|
|
Kendelse af 22-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 28-05-2025
Journalnr. 22-0079163
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Afgiftsperioderne 1. januar 2020 til 30. juni 2021 | |||
Salgsmoms | 1.729.850 kr. | Ugyldig | Stadfæstelse |
Moms af varekøb i udlandet (3. lande) | 964.801 kr. | Ugyldig | Stadfæstelse |
Fradrag for moms af varekøb i udlandet. | 964.801 kr. | Ugyldig | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at selskabet [virksomhed1] ApS havde startdato den 29. august 2017. Selskabet var registreret under branchekoden "522920 Speditører". Selskabet havde til formål enten direkte eller gennem andre selskaber at drive handel og investering og dermed beslægtet virksomhed.
Selskabet var i perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020 registreret under branchekoden "463900 Ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer".
Selskabet var i perioden 1. januar 2020 til 23. juni 2020 og perioden 15. marts 2021 til 30. juni 2021 registreret med navnet [virksomhed1] ApS og i perioden 23. juni 2020 til 15. marts 2021 registreret med navnet [virksomhed2] ApS. Selskabet havde i perioden 1. januar 2020 til 16. januar 2020 adresse på [adresse1], [by1] og i perioden 16. januar 2020 til 3. maj 2022 adresse på [adresse2], [by2].
Selskabet var registreret som ledet af direktør [HR] i perioden 1. januar 2020 til 18. februar 2020, af direktør [MCP] i perioden 18. februar 2020 til 10. juni 2020 og af direktør [NMN] i perioden 10. juni 2020 til 30. juni 2021.
Det fremgår af CVR, at [NMN] endvidere stod registreret som ejer og direktør af selskabet [virksomhed3] ApS fra henholdsvis 13. november 2017 til 29. november 2017.
Selskabet har indberettet 0 indberetninger for perioden 1. kvartal 2020 til 2. kvartal 2021.
Skattestyrelsen har den 14. oktober 2021 via fysisk brev anmodet selskabet om at fremsende regnskabsmateriale med underliggende bilag og bogføring. Skattestyrelsen har den 17. oktober 2021 modtaget brevet af den 14. oktober 2021 retur med begrundelsen "Ubekendt på adressen". Skattestyrelsen har den 17. oktober 2021 genfremsendt materialeindkaldelsen via digital post.
Skattestyrelsen har rykket for oplysningerne den 27. oktober 2021.
Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om, at selskabet har importeret varer i 2020 og 2021, som selskabet har angivet til fortoldning hos Toldstyrelsen. Af oplysningerne fremgår, at selskabet fra den 18. maj 2020 til den 18. juni 2021 har angivet 69 importerede varer til fortoldning med varebeskrivelser som blandt andet "FACE MASK SAMPLE", "Privat gave", "MEDICAL FACE MASK", "FACE MASK", diverse tøj, handsker, krydderier, kosmetik og kosmetiske maskiner.
Det fremgår endvidere af oplysningerne, at der er angivet importeret 3.695 koli medical face masks eller face masks, svarende til samlet 9.447.500 stk. mundbind.
Selskabet har fremsendt dokumentation for import af varer i forbindelse med Toldstyrelsens fysiske varekontrol.
Der er blandt andet fremlagt Toldstyrelsens dokumentation for fysisk kontrol, købsfakturaer, mailkorrespondancer mellem selskabets daværende direktør [VD] og medarbejdere hos Toldstyrelsen og mellem [VD] og fragtselskaber samt diverse fragtdokumenter.
Det fremgår af de fremlagte købsfakturaer, at der er betalt følgende for de importerede mundbind:
Fakturadato: | Antal mundbind: | Faktura valuta (USD) | Kurs | Faktura kr. | Indkøbspris stk. |
04.07.2020 | 87.500 stk. | 6.055 | 6,42 | 38.873 kr. | 0,444 kr. |
03.08.2020 | 325.000 stk. | 22.490 | 6,42 | 144.386 kr. | 0,444 kr. |
08.08.2020 | 375.000 stk. | 25.950 | 6,42 | 166.599 kr. | 0,444 kr. |
11.08.2020 | 625.000 stk. | 43.250 | 6,42 | 277.665 kr. | 0,444 kr. |
12.08.2020 | 500.000 stk. | 34.600 | 6,42 | 222.132 kr. | 0,444 kr. |
14.08.2020 | 625.000 stk. | 43.250 | 6,42 | 277.665 kr. | 0,444 kr. |
29.10.2020 | 2.250.000 stk. | 101.250 | 6,42 | 635.850 kr. | 0,283 kr. |
10.11.2020 | 1.175.000 stk. | 52.875 | 6,42 | 332.055 kr. | 0,283 kr. |
Skattestyrelsen har indhentet oplysninger om detailpriser for de importerede mundbind. Der er fremlagt skærmbilleder fra Facebookopslag fra [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7] ApS og [virksomhed8]. Skattestyrelsen har fundet følgende detailpriser for 50 stk. mundbind:
Sælger | [virksomhed4] | [virksomhed5] | [virksomhed6] | [virksomhed7] ApS | [virksomhed8] |
Pris | 140 kr. | 180 kr. | 200 kr. | 249,95 kr. | 229 kr. |
Skattestyrelsen har beregnet selskabets salgspris baseret på den billigste detailpris på 140 kr. og en fordeling af fortjenesten med 40 % til grossisten (selskabet) og 60 % til detailledet. Salgsprisen er beregnet til følgende:
Salgspris 1 pk. a | 140 kr. | ||
Salgspris pr. stk. | 2,8 kr. | ||
Heraf moms | 0,56 kr. | ||
Salgspris u. moms | 2,24 kr. | ||
Indkøbspris i august | 0,444 kr. |
Fortjeneste i alt | 1,796 kr. | Fordeling % | Bruttoavance pr. stk. |
Fordeling fortjeneste grossist | 0,7184 kr. | 40 % | 162 % |
Fordeling fortjeneste detail | 1,0776 kr. | 60 % | |
Kr. pr. stk. | |||
Salgspris grossist | 1,16 kr. | 162 % | |
Salgspris grossist | 0,89 kr. | 100 % |
Skattestyrelsen har beregnet selskabets bruttoavance til 162 % pr. pakke mundbind. Skattestyrelsen har grundet en generel usikkerhed i forbindelse med opgørelsen af den kontante omsætning, svind og rabat nedsat selskabets bruttoavance til 100 %. Skattestyrelsen har beregnet selskabets salgspris til 0,89 kr. pr. mundbind.
Skattestyrelsen har endvidere anset bruttoavancen på de øvrigt importerede varer til at være 25 %.
Skattestyrelsen har den 26. april 2022 fremsendt forslag til afgørelse fysisk til selskabets adresse på [adresse2], [by2].
Skattestyrelsen har modtaget følgende materiale fra 3. part efter fremsendelse af forslag til afgørelse:
| - | Kontroloplysning fra en kunde (salgsfakturaer udskrevet fra [...dk]) |
| - | Delvis bogføring for 2020 og 2021 fra [...dk] |
| - | Salgsfakturaer og kreditnotaer fra [...dk] |
| - | Kontroloplysninger fra kunder vedrørende kreditnotaer |
| - | Kopi af bankkontoudtog for 2021 fra [finans1] UAB |
Der er fremlagt salgsfakturaer for samlet 4.963.374,50 kr. ekskl. moms i indkomståret 2020 og 229.840 kr. ekskl. moms i perioden 1. januar 2021 til 15. marts 2021. Selskabet har faktureret salg af 6.966.500 stk. mundbind i indkomståret 2020 og 482.500 stk. mundbind i perioden 1. januar 2021 til 15. marts 2021, samlet 7.449.000 stk. mundbind.
Der er blandt andet fremlagt faktura nummer 84, udstedt af [virksomhed2] ApS den 28. oktober 2020 til [virksomhed9] ApS vedrørende salg af 690.000 stk. mundbind til 415.150 kr. ekskl. moms.
Der er endvidere fremlagt faktura nummer 108, udstedt af [virksomhed2] ApS den 18. december 2020 til [virksomhed10] A/S vedrørende salg af 2.030.000 stk. mundbind til 1.218.000 kr. ekskl. moms. Og faktura nummer 120, udstedt af [virksomhed2] ApS den 20. april 2021 til [virksomhed9] ApS vedrørende salg af 250.000 stk. mundbind til 87.900 kr. ekskl. moms.
Der er yderligere fremlagt kreditnota nummer 177, udstedt af [virksomhed1] ApS den 12. juli 2021 til [virksomhed10] A/S vedrørende faktura nummer 108 og kreditnota nummer 179, udstedt af [virksomhed1] ApS den 12. juli 2021 til [virksomhed9] ApS vedrørende faktura nummer 84.
Skattestyrelsen har henholdsvis den 20. maj 2022 og den 24. maj 2022 anmodet følgende selskaber om oplysninger vedrørende de fremlagte fakturaer:
| - | [virksomhed10] A/S |
| - | [virksomhed11] ApS ([virksomhed12] ApS) |
| - | [virksomhed13] A/S |
| - | [virksomhed9] ApS |
Skattestyrelsen modtog den 2. juni 2022 svar fra [virksomhed10] A/S, hvori de bekræftede at have modtaget faktura 108, modtaget varerne og betalt beløbet til den anførte bankkonto. Selskabet forklarede endvidere, at de ikke havde modtaget den fremlagte kreditnota nr. 84.
Skattestyrelsen modtog den 5. juni 2022 svar fra [virksomhed9] ApS, hvori de bekræftede at have modtaget faktura 84, modtaget varerne og betalt beløbet til den anførte bankkonto. Selskabet forklarede endvidere, at de ikke havde modtaget den fremlagte kreditnota nr. 179.
Skattestyrelsen modtog den 7. juni 2022 svar fra [virksomhed13] A/S, hvori de bekræftede at have modtaget faktura 76 fra [virksomhed2] ApS, modtaget varerne og betalt beløbet til den anførte bankkonto. Selskabet forklarede endvidere, at de ikke havde modtaget den fremlagte kreditnota nr. 180.
Skattestyrelsen modtog den 14. juni 2022 svar fra [virksomhed12] ApS, hvori de bekræftede at have modtaget faktura 74, modtaget varerne og betalt beløbet den 2. september 2020. Selskabet forklarede endvidere, at de ikke havde modtaget den fremlagte kreditnota nr. 178, eller modtaget beløbet retur.
Skattestyrelsen har indhentet selskabets årsrapport for indkomståret 2020, hvoraf det fremgår, at selskabet havde en nettoomsætning i indkomståret 2020 på 76.125 kr. og et årets resultat på tilsvarende.
Skattestyrelsen har endvidere fremsendt oplysninger fra [finans2]. Der er fremlagt transaktionshistorik samt oplysninger om kontoindehaver.Det fremgår af de fremsendte oplysninger at selskabet [virksomhed1] ApS er registreret som ejer af [finans3] LTD kontoen med IBAN-nummer: [...].
Selskabets repræsentant har den 5. juli 2024 fremsendt test rapport fra Dansk teknologisk institut. Der er fremsendt test rapport med rapport nummer [...] af den 6. januar 2021. Det fremgår af rapporten, at der er tale om test af type II masker for klienten [virksomhed9] ApS.
Skattestyrelsen har den 10. juli 2024 fremlagt en mail fremsendt fra Lægemiddelstyrelsen til Toldstyrelsen vedrørende, at forsendelse med toldreferencenummer [...]117 må frigives, da produktet lever op til mærkningskravene. Mailen er dateret den 16. december 2020.
Skattestyrelsen har endvidere fremsendt Toldstyrelsens breve af 16. december og 17. december 2020 til [virksomhed2] ApS. Det fremgår henholdsvis af brevene at varepartierne med toldreferencenumrene [...]117 og [...]621 er frigivet efter kontrol.
Skattestyrelsen har den 20. november 2024 fremsendt skærmbillede af egenskaber for forsendelse fra Skattestyrelsens eget sagssystem og skærmbillede af [virksomhed14] forsendelseslog.
Det fremgår af skærmbillede fra Skattestyrelsens eget sagssystem, at forslag til afgørelse af 26. april 2022 er fremsendt til [virksomhed1] ApS med forsendelsesmetoden fjernprint og forsendelsesstatus "Afleveret til modtager". Det fremgår endvidere, at forsendelsen har fået forsendelsesID "[...]".
Det fremgår af skærmbillede fra [virksomhed14], at forsendelse med "[...]" er fremsendt med fysisk post gennem [virksomhed14] og at der ikke er registreret, at forsendelsen er modtaget retur.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ansat selskabets salgsmoms til samlet 1.729.850 kr. for afgiftsperioderne 1. kvartal 2020 til 2. kvartal 2021. Skattestyrelsen har endvidere ansat selskabets moms af varekøb fra udlandet til samlet 964.801 kr. for afgiftsperioderne og ansat købsmoms for afgiftsperioderne til samlet 964.801 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har modtaget yderligere oplysninger herunder delvis bogføring, salgsfakturaer og kopi af bankkonti efter fremsendelse af forslag til afgørelse. Det er vores opfattelse, at oplysningerne ikke giver anledning til ændring af selskabets opgjorte moms ifølge forslag til afgørelse af 26. april 2022.
Under henvisning til, at I ikke er fremkommet med kommentar eller indsigelser til det fremsendte forslag til ændring af selskabets moms 26. april 2022 træffes der afgørelse i overensstemmelse hermed.
En momsregistreret virksomhed skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af momsen. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015).
Skattestyrelsen har ikke modtaget virksomhedens momsregnskab, herunder bogføring, kassekladde, kasseoptælling og bilag for perioden 1. januar 2020 - 30. juni 2021.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden ikke har udarbejdet et korrekt momsregnskab for perioden, som er en integreret del af det almindelige forretningsregnskab.
Hvis virksomhedens regnskab ikke er egnet som grundlag for en opgørelse af den moms, som virksomheden skal angive, kan Skattestyrelsen foretage en skønsmæssig ansættelse af tilsvaret, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Skattestyrelsen kan ikke anse virksomhedens regnskabsgrundlag for tilstrækkeligt til at kunne opfylde kravene til et specificeret regnskab, som gør det muligt for Skattestyrelsen at kontrollere angivet momstilsvar på det foreliggende grundlag. Skattestyrelsen foretager derfor en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2020 - 30. juni 2021 på det foreliggende grundlag.
1.4.1 Begrundelse for ændring af salgsmomsen
Selskabet har ikke fremlagt oplysninger om salg af varer m.v. i form af salgsfakturaer, indberetning af salgsmoms, salg af varer til andre EU-lander og eksport af varer til lande uden for EU.
Der foreligger ikke indsætninger på selskabets bankkonto med indikation af salg af vare m.v.
Selskabet har importeret vare for i alt 3.859.202 kr. inklusive told i perioden 10. juli 2020 - 18. juni 2021. Det er Skattestyrelsens vurdering, at selskabet har solgt de importerede varer på grund af omfanget og arten af indkøbte varer. Der er blandt andet indkøbt 9.447.500 stk. medicinske mundbind af mærket [...] Mask.
Der foreligger ikke dokumentation for, at selskabet har solgt varer til kunder i EU-landet eller lande uden for EU. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har solgt og leveret varerne i Danmark og drevet momspligtig aktivitet med handel med varer. Se momslovens § 4.
1.4.1.1 Forhold lagt til grund for ændringen
Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens momspligtige omsætning på grundlag af indberetninger af varer til fortoldning hos Toldstyrelsen.
Opgørelse af salg af mundbind
Skattestyrelsen har beregnet omsætningen fra salg af mundbind på grundlag af antallet af indkøbte mundbind og en opgjort salgspris.
Selskabet har indkøbt 9.447.500 stk. mundbind ifølge importspecifikationer og købsfakturaer. Skattestyrelsen har beregnet et svind i antal mundbind med 2 % svarende til 188.950 stk. mundbind eller 378 kasser a 50 stk.
Antal mundbind er opgjort til 9.258.550 stk. efter svind.
Skattestyrelsen anser [virksomhed1] ApS for at være en grossistvirksomhed, som sælger til virksomheder i detailledet.
Skattestyrelsen har indsamlet oplysninger om salg af kasser med 50 stk. mundbind af samme mærker ([...] Mask) fra detailvirksomheder i Danmark:
(Tabel udeladt)
Salgsannoncer fra internettet er vedlagt i Bilag 4 Oplysninger om detailpriser.
Skattestyrelsen har beregnet selskabets salgspris pr. stk. mundbind på grundlag af den laveste salgspris af tilsvarende mærke i detailledet og en fordeling af fortjenesten med 40 % i grossistleddet og 60 % i detailledet:
(Tabel udeladt)
Skattestyrelen har beregnet selskabets bruttoavancen til 162 % pr. pakke mundbind.
Skattestyrelsen har nedsat selskabets bruttoavancen til 100 % ved beregning af selskabets salgspris for mundbind. Bruttoavancen nedsættes på grund af generel usikkerhed i forbindelse med opgørelse af den kontante omsætning, svind og rabat m.v.
Salgsprisen er beregnet med en bruttoavance på 100 % af indkøbsprisen pr. stk. mundbind.
Opgørelse af salgspris for øvrige varer
Selskabets øvrige importerede varer vedrører primært tøj og fødevarer. Skattestyrelsen har estimeret en bruttoavance på 25 % for øvrige varer og beregnet en omsætning på grundlag af værdien indberettet ved fortoldningen af varerne.
1.4.1.2 Opgørelse af omsætning og salgsmoms
Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens omsætning og salgsmoms:
Art | Omsætning ekskl. moms | Salgsmoms |
Mundbind | 6.783.548 | 1.695.887 |
Øvrige varer | 135.851 | 33.963 |
Omsætningen og salgsmomsen er specificeret i bilag 2 Grundlag og opgørelse af moms.
Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens salgsmoms fra salg af varer til i alt 1.729.850 kr. for perioden 1. januar 2020 - 30. juni 2021.
1.4.2 Begrundelse for ændring af moms af varekøb i lande uden for EU
[virksomhed1] ApS har indberettet køb af varer fra udlandet til fortoldning ifølge Toldstyrelsens importsystem.
Virksomheder skal betale afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU. Se momslovens § 12.
1.4.2.1 Forhold lagt til grund for ændringen af moms af varekøb i udlandet
Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om selskabets import af varer fra lande uden for EU ifølge importspecifikationer og øvrige dokumenter fra Toldstyrelsens fysiske varekontrol af importerede varer. Importspecifikationerne fremgår af vedlagte bilag 2 Grundlag og opgørelse af moms og øvrige dokumenter er vedlagt i Bilag 3 Dokumenter fra fysisk kontrol.
1.4.2.1 Opgørelse af moms af varekøb i udlandet
Skattestyrelsen har opgjort selskabets moms af varekøb i udlandet på grundlag af beregnet importmoms ifølge importspecifikationer:
Periode | Moms af varekøb i udlandet |
2. kvartal 2020 | 101 |
3. kvartal 2020 | 376.709 |
4. kvartal 2020 | 574.553 |
1. kvartal 2020 | 3.430 |
2. kvartal 2020 | 10.008 |
I alt | 964.800 |
Importerede varer og beregnet importmoms af varekøb i udlandet er specificeret i bilag 2 Grundlag og opgørelse af moms.
1.4.2.1 Købsmomsen
[virksomhed1] ApS har ikke fremlagt købsfakturaer eller anden dokumentation for momsbelagte indkøb af varer og ydelser til brug for selskabets momspligtige aktivitet.
Hævninger på selskabets bankkonto vedrører kun gebyrer og renter til banken.
1.4.1 Begrundelse for ændring af købsmomsen
Momsregistrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften efter momslovens § 37 for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Det er en forudsætning for, at der kan udøves fradragsret for købsmoms, at en virksomhed er i besiddelse af en faktura eller tilsvarende dokumentation for, at de materielle betingelser for momsfradrag er opfyldt. Denne betingelse fremgår af momslovens § 36 a, stk. 2, og momsbekendtgørelsens § 81.
Det er selskabet, der skal godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag.
Skattestyrelsen har kun modtaget selskabet bankkontoudtog og kopi af købsfakturaer uden købsmoms fra udenlandske leverandører.
Der er foretaget få hævninger på selskabets bankkonto vedrøre gebyrer og renter til banken.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hævninger på selskabets bankkonto og tilhørende posteringstekster ikke kan give grundlag for en opgørelse af selskabets købsmoms.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke foreligger øvrige objektive forhold, som indikerer, at selskabet har afholdt momsbelagte udgifter i tilknytning til virksomhedens momspligtige aktivitet i 2020/2021.
Fradrag for moms af varekøb i udlandet (lande uden for EU)
Der er som udgangspunkt alene fradrag for moms af varekøb i udlandet (importmoms) på baggrund af dokumenter udstedt af skattemyndighederne ifølge momslovens § 36 a, jf. momsbekendtgørelsens § 81.
Der kan gives fradrag for en skønnet importmoms, hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der faktisk er sket indførsel af varer, der vedrører virksomhedens omsætning.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at der foreligger dokumentation for, at varerne er indført til Danmark på grundlag af de fysiske varekontroller.
Skattestyrelsen har vurderet, at importvarer vedrøre selskabets momspligtige omsætning og godkender fradrag for den beregnede importmoms i alt 964.800 kr.
Skattestyrelsen har vurderet, at virksomheden ikke kan opnå fradrag for købsmoms på grundlag af den øvrige dokumentation, der foreligger i sagen. Skattestyrelsen kan derfor ikke foretages en skønsmæssig ansættelse af købsmomsen, der er underbygget af objektive forhold udover opgjort importmoms, hvorfor virksomhedens købsmoms er opgjort til 964.800 kr.
Registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre virksomhedens salgs- og købsmoms. Se momslovens § 56, stk. 1.
Skattestyrelsen har opgjort selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2020 - 30. juni 2021:
Opgørelse | 2020 | 2021 |
Salgsmoms | 1.713.053 | 16.797 |
Moms af varekøb i udlandet (3. lande) | 951.262 | 13.438 |
Købsmoms | 951.262 | 13.438 |
Momstilsvar | 1.713.053 | 16.797 |
Virksomhedens momstilsvar ansættes på ovenstående grundlag skønsmæssigt til i alt 1.729.850 kr. for perioden 1. januar 2020 - 30. juni 2021 efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.
1.5 Momsafstemning
Efter momslovens § 57, stk. 1 skal virksomheden efter udløbet af hver afgiftsperiode angive periodens salgs- og købsmoms til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har afstemt opgjort moms til angivet moms:
Perioden 1. januar 2020 - 30. juni 2021 | Opgjort | Angivet | Difference |
Salgsmoms | 1.729.850 | 0 | 1.729.850 |
Moms af varekøb i udlandet (3. lande) | 964.800 | 0 | 964.800 |
Købsmoms | 964.800 | 0 | 964.800 |
Momstilsvar | 1.729.850 | 0 | 1.729.850 |
Skattestyrelsen har til hensigt at forhøje virksomhedens momstilsvar for perioden med i alt 1.729.850 kr.
(...)"
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 24. oktober 2022 udtalt følgende:
"(...)
Ad. Manglende partshøring
Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse til selskabets adresse den 26. april 2022 pr. brev (fysisk post). Brevet er ikke kommet retur til Skattestyrelsen.
Ad. Konsignationsaftale m.v.
Begrebet konsignationsaftale forstås som den situation, hvor leverandøren og erhververen har indgået en aftale om, at erhververen på et senere tidspunkt har ret til at overtage ejerskabet til de varer, der forsendes eller transporteres af leverandøren fra et EU-land til et andet. Se momslovens § 10 a.
[virksomhed1] ApS har ikke fremlagt en konsignationsaftale med leverandører vedr. salg af værnemidler.
[virksomhed1] ApS har handlet med leverandører uden for EU, hvorfor reglerne om konsignationslager ikke kan anvendes i den foreliggende situation, hvor leverandøren er hjemmehørende uden for EU.
Toldstyrelsen har oplyst, at alle selskabets varepartier vedrørende værnemidler ifølge importangivelserne er frigivet til omsætning i Danmark. Der foreligger ikke oplysninger om manglende godkendelse af varepartier vedrørende værnemidler ifølge Skattestyrelsens oplysninger.
[virksomhed1] ApS har overført penge (USD) til vietnamesiske leverandører ifølge selskabets bankkonto i [finans3] LTD (vedlagt). Skattestyrelsen formoder, at selskabet ligeledes er foretaget betalinger til udenlandske leverandører fra bankkontoen tilhøre selskabet [virksomhed3] ApS (cvr-nr. [...1]). [virksomhed3] ApS bankkontoen er påført nogle af salgsfakturaerne.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS har importeret varer fra leverandører uden for EU og videresolgt varerne i Danmark mod et vederlag ifølge vedlagte salgsfakturaer og bankkontoudtog. Der skal betales moms af varer, der bliver leveret mod vederlag her i landet. Se momslovens § 4, stk. 1.
(...)"
Skattestyrelsen har den 10. juli 2024 fremsendt følgende bemærkninger til det af selskabets repræsentant fremsendte materiale.
"(...)
Nye oplysninger: Test report number: [...].
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
[virksomhed1] ApS har købt to partier mundbind ved toldreferencenummer [...]117 og [...]621. Mundbindende blev leveret i containere ifølge side 83 til 106 i Skattestyrelsens bilag 3 Dokumenter fra fysisk kontrol import vedlagt Skattestyrelsens afgørelse af 14. juni 2022. Skattestyrelsen formoder, at selskabets repræsentant henviser til disse handler med bemærkningen "to containere med mundbind som ikke kunne sælges".
Ifølge en indsendt mail fra [virksomhed15] til Toldstyrelsen den 15. december 2020 er varerne ens i de to forsendelser. Se side 94 i Skattestyrelsens bilag 3 Dokumenter fra fysisk kontrol import.
Lægemiddelstyrelsen har godkendt mundbindende vedrørende toldreferencenummer [...]117 i en mail af 16. december 2020 til Toldstyrelsen. Toldstyrelsen har journaliseret mailen under toldreferencenummer [...]117, og den er vedlagt en kopi af mailen "Mail af 16_12_2020 fra Lægemiddelstyrelsen".
Ifølge Toldstyrelsen blev den fysiske importkontrol af varepartierne med toldreferencenummer [...]621 og [...]117 afsluttet, og fortoldningen blev frigivet. Vedlagt kopi af Toldstyrelsen brev og mail af 16. og 17. december 2020.
[virksomhed16] A/S I [by3] har udarbejdet et testrapport den 26. november 2020, hvor de godkender [virksomhed1] ApS ansigtsmasker ([...] Mask 4-ply with earloops / [...]) ifølge side 100 i Bilag 3 Dokumenter fra fysisk kontrol import.
Skattestyrelsen formoder, at godkendelsen også omfatter varerne ifølge de omtalte to containere.
Testrapporten fra Danish Technological Institute (nr. [...]) af 6. Januar 2021 er ikke udstedt til [virksomhed1] ApS.
På tidspunktet for modtagelsen og frigivelsen af varerne foreligger der ikke dokumentation for, at [virksomhed1] ApS havde oplysninger i henhold til testrapporten.
Der foreligger ikke dokumentation for, at myndighederne i Danmark har afvist en godkendelse af [virksomhed1] ApS' importerede mundbind i 2020 og 2021.
[virksomhed1] ApS har ikke indsendt et regnskab for perioden med lager- og likviditetsbevægelser, der underbygger, at mundbindende ikke er solgt.
Der foreligger ikke dokumentation for, at mundbindende blev destrueret på et forbrændingsanlæg.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fremlagt testrapport ikke kan give anledning til ændring af Skattestyrelsens afgørelse af 14. juni 2022.
(...)"
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af 14. juni 2022 er ugyldig. Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at selskabets moms for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2021 nedsættes.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"(...)
Anbringender
Ad den principale påstand
Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt reglerne om partshøring.
Af skatteforvaltningslovens § 20, skt. 1 og 2, fremgår følgende:
(Retskilde citering udeladt)
Det fremgår af Karnovs note 63 til skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, at agterreglen tjener som garantiforskrift til formaliseret og korrekt partshøring og kontradiktionsadgang på skatteområdet. Tilsidesættelse af reglerne om partshøring anses som en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som overvejende udgangspunkt vil medføre, at myndighedernes afgørelse bliver ugyldig, jf. TfS 1997 105 LSR og TfS 1997 146 LSR.
Ved TfS 2007 954 LSR illustreres, at reglen er en vigtig retssikkerhedsgaranti for borgeren. I sagen blev en afgørelse om skønsmæssig ansættelse af indkomst kendt ugyldig, da der ikke var udsendt agterskrivelse, forinden afgørelse i form af årsopgørelse blev udsendt.
Det er told- og skatteforvaltningen, der har bevisbyrden for, at varslingen er afsendt rettidig, jf. hertil Karnovs note 64 til skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.
Som nævnt anfører Skattestyrelsen i sin afgørelse af 14. juni 2022, at Skattestyrelsen ikke har modtaget nogen bemærkninger til udsendt forslag til afgørelse af 26. april 2022.
Vi eller [virksomhed1] ApS har aldrig modtaget dette forslag til afgørelse.
Skattestyrelsen har således tilsidesat reglerne om partshøring, hvilket udgør en væsentlig sagsbehandlingsfejl.
Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 14. juni 2022 er ugyldig.
Ad den subsidiære påstand
Som redegjort for ovenfor, har [virksomhed1] ApS indgået en konsignationsaftale med en vietnambaseret virksomhed vedr. salg af mundbindende.
Det fremgår af momslovens § 23, stk. 1, at afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).
En undtagelse hertil findes i momslovens § 23, stk. 4, vedr. kommissions- eller konsignationssalg:
(Retskilde citering udeladt)
Det fremgår således af bestemmelsen, at der kan vælges mellem to forskellige levereringstidspunkter.
[virksomhed1] ApS har valgt, at leveringstidspunktet er på det tidspunkt, hvor afregningen finder sted.
Leveringstidspunktet er ikke indtrådt endnu, idet afregningen endnu ikke har fundet sted, hvilket Skattestyrelsen er enige i i afgørelsen, hvorfor afgiftspligten ikke kan være indtrådt.
Hertil kommer, at der pr. 1. januar 2020 indtrådte nye momsregler om såkaldte konsignationslære, hvorefter det er køber, der skal indberette momsen. Under disse regler er det således ikke konsignanter, der skal indberette momsen.
(...)"
Selskabets repræsentant og selskabets tidligere indehaver [VD] har den 12. februar 2024 udtalt sig på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.
Repræsentanten forklarede, at de to containere med mundbind som selskabet havde stående på [by2] Havn var blevet destrueret 4 uger tidligere. Repræsentanten forklarede, at virksomheden [virksomhed17] har undersøgt mundbindende, som viste at de ikke var godkendte, da åndbarheden ikke var tilstrækkelig. Skatteankestyrelsens sagsbehandler anmodede om fremsendelse af denne rapport.
Repræsentanten forklarede endvidere, at selskabet og [VD] aldrig har modtaget Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Repræsentanten forklarede, at forslag til afgørelse var fremsendt med fysisk post til selskabets adresse. Selskabets adresse var i perioden på et lager hvor [VD] og selskabets øvrige ledelse ikke opholdt sig hele tiden. Selskabet havde derfor en aftale med ejeren af lageret, om at såfremt der kom vigtigt post til selskabet ville de blive kontaktet telefonisk. [VD] forklarede, at hun aldrig var blevet kontaktet i perioden omkring fremsendelse af forslag til afgørelse.
Repræsentanten forklarede, at såfremt man havde modtaget forslag til afgørelse, havde man reageret, eftersom opgørelserne heri var forkerte.
Repræsentanten forklarede endvidere, at forholdet omkring konsignationsaftalen var en smule kompliceret. Repræsentanten henviste til bestemmelsen i momslovens § 23 og forklarede at repræsentanten så det som en valgfrihed til, hvornår man anser varer for leveret. Repræsentanten mente, at denne bestemmelse også bør gælde for leveringer af varer fra andre lande end EU-lande.
Skatteankestyrelsens sagsbehandler anmodede om fremsendelse af selskabets konsignationsaftale.
Repræsentanten bemærkede, at Skattestyrelsen i forbindelse med en materialeindkaldelse den 14. oktober 2021 ligeledes havde fremsendt denne med fysisk post til selskabets adresse på [adresse2] og havde modtaget brevet retur med begrundelsen "ubekendt på adressen".
Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"(...)
Skattestyrelsens begrundelse
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen fastholder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagers salgsmoms, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Der er videre ikke fremlagt objektive momenter, som giver anledning til at nedsætte den skønsmæssig fastsatte købsmoms, erhvervelsesmoms eller salgsmoms, hvorfor Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.
Klagers momstilsvar forhøjes derfor med 1.729.850 for perioderne 1. kvartal 2020 til 2. kvartal 2021.
(...)"
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:
"Vi er ikke enige i forslaget til afgørelse, og vil fremkomme med vores bemærkninger hertil på retsmødet (...)"
Indlæg under retsmødet
Selskabet og selskabets repræsentant mødte ikke frem til retsmødet.
Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse af 14. juni 2022 er ugyldig efter Skatteforvaltningslovens § 20, grundet manglende partshøring. Så vidt afgørelsen er gyldig, skal retten endvidere tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for at forhøje selskabets momstilsvar med samlet 1.729.850 kr. for afgiftsperioderne 1. januar 2020 til 30. juni 2021.
Retsgrundlaget
Der betales afgift af varer og ydelser, der indføres her til landet fra steder uden for EU. Dette fremgår af momslovens § 12.
Det fremgår af momslovens § 26, at vedrørende indførsel af varer efter momslovens § 12, indtræder afgiftspligten på tidspunktet for varens indførsel.
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet. Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1.
Det fremgår endvidere af momslovens § 37, stk. 2, nr. 1-3, at den fradragsberettigede afgift er, afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er leveret fra et andet EU-land og den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2.
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt. Det fremgår af momslovens § 55.
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens § 56, stk. 1.
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Dette fremgår af momslovens § 57, stk. 1.
For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt, men udgør højst 50 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Dette fremgår af momslovens § 57, stk. 3.
Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, at med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.
Regnskabet over indkøb og afgiften heraf (den indgående afgift) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer m.v. Dette fremgår af momsbekendtgørelsens § 78, stk. 1.
Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller behørig dokumentation for indførsel med eventuelle ændringer m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelse fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. Dette fremgår af momsbekendtgørelsens § 81.
Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Dette fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 1.
Det fremgår endvidere af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at såfremt størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.
Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en skattepligtig nævnt i skattekontrollovens § 2 har undladt at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2 og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Dette fremgår af Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.
Den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Dette fremgår af Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten finder, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets momstilsvar. Retten har lagt vægt på, at selskabet har indberettet 0 kr. i salgsmoms, moms af varekøb i udlandet og købsmoms for afgiftsperioderne i 2020 og 1. samt 2. kvartal 2021.
Retten finder, at det fremlagte regnskabsmateriale er mangelfuldt, og at selskabets momstilsvar derfor skal fastsættes skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt fyldestgørende bilag og kontospecifikationer.
Landsskatteretten finder, at repræsentantens bemærkninger på møde med sagsbehandler, om at selskabets konsignationsaftale med den Vietnam baserede virksomhed ligeledes er gældende ikke kan føre til et ændret resultat. Retten har lagt vægt på, at der ved begrebet konsignationsaftale skal forstås den situation, hvor leverandøren og erhververen har indgået en aftale om, at erhververen på et senere tidspunkt har ret til at overtage ejerskabet til de varer, som forsendes eller transporteres af leverandøren fra et EU-land til et andet.
Retten har endvidere lagt vægt på, at selskabet har indgået en aftale med en Vietnam baseret virksomhed, hvorfor der er tale om indførsel af varer efter momslovens § 12 og ikke levering mod vederlag. Retten finder, at afgiftspligten indtræder når varen indføres inden for EU's ydre skal jf. momslovens § 26.
Salgsmoms
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af selskabets salgsmoms.
Retten har lagt vægt på, at det fremgår af selskabets import og fortoldningsdokumenter, at der er importeret varer for i alt 3.859.202 kr. inkl. told, herunder 9.447.500 stk. mundbind.
Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af selskabets bruttoavance på 100 % vedrørende salg af mundbind og på 25 % vedrørende salg af øvrige importerede varer.
Retten har lagt vægt på, at det fremgår af de fremlagte købsfakturaer, at der er betalt en købspris pr. styk på 0,444 kr. Retten har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af fremlagte salgsopslag fra Facebook, at laveste salgspris er 140 kr. for en æske med 50 stk. mundbind, svarende til en salgspris pr. styk på 2,8 kr. inkl. moms.
Retten har herudover lagt vægt på, at repræsentanten ikke har fremlagt dokumentation af objektiv karakter, som viser en lavere bruttoavance.
Landsskatteretten finder, at selskabet har haft en omsætning for i alt 6.919.400 kr. ekskl. moms, svarende til en salgsmoms på 1.729.850 kr. i afgiftsperioderne fra 1. kvartal 2020 til 2. kvartal 2021.
Retten finder, at det af repræsentanten fremlagte materiale af 5. juli 2024 ikke kan føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at den fremlagte rapport ikke er udstedt til selskabet og at der er fremlagt mailkorrespondance hvoraf, det fremgår at Lægemiddelstyrelsen har godkendt mundbindende med toldreferencenummer [...]117 og [...]621 og Toldstyrelsen har frigivet varepartierne til selskabet.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Moms af varekøb i udlandet (3. lande)
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens ansættelse af selskabets moms af varekøb i udlandet.
Retten har lagt vægt på, at det fremgår af selskabets import og fortoldningsdokumenter, at der er importeret varer for i alt 3.859.202 kr. inkl. told, heraf er der moms af varekøb i udlandet for 964.801 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Fradrag for moms af varekøb i udlandet
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens ansættelse af selskabets fradrag for moms af varekøb i udlandet.
Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt købsfaktura eller andre objektive kendsgerninger, som dokumenterer momsbelagte indkøb af varer og ydelser til brug for selskabets momspligtige aktivitet.
Retten finder, at der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at selskabet faktisk har indført varer, som vedrører selskabets omsætning, som kan godtgøre et fradrag for moms af varekøb i udlandet. Retten har lagt vægt på, at der foreligger dokumentation gennem de fysiske varekontroller foretaget af toldstyrelsen.
Retten finder, at der kan godkendes fradrag for moms af varekøb i udlandet for den beregnede importmoms på 964.801 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Formalitet - ugyldighed
Landsskatteretten finder, at selskabet har modtaget Skattestyrelsens forslag til afgørelse, og at Skattestyrelsen har overholdt reglerne om partshøring. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen den 26. april 2022 har fremsendt forslag til afgørelse med fysisk post til selskabets adresse på [adresse2], [by2]. Brevet er ikke kommet retur til Skattestyrelsen.
Retten finder, at det faktum at Skattestyrelsen har modtaget brev af 14. oktober 2021 retur med "ubekendt på adressen" ikke kan føre til et andet resultat.
Retten har lagt vægt på, at det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at selskabet har haft adresse på [adresse2], [by2] indtil den 3. maj 2022.
Retten finder endvidere, at repræsentantens samt selskabets tidligere indehavers bemærkninger på møde med sagsbehandler ikke kan føre til et andet resultat.
Retten finder, at Skattestyrelsen har dokumenteret, at forslag til afgørelse er fremsendt og ikke modtaget retur.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens har overholdt deres høringspligt efter Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1 og stk. 2. Afgørelsen er således gyldig.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse af 14. juni 2022 i sin helhed.