Kendelse af 18-02-2025 - indlagt i TaxCons database den 02-04-2025

Journalnr. 22-0084863

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E og F.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af bopælsattest af 13. april 2021, der er udstedt af [by1] Kommune, at klageren på daværende tidspunkt havde haft adresse uden for Danmark siden den 30. august 2007.

Af klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2007-2012 fremgår det, at [by1] Kommune er registreret som skattekommune. Af årsopgørelsen for indkomståret 2012 fremgår det, at skattepligten ophørte den 1. oktober 2012. Det fremgår desuden, at kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) indgår i skatteberegningen for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Klageren flyttede på ny til Danmark, da han fik arbejde i [virksomhed1] ApS pr. 1. maj 2021. Klagerens repræsentant anmodede den 27. april 2021 om beskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F fra den 1. maj 2021 i forbindelse med ansættelsen hos [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke kan beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F fra den 1. maj 2021, da han har været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"Du har indenfor de seneste 10 år inden 1. maj 2021 været registreret som skattepligtig til Danmark i perioden 1. maj 2011 til 1. oktober 2012. Du har i denne periode været registreret som fuldt skattepligtig jf. kildeskattelovens § 1, stk., 1, nr. 1 (personer med bopæl i Danmark) og skattemæssigt hjemmehørende i USA i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten imellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2.

I folkeregisteret er du registreret udrejst d. 30. august 2007 til USA.

I forbindelse med behandling af din selvangivelse for 2007, har Skat (nu Skattestyrelsen) indkaldt dokumentation til brug for vurdering af, hvorvidt der var enighed omkring skattemæssigt hjemsted i USA. Denne dokumentation var ok.

Der har været registret fuld skattepligt med skattemæssigt hjemsted i USA frem til 01.10.2012, hvor du og din ægtefælle har solgt jeres helårsbolig [adresse1], som I er udrejst fra i 2007.

Din rådgiver gør i forbindelse med ansøgning om registrering på forskerskatteordningen opmærksom på, at daværende revisor i forbindelse med indsendelse af selvangivelsesbrev for indkomståret 2010 har oplyst, at der indsendes selvangivelse for begrænset skattepligtig.

Vi kan ikke se, at der er taget stilling hertil ved indberetning af din selvangivelse, ligesom det ikke er efterprøvet om betingelserne for ophør af fuld skattepligt er opfyldt (bl.a. om ejendommen har været udlejet uopsigeligt fra udlejers siden i min. 3 år).

Der er dannet årsopgørelse ud fra, at du har derfor været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, men skattemæssigt hjemmehørende i USA i 2011 og 2012 (til 01.10.).

...

SKM2020.407.LSR handler om samme problemstilling, nemlig skattepligt i den ekstraordinære periode. Denne afgørelse er principiel, og gælder uanset om der er tale om fuld eller begrænset skattepligtig. Af afgørelsen fremgår det bl.a.:

"For at blive omfattet af denne beskatning er det en betingelse, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5, jf. den dagældende kildeskattelovs § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Det lægges til grund, at klageren i SKATs (nu Skattestyrelsens) systemer var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark indkomstårene 2008-2010 af renteindtægter, og at han modtog grøn check på 1.300 kr. i 2010.

Klageren har således været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 1. oktober 2017, ligesom der er udsendt årsopgørelser i overensstemmelser hermed"...

"Efter de foreliggende og ikke påklagede skatteansættelser for indkomstårene 2008 til 2010 er klageren således skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. I henhold til Landsskatterettens praksis, jf. herved bl.a. Landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM 2020.87LSR, lægges der afgørende vægt på, om en skatteyder i henhold til de for omhandlede år gældende skatteansættelser er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Under henvisning hertil, kan klageren i nærværende sag ikke anses at opfylde de objektive betingelser i kildeskattelovens § 48 E"...

Der henvises desuden til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 omkring skattepligt til Danmark:

Kildeskattelovens § 1, stk. 1:

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

personer, der har bopæl her i landet

1.3. Dine bemærkninger

...

Skattestyrelsens bemærkninger:

Det er ikke korrekt at Skattestyrelsen har oplyst, at der er enighed om, at skattepligten til Danmark er ophørt i forbindelse med udrejse fra Danmark.

Vi skriver, at der er sket undersøgelse af det skattemæssige hjemsted. Altså at der ved udrejse har været fuld skattepligt i begge lande - og man så har indkaldelse dokumentation for at tage stilling til, hvor det skattemæssige hjemsted har været. Det er ikke dokumenteret, at den fulde skattepligt til Danmark har kunnet ophøre, idet du på fraflytningstidspunktet stadig ejede en ejendom i Danmark, som ifølge vores oplysninger ikke har været udlejet uopsigelig i min. 3 år.

Skattestyrelsen er desuden ikke enig i, at vurdering af, om der har forelagt fuld skattepligt i forhold til anvendelse af kildeskattelovens § 48 E skal ske ud fra den underliggende og faktiske realitet - og ikke ud fra den formelle registrering. Registrering på forskerskatteordningen er betinget af, af de objektive regler er opfyldt. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement.

Rådgiver henviser til: "Bindende svar af 4. juli 2019":

...

Et bindende svar afgivet af Skattestyrelsen gælder for den konkrete borger. Sager af principiel karakter behandles af Skatterådet og derfor vurderes det ikke, at den individuelle afgørelse om bindende svar er et udtryk for praksis generelt.

Det følger af lighedsgrundsætningen, som er et u-lovbestemt forvaltningsretligt princip, at personer med identiske omstændigheder skal modtage identiske afgørelser. Det er ikke muligt at støtte ret på en myndighedsafgørelse, hvis denne er i modstrid med den generelle praksis og er fordelagtig for borgeren, således at denne stilles bedre end andre. Der henvises til TfS 1995.483.HD, hvor en rutebilchauffør ikke var berettiget til fradrag for udearbejde, til trods for at chauffører ansat ved samme rutebilselskab havde opnået fradrag.

Det er vores opfattelse, at forskelsbehandlingen fra det bindende svar ikke er usaglig, idet den enkelte afgørelse er i modstrid med den generelle praksis på området.

Landsskatteretten, som er en trinhøjere retskilde end et enkeltstående bindende svar behandlet af Skattestyrelsen, har dog i nyere afgørelser SKM2020.87.LSR af 7. februar 2020 samt SKM2020.407.LSR af 2. juli 2020 taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt årsopgørelser er et relevant retsfaktum, når det skal vurderes om betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 er opfyldt. Der foreligger i dag en klar praksis fra Landsskatteretten om, at der ikke er hjemmel i loven til at se bort fra gældende årsopgørelser.

Som følge heraf er Skattestyrelsen forpligtet til at følge den af Landsskatteretten anførte praksis og må ikke afvige fra denne.

Rådgiver henviser til Byretsdom, BS. [sag1] afsagt af Retten i [by2]:

...

Skattestyrelsen bemærkninger:

Skattestyrelsen mener ikke, at dommen kan have direkte virkning på praksis i forhold til kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

For det første så behandler dommen spørgsmålet om skattepligtsvurderingen i forhold til efterbeskatningskravet. Sidstnævnte var en betingelse som sagde, at når en højtlønnede havde opbrugt sine 3 år på ordningen, kunne vedkommende blive i Danmark i indtil 4 år yderligere, før der var krav om, at de første 3 år skulle omgøres til almindelig beskatning. Dommen behandler derfor slet ikke spørgsmålet i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1. For det andet, så kan den analoge fortolkning (ved at bruge argumenterne fra byretsdommen og overføre det til en anden problematik) ikke 'overrule' den praksis der er anlagt af Landsskatteretten. Skattestyrelsen er forpligtiget til at følge Landsskatterettens anførte praksis.

Rådgiver henviser til LSR: 20-0005000:

...

Skattestyrelsens bemærkninger:

LSR 20-0005000 omhandler en sag i 2019, hvor Skattestyrelsen har påstået at skattepligten indtrådte på grund af et ferieophold og at skatteyder havde tilmeldt sig CPR på en kollegas adresse, hvor han aldrig har taget ophold. Der har LSR naturligvis ret i, at skattepligten først indtræder, når der reelt tages ophold i en bolig, som skatteyder har til sin rådighed, henset til realitetsvurderingen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 sammenholdt med § 7, stk. 1.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 26 er heller ikke sprunget, så der er rig mulighed for at foretage en realitetsvurdering i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og ændre indtræden af skattepligt (ikke se bort fra en skattepligt).

Skattestyrelsen mener ikke, at sagens omstændigheder i LSR 20-0005000 kan sidestilles med nærværende sag, da det vedrører andre faktiske omstændigheder og retsgrundlaget er kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kildeskattelovens § 7, stk. 1 og skatteforvaltningslovens § 26.

De af rådgiver nævnte domme behandler ikke den relevante retsregel i denne sag. Vi mener ikke, at man kan overføre analoge fortolkninger fra domme der vedrører spørgsmålet om efterbeskatning efter (dengang) kildeskattelovens § 48 E, stk. 8 med videre. Der er allerede etableret en fast praksis og fortolkning af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3. Øvrige fortolkninger fra andre regler er derfor ikke værdifulde fortolkningsbidrag, når de strider imod praksis.

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ved vurdering af om beskatning kan ske efter kildeskattelovens §§ 48 E-F, må du ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen have været skattepligtig til Danmark efter de almindelige danske skatteregler. Se kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Registrering på forskerskatteordningen er betinget af, af de objektive regler er opfyldt. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement.

Du har indenfor de seneste 10 år forud for ansættelsen i perioden 01. maj 2011 - 01. oktober 2012 stået registreret som fuldt skattepligtig i Danmark (skattemæssigt hjemmeførende i USA).

Da du har været skattepligtig til Danmark efter de almindelige danske skatteregler inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 1. maj 2021 ved [virksomhed1] ApS, opfylder du ikke betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 3. november 2022 fastholdt indstillingen og udtalt følgende:

"Borger står registreret med fuld skattepligt i indkomstårene 2011-2012 efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.1 (og dobbeltdomicileret med skattemæssigt hjemsted i bopælsland). Der er på årsopgørelserne for indkomstårene indeholdt kompensation for forhøjede afgifter (grøn check).

...

Skattestyrelsen er ikke enig i at opfyldelsen af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 beror sig på en realitetsvurdering af, hvorvidt den anmodende, materielt, har været skattepligtig til Danmark i de seneste 10 år forud for ansættelsens påbegyndelse. Resultatet af en sådan realitetsvurdering, i forbindelse med behandlinger af anmodninger om forskerskatteordningen, vil blive at det præceptive regelsæt beskrevet i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, reelt sættes ud af kraft. Årsopgørelser er afgørelser i forvaltningslovens forstand og skal påklages jf. den medfølgende klagevejledning inden for de gældende frister. Repræsentanten beder, jf. ovenstående, Skattestyrelsen fravige de præceptive bestemmelser i skatteforvaltningsloven og foretage en vurdering af borgers individuelle forhold, i vurderingen af om borgeren opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1. Disse forhold kan og må ikke tillægges vægt, da det objektive regelsæt, beskrevet i kildeskattelovens §§ 48 E-F, ikke hjemler Skattestyrelsen at realitetsbehandle et indkomstår i den ekstraordinære ansættelsesperiode. Om sammenhængen mellem kildeskattelovens §§ 48 E-F og fristreglerne i skatteforvaltningsloven udtaler Østre landsret i SKM2022.528.ØLR:

"Skatteforvaltningslovens udførlige fristregler og vide muligheder for ekstraordinær genoptagelse findes at indebære, at foretagne skatteansættelser, der ikke er ændret indenfor de angivne frister, skal lægges til grund ved vurderingen af den skattepligtiges skattemæssige forhold, medmindre der som i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3 og 4, er udtrykkelig hjemmel til at se bort herfra.

Kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, nr. 3, findes efter sin ordlyd og forarbejdes ikke at indeholde hjemmel til at se bort fra tidligere skatteansættelser, der ikke er ændret efter skatteforvaltningslovens regler om ordinær og ekstraordinær genoptagelse".

Repræsentanten henviser til LSR af 18.03.2021, Journalnr. 20-0005000 og påstår at omstændighederne i denne er sammenlignelige med omstændighederne i nærværende sag.

Skattestyrelsen er ikke enige heri. Afgørelsen omhandler en sag i 2019, hvor Skattestyrelsen har påstået at skattepligten indtrådte på grund af et ferieophold og at skatteyder havde tilmeldt sig Folkeregisteret på en kollega adresse, hvor han aldrig har taget ophold. Der har LSR naturligvis ret i, at skattepligten først indtræder, når der reelt tages ophold i en bolig, som skatteyder har til sin rådighed, henset til realitetsvurdering i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 sammenholdt med § 7, stk. 1.Fristen i skatteforvaltningslovens § 26 er heller ikke sprunget, så der er rig mulighed for at foretage en realitetsvurdering i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og ændre indtræden af skattepligt (ikke se bort fra en skattepligt).

BS. [sag1] af sagt af Retten i [by2]: Repræsentanten henviser til Skattestyrelsens forpligtigelse til at følge principper om trinhøjere retskilder, og mener at denne dom er afgørelse i denne henseende, da sagen har været igennem hele det administrative klagesystem.

Skattestyrelsen mener ikke, at dommen kan have direkte virkning på praksis i forhold til kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Borger er jf. sine gældende skatteansættelser ansat med fuld skattepligt i indkomstårene 2011 og 2012. Der er anmodet om ekstraordinær genoptagelse for disse indkomstår. Der er givet afslag herpå ved afgørelse af 14. juli 2022. Borger opfylder derved ikke det objektive kriterie beskrevet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 ved sin ansættelses påbegyndelse den 1. maj 2021."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren beskattes efter kildeskattelovens §§ 48 E-F fra den 1. maj 2021.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"[person1], dennes ægtefælle og børn har været bosiddende i udlandet siden 30. august 2007.

Hele familien udrejste sammen og opgav dansk bopæl for at følge [person1], der som led i sin karriere skulle arbejde for forskellige medicinalvirksomheder, herunder i [virksomhed2]-koncernens datterselskab i USA på US lokal ansættelseskontrakt.

...

Alle bopæle (RESIDENCE) har siden august 2007 været i udlandet i de forskellige lande, og [person1] har ingen bopælsbegrundende relation haft til Danmark og heller ikke haft noget ophold i Danmark siden udrejsen i august 2007.

[person1] har ingen subjektiv hensigt om at have bopæl i Danmark siden udflytningen den 30. august 2007, så det subjektive forhold om opgivelse af bopæl er også dokumenteret. Dette ændrer sig først den 16. april 2021, hvor han alene indrejser til Danmark og etablerer bopæl i den hensigt at påbegynde job i Danmark med tiltrædelsesdag den 1. maj 2021.

[person1] har ved sin faktiske udflytning pr. 30. august 2007; ved registreringen om fraflytning i

Folkeregister/Borgerservice; ved fraflytningsselvangivelse som er efterfulgt af selvangivelser for begrænset skattepligt meget klart og utvetydigt tilkendegivet, at der var tale om fuld og effektiv opgivelse af bopæl i Danmark. Hele forløbet viser, at han og familien allerede fra 2007 ikke længere havde nogen hensigt at bevare bopæl i Danmark. De har alle været varigt adskilt fra Danmark siden 2007.

Skattestyrelsen har hele tiden haft denne viden, og det er bevisfast. Skattestyrelsen har også indrømmet og anerkendt dette bevisfaktum.

...

[person1]' fulde skattepligt ophørte materielt, da han frameldte sig folkeregisteret, fraflyttede Danmark pr. den 30. august 2007, hvor han blev fuldt skattepligtig i USA, se bilag 10, fra myndighederne i [...].

Vores klients tidligere revisor anfører i brev af 19. december 2007 indsendt til Skattestyrelsen:

"Idet boligen i Danmark forsøges udlejet, og nøglen er afleveret til et udlejningsbureau, er det vores opfattelse, at boligen ikke er til rådighed for vores kunder. Der skal derfor ikke betales ejendomsværdiskat."

-	Der selvangives herefter i overensstemmelse hermed, ligesom der ikke siden har været opkrævet ejendomsværdiskat for ejendommen, grundet netop det forhold, at ejendommen har været afskåret deres rådighed ved udlejning.
-	Derudover skal vi henvise til vedlagte selvangivelsesbrev fra [person1]' tidligere revisor for indkomståret 2010, hvor der blev indgivet selvangivelse for begrænset skattepligt, bilag 11.
-	Der blev dog herefter fra dengang SKAT fejlagtigt dannet en årsopgørelse med registrering af forkert skattepligtsstatus, hvor [person1] blev registreret som fuld skattepligtig.
-	Dette skete endda på trods af, at Skattestyrelsen forinden havde fastsat [person1]' indkomst efter et skøn, dvs. ved taksation, og derved havde foretaget egentlig sagsbehandling af dette indkomstår.
-	Vi henviser til årsopgørelsen 2010, nr. 1, bilag 12 samt SKATs forslag til afgørelse, bilag 13.

Faktum i denne sag er krystalklart og uomtvisteligt.

Skattestyrelsen skriver i afgørelsen af 14. juli 2022 side 4 af 8:

"Din tidligere repræsentant har for såvel 2010 og 2011 indsendt selvangivelse for begrænset skattepligt.

Skattestyrelsen erkender, at der er sket myndighedsfejl i forbindelse med behandlingen af disse selvangivelser og dermed er betingelsen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 8 opfyldt."

Skattestyrelsen har dog dette til trods ikke villet give genoptagelse grundet SFL § 27, stk. 2 og har heller ikke villet dispensere fra 6 måneders reglen. Det er i sig selv culpøs administrativ adfærd. Se videre neden for.

Indholdsmæssigt og tolkningsmæssigt - skal KSL § 48 E-beskatningen accepteres

Skattereglerne skal fortolkes efter faktum, og skattemyndighederne kan ikke ved culpøse fejlregistreringer skabe en anden virkelighed.

Allerede fordi selvangivelser er helt korrekte og dette mere end 10 år tilbage, og at skattepligten er ophævet, de facto og alt er korrekt selvangivet - også via rådgivere m.v. Så vil der skulle tillades forskerbeskatning - allerede uden diskussion om genoptagelsesregler, da selvangivelserne er korrekte og tilstrækkelige til at sikre, at "10 års karenskravet" er opfyldt.

Vi skal i forlængelse heraf i øvrigt henvise til Landsskatterettens afgørelse, LSR af 18.03.2021, hvor Landsskatteretten i deres begrundelse for afgørelsen beskriver betingelserne for anvendelse af forskerskatteordningen, herunder vurderingen af skattepligtskriteriet:

...

Som det ses af ovennævnte afgørelse, skal der i relation til kriteriet om skattepligt foretages en vurdering af, hvorvidt den pågældende persons skattepligt reelt har været ophørt. Her refereres til nugældende cirkulære til kildeskatteloven, jf. cirkulære nr. 135 af 04/11/1998, som beskriver bopælskriteriet i relation til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsen anfører samstemmende hermed i Den Juridiske Vejledning, Afsnit C.F.1.2.3 Hvornår ophører skattepligten ved fraflytning?

"I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Se f.eks. TfS 1991, 132 LSR ag SKM2016.168.BR, hvor der var en skærpet bevisbyrde for, at personen var fraflyttet. Se også SKM2019.118.BR."

Konklusioner for [person1]

I nærværende situation hersker der ingen tvivl om, at vores klient hverken ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at han har haft til hensigt at have bopæl her i landet. Tværtimod har han netop ved sin fraflytning fraskrevet sig rådigheden over sin hidtidige bolig i Danmark ved udlejning heraf samt overdragelse af nøgler. Han har i øvrigt tilkendegivet, at han ikke længere har haft nogle hensigter om at have hjemsted i Danmark.

Vores klient har substansmæssigt og formelt ophævet sin skattepligt, jf. også gældende cirkulære til kildeskatteloven 1988, nr. 135 af 4/11 pkt. 2 og 3:

...

Vores klient og dennes familie har notorisk ikke været i Danmark siden udrejsen grundet travle jobs i udlandet.

Dertil kommer, at vores klient også til enhver tid har kunnet dokumentere sin skattepligt til udlandet, hvilket også er et bevisløft som er sket allerede fra day one i 2007 - og cirkulæret til KSL siger også følgende:

4 ... Kan skatteyderen på anden vis føre bevis for indkomstbeskatning til fremmed stat, er dette tilstrækkeligt.

Vi skal i øvrigt gentage over for Skattestyrelsen, at de anførte afgørelser;

-	Bindende svar af 4. juli 2019, jeres sagsnr. [sag2], bilag 14.
-	Retten i [by2] under BS.nr. [sag1] - vedrørende "substans over form" og fejlregistreringer, bilag 15.

Som begge viser, at det er realiteten, der er afgørende, og hvis man opfylder kriterierne for beskatning efter KSL § 48 E og F, så skal der ikke ske hindringer af dette grundet fejlregistreringer eller andre krav om reaktion mod skattemyndighedens formalia fejl eller andet.

Begge ovennævnte sager vedrører et i det væsentlige spørgsmål om, hvorvidt en formel forkert skattepligtsregistrering i strid med de faktiske forhold skulle tillægges betydning i relation til beskatningen efter kildeskattelovens § 48 E.

l begge sager anerkendte selve Skatteministeriet, at afgørelsen af, om en person har været fuld skattepligtig til Danmark i forhold til kildeskattelovens § 48 E, udelukkende skal ske ud fra en afvejning af, om personen faktisk og i realiteten opfylder et af kriterierne i kildeskattelovens § 1 for fuld skattepligt eller ej.

Begge afgørelser gik helt uden om genoptagelsesreglerne, idet man ganske simpelt fandt "trækordningsreglerne" i KSL § 48 E opfyldt, og derfor tilstrækkelig hjemmel til at kildetræk skete efter KSI § 48 E.

Det er underordnet, om personen formelt (og fejlagtigt} er registreret som fuld skattepligtig, når dette viser sig at være en klar myndighedsfejl.

I denne sag for [person1] har SKAT selv rodet rundt i "koder" bag begreberne "bopæl og hjemmehør" - men har godkendt selvangivelserne som klart og utvetydigt viser effektivt bopælsophør.

Der er derfor ikke yderligere krav, der kan stilles, og hertil bemærkes at hele familien er flyttet, og bopæl er 100 % opgivet allerede i 2007, dette var tilmed med "tilbageværende hustru og børn" anerkendt i Brønnersagen TfS 1986.299 ØLD.

Hvis de faktiske forhold utvivlsomt - som i nærværende sag - viser, at personen var udrejst og ikke længere har/havde en bopæl til rådighed i Danmark, så er personen ikke fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, nr. 1 - og dette uanset SKAT har registreret et hjemmehør i USA.

I nærværende sag for [person1] (klager) er der tilmed slet ingen forkerte beløbsmæssige selvangivelsesforhold, idet alt er korrekt selvangivet, og dette længere end 10 år tilbage. Han har ikke haft nogen anledning til at ændre noget hverken de facto eller de jure.

Vi henviser til Skattestyrelsens forpligtigelse til at følge princippet om trinhøjere retskilder, ifølge hvilket en trinhøjere regel går forud for lavere retskilder.

Her er i øvrigt særligt byretssagen afgørende, da denne sag har været igennem hele det administrative klagesystem og efterfølgende behandlet ved de civile domstole, hvor selve Skatteministeriet via Kammeradvokaten førte sagen.

Konklusion

Der skal derfor i nærværende klagesag i overensstemmelse med faktum og med realitet og med administrative og domspraksis træffes afgørelse om, at vores klient opfylder kriterierne for anvendelse af forskerskatteordningen.

...

Afsluttende skal fremhæves, at med lov skal land bygges, og her har myndighederne begået så klare fejl, at det på ingen måde kan hindre Titus/klager i at anvende forskerbeskatningen.

Han opfylder samtlige kriterier i KSL § 48 E og F, og han er tilrejst Danmark midt i april 2021 og startede job 1. maj 2021, og dette var også inden for 1 månedsreglen i KSL § 48 E og F, og da det er mere end 10 år siden, at [person1] sidst havde haft skattepligt til Danmark, så skal Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at forskerbeskatningen (KSI § 48 E og F) anvendes."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"Substans er klar - der er sket fraflytning for langt mere end 10 år siden.

[person1] var fraflyttet, og han har ikke været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 fra fraflytningstidspunktet i 2007 frem til tilflytningstidspunktet i 2021.

Ordlyden er følgende i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1:

Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

1)	den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig

efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2 jf. dog stk. 5 og 6,

Ordlyden er følgende i kildeskattelovens § 1, nr. 1:

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1)	personer, der har bopæl her i landet,

[person1] og familien opgav sin/deres bopæl i Danmark i 2007. Som nævnt har [person1]' ejendom været udlejet fra 2007 og frem til salget af ejendommen i 2012.

Nøglerne har været overgivet til udlejningsbureau, og [person1] har ikke betalt ejendomsværdiskat siden 2007, dette fordi ejendom har været udlejet og dermed ikke til rådighed for [person1] og familien.

-	I 2007 er der betalt ejendomsværdiskat frem til fraflytningstidspunktet.
-	I 2008 er ejendommen ubeboelig i 60 dage og udlejet i de resterende 300 dage.
-	I 2009 er ejendommen registreret udlejet hele året.
-	I 2010 er ejendommen registreret udlejet hele året.
-	I 2011 er ejendommen registreret udlejet hele året.
-	I 2012 er ejendommen registreret udlejet hele året.

Faktum er fast. Bopælen er bevisfast og endeligt opgivet. Det kan ikke diskuteres, og der er ikke tale om, at Skattestyrelsen skal foretage noget skøn.

Vi skal i øvrigt henvise til, at Skattestyrelsen har været vidende om - og registreret, at han har været bosiddende i udlandet år for år - se bilag 1, uddrag af årsopgørelserne 2007-2012.

Vores klient har ikke fejl-selvangivet og her heller ikke fejlregistreret noget. Det er Skattestyrelsen som begår fejl, og det indrømmes allerede i sagsudtalelserne.

Skattestyrelsens fejlagtige registrering er ligegyldig i forhold til det bevisfaste faktum i sagen.

Skattestyrelsen kan - og skal ikke - holde sig til en registrering, som end ikke har baggrund i virkeligheden, og dette er navnlig med henvisning til, at Skattestyrelsen i øvrigt erkender, at der med sagsbehandling af [person1]' selvangivelser og registreringen som fuld skattepligtig er tale om myndighedsfejl.

Når Skattestyrelsen erkender, at der er sket myndighedsfejl i forbindelse med behandling af selvangivelserne for 2010 og 2011, må Skattestyrelsen samtidig erkende, at bopæl i Danmark var opgivet, hvis ikke allerede i 2007, så i hvert fald fra begyndelsen af 2010, hvor der indgives selvangivelse for begrænset skattepligt - med det resultat, at [person1] var begrænset skattepligtig fra denne dato. Dette fuldstændig i overensstemmelse med faktum og realitet.

Vi skal, foruden de i klagen anførte afgørelser, Bindende svar af 4. juli 2019, jeres sagsnr. [sag2] samt Retten i [by2] under BS.nr. [sag1], henvise til SKM 2019.246.SR, bilag 2, hvor Skatteyderen ønskede at anvende forskerskatteordningen.

I sidstnævnte sag ophørte spørgers fulde skattepligt i 2005, men han blev fejlagtigt registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 2007-2010.

Skatterådet fandt, at spørger opfylder betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, de seneste 10 år forud for den påtænkte ansættelse i Danmark.

I denne sag havde spørgeren modtaget grøn check for indkomståret 2010.

Spørgeren havde dog, ligesom [person1], kunne dokumentere at være bosiddende i udlandet siden fraflytningstidspunktet.

Skattestyrelsen bemærker, at det fremgår af de faktiske omstændigheder, at spørgeren ikke har været skattepligtig, til Danmark som nævnt i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3. nr. 1, siden han fraflyttede Danmark.

Den omstændighed, at spørgeren ved en fejl er blevet registreret som fuldt skattepligtig i perioden 2007-2010, ses ikke at kunne begrunde, at spørgeren ikke opfylder betingelsen I kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, om at have været ude af dansk skattepligt Inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen.

Med andre ord: den formelle (fejlagtige) registrering er betydningsløs.

[person1] har aldrig haft subjektiv hensigt om at have bopæl i Danmark siden han og familiens udflytningen den 30. august 2007, så det subjektive forhold om opgivelse af bopæl er også dokumenteret. Dette ændrer sig først igen den 16. april 2021, hvor han alene indrejser til Danmark og etablerer bopæl i den hensigt at påbegynde job i Danmark med tiltrædelsesdag den 1. maj 2021.

10 års karensperioden efter KSL § 48 E er klart opfyldt for [person1], og han skal tilkendes sin ret til at anvende forskerordningen.

[person1] har ved sin faktiske udflytning pr. 30. august 2007; ved registreringen om fraflytning i Folkeregister/Borgerservice; ved fraflytningsselvangivelse som er efterfulgt af selvangivelser for begrænset skattepligt meget klart og utvetydigt tilkendegivet, at der var tale om fuld og effektiv opgivelse af bopæl i Danmark. Hele forløbet viser, at han og familien allerede fra 2007 ikke længere havde nogen hensigt at bevare bopæl i Danmark.

De har alle været varigt adskilt fra Danmark siden 2007.

De tre ovennævnte sager vedrører det væsentlige spørgsmål om, hvorvidt en formel forkert skattepligtsregistrering i strid med de faktiske forhold skulle tillægges betydning i relation t il beskatningen efter kildeskattelovens § 48 E.

Alle sagerne viser, at det er realiteten, der er afgørende, og hvis man opfylder kriterierne for beskatning efter KSL § 48 E og F, så skal der ikke ske hindringer af dette grundet fejlregistreringer eller andre krav om reaktion mod skattemyndighedens formalia fejl eller andet.

Konklusion: Vi skal derfor fastholde, at der skal foretages en behandling af [person1]' anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen med baggrund i faktum og realitet."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens repræsentant har den 6. januar 2023 fremsat følgende supplerende bemærkninger:

"Vi skal med dette indlæg henvise til afgørelserne omtalt i tidligere fremsendte brev af den 14. november 2022, BS-23633/2021-OLR og BS-40625/2021-ØL, nu offentliggjort SKM2022.615.ØLR, vedlagt som bilag 1.

Med denne Østre landsretsdom er det helt klart, at vores klient - [person1] - så meget desto mere skal gives adgang til anvendelse af forskerbeskatningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Det kan opsummeres:

-	Vores klient er udrejst med hele sin familie i 2007.
-	Vores klient har siden været uden bopæl i Danmark og har kontinuerligt været bosat i udlandet med sin familie og dette helt frem til indrejse i Danmark igen i maj 2021.
-	10 års "karenskravet" er længe opfyldt for [person1].
-	Vores klient har via revisionsfirmaet [virksomhed3] selvangivet korrekt som udrejst, jf. ex. også i 2010 og 2011 med kun lidt begrænset skattepligt ad fast ejendom, (hvilket ikke er diskvalificerende for forskerbeskatning).
-	Skattestyrelsen har indrømmet i nærværende sag, at det er Skattemyndigheden, der har begået fejl, da [person1] har gjort alt det han skal efter skattekontrolloven, kildeskatteloven m.v., jf. således:

...

Der er hermed klar adgang for [person1] til at anvende forskerskatteordningen."

Repræsentanten har den 7. marts 2023 fremsat følgende bemærkninger:

"Herudover henviser vi til nyligt offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten, LSR2023.22-0017328, bilag 1.

...

I lighed med nærværende sag for vores klient, [person1], kan fejlregistreringer, herunder i forbindelse med sagsbehandling af selvangivelser for begrænset skattepligt, m.v. ALDRIG bebrejdes [person1].

Af disse årsager skal [person1] - dersom tidligere fremsendte principale og subsidiære påstand ikke kan tiltrædes - i ALLE tilfælde tillades ekstraordinær genoptagelse af de respektive indkomstår med henblik på rettelse af fejlagtige registreringer, så rent formelle registreringer tilpasses faktum og realitet- dette i overensstemmelse med vores klients anmeldelse af fraflytning og efterfølgende selvangivelser for begrænset skattepligt."

Den 1. marts 2024 har repræsentanten fremsat følgende bemærkninger:

"Højesteret afgjorde den 2. februar 2024 tre selvstændige højesteretssager vedrørende fortolkningen af, hvornår forskerskatteordningen finder anvendelse, samt hvornår der er tale om særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Sagerne adskiller sig i det faktuelle og reelle væsentligt fra vores klients sag, da omstændighederne og substans adskiller sig på afgørende områder.

Højesteretsdommene kan derfor ikke anvendes direkte i nærværende sag, udover ved en modsætningsslutning, der taler for, at vores klient kan anvende forskerskatteordningen.

Vi uddyber straks nedenfor, og fastholder vores klagegrunde samt ønsket retsmøde i sagerne.

Ad højesteretssagerne, BS-30300/2023-HJR, BS-44692/2022-HJR og BS-44771/2022-HJR

Angående Kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1

Højesteret lægger i afgørelserne vægt på, at skatteyder ikke på nogen måde havde rettet henvendelse til skatteforvaltningen, der gjorde Skattestyrelsen i stand til at foretage afsluttende ansættelse.

...

Vores klients sag adskiller sig meget klart faktuelt fra sagerne BS-30300/2023-HJR, BS-44692/2022-HJR og BS-44771/2022-HJR, da der for vores klient er givet oplysning om bopælsopgivelse samt indgivet selvangivelse for begrænset skattepligt fra og med 2010.

-	Vi henviser til brev af 19. december 2007, hvor der oplyses om bopælsopgivelse, som indsendt til Skattestyrelsen af hans tidligere revisor.
-	Yderligere henvises til brev af 16. april 2012, hvor der indgives selvangivelse for begrænset skattepligt for 2010.

Skattestyrelsen er i besiddelse af disse breve.

Hertil skal dog samtidig bemærkes, at Skattestyrelsen allerede i forbindelse med fraflytningen testede den amerikansk indtrådte skattepligt for [person1]. Hele familien var flyttet til USA grundet [person1]´ arbejde i amerikansk selskab.

10 års reglen er klart opfyldt for [person1], og derfor kan han ikke nægtes adgang til forskerbeskatningen."

Ved møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler henholdt repræsentanten sig til det, der er anført i tidligere indlæg.

I brev af 14. juni 2024 har repræsentanten fremsat følgende bemærkninger:

"Bemærkninger til referat af møde den 3. juni 2024

Vi er enige i det af sagsbehandleren anførte, idet vi kun har nedenstående tilføjelser.

-	Af mødereferatet nævnes Skattestyrelsens henvisning til servicebrev for 2011, hvoraf det fremgår, at SKAT havde registreret vores klient som fuldt skattepligtig. Vi henviser til vores uddybende kommentarer ad dette nedenfor.
-	Af mødereferatet nævnes kortfattet den skønsmæssig ansættelse af vores klients indkomst (taksation) foretaget af Skattestyrelsen for 2010. Det er vores opfattelse, at taksationen er afgørende for sagen, og derfor uddyber vi straks nedenfor.

Den skønsmæssige fastsættelse af vores klients indkomst i 2010 - taksation

Det er ubestridt i sagen, at Skattestyrelsen har anerkendt myndighedsfejl ved dannelse af årsopgørelsen for 2010.

Skattestyrelsens ansvar skærpes af det forhold, at Skattestyrelsen netop for indkomståret 2010, hvor vores klient via sin revisor indgav selvangivelse for begrænset skattepligt, havde udsendt en taksationsskrivelse forinden og derved skønsmæssigt taget stilling til hans ansættelse.

Vi henviser til Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende taksation (CIR nr. 8 af 13/01/1988):

...

Som det fremgår heraf, skal der foretages et skøn ud fra en realistisk bedømmelse, ligesom Skattestyrelsen i sådanne situationer er forpligtet til at tage hensyn til de i sagen foreliggende oplysninger.

Det fremgår også af Skattestyrelsens egen Juridiske Vejledning afsnit A.C.2.1.4.4.

Skattestyrelsen burde derved under alle omstændigheder have taget stilling til hans skattepligtsregistrering og efterfølgende - da der blev indsendt korrekt selvangivelse for indkomståret - have registreret den korrekt i deres systemer.

Særligt henset til, at der i sådan situation foretages reel sagsbehandling, som skal overholde officialprincippet om inddragelse af alle relevante oplysninger, jf. også Skattestyrelsens egen Juridiske Vejledning afsnit A.A.7.4.3:

...

Taksationsskrivelsen er dateret den 3. november 2011.

Skattestyrelsen havde indblik i det afgørende forhold, at vores klient allerede på daværende tidspunkt havde været udrejst i mere end 4 år samt indsigt i hans udenlandske adresseregistreringer.

Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 16. maj 2024

Vi fastholder fuldt ud det tidligere angivne.

Vi fastholder også vores principale påstand om, at der skal foretages en materiel vurdering af, om betingelserne i kildeskattelovens §§ 48 E-F er opfyldt, idet vores klient har opfyldt samtlige formelle og materielle betingelser for at anvende forskerskatteordningen. Det er ubestridt i sagen.

Ved nægtelse af vores klients anvendelse af forskerbeskatningsordningen, trods vores klients opfyldelse af samtlige formelle og materielle krav, sættes form over substans, hvilket er i strid med kravet om saglig sagsbehandling.

Nedenfor er vores bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

Særligt ad bopælsopgivelse

Skattestyrelsen henviser i deres udtalelse, nederst på side 1, til deres tidligere udtalelse af 2. november 2022 samt til forslag af 29. marts 2022 angående oplysninger omkring udlejning af vores klients tidligere ejendom samt til betragtninger omkring ejendomsværdiskat.

Vores klient har tidligere fremsendt udlejningsaftale og nøgleoverdragelse til udlejningsselskab, samt selvangivet i overensstemmelse hermed.

Ved vurdering af, om skattepligten ophører ved fraflytning, kan Skattestyrelsen ikke isoleret holde sig til 3-års-reglen, som alene er en vejledende administrativ praksis.

3-års-reglen har ikke lovkraft, og det vil være brud på forbuddet mod skøn under regel kun at henholde sig til den praksis.

Vi henviser til tidligere fremsendte lovmotiver til kildeskattelovens § 1, som tydeligt angiver, at der ved vurderingen af, om skattepligten til Danmark er ophørt, også skal inddrages subjektive momenter.

Derudover henviser til Skattestyrelsens egen Juridiske Vejledning, afsnit C.F.1.2.3 (...)

Skattestyrelsen angiver også følgende på side 3 og 4:

"Repræsentantens brev af 1. marts 2024

Der henvises til tre Højesteretsdomme af 2. februar 2024 vedrørende fortolkningen af, hvornår forskerskatteordningen finder anvendelse, samt hvornår der er tale om særlige omstændigheder efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det er klagerens tidligere revisor, der har tilkendegivet, at klageren har bevaret boligen i Danmark, som er udlejet og at klageren således fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark.

Selvom klagerens tidligere revisor for 2010 og 2011 har indsendt selvangivelse som begrænset skattepligtige uden nærmere forklaring herpå, kan man stille spørgsmål herved, hvorfor der er indsendt selvangivelse som begrænset skattepligt da ejendommen jo også har været udlejet for 2010, 2011 og indtil salget i oktober 2012.

Da Skattestyrelsen har erkendt myndighedsfejl, har vi ikke yderligere kommentarer vedrørende særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8."

Vi er helt uforstående over for den bemærkning, eftersom det er anerkendt af Skattestyrelsen, at han skulle have været registreret som begrænset skattepligtig i 2010 og frem.

Vores klient havde ingen boligrådighed, hensigt eller fysisk ophold i Danmark i 2010, 2011 og 2012, hvorfor han materielt ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, jf. ovenfor.

Vi kan ikke forstå, at Skattestyrelsen nu sætter spørgsmålstegn ved dette, eftersom det er essensen og helt afgørende i faktumfastlæggelsen i denne sag, og eftersom det er dokumenteret, at der er sendt oplysning til Skattestyrelsen om både fraflytningen og bopælsopgivelsen.

Særligt ad skattepligtsregisteringen på årsopgørelserne og servicebreve i Skattemappen

Der bør tages højde for, at der ved dannelse af årsopgørelser for fuld skattepligt i de tidligere år ikke angives direkte på årsopgørelserne, at der er tale om "fuld skattepligt".

Der angives i stedet en skattekommune.

Det er derfor noget nær umuligt for "almindelige mennesker" at kontrollere sin skattepligtstatus:

...

Tværtimod fremgår der en udenlandsk adresse og under opgørelse af indkomst, er der kun medtaget indtægter og udgifter, som også ville have været skattepligtige som begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2.

Dette samme gælder for servicebrevene, der bliver tilgængelige i borgernes TastSelv.

Skattestyrelsen kan ikke tillægge det betydning, at der er uploadet servicebreve i skattemappen, eftersom der først og fremmest ikke er tale om en forvaltningsretlig afgørelse, og eftersom servicebreve er meget vanskeligt tilgængelige i TastSelv-systemet i en sådan grad, at der principielt kan sættes spørgsmålstegn ved, om de i realiteten er tilgængelige for borgerne.

Der kan heller ikke lægges vægt på servicebrev udsendt i 2011 for fuld skattepligt, når der i 2012 er indsendt selvangivelse for begrænset skattepligt, dvs. korrigering af de fortrykte oplysninger.

Dertil har vi ([virksomhed4]) bemærket, at Skattestyrelsen for 2023 ved dannelse af årsopgørelser nu påfører på årsopgørelserne, at der er tale om "fuld skattepligt", hvilket må tages som udtryk for, at Skattestyrelsen har været bekendt med problemstillingen omkring borgernes mulighed for at gennemskue deres skattepligtsregistrering.

Hvis der ikke gives tilladelse til anvendelse af forskerskatteordningen ud fra en materiel vurdering af kildeskattelovens § 48 E, bør vores klient under alle omstændigheder tilkendes muligheden for ekstraordinær genoptagelse efter anvendelse af dispensationsmuligheden grundet de helt særlige omstændigheder i sagen og forløbet.

Særligt ad grøn check

Tildelingen af "grøn check" til vores klient, som en afledt virkning af en myndighedsfejl, kan aldrig udgøre en anerkendelsesværdig årsag til at konkludere, at vores klient i perioden har været fuldt skattepligtig."

Klagerens repræsentant har den 25. september 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Skatteankestyrelsen begrunder deres forslag med, at årsopgørelserne for de pågældende år er gyldige forvaltningsafgørelser, som må lægges til grund, idet der henvises til Højesterets afgørelsen af 2. februar 2024 (SKM2024.148.HR) (bilag 3).

Det er jo helt forkert og ikke udtryk for forholdet i nærværende klagesag.

Hvis Skatteforvaltningen vil lægge vægt på dommen, skal den læses i den rigtige sammenhæng og med inddragelse af faktum i sagen, som var udslagsgivende for Højesterets begrundelse.

Se udklip af præmisserne nedenfor, hvor det klart fremgår, at man lægger vægt på årsopgørelserne og systemregistreringerne, fordi de fejlagtige registreringer skyldtes skatteyderens fejl og forsømmelser:

"Højesteret lægger ligesom landsretten til grund, at A ikke rettede henvendelse til de kommunale skattemyndigheder om flytningen til England eller om, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark. Han rettede heller ikke henvendelse til skattemyndighederne med oplysninger, der gjorde det muligt for dem at foretage en afsluttende ansættelse, jf. herved § 10 om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt m.v. i den dagældende bekendtgørelse nr. 512 af 10. juni 2004. A sørgede således ikke for, at der blev tilvejebragt grundlag for, at skattemyndighederne kunne tage stilling til, om hans fraflytning indebar et ophør af den fulde skattepligt til Danmark. Han var derfor i SKATs systemer fortsat registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomst- årene 2006-2010."

I nærværende sag for [person1] er faktum det modsatte.

Systemfejlene og de fejlagtige årsopgørelser skyldes skattemyndighedens fejl og kan aldrig bebrejdes vores klient."

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Det lægges til grund, at klageren i SKATs systemer var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2011 og 2012 og at han modtog grøn check.

Klageren har således været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 1.maj 2021, ligesom der er udsendt årsopgørelser i overensstemmelse hermed.

Det er en betingelse for anvendelsen af Kildeskattelovens § 48E stk. 1, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6.

Skattestyrelsen skal henvise til Højesterets dom SKM2024.148.HR.:

...

Højesteret fandt således, at årsopgørelserne var gyldige forvaltningsafgørelser, som måtte lægges til grund, når det skulle afgøres, om A har været skattepligtig til Danmark som nævnt i § 48 E, stk. 3, nr. 1, og at A ved sin ansættelse den 1. august 2016 i Danmark ikke opfyldte 10-årsbetingelsen.

Klageren opfylder herefter ikke betingelserne for at benytte kildeskattelovens § 48E- F ved tilflytningen i 2021, uanset om der er tale om en fejlregistrering eller ej.

Fejlen kan alene rettes hvis betingelserne om genoptagelse i Skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 er opfyldt.

Disse ses ikke at være opfyldt, jf. vores udtalelse i den sammenholdte sag.

Herefter finder Skattestyrelsen at afgørelsen skal stadfæstes."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

"Vores klient opfylder ubestridt alle de lovbundne kriterier for anvendelse af forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E og § 48 F, og skatteforvaltningen har direkte indrømmet, at fejlen skyldes en culpøs myndighedsfejl.

Alene grundet Skattestyrelsens fejl, nægtes vores klient at kunne anvende forskerskatteordningen. Det synes hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt.

Vi henviser til vores tidligere indlæg, og det deri angivne, som fastholdes i sin helhed.

Skatteankestyrelsen begrunder deres indstilling med, at årsopgørelserne for tidligere år er gyldige forvaltningsafgørelser, idet de henviser til Højesterets afgørelse af 2. februar 2024 (SKM2024.148.HR). Skatteankestyrelsen baserer udelukkende deres indstilling på højesteretsdommen.

Vi mener forsat, at det er forkert retsanvendelse.

Uagtet Højesteretsdommen nævner, at årsopgørelser er gyldige forvaltningsafgørelser, så har dommen og faktum i højesteretssagen en helt anden kontekst sammenlignet med nærværende sag. Faktum afviger på de afgørende punkter, og derfor er det forkert at anvende sagens resultat på nærværende sag, hvor faktum adskiller sig på de punkter, der var udslagsgivende for sagens resultat.

Det er basal retsanvendelse og grundstenen i den juridiske metode om jus og faktum.

Af præmisserne fra Højesteretsdommen fremgår det tydeligt, at der blev lagt vægt på årsopgørelserne og systemregistreringerne, fordi de fejlagtige registreringer skyldtes skatteyderens fejl og forsømmelser, jf. SKM2024.148.HR.

I nærværende sag er faktum det modsatte.

Vi henviser igen til Skattestyrelsens egen udtalelse i sagen:

...

Med henvisning til Skattestyrelsens udtalelse af 14. oktober 2024, hæfter vi os ved, at Skattestyrelsen lægger vægt på, at Skattestyrelsen har været registreret som fuld skattepligten inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen den 1. maj 2021.

Ifølge kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, er det ikke afgørende, om man har været registret som skattepligtig, men derimod om man har været skattepligtig, hvilket ikke er tilfældet:

Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

-	1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6,

Ved ren ordlydsfortolkning betyder det, at der skal laves en vurdering om, om han har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, hvilket ikke er tilfældet."

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klageren er berettiget til at blive beskattet efter forskerskatteordningen.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klageren ved sin ansættelse pr. 1. maj 2021 i [virksomhed1] ApS opfylder kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, om ikke at have været skattepligtig inden for de seneste 10 år efter de bestemmelser, der er nævnt i § 48 E, stk. 3, nr. 1, og derfor kan beskattes efter forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Retsgrundlaget

Af dagældende kildeskattelovs § 48 E, stk. 1 og stk. 3, nr. 1, fremgår:

"Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F.
...
Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at
1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig
efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6."

Det følger af Højesterets domme af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR og SKM2024.149.HR, at årsopgørelser er gyldige forvaltningsafgørelser, som må lægges til grund, når det skal afgøres, om en person har været skattepligtig til Danmark som nævnt i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Det fremgår af bopælsattest af 13. april 2021, der er udstedt af [by1] Kommune, at klageren på daværende tidspunkt havde haft adresse uden for Danmark siden den 30. august 2007.

Klageren flyttede på ny til Danmark, da han fik arbejde i [virksomhed1] ApS pr. 1. maj 2021 og søgte om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Det er en betingelse for beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og F, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens § 1, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Ved spørgsmålet om, hvorvidt klageren har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, finder retten, at klagerens årsopgørelser for de pågældende år er gyldige forvaltningsafgørelser, som må lægges til grund. Retten henviser til højesteretsdommene SKM2024.148.HR og SKM2024.149.HR.

Retten finder, at klageren var registreret som fuldt skattepligtig i indkomståret 2011 og indtil den 1. oktober 2012 i indkomståret 2012. Retten har lagt vægt på, at [by1] Kommune er registreret som skattekommune på klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2011 og 2012, at kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) indgår i skatteberegningen for disse år, og at det af årsopgørelsen for indkomståret 2012 fremgår, at skattepligten ophører den 1. oktober 2012.

Retten finder derfor, at klageren ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, om ikke at have været fuldt skattepligtig inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 1. maj 2021.

Retten finder herefter, at klageren ikke kan beskattes efter kildeskattelovens §§ 48 E-F ved sin ansættelse i [virksomhed1] ApS pr. 1. maj 2021. Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. 22-0083540 stadfæstet Skattestyrelsens afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012.