Kendelse af 11-01-2023 - indlagt i TaxCons database den 02-02-2023

Journalnr. 22-0072241

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	287.570 kr.	0 kr.
Indkomståret 2020
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	134.700 kr.	0 kr.
Indkomståret 2021
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	438.763 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver enkelmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1], herefter virksomheden. Virksomheden er registreret under branchekoden 465220 ”Engroshandel med telekommunikationsudstyr”.

Udover enkeltmandsvirksomheden er klageren hovedanpartshaver i selskaberne [virksomhed2] ApS med cvr-nr. [...2] og [virksomhed3] ApS med cvr-nr. [...3]. Begge selskaber er registreret med samme branchekode som enkeltmandsvirksomheden.

Salg af telekommunikationsudstyr er sket fra [virksomhed2] ApS via selskabets hjemmeside og på markeder og messer. Klageren har oplyst, at han efter afhændelse af varelager i slutningen af 2021 har ændret hjemmesiden, så det kun er en informationsside. Klageren har på møde forklaret, at der kun har været begrænset aktivitet med salg af kommunikationsudstyr siden varelageret blev afhændet. Klageren har i 2022 købt mindre partier af eksempelvis svømmeveste og gummicovers.

Klageren har til Skattestyrelsen anført, at der tidligere har været ydet en arbejdsindsats langt udover en normal arbejdsuge.

Klageren har fremlagt en All Risk forsikring, som [virksomhed2] ApS har tegnet ved [virksomhed4] den 2. marts 2021. Det fremgår, at virksomheden og de to selskaber er medforsikret på policen.

Klageren har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at han fra 2017 har haft vikarjob, og klageren har anført, at han før dette levede sparsomt.

Resultater

Klageren har selvangivet følgende resultater af virksomhed samt løn, godtgørelse og pension for indkomstårene 2015-2021:

År	Resultat	Løn	Pens./dagp./Godtg.
2015	17.935 kr.	0 kr.	0 kr.
2016	42.219 kr.	12.065 kr.	1.546 kr.
2017	-229.711 kr.	292.555 kr.	0 kr.
2018	-457.275 kr.	447.061 kr.	0 kr.
2019	-287.570 kr.	293.128 kr.	121.081 kr.
2020	-134.700 kr.	197.730 kr.	0 kr.
2021	-438.763 kr.	95.443 kr.	255.535 kr.

Af de fremlagte saldobalancer for virksomheden fremgår følgende:

	2019	2020	2021
Alm. varesalg	153.382 kr.	64.890 kr.	666.603 kr.
Provision	7.344 kr.	7.344 kr.	0 kr.
Varesalg i alt	160.726 kr.	72.234 kr.	666.603 kr.
Vareforbrug	-153.382 kr.	-64.890 kr.	-666.603 kr.
Dækningsbidrag	7.344 kr.	-7.344 kr.	0 kr.
Rådgivning/honorar	-250.000 kr.	-189.350 kr.	-420.000 kr.
Div. adm. omkostninger	-656 kr.	-455 kr.	-416 kr.
Erhvervsforsikring	-10.097 kr.	-5.769 kr.	-3.210 kr.
Værksted og service	-4.732 kr.	0 kr.	-976 kr.
Vægtafgift	-7.520 kr.	-7.540 kr.	-7.540 kr.
Forsikring auto	0 kr.	-5.757 kr.	-5.856 kr.
Resultat før afskrivninger	-265.661 kr.	-201.527 kr.	-437.998 kr.
Skattemæssige afskrivninger	- 12.631 kr.	-14.593 kr.	-19.524 kr.
Resultat efter skattemæssige afskrivninger	-278.291 kr.	-216.121 kr.	-457.522 kr.

Udgifter til rådgivning/honorar på henholdsvis 420.000 kr. i 2021, 189.350 kr. i 2020 og 250.000 kr. i 2019 knytter sig til 3 fakturaer udstedt af klagerens selskab [virksomhed3] ApS. Der er ikke ansatte i selskabet [virksomhed3] ApS, som klageren er eneanpartshaver i. Klageren har på møde forklaret, at selskabet har udøvet rådgivning for klagerens personlige virksomhed i form af salgsbestræbelser på afhændelse af varelager.

Af de fremlagte saldobalancer ses følgende værdi af varelager i virksomheden i perioden 2019-2021:

	2019	2020	2021
Alm. Varekøb	64.664 kr.	35.997 kr.	663.594 kr.
EU-varekøb	88.718 kr.	28.893 kr.	3.009 kr.
Varekøb i alt	153.382 kr.	64.890 kr.	666.603 kr.

Lagerafgang	153.382 kr.	64.890 kr.	666.603 kr.
Værdi af varelager	0 kr.	0 kr.	0 kr.

Der er bogført følgende ”Tilgodehavender fra salg” i virksomheden:

	2019	2020	2021
Diverse tilgodehavender	223.953 kr.	194.155 kr.	305.406 kr.
Samlekonto debitorer	0 kr.	-56.771 kr.	56.771 kr.
Tilgodehavender i alt	223.953 kr.	137.384 kr.	362.177 kr.

Ifølge årsregnskaber har selskabet [virksomhed3] ApS haft en omsætning på 250.000 kr. i 2019, 189.350 kr. i 2020 og 0 kr. i 2021. Omsætningen i 2019 og 2020 svarer til udgifterne til honorar i den personligt drevne virksomhed. Der har ifølge regnskaberne været udgifter på 0 kr. i alle årene 2019-2021.

Ifølge årsregnskaberne har selskabet [virksomhed2] ApS haft en omsætning på 293.427 kr. i 2019, 286.047 kr. i 2020 og 0 kr. i 2021. Resultat (før skat) er ifølge regnskaberne opgjort til 2.841 kr. i 2019, 379 kr. i 2020 og -1.538.666 kr. i 2021.

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse ikke godkendt fradrag for virksomhedens angivne købsmoms af de 3 fakturaer. Dette punkt behandles i særskilt sag ved Landsskatteretten.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 287.570 kr. for indkomståret 2019, 134.700 kr. for indkomståret 2020 og 438.763 kr. for indkomståret 2021, idet klageren ikke anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

1. Underskud af virksomhed

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Den 24. maj 2022 er der modtaget bemærkninger til Skattestyrelsens forslag, hvoraf det fremgår, at du ikke er enig i forslaget, som angivet under punkt 1.2.

Den indsendte bemærkning giver anledning til følgende kommentarer:

Indledningsvis skal det bemærkes, at erhvervsmæssig virksomhed - i modsætning til ikke erhvervsmæssig virksomhed – vil være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud.

Der er i bemærkningen givet en forklaring omkring honorarer og en forklaring om, at det er

”...forsøg på afhændelse af varelageret i mine firmaer.”

Som beskrevet under punkt 2 består udgiften vedrørende honorar i din enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] af en årlig faktura fra dit selskab [virksomhed3] ApS. Du har bestemmende indflydelse i selskabet, idet du som anpartshaver ejer 100 %.

Det kan konstateres, at der ikke er ansatte i hverken [virksomhed1] eller [virksomhed3] ApS.

Du har også forklaret, at salg af varelager har medført indtægt. Som nævnt i forslaget er omsætningen i [virksomhed3] ApS for 2019 og 2020 lig med resultat før skat, og af regnskaberne for selskabet kan det konstateres, at omsætningen for 2019 er på 250.000 kr. og 189.350 kr. for 2020. Omsætningen i selskabet svarer således til den årlige faktura udstedt til [virksomhed1]. Der er pt. ikke aflagt regnskab for 2021.

Den omstændighed at der er salg i en virksomhed er ikke ensbetydende med rentabilitet og fortjeneste, og det kan konstateres, at der har været negativ dækningsbidrag for 2020 og et dækningsbidrag på 0 kr. for 2021 i din virksomhed.

Du har endvidere forklaret, at webshoppen lukker ned som følge af salget af varelageret, og at lejemålet er opsagt.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at virksomheden har udsigt til at udvikle sig således, at den inden for en kortere årrække vil blive rentabel og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Det skal bemærkes, at rentabilitetskriteriet indebærer, at en virksomhed over en længere periode skal give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af den investerede kapital samt en rimelig driftsherreløn.

Med baggrund i ovenstående samt begrundelserne angivet i forslaget, kan vi ikke anse dig for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for de omhandlende år, hvorfor vi træffer afgørelse i overensstemmelse med forslaget fra den 12. maj 2022.

OPLYSNINGER FRA FORSLAGET:

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det Skattestyrelsens vurdering, at din virksomhed ikke kan anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Der er ved vurderingen lagt vægt på følgende:

•	Der har i de seneste 5 år været ikke ubetydelige underskud i din virksomhed. Underskuddene udgør i alt 1.548.019 kr., jf. skemaet på side 3
•	Virksomhedens underskud kan ikke anses for at være forbigående, da der har været underskud siden 2017
•	Der er ikke tale om en opstartsfase
•	Der er anmodet om budgetter for 2022-2024. Du har oplyst, at det ikke er muligt at udarbejde realistiske budgetter, som angivet under punkt 1.1. Du har endvidere oplyst, at du har været indlagt på grund af en sjælden sygdom, som vil betyde, at virksomheds aktiviteterne fremadrettet vil blive påvirket af, hvor meget du kan holde til helbredsmæssigt.
•	Af de indsendte saldobalancer fremgår det, at der har været negativ dækningsbidrag for 2020 og et dækningsbidrag på 0 kr. for 2021
•	På forskudsopgørelsen for 2022 er overskud af virksomhed angivet til 0 kr.
•	Der er ikke udsigt til, at din virksomhed kommer til at give overskud. Rentabilitetskriteriet indebærer, at en virksomhed over en længere periode skal give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af den investerede kapital samt en rimelig driftsherreløn. Det er oplyst, at salget foregår på markeder/ messer. Tidligere har salget også foregået via en webshop, men denne er blevet lukket ned.
•	Det har kun været muligt at videreføre virksomheden, da der har været anden indtægt i form af løn m.v. til dækning af underskuddene, jf. skemaet på side 3. Du har oplyst, at der tidligere har været ydet en arbejdsindsats på langt ud over en normal arbejdsuge. Det kan konstateres, at du i årene 2017-2021 også har været lønansat ved [virksomhed5] A/S, [virksomhed6] Amba og [virksomhed7] A/S. Du har ikke i disse år modtaget løn fra dine selskaber [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.
•	Af regnskaberne for [virksomhed3] ApS for 2019 og 2020 fremgår det, at omsætningen for begge år er lig med resultat før skat. Det fremgår også heraf, at omkostninger ikke er bogført i selskabet, og at der i regnskabsåret har været omkostninger, der er betalt af ene-anpartshaveren. Det er endvidere angivet, at en lukning af selskabet ikke kan udelukkes. Der er pt. ikke aflagt regnskab for 2021.
•	Af regnskaberne for [virksomhed2] ApS for 2019 og 2020 fremgår det, at selskabets forretningsområde er salg af mobiltelefontilbehør, og at selskabets aktiviteter ikke har været tilfredsstillende. Resultat før skat for 2019 og 2020 er under 5.000 kr. for begge år. Der er pt. ikke aflagt regnskab for 2021.
•	Det er vores opfattelse, at der for de omhandlende indkomstår har været en sammenblanding mellem din enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] og dine 2 selskaber [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Du har oplyst, at salgsaktiviteterne tidligere har været fællesindkøb af varer med andre firmaer. Det skal bemærkes, at fradrag for udgifter forudsætter, at disse er afholdt af rette omkostningsbærer, samt at udgiften er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst i året
•	Af det indsendte regnskabsmateriale fremgår det, at der i din virksomhed er store udgifter til rådgivning/honorar 420.000 kr. i 2021, 189.350 kr. i 2020 og 250.000 kr. i 2019. Det kan konstateres, at der er tale om afregning fra dit selskab [virksomhed3] ApS vedrørende honorar.

Som følge af ovenstående er det vores vurdering, at underskuddene for 2019, 2020 og 2021 ikke er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, så der kan ikke godkendes fradrag for disse:

Din indkomst forhøjes med underskud af virksomhed 2019 287.570 kr.

Din indkomst forhøjes med underskud af virksomhed 2020 134.700 kr.

Din indkomst forhøjes med underskud af virksomhed 2021 438.763 kr.

Ovenstående er ikke ensbetydende med, at du ikke må fortsætte med aktiviteterne. Det betyder blot, at der ikke vil være skattemæssigt fradrag for underskuddet.

Såfremt en ikke erhvervsmæssig virksomhed giver overskud, skal der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af overskuddet, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 2, 4 og 5. Eventuelt overskud skal derfor selvangives i feltet ”Anden personlig indkomst, hvoraf der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag” (rubrik 20).

(...)”

Skattestyrelsen har i udtalelse til klagen anført følgende:

”(...)

Det skal indledningsvis præciseres, at sagsbehandlingen i sagsid. 418152795, der er påklaget, omhandler Skattestyrelsens vurdering af, at [person1]s enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] ikke kan anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, hvorfor der ikke er godkendt fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2019-2021.

Det skal bemærkes, at der i klagen vedrørende [virksomhed1] er anført beskrivelser af selskaberne [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS / [...dk], hvori [person1] er eneanpartshaver.

Skattestyrelsen finder som udgangspunkt ikke disse oplysninger relevante i forhold til behandlingen af klagesagen vedrørende den personlige virksomhed [virksomhed1].

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om 3 selvstændige skattesubjekter:

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] under cvr-nr. [...1]
Selskabet [virksomhed3] ApS er registreret under cvr-nr. [...3]
Selskabet [virksomhed2] ApS / [...dk] under cvr-nr. [...2]

Der skal være adskillelse mellem selvstændige skattesubjekter. Det er dog vores opfattelse, at der har været en sammenblanding mellem enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] og de 2 selskaber [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Adskillelse mellem selvstændige skattesubjekter betyder fx, at en skattepligtig indtægt skal beskattes hos det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og en fradragsberettiget udgift skal fradrages hos det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde udgiften.

I klagen er der henvist til Vestre Landsrets dom af 18. august 2021 (SKM2021.443.VLR). Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne dom ikke er relevant eller sammenlignelig i relation til nærværende klagesag, da sagen omhandler salg af bitcoins, spekulation, donation m.v.

I klagen er der endvidere anført:”Vestre Landsret har afsagt domme i sager, hvor de har afgjortom flere firmaer skal ses i en sammenhæng eller ej for så vidt angår betragtningen af hobbyvirksomhed eller som erhvervsmæssig virksomhed.”. Der er ikke anført henvisninger til konkrete domme, så det forekommer uklart, hvilken sammenhæng der ønskes draget til denne klagesag.

Skattestyrelsen er alene bekendt med afgørelser/domme inden for vurderingen af erhvervsmæssig virksomhed > < ikke erhvervsmæssig virksomhed, hvor der er tale om forskellige driftsgrene inden for samme skattesubjekt, men dette er ikke relevant i den konkrete sag vedrørende [virksomhed1].

I øvrigt er det Skattestyrelsens opfattelse, at flere af de argumenter, der bliver fremført i klagen omkring f.eks. fremtidsudsigter, sygdomsforløb og sammenblanding af aktiviteter mellem de forskellige skattesubjekter m.v. understøtter Skattestyrelsens argumenter i vurderingen af, at [virksomhed1] skal anses som en ikke erhvervsmæssig virksomhed.

I afgørelsen fra den 30. maj 2022 er der foretaget en konkret, individuel og samlet vurdering af [virksomhed1] i bedømmelsen af, om virksomheden kan anses for at være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende ud fra forskellige parametre og relevante forhold. Se under afgørelsens punkt 1.3, hvor disse forhold er opremset og se under punkt 1.4 med Skattestyrelsens begrundelse.

Ud fra en samlet vurdering er det fundet, at den fornødne rentabilitet og intensitet ikke er tilstede, og at der med den valgte driftsform ikke er udsigt til, at virksomheden kan komme til at give overskud på sigt. Virksomheden [virksomhed1] anses således ikke for at være en erhvervsmæssig virksomhed

i skattemæssig henseende.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 287.570 kr. for indkomståret 2019, 134.700 kr. for indkomståret 2020 og 438.763 kr. for indkomståret 2021.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Hobby virksomhed eller erhvervsmæssig virksomhed?

Det er vores påstand, at hvert enkelt firma ikke kan anses at være et enkeltstående foretagende. Alle tre firmaer udfører virksomhed, der påvirker de andre virksomheder. Et firma kan således generelt ikke stå alene, idet dets aktiviteter typisk ikke kan udføres uden at de to andre firmaer involveres på én eller anden måde, de bør derfor betragtes under et.

Sagsbehandleren har kun taget [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS med i sine antagelser. Vestre Landsret har afsagt domme i sager, hvor de har afgjort om flere firmaer skal ses i en sammenhæng eller ej for så vidt angår betragtningen om hobbyvirksomhed eller som erhvervsmæssig virksomhed.

at varelageret blev solgt i slutningen af 2021. I samme periode har [virksomhed3] ApS betalt 105.000 kr. i moms.

Mine firmaer har været professionelt anlagt, både hvad angår udstyr, driftsform og indehaverens uddannelse.

Virksomhederne har været drevet fra lejede eksterne lokaler, med kontorudstyr, inventar, varelager, sikkerhedsudstyr, server, lagerinventar, webside, varebil på gule plader osv.

(...)

Vores ankepunkter, men henvisning til de ovenfor anførte punkt numre Ad 1) at virksomheden ikke drives erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende

Det er tilsyneladende et bilag for hvert af årene 2019 – 2021, der er afgørende for sagsbehandlerens holdninger. Hun ignorerer fuldstændigt, at de 3 fakturaer – i henhold til de 3 bilag - har været for salgsbestræbelser, der endelig i slutningen af 2021 medførte at varelageret blev solgt, og at dette medførte en indtægt for [virksomhed2] ApS

Ad 2) at vi ikke har indsendt budgetter for 2022 – 2024

Det er korrekt at vi ikke har indsendt budgetter for 2022 – 2024 til sagsbehandleren. Men vi skrev også hvorfor vi ikke indsendte budgetter til hende. Også disse argumenter ignorer hun fuldstændig.

Det vil være ”varm luft” at udarbejde budgetter, når det historiske varelager er solgt, og som følge deraf er webshoppen lukket. Ligeledes grundet min kroniske sygdom, hvor jeg ikke kender min arbejdsevne, vil det være ”varm luft” at udarbejde budgetter. Jeg ved ikke hvilke produkter jeg MÅSKE kommer til at sælge, og omfanget af dem.

Ad 3) at jeg har hospitalsindlagt pga. en sjælden sygdom, som vil betyde at virksomhedsaktiviteterne fremadrettet vil blive påvirket af, hvor meget jeg kan holde til helbredsmæssigt

Det er utilstedeligt at sagsbehandleren bruger argumentet om min kroniske sygdom, til at afgøre at jeg ikke driver erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Det ville være usandt, hvis jeg påstod at salget og arbejdsindsatsen ville kunne øges, efter at jeg er blevet kronisk syg. Hvordan kan hun tillade sig at bruge dette som argument for hendes holdninger?

Ad 4) at der på forskudsopgørelsen for 2022 er overskud af virksomhed angivet til 0 kr.

Forskudsangivelser udskrives automatisk fra SKAT. Vi har aldrig tillagt disse værdi, da et løbende salg uden faste kontrakter vil være meget svært at budgettere med / forskudsangive.

Det er igen et luftigt argument, som sagsbehandleren anvender for at fremme sin sag.

Ad 5) at salget (oplyst af os) foregår på markeder og messer.

Ja, en del af salget sker på markeder og messer, der som bekendt har været omfattes at covid 19 forsamlingsforbuddet (vistnok fra 11/3 2020 til 1/9 2021). Derfor kan det ikke undre nogen, at salget har været dårligt i både 2020 og 2021. I begge år har der også været et løbende salg, men dette har også været negativt påvirket af covid 19.

Ad 6) at der også tidligere har været salg via webshop, men at denne er blevet lukket ned Korrekt at vi har oplyst at webshoppen er lukket ned. Men sagsbehandleren ignorer fuldstændigt at begrundelsen for at webshoppen er lukket net, nemlig at varelageret er solgt i slutningen af 2021.

Det er latterligt, og er uden relevans for sagen om historiske salg, idet en lukning af webshoppen alene vil påvirke fremtidige salg. Det er logisk at vi ikke kan bevare en webshop, der sælgere varer, når varerne fra varelageret er solgt. Webshoppen vil kunne genaktiveres med andre varer, hvis det bliver relevant.

Ad 7) at det kun har været muligt at videreføre virksomheden som følge af anden lønindtægt, via dels vikararbejde, og fastansættelser der udelukkende er sket på baggrund af forudgående vikarjob hos de pågældende to virksomheder USANDT. Jeg ved ikke hvorfra at sagsbehandleren har disse oplysninger, det er sagsbehandlerens gætterier, og denne information er IKKE oplyst af os.

Videreførelse af mine virksomheder har INTET med mine vikarjobs at gøre. Det er mig selv privat der har været ansat som lønmodtager, mine virksomheder har ikke modtaget ydelser /løn / honorarer fra de steder jeg har været vikar og/eller fastansat.

Igen er det et luftigt argument, som sagsbehandleren bruger for at fremme sin sag.

Ad 8) at der i årene 2019-2020 er omsætningen lig med resultat før skat for mit 100 % ejede ApS – [virksomhed3] ApS – cvr. [...3]. Det er endvidere angivet at en lukning af dette ([virksomhed3] ApS) ikke kan udelukkes.

Disse oplysninger henter sagsbehandleren tilsyneladende fra de indberettede årsrapporter til Erhvervsstyrelsen. Vi har skrevet til sagsbehandleren at bemærkningen om en mulig lukning af selskabet alene skyldes, at en kreditor fra dag til dag vil kunne indsende en konkursbegæring.

Denne oplysning ignoreres fuldstændig af sagsbehandleren.

Ad 9) at det er sagsbehandlerens opfattelse, at der for årene 2019 og 2020 har været en sammenblanding mellem min enkeltmandsvirksomhed (cvr. [...1]) og de to selskaber som jeg ejer 100 %, [virksomhed2] ApS, (cvr. [...2]) og [virksomhed3] ApS, (cvr. [...3])

Sagsbehandleren konkluderer at der har været en sammenblanding mellem min enkeltmandsvirksomhed og de to ApS jeg ejer 100 %.

Ja, det er for så vidt korrekt, idet de tre virksomheder udfører forskellige aktiviteter, der ofte kan påvirke de andre firmaer.

[virksomhed1] – cvr. [...1] – enkeltmandsvirksomhed. Forestår indkøb af varer generelt, idet dette firma pga. oprettelsestidspunktet har opnået fordelagtige indkøbsvilkår, som de andre to virksomheder ikke vil kunne opnå. Varelageret har ligget i [virksomhed1], eller er delvist solgt til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, via en gæld til [virksomhed1]

[virksomhed3] ApS – cvr. [...3] – ApS. Som følge af, at en kreditor kan begære firmaet konkurs, og selskabets manglende betalingsevne, er aktiviteterne i dette firma begrænset til aktiviteter, der ikke kan påføre firmaet gæld. Det er primært salgsbestræbelser for varelageret hos, der har været aktiviteten i [virksomhed3] ApS. Der har i årene 2019 – 2021 været udført mange salgsbestræbelser, med potentielle udenlandske aftagere, herunder flere i Afrika. I slutningen af 2021 lykkedes det at indgå en aftale om salg af varelageret.

[virksomhed2] ApS – cvr. [...2]. Dette firma har forestået generelt løbende salg af varer, og en del af varelageret lå i dette firma, med en gæld til [virksomhed1] for varekøbene.

Så ja, det er korrekt at der er sket en ”sammenblanding” af aktiviteterne. Firmaernes forskellige aktiviteter gør, at der automatisk vil ske en ”sammenblanding”.

Hobby virksomhed eller erhvervsmæssig virksomhed

[virksomhed2] ApS har betalt 123.368 kr. i moms for 2. halvår 2021, hvilket beviser at der har været en skattepligtig indkomst. Det var netop salgsbestræbelserne i [virksomhed3] ApS, der resulterede i at varelageret blev solgt i slutningen af 2021. I samme periode har [virksomhed3] ApS betalt 105.000 kr. i moms.

Ad 10) at der i årene 2019 – 2021 har været store udgifter til rådgivning/honorar i mit enkeltmandsfirma, og at disse fakturaer er udstedt af [virksomhed3] ApS (cvr. [...3]), og at sagsbehandleren konkluderer at der ikke kan gives skattemæssig fradrag for disse udgifter til enkeltmandvirksomheden [virksomhed1] (cvr. [...1]). Tilsvarende gælder for det momsfradrag der er beregnet som følge af disse fakturaer.

Sagsbehandleren ignorerer fuldstændig vores begrundelse for de udstedte fakturaer. Men hun har dog accepteret at momsen er betalt af [virksomhed3] ApS - det faktura udstedende firma. Dette synes at være dobbeltmoralsk af sagsbehandleren. Hvordan kan hun nægte fradrag i skattemæssig henseende og i momshenseende, når hun ikke anfægter at tilsvarende beløb for både indtægt og moms er indregnet hos det fakturaudstedende firma. Når hun nægter skattefradrag og momsfradrag i [virksomhed1], må det være fordi sagsbehandleren betragter de udstedte faktura som værende fiktive, men hun betragter dem ikke som værende fiktive i [virksomhed3] ApS. Kan nogen forklare dette ???????

Ad 11) Sagsbehandleren skriver at direktørkontrakten i [virksomhed3] ApS igen er blevet misligholdt.

Dette er et latterligt argument, der ikke har nogen som helst relevans for sagen. Det er et argument der blot skal tjene til at understøtte sagsbehandlerens forudindtagethed. Det er som følge af den manglende lønudbetaling til direktøren iht. direktørkontrakten, at direktørkontrakten er blevet misligholdt.

Ad 12) Sagsbehandleren skriver at de udstedte fakturaer fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] er løn til mig selv.

Dette er ikke korrekt. Hvordan kan en løn være negativ ????? Dette undlader sagsbehandleren meget behændigt at svare på.

Jeg har aldrig hørt om, at der kan udbetales negativ løn, og det kunne være relevant at sagsbehandleren udførligt beskrev hvordan hun kunne komme til den konklusion. Kan hun ikke det, viser det blot, at det er endnu et luftigt argument for at fremme hendes forudindtagethed.

Sagsbehandleren skriver: Der kan ikke godkendes fradrag for lønudgift til dig selv, da udgiften ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jævnfør statsskattelovens §6, stk. 1 litra a.”

For det første er det ikke løn der er udbetalt, dernæst er det forkert at udgiften ikke er for at erhverve en indkomst.

Flere års salgsbetræbelser bar netop frugt i slutningen af 2021, da varelageret blev solgt, at dette har medført en indkomst i [virksomhed2] ApS. Men dette undlader sagsbehandleren at beskæftige sig med, idet hun udelukkende fokuserer på [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS. [virksomhed2] ApS har betalt 123.368 kr. i moms for 2. halvår 2021, hvilket beviser at der har været en skattepligtig indkomst.

Sagsbehandlerens argument om, at der ikke er ansatte i [virksomhed3] ApS er forkert, idet der skal være ansat en direktør i et ApS – ellers vil selskabet blive tvangsopløst af Erhvervsstyrelsen.

Opsummering

Det er væsentlige argumenter for sagsbehandlerens afgørelse om hobby virksomhed / erhvervsmæssig virksomhed:

- at vi ikke har udarbejdet budgetter for 2022 – 2024,

- at jeg er blevet kronisk syg

- at webshoppen er lukket

Disse forhold påvirker udelukkende fremtidige forhold.

MEN sagsbehandleren bruger argumenterne til at påstå, at det også skal påvirke historiske forhold for 2019 – 2021. Dette er komplet uforståeligt.

Salget af varelageret i slutningen af 2021 har medført en skattepligtig indtægt for [virksomhed2] ApS, dette forhold har sagsbehandleren på intet tidspunkt omtalt. [virksomhed2] ApS har betalt 123.368 kr. i moms for 2. halvår 2021. I samme periode har [virksomhed3] ApS betalt 105.000 kr. i moms.

Da aktiviteterne i især [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] automatisk vil blive påvirket af hinandens aktiviteter, kan afgørelsen om hobbyvirksomhed ikke træffes, uden at medregne det der sker hos [virksomhed2] ApS. Alle tre firmaer bør betragtes under et, når en så vidtgående afgørelse skal træffes.

Sagsbehandleren har generelt kun beskæftiget sig med forhold i [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS.

At vi har valgt at indbetale den påståede ekstra momsbetaling og - indtil videre – noget af den ekstra skattebetaling betyder på ingen måde at vi er enige i SKAT´s afgørelse. Det er udelukkende for at undgå yderligere rentebetalinger.

(...)

Klageren har supplerende anført følgende:

”(...)

Hvorfor skulle oplysningerne om [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS ikke være relevante?

Det er [person2], der selv blander de to firmaer ind i sagen, både i hendes forslag af 12. maj 2022 og i hendes afgørelse af 30. maj 2022.

Men nu synes [person2] åbenbart at det er uden relevans ????????

Vi er naturligvis enige i, at der skal være en adskillelse mellem selvstændige skattesubjekter - ellers ville vi heller ikke have lavet fakturaer m.v. for handler mellem firmaerne. Firmaernes indtægter og udgifter skal naturligvis placeres hos set firma, hvor indtægten / udgiften rettelig hører til.

Ang. Vestre Landsrets dom af 18. august 2021 (SKM2021.443.VLR). Denne dom er yderst relevant, idet Skattestyrelsen bemærkninger i dommen omkring hobbyvirksomhed, er en generel betragtning. Betragtningen angår på ingen måde kun den pågældende sag i Vestre Landsret.

Jeg synes at det er utilstedeligt at [person2] ikke fra starten i f sagen har gjort opmærksom på, hvilke betragtninger som Skattestyrelsen - udover dem hun selv skriver i sin afgørelse - lægger til grund for afgørelse om erhvervs- eller hobbyvirksomhed. Hvorfor skal dette holdes skjult?

Det er ekstremt aktuelle betragtninger i min sag.

Ang. domme hvor Retter har afgjort domme om samme skattemæssige subjekt - hobbyvirksomhed / erhvervsvirksomhed. Disse er listet på SKAT's webside. Se desuden længere ned i dette brev.

Link: https://skat.dk/data.aspx?oid = 2048528

Eftersom at mine tre firmaers aktiviteter overlapper og ofte påvirker hinanden, afviger de fra de sager som er vist i de fremførte domme.

Af tidligere afsagte domme / afgørelser er det typisk for afgørelserne om at firmaer nægtes fradragsret for omkostninger, at det har været firmaer, der har drevet vidt forskellige slags virksomheder.

I denne sag er det markant anderledes, idet alle tre firmaer har været indenfor samme branche, og at firmaernes aktiviteter ofte har påvirket hinanden.

Sagsbehandleren har også gjort gældende, at der ikke har været aktiviteter i [virksomhed3] ApS, bl.a. fordi der ikke er bogført udgifter i selskabet [virksomhed3] ApS - men dette har sin årsag. Det er korrekt at der ikke er bogført udgifter, men hvordan har udgifterne skulle beregnes?

Omkostningerne er typisk betalt af et firma - det firma som fakturaen er udstedt til. Derefter kunne der have været lavet en omkostningsfordeling imellem de tre firmaer [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og mit private firma [virksomhed1].

Da alle tre firmaer bliver administreret fra den samme adresse, fra de samme eksterne og lejede lokaler, med brug af den samme pc og printer, er det spørgsmålet hvordan udgifterne skulle fordeles på de tre forskellige firmaer. Er det efter omsætningen?, efter tidsforbruget?, eller skulle vandforbruget til toiletter bogføres til det firma der blev arbejdet for, når man skulle på toilettet?

For at bevise, at der har været udgifter, men at disse ikke er fordelt, vedlægges forsikringspolice, hvori der på side 3 klart står nævnt, at forsikringen dækker forsikringstager ([virksomhed2] ApS) og [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed3] ApS.

Dette beviser også at der har været aktiviteter, ellers ville der ikke have været tegnet en forsikring.

Bla. følgende udgiftsposter er betalt af [virksomhed2] ApS, men de vedrører også både [virksomhed1] (mit personlige firma) og [virksomhed3] ApS. Men omkostningerne er ikke fordelt på de to firmaer, da en korrekt fordelingsnøgle vil være svær at finde, for hvordan skal fordelingsnøglen beregnes?

Husleje, el, vand, varme, fællesudgifter, forsikringer, telefon, internet, kontorartikler, blækpatroner, papir m.v.

Hvordan skulle afskrivninger på f.eks. pc og printer fordeles skattemæssigt mellem de tre firmaer?

Sygdom m.v.

At min kroniske sygdom og dermed lavere aktivitet skulle kunne bruges at SKAT som et argument for at betragte mine virksomheder som hobbyvirksomheder, med tilbagevirkende kraft fortidligere år, virker som "hul i hovedet". Det kan have indvirkning på fremtidige år, men da ikke for tidligere år. Varelageret er solgt i slutningen af 2021. Grundet forhold hos køberen blev det fysisk flyttet i 1. og 2. kvartal 2022. Min sygdom m.v. burde derfor ikke kunne bruges som et argument om hobbyvirksomhed førend tidligst i 2023, medmindre der opstår mulighed for nye forretningsmuligheder i 2022 og fremover.

(...)”

Klageren har på møde med Skatteankestyrelsen anført følgende:

”1) SKAT har foretaget en efter vores vurdering usaglig vurdering, uden at tage hensyn til vores svar og argumenter. SKAT har truffet en beslutning/holdning, og den kan tilsyneladende ikke ændres.

2) SKAT piller et firma ud af en sammenhæng, selvom ingen af de tre firmaer kan stå alene, idet de så enten vil mangle en salgskanal, indkøbsmulighed, rådgivningsmulighed m.v. I afgørelser har retter og/eller andre truffet beslutning om, at flere firmaer skal ses under et, hvis der er en sammenhæng i, hvad firmaerne beskæftiger sig med. Omvendt kan firmaer der beskæftiger sig med vidt forskellige ting ikke ses i en sammenhæng - skattemæssigt.

3) Firmaerne er drevet fra samme eksterne lejede lokaler, med den samme elektronik, fælles forsikringer, hvor alle tre firmaer står på de samme policer.

4) Omkostninger til de tre firmaer er kun fordelt bogføringsmæssig på det enkelte firma, der hvor der er en klar og entydig henvisning til det enkelte firma. F.eks. er det soleklart at forsikring på varebilen er bogført i det firma der ejer varebilen.

5) Langt hovedparten af firmaernes omkostninger er fællesomkostninger for de tre firmaer, f.eks. husleje, forsikringer, Internet, telefoni, webhotel m.v. Det er meget uklart hvilken fordelingsnøgle der skulle anvendes ved bogføring up til de enkelte firmaer. Uanset hvilken fordelingsnøgle der måtte have været anvendt, ville der altid kunne argumenteres for en anden fordelingsnøgle.

6) Ifølge SKAT's begrundelser i sag BS-19699/2020-VLR er det et argument for at en virksomhed er erhvevsmæssigt drevet, at den fremgår som professionelt anlagt, hvad angår udstyr, driftsform og indehaverens uddannelse. Vi har haft en professionelt udarbejdet web shop, lejede eksterne lokaler, edb, erhvervsforsikringer, sikkerhedsudstyr til visse varer skibscontainer med Skafor rød lås, lagerlokaler på ca. 180 kvm., varebil på gule plader m.v.

7) Hvordan kan hobbyvirksomheder betale hhv. 105.000 kr. og 123.368 kr. i moms for 2. halvår 2021? Med disse momsbetalinger kan det ikke være hobbyvirksomheder.

8) Virksomhedernes varelager er igennem flere år forsøgt afhændet, og der er brugt mange resurser på at finde en køber, herunder i Afrika, da visse lande i Afrika efterspørger mindre dyre og mindre moderne mobiletelefoner.

9) SKAT afviser fakturaer fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1]. Men samtidig kræver SKAT at indtægter/ udgifter skal bogføres i de relevante firmaer. Dette er netop hvad vi har gjort. Men alligevel vil SKAT ikke acceptere det. SKAT kan ikke finde gyldig argumentation for, at omkostningerne ikke er afholdt af de firmaer, der vitterlig har været det firma, der har afholdt omkostningerne.

10) Det er først efter at varelageret er aftalt afhændet i efteråret 2021, at firmaernes aktiviteter falder drastisk. Grundet forhold hos køber blev varelageret først afhentet i 1. halvår 2022.

11) SKAT argumenterer for at det er hobbyvirksomhed, som følge af underskud, salgsnedgang, sygdom hos ejeren, at vi ikke har indsendt budgettet, at webshoppen er lukket ned, andet det kun har været muligt at videreføre virksomheden som følge af lønindtægt. Dette er luftige argumenter, der ikke kan bruges med tilbagevirkende kraft fra 2019. Sygdommen er indtrådt i sommeren 2020, webshoppen er lukket ned i slutningen af 2020, da varelageret var solgt.

12) Al lønindtægt er tilgået mig selv personligt, og det har derfor ikke indflydelse på virksomhedsdriften.

13) SKAT skriver at de vurderer, at de årlige afregninger fra [virksomhed3] ApS til din enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] vedrørende honorar er løn til dig selv. Hvordan kan en faktura være løn ? Det vil SKAT ikke svare på.

14) SKAT skriver nogle postulater om [virksomhed3] ApS, der er en misfortolkning af oplysninger i [virksomhed3] ApS regnskab, f.eks. om mulig lukning af [virksomhed3] ApS, misligholdt direktørkontrakt m.v. Det er som følge af risikoen for en konkursbegæring fra en ekstern kreditor ([virksomhed8] - et svensk milliard firma), at [virksomhed3] ApS kan blive lukket fra dag til dag.

15) At firmaerne har været indirekte lukket ned som følge af Covid 19 restriktionerne, godtager SKAT ikke som et argument for den faldende omsætning.

16) Salget af varelageret i efteråret 2021 har medført en indtægt.

(...)”

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen sagsfremstilling:

”Skatteankestyrelsen indleder i det grå felt med at konkludere, at Skattestyrelsen ved deres afgørelse har henvist til relevante retsregler og til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Men Skattestyrelsen tillægger kun deres egne meninger og holdninger en væsentlig betydning. Umiddelbart kan jeg ikke finde et punkt, hvor de tillægger vores synspunkter en væsentlig betydning. Det synes som om, at det er et rent spil for galleriet, at vi kan komme med indvendinger.

Ingen, hverken Skattestyrelsen, Skatteankenævnet eller Landsskatteretten, kan se bort fra domme afsagt af Vestre Landsret, selvom det er tydeligt at de to førstenævnte parter absolut ikke ønsker at tage Vestre Landsrets domme med i betragtning ved afgørelse af sagen. Det er uomtvisteligt, at [virksomhed1] (CVR [...1]) ikke kan ses som et enkeltstående firma, idet de ikke foretager salg til slutkunder. Alle 3 firmaer skal tages med i en vurdering af erhvervsvirksomhed / hobbyvirksomhed.

Og selvom Skattestyrelsen mener at det er hobbyvirksomhed, så strider det 100 % imod de argumenter om erhvervsvirksomhed / hobbyvirksomhed, som SKAT har fremført overfor Vester Landsret i sag af 18/8 2021 (SKM2021.443.VLR), idet vores virksomheder har været professionelt anlagt – mere herom senere i dette brev.

Det ser ud til, at SKAT og Skatteankestyrelsen ikke har forstået – eller ikke vil forstå / vil tillægge det nogen betydning - hvorfor at regnskabet for [virksomhed1] (CVR [...1]) ikke kan ses alene, idet der IKKE har været foretaget almindelige salgsaktiviteter i dette firma.

Fordelingen af arbejdsopgaver imellem de tre firmaer, omtalt i brevets side 2 (1. og 2. afnit) har siden 2012/2013 været at:

-	[virksomhed2] ApS (CVR [...2]) er det firma der sælger varer
-	[virksomhed1] (CVR [...1]) foretager fællesindkøb af varer og ejer varebilen
-	[virksomhed3] ApS (CVR [...3]) foretager rådgivningsvirksomhed for de andre firmaer

Det salg der er foretaget, er alene en viderefakturering af de fællesindkøb, der er foretaget sammen med [virksomhed2] ApS (CVR [...2]), til indkøbspriser.

Vi har tidligere gjort SKAT og Skatteankestyrelsen opmærksom på, at regnskabet for [virksomhed1] (CVR [...1]) ikke kan ses som et alene stående regnskab. Vi har også henvist til domme i Vestre Landsret omkring dette forhold, men tilsyneladende ønsker SKAT og Skatteankestyrelsen at ”vende det blinde øje” til afgørelserne fra Vestre Landsret. HVORFOR ????

Link: https://skat.dk/data.aspx?oid = 20448528

Eftersom at mine tre firmaers aktiviteter overlapper og ofte påvirker hinanden, kan hvert af firmaernes regnskaber ikke stå alene.

I denne sag er det markant anderledes, idet alle tre firmaer har været indenfor samme branche, hr samme branchekode, og at firmaernes aktiviteter ofte har påvirket hinanden.

Eksempler på domme / afgørelser

SKM2004.244LSR, sag 2-5-1870-0921, afsagt 14/5 2004.

Link: https://skat.dk/data.aspx?oid = 208257

---

Afgørelse fra Vestre Landsret.

Sag. SKM 2002.9VLR, 11. afdeling, B-2137-99 og B-0447-00

Link: https://skat.dk/data.aspx?oid = 142734

Landsrettens begrundelse og resultat:

Indledningsvis bemærkes, at virksomhederne H1, H2 og H3 har været drevet som selvstændige virksomheder med forskellige aktiviteter, hvorfor virksomhederne må bedømmes uafhængigt af hinanden.

...

Som følge heraf tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

---

Afgørelse fra Landsskatteretten, af 2/8 2002. Sag: SKM2002.437.LSR

Sagsnr. 2-4-1870-0806

Landsskatterettens bemærkninger:

Indledningsvis bemærkes, at virksomheden B og virksomheden C er så forskelligartede typer af virksomhed, at der i skattemæssig henseende er tale om to virksomheder.

---

TfS 1999,

250

LSR

Erhvervsmæssig virksomhed. Skatteyderen havde i 1994 og 1995 købt og solgt ni biler, som havde været indregistreret i skatteyderens og ægtefællens navn og yderligere købt og solgt fire uindregistrerede biler. Bilerne var videresolgt med fortjeneste. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af brugte biler, selvom han var ufaglært og levede af bistandshjælp.

Side 2 af 15 - 3. afsnit

Det er korrekt at der indtil slutningen af 2021 er sket salg fra virksomhedens hjemmeside. Men salget via hjemmesiden skete udelukkende fra [virksomhed2] ApS (CVR [...2]). Salget via hjemmesiden er aldrig sket via/fra [virksomhed1] (CVR [...1]), da websiden var ejet af [virksomhed2] ApS (CVR [...2]).

Det salg af varer der er sket fra [virksomhed1] (CVR [...1]) er udelukkende en viderefakturering af det fællesindkøb der er foretaget via [virksomhed1] (CVR [...1]), da dette firma have mere fordelagtige indkøbsvilkår end de andre firmaer kunne opnå.

Hjemmesiden er ikke lukket ned, den findes stadig, bare ikke som en websalgsside, men som en informationsside.

Det er ikke korrekt, at der ikke har været solgt kommunikationsudstyr siden varelaget blev afhændet. Der har været solgt en del kommunikationsudstyr, fra ny-indkøb for at kunne opfylde kundeordrer eller fra det meget begrænsede nye varelager, hvor der også er kommunikationsudstyr.

For at præcisere det, så er salget stadig sket via [virksomhed2] ApS (CVR [...2]), det er ikke sket via [virksomhed1] (CVR [...1]). Det er ligeledes [virksomhed2] ApS (CVR [...2]) der har lejet standene på messer og markeder, og dermed forestået salgsaktiviteterne der.

Side 2 af 15 - 5. afsnit

At der er tegnet forsikringer, der dækker alle 3 firmaer, viser, at der ikke kan laves en opdeling, ved blot at se på et firma, ud af de 3 firmaer.

Næsten alle de omkostninger der har været i firmaerne, dækker over omkostninger til alle 3 firmaer. En undtagelse herfra er varebilen, der ejes juridisk af [virksomhed1] (CVR [...1]), og hvorfor omkostninger hertil er bogført i [virksomhed1] (CVR [...1]). Nogle omkostninger er dog siden viderefaktureret til [virksomhed2] ApS (CVR. [...2]), idet varebilen primært anvendes ved salg på messer og markeder. Standene disse steder har været lejet af [virksomhed2] ApS (CVR [...2]), og salget fra messer og markeder er bogført i [virksomhed2] ApS (CVR [...2]).

For at bevise, at der har været udgifter, men at disse ikke er fordelt, er der forevist forsikringspolice for Skatteankestyrelsen, hvori der på side 3 klart står nævnt, at forsikringen dækker forsikringstager ([virksomhed2] ApS) og [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed3] ApS.

Dette beviser også at der har været aktiviteter, ellers ville der ikke have været tegnet en forsikring.

Bla. følgende udgiftsposter er betalt af [virksomhed2] ApS, men de vedrører også både [virksomhed1] (CVR [...1]) og [virksomhed3] ApS (CVR [...3]). Men omkostningerne er ikke fordelt på de to firmaer, da en korrekt fordelingsnøgle vil være svær at finde, for hvordan skal fordelingsnøglen beregnes?

Alle 3 firmaer er administreret fra den samme eksterne adresse ([adresse1], [by1], hvortil der bl.a. har været følgende omkostninger: Husleje, el, vand, varme, fællesudgifter, forsikringer, telefon, internet, kontorartikler, blækpatroner, papir m.v. Hvordan skulle omkostninger samt afskrivninger på f.eks. pc og printer fordeles skattemæssigt mellem de tre firmaer?

Side 2 af 15 - 6. afsnit

Det er siden 2017, jeg har haft vikarjobs – ikke 2019 som der står skrevet.

Side 3 af 15 – (3.) afsnit der omhandler varelageret i [virksomhed1] (CVR [...1])

Af den viste opgørelse, fremgår det tydeligt, at der ikke forefindes varelager i [virksomhed1] (CVR [...1]), netop pga. den fordeling der har været af arbejdsopgaverne imellem de 3 firmaer.

Side 3 af 15 – (4.) afsnit der omhandler tilgodehavender fra salg i [virksomhed1] (CVR [...1])

Diverse tilgodehavender har intet med vareslag til eksterne at gøre. Det er tilgodehavende som mit private firma har hos mig selv.

Side 3 af 15 – (5.) afsnit der omhandler omsætning og udgifter i [virksomhed3] ApS (CVR [...3])

Det undrer os, at Skatteankestyrelsen imod bedre vidende blot skriver følgende: ”Der har været udgifter på 0,00 kr. i alle årene 2019 – 2021. Vi har tydeligt forklaret på vores møde i [by2] den 2/11 2022, at der er afholdt mange udgifter, der dækker alle tre firmaer, og at disse ikke er fordelt, idet der ikke vil kunne være en éntydig rigtig fordelingsnøgle blandt firmaerne. Uanset hvilken fordelingsnøgle vi ville have anvendt, ville der kunne gøres indsigelser imod den. Omkostninger er bogført i det firma de fakturamæssigt er udstedt til, hvilket som oftest har været til [virksomhed2] ApS (CVR [...2]). Dette er bl.a. dokumenteret med forsikringspolicer, bl.a. den som er nævnt i brevets side 2, afsnit 5 – som tidligere nævnt.

Sagsbehandleren hos SKAT har også gjort gældende, at der ikke har været aktiviteter i [virksomhed3] ApS, bl.a. fordi der ikke er bogført udgifter i selskabet [virksomhed3] ApS – men dette har sin årsag. Det er korrekt at der ikke er bogført udgifter, men hvordan har udgifterne skulle beregnes?

Omkostningerne er typisk betalt af et firma – det firma som fakturaen er udstedt til. Derefter kunne der have været lavet en omkostningsfordeling imellem de tre firmaer [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og mit private firma [virksomhed1].

Side 3 af 15 – (6.) afsnit der omhandler omsætning i [virksomhed2] ApS (CVR [...2])

Omsætning for 2021 er skrevet anført til 0 kr. Hvorfra kommet tallet ?

Resultatet for 2021 på -1.538.666 kr., skyldes at varelageret er afhændet til pris, der var lavere end den bogførte værdi. Men det var betingelserne - vi kunne ”take it or leave it” – hvis vi ville have varelageret solgt, efter at have modtaget et reelt bud på varelageret, og efter ledt efter en køber i flere år.

Side 5 af 15 – 2. punkt, med start: Virksomhedens underskud - [virksomhed1] (CVR [...1])

Her undlader SKAT meget behændigt at se bort fra, at bestræbelserne med at sælge varelageret, der skete i slutningen af 2021, har været årsagen til underskuddet. Derfor vil der fra 2023 ikke længere kunne blive bogført honorar herfor – fra [virksomhed3] ApS (CVR [...3]). Det er derfor ikke korrekt at underskuddet ikke vil være forbigående.

Side 6 af 15 – 8. punkt, med start: I klagen er der henvist til Vestre Landsretsdom af ...

I sagen ved Vestre Landsret af 18/8 2021 (SKM2021.443.VLR) har SKAT fremsat et generelt argument for, om en virksomhed i skattemæssig forstand er en erhvervsvirksomhed eller en hobbyvirksomhed.

Hvordan kan SKAT nu tillade sig at se bort fra dette argument, blot fordi det ikke er til fordel for SKAT i denne sag. Det er horribelt at SKAT er dobbeltmoralske. Et generelt argument om erhvervsvirksomhed eller hobbyvirksomhed vil da være gældende for alle sager. Hvorfor forsøger SKAT at skjule denne argumentation ??

Liste med påstande fra SKAT, som de tidligere har påberåbt sig, og hvor de ikke har svaret tilbage på vores svar til påstanden:

Om at der ses på om en virksomhed har været professionelt anlagt
Hvorfor der ikke er indsendt budgetter for 2022-2024
Hvorfor mit sygdomsforløb da ikke burde kunne føre til en øget omsætning
Hvorfor at der på forskudsopgørelsen for 2022 er angivet et overskud på 0 kr.
Hvordan at vi kunne videreføre en webshop, når det daværende varelager var solgt
At det kun har været muligt at videreføre virksomheden som følge af anden lønindtægt, når den personlige lønindtægt via vikar jobs intet har at gøre med firmaet
At det er angivet at en lukning af [virksomhed3] ApS ikke kan udelukkes – en tekst der er hentet fra regnskabet. Formålet var, at gøre eksterne opmærksom på denne risiko, da [virksomhed3] ApS har en ikke betalt gæld til [virksomhed8] AB i Sverige, og derfor risikerer en konkursbegæring fra dag til dag.
At der er sket en sammenblanding imellem mine tre firmaer. Ja, det er korrekt, og det vil være umuligt andet med den tidligere nævnte fordeling af arbejdsopgaverne
SKAT skriver at direktørkontrakten i [virksomhed3] ApS (CVR [...3]) igen er blevet misligholdt. Dette er igen en oplysning der er hentet fra regnskabet. Hvilken relevans har påstanden for sagen? Det vil SKAT heller ikke svare på.
SKAT har påstået at honorar betalinger fra mit private firma – [virksomhed1] (CVR [...1]) til [virksomhed3] ApS (CVR [...3]) er løn fra [virksomhed3] ApS til mig selv. Det er en uforståelig påstand, og i givet fald har lønnen været negativ – hvordan kan der udbetales negativ løn? I givet fald skulle det have været en faktura udstedt af [virksomhed1] (CVR [...1]) til [virksomhed3] ApS (CVR [...3]) – altså det omvendte af det der i virkeligheden er sket. Hvordan kan SKAT påstå sådan noget volapyk?
SKAT vil ikke svare på, hvordan påstande der udelukkende påvirker fremtiden, skal have effekt for tidligere år, f.eks. manglende fremtidig budgettering, webshoppen er lukket, og jeg er blevet kronisk syg.
SKAT vil ikke forholde sig til at salgsbetræbelser der er udført af [virksomhed3] ApS (CVR [...3]), har medført en indtægt i [virksomhed2] ApS (CVR [...2]), og som har medført en momsbetaling på 123.368 kr. i 2. halvår 2021.
SKAT har korrekt påstået, at der skal være en adskillelse mellem selvstændige skattesubjekter (de forskellige firmaer). Dette har vi netop også gjort – det viser bilagene. Men alligevel afviser SKAT bilagene. Vi har gjort som SKAT ønsker at firmaer skal gøre det, men SKAT påstår reelt bare – som vi forstår SKAT, at det er fiktive bilag. Firmaernes indtægter og udgifter er placeret hos det firma, hvor indtægten / udgiften rettelig hører til.
Hvorfor ignorer SKAT de betingelser som de selv har anført i en retssag fra Vestre Landsret af 18/8 2021, sag: BS-19699/2020-VLR respektiv SKM2021.443.VLR, for at være afgørende for, om en virksomhed ifølge SKAT er en hobbyvirksomhed eller en erhvervsvirksomhed. Hvordan kan SKAT tillade sig at modsige sig selv, og kun fremhæve de argumenter, der fremmer deres sag, og ikke den anklagedes sag? I den pågældende sag skrev SKAT som en del af deres argument for at det i den pågældende sag var en hobbyvirksomhed, om virksomheden har været professionelt anlagt, både hvad angår udstyr, driftsform og uindehaverens uddannelse (dommens side 10) ordret står der følgende: ”Ved den type virksomheder, hvor indehaverens personlige indsats er det væsentligste aktiv, vil virksomheden ofte blive anset for at være en hobbyvirksomhed, medmindre den fremstår som professionelt anlagt, hvad angår udstyr, driftsform og indehaverens uddannelse.” I vores sag er SKAT´s krav opfyldt. Virksomhederne har været drevet fra eksterne lejede lokaler, med kontorudstyr, inventar, varelager, sikkerhedsudstyr, server, webside, varebil på gule plader osv. Det er bare underligt, at selvom vi opfylder SKAT´s krav, som SKAT har fremsat overfor landets næsthøjeste retslige myndighed, så betyder SKAT´s krav pludseligt ikke noget i vores sag.
At min kroniske sygdom og dermed lavere aktivitet skulle kunne bruges at SKAT som et argument for at betragte mine virksomheder som hobbyvirksomheder, med tilbagevirkende kraft for tidligere år, virker som ”hul i hovedet”. Det kan have indvirkning på fremtidige år, men da ikke for tidligere år. Varelageret er solgt i slutningen af 2021. Grundet forhold hos køberen blev det fysisk flyttet i 1. og 2. kvartal 2022. Min sygdom m.v. burde derfor ikke kunne bruges som et argument om hobbyvirksomhed førend tidligst i 2023, medmindre der opstår mulighed for nye forretningsmuligheder i 2022 og fremover.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Skattestyrelsen har ved afgørelsen henvist til de relevante retsregler samt til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for tilstrækkeligt begrundet. Der henvises til forvaltningslovens §§ 22 og 24. Eventuel klage over selve sagsbehandlingen i Skattestyrelsen skal sendes til Skattestyrelsen.

Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1, at skattepligtige der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, ved opgørelsen af den skatte- og udlodningspligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med de nævnte juridiske personer i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet).

Klageren og de to selskaber [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS er interesseforbundne parter omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, hvorfor handel mellem klageren (herunder hans personligt drevne virksomhed) og de to selskaber skal det ske på markedsvilkår. Der skal endvidere være en tydelig adskillelse af klagerens økonomi og hans selskabers økonomier.

Landsskatteretten tager i nærværende afgørelse alene tage stilling til, om klagerens personligt drevne virksomhed [virksomhed1] kunne anses for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2019-2021.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår bl.a. af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

I indkomstårene 2019, 2020 og 2021 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis 265.661 kr., 201.527 kr. og 437.998 kr. før afskrivninger og renter. I underskuddene indgår en udgift til klagerens selskab [virksomhed3] ApS på henholdsvis 250.000 kr., 189.350 kr. og 420.000 kr. i 2019, 2020 og 2021.

Virksomhedens omsætning svarer til varekøb (vareforbrug) i årene 2019, 2020 og 2021 med undtagelse af en indtægt fra provision på 7.344 kr. i både 2019 og 2020.

Retten finder, at klagerens virksomhed ikke er drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår 2019-2021.

Der er ved bedømmelsen heraf lagt vægt på, at virksomheden har haft underskud siden 2017, hvorfor der hverken har været plads til forrentning af den investerede kapital eller en rimelig driftsherreløn.

Klageren har i relation til den årlige udgift til [virksomhed3] ApS, jf. ovenfor, forklaret, at selskabet [virksomhed3] ApS gennem flere år har leveret ydelser i form af salgsbestræbelser for at sælge varelageret i blandt andet den personligt drevne virksomhed. Der ses ikke ifølge de fremlagte varelageropgørelser og selskabernes omsætningstal at være samhandel med varer mellem klagerens personligt drevne virksomhed og selskabet [virksomhed3] ApS. Klageren er direktør i selskabet [virksomhed3] ApS, men der har ikke været andre ansatte, og der er ikke udbetalt løn til en medarbejder, som kan have udført arbejdet i relation til de beskrevne salgsbestræbelser. Selv hvis der ses bort fra udgiften til selskabet [virksomhed3] ApS er virksomheden underskudsgivende, og der ses ikke være udsigt til overskud.

For så vidt angår varelageret, fremgår det af saldobalancen, at de varer som er indkøbt i indkomståret 2019, er videresolgt i 2019, hvorfor der ved årets udgang ikke er et varelager. Det samme gør sig gældende for 2020 og 2021. Denne forretningsmodel vanskeliggør rentabel drift i virksomheden.

Det oplyste om, at klageren havde besluttet at nedtrappe virksomhedsaktiviteterne i de påklagede indkomstår, kan ikke medføre, at der ved bedømmelsen af, om virksomheden er erhvervsmæssig drevet eller ej, skal ses bort fra virksomhedens driftsmæssige resultater i de påklagede indkomstår, ligesom at det af klageren anførte om sygdom og Covid19 ikke kan føre til et andet resultat.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Virksomheden har derfor ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2019-2021. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 287.570 kr. i indkomståret 2019, 134.700 kr. i indkomståret 2020 og 438.763 kr. i indkomståret 2021.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.