Kendelse af 02-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2025

Journalnr. 22-0074794

Klagen vedrører Skattestyrelsens afgørelse om, at der skal betales en samlet tinglysningsafgift på 15.571 kr. ved tinglysningen af en påtegning af et sælgerpantebrev, hvorved der blev tinglyst en udvidelse af pantet.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har i henhold til købsaftale af 24. marts 2022 erhvervet ejendommen beliggende [adresse1], [by1], [by2]. Det fremgår af købsaftalen, at ejendommen omfatter følgende matrikler:

·	[...1], [...], [by3]
·	[...2], [...], [by3]
·	[...3], [...], [by3]

Den 29. april 2022 blev der anmeldt et sælgerpantebrev med en hovedstol på 900.000 kr. med dato/løbenummer [...73] til tinglysning. Der blev givet pant i matrikelnummer [...2], [...], [by3].

Den 20. maj 2022 blev der anmeldt en påtegning af pantebrevet med dato/løbenummer [...73] til tinglysning. Af påtegningen, som blev tinglyst den 9. juni 2022, fremgår bl.a. følgende:

"Udvidelse af pant

Pantet udvides til også at omfatte ejendommen (e).

Ejendom:

Landsejerlav: [...], [by3]

Matrikelnummer: [...1]

Landsejerlav: [...], [by3]

Matrikelnummer: [...3]

...

Tinglysningsafgift:

Afgift: 0 DKK

Afgiftspligtigt beløb: 0 DKK

Beregningsgrundlaget er et

andet: Tinglysningsafgiften skal være kr. 0, da den

tinglyses som led i tidligere tinglysning.

Erklæringer vedr.

tinglysningsafgift: Anmeldelser der tidligere har kunnet anmeldes i

en anmeldelse, men som nu kræver flere

anmeldelser Anmelder erklærer, at tinglysning

sker som en del af en samlet

pantsætning/påtegning, der omfatter flere faste

ejendomme. Grundafgift er betalt samtidig med

anden tinglysning vedrørende samme anmeldelse:

Dato-løbenr.

Dato/løbenummer: [...73]"

Skattestyrelsen sendte den 27. juli 2022 en sagsfremstilling med forslag til afgørelse af sagen til klageren. Det fremgår af sagsfremstillingen, at Skattestyrelsen sendte en kopi af forslaget til anmelderen af påtegningen af pantebrevet. Skattestyrelsen henviste i sagsfremstillingens afsnit om love og regler til skatteforvaltningslovens § 19. Sagsfremstillingen indeholdt følgende om fristen for at sende bemærkninger til forslaget:

"Har du bemærkninger?

Vi vil bede dig gennemgå dette forslag til afgørelse. Har du ingen bemærkninger, sender vi dig efter fristen en afgørelse, der indholdsmæssigt svarer til dette forslag. Har du bemærkninger, skal vi have dem senest den 17. august 2022."

Der foreligger en forsendelseslog for Skattestyrelsens udsendelse af den påklagede afgørelse. Det fremgår heraf, at afgørelsen blev sendt via digital post til klageren, samt anmelderen som kopimodtager, den 17. august 2022, kl. 05.51.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der ved tinglysningen af udvidelsen af pantet med matrikelnummer [...1] og [...3], [...], [by3], skal betales 14.830 kr. i tinglysningsafgift samt en forhøjet afgift på 741 kr., i alt 15.571 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

"Afgiften skal i denne sag beregnes efter tinglysningsafgiftslovens § 5a, stk. 1, jf.

stk. 7, da der foreligger en udvidelse af det eksisterende pantebrev.

Afgiften beregnes herefter således: 1,45 % af 900.000 kr. = 13.100 kr. (forhøjet jf. §

2) + 1.730 kr. i alt 14.830 kr. Ved tinglysningen blev der ikke betalt afgift, og den

skyldige tinglysningsafgift udgør 14.830 kr.

Da der ikke blev betalt korrekt afgift ved tinglysningen, skal der ligeledes betales en

forhøjet afgift på 5 % af det skyldige beløb jf. § 20. Den forhøjede afgift udgør 741 kr.

Det samlede skyldige beløb udgør herefter i alt 15.571 kr."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen fremsat følgende bemærkning:

"Vi har ikke yderligere bemærkninger til klagen."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at afgiftsopkrævningen skal nedsættes fra 15.571 kr. til 0 kr., idet der ikke skal betales tinglysningsafgift ved tinglysningen af udvidelsen af pantet med matrikelnummer [...1] og [...3], [...], [by3].

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

"...

Anmelder har ikke været på opmærksomme på, at ejendommen bestod af 3 matrikler, trods de er med i købsaftalen, hvilket sælger desværre for sent gør opmærksom på efter hans underskrift af både skøde og pantebrev.

Straks anmelder er orienteret, retter de op på deres fejl ved at lave et skøde nr. 2 med de 2 manglende matrikler og efterfølgende pantebrev 2, så snart skødet er endeligt.

Vi er derfor ikke enige i afgørelsen om, at vi skal betale stempelafgift af pantebrevet 2 gange, da de har reageret så hurtigt det var muligt - 9 dage efter skøde 1 er endelig tinglyst og 2 dage efter pantebrevet er tinglyst samt pantebrevet endvidere er led i en samlet handel jf. købsaftalen, som vedlægges.

Pkt. 1:

Både skøde og pantebrev bliver anmeldt med kun 1 matrikel hhv. den 21/4-22 og den 29/4-22. Endelig tinglyst hhv. den 26/4-22 og 3/5-22.

Pkt. 2:

Den 05/05-22, kun 9 dage efter første skøde blev anmeldt, er nyt skøde med de sidste 2 matrikler lavet og underskrevet af køber den 05.05.2022 og sælger den 11.05.2022, men modtages først endelig tinglyst den 17/5-22. Pantebrev 2 med de sidste 2 matrikler anmeldes den 20/5-22 og underskrives af køber samme dag - sælger underskriver først den 8/6-22 og tinglyst den 13/6-22.

Pkt. 3:

Jeg bruger ikke Nemid/Mitid, så har ikke set jeres skrivelse. men jeg har fået hjælp i dette tilfælde, så jeg kunne klage.

Sælger har intet med betalingen at gøre og derfor ikke reageret.

Jeres skrivelse af 27/7-22 er kommet i ferien, hvor kontoret er lukket, og da anmelder er tilbage fra ferie den 17/8-22, er der samme morgen allerede kl. 5.51 kommet afgørelse i sagen til trods for at fristen for bemærkninger til jeres skrivelse af den 27/7-22 er seneste samme dag.

De har ikke haft mulighed for at nå at svare inden afgørelsen blev modtaget og finder det ikke rimeligt, at afgørelsen afgives inden fristen er udløbet.

Anmelder kontaktede samme dag skattekonsulenten [person1], der har sagen, men hun var ikke at træffe. Næste dag fik anmelder fat i [person1], som oplyste, vi kunne indsende en klage, hvilket vi hermed gør.

..."

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om der skal betales tinglysningsafgift ved påtegningen af pantebrevet med dato/løbenummer [...73], hvorved der blev tinglyst en udvidelse af pantet med matrikelnummer [...1] og [...3], [...], [by3].

Retsgrundlaget

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er det en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 1083 af 22. juni 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med senere lovændringer frem til den 9. juni 2022, som er tinglysningstidspunktet for påtegningen.

Det følger af dagældende tinglysningsafgiftslovs § 5 a, stk. 1, 1. pkt., at for tinglysning af pant i fast ejendom udgør afgiften 1.730 kr. og 1,45 % af det pantsikrede beløb.

For tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden eller yderligere fast ejendom under pantet, beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb efter stk. 1, jf. dagældende tinglysningsafgiftslovs § 5 a, stk. 7, 1. pkt.

Følgende fremgår af dagældende tinglysningsafgiftslovs § 9, stk. 1:

"Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én afgift på 1.750 kr. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.750 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.730 kr."

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 2, at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne for at betale afgift efter stk. 1 er opfyldt.

Med hjemmel i tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 2, har Skatteministeren i § 35 i bekendtgørelse nr. 2283 om tinglysningsafgift af 29. december 2020 (tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne for at betale afgift efter stk. 1 er opfyldt. Følgende fremgår af § 35, stk. 1:

"Er det som følge af det digitale tinglysningssystem nødvendigt at anmelde samme retsforhold mellem samme parter flere gange, idet samme retsforhold omfatter flere faste ejendomme, betales der afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1. Afgiften betales ved tinglysning af det første dokument i den samlede tinglysning. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen for grundafgiften af de efterfølgende tinglysninger, at det ikke er muligt at tinglyse retsforholdet som én anmeldelse. Det er ligeledes en betingelse for afgiftsfriheden, at der afgives følgende erklæring samt dato og løbenummer på dokumentet vedrørende pant: "Anmelder erklærer, at tinglysning sker som en del af en samlet pantsætning/påtegning, der omfatter flere faste ejendomme. Grundafgift er betalt samtidig med anden tinglysning vedrørende samme anmeldelse: Dato-løbenummer.""

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 20, stk. 1, at såfremt afgiften eller en del heraf ikke betales ved tinglysningen, forhøjes det skyldige afgiftsbeløb med 5 %, dog mindst 200 kr.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1 - 4 (lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022):

"§ 19. Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen.

Stk. 2. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Stk. 3. Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. En part i sagen kan give afkald på denne høring.

Stk. 4. Hvis der foretages høring efter stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen meddele sagens parter, at afgørelsen vil blive truffet som anført i sagsfremstillingen, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har parterne ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning."

I Højesterets dom af 7. januar 2000, offentliggjort som TfS 2000, 95 H, fandt Højesteret, at en afgørelse, der var truffet en dag før høringsfristens udløb, efter en konkret væsentlighedsvurdering og under de foreliggende omstændigheder ikke var ugyldig.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Realiteten

Landsskatteretten konstaterer, at der ved anmeldelsen af den tinglyste påtegning af pantebrevet med dato/løbenummer [...73] er afgivet erklæring som nævnt i tinglysningsafgiftsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.

Som det fremgår af bestemmelsen i tinglysningsafgiftsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, skal den pågældende erklæring afgives, når det som følge af det digitale tinglysningssystem er nødvendigt at anmelde samme retsforhold flere gange, idet det ikke er muligt at tinglyse retsforholdet som én anmeldelse. I den situation betales der afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1.

Den i nærværende sammenhæng tinglyste påtegning af pantebrevet er foretaget på baggrund af ønsket om at udvide pantet med to matrikler. Klageren har herom nærmere oplyst, at det beror på en fejl fra anmelderens side, at sælgerpantebrevet ved anmeldelsen den 29. april 2022 ikke omfattede pant i de tre matrikler i overensstemmelse med købsaftalen.

Retten finder, at der dermed ikke er tale om en situation omfattet af tinglysningsafgiftsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, hvor det digitale tinglysningssystem medfører, at et retsforhold ikke kan tinglyses som én anmeldelse, idet sælgerpantebrevet kunne have omfattet pant i alle tre matrikler ved anmeldelsen den 29. april 2022.

Retten finder derfor heller ikke, at der er tale om en situation, der er omfattet af bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, og denne bestemmelse finder derfor ikke anvendelse ved anmeldelsen af den tinglyste påtegning.

Eftersom der ved den tinglyste påtegning er inddraget yderligere fast ejendom under pantet i sælgerpantebrevet med dato/løbenummer [...73], skal afgiften beregnes efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, 1. pkt.

Retten kan tiltræde Skattestyrelsens opgørelse af tinglysningsafgiften, og der er da i øvrigt heller ikke gjort indsigelse mod selve opgørelsen af tinglysningsafgiften.

Formaliteten

Det fremgår af sagens oplysninger, at Skattestyrelsen fremsendte den påklagede afgørelse om morgenen den 17. august 2022, hvilket var den dag, Skattestyrelsen havde meddelt som sidste frist for at sende bemærkninger til forslaget til afgørelse. Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse inden udløbet af den høringsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4, som Skattestyrelsen havde meddelt klageren.

Den påklagede afgørelse er dermed behæftet med en formel sagsbehandlingsmangel. Høringsreglen er udtryk for en såkaldt garantiforskrift, der generelt må anses for at have betydning for en afgørelses indhold og udfald. En mangelfuld høring er således egnet til at påvirke indholdet af en afgørelse, og en mangelfuld høring vil derfor som udgangspunkt medføre, at en afgørelse må anses for ugyldig, medmindre den mangelfulde høring i det konkrete tilfælde har været uden betydning.

I den her foreliggende situation er der tale om, at Skattestyrelsen nok foretog høring, men Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen om morgenen på dagen for høringsfristens udløb, og dermed inden udløbet af høringsfristen. Det fremgår dog samtidig, at der ikke med klagen eller i øvrigt er fremkommet faktiske oplysninger eller et andet grundlag i sagen, end det der forelå på tidspunktet for den påklagede afgørelse. Der er således ikke fremlagt dokumentation eller oplysninger, som ikke forelå ved Skattestyrelsens udsendelse af sagsfremstilling med forslag til afgørelse den 27. juli 2022. Endvidere ses sagsbehandlingsmanglen konkret ikke at have haft betydning for selve bedømmelsen og afgørelsen af spørgsmålet om tinglysningsafgift. Efter en konkret væsentlighedsvurdering finder retten derfor, at sagsbehandlingsmanglen under disse omstændigheder ikke kan anses for at have haft betydning for den påklagede afgørelse og ikke kan føre til afgørelsens ugyldighed. Der kan herved også henvises til Højesterets dom af 7. januar 2000, offentliggjort som TfS 2000, 95 H.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.