. | 215.625,00 kr. |
I alt | 1.298.529,00 kr. | 324.632,25 kr. | 1.623.161,25 kr. |
Virksomheden har bogført ovennævnte udgifter på konto 2150 (”Ekstern assistance”) og konto 9120 (”Indgående moms”) i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019 samt på konto 1135 (”Assistance”) og konto 16920 (”Indgående moms”) i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020.
For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende:
[virksomhed2] ApS – CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 8. september 2015. [virksomhed2] blev taget under konkursbehandling den 19. januar 2021 og er efterfølgende opløst efter konkurs den 18. juli 2022. [virksomhed2] var registreret under branchekoden 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser” og bibranchekoderne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” samt 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”. [virksomhed2]’s formål var at drive restaurant samt dermed beslægtet virksomhed.
Den af [virksomhed2] udstedte faktura vedrører ”Leje af mandskab, Til kontorrengøring samt hovedrengøring, September” med angivelse af ”1. stk.” og pris pr. stk. Det fremgår ikke af fakturaen, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet.
Endvidere fremgår følgende af fakturaen:
”!!! MEGET VIGTIGT !!!
Ved betaling angives KUN reference og IKKE fakturanummer.
Referencen til denne betaling er:
[...]”.
[virksomhed2] har ifølge CVR-registret ikke haft ansatte i 2019.
Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende virksomhedens samarbejde med [virksomhed2].
Skattestyrelsen har oplyst, at kontooplysningerne i fakturaen vedrører betalingsformidleren [finans1] A/S. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed2] ikke har indsendt regnskab for 2019 til Erhvervsstyrelsen.
[virksomhed3] – CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 27. september 2019. [virksomhed3] ophørte den 17. februar 2021. [virksomhed3] var registreret under branchekoden 783000 ”Anden personaleformidling”.
[virksomhed3]’s faktura vedrører ”Mandskab til rengøring” med angivelse af enhedspris. Det fremgår ikke af fakturaen, hvor og hvornår arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet.
[virksomhed3] har ifølge CVR-registret ikke haft ansatte i 2019.
Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende virksomhedens samarbejde med [virksomhed2].
Skattestyrelsen har oplyst, at kontooplysningerne i fakturaen ikke vedrører [virksomhed3]. Derudover har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed3] ikke har angivet moms i samhandelsperioden, samt at [virksomhed3] har udstedt fakturaer på et tocifrede millionbeløb uden at have haft nogen ansatte.
[virksomhed4] – CVR.nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 1. august 2017. [virksomhed4] ophørte den 8. december 2020. [virksomhed4] var registreret med branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”.
De fakturaer, [virksomhed4] har udstedt, vedrører ”mandskabsleje”, ”rengøring” og/eller ”håndværker” med angivelse af periode, antal timer og timepris. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet.
Fakturanr. 10248 er udstedt den 28. december 2019 og vedrører mandskabsleje for januar.
Fakturaerne fra [virksomhed4] er angivet med to forskellige kontonumre.
Der er fremlagt kopi af e-mailkorrespondance mellem virksomheden og [virksomhed4] vedrørende mangler ved det fakturerede arbejde. Virksomheden har blandt andet i e-mail af 5. maj 2020 anført: ”Hej kan i tjekke skurvogn i [adresse1] da [person2] har lige klaget igen pga gulvet bliver ikke vasket som det plejer plus husk og fylde op med papir og håndsæbe”. [virksomhed4] besvarer e-mailen den 5. maj 2020 med: ”beklager mange gange, jeg får fulgt op på det med det samme, og gør dem som rengøre skurvogne derude opmærksom på om at de skal være ekstra grundige når de er derude”.
Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende virksomhedens samarbejde med [virksomhed4].
[virksomhed4] har ifølge CVR-registret ikke haft ansatte i 4. kvartal 2019 eller 2020.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] ikke har angivet moms i samhandelsperioden. Derudover har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed4] i perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020 har udstedt fakturaer for i alt 32,5 mio. kr. ekskl. moms, samt at [virksomhed4]’s indehaver har været udrejst fra Danmark på samhandelstidspunktet.
[virksomhed5] ApS – CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 11. juni 2019. [virksomhed5] blev taget under konkursbehandling den 13. november 2020 og er efterfølgende opløst efter konkurs den 16. juni 2021. [virksomhed5] var registreret under branchekoden 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder” samt bibranchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed5]’s formål var at bygge og vedligeholde bygninger.
[virksomhed5]’s faktura vedrører ”HOVEDRENGØRING I SATS 6 X 24.000 KR” og ”PRIVAT RENGØRING 237 TIMER X 175 KR PR TIME”. Det fremgår ikke af fakturaen, hvor eller hvornår arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet.
[virksomhed5] har ifølge CVR-registret ikke haft ansatte på samhandelstidspunktet.
Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation verørende virksomhedens samarbejde med [virksomhed5].
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] ikke har angivet moms i samhandelsperioden. Skattestyrelsen har videre oplyst, at indsætninger på [virksomhed5]’s bankkonto blev videresendt til udenlandske konti straks ved modtagelsen, samt at der ikke ses at være afholdt driftsudgifter på [virksomhed5]’s bankkonto.
[virksomhed6] ApS – CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 19. marts 2020. [virksomhed6] blev taget under konkursbehandling den 15. juli 2021. [virksomhed6] var registreret under branchekoden 282200 ”Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr” samt bibranchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed6]’s formål var at drive virksomhed ved formidling af salg af håndteringsudstyr til tunge løft i såvel indland som udland samt hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.
[virksomhed6]’s fakturaer vedrører ”rengøring [...] iht. aftale og bilag” med angivelse af antal timer og enhedspris. På én af [virksomhed6]’s fakturaer er der angivet ”august 2020”. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet.
[virksomhed6] har ifølge CVR-registret ikke været registreret med ansatte i 2020.
Der er fremlagt kopi af e-mailkorrespondance mellem virksomheden og [virksomhed6]. Virksomheden har blandt andet i e-mail af 23. september 2020 anført: ”Så er det tid til timerne jeg har det hele 1217 timer til jer passer det med jeres regnskab 1217x165kr. også skulle jeg høre hvornår kommer du og kontrollere i [by1]”. [virksomhed6] besvarer e-mailen den 24. september 2020 med: ”Vedhæftet fremsendes vor faktura nr. 20060 som aftalt. Beløbet bedes venligst overført til vor konto i [finans2] 8117 3015348. Jeg kan desværre ikke sige præcis hvornår jeg kan være i [by1], det afhænger lidt af hvordan dagen kommer til at forløbe, men jeg skal nok lige vende tilbage”.
[virksomhed6] har videre i e-mail dateret den 7. september 2020 anført” Vedhæftet fremsendes vor faktura nr. 20053 med forfald dags dato”.
Det fremgår af den fremlagte e-mailkorrespondance, at [virksomhed6]’s e-mails er sendt fra [person3] med e-mailadressen [...@...com], samt at der i signaturen fremgår:
”[person4]
COO
[virksomhed8] A/S
...”
Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende virksomhedens samarbejde med [virksomhed6].
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] ikke har angivet moms eller været arbejdsgiverregistreret i samhandelsperioden. Skattestyrelsen har videre oplyst, at kontooplysningerne i fakturaerne ikke vedrører [virksomhed6].
[virksomhed7] ApS – CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 13. maj 2020. [virksomhed7] blev taget under konkursbehandling den 12. januar 2022. [virksomhed7] var registreret under branchekoden 259900 ”Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n.” samt bibranchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed7]’s formål var at drive virksomhed med udvikling og produktion af andre færdige metalprodukter samt andre dermed efter direktionens skøn beslægtede formål.
[virksomhed7]’s faktura vedrører ”Rengøring er udført i august 2020 iht. aftale og bilag” med angivelse af enhedspris. Det fremgår ikke af fakturaen, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet.
[virksomhed7] har ifølge CVR-registret ikke været registreret med ansatte i 2020.
Der er fremlagt kopi af e-mailkorrespondance mellem virksomheden og [virksomhed7]. Virksomheden har blandt andet i e-mail af 26. oktober 2020 anført: ”Jeg har lavet timmerspecifikationer og hos mig er der 161,350kr. plus moms passer det med din regnskab ?”. [virksomhed7] besvarer e-mailen den 27. oktober 2020 med:
”Det ser super fint ud med antallet af timer, det finder vi sagtens ud af.
Jeg har udarbejdet faktura, som er vedhæftet denne mail.
Vi har også skiftet selskab og lagt vores aktiviteter midlertidig over i [virksomhed7] ApS, og samtid har vi skiftet bank til [finans3] – så bemærk venligst vores nye kontonummer [...82]”
[virksomhed7] har videre i e-mail dateret den 28. oktober 2020 anført:
”Vedhæftet finder ud faktura til Jeres ”gamle” selskab, så kan vi få det lukket pænt ned og afsluttet:-)
For en god ordens skyld gentager jeg lige, at vi har lagt vores aktiviteterne midlertidigt over i [virksomhed7] ApS, og samtidig har vi skiftet bank til [finans3] – så bemærk venligst vores nye kontonummer [...82].
Jeg tænkte på om, jeg måske måtte kigge forbi Jeres kontor i dag, hvis det ellers kan passer ind hos Jer, ellers er I naturligvis altid velkommen til at kontakte mig igen.”
Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende virksomhedens samarbejde med [virksomhed7].
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] ikke har været arbejdsgiverregistreret og har angivet 0 kr. i samhandelsperioden.
Skattestyrelsen har om sagens forløb efter udsendelse af forslag til afgørelse i udtalelse af den 7. november 2022 anført følgende:
”Skattestyrelsen sender den 15/3 2022 forslag til afgørelse. Frist til at komme med bemærkninger til sagen var den 7/4 2022.
Skattestyrelsen har i perioden 8/4 2022 til 17/8 2022 på anmodning fra Danish Tax Chambers forlænget fristen for at komme med indsigelse til forslag til afgørelse adskillige gange og af forskellige årsager.
Advokatfuldmægtig [person5] fra Danish Tax Chambers anmoder første gang om afholdelse af møde den 8/7 2022. Skattestyrelsen tilbyder [virksomhed1] møde første gang den 14/7 2022. Af klage udarbejdet af Danish Tax Chambers fremgår af afsnit 5 og 6, side 1, at Skattestyrelsen skal have møde bekræftet inden den 13/6 2022. Dette er ikke korrekt. Den korrekte dato er den 13/7 2022. (bilag 21)
Ved breve dateret den 14/7 2022 og 17 /8 2022 er virksomheden tilbudt flere alternative mødedatoer. I alle breve har Skattestyrelsen oplyst, hvornår virksomheden senest skulle træffe aftale med Skattestyrelsen om, hvornår mødet skulle holdes. Det er aldrig lykkedes, at aftale et møde med virksomheden og/eller Danish Tax Chambers.
Af klagen side 1, afsnit 6, fremgår at [person5] havde sidste arbejdsdag hos Danish Tax Chambers den 8/6 2022, hvorefter hun gik på sommerferie, hvilket fremgik af [person5]s autosvar. Skattestyrelsen har aldrig modtaget autosvar fra [person5]. Tidspunkt for afholdelse af [person5]s sommerferie synes dog uden relevans for sagen, da korrespondance omkring afholdelse af møde foregår i perioden fra den 11/7 2022 til den 17/8 2022.
Når Skattestyrelsen korresponderer med Danish Tax Chambers foregår det via [virksomhed9]. Det foregår således, at Skattestyrelsen sender en PIN-kode beskyttet besked. Skattestyrelsen får en besked, når modtageren har åbnet beskeden.
Skattestyrelsen modtager ikke autosvar fra Danish Tax Chambers eller deres medarbejdere, når fremsendelse sker via [virksomhed9].
Skattestyrelsen fremsender den 11/7 2022, kl. 09.08 brev til Danish Tax Chambers, [person5] vedrørende mødeafholdelse den 14/7 2022. Brevet åbnes af [person5] den 11/7, kl. 11.23. Frist for besvarelse var den 13/7 2022, kl. 12.00. (bilag 21 til 23)
Skattestyrelsen fremsender den 14/7 2022, kl. 09.32 brev til Danish Tax Chambers, [person5] med forslag til flere forskellige datoer for afholdelse af møde i perioden fra den 18/8 2022 til den 31/8 2022 eller beder virksomheden oplyse alternative mødedatoer i perioden 1/9 2022 til 9/9 2022. Brevet åbnes af [person5] den 14/7, kl. 11.07. Frist for besvarelse omkring møde var den 12/8 2022, kl. 12.00. (bilag 24 til 26)
Skattestyrelsen fremsender den 15/8 2022, kl. 11.08 brev til Danish Tax Chambers, [person6] vedrørende aktindsigt og udsætter svar på tidligere foreslåede mødedatoer til den 16/8 2022, kl. 12.00. Brevet åbnes af [person6] den 16/8 2022, kl. 14.21. Den 16/8 2022, kl. 14.24 modtager Skattestyrelsen en mail fra Danish Tax Chambers, [person6], hvoraf det fremgår at de gennemgår materialet. Ved brev dateret den 17 /8 2022 udskyder Skattestyrelsen endnu engang aftale om afholdelse af møde til senest den 19/8 2022, kl. 12.00. (bilag 28 til 33)
...”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 324.633 kr. for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt virksomheden fradrag for købsmoms for udgifter til seks underleverandører.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:
”1. Ej godkendt fradrag for moms af fakturaer, hvor der ikke er sket levering
...
1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Ej godkendt fradrag for moms af fakturaer, hvor der ikke er sket levering
Skattestyrelsen har gennemgået virksomhedens brug af underleverandører.
På det foreliggende grundlag kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for moms af fakturaer udstedt af følgende underleverandører:
- [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1]
- [virksomhed3], CVR-nr. [...2]
- [virksomhed4], CVR-nr. [...3]
- [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4]
- [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...5]
- [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...6]
da fakturaerne efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kan anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, idet det ikke er dokumenteret, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af disse virksomheder. Skattestyrelsen anser fakturaer udstedt af ovennævnte virksomheder for fiktive.
Skattestyrelsen har tilbageført fakturaen på bogføringsdatoen, hvis bogføringsdato er forskellig fra fakturadato, da den fratrukne indgående afgift således tilbageføres på det tidspunkt, hvor den oprindeligt er fratrukket.
Der henvises til begrundelse nedenfor.
Ad 1 [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1]
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed2] ApS ikke har leveret de på fakturaerne anførte ydelser til [virksomhed1].
Ved vurderingen er henset til, at
| • | [person7] er registreret som værende i direktionen i samhandelsperioden, men ikke har modtaget løn fra [virksomhed2] ApS i samhandelsperioden, |
| • | [virksomhed2] ApS har været momsregistreret i samhandelsperioden, men kun har angivet mindre momsbeløb i samhandelsperioden, |
| • | [virksomhed2] ApS har været registreret som arbejdsgiver og har oplyst til Skattestyrelsen, at de ikke har haft ansatte i samhandelsperioden, |
| • | [virksomhed2] ApS ikke har indsendt regnskab for 2019 til Erhvervsstyrelsen, |
| • | Skattestyrelsen ikke har kunnet komme i kontakt med [virksomhed2] ApS, |
| • | [virksomhed2] ApS er under konkurs, |
| • | faktura ikke lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 57 stk. 1, nr. 5 og 6, |
| • | der på faktura udstedt til [virksomhed1] anvendes bankkonto, der tilhører betalingsformidleren [finans1] A/S, |
| • | tre personer i sommeren 2020 er dømt i [by2] Byret for overtrædelse af straffelovens § 290 a ved, under særligt skærpende omstændigheder at have overført [virksomhed2] ApS’ midler, der direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, til udlandet for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse (hvidvask), |
| • | en af de dømte har forklaret, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskabet ikke leverede nogen arbejdskraft, andre ydelser eller varer. Selskabets eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet. |
Ad 2 [virksomhed3], CVR-nr. [...2]
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed3] ikke har leveret de på fakturaerne anførte ydelser til [virksomhed1].
Ved vurderingen er henset til, at
| • | officiel ejer [person8] har oplyst, at han har været udsat for identitetstyveri, |
| • | virksomheden er registreret for moms, men ikke har angivet moms i samhandelsperioden, |
| • | virksomheden ikke er registreret som arbejdsgiver, |
| • | virksomheden har udstedt fakturaer på et tocifret millionbeløb vedrørende et større antal mandskabstimer uden at have haft nogen ansatte, |
| • | kontonummer på faktura tilhører andet selskab med [person8] som reel ejer, |
| • | beløb indsat på andet selskabs bankkonto overføres efterfølgende til udlandet via betalingsplatformen [finans4], |
| • | faktura ikke helt eller delvis opfylder momsbekendtgørelsens § 57 stk. 1, nr. 5 og 6, |
| • | modtager af betaling vedrørende faktura udstedt af [virksomhed3] ikke råder over personale, der kan have leveret den på fakturaen anførte ydelse. |
Ad 3 [virksomhed4], CVR-nr. [...3]
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed4] ikke har leveret de på fakturaerne anførte ydelser til [virksomhed1].
Ved vurderingen er henset til, at
| • | [virksomhed4]´s indehaver på samhandelstidspunktet er registreret med ukendt adresse, |
| • | indehaver af [virksomhed4] er udrejst af Danmark på samhandelstidspunktet, |
| • | Skattestyrelsen forgæves har indkaldt materiale fra virksomheden, |
| • | [virksomhed4] ikke har angivet moms i samhandelsperioden, |
| • | [virksomhed4] ikke har haft ansatte i samhandelsperioden, |
| • | fakturaer ikke helt eller delvis opfylder momsbekendtgørelsens § 57 stk. 1, nr. 5 og 6, |
| • | [virksomhed4] i perioden 1/1 2020 til 30/6 2020 har udstedt fakturaer for i alt 32,5 mio. kr. ekskl. moms, |
| • | mailkorrespondance anses for konstrueret og ikke tillægges betydning, idet [virksomhed4] ikke ses at have de tekniske eller menneskelige ressourcer til at levere ydelser, som anført på fakturaer, |
| • | det af fakturaer fremgår, at betaling dels skal ske til [finans5] med overførsel til virksomhedskonto hos [finans4] eller til bankkonto i [finans6]. |
Ad 4 [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4]
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed5] ApS ikke har leveret den på fakturaen anførte ydelse til [virksomhed1].
Ved vurderingen er henset til, at
| • | [person9] er registreret som værende i direktionen i samhandelsperioden, men ikke har modtaget løn fra [virksomhed5] ApS, |
| • | [virksomhed5] ApS har været momsregistreret i samhandelsperioden, men ikke har angivet moms, |
| • | der ikke ses betaling til underleverandører til levering af arbejdskraft, |
| • | ansat personale jf. lønoplyst i samhandelsperioden ikke kan levere de fakturerede ydelser på 237 timer, |
| • | [virksomhed5] ApS er opløst efter konkurs, |
| • | der leveres ydelser inden for mange forskellige brancher som kræver forskellige faglige kundskaber, |
| • | indsætninger på selskabets bankkonto straks sendes videre til primært udenlandske virksomheder, |
| • | der ikke ses afholdt driftsudgifter på selskabets bankkonto, |
| • | faktura ikke helt eller delvis opfylder momsbekendtgørelsens § 57 stk. 1, nr. 5 og 6, |
| • | selskabet ikke er registreret med branchekode, der dækker det udførte arbejde. |
Ad 5 [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...5]
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed6] ApS ikke har leveret de på fakturaerne anførte ydelser til [virksomhed1].
Ved vurderingen er henset til, at
| • | [person4] er registreret som værende i direktionen i samhandelsperioden, men ikke har modtaget løn fra [virksomhed6] ApS, |
| • | [virksomhed6] ApS har været momsregistreret i samhandelsperioden, men ikke har angivet moms, |
| • | [virksomhed6] ApS ikke er registreret som arbejdsgiver, |
| • | [virksomhed6] ApS er under konkurs, |
| • | fakturaer ikke helt eller delvis opfylder momsbekendtgørelsens § 57 stk. 1, nr. 5 og 6, |
| • | selskabet ikke er registreret med branchekode, der dækker det udførte arbejde, |
| • | bankkonto anført på faktura ikke er ejet [virksomhed6] ApS, |
| • | mailkorrespondance anses for konstrueret og ikke tillægges betydning, |
| • | fire personer i sommeren 2021 er dømt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2 jf. stk. 1 ved via selskabet [virksomhed6] ApS under særligt skærpende omstændigheder at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet de sigtede foranledigede, at andre personer, selskaber og virksomheder via betaling af fiktive fakturaer fik overført penge gennem [virksomhed6] ApS’s bankkonti samt bankkonto, der ikke tilhører [virksomhed6] ApS og videre til udenlandske konti, uagtet at de sigtede vidste eller bestemt formodede, at pengene var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelser, og at overførslerne skete for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. |
Ad 6 [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...6]
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed7] ApS ikke har leveret de på fakturaerne anførte ydelser til [virksomhed1].
Ved vurderingen er henset til, at
| • | [person10] er registreret som værende i direktionen i samhandelsperioden, men ikke har modtaget løn fra [virksomhed7] ApS, |
| • | [virksomhed7] ApS har været momsregistreret i samhandelsperioden og har angivet 0 kr. i moms, |
| • | [virksomhed7] ApS ikke er registreret som arbejdsgiver i samhandelsperioden, |
| • | Skattestyrelsen ikke har kunnet komme i kontakt med selskabet, |
| • | faktura ikke opfylder momsbekendtgørelsens § 57 stk. 1, nr. 5 og 6, |
| • | selskabet ikke er registreret med branchekode, der dækker det udførte arbejde, |
| • | mailkorrespondance anses for konstrueret og ikke tillægges betydning, |
| • | Fem personer i sommeren 2021 er dømt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2 jf. stk. 1 ved via selskabet [virksomhed7] ApS under særligt skærpende omstændigheder at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet de sigtede foranledigede, at andre personer, selskaber og virksomheder via betaling af fiktive fakturaer fik overført penge gennem [virksomhed7] ApS bankkonti og videre til udenlandske konti, uagtet at de sigtede vidste eller bestemt formodede, at pengene var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelser, og at overførslerne skete for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. |
Konklusion:
Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for moms af fakturaer fra
- [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1]
- [virksomhed3], CVR-nr. [...2]
- [virksomhed4], CVR-nr. [...3]
- [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4]
- [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...5]
- [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...6]
da fakturaerne efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kan anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, idet det ikke er dokumenteret, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af ovenstående 6 underleverandører.
EF-domstolen har i sag C-152/2 (Terra Baubedraf-Handel GmbH) jf. præmis 34, udtalt, at momsfradrag skal ske for den afgiftsperiode, hvor der både er sket levering og der er modtaget en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Jævnfør Skattestyrelsens opfattelse, har [virksomhed1] ikke dokumenteret, at begge kriterier er opfyldt.
Der henvises også til Østre Landsrets dom SKM2009.325 ØLR ifølge hvilken der påhviler køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.
Skattestyrelsen finder ligeledes ikke, at de fremlagte fakturaer opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 57.
Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4 stk. 2 fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Af bogføringslovens § 9 fremgår, at bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet. Fakturaer fra underleverandører indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet.
På baggrund af ovenstående opkræver Skattestyrelsen 324.633 kr. i moms jævnfør opkrævningslovens § 5 stk. 1.”
Skattestyrelsen har den 7. september 2022 endvidere bemærket følgende (uddrag):
”...
Ugyldighed
Danish Tax Chambers anfører, at sagen er ugyldig, da Skattestyrelsen har truffet afgørelse i sagen den 25/8 2022, hvilket er inden de foreslåede mødedatoer.
Skattestyrelsen har udarbejdet tidslinje over sagens forløb:
...
Skattestyrelsen sender den 15/3 2022 forslag til afgørelse. Frist til at komme med bemærkninger til sagen var den 7/4 2022.
Skattestyrelsen har i perioden 8/4 2022 til 17/8 2022 på anmodning fra Danish Tax Chambers forlænget fristen for at komme med indsigelse til forslag til afgørelse adskillige gange og af forskellige årsager.
Advokatfuldmægtig [person5] fra Danish Tax Chambers anmoder første gang om afholdelse af møde den 8/7 2022. Skattestyrelsen tilbyder [virksomhed1] møde første gang den 14/7 2022. Af klage udarbejdet af Danish Tax Chambers fremgår af afsnit 5 og 6, side 1, at Skattestyrelsen skal have møde bekræftet inden den 13/6 2022. Dette er ikke korrekt. Den korrekte dato er den 13/7 2022. (bilag 21)
Ved breve dateret den 14/7 2022 og 17 /8 2022 er virksomheden tilbudt flere alternative mødedatoer. I alle breve har Skattestyrelsen oplyst, hvornår virksomheden senest skulle træffe aftale med Skattestyrelsen om, hvornår mødet skulle holdes. Det er aldrig lykkedes, at aftale et møde med virksomheden og/eller Danish Tax Chambers.
Af klagen side 1, afsnit 6, fremgår at [person5] havde sidste arbejdsdag hos Danish Tax Chambers den 8/6 2022, hvorefter hun gik på sommerferie, hvilket fremgik af [person5]s autosvar. Skattestyrelsen har aldrig modtaget autosvar fra [person5]. Tidspunkt for afholdelse af [person5]s sommerferie synes dog uden relevans for sagen, da korrespondance omkring afholdelse af møde foregår i perioden fra den 11/7 2022 til den 17/8 2022.
Når Skattestyrelsen korresponderer med Danish Tax Chambers foregår det via [virksomhed9]. Det foregår således, at Skattestyrelsen sender en PIN-kode beskyttet besked. Skattestyrelsen får en besked, når modtageren har åbnet beskeden.
Skattestyrelsen modtager ikke autosvar fra Danish Tax Chambers eller deres medarbejdere, når fremsendelse sker via [virksomhed9].
Skattestyrelsen fremsender den 11/7 2022, kl. 09.08 brev til Danish Tax Chambers, [person5] vedrørende mødeafholdelse den 14/7 2022. Brevet åbnes af [person5] den 11/7, kl. 11.23. Frist for besvarelse var den 13/7 2022, kl. 12.00. (bilag 21 til 23)
Skattestyrelsen fremsender den 14/7 2022, kl. 09.32 brev til Danish Tax Chambers, [person5] med forslag til flere forskellige datoer for afholdelse af møde i perioden fra den 18/8 2022 til den 31/8 2022 eller beder virksomheden oplyse alternative mødedatoer i perioden 1/9 2022 til 9/9 2022. Brevet åbnes af [person5] den 14/7, kl. 11.07. Frist for besvarelse omkring møde var den 12/8 2022, kl. 12.00. (bilag 24 til 26)
Skattestyrelsen fremsender den 15/8 2022, kl. 11.08 brev til Danish Tax Chambers, [person6] vedrørende aktindsigt og udsætter svar på tidligere foreslåede mødedatoer til den 16/8 2022, kl. 12.00. Brevet åbnes af [person6] den 16/8 2022, kl. 14.21. Den 16/8 2022, kl. 14.24 modtager Skattestyrelsen en mail fra Danish Tax Chambers, [person6], hvoraf det fremgår at de gennemgår materialet. Ved brev dateret den 17 /8 2022 udskyder Skattestyrelsen endnu engang aftale om afholdelse af møde til senest den 19/8 2022, kl. 12.00. (bilag 28 til 33)
På baggrund af ovenstående har Skattestyrelsen således ikke truffet afgørelse inden indsigelsesfristens udløb og i modstrid med Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2. At Skattestyrelsen har tilbudt datoer for afholdelse af møde efter den dato, hvor der træffes afgørelse kan på ingen måde anses som en tilkendegivelse af, at fristen for at komme med bemærkninger til forslag til afgørelse udskydes og dermed ugyldighed. Der er desuden henset til at foreslåede mødedatoer har været kendt for både [virksomhed1] og Danish Tax Chambers siden medio juli 2022, men hverken [virksomhed1] eller Danish Tax Chambers har aftalt et møde inden Skattestyrelsen træffer afgørelse den 25/8 2022 selv om fristen for at aftale et møde var oplyst til den 19/8 2022 ved Skattestyrelsens brev dateret den 17 /8 2022. Forslag til afgørelse er dateret den 15/3 2022 og der er således gået mere end 5 måneder inden Skattestyrelsen træffer afgørelse den 25/8 2022, hvorfor [virksomhed1] har haft mulighed for at varetage sine interesser og komme med bemærkninger til forslag til afgørelse.”
Skattestyrelsen har den 8. juli 2024 sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling (uddrag):
” Formelt
Klageren har nedlagt primær påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig.
I skrivelse dateret 7. november 2022 har Skattestyrelsen anført tidslinjen for sagens forløb frem til Skattestyrelsen træffer afgørelse. Alle fremhævede forhold af repræsentanten i klageskrivelsen er besvaret udførligt i Skattestyrelens skrivelse med understøttende bilag.
Herefter er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at Skattestyrelsens afgørelse ikke er ugyldig. Der er henset til, at Skattestyrelsen har foretaget en korrekt partshøring ved imødekommelse af virksomhedens anmodning om et møde.
I tidsperioden mellem 11. juli 2022 og frem til afgørelsen bliver truffet 25. august 2022 har Skattestyrelsen flere gange tilbudt mødetidspunkter med svarfrist for imødekommelse af forslag til mødetidspunkter. Repræsentanten har derfor haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag dateret 15. marts 2022 forinden, der blev truffet afgørelse.
På nævnte grundlag har Skattestyrelsen foretaget en korrekt partshøring, hvor forvaltningslovens § 20 er iagttaget. Der er desuden ikke fremlagt oplysninger under klagesagsbehandlingen, der kan godtgøre, at Skattestyrelsen ville have truffet en afgørelse på et ændret grundlag.
Skattestyrelsen finder, at Skattestyrelsens afgørelse er gyldig.
Materielt
Virksomheden har nedlagt subsidiær påstand om, at virksomheden skal indrømmes fradrag for moms som angivet.
Med henvisning til oplysninger om underleverandørerne, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, fastholder Skattestyrelsen, at virksomheden nægtes fradrag for moms med henvisning til momslovens § 37.
Skattestyrelsen finder ikke, at der forligger faktisk leverance af ydelser til virksomheden, som momsfradraget, lovhjemlet i momslovens § 37, stk. 1, baserer sig på.
Der er blandt andet henset til, at samtlige underleverandører enten er under konkursbehandling eller opløst og underleverandørerne har i flere tilfælde ikke afregnet moms eller korrekt moms.
Herefter påhviler det virksomheden at løfte bevisbyrden for, at virksomheden er berettiget til at få fradrag for købsmomsen angivet for de enkelte kvartaler.
De fremlagte fakturaer opfylder ikke de forskriftmæssige krav til fakturaer jf. dagældende momsbekendtgørelse § 58. Fakturaerne indeholder ikke angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser og de indeholder ikke angivelse af tidspunkter for ydelsernes levering men blot anført måned for angivelse af arbejdsopgave, hvilket ikke anses at være tilstrækkelig.
Det ses derfor ikke specificeret, hvilket arbejde der er udført, hvem der har udført arbejdet, hvor det er udført og antal tilgåede timer til det udførte arbejde. Fakturaerne og det udførte arbejde er ligeledes ikke understøttet af dokumentation.
Hertil henvises til byretsdommen offentliggjort som SKM2021.394.BR, som er stadfæstet af Østre Landsret og offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.
Det forhold, at fakturaerne er betalt ved bankoverførelser ændrer ikke på, at der efter Skattestyrelsens opfattelse er tale om fiktive fakturaer og at det er de omhandlende underleverandører, der har udførte opgaver for virksomheden. Forholdet er understøttet af nævnte landsretsdom.
Ud fra det fremlagte materiale og det oplyste i klagesagen finder Skattestyrelsen, at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation, der understøtter at der er tale om reelle fakturaer.
Henset til selskabet ikke har løftet den påhvilende bevisbyrde for at være berettiget til momsfradrag, fastholder Skattestyrelsen de momsmæssige ændringer, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse.”
Virksomhedens opfattelse
Virksomheden har principalt fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig på grund af manglende partshøring.
Subsidiært at virksomheden skal indrømmes fradrag for købsmoms som selvangivet.
Virksomhedens repræsentant har til støtte for de fremsatte påstande anført følgende i klage af den 13. oktober 2022:
” Faktiske omstændighederVi har den 8. juli 2022 anmodet Skattestyrelsen om et møde i sagen. Skattestyrelsen har ved brev af 11. juli 2022 tilbudt et møde den 14. juli 2022.
Det fremgår af brevet, at mødet skal bekræftes inden den 13. juni 2022 kl. 12:00. Grundet ferieafholdelse var det ikke muligt at vende tilbage til Skattestyrelsen inden den korte frist.
Skattestyrelsen oplyser, at Skattestyrelsen har forsøgt at kontakte advokatfuldmægtig [person5] telefonisk den 13. juni 2022. [person5] havde sidste arbejdsdag hos Danish Tax Chambers den 8. juni 2022, hvorefter hun gik på sommerferie, hvilket fremgik af [person5]s autosvar.
Da Skattestyrelsen ikke kunne træffe [person5] på telefonen, kontaktede Skattestyrelsen [person11], som er gift med klagers ejer. [person11] oplyste, at grundet sommerferien kunne mødet ikke afholdes den 14. juli 2022.
Skattestyrelsen sendte den 14. juli 2022 et nyt brev, hvor der blev tilbudt at afholde møde en af datoerne 18/8 2022, 22/8 2022, 25/8 2022, 29/8 2022 eller 31/8 2022.
Fristen for at melde tilbage blev fastsat til den 12. august 2022 kl. 12.
Da vi ud fra brevet kunne se, at Skattestyrelsen havde kontaktet vores klient uden vores inddragelse, anmodede vi den 11. august 2022 om aktindsigt i telefonnotatet fra den 13. juni 2022 og anmodede samtidig om, at fristen for at melde tilbage blev udsat.
Skattestyrelsen besvarede anmodningen om aktindsigt den 15. august 2022 og gav herefter en kort frist til den 16. august 2022 til at melde tilbage vedr. dato for mødet.
Da vi ikke havde mulighed for at overholde den korte frist, meddelte vi Skattestyrelsen, at vi først havde mulighed for at vende tilbage i uge 34, som er fra den 22. august 2022 til den 28. august 2022.
Skattestyrelsen oplyste i brev af 17. august 2022, at vores anmodning ikke kunne imødekommes. Skattestyrelsen fastsatte frist til den 19. august 2022 kl. 12 til at oplyse, hvorvidt mødet kunne afholdes enten den 22/8 2022, 25/8 2022, 29/8 2022 eller 31/8 2022 eller alternative mødedatoer i perioden 1/9 2022 til 9/9 2022.
Som tidligere oplyst til Skattestyrelsen, havde vi ikke mulighed for at oplyse om mulige mødedatoer før uge 34.
Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 25. august 2022, dvs. før flere af de tilbudte mødedatoer og før den af os meddelte dato om tilbagevenden.
Vi vil efterfølgende fremkomme med en supplerende sagsfremstilling vedr. sagens materielle forhold.
Anbringender
Ad den principale påstand
Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende, at [virksomhed1] ikke er blevet partshørt i modstrid med SFL § 20, stk. 2, hvorfor afgørelsen (bilag 1) er ugyldig.
Der foreligger klare fejl i afgørelsen af både faktisk og juridisk karakter, hvilket kunne være undgået, hvis mødet var blevet afholdt.
Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 2:
Stk. 2.Den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.
Det fremgår af praksis, at en afgørelse, som er truffet inden indsigelsesfristens udløb, er ugyldig. Vi henviser eksempelvis til TfS 1995 605, hvor skattemyndighederne havde forlænget indsigelsesfristen over for myndighedernes agterskrivelse fra 1993-12-20 til 1993-12-27. Den endelige ansættelse blev foretaget allerede pr. 1993-12-23. Da afgørelsen måtte anses truffet inden indsigelsesfristens udløb, var ansættelsen ugyldig.
I nærværende sag har Skattestyrelsen truffet afgørelse i sagen den 25. august 2022, hvilket er inden de foreslåede mødedatoer den 29/8 2022, 31/8 2022 eller alternative mødedatoer i perioden 1/9 2022 til 9/9 2022 og før den af os meddelte dato om tilbagevenden.
Det gøres på denne baggrund gældende, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse i sagen inden indsigelsesfristens udløb, hvorfor afgørelsen er ugyldig.
Ad den subsidiære påstand
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at Skattestyrelsens ansættelse af moms, a-skat og am-bidrag ikke er korrekt.
Vi vil i et senere indlæg fremkomme med yderligere anbringender vedrørende den subsidiære påstand.”
Virksomheden har den 19. august 2024 sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”Vi henviser til skatteankestyrelsens brev af 9. juli 2024, hvor der fremsendes forslag til afgørelse og meddelelse om, at der indstilles, at sagen ikke behandles på retsmøde. Vores repræsentant er desværre i dag blevet indlagt på hospitalet (lægeerklæring kan fremsendes), og han har indhentet omfattende materiale, der skal indgå i sagen, så sagen bliver fuldt oplyst. Da der imidlertid er blevet fremsendt forslag til afgørelse, giver det ikke mening at fremsende materialer, da der som altovervejende hovedregel ikke udarbejdes et nyt forslag til afgørelse. Defor vil det omfattende materiale blive medtaget til retsmødet, så retsmedlemmerne kan vurdere dette - ifølge vores opfattelse - helt afgørende bevismateriale. Allerede af den grund fastholdes anmodningen om retsmøde. Såfremt der ikke tillades et retsmøde vil sagen ikke blive fuldt belyst, da de nye dokumenter blot vil ligge i en stor bunke i sagen uarbejdet, uden at retsmdlemmerne kan finde hoved og hale i disse.”
Virksomheden har videre den 16. september 2024 sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”I oplyser, at sagerne blive sendt i votering hos Landsskatterettens retsmedlemmer,
Som vi skrev 19. august 2024, giver det ikke mening at fremsende materialet, da der ikke udarbejdes et nyt forslag til afgørelse, hvilket I har bekræftet i jeres brev af 30. august 2024, herunder ikke bestridt det anførte i 19. august 2024. Parterne er derfor enige om, at landskatterettens medlemmer ikke får nogen bearbejdning af materialet, som er omfattende - og ifølge klager helt afgørende - hvorfor klager bedst kan fremlægge materialet for landsskatterettens medlemmer på retsmødet, som nu er blevet helt afgørende for sagen.
Hertil kommer, at det fremgår af brevet af 30. august 2024, at det er retsformanden, der skal tage endelig stilling til, hvorvidt retsmødet skal afskæres eller ej. Dvs. at retsmedlemmerne ikke kan afgøre, om de vil have en pædagogisk fremlæggelse af det omfattende materiale, hvilket dels ikke er sagligt, dels taler for, at retsmødet skal afvikles, da retsformanden jo ikke skal afgøre det helt afgørende spørgsmål i sagen alene. Der bedes om aktindsigt i landsskatterettens/skatteankestyrelsens praksis for nægtelse af retsmødet i sagskomplekset vedrørende 'fakturafabrikker'.”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af udgifter afholdt til underleverandører på i alt 324.633 kr. for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020.
Landsskatteretten skal desuden tage stilling til, om Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af manglende partshøring.
Fradrag for købsmoms
Retsgrundlag
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
...”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.
Af dagældende § 82 i bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”
Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter virksomheden pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens dagældende § 58 stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, samt hvor og hvornår arbejdet er udført.
Der påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.
De underleverandører, virksomheden har anvendt, har ikke været registreret med ansatte på samhandelstidspunktet, og underleverandørerne har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR. Underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] har ikke afregnet moms, og underleverandøren [virksomhed2] har ikke afregnet korrekt moms i samhandelsperioden, jf. SKM2024.101.BR. Alle underleverandørerne er enten under konkurs opløst efter konkurs eller ophørt.
Underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed6] har ikke været indehavere af den oplyste bankkonto på de udstedte fakturaer. Derudover har indehaveren af [virksomhed4] været udrejst fra Danmark på samhandelstidspunktet.
Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de fremlagte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.
Den e-mailkorrespondance med [virksomhed4], [virksomhed6] og [virksomhed7], som virksomheden har fremlagt, kan ikke føre til et andet resultat, da der ikke foreligger oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. Det, virksomheden har fremlagt, bidrager ikke med de oplysninger, som fakturaerne mangler.
Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette heller ikke kan føre til et andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR.
Formalitet - ugyldighed
Retsgrundlag
Skattestyrelsen er som offentlig myndighed underlagt de almindelige forvaltningsretlige principper,
medmindre der findes præciseringer og særlige undtagelser i skatteforvaltningsloven.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1 og 2, at skatteforvaltningen forinden der træffes en afgørelse, skal udarbejde en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger, som er tillagt betydning for den påtænkte afgørelse.
Det følger videre af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, at hvis skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om momsansættelse på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Partshøring er en forvaltningsretlig garantiforskrift, og manglende overholdelse vil bevirke ugyldighed, hvis det ikke kan godtgøres, at manglen er konkret uvæsentlig.
Derudover følger det af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, at Skattestyrelsen i forbindelse med fremsendelse af agterskrivelse efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, samtidig skal underrette den selvangivelsespligtige om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.
Endvidere følger det af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller foranledige at parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger tillige, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger, jf. Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2014.325.ØLR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Skattestyrelsen fremsendte den 15. marts 2022 en agterskrivelse til virksomheden om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar og indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsens agterskrivelse er udarbejdet på baggrund af de oplysninger, der var tilgængelige for Skattestyrelsen på det pågældende tidspunkt, herunder virksomhedens bogførings- og regnskabsmateriale.
Skattestyrelsen har i agterskrivelsen angivet en frist til at fremkomme med bemærkninger til den 7. april 2022, og virksomhedens repræsentant har først den 8. april 2022 anmodet om fristudsættelse.
Skattestyrelsen gav efter den 8. april 2024 flere fristudsættelser, uden at det medførte fremsendelse af yderligere materiale eller bemærkninger til belysning af sagen. Skattestyrelsen har videre efter anmodning fra virksomhedens repræsentant siden den 11. juli 2022 forsøgt at få aftalt et møde med virksomhedens repræsentant.
Skattestyrelsen har senest ved skrivelse sendt via [virksomhed9] den 17. august 2022 oplyst virksomhedens repræsentant om, at et møde senest skulle være aftalt til den 19. august 2022 kl. 12.00.
Skattestyrelsen traf afgørelse den 25. august 2022, da Skattestyrelsen ikke havde hørt fra virksomhedens repræsentant.
På baggrund af disse forhold finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse er gyldig, idet Skattestyrelsen har foretaget en korrekt partshøring. Skattestyrelsen har således imødekommet anmodningen om et møde. Virksomhedens repræsentant har haft mere end fem måneder til at varetage virksomhedens interesser efter fremsendelse af forslag til afgørelse, herunder at fremsende yderligere materiale eller bemærkninger til belysning af sagen, samt at få aftalt et møde i sagen.
Repræsentantens henvisning til praksis og til det forhold, at repræsentant først orienterede sig om Skattestyrelsens skrivelse via [virksomhed9] den 26. august, 2022 kan ikke føre til et andet resultat.
Ansættelserne er foretaget inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.