Kendelse af 26-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 29-04-2025

Journalnr. 22-0085361

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2019 med 163.192 kr. i forbindelse med beskatning af negativ anskaffelsessum for klagerens anparter i [virksomhed1] ApS ved skattefri virksomhedsomdannelse i 2009, som følge af at selskabet er blevet opløst efter konkurs i 2019.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har i 2009 gennemført en skattefri virksomhedsomdannelse af sin selvstændige virksomhed, [virksomhed1], til et selskab med virkning fra 1. januar 2009. I forbindelse med denne virksomhedsomdannelse indsendte klagerens revisor dokumentation for åbningsstatus for selskabet og opgørelse af skattemæssig anskaffelsessum for anparterne i [virksomhed1] ApS, som viser en negativ skattemæssig anskaffelsessum på 163.192 kr. Den 31. august 2017 har Sø- og Handelsretten Skifteretsafdeling modtaget en anmodning om opløsning efter selskabslovens § 225, hvorefter konkursbehandlingen ses afsluttet den 4. juni 2019, hvor [virksomhed1] ApS bliver endelig opløst.

Den 16. juni 2022 har Skattestyrelsen sendt et forslag til afgørelse til klageren med frist for bemærkninger til den 4. juli 2022. Af Skattestyrelsens forslag fremgår det, at klagerens aktieindkomst for 2019 vil blive forhøjet med 163.192 kr. grundet en negativ anskaffelsessum i forbindelse med klagerens virksomhedsomdannelse i 2009. Klageren har ikke fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens forslag, hvorefter Skattestyrelsen har fremsendt en afgørelse til klageren den 6. juli 2022.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse af 6. juli 2022 forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2019 med 163.192 kr. Dette skyldes en negativ anskaffelsessum for klagerens anparter i [virksomhed1] ApS ved skattefri virksomhedsomdannelse i 2009, som kommer til beskatning ved selskabets opløsning ved konkurs i 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du er ikke blevet beskattet af en fortjeneste ved omdannelse af din selvstændige virksomhed til et selskab tilbage i 2009. Den udskudte fortjeneste er derfor indregnet i din skattemæssige anskaffelsessum for anparterne. Det betyder, at en efterfølgende afståelse af anparter vil udløse beskatning. Ifølge en afgørelse fra landsskatteretten, refereret i SKM2004.484, så er afståelsestidspunktet for anparter i et selskab, der er gået konkurs, det tidspunkt hvor selskabet afmeldes i Erhvervsstyrelsen.

Jeg har indsat oplysninger om selskabets ophør/afmeldelse hos Erhvervsstyrelsen her.

01.08.2019 Statusændring

CVR-nummer: [...1] Navn og adresse:

[virksomhed1] ApS UNDER KONKURS

[adresse1], [by1], [by1] Binavne:

[virksomhed2] ApS UNDER KONKURS [virksomhed3] ApS UNDER KONKURS

Konkursbehandlingen afsluttet 04.06.2019, virksomheden opløst

Selskabet opløsning den 04.06.2019 udløser beskatning af din negative skattemæssige anskaffelsessum på 163.192 kr. Beskatning sker som aktieindkomst."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 12. oktober 2022 udtalt følgende:

"Der er indledningsvis ikke klaget over det materielle indhold i sagen, kun at garantiforskriften i skatteforvaltningslovens §§ 18/19 ikke er overholdt, da det fremsendte forslag/sagsfremstilling, ifølge [person1] er svært at læse grundet et rødt vandmærke hen over talopstilling og tekst.

Vi er enige i, at tilsidesættelse af [person1]'s mulighed for høring ved manglende eller ulæseligt forslag bør anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt vil medføre at afgørelsen er ugyldig. Vi mener dog ikke at det fremsendte digitale (betyder uden fysisk kuvertering) forslag er så beskadiget og ulæseligt, at høringspligten ikke er opfyldt. Man kan med lidt god vilje godt læse indholdet af forslaget.

Vi er videre af den opfattelse, at fejlen ikke kan anses at have haft betydning for afgørelsens resultat, fordi [person1] i forvejen var bekendt med oplysningerne i sagen. Det efterfølgende fremsendte følgebrev af 21.06.2022 var alene en serviceoplysning til forslaget om anparternes anskaffelsessum, tidligere fremsendt til os fra [person1]'s rådgiver for tidspunktet for omdannelse af selvstændig virksomhed til et selskab den 01.01.2009.

Slutteligt, så vil den materielle afgørelse alligevel være uændret uanset om forslaget kan læses eller ej. En evt. hjemvisning til fornyet sagsbehandling vil ikke ændre den materielle sag, kun gøre forslaget mere læsbart og udskyde [person1]'s betaling af restskatten.

På den baggrund fastholder vi afgørelsen i sagen."

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, idet afgørelsen må anses som ugyldig.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"Den 17. juni 2022 modtog jeg mærkeligt brev, et forslag fra Skattestyrelsen. Det fremsendte forslag er som det ses i brevet, svært at læse bl.a. på grund af et vandmærke med stor rød skrift henover brevets øvrige tekst, der fremgår flere forskellige datoer i brevet hvor den ene er overstreget. En anden del af brevets tekst er helt gennemstreget.

Hvordan skal jeg kunne tage stilling til et brev med røde markeringer, vandmærket med "kladde", gennemstreget og flere steder ulæselig tekst. Flere steder med det røde vandmærke over rød tekst så det slet ikke var muligt at se, hvad der stod under vandmærket. Jeg troede faktisk det var en eller anden systemfejl at jeg havde modtaget brevet, da der også stod "kladde" henover brevets tekst.

Den 22. juni fik jeg tilsendt et brev med manglende bilag til forslag af 16.6.2022. Jeg vidste slet ikke at der manglede et bilag og jeg fik ikke yderligere forklaring om, hvordan bilaget havde betydning for det brev jeg havde modtaget den 17. juni 2022.

Den 6. juli 2022 fik jeg tilsendt en afgørelse. I afgørelsen henvises der til brevet af 16. juni 2022. Ydermere henvises der til, at jeg ikke har haft indsigelser inden tidsfristen den 4. juli som fremgik af det første brev jeg modtog den 17. juni 2022. Igen blev der vedlagt det bilag jeg havde modtaget den 22. juni 2022. Bilaget er ikke nævnt i det brev jeg fik den 6. juli 2022.

Det brev jeg modtog den 17. juni 2022 kan man ikke forvente at nogen skal tage seriøst.

Det brev jeg modtog den 22. juni 2022 med et bilag gjorde mig bare mere forvirret fordi der ikke står noget om hvilken betydning dokumentet har for mig. Og det brev jeg modtog den 6. juli henviser til en tidsfrist i et brev hvor indholdet var umuligt at læse. Så den tidsfrist kan vel næppe være gyldig.

Jeg er blevet oplyst om, at betingelserne om sagsfremstilling og agterskrivelse i skatteforvaltningslovens § 19 og § 20 ikke er opfyldt. Jeg mener derfor at skats forslag og afgørelse er ugyldig."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"Jeg beklager ulejligheden hos Skatteankestyrelsen, men jeg må indledningsvis gøre opmærksom på, at jeg ikke har henvist til skatteforvaltningslovens §18 og §19, som Skattestyrelsen skriver. Jeg har derimod i min klage, henvist til skatteforvaltningslovens §19 og § 20 og forstår ikke hvorfor [person2] skriver §18 og §19 i sit svar til Skatteankestyrelsen?

Jeg fastholder, at den "kladde" jeg modtog, er umulig at læse for en menig borger som jeg er, bl.a. på grund af et vandmærke med stor rød skrift henover brevets øvrige tekst, at der i brevet fremgår gennemstreget tekst, samt at den røde tekst der stod under det røde vandmærke "kladde" ikke var læselig. Måske vil en revisor, jurist eller anden fagperson kunne tyde sådan en kladde, men jeg kan ihverfald ikke.

Jeg bemærker også, at kladden sendt til mig i juni, har overstreget datoen den 15. juni, tilført datoen den 16. juni og jeg modtager først brevet den 17. juni ?

Da også det fremsendte materiale fra juni d.å., er behæftet med fejl i sådanne grad, både materialet i sig selv, men også i forhold til høringsfrist, kan der ikke være tvivl om at der er tale om en væsentlig sagsbehandlingsfejl og at afgørelsen dermed er ugyldig.

Jeg hæfter mig ved, at Skattestyrelsen erkender, at muligheden for høring ved manglende eller ulæseligt forslag vil føre til at afgørelsen er ugyldig.

Skattestyrelsens bemærkning om, at "man kan med lidt god vilje" læse indholdet af forslaget finder jeg ganske bemærkelsesværdig ?

Bør et brev fra Skattestyrelsen (og enhver anden myndighed) ikke fremstå klart og tydeligt og med et sprog, så enhver almindelig borger kan læse og forstå brevets faktiske indhold ?

Er det normal procedure at sende materiale ud, der bare skal kunne læses "med lidt god vilje" ?

Skattestyrelsens bemærkning om, at et ulæseligt brev ikke kan anses at have haft betydning for afgørelsens resultat - samt at Skattestyrelsens afgørelse ville have været det samme, hvis brevet havde været læseligt, forstår jeg slet ikke relevansen af i denne sammenhæng. Jeg har klaget over, at den fra Skattestyrelsen fremsendte "kladde", bl.a. ikke er læselig, behæftet med fejl og ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens §19 og §20.

Jeg vil desuden bemærke, at Skattestyrelsen skriver, at jeg har været bekendt med oplysningerne i sagen på forhånd ?

Jeg har intet modtaget før jeg får tilsendt den omtalte "kladde" og vil derfor gerne bede oplyst af Skattestyrelsen, om der er sendt mig noget om denne sag, før den 17. juni ?

Sidst, men ikke mindst finder jeg det besynderligt, at hverken revisoren eller Skat har nævnt noget som helst om denne beskatning dengang i 2015, hvor revisoren sendte selskabet til afvikling? Ej heller har kuratoren, under den i øvrigt reelt uretmæssige og årelange tvangsopløsning oplyst mig om denne beskatning ?

Derfor forstår jeg heller ikke denne gamle sags pludselige opstandelse og beder hermed om Skatteankestyrelsens hjælp, til vejledning om betaling af rådgiver ift. denne klagesag, men også til en kommende retssag.

Jeg fastholder at betingelserne om sagsfremstilling og agterskrivelse i skatteforvaltningslovens §19 og § 20 ikke er opfyldt.

Jeg fastholder derfor at Skats afgørelse er ugyldig."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klageren har den 12. juni 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 6. maj 2024:

"Påstand

Klager fastholder sin påstand som bestrider gyldigheden af Skattestyrelsens sagsmateriale modtaget hos klager mellem den 17. juni 2022 og den 6. juli 2022.

Der er ikke tale om en enkelt slåfejl eller to i sagsmaterialet.

Det drejer sig om, at materialet generelt er ulæseligt, mangelfuldt, og beskadiget i sådan en grad, at klager ikke har haft mulighed for at bedømme kravets retmæssighed.

Materialet må i sagens natur anses som værende ugyldigt.

Klager påstår ligeledes at friholdes for enhver af sagens eventuelle omkostninger.

Supplerende sagsfremstilling.

Sagen vedrører, om det hos klager modtagne brev den 17. juni 2022 er gyldigt eller ej.

Sagen omhandler dermed ikke det materielle indhold, som det fremgår af medarbejderens og Skatteankestyrelsens umiddelbare påstand.

Som det fremgår af bilag F + H, har klager to gange gjort indsigelser rettet mod det ulæselige materiale, men det ses faktuelt, at medarbejderen ikke har forholdt sig løsningsorienteret, ikke imødekommende, og ikke har forholdt sig til klagers indsigelser og forespørgsler, men i stedet for prøver at henlede opmærksomheden på alt muligt andet end det klagers indsigelser faktisk vedrører.

(...)

I relation til Skatteankestyrelsens forslag til sagsfremstilling

Præmissen i det af Skatteankestyrelsens forslag til sagsfremstilling bestrides, da sagen ikke omhandler det materielle indhold i Skattestyrelsens fremsendte materiale til borgeren (klager).

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det tidligere nedlagte gældende.

Herudover gøres det gældende

/at det er medarbejderens ansvar og pligt, at fremsende et læseligt, forståeligt og fyldestgørende post,

at medarbejderens svar på klagen også er behæftet med fejl, ikke forholder sig til det faktiske i klagen, men henleder opmærksomheden på emner der er sagen uvedkommende,

medarbejderen henviser til skatteforvaltningslovens § 18, som omhandler ret til oplysning af ægtefælles oplysningsskema, hvilket er helt uden relevans for sagen,

at medarbejderen påstår, at "klager i forvejen var bekendt med oplysningerne i sagen"

- Klager var ikke bekendt med oplysninger i sagen, og bedte derfor om svar på, om Skattestyrelsen har sendt noget til klager før den 17. juni 2022?

- medarbejderen har ikke forholdt sig til klagers spørgsmål

- sagen drejer sig heller ikke om, om klager var bekendt med oplysningerne,

at medarbejderen noget nonchalant skriver, at det ikke har betydning om brevet kan læses eller ej,

at medarbejderen er enig i, at manglende eller ulæseligt forslag , bør anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt vil medføre at afgørelsen er ugyldig,

- Brevet modtaget hos klager den 17. juni 2022

- mangler tilhørende materiale/ bilag

- er ulæseligt

at medarbejderen i sin udtalelse om klagen selv erkender at have begået en fejl;
"Vi (Skattestyrelsen/ medarbejderen) er af den opfattelse, at fejlen ikke ikke kan anses at have betydning...",

at medarbejderen efter sin viden om egen sagsbehandlingsfejl, ikke på noget tids- punkt inden for en periode af nu 2 år har ulejliget sig med at sende at fremsende et nyt læseligt og sammenhængende sagsmateriale,

at at medarbejderens lemfældige fortolkning af egne regler, procedurer og handling, ikke kan eller skal lægges borgeren (klager) til last,

at sagen ikke omhandler det materielle indhold som det fremgår af medarbejderens og Skatteankestyrelsens umiddelbare påstand,

at man må erfare, at materialet er ulæseligt, uoverskueligt, mangelfuldt og behæftet med fejl i sådan en grad, at klager ikke har haft mulighed for at bedømme kravets retmæssighed samt,

at materialet må anses som værende ugyldigt.

Klager anmoder om, at Landsskatteretten snarest muligt tager stilling til sagens kerne som omhandler hvorvidt materialet fra medarbejderen til klager er gyldigt, læseligt og forståeligt, ikke mindst for en almindelig borger."

Klageren har den 8. juli 2024 fremsendt yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 6. maj 2024:

"Der ses ingen relevant sammeligning med nærværende sag og den af Skatteankestyrelsen fremførte afgørelse SKM.2006.677.HR.

Det kan oplyses, at ved forespørgsel hos flere af Skattestyrelsens medarbejder, bliver materiale som det sendt fra Skattestyrelsen til klager, betragtet som en væsentlig sagsbehandlingsfejl, og ugyldigt.

Man må med rimelighed konstatere, at det generelt er en utilstedelig sagsbehandling, retorik og magtdemonstration fra medarbejderen hos Skattestyrelsen. En uhensigtsmæssig adfærd der på ingen måde fremmer samarbejde, forståelse, eller tillid, ej heller mellem borgerne og den offentlige myndighed.

Klager fastholder tidligere nedlagte påstande, samt alle rejste spørgsmål til sagen."

Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

" (...)

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til en stadfæstelse af vores afgørelse af den 6. juli 2022.

Faktiske omstændigheder

Klageren har i 2009 gennemført en skattefri virksomhedsomdannelse af sin selvstændige virksomhed [virksomhed1] ApS, Cvr-nummer [...1] til et selskab, og som følge heraf, er klageren ikke blevet beskattet af fortjeneste ved omdannelse af sin virksomhed.

Under henvisning til den påklagede afgørelse, har Skattestyrelsen derfor indregnet den udskudte fortjeneste i klagerens skattemæssige anskaffelsessum for anparterne.

Skattestyrelsen har som følge af selskabets konkurs, og dets efterfølgende opløsning den 04. juni 2019, beskattet klagerens negative skattemæssige anskaffelsessum på 163.192 kr., som aktieindkomst.

Den 16. juni 2022, har Skattestyrelsen fremsendt forslag til afgørelse til klageren, hvorefter Skattestyrelsen ikke havde modtaget bemærkninger til forslaget.

Slutteligt, fremsendte Skattestyrelsen en afgørelse den 6. juli 2022.

Materielt

Under hensyn til den påklagede afgørelse, fremgår det at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2019 er blevet forhøjet i form af beskatning af negativ anskaffelsessum for klagerens anparter i [virksomhed1] ApS ved skattefri virksomhedsomdannelse i 2009, som følge af selskabets opløsning efter konkurs i 2019.

Klageren har nedlagt påstand om ugyldighed, som følge af, at forslaget til afgørelsen er ulæseligt.

Revisors dokumentation for åbningsstatus for selskabet og opgørelse af skattemæssig anskaffelsessum for anparterne i [virksomhed1] ApS viser en negativ skattemæssig anskaffelsessum på 163.192 kr.

Selskabet opløses den 04. juni 2019, som følge af konkurs og afhændelsen af anparterne anses for at være afhændet til 0 kr.

Det betyder derfor, at den negative anskaffelsessum på 163.192 kr. derfor skal fratrækkes afhændelsessummen på 0 kr.

Skattestyrelsen fastholder dermed, at der skal ske beskatning af klagerens negative skattemæssige anskaffelsessum på 163.192 kr., som aktieindkomst.

Ad ugyldighed

Officialmaksimen er en garantiforskrift, og hvis Skatteforvaltningen tilsidesætter garantiforskrifter, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig. Spørgsmålet om ugyldighed, afhænger af væsentlighedsvurderingen af den fremsendte agterskrivelse.

Efter en konkret væsentlighedsvurdering, lægger Skattestyrelsen til grund, at klageren har været bekendt med forholdene vedr. oplysningerne om den negative anskaffelsessum på klageren anparter i selskabet ved virksomhedsomdannelsen i 2009, da klagerens rådgiver fremsendte oplysninger til daværende SKAT.

Afgørelsen er ikke urimelig eller forkert at opretholde, da fejlen med "kladde" hen over skrivelsen, efter Skattestyrelsens vurdering ikke anses for at være ulæseligt.

Skattestyrelsen lægger desuden til grund, at fejlen ikke har betydning for afgørelsens rigtighed.

Skattestyrelsen finder i overensstemmelse med det af Skatteankestyrelsens fremførte, at afgørelsen ikke skal tilsidesættes, da klageren ikke har henvendt sig ved tvivl, eller indenfor den angivne frist med bemærkninger til forslaget. (...)"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Klageren har den 20. november 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

"(...) Jeg forstår ikke hvad alt det er, der står i det brev.

Er det mig der skal svare inde for 14 dage, eller er det 17 dage?

Eller er det en udtalelse fra Skattestyrelsen vi venter på?

Og alle de love, regler og paragraffer der generelt står i alle de breve jeg har fået...

Hvordan i al verden skal jeg som almindeligt menneske kunne læse og forstå det, og hvordan skal jeg kunne vurdere om det der står, er rigtigt eller ej? I kan jo lige så godt skrive på russisk til mig.

Jeg har søgt hjælp hos alle mulige på min vej og famler til højre og venstre da jeg ikke selv forstår noget af det, og derfor heller ikke har en jordisk chance for at navigere i det.

Og jeg har ikke kunnet få hjælp eller svar på spørgsmål hos Skatteankestyrelsen, som jeg ellers forstår skal forholde sig objektivt og har hjælpe, oplysning og vejledningspligt?

Men Skatteankestyrelsen er åbenlyst helt på Skattestyrelsens hold.

Jeg er simpelthen så vred over at blive tvunget ind på sådan en bane her, hvor jeg overhovedet ikke kender spillereglerne, og heller ikke kan tale sproget!

Hvad er det egentlig her foregår?

Og hvordan kan sagens kerne, en vurdering af det brev jeg modtog i juni 2022 tage så lang tid? Enhver med forstand på det kan tilsyneladende (også) se, at det endda ikke efterlever de forvaltningsretlige krav, principper osv.

Alligevel forsætter man bare, vel vidende egne fejl.

Og i dag finder jeg gud hjælpe mig ud af, at der ikke er et beskatningsgrundlag i den her skattefri virksomhedsomdannelse, da alt værdi fra virksomheden jo blot overgik til selskabet, uden betaling parterne i mellem, og uden nogen økonomisk gevinst.

Den værdi der lå i den personligt ejede virksomhed, overgik til ApS-selskabet som kapitalindskud, og jeg fik i stedet for betaling, aktier/ anparter i selskabet svarende til virksomhedens skattemæssige værdi.

Når ejeren ikke modtager betaling, men alene ejer selskabet, udløses ingen beskatning ved omdannelsen.

Jeg anmoder her Skattestyrelsen om, at præcisere hvad det er man mener jeg skal beskattes af?"

Indlæg under retsmødet den 20. marts 2025

Klageren fastholdt påstanden om, at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse af 6. juli 2022, hvor Skattestyrelsen for indkomståret 2019 forhøjede klagerens aktieindkomst med 163.192 kr., jf. virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, er ugyldig på baggrund af manglende overholdelse af skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20.

Retsgrundlaget

Virksomhedsomdannelseslovens § 4 har følgende ordlyd:

"Anvender ejeren reglerne i denne lov, indgår fortjeneste eller tab på aktiver og passiver i virksomheden i forbindelse med omdannelsen ikke i den skattepligtiges indkomst, jf. dog § 5.

Stk. 2. Aktier eller anparter, som ejeren erhverver ved omdannelsen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen. Den ifølge § 2, stk. 1, nr. 8, hensatte skat indgår dog ikke i opgørelsen af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver opgøres til det kontante beløb, som ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden (handelsværdien) med fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den skattemæssige værdi af virksomheden.

Stk. 3. Hvis omdannelsen sker ved overdragelse til et i § 1, stk. 2, omhandlet selskab, medregnes endvidere til aktiernes eller anparternes anskaffelsessum den oprindelige anskaffelsessum for de pågældende aktier eller anparter. Sådanne aktier anses i skattemæssig henseende først for erhvervet på det tidspunkt, hvor overdragelsen finder sted.

Stk. 4. Udgør den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne opgjort efter stk. 2 og 3 og virksomhedsskattelovens § 16, stk. 1, og § 16 a, stk. 3, et negativt beløb, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af disse. Afstås aktierne eller anparterne til det selskab, der har udstedt disse, jf. ligningslovens § 16 B, og finder aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste og tab ikke anvendelse, medregnes en eventuel afståelsessum samt en til den afståede del af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det negative beløb i ejerens skattepligtige indkomst. Nedsættes aktie- eller anpartskapitalen, jf. ligningslovens § 16 A, og finder aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste og tab ikke anvendelse, medregnes en eventuel udlodning samt en til nedsættelsen af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det negative beløb på samme måde i ejerens skattepligtige indkomst."

Aktieavancebeskatningslovens § 1 har følgende ordlyd:

"Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b."

Aktieavancebeskatningslovens § 2 har følgende ordlyd:

"Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov.

(...)"

Det følger af TfS 1998,397, at afståelsestidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder det forhold, at aktierne som følge af selskabets endelige opløsning ikke længere eksisterede, nødvendigvis anses for omfattet af begrebet afståelse som beskrevet i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2.

Skatteforvaltningslovens § 19 har følgende ordlyd:

"Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen.

Stk. 2. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Stk. 3. Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. En part i sagen kan give afkald på denne høring.

Stk. 4. Hvis der foretages høring efter stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen meddele sagens parter, at afgørelsen vil blive truffet som anført i sagsfremstillingen, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har parterne ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

(...)"

Skatteforvaltningslovens dagældende § 20 i lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018 har følgende ordlyd:

"Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en skattepligtig nævnt i skattekontrollovens § 2 har undladt at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2 og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Stk. 2. Den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

(...) "

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum fremsendt til Skattestyrelsen den 29. april 2009 viser, at der var en negativ anskaffelsessum på 163.192 kr. ved den skattefri omdannelse af den af klageren drevne selvstændige virksomhed, Nytorv, til anpartsselskabet, [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS opløses endeligt ved meddelelse til Erhvervsstyrelsen herom, hvilket skete den 4. juni 2019, hvorfor anparterne er afhændet i 2019. Da afhændelsen er sket ved konkurs, må anparterne anses som værende afhændet til en salgspris på 0 kr.

Som det fremgår af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, medregnes den skattemæssige anskaffelsessum, selvom denne er negativ, ved opgørelsen af den skattepligtiges fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier eller anparter. Den negative anskaffelsessum på 163.192 kr. skal derfor fratrækkes afhændelsessummen på 0 kr.

Ugyldighed

En tilsidesættelse af garantiforskrifter som partshøring og agterskrivelse anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt vil medføre ugyldighed for den pågældende afgørelse. Det afhænger dog af en konkret væsentlighedsvurdering af den manglende høring eller mangelfulde hørings betydning for skatteansættelsen, jf. SKM2006.677.HR.

Der er ikke fremkommet oplysninger under sagen, som klageren ikke har været bekendt med henset til, at oplysningen om den negative anskaffelsessum på klagerens aktier i selskabet ved den skattefri virksomhedsomdannelse i 2009 er indsendt til Skattestyrelsen, daværende SKAT, af klagerens rådgiver. Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 16. juni 2022 fremstår som en kladde, men indholdet er læseligt, ligesom klageren ikke ved modtagelsen har kontaktet Skattestyrelsen ved tvivl, ligesom klageren ikke indenfor den angivne frist er fremkommet med bemærkninger til forslaget. På denne baggrund findes der efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke grundlag for at tilsidesætte den påklagede afgørelse som ugyldig.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.