|
|
Kendelse af 08-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 16-05-2025
Journalnr. 22-0084949
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2020 | |||
Resultat af finansiel udlånsvirksomhed | 435.463 kr. | 94.754 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren i perioderne 5. januar 2003 til 9. marts 2017 og 23. marts 2017 til 9. april 2018 har drevet enkeltmandsvirksomheden senest benævnt [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden ophørte den 9. april 2018 og var på dette tidspunkt registreret under branchekoden "869030 Psykologisk rådgivning".
Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger (R75), at hun i indkomståret 2020 har modtaget 261.349 kr. i pensioner, dagpenge, stipendier m.v.
Skattestyrelsen har foreløbigt beregnet klagerens privatforbrug til at udgøre -26.683 kr. i indkomståret 2020.
Skattestyrelsen har, på baggrund af privatforbrugsberegningen, anmodet klageren om følgende oplysninger:
| - | Formue ved indkomstårets begyndelse |
| - | Formue ved indkomståret udløb |
| - | Ændringer af formuen i løbet af indkomståret |
| - | Øvrigt privatforbrug |
| - | Redegørelse for de forhold til vurdering af privatforbrug |
| - | Specifikation af privatforbrug i hovedposter |
| - | Kontoudtog for samtlige konti i pengeinstitutter |
Klageren har den 13. oktober 2021 fremsendt de ønskede bankkontoudtog, formueopgørelse og privatforbrugsberegning for indkomståret 2020. Det fremgår af formueopgørelsen og privatforbrugsberegningen, at klageren i indkomståret har haft en formueforskydning på 79.555 kr., nettoindtægter på 193.563 kr., nettoudgifter for 29.526 kr. og et opgjort privatforbrug for indkomståret 2020 på 84.482 kr.
Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens bankkonti med kontonumrene [...08] ([finans1]), [...62] ([finans2]), [...15] ([finans2]) og [...23] ([finans2]) konstateret indsætninger svarende til følgende:
Konto | Indsætninger |
[...08] | 1.248.885 kr. |
[...62] | 47.480 kr. |
[...15] | 9.000 kr. |
[...23] | 11.850 kr. |
I alt | 1.317.215 kr. |
Af de konstaterede indsætninger fremgår bl.a. posteringstekster som "retur", "lån", "mangler 420kr. nu.", "første afdrag af lån" og "tak for lån".
Skattestyrelsen har efterfølgende frasortere indsætninger de har vurderet, ikke relaterer sig til finansielle udlån på baggrund af følgende:
| - | Dagpenge og arbejdsløshedsforsikring. |
| - | Returnering af overførsler. |
| - | Overførsler mellem egne konti. |
| - | Øvrige indbetalinger, som ikke vurderes at være relateret til finansielle udlån. |
Skattestyrelsen har efterfølgende anset 592 indsætninger svarende til 1.306.389 kr., for at udgøre tilbagebetalinger fra finansielle udlån.
Skattestyrelsen har efterfølgende sendt de konstaterede indsætninger i høring hos klageren og samtidig anmodet om følgende:
| - | En opgørelse af resultatet af private udlån. |
| - | Dokumentation for udlånte beløb og tilbagebetalte beløb. |
| - | Låneaftaler/gældsbreve eller anden dokumentation herfor. |
Klageren har ikke fremsendt det forespurgte materiale, hvorfor Skattestyrelsen den 12. august 2022 udsendte forslag til afgørelse og den 13. september 2022 har truffet den påklagede afgørelse i overensstemmelse hermed.
Skattestyrelsen har ved afgørelsen sammenholdt indbetalinger og udbetalinger fra [LT], [FB], [BJ], [HR], [HJ], [DK], [PR], [PR] og [TJ] på klagerens bankkonti, kontonr. [...08].
Skattestyrelsen har på baggrund af posteringerne på klagerens bankkonto, beregnet en gennemsnitlig avance på 54 % for ovenstående 9 eksempler.
Skattestyrelsen har ved beregningen af klagerens resultat af finansiel udlånsvirksomhed anvendt en skønsmæssig fastsat avance på 50 %, og beregnet klagerens overskud af finansiel udlånsvirksomhed til 435.463 kr. på baggrund af de konstaterede indsætninger svarende til 1.306.389 kr. og Skattestyrelsens skønnede avance.
Klageren har den 1. februar 2024, i forbindelse med klagesagen, fremlagt følgende materiale:
| - | 46 gældsbreve for indkomståret 2020 og 27 gældsbreve for indkomståret 2021. |
| - | Håndskrevne noter vedrørende lån. |
| - | Screenshots af Messenger korrespondancer vedrørende lån. |
| - | Henholdsvis 13 underskrevne og 16 ikke underskrevne erklæringer om køb af tøj. |
| - | Retten i [by1] dom af 22. august 2017. |
Af de fremlagte gældsbreve for indkomståret 2020 fremgår der samlet udlån for 496.120 kr. Det fremgår endvidere af gældsbrevene, at gælden er rentefri, samt at afdrag/eftergivelse skriftligt skal meddeles ved påtegning på nærværende dokument. Der fremgår ingen påtegninger om nedbringelse af gælden på de fremlagte gældsbreve, ligesom der ikke er fremlagt yderligere dokumentation herfor.
Der er endvidere flere af gældsbrevene, hvoraf der er uoverensstemmelse i fordringstagerens navn og underskriveren af dokumentet. Der er 4 underskrivere, som fremgår som pseudonym.
De fremlagte gældsbreve kan ikke henføres til klagerens bankkontoudtog med hverken dato eller beløb.
Af de håndskrevne noter fremgår det, at der accepteres et lån. Af enkelte noter fremgår det, hvad den resterende fordring er, men ikke det oprindelige hovedstol. Det fremgår endvidere af flere af de håndskrevne noter, at låneaftalen er inkl. renter. Nogle noter fremgår ikke med datering.
Af de fremlagte Messenger korrespondancer fremgår det, at der er accepteret låneaftaler, og at gælden er rentefri. Af de fleste korrespondancer fremgår der ikke årstal for korrespondancen, og nogle fremgår ikke med dato.
Af de 13 underskrevne erklæringer fremgår det, at klageren har solgt tøj i indkomstårene 2020 og 2021, men at køber/underskriver ikke præcist kan huske, hvilke genstande eller det præcise beløb, men oplistet en ca. liste. Det fremgår endvidere af erklæringerne, at der er betalt løbende over en længere periode. De underskrevne erklæringer er alle dateret i 2023.
Ved sammenholdelse af erklæringerne fremgår den samme vare til samme pris, som solgt til flere forskellige personer. Der ses at være solgt op til 5 stk. af det samme stykke tøj til den samme pris.
De fremlagte erklæringer fra [CF] og [CMF] er identiske i både beløb og oplistede genstande, samt at det fremgår af begge erklæringer, at familien har købt for ca. 100.000 kr., og at de selv har købt for 45.000 kr.
De fremlagte erklæringer fra [SEM] og [BJ] indeholder endvidere oplysninger om, at de udover at have købt tøj, yderligere har optaget lån hos klageren på henholdsvis ca. 29.000 kr. og 18.000 kr. i indkomstårene 2020 og 2021.
Af de ikke underskrevne erklæringer fremgår der dubletter af de underskrevne erklæringer. Der fremgår endvidere samme tekst, som fremkommer på de underskrevne erklæringer.
Klageren har yderligere i forbindelse med sagsbehandlingen fremlagt en opgørelse over kursgevinster udarbejdet af en revisor, samt en opgørelse over indsætninger via MobilePay. Af opgørelsen fremgår der en kursgevinst i indkomståret 2020 svarende til 162.087,84 kr., samt at klageren har udlånt 738.695 kr., og modtaget tilbagebetalinger på i alt 856.829 kr. Det fremgår af opgørelsen, at den opgjorte kursgevinst er et skøn, da der ikke foreligger lånebeviser, der indeholder beløb, løbetid, rente og/eller afdragsplan. Det fremgår endvidere, at klageren har udlånt penge eller solgt tøj til 216 personer i indkomståret 2020.
Skattestyrelsen har ved udtalelse af 22. marts 2024 specificeret, at de er af den opfattelse, at klageren i indkomståret 2020 har drevet næringsvirksomhed ved finansiering efter kursgevinstlovens § 13, som de har benævnt i den påklagede afgørelse som finansiel udlånsvirksomhed.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med retsmødet fremlagt en opgørelse over lån og udlån for indkomståret 2020, skærmprint fra Tinglysning.dk vedrørende [adresse1], [...], [by2], budget for 2020 og portfolio rapport fra [finans3] for perioden 1. januar - 2. januar 2020.
Af opgørelsen over ind- og udlån fremgår 2 faner herunder "alle transaktioner" og "Lån ind og ud". Repræsentanten har opgjort klagerens lån og udlån til henholdsvis 1.264.049 kr. og 1.169.295 kr., med et resultat for indkomståret 2020 på 94.754 kr.
Af det udarbejdede budget fremgår, at klageren ca. har haft en indkomst på 20.334 - 23.334 kr. om måneden og udgifter for 11.478 kr. Det fremgår endvidere, at klageren ved sin skilsmisse fik sommerhuset, samt modtog børnepenge indtil hendes søn fyldte 18 år. Yderligere fremgår, at klageren har modtaget mellem 1.000 - 3.000 kr. pr. måned af hendes forældre. Slutteligt har klageren givet et eksempel på indkøbsliste og madplan for en uge.
Af skærmprint fra Tinglysning.dk fremgår at der for ejendommen er foretaget et endeligt skøde af 10. maj 2004, bodeling af 15. august 2013 og endeligt skøde af 15. marts 2018.
Af portfolie rapporten fra [finans3] for perioden 1. januar - 2. januar 2020 fremgår, at kontoen har en værdi pr. 1. januar 2020 på 321.850,37 kr., en profit på 1.422,30 kr. og en værdi pr. 2. januar 2020 på 323.272,67 kr.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ansat klagerens resultat af finansiel udlånsvirksomhed med 435.463 kr. i indkomståret 2020.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
"(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Vi har ikke modtaget en opgørelse over resultat af finansielle udlån samt dokumentation herfor, og vi anser derfor betingelserne for at foretage en skønsmæssig ansættelse jf. skattekontrollovens § 74 for opfyldt.
Ud fra indbetalingerne på dine kontoudtog er det vores opfattelse, at du driver finansiel udlånsvirksomhed.
Følgende indbetalinger på dine kontoudtog er frasorteret, da de ikke vurderes at være relateret til finansielle udlån:
| · | Dagpenge og arbejdsløshedsforsikring. |
| · | Returneringer af overførsler. |
| · | Overførsler mellem egne konti. Dette er gjort ved at sammenholde kontoudtog fra dine bankkonti og frasortere de indbetalinger der ud fra en skønsmæssig vurdering er overførsler mellem dine konti samt de interne overførsler, hvor det direkte fremgår af poseringsteksten. |
| · | Øvrige indbetalinger som ikke vurderes at være relateret til finansielle udlån. |
Efter frasortering i henhold til ovenstående har du efter vores vurdering indbetalinger relateret til finansielle udlån for følgende beløb - se vedlagte bilag 1:
2020 1.306.389 kr.
På baggrund af navne som fremgår af posteringsteksten på dine kontoudtog har vi matchet 9 udbetalinger med indbetalinger og på den måde har vi beregnet en gennemsnitlig avance ved finansielle udlån - se vedlagte bilag 2. Baseret på 9 eksempler er den gennemsnitlige avance 54 % og på baggrund heraf skønnes det, at den gennemsnitlige avance ved finansielle udlån ikke er under 50 %.
Ud fra en skønsmæssig vurdering har du opnået følgende resultat ved finansielle udlån:
(tabel udeladt)
*Note: Modtaget 1.306.389 kr. som udgør 150 % af det udlånte beløb. Det udlånte beløb udgør 870.926 kr. og fremkommer således: 1.306.389/150*100 = 870.926. Resultatet fremkommer som forskellen mellem indbetalingerne og det udlånte beløb: 1.306.389 - 870.926 = 435.463 kr. svarende til en avance på 50 %.
Resultat af finansiel udlånsvirksomhed er skønsmæssigt opgjort til 435.463 kr., jf. ovenstående.
Resultat af finansiel udlånsvirksomhed er skattepligtigt, jf. statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.
1.5. Skattestyrelsens afgørelse
Bemærkningerne modtaget fra [virksomhed2] ændrer ikke på vores forslag til afgørelse, da vi ikke har modtaget en opgørelse over resultat af private udlån herunder dokumentation for tab af private udlån. Vi fastholder derfor vores forslag til afgørelse, hvor resultat af finansiel udlånsvirksomhed skønsmæssigt er opgjort til 435.463 kr., jf. ovenstående. Resultat af finansiel udlånsvirksomhed er skattepligtigt, jf. statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.
Vi har den 29. august 2022 telefonisk aftalt med [person1] fra [virksomhed2], at det ajourførte sagsnotat fremsendes, da de øvrige sagsakter er kendt af [virksomhed2]. Der er den 10. marts 2022 givet fuld aktindsigt efter forvaltningsloven, og siden da har der været korrespondance mellem [virksomhed2] og Skattestyrelsen. Det ajourførte sagsnotat er fremsendt til [virksomhed2] den 1. september 2022.
Det er noteret, at [virksomhed2] er partsrepræsentant i sagen. Vi sender afgørelsen til partsrepræsentanten og parten selv under henvisning til forvaltningslovens § 8.
Begrundelse og lovhenvisninger vedrørende fristregler
Vi ændrer grundlaget for din skat for 2020 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Her står det, at vi senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb kan varsle, at vi vil foretage en ændring i grundlaget for din skat.
(...)"
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 17. oktober 2022 kommet med følgende bemærkninger:
"(...)
Klager er ikke omfattet af den korte ligningsfrist i § 1 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, da det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager driver finansiel udlånsvirksomhed. Da klager ikke har enkle økonomiske forhold, skulle klager således have haft et oplysningsskema.
Skattestyrelsen har forgæves anmodet om materiale, som dokumenterer resultat af finansiel udlånsvirksomhed. Skattestyrelsen har ikke modtaget det anmodede materiale og har derfor foretaget en skønsmæssig ansættelse ud fra posteringerne på klagers kontoudtog.
(...)"
Skattestyrelsen er den 22. marts 2024 fremkommet med følgende supplerende udtalelse:
"(...)
Klagers repræsentant gør gældende, at klager har modtaget kursgevinster og henviser til en skønsmæssig opgørelse udarbejdet af en ikke navngiven revisor. Klagers repræsentant gør endvidere gældende, at klager ikke har drevet finansiel udlånsvirksomhed omfattet af kursgevinstlovens § 13.
Opgørelse fra klagers revisor
Af opgørelsen udarbejdet af klagers revisor, fremgår det, at opgørelsen er et skøn, da det ikke har været muligt at opgøre gevinsten pålideligt. Det fremgår endvidere af opgørelsen, at "nærværende opgørelse har et yderst begrænset understøttende dokumentation", og at "der kan således være flere tab eller gevinster som ikke er opgjort korrekt". Klagers revisor skriver desuden i opgørelsen, at "hvor det har været muligt at opnå dokumentation for køb og salg af tøj, tasker, sko m.v. imellem privatpersoner, er disse ikke medtaget i opgørelsen af kursgevinsterne". Revisor har opgjort kursgevinsten for indkomståret 2020 skønsmæssigt til 162.087,84 kr.
Det fremgår af opgørelsen, at der er udlån og/eller salg af tøj til 216 personer. Der er ikke fremsendt et overblik over udlån i form af regneark eller lignende specifikation, hvor den eksakte opgørelse af gevinst/tab for hvert udlån fremgår. Der er fremsendt 32 gældsbreve for 2020. Det fremgår heraf, at gælden er rentefri. Det fremgår endvidere af gældsbrevene, at "Kvittering for afdrag/eftergivelse skal skriftligt meddeles ved påtegning på nærværende dokument". Der er ikke fremsendt dokumentation for afdrag/eftergivelse.
Derudover er der fremsendt håndskrevne noter, hvoraf det fremgår, at der accepteres et lån. På nogle af noterne fremgår det, hvad der skal tilbagebetales -men ikke det oprindelige lånebeløb. Nogle af noterne er ikke dateret og beløb mangler. Der er også fremsendt skærmbilleder af mes-sengerkorrespondancer. På de fleste skærmbilleder fremgår årstallet ikke.
Bekræftelser på køb af tøj
Der er fremsendt 15 bekræftelser, hvor personer tilkendegiver, at de er venner med klager og har købt brugt designertøj og accessories af klager i perioden 2020-2021. På bekræftelserne er oplistet en række designervarer. Det fremgår af bekræftelserne, at personerne ikke nøjagtigt kan huske, hvad de købte eller "husker dog ikke alt i detaljer". Der fremgår ikke nogen dato for købene. 13 ud af de 15 personer har underskrevet digitalt. Det bemærkes, at samtlige underskrifter er dateret i 2023.
Det fremgår af samtlige bekræftelser, at varerne er betalt "løbende over en længere periode" eller betalt "løbende i afdrag over en længere periode". To af personerne har ifølge bekræftelserne også optaget lån hos klager på henholdsvis 18.000 kr. og 29.000 kr. i forbindelse med køb af designervarer.
Det bemærkes, at to af bekræftelsernes indhold er ens, og at de er underskrevet af to forskellige personer. Af dokumentet fremgår, at de "sammen med min familie købt for ca. 100.000 kr. og jeg selv for ca. 45.000,. kr.". Der henvises til bilag 1.
På bekræftelserne går flere af de samme varer igen til samme pris helt op til 5 gange. Klager har eksempelvis solgt et Louis Vuitton bælte til 3.900 kr. 5 gange og By Malene Birger skindbukser til 2.300 kr. 4 gange. På bilag 2 har Skattestyrelsen udarbejdet en opgørelse over, hvilke varer klager har solgt og til hvilken pris. Af bilag 2 fremgår det, at klager har solgt 136 stykker tøj/accessories for i alt 523.750 kr., hvilket svarer til en gennemsnitspris på 3.851 kr. pr. styk. Det fremgår heraf, at klager eksempelvis har solgt 28 jakker, 23 par sko, 20 tasker og 17 bælter.
På bilag 3 har Skattestyrelsen gennemgået klagers kontoudtog for køb af tøj. Klager har i blandt andet [virksomhed3], [virksomhed4] og på [virksomhed5] købt for i alt 15.979 kr. i 2020. Det gennemsnitlige beløb pr. måned (12 måneder) udgør 1.332 kr. Det fremgår ikke af kontoudtogene, at klager har købt designertøj.
På bilag 3 har Skattestyrelsen endvidere oplistet 41 overførsler fra klagers konto, hvor der i teksten fremgår et navn + en tøjgenstand, f.eks. "Silkebluse/[person2]" og "[person3] bukser". De 41 overførsler udgør i alt 45.907 kr. og kan ud fra teksten på kontoudtogene være køb af tøj ved privatpersoner. Det gennemsnitlige beløb for de 41 overførsler udgør 1.120 kr. og er væsentligt lavere end en gennemsnitsstykpris på 3.851 kr., som klager oplyser at have solgt brugt designertøj for ifølge bilag 2.
Skattestyrelsen har søgt efter annoncer fra klager på Facebook. Det har ikke været muligt at finde annoncer for 2020. Skattestyrelsen har fundet én annonce fra 2019 og én annonce fra 2022, der henvises til bilag 4. Annoncen fra 2019 vedrører salg af bl.a. 1 Burberry frakke, 2 Hugo Boss kjoler samt 12 stykker tøj/accessories af både kendt og ukendt mærke. Annoncen fra 2022 vedrører salg af børnetøj.
Det er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke dokumenteret, at klager reelt har solgt designer-tøj/accessories henset til følgende:
| · | Klager har ikke dokumenteret køb af designertøj i form af f.eks. kvitteringer eller bankoverførsler, og det kan ikke sandsynliggøres, at klager har købt 136 stykker tøj til en værdi, hvor det kan videresælges for i alt 523.750 kr. |
| · | Der foreligger ikke dokumentation for salg af designertøj via Facebookgrupper i form af salgsopslag/annoncer på Facebook og korrespondancer via f.eks. Messenger vedrørende levering/afhentning. |
| · | Det er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke sædvanligt, at der afdrages på køb af brugte designervarer. Det er endvidere usædvanligt at personer, som køber designervarer, har behov for at optage private lån på henholdsvis 18.000 kr. og 29.000 kr. |
| · | Dokumenterne med erklæring om køb af tøj er alle underskrevet i 2023, hvilket er efter Skattestyrelsens afgørelse af 13. september 2022. |
Finansiel udlånsvirksomhed og kursgevinstlovens § 13
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager har drevet finansiel udlånsvirksomhed, og at klager er omfattet af kursgevinstlovens § 13. Som det fremgår af Den Juridiske Vejledning (DJV) afsnit C.B.1.4.2.1 Pengenæring -KGL § 13, er kursgevinstlovens § 13 en videreførelse og præcisering af næringsbeskatningen i Statsskattelovens §§ 4-6, hvor gevinst og tab skal medregnes i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 3.
Det fremgår af DJV afsnit C.B.1.4.2.1 at "som udgangspunkt er alle den skattepligtiges fordringer omfattet af næringsskattepligten".
I DJV afsnit C.B.1.4.2.1 fremgår endvidere, at "en person driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis personen som sin hele eller delvise levevej foretager direkte udlån (..)". Det bemærkes, at klager i 2020 har modtaget dagpenge foruden gevinsten fra klagers udlånsaktivitet. Klager har derfor haft en betydelig indtjening ved finansielle udlån set i forhold til klagers indkomst fra dagpenge, og det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at klagers udlån har været klagers delvise levevej i perioden.
Af revisors opgørelse fremgår 216 personer som revisor skønner, at klager har udlånt penge til og/eller har solgt brugt designertøj til. Det må formodes, at klager har gjort en aktiv indsats for at få kontakt til 216 personer. 216 personer er efter Skattestyrelsens opfattelse et udtryk for, at klager i perioden har haft en vis tilknytning det såkaldte "grå lånemarked", hvor private udlåner penge til andre private personer, og at formålet har været at opnå en samlet økonomisk gevinst.
Klager har desuden haft indflydelse på udformningen af lånevilkår, eftersom klager har udformet gældsbreve og har sendt beskeder på Messenger med lånevilkår til låntagerne. Antallet af personer ifølge revisors opgørelse, omfanget af gældsbreve og skærmprint fra Messenger-korrespondancer er ifølge Skattestyrelsen et udtryk for, at klagers udlån af penge har været omfattende. Gældsbrevene er endvidere individuelle, hvilket taler for, at der foreligger finansieringsvirksomhed ifølge DJV afsnit C.B.1.4.2.1. Under henvisning til foranstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at klager i perioden har drevet næringsvirksomhed ved finansiering, som Skattestyrelsen i sin afgørelse af 13. september 2022 har benævnt finansiel udlånsvirksomhed.
Indstilling
Henset til foranstående indstilles det, at den skønsmæssige opgørelse af resultat af finansiel udlånsvirksomhed i afgørelsen af 13. september 2022 fastholdes.
(...)"
Skattestyrelsen er den 28. januar 2025 fremkommet med følgende bemærkninger til det fremlagte materiale af 13. januar 2025:
"(...)
Skattestyrelsen har ikke modtaget forklaring til dokumenterne.
Vedrørende Excel-filen
Den modtagne Excel-fil indeholder to faner, henholdsvis "Alle transaktioner" og "Lån ind og ud". Det fremgår af fanen "Lån ind og ud", at der er 1.264.049 kr. i indsætninger og 1.169.295 kr. i udbetalinger. Det opgjorte resultat i fanen "Lån ind og ud" er 94.754 kr. Resultatet for hvert enkelt lån er ikke opgjort.
Det bemærkes, at opgørelsen på fanen "Lån ind og ud" ikke er periodiseret, da eksempelvis udlån ultimo december indgår i opgørelsen, uden at der er taget højde for, at disse udlån først tilbagebetales i 2021.
Det kan konstateres, at følgende indsætninger ikke fremgår af opgørelsen på fanen "Lån ind og ud":
Bank | Kontonummer | Dato | Posteringstekst | Beløb |
[finans1] | [...08] | 06-01-2020 | OVERFØRSEL | 5.855 |
[finans1] | [...08] | 22-01-2020 | [person4] | 750 |
[finans4] | [...74] | 31-01-2020 | [person5] | 1.800 |
[finans1] | [...08] | 06-02-2020 | OVERFØRSEL | 5.855 |
[finans1] | [...08] | 02-03-2020 | [person6] | 1.500 |
[finans1] | [...08] | 02-04-2020 | MOBILEPAY: [person7] | 1.125 |
[finans1] | [...08] | 06-05-2020 | OVERFØRSEL | 5.855 |
[finans1] | [...08] | 15-05-2020 | [person8] | 500 |
[finans1] | [...08] | 04-06-2020 | OVERFØRSEL | 5.855 |
[finans1] | [...08] | 06-08-2020 | OVERFØRSEL | 5.855 |
[finans1] | [...08] | 12-08-2020 | OVERFØRSEL | 5.855 |
[finans2] | [...62] | 31-08-2020 | [person9] | 1.000 |
[finans1] | [...08] | 25-09-2020 | FRA [person10] | 1.800 |
[finans2] | [...15] | 09-11-2020 | OVERFØRSEL | 1.000 |
[finans2] | [...15] | 10-11-2020 | [person11], [person12], SIL | 2.000 |
[finans2] | [...15] | 11-11-2020 | OVERFØRSEL | 1.000 |
[finans2] | [...23] | 30-11-2020 | FRA [person13]. ROSC | 3.850 |
[finans2] | [...23] | 30-11-2020 | [person14] | 2.500 |
[finans2] | [...23] | 01-12-2020 | FRA [person15] | 3.000 |
[finans2] | [...15] | 02-12-2020 | [person16] | 1.000 |
[finans1] | [...08] | 16-12-2020 | MOBILAPAY [person17] | 100 |
[finans2] | [...15] | 30-12-2020 | BLOW JOB BETALING 20 | 4.000 |
[finans2] | [...23] | 30-12-2020 | [person14] | 2.500 |
[finans2] | [...62] | 30-12-2020 | HALVDEL AF VORES POK | 700 |
I alt | 65.255 |
Nogle af ovenstående indsætninger fremgår heller ikke af fanen "Alle transaktioner". Fanen "Alle transaktioner" indeholder således ikke alle transaktioner, som fremgår af klagers kontoudskrifter for 2020. Det er Skattestyrelsens opfattelse at opgørelsen på fanen "Lån ind og ud" derfor ikke er fuldstændig.
Til indsætningerne med posteringsteksten "overførsel" samt indsætningen med posteringsteksten "FRA [person10]" har klager oplyst, at det er børnepenge. Der foreligger dog ikke dokumentation for, at det er børnepenge.
Klager har i dokumentet "Budget 2020" oplyst, at hun i 2020 modtog ca. 7.000 kr. i børnepenge om måneden. Ifølge klagers kontoudskrifter, har klager i 2020 modtaget i alt 96.873 kr. i børnepenge:
Børne. Og Ungeydelse | 29.832 kr. |
Børnetilskud | 34.732 kr. |
Børnepenge | 32.309 kr. |
I alt | 96.873 kr. |
Det svarer til gennemsnitligt 8.073 kr. om måneden.
Derudover indeholder fanen "Lån ind og ud" interne overførsler mellem klagers egne konti for i alt 14.000 kr.
Bankkonto | Dato | Tekst | Indsat |
[...62] | 07-12-2020 | [...23] | 4.000 |
[...62] | 07-12-2020 | [...15] | 4.000 |
[...62] | 14-12-2020 | [...23] | 5.000 |
[...62] | 14-12-2020 | [...15] | 1.000 |
I alt | 14.000 |
Det bemærkes desuden, at der ved nogle af udbetalingerne i denne fane står f.eks. "køb af tøj, sko, tasker", "hævet kontant" og "køb af reol". Dette er ikke sammenhængende med at opgørelsen, ifølge navnet på fanen, er en opgørelse over udlån og tilbagebetalinger af lån.
Der er af klagers tidligere repræsentant sendt en opgørelse, hvor resultatet skønsmæssigt er opgjort til 162.087,84 kr. Heri indgik ikke det som klagers tidligere repræsentant oplyste var salg af tøj. Det er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke dokumenteret, at klager har solgt tøj, jf. Skattestyrelsens udtalelse af 22. marts 2024. Af den nu modtagne excel-fil fremgår et resultat på 94.754 kr. Der fremgår ikke nogen forklaring på forskellen mellem disse opgørelser.
Der er fortsat ikke indsendt underliggende dokumentation for resultatet af de enkelte lån. Den senest modtagne opgørelse er ikke fuldstændig, og der er skiftende forklaringer og opgørelser. Det følger af Højesterets dom SKM2008.905.HR, at det påhviler skatteyder at godtgøre at indtægter stammer fra midler der allerede er beskattet eller er undtaget fra beskatning. Under henvisning til foranstående er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det skønsmæssige resultat som Skattestyrelsen har udarbejdet i afgørelsen af 13. september 2022 er det mest retvisende.
Øvrige dokumenter
Det fremgår af tinglysning.dk at klager den 15. august 2013 i forbindelse med bodeling har overtaget halvdelen af sommerhuset beliggende på [adresse1], [...], [by2] fra sin tidligere ægtefælle. Den 15. marts 2018 har klager solgt sommerhuset til tredjemand. Af Portfolio report fra [finans3] fremgår en oversigt over klagers investerede midler gennem [finans3]. Af Budget 2020 fremgår en række indtægter og udgifter samt en madplan.
Det er Skattestyrelsens vurdering at salg af sommerhus i 2018, Portfolio Report fra [finans3] og Budget 2020 ikke er relevant for opgørelsen af fortjeneste af udlån.
Indstilling
Henset til foranstående indstilles det, at den skønsmæssige opgørelse af resultat af finansiel udlånsvirksomhed i afgørelsen af 13. september 2022 fastholdes.
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt principalt nedlagt påstand om, at klagerens resultat udgør 94.754 kr. for indkomståret 2020.
Klageren har subsidiært nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen afgørelse lider af en begrundelsesmangel, der skal medføre afgørelsens ugyldighed.
Klageren har mere subsidiært nedlagt påstand om, at afgørelsen ikke er foretaget rettidigt.
Klageren har til støtte herfor anført følgende:
"(...)
Af hensyn til overskuelighed har vi inkorporeret det i klagen anførte i dette supplerende indlæg.
(...)
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [person18]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2020.
Det støtte herfor gøres det i første række gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, hvorfor den korte ligningsfrist i § 1 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold ikke finder anvendelse.
Det gøres i anden række gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 13. september 2022 lider af så konkret væsentlige begrundelsesmangler, at det skal føre til afgørelsens ugyldighed.
Det gøres i tredje række gældende, at [person18] ikke har drevet finansiel udlånsvirksomhed.
Det gøres i fjerde række gældende, at Skattestyrelsens skønnede forhøjelse er foretaget på et fejlagtigt grundlag, hvilket har ført til et forkert resultat.
Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender vedrørende den korte ligningsfrist og begrundelsesmangler.
(...)
- Vedrørende den korte ligningsfrist.
Det gøres gældende, at den gennemførte forhøjelse af [person18]s skatteansættelse for indkomståret 2020 er ugyldig, idet det gøres gældende, at [person18] er omfattet af reglerne om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018.
Skattestyrelsen har imidlertid genoptaget skatteansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person18] ikke har enkle økonomiske forhold.
Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at skattemyndighederne ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteyders skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
I skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt., er der tillagt skatteministeren en bemyndigelse til for grupper af skattepligtige at fastsætte en kortere frist for ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat end de frister, der gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, der fastsætter en kortere ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold.
Bekendtgørelsens § 1 har følgende ordlyd:
(citering udeladt)
Af bekendtgørelses § 1, stk. 1, fremgår således, at varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat vedrørende en fysisk person med enkle økonomiske forhold skal være afsendt den 1. juli i andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Gennemførelse af ansættelsesændringen skal ske senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret, jf. dagældende bekendtgørelses § 1, stk. 2.
Det følger videre af bekendtgørelses § 1, stk. 1, 2. pkt., nr. 1, modsætningsvist, at bekendtgørelsen alene angår skattepligtige med enkle økonomiske forhold. Hvad der skal forstås ved enkle økonomiske forhold, er negativt defineret i bekendtgørelsens § 2, som angiver, hvornår en person ikke har enkle økonomiske forhold.
Bekendtgørelsens § 2 har følgende ordlyd:
(citering udeladt)
I nærværende sag har Skattestyrelsen anført følgende i udtalelsen af 20. oktober 2022 som begrundelse for fravigelsen af reglerne om kort ligningsfrist har Skattestyrelsen:
(citering udeladt)
Det må formodes, at Skattestyrelsen herved henviser til § 2, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.
Som det fremgår, refererer bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1, til § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, idet en skattepligtig ikke har enkle økonomiske forhold, såfremt vedkommende ikke modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.
Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema er udgangspunktet, at fysiske personer modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.
Bekendtgørelsen oplister imidlertid en lang række situationer, hvor der alligevel ikke modtages årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.
Dette er bl.a. tilfældet, hvor den skattepligtige forventes at skulle give skatteforvaltningen oplysninger om selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, der har følgende ordlyd:
(citering udeladt)
I bekendtgørelsens § 2 oplistes en række situationer, hvor selvstændigt erhvervsdrivende ikke modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse. Disse personer anses imidlertid ikke for at have enkle økonomiske forhold, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort ligningsfrist.
Sammenholdes bekendtgørelsernes bestemmelser kan det ved en ordlydsfortolkning udledes, at i henhold til ordlyden af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1, er det afgørende for, om den skattepligtige anses for at have enkle økonomiske forhold, om den skattepligtige har modtaget et oplysningsskema.
Og i henhold til § 1, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, er det afgørende, om den skattepligtige driver eller forventes at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.
Skattestyrelsen er selv nået til samme konklusion i Den Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit A.A.2.1.1.4 med overskriften "Kort frist", hvor følgende anføres:
(citering udeladt)
Det er således også Skattestyrelsens opfattelse, at en skattepligtig har enkle økonomiske forhold, hvis vedkommende modtager en årsopgørelse.
Videre anføres følgende i Den Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit A.C.2.1.2.1.5.1 med overskriften "Fysiske personer, der modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema":
(citering udeladt)
Af ovenstående ses således, at det afgørende tidspunkt for vurderingen af, hvorvidt en skattepligtig driver eller forventes at drive selvstændig erhvervsvirksomhed - og dermed om den skattepligtige skal modtage oplysningsskema i stedet for årsopgørelse - tilsvarende må være tidspunktet for udsendelsen af opgørelsen for det afsluttede indkomstår.
Således kan Skattestyrelsen ikke efterfølgende begrunde en fravigelse af reglerne om kort ligningsfrist med, at den skattepligtige skulle have haft et oplysningsskema, som Skattestyrelsen har gjort i nærværende sag.
Desuden gøres det gældende, at Skattestyrelsens har angivet en cirkulær begrundelse for, hvorfor Skattestyrelsen finder, at [person18] skulle have haft et oplysningsskema, og således ikke har enkle økonomiske forhold.
Det gøres i den forbindelse gældende, at Skattestyrelsen anfører konkrete objektive grunde, der taler til støtte for, at [person18] ikke havde enkle økonomiske forhold, idet Skattestyrelsen i sagens natur ikke kan lægge en "burde-viden", som hverken Skattestyrelsen eller [person18] burde have haft, til grund for fravigelsen af reglerne.
Det forhold, at Skattestyrelsen efterfølgende er kommet frem til, at [person18] skulle have haft et oplysningsskema i stedet for en årsopgørelse, kan således ikke i sig selv føre til en suspension af fristerne således, at Skattestyrelsen ikke skal iagttage de formelle regler om kort ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018
Det fastholdes således, at [person18] er omfattet af reglerne om en kort ligningsfrist. En ændring af hendes skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 skulle således have været varslet senest den 30. juni 2022. Skattestyrelsen har imidlertid først fremsendt agterskrivelsen den 12. august 2022, hvorfor agterskrivelsen ikke er fremsendt inden for den ordinære frist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Følgelig kan forhøjelserne af [person18]s skattepligtige indkomst i indkomståret 2020 ikke lovligt opretholdes.
2 Vedrørende begrundelsesmangler
Det gøres videre gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af den 8. juni 2022 lider af konkret væsentlige begrundelsesmangler.
Det centrale retsgrundlag for begrundelsesspørgsmålet findes i forvaltningslovens §§ 22-24.
Det følger af forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
Begrundelsen skal ledsage afgørelsen. Heri ligger, at begrundelsen skal fremkomme sammen med afgørelsen, og at dette skal ske obligatorisk, dvs. uanset om der foreligger en begæring herom.
Kravene til begrundelsens indhold følger af forvaltningslovens § 24, som har følgende ordlyd:
(citering udeladt)
Det fremgår således klart af bestemmelsen, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, samt at begrundelsen om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Af Den Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit A.A.7.4.7 med overskriften "Begrundelse" anføres følgende om kravene til begrundelsens indhold:
(citering udeladt)
Begrundelse er en garantiforskrift, og manglende overholdelse heraf fører som udgangspunkt til afgørelsens ugyldighed.
Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 14. november 2016, j.nr. 15-0077959, hvor Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens sagsbehandlingsmangler ikke kunne anses for konkret uvæsentlige.
Landsskatteretten anførte følgende:
(citering udeladt)
Der skal videre henvises til Landsskatterettens afgørelse af 1. september 2022, j.nr. 17-0992622, hvor Landsskatteretten annullerede Skattestyrelsens afgørelse som følge af begrundelsesmangler.
Landsskatteretten anførte bl.a. følgende:
(citering udeladt)
I sagen for Landsskatteretten førte det altså til afgørelsens ugyldighed, at Skattestyrelsens mangelfulde begrundelse havde haft betydning for skatteyderens mulighed for at anfægte afgørelsen - ganske som i [person18]s tilfælde.
(...)
I nærværende sag er ingen af de ovennævnte krav til begrundelsens indhold opfyldt i tilstrækkelig grad.
For det første har Skattestyrelsen ikke i afgørelsen af 13. september 2022 begrundet, hvorfor den korte ligningsfrist ikke finder anvendelse. Efterfølgende har Skattestyrelsen i udtalelsen af 20. oktober 2022 angivet en cirkulær begrundelse for fravigelsen af fristen. Der henvises til bemærkningerne herom ovenfor i afsnit 1.
I forlængelse af ovenstående skal der henvises til, at byretten i SKM2017.530.BR fandt, at Skattestyrelsen skal begrunde, hvis kort frist ikke finder anvendelse, hvis den skattepligtige som udgangspunkt er omfattet af kort frist. Byretten udtalte bl.a. følgende:
(citering udeladt)
I nærværende sag er der på intet tidspunkt redegjort udførligt for det relevante retsgrundlag, som det var tilfældet i ovennævnte sag for byretten. Det gøres således gældende, at Skattestyrelsen begrundelsesmangel må anses for konkret væsentlig.
For det andet har Skattestyrelsen i afgørelsen af 13. september 2022 gennemført en beskatning af avance på finansielle udlån. Skattestyrelsen har imidlertid ikke i afgørelsen angivet, hvilken bestemmelse i kursgevinstloven, der - efter Skattestyrelsens opfattelse - udgør hjemmel for beskatning.
Som følge af Skattestyrelsens væsentlige begrundelsesmangel er det ikke muligt for [person18] at anfægte den materielle del af Skattestyrelsens afgørelse.
Det gøres gældende, at Skattestyrelsens begrundelsesmangler i nærværende sags afgørelse efter en konkret væsentlighedsvurdering skal føre til afgørelsens ugyldighed.
Sammenfattende gøres det således gældende, at Skattestyrelsens afgørelse bør annulleres som følge af begrundelsesmangler, der er så konkret væsentlige, at de reelt har påvirket [person18]s muligheder for at anfægte afgørelsen.
(...)"
Ved møde den 1. februar 2024 med Skatteankestyrelsens sagsbehandlere har repræsentanten og klageren uddybet det i klagen anførte. Repræsentanten anførte, at afgørelsen var ugyldig som følge af manglende henvisning til kursgevinstloven og den korte ligningsfrist. I forhold til den materielle del, anførte repræsentanten, at sagen ikke var oplyst tilstrækkeligt, da gennemsnitsavancen er beregnet på baggrund af få ind- og udbetalinger, samt at der ikke er taget højde for det beregnede privatforbrug.
Klageren forklarede yderligere, at der i indkomståret var solgt en større mængde designervarer, som hun havde fået foræret af tidligere kærester m.v. Disse designervarer var solgt igennem Facebookgrupper, hvortil klageren også havde udlånt penge til andre medlemmer af disse grupper.
Det blev yderligere forklaret hertil, at der ikke var nogle annoncer angående salget af designervarer. Angående låneforholdende anførte repræsentanten, at lånene var rentefrie, men at klageren var begyndt at opkræve 35 procent i årlige omkostninger, da man oplevede at lånene ikke blev tilbagebetalt.
Klagerens repræsentant er den 28. februar 2024 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:
"(...)
Foruden disse nye bilag, vil vi benytte lejligheden til at adressere selve grundpræ-missen i Skattestyrelsens afgørelse.
Skattestyrelsen lægger som afgørende præmis for sin afgørelse til grund, at [person19] har drevet såkaldt finansiel udlånsvirksomhed.
Skattestyrelsen har ganske vist ikke anført nogen hjemmel i kursgevinstloven for beskatning, men det må formodes, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at [person19] er omfattet af kursgevinstlovens § 13, idet man har beskattet [person19] af en arbitrært skønnet nettokursgevinst som personlig indkomst, hvilket der kun er hjemmel til, hvis forholdet kan henregnes pengenæring, jf. personskattelovens § 4, stk. 3.
Når Skattestyrelsen finder, at [person18] har drevet finansiel udlånsvirksomhed, er dette ikke blot forkert, men ligefrem uantageligt.
Såfremt dette var korrekt, havde [person18]s aktivitet en sådan karakter, at hun reelt var en bank, der var omfattet af hvidvasklovens, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 8 smh. Lovens bilag 1, pkt. 2, og at hun skulle godkendes af finanstilsynet, jf. hvidvasklovens § 48.
[person18]s aktivitet med private udlån har ikke været i nærheden af at være omfattet af pengenæringsbegrebet i kursgevinstlovens § 13.
Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at bevisbyrden for, at [person18]s aktivitet udgør pengenæring, påhviler Skattestyrelsen, og at der i praksis typisk kræves en vis tilknytning til det finansielle marked, såfremt en given skatteyder skal anses for pengenæringsdrivende, jf. f.eks. TfS 1996, 887 H, TfS 1999 330 H og TfS 1999 127.
(...)"
Retsmøde
Skattestyrelsen er den 17. juni 2024 fremkommet med følgende erklæringsskrivelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
"(...)
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 13. september 2022.
(...)"
Indlæg under retsmødet
Klageren og klagerens repræsentant uddybede sine anbringender i overensstemmelse med tidligere skriftlige indlæg. Repræsentanten gennemgik på retsmødet særligt materialet af 13. januar 2025.
Repræsentant ændrede under retsmødet sin principale påstand til, at klagerens nettoindtægter for indkomståret 2020 udgør 94.754 kr.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen anførte yderligere, at klageren er omfattet af den lange ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om indsætningerne på klagerens bankkonti i indkomståret 2020 er klagerens private ejendele og private udlån, der i medfør af statsskattelovens § 5, litra a, ikke skal henregnes til indkomsten.
I modsat fald, skal Landsskatteretten tage stilling til, om Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte skønsmæssigt resultat af finansiel udlånsvirksomhed og i givet fald, om der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelser.
Landsskatteretten skal tillige tage stilling til, om den påklagede afgørelse lever op til begrundelseskravet i forvaltningslovens §§ 22 og 24, samt om den er foretaget rettidigt i forhold til skatteforvaltningslovens § 26 og bekendtgørelsen om fysiske personer med enkle økonomiske forhold.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Til indkomsten henregnes ikke salg af den skattepligtiges ejendele for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, litra a.
Ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje, og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud, jf. f.eks. Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.2.
Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Spekulation adskiller sig fra næring ved ikke at have den varige, systematiske karakter, idet spekulation er forbehold nogle få enkeltstående overdragelser, jf. f.eks. Den juridiske vejledning 2023-01, afsnit C.C.2.1.3.3.3.
Det følger af kursgevinstlovens § 13, at hvis personen udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, medregnes gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. dog § 18.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være oplyst, påhviler det, efter omstændighederne, skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.H.
Enhver, der er skattepligtig til landet, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det følger af dagældende bestemmelse i skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).
Det følger af dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 1, at skattepligtige, som er omfattet af regler om pligten til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, skal give oplysningerne i et oplysningsskema ved anvendelse af de digitale kanaler, som told- og skatteforvaltningen anviser.
Såfremt den skattepligtige omfattet af lovens § 5, ikke rettidigt giver told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage skatteansættelsen skønsmæssigt. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 74, stk. 1.
Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner og andre oplysninger på selvangivelsen, som påstås medgået til dækning af privatforbruget. Således kræves køb, salg eller bytte af private effekter normalt godtgjort. Der henvises til SKM2013.748.VLR.
Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbyggede af konkrete opgørelser, f.eks. af bruttoavance. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 20. februar 2006, offentliggjort i SKM2006.152.VLR
Låneforhold skal kunne dokumenteres f.eks. ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR. Ved vurdering af om der er tale om et lån, lægges der vægt på, om der er udarbejdet et lånedokument og om lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsvilkår og rentevilkår i øvrigt kan dokumenteres samt om tilbagebetaling af beløbet kan dokumenteres. Dette kan udledes af SKM2010.509.BR. Derudover følger det af fast praksis, at lånedokumentets indhold skal være bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømmen, hvilket kan udledes af SKM2011.493.ØLR.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Materielt
Der er konstateret indsætninger på klagerens bankkonto, der ikke ses at kunne indeholdes i klagerens indkomst for indkomståret 2020, hvorfor det må lægges til grund, at klageren ikke rettidigt har oplyst sin indkomst.
Da klageren ikke har opfyldt sin oplysningspligt, samt ikke dokumenteret eller opgjort de konstaterede indsætninger på baggrund af anmodning fra Skattestyrelsen, finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten for indkomståret 2020. Der skal herefter tages stilling til det af Skattestyrelsen udøvede skøn over resultat af finansiel udlånsvirksomhed.
I indkomståret 2020 har der været 592 indsætninger på klagerens bankkonti svarende til i alt 1.306.389 kr., som efter Landsskatterettens opfattelse kan henføres til tilbagebetaling af fordringer i form af individuelle gældsforhold, da indsætningerne bl.a. fremgår med posteringstekster som "retur", "lån", "første afdrag af lån" og "tak for lån".
Retten bemærker hertil, at det fremgår af revisorens opgørelse, at klageren har udlånt penge eller solgt brugt tøj til 216 personer i indkomståret 2020.
Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klagerens udlån ved individuelle gældsforhold, henset til, at der er tale om 592 indsætninger og et samlet beløb på 1.306.389 kr., har haft et sådant omfattende og systematisk omfang, at klageren har drevet næringsvirksomhed med finansiering. Retten har yderligere tillagt det vægt, at klageren har fremlagt individuelle gældsbreve, hvortil klageren har haft en væsentlig indflydelse på låneforholdenes nærmere vilkår.
Retten har endvidere tillagt det vægt, at indkomsten har haft en væsentlig betydning for klagerens økonomi, da klageren i indkomståret 2020 har været på overførselsindkomst.
Da klageren i indkomståret 2020 således har drevet næringsvirksomhed med finansiering, påhviler det klageren at godtgøre, at dele af de konstaterede indsætninger angår private udlån og salg af privat indbo, som ikke er omfattet af klagerens næringsvirksomhed, og denne bevisbyrde har klageren ikke løftet.
Retten har lagt vægt på, at der af de fremlagte gældsbreve fremgår, at afdrag på gælden skal meddelelses skriftligt på det enkelte gældsbrev, og at dette hverken forekommer af gældsbrevene eller er dokumenteret ved andre bilag. De fremlagte gældsbreve kan endvidere ikke afstemmes til klagerens bankkonti, hvorfor pengestrømmen for de individuelle gældsbreve ikke kan følges.
Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt konkret dokumentation for salg af designertøj, og at de fremlagte erklæringer ikke kan føre til en ændret vurdering, da erklæringerne er udarbejdet i forbindelse med skattesagen og derfor ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig værdi.
Retten har yderligere lagt vægt på, at erklæringerne omhandler indkomstårene 2020 og 2021, at underskriveren af den individuelle erklæringer, ikke præcist kan huske hvilke genstande, der er købt, eller hvilket beløb der er betalt herfor, samt at der ikke fremgår en dato for det individuelle salg. Retten bemærker endvidere, at flere genstande fremgår som solgt flere gange til samme beløb samt det forhold, at 2 erklæringer er identiske.
De fremlagte håndskrevne noter kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Retten har lagt vægt på, at der ikke af noterne fremgår hovedstol på lånet, samt løbetid eller datering med årstal.
Det forhold, at de fremlagte screenshots fra Messenger ikke indeholder en datering med årstal, gør endvidere, at disse ikke kan føre til en ændret vurdering.
Yderligere finder er retten, at det fremlagte materiale af 13. januar 2025 ikke kan føre til en ændret vurdering. Skattestyrelsen i udtalelsen af 28. februar 2025 konstateret, at opgørelsen er ufuldstændig, hvorfor Landsskatteretten tiltræder, at opgørelsen ikke kan tillægges vægt. Der er endvidere lagt vægt på, at det yderligere fremlagte materiale, ikke har relation til opgørelsen af klagerens lån og udlån.
Landsskatteretten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at ændre det af Skattestyrelsen udarbejdede skøn. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen har skønnet ud fra en beregnet gennemsnitsavance på baggrund af 9 eksempler på ind- og udbetalinger, og at klageren ikke har fremlagt dokumentation for en mere retvisende avance ved udlån.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Formalitet
Retsgrundlaget
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Skattestyrelsen kan ændre skatteansættelsen, hvis varsel er udsendt senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal endvidere være foretaget senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist, hvorefter der alene kan ske ændring af skatteansættelsen, hvis varsel er udsendt senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal endvidere være foretaget inden den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018.
Personer omfattet af den korte ligningsfrist, gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Det fremgår af bekendtgørelsen, at man som udgangspunkt anses for at have enkle økonomisk forhold, hvis man modtager en årsopgørelse og ikke et oplysningsskema.
Landsskatteretten bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har oplyst, at klageren i indkomståret 2020 ikke har modtaget et oplysningsskema, hvorfor Landsskatteretten ligger til grund, at klageren har modtaget en årsopgørelse, som er tilfældet for personer omfattet af den korte ligningsfrist.
Det er imidlertid de reelle omstændigheder omkring en persons økonomiske forhold, der er afgørende for, hvilke regelsæt man er omfattet af.
Henset til at klageren i indkomståret 2020 har drevet næringsvirksomhed, finder retten, at klageren ikke længere har enkle økonomiske forhold og burde således have modtaget et oplysningsskema, hvorfor klageren således ikke er omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018.
Skattestyrelsen har udsendt varsel om ændring af klagerens skatteansættelse den 12. august 2022 og har ved afgørelse af 13. september 2022 foretaget den varslede ændring. Skattestyrelsen har således både varslet og truffet afgørelse inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
På baggrund af ovenstående finder retten, at Skattestyrelsen med rette har genoptaget klagerens skatteansættelse med henvisnings til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Begrundelsesmangel
Retsgrundlaget
Det følger af forvaltningslovens § 22, at afgørelser der meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse.
Det følger endvidere af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, at begrundelsen skal indeholde henvisninger til retsregler afgørelsen er truffet, samt angive de hovedhensyn der har været bestemmende for skønsudøvelsen, hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn. Begrundelsen skal endvidere indeholde en kort redegørelse over sagens faktiske oplysninger, der er tillagt væsentlig betydning.
Tilsidesættelse af begrundelseskravet medfører som udgangspunkt afgørelsens ugyldighed og annullation, men begrundelsesmangler kan undergives en konkret væsentlighedsbedømmelse, således at de ikke kvalificerer de nævnte retsvirkninger. Der henvises til Højesterets domme af 2. juni 2003 og 20. august 2008, offentliggjort i henholdsvis SKM2003.288.HRH og SKM2008.702.HR.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har i deres udtalelse af 22. marts 2024 har anført, at klageren har drevet næringsvirksomhed ved finansiering, som benævnt i den påklagede afgørelse som finansiel udlånsvirksomhed, og at klageren som følge heraf er omfattet af kursgevinstlovens § 13 og statsskattelovens § 5, litra a.
Det forhold, at Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse alene har henvist til statsskattelovens § 4, må derfor anses som en begrundelsesmangel, da der ikke er tilstrækkeligt præcist angivet, i henhold til hvilke bestemmelser i statsskatteloven og kursgevinstloven afgørelsen er truffet.
Selvom begrundelsen fra Skattestyrelsen ikke fuldt ud opfylder kravene i forvaltningsloven, indeholder den dog elementer, som er centrale i afgørelsen. Klageren har på baggrund af Skattestyrelsens sagsfremstilling kunnet konstatere, hvilke hensyn, der har være bestemmende for skønsudøvelsen og den efterfølgende beskatning hos klageren.
Det har endvidere ikke påvirket afgørelsen materielt, at Skattestyrelsen ikke har henvist til statsskattelovens § 5, litra a eller kursgevinstlovens § 13, da klageren ikke har fremlagt dokumentation for de konstaterede forhold.
Efter en konkret væsentlighedsvurdering finder Landsskatteretten, at afgørelsen ikke lider af en konkret væsentlig begrundelsesmangel, der kan medføre afgørelsens ugyldighed.
Det forhold, at Skattestyrelsen ikke har henvist til bekendtgørelsen nr. 1305 af 14. november 2018, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Retten har lagt vægt på, at klageren burde have modtaget et oplysningsskema og derfor ikke længere er omfattet af bekendtgørelsen, men derimod fristerne i skatteforvaltningsloven.