Kendelse af 08-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2025

Journalnr. 22-0081416

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren blev pr. 1. februar 2011 indskrevet som udvekslingsstuderende ved [...] Fakultet på [universitet1].

Den 31. januar 2011 blev klageren i Folkeregistret registreret som indrejst til Danmark med bolig på adressen [adresse1], [by1]

Af årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2011, dateret den 18. marts 2021fremgår, at skattepligten indtrådte den 31. januar 2011, og at skattepligten ophørte den 30. juni 2011.

I årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2011 er den personlige indkomst opgjort til 0 kr. I indkomståret 2011 er der opgjort en renteindtægt på 1 kr.

Ved udskrivningen af årsopgørelsen for 2011 er [by1] Kommune anført som skattekommune og med fuldt personfradrag.

Klageren fik pr. 1. maj 2020 ansættelse hos [virksomhed1] ApS.

Klageren anmodede ved mail til Skattestyrelsen af den 30. april 2020, om at blive registreret på forskerskatteordningen i henhold til reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på beskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"(...)

Skattestyrelsen er ikke enig i at omstændighederne i SKM2019.246.SR er at sammenligne med forholdende i denne sag. I SKM2019.246.SR havde borger opgivet sin bopæl i Danmark og blev efterfølgende fejlagtigt registreret som fuld skattepligtig. I denne sag er den fulde skattepligt registreret som følge af en bopæl til rådighed i Danmark og der er således ikke tale om en fejlagtig registrering.

Skattestyrelsen er enig i tolkningen af SKM2020.87.LSR, SKM2020.407.LSR og SKM2021.406.BR, for så vidt angår at registreringer med skattepligt står ved magt, selvom de materielt er forkerte. Skattestyrelsen er dog ikke enig i at Landsskatteretten lægger vægt på om fejlen er begået at skatteyderen eller ej.

Din rådgiver skriver videre: "Står man fejlagtig registreret som fuld skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år, men har skatteyderen alene fået nul-årsopgørelser, så fejlregistreringen ikke har haft praktisk betydning de pågældende år, kan man alligevel benytte forskerordningen, jf. SKM2020.87, SKM2020.407, SKM2021.406 og SKM2019.246. SKM2020.407 er indbragt for domstolene - og SKM2019.246 står stadigvæk nævnt i den juridiske vejledning."

Dette mener Skattestyrelsen er en faktuelt forkert tolkning af de nævnte afgørelser.

I SKM2020.87.LSR angiver Landsskatteretten:

"Den 3. marts 2017 afslog SKAT klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse. Afslaget på ekstraordinær genoptagelse blev ikke påklaget.

Efter den gældende skatteansættelse er klageren således skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, i 2008. Ved sin ansættelse hos H2 A/S den 9. januar 2017 opfyldte han derfor ikke kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter det er en betingelse for anvendelse af forskerskatteordningen, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse"

Og videre konstaterer Landsskatteretten i SKM2020.407.LSR følgende:

"Der kan kun foretages en realitetsbehandling af klagerens skatteansættelser for 2008-2010 i tilfælde af, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse imødekommes. Skattestyrelsen har givet afslag på anmodningen om genoptagelse. Landsskatteretten har samtidig med denne afgørelse stadfæstet Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse, hvorfor de foreliggende skatteansættelser/årsopgørelser lægges til grund ved afgørelsen"

Og slutteligt udtaler byretten nedenstående i SKM2021.406.BR:

"Den 29. juni 2018 afslog SKAT klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse. Afslaget på ekstraordinær genoptagelse blev påklaget til Landsskatteretten, som ved afgørelse af dags dato har stadfæstet SKATs afslag på klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse.

Efter de gældende skatteansættelser er klageren således skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i indkomstårene 2007-2010. Ved sin ansættelse hos G1 A/S den 4. oktober 2017 opfyldte han derfor ikke kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter det er en betingelse for anvendelse af forskerskatteordningen, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Dette ændres ikke af Skattestyrelsens bindende svar af 4. juli 2019 eller af Skatterådets bindende svar af 26. marts 2019, offentliggjort som SKM2019.246.SR

Det fremgår tydeligt at ovenstående kendelser, at såfremt de diskvalificerende skatteansættelser ej kan genoptages, kan Skattestyrelsen ikke omgå skatteforvaltningslovens præceptive regler herom ved at realitetsbehandle indkomstårene i forbindelse med behandling af anmodning om forskerskatteordningen. Det er således en forudsætning for at opfylde kildeskattelovens § 48 E stk. 3 nr. 1.

Skattestyrelsen anerkender at både SKM2020.407.LSR og SKM.2021.406.BR er påklaget til forelæggelse ved højere retsinstanser - disse er dog med retsvirkning frem til et evt. andet udfald. SKM2020.87.LSR er ej påklaget og er således udtryk for gældende ret.

Det er slutteligt korrekt at SKM.2019.246.SR er nævnt i Den juridiske vejledning (C.F.6.1.3), hvor der ligeledes er gjort opmærksom på at:

"Bemærk at Landsskatteretten i en lignende sag (SKM2020.407.LSR) er kommet til et andet resultat. Sagen er indbragt for domstolene."

Landsskatteretten har ligeledes undsagt sig at være bundet af en afgørelse fra Skatterådet i SKM2020.407.LSR. Skattestyrelsen finder derfor ikke det bindende svar fra Skatterådet anvendeligt i denne sammenhæng.

Skattestyrelsen fastholder derfor forslag til afgørelse af den 28. juli 2022 med følgende begrundelse.

Idet du fra den 01. maj 2011 til den 30. juni 2011, har været fuld skattepligtig til Danmark, opfylder du således ikke betingelsen i kildeskattelovens § 48E stk. 3 nr. 1 og du kan ikke per 01. maj 2020 anvende forskerskatteordningen.

Du vil derfor ikke kunne beskattes efter forskerskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere, da du ikke opfylder betingelserne herfor.

(...)"

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 20. oktober 2022 udtalt følgende:

"(...)

Indledningsvist skal det nævnes, at nærværende udtalelse kun kommenterer på repræsentantens anbringender vedrørende bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 48 E-F og ikke klagen over afslag på anmodningen om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, jf. jeres sagsnr. [sag1], idet Skattestyrelsen har udtalt sig herom. Det vil sige at der ikke vil blive kommenteret på faktiske omstændigheder vedrørende skattepligts indtræden i 2011 m.v.

Skattestyrelsen anerkender problemstillingen, som repræsentanten angiver i sin klage vedrørende afgørelsen af den 15. september 2022. Én af de objektive betingelser for at kunne omfattes af forskerskatteordningen, er jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, at man ikke inden for de seneste 10 år, må have været skattepligtig til Danmark:

Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6

Dog anerkender Skattestyrelsen ikke at problemstillingen kan realitetsbehandles i forbindelse med behandlingen af anmodningen om forskerskatteordningen. Årsagen hertil er at den ordinære frist for ændring af indkomståret 2011, var den 1. maj 2015 og det betyder således at for at kunne ændre ansættelsen for 2011, skal behandlingen ske efter skatteforvaltningslovens § 27.

Repræsentanten beskriver i hhv. sine bemærkninger og senere i sin klage til Skatteankestyrelsen, en række faktiske omstændigheder, vedrørende borgers forhold i 2011 og repræsentantens henviser igen til SKM 2019.246SR og kommenterer videre i sin klage:

"Der er i nærværende sag utvivlsomt tale om en fejl-registrering da myndighederne ikke må tilmelde tilflyttede personer som fuld skattepligtige uden at fremsende agterskrivelse og kendelse."

Repræsentanten beder, jf. ovenstående, Skattestyrelsen fravige de præceptive bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 27 og foretage en subjektiv vurdering af borgers individuelle forhold, i vurderingen af om borgeren opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1. Disse forhold kan og må ikke tillægges vægt, da det objektive regelsæt, beskrevet i kildeskattelovens § 48 E-F, ikke hjemler Skattestyrelsen at realitetsbehandle et indkomstår i den ekstraordinære ansættelsesperiode. Dette følger ligeledes af lovgivers hensigt med forskerskatteordningen, som beskrevet i LFF 2008-03-28 nr. 162:

"Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man det ikke"

Dette videreføres i Landsskatterettens udtalelse i SKM 2020.407.LSR, hvoraf det fremgår at:

Skattestyrelsen anerkender at ovenstående afgørelse er påklaget til videre behandling.

Og i SKM2020.87.LSR angiver Landsskatteretten:

"Den 3. marts 2017 afslog SKAT klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse. Afslaget på ekstraordinær genoptagelse blev ikke påklaget. Efter den gældende skatteansættelse er klageren således skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, i 2008.

Af SKM2021.406.BR udtaler Landsskatteretten følgende:

"Efter de gældende skatteansættelser er klageren således skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i indkomstårene 2007-2010. Ved sin ansættelse hos G1 A/S den 4. oktober 2017 opfyldte han derfor ikke kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter det er en betingelse foranvendelse af forskerskatteordningen, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Dette ændres ikke af Skattestyrelsens bindende svar af 4. juli 2019 eller af Skatterådets bindende svar af 26. marts 2019, offentliggjort som SKM2019.246.SR"

Og Byretten bekræfter Landsskatterettens antagelser således:

"Retten lægger efter det anførte til grund, at der forud for As ansættelse pr. 4. oktober 2017 foreligger årsopgørelser for 2007-2010, hvor A er ansat som fuldt skattepligtig til Danmark. Da A ved Landsskatterettens endelige afgørelse af 27. marts 2020 har fået afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for disse år, er A derfor efter de gældende skatteansættelser skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 for indkomstårene 2007-2010.

Ovenstående byretsdom SKM2021.406.BR er ifølge undertegnedes oplysninger fornyeligt stadfæstet af Østre Landsret. Afgørelsen er dog ikke offentliggjort endnu.

Landsskatteretten har således i en række afgørelser fundet, at det måtte være en forudsætning for at kunne anvende forskerskatteordningen, at der skete genoptagelse af skatteansættelserne. Dette synes nu at være bekræftet af Østre Landsret, jf. ovenstående stadfæstelse af byrettens dom og må således tolkes som en endelig korrektion af det bindende svar SKM2019.246.SR.

Skattestyrelsen bedes altså vurdere anmodninger om forskerskatteordningen på et objektivt grundlag, ud fra de gældende skatteansættelser og ikke på grundlag af dispensationer eller øvrige skøn af faktiske omstændigheder.

Borger har i Skattestyrelsens afgørelse af den 16. december 2021 fået afvist at ændre ansættelsen for 2011 i hendes anmodning om ekstraordinær genoptagelse. Dette har Skattestyrelsen således lagt til grund i afgørelsen af den 15. september 2022, i overensstemmelse med lovgivers hensigt og Landsskatterettens praksis, da borger er ansat med fuld skattepligt i perioden fra 31. januar 2011 til den 30. juni 2011 og således ikke opfylder det objektive kriterie i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1. ved sin ansættelses påbegyndelse den 1. maj 2020.

Såfremt den påklagede afgørelse om ekstraordinær genoptagelse ændres, således borger ej var skattepligtig i 2011, vil grundlaget i Skattestyrelsens afgørelse af den 15. september 2022 have ændret sig og vil kunne behandles på ny.

Skattestyrelsen fastholder med baggrund i ovenstående sin afgørelse af den 15. september 2022. Skulle borger eller dennes repræsentant komme med flere anbringender, ønsker Skattestyrelsen muligheden for at kommentere på disse.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"(...)

Fakta i sagen:

[person1] fra Finland var i 2011 studerende på universitet i [Finland] og deltog i et [...] program, hvor hun midlertidigt studerede på universitetet i [by1] (155) dage.

I Danmark boede hun på [...] Kollegium ([adresse1]) via en midlertidig fremlejekontrakt.

[person1] var fuld skattepligtig til Finland i denne periode - og bevarede tillige sin bolig i Finland ([adresse2], [by2] Finland).

Den d. 2. marts 2012 får hun en nul-årsopgørelse for 2011, hvor hun står som fuld skattepligtigtil Danmark i 335 dage.

Ifølge Skattestyrelsen er 2011-årsopgørelsen automatisk computergenereret på baggrund af tilmeldingen til folkeregisteret i Danmark. Alle udlændinge, der tilmelder sig en dansk adresse, bliver automatisk tilmeldt som fuld skattepligtig til Denmark. Der har således ikke været fremsendt agterskrivelse og kendelse forud for 2011-årsopgørelsen til Klager.

2011-årsopgørelsen fremsendes i marts 2012 til hendes danske adresse, [adresse1], men på det tidspunkt bor hun ikke længere i Danmark - og får aldrig årsopgørelsen.

I maj 2020 flytter [person1] til Danmark og [virksomhed2] anmoder om, at [person1] kommer på forskerordningen fra den 1. maj 2020.

Dette kan ikke lade sig gøre, da [person1] har stået som fuld skattepligtig til Danmark i 335 dage.

[person1] anmoder om ekstraordinær genoptagelse af 2011, hvilket bevilliges, men sagsbehandleren misforstår anmodningen - og reducerer kun antallet af skattepligtsdage til 155 dage.

Hun anmoder igen om ekstraordinær genoptagelse, men nu nægter en ny sagsbehandler yderligere rettelser for 2011.

Tilmelding til Danmark:

Jeg forstår umiddelbart Skattestyrelsens indlæg således, at [person1] er blevet tilmeldt fuldt skattepligtig til Danmark i 2011 - uden der har været en sagsbehandling. Det er systemet, der af egen drift tilmelder hende, fordi hun bliver tilmeldt på folkeregisteret - og får et dansk kildeskattenummer.

Da den systemgenereret tilmelding anses for korrekt, vil man ikke gøre noget.

Det kan også være, at Skattestyrelsen mener, at den automatisk genereret årsopgørelse for 2011 slet ikke materielretligt tager stilling til om den fulde skattepligt er indtrådt eller ej, men blot optæller opholdsdage i Danmark ud fra folkeregistertilmelding - og blot som forudprogrammeret standard opererer med fuld skattepligtigt - uden at tage stilling til om dette er korrekt.

I så fald har vi ingen sag. Så har [person1] aldrig været tilmeldt i Danmark som fuldt skattepligtig for 2011.

En tilmelding, som fuld skattepligtig til Danmark, er utvivlsomt en afgørelse efter forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven - og parthøringsreglerne i skatteforvaltningsloven § 20 skal derfor iagttages, hvilket ikke er sket.

Skattestyrelsen har ikke kommenteret ovenstående.

SKM2015.685 Skatterådet:

I den pågældende sag lød spørgsmålet således:

"Medfører kollegieværelse stillet til rådighed for stipendiater i over 6 mdr., men mindre end 365 dage på 2 år fuld skattepligt?"

Skatterådet meddelte, at udenlandske studerende er omfattet af kildeskatteloven § 8, stk. 2, der lyder således:

"Stk. 2. For personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet, som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 2, først, når opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år."

Skatterådet fandt, at kildeskatteloven § 8, stk. 2 må betragtes som en lex specialis regel, der går forud for kildekatteskatte § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7.

Det betyder, at selvom Klager er fuld skattepligtig til Danmark efter kildekatteskatte § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7 bliver Klager alligevel skattefritaget for fuld skattepligt, hvis følgende 4 betingelser er opfyldt:

1)	Opholdet i Danmark er under 365 dage inden for en 2-årig periode
2)	Opholdet i Danmark er i studeøjemed
3)	Klager er stadigvæk fuld skattepligtig til Finland
4)	Klager driver ikke erhvervsmæssig aktivitet i Danmark

SKAT skrev i sin indstilling til Skatterådet således:

"På den baggrund finder SKAT ikke, at kollegieværelse, der bliver stillet til rådighed for de omhandlende stipendiater under det midlertidige studieophold på under 6 måneder, medfører bopæl her i landet, hvorfor der ikke indtræder fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1."

Skattestyrelsen har ikke kommenteret denne afgørelse.

SKM2011.368 Skatterådet:

Vi bemærker tillige SKM2011.368 - hvor Skatterådet meddeler, at rådighed over en helårsbolig i Danmark under 6 måneder ikke medfører fuld skattepligt efter kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. eller § 7 hvis følgende 2 betingelser er opfyldt.

1)	Boligen i hjemlandet besvares
2)	Eventuelt familie forbliver uden for Danmark:

Skatterådet skriver således:

"Der spørges om medarbejderne, der opholder sig mindre end 6 måneder her i landet får fast bopæl i Danmark, når medarbejderne under trænings- og uddannelsesopholdet får stillet en lejlighed til rådighed af sin udenlandske arbejdsgiver.

Ved besvarelsen af dette spørgsmål lægges til grund, at medarbejderne bevarer sin bopæl i sit hjemland, at der er tale om ophold under 6 måneder og at medarbejderen tager hjem efter opholdet i Danmark, og at medarbejderen ikke tager sin familie med til Danmark under opholdet.

Hvis medarbejderen får stillet en lejlighed til rådighed i forbindelse med indstationeringen i det danske selskab, kan dette ikke umiddelbart ses som en tilkendegivelse fra medarbejderens side om at ville etablere bopæl i Danmark, men må vurderes som værende et led i formålet med indstationeringen. På dette grundlag kan der derfor som udgangspunkt ikke siges, at være etableret bopæl i Danmark, uanset medarbejderen har en lejlighed til rådighed og har taget ophold i denne i forbindelse med indstationeringen"

Man kan altså godt have rådighed over en helårsbolig i Danmark - og tillige tage ophold i helårsboligen i mere end 3 måneder - uden at blive fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7.

Skattestyrelsen har ikke kommenteret denne afgørelse.

SKM2019.246

Vi henviser til SKM2019.246, hvor Skatterådet skriver:

"Den omstændighed, at spørgeren ved en fejl er blevet registreret som fuldt skattepligtig i perioden 2007-2010, ses ikke at kunne begrunde, at spørgeren ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, om at have været ude af dansk skattepligt inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen. I denne vurdering er der lagt afgørende vægt på, at spørger har dokumenteret, at spørger ikke har haft bopæl i Danmark siden den 1. oktober 2005"

Skattestyrelsen kommenterer afgørelsen således:

"Skattestyrelsen er ikke enig i at omstændighederne i SKM2019.246.SR er at sammenligne med forholdende i denne sag. I SKM2019.246.SR havde borger opgivet sin bopæl i Danmark og blev efterfølgende fejlagtigt registreret som fuld skattepligtig. I denne sag er den fulde skattepligt registreret som følge af en bopæl til rådighed i Danmark og der er således ikke tale om en fejlagtig registrering."

Der er i nærværende sag utvivlsomt tale om en fejl-registrering da myndighederne ikke må tilmelde tilflyttede personer som fuld skattepligtige uden at fremsende agterskrivelse og kendelse.

Skattestyrelsen har ikke kommenteret ovenstående.

(...)"

Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen:

Repræsentant henviste til sine bemærkninger fremsendt i indlæg af 28. juli og 29. december 2022, og fremhævede afgørelserne i SKM2015.685 og SKM2011.368 samt SKM2022.615 ØLR. Endvidere fremførte repræsentanten, at når man i 2022 genoptager og ændrer klagerens årsopgørelse for 2011, skal man bruge den nye praksis, fastlagt ved SKM2015.685, da man her netop anerkender, at Skattestyrelsens tidligere praksis var forkert.

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Af forarbejderne til bestemmelserne fremgår det, at der er tale om objektive betingelser. Der er således ingen dispensationsmuligheder i ordningen, og der kan ikke indgå skønselementer i afgørelser efter bestemmelserne.

På dette grundlag har vi meddelt [person1] afslag på ansøgningen med henvisning til, at hun i henhold til årsopgørelse fra 2011 var skattepligtig til Danmark i dette år."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

"Forhold nr. 1 tilmelding som fuld skattepligtig til Danmark uden høring (agterskrivelse):

SKAT har tilmeldt [person1] som fuld skattepligtig til Danmark for 2011 - uden at foretage høring eller fremsende en begrundet kendelse.

Det kan udledes af skatteforvaltningsloven § 20, at SKAT skal fremsende en agterskrivelse - hvis man vil tilmelde [person1] som fuld skattepligtig til Danmark. Dette er ikke gjort - og dermed er afgørelsen om fuld skattepligt til Danmark ugyldig. Skatteankestyrelsen har ikke i sit udkast til afgørelse forholdt sig hertil.

Skatteankestyrelsen skriver blot:

"I forbindelse med tilflytningen til Danmark den 31. januar 2011 lejede klageren bolig og tog ophold her i landet i et uafbrudt tidsrum af mere end 3 måneder. Klagerens skattepligt til Danmark efter kildeskatteskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er således indtrådt fra opholdets begyndelse, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Retten finder allerede derfor, at klagerens registrering som fuldt skattepligtig i perioden fra den 31. januar 2011 til udrejsen den 30. juni 2011 ikke kan anses for en myndighedsfejl, som kan danne grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2011."

Jeg forstår udmeldingen således, at fordi det var korrekt at tilmelde [person1] som fuld skattepligtig for 2011, behøver SKAT ikke at fremsende en agterskrivelse. Dette kan ikke tiltrædes.

(...)"

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klageren er berettiget til at blive beskattet efter forskerskatteordningen.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren ved sin ansættelse pr. 1. maj 2020 ved [virksomhed1] ApS opfylder kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, om ikke at have været skattepligtig inden for de seneste 10 år efter de bestemmelser, der er nævnt i § 48 E, stk. 3, nr. 1, og derfor kan beskattes efter forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Retsgrundlaget

Af § 1, stk. 1, nr. 1 i kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016 med senere ændringer) fremgår:

-2-

-3-

-4-

"§ 1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

·	1. personer, der har bopæl her i landet,

Af § 48 E, stk. 1 og 3 i kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016 med senere ændringer) fremgår:

"§ 48 E

Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F.

Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

·	1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6,"

Af bemærkningerne til lovforslag nr. 162 2007/2 fremsat den 28. marts 2008 fremgår følgende af afsnittet "Gældende ret":

Det følger af Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR., at årsopgørelserne var gyldige forvaltningsafgørelser, som måtte lægges til grund, når det skulle afgøres, om skatteyder har været skattepligtig til Danmark.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Det fremgår af årsopgørelsen for 2011, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2011, og at skattepligten indtrådte den 31. januar 2011 og ophørte den 30. juni 2011.

Retten henviser til Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR., hvor Højesteret udtalte, at årsopgørelserne er gyldige forvaltningsafgørelser, som måtte lægges til grund, når det skulle afgøres, om skatteyder har været skattepligtig til Danmark.

Ved sin ansættelse hos [virksomhed1] ApS den 1. maj 2020 opfylder klageren ikke betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter det er en betingelse, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren opfylder herefter ikke betingelserne for at blive omfattet af forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovs § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Retten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ved afgørelse af dags dato i den sammenholdte sag, som vedrører spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse, har stadfæstet Skattestyrelsens afslag på at genoptage skatteansættelsen ekstraordinært for indkomståret 2011.