Kendelse af 27-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 29-04-2025

Journalnr. 22-0055025

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om selvangivelsesomvalg.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har anmodet Skattestyrelsen om selvangivelsesomvalg af dispositioner foretaget i virksomhedsordningen for indkomståret 2016. Klageren ønsker, at mellemregningskontoen og en bankkonto, tilhørende hustruen, skal hæves ud af virksomhedsordningen ultimo 2016. Begge konti, mellemregningskontoen med 916.313 kr. og hustruens bankkonto med 631.674 kr., indgår i virksomhedens aktiver ultimo 2016. Begge aktiver, der samlet udgør 1.547.987 kr., vil skulle anses for hævet ud af virksomhedsordningen, således at der i forbindelse med overskudsdisponeringen for indkomståret 2016 hæves yderligere 1.547.987 kr. af det opsparede overskud i virksomhedsordningen.

Klageren har drevet personlig virksomhed og anvendte virksomhedsordningen i indkomståret 2016. I indkomståret 2017 har klageren omdannet sin virksomhed til et selskab og har anvendt reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Skattestyrelsen har konstateret, at klagerens mellemregningskonto med selskabet har været negativ i løbet af 2017.

Klagerens revisor har beskrevet forløbet forud for omvalgsanmodningen, jf. nedenstående redegørelse. Revisoren har samtidig anført, at mellemregningskontoen er rekonstrueret, ligesom det er konstateret, at en bankkonto, der indgik i virksomhedsordningen, tilhørte klagerens hustru. Revisorens redegørelse er blevet sendt til Skattestyrelsen sammen med anmodningen om omvalg, ligesom den er vedlagt klagen hertil. Revisorens redegørelse har følgende ordlyd:

"I forbindelse med godkendelse af den skattefrie virksomhedsomdannelse af [virksomhed1], til selskabsform pr. 1/1 2017; har SKAT gennemgået transaktioner i 2017 og gennemgået omdannelsesbalancen 1/1 2017. Omdannelsesbalancen svarer til ultimo saldi i virksomhedsordningens poster for indkomståret 2016. I den forbindelse har SKAT påpeget, at mellemregningskontoen med [person1] privat, har været i debet (ulovligt lån) i løbet af året 2017.

Vi har rekonstrueret mellemregningskontoen, og kommet frem til hvordan tidligere revisor ([virksomhed2]) er kommet frem til den korrektion der er lønangivet ultimo året 2017, med i alt 1.522.801 kr. Lønindberetningen er sket for at rette op på det ulovlige lån der er opstået i året 2017, og er desværre lønangivet som indkomst i december måned 2017, selvom det ulovlige lån er sket i løbet af 2017, og dermed skulle have repareret saldoen tidligere på året. Derudover har revisor ikke sørget for at ændre [person1]s forskudsopgørelse for 2017, så mellemregningskontoen alene af den årsag bliver trukket med 899.646 kr. efter den 23/6 2017, hvor selskabet er stiftet.

I forbindelse med vores gennemgang af omdannelsen, har vi fundet at mellemregningen på 916.313 kr. ikke burde være en del af omdannelsen, idet udlånet har været foretaget fra virksomhedsordningen. Det er ikke et udlån der kan være i virksomhedsordningen, da virksomheden ikke har til formål at låne penge ud. Beløbet burde have været hævet ud af virksomhedsordningen, i henhold til hæverækkefølgen (beskattet) i 2016. Det samme gør sig gældende for et indestående i [finans1] A/S, 631.674 kr. som er en konto der tilhører hustruen [person2].

Med den viden vi har, efter gennemgangen af bogholderi og data, og med den nye viden fra forslaget til afgørelse fra SKAT vedrørende mellemregningen 2017, vil vi gerne have lov til at foretage omvalg af dispositioner i virksomhedsordningen for 2016, der nøjagtigt modsvarer de reguleringer, der bør foretages i åbningsbalancen 1/1 2017 for omdannelsesbalancen for selskabet. Den skattemæssige anskaffelsessum for selskabet skal således nedsættes med 1.547.987 kr. og andel af opsparet overskud der indgår i anskaffelsessummen nedsættes tilsvarende, jf. den nye saldo, efter der er sket hævning.

Omvalget har den konsekvens; at der i virksomhedsordningen for 2016 foretages yderligere hævninger for i alt 1.547.987 kr. af tidligere opsparet overskud. Til gengæld vil mellemregningen, som tidligere revisor også har anvendt i sin beregning af løn og hævninger for året 2017, være gældende med en startsaldo på 916.313 kr. Se vedlagte opgørelse af mellemregningskontoen.

Selvom saldoen starter med de 916.313 kr., vil mellemregningen være på 97.916 kr. den 1/6 2017, og i princippet udgøre et ulovligt mellemværende. Eneste anke i den forbindelse er, at selskabet på det tidspunkt ikke er stiftet. Selskabet stiftes først 23/6 2017, hvor saldoen udgør et privat indskud på -971.544 kr. Jeg er ikke klar over om det gør en forskel om hvornår selskabet er stiftet juridisk. Jeg synes tidligere, ved tilsvarende gennemgang fra SKAT, at mellemværender kunne repareres, efter datoen for stiftelse af selskabet, i det år hvor der er sket omdannelse. Såfremt mellemværendet anses for at være ulovligt, selvom selskabet ikke er stiftet på det pågældende tidspunkt, og den foretagne reparation med lønkorrektionen ikke kan accepteres, er konsekvensen at [person1] skal beskattes af et ulovligt lån på 97.916 kr. i 2017.

I henhold til vejledningen, anser jeg det for muligt, at der gives lov til omvalg af virksomhedsordningen for 2016 og vores anmodning bør godkendes af skattemyndighederne, da reguleringen er en direkte konsekvens af den ændrede omdannelsesbalance pr. 1/1 2017."

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved afgørelse af den 30. marts 2022 givet afslag på tilladelse til selvangivelsesomvalg.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

" Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Som I selv anfører, er det udlån I ønsker at vælge om, ikke et udlån der kan være i virksomhedsordningen, da virksomheden ikke har til formål at låne penge ud. Beløbet burde have været hævet ud af virksomhedsordningen, i henhold til hæverækkefølgen, hvilket også fremgår af Den juridiske Vejledning afsnit C.C.5.2.2.4.

Det har dermed ikke været muligt for jer at vælge, at placere udlånet i virksomhedsordningen, hvorfor valget ikke er omfattet af "valg af oplysninger afgivet til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2" og dermed heller ikke af muligheden for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.

De valg der er omfattet af denne bestemmelse, er kun valg der har været mulighed for at foretage i forhold til lovgivningen.

På det grundlag kan selskabet ikke få tilladelse til selvangivelsesomvalg.

Skattestyrelsens kommentarer til de fremsendte bemærkninger:

Skatteforvaltningslovens § 30 bygger på betænkning nr. 1426/2003. Heraf fremgår, at der i skattelovgivningen findes en række bestemmelser, hvorefter den foretagne skatteansættelse er afhængig af, at den skattepligtige træffer et bestemt valg i forhold til skattemyndighederne.

Udgangspunktet er, at et sådan valg er bindende, hvorfor Skatteretsrådet fandt det hensigtsmæssigt, at vurdere, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at udvide adgangen til at omgøre disse valg. I bilag 2 er oplistet en række lovregler, hvorefter der skal foretages et valg i selvangivelsen.

Bestemmelsen er tænkt som en sikkerhedsventil i tilfælde af, at et valg i selvangivelsen, som følge af skattemyndighedernes ændring af skatteansættelsen, har fået utilsigtede skattemæssige virkninger, da den skattepligtige ikke i disse tilfælde på tidspunktet for indgivelsen af selvangivelsen kunne forudse konsekvenserne af det trufne valg, hvorfor det er urimeligt at fastholde ham herpå.

Skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1, giver ikke mulighed for omvalg af selvangivne oplysninger, når ønsket om at ændre valget skyldes uhensigtsmæssigheden af selve valget og de konsekvenser, der er en automatisk og iboende følge af valget, og som dermed kunne være forudset. Dette fremgår af SKM2021.16.HR.

Skattestyrelsen finder ikke, at det har været muligt at vælge at placere udlånet i virksomhedsordningen, hvorfor valget ikke er omfattet af "valg af oplysninger afgivet til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2" og dermed heller ikke af muligheden for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.

På baggrund af ovenstående, kan selskabet ikke få tilladelse til selvangivelsesomvalg."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 7. juli 2022 udtalt, at der ikke er nye oplysninger, som ikke fremgår af Skattestyrelsens sagsfremstilling.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har i klagen af den 30. juni 2022 fremsat påstand om, at Skattestyrelsen skal give tilladelse til selvangivelsesomvalg i forhold til anvendelse af virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2016.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at betingelserne for selvangivelsesomvalg i henhold til Skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt. Der henvises til Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit A.A.14.2, hvor betingelserne for selvangivelsesomvalg er skitseret.

Der henvises videre til Højesterets dom offentliggjort i SKM2020.14.HR , hvor Højesteret fastslog, at bestemmelsen om selvangivelsesomvalg i skatteforvaltningslovens § 30 skal fortolkes udvidende, idet bestemmelsen netop har til formål at hjælpe skatteydere, som har foretaget dispositioner, der har medført utilsigtet skattemæssige konsekvenser. En sådan situation er der i allerhøjeste grad tale om i nærværende sag, hvorfor [person1] er berettiget til selvangivelsesomvalg i overensstemmelse med statsaut. revisor [person3]s redegørelse dateret den 7. juni 2021."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har den 18. august 2022 oplyst, at repræsentanten ikke har bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens repræsentant har den 24. februar 2025 oplyst, at repræsentanten ikke har bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, samt at der ikke ønskes retsmøde, idet repræsentanten i stedet anmoder om en afgørelse på det foreliggende grundlag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren skal have tilladelse til selvangivelsesomvalg for indkomståret 2016 vedrørende den negative mellemregningskonto og hustruens bankindestående. Begge poster indgår i klagerens virksomhed og dermed i virksomhedsordningen for indkomståret 2016. Klageren ønsker at foretage omvalg, således at begge poster hæves ud af virksomhedsordningen i 2016.

Retsgrundlaget

Skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1 (dagældende), havde følgende ordlyd:

"Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer valg af selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser."

Højesterets dom af 14. januar 2020, offentliggjort som SKM2020.14.HR, angår en sag, hvor en skattepligtig valgte at placere lånene i virksomhedsordningen, hvilket medførte, at han i 2010 fik hævninger fra virksomheden på 2.650.173 kr. Hævningerne medførte et overskud i virksomhedsordningen for 2010 på 1.208.033 kr., der skulle beskattes som personlig indkomst. Den skattepligtige selvangav samtidig et tab på anparter og på unoterede aktier på 1.447.560 kr., som ville have begrænset hans skattebetaling. Højesteret fandt, at den skattepligtige havde krav på omvalg, fordi placeringen af de nyoptagne lån viste sig at have fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser grundet korrektionen af aktieindkomsten.

Virksomhedsskattelovens § 1 og § 3 omhandler de indledende bestemmelser om virksomhedsordningen og indskudskontoen. Det fremgår bl.a., hvordan blandede aktiver indskud af aktiver behandles. Det er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit C.C.5.2.2.4, som bl.a. beskriver, at erhvervsmæssige aktiver skal indgå i virksomhedsordningen, hvorimod private aktiver ikke kan indgå.

Virksomhedsskattelovens § 4 a angår mellemregningskonto. Det fremgår bl.a., hvordan en negativ saldo behandles og hvilke poster, der kan bogføres på kontoen.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Den negative mellemregningskonto og hustruens bankindestående indgår i klagerens virksomhed og dermed i virksomhedsordningen for indkomståret 2016. Placeringen af regnskabsposterne i virksomheden og i virksomhedsordningen er ikke resultatet af et selvangivelsesvalg. Det følger af virksomhedsskattelovens regler, at der findes regler for, hvordan eksempelvis aktiver skal medtages, private aktiver kan ikke indgå, og der er således ikke tale om valg. Endvidere følger det af virksomhedsskattelovens § 4 a, at føres der en mellemregningskonto, skal den behandles i overensstemmelse med bestemmelsen, hvoraf bl.a. fremgår at en negativ saldo skal udlignes. Ligeledes er der her heller ikke tale om et valg.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at klagerens anmodning om selvangivelsesomvalg ikke kan imødekommes, idet der ikke er tale om omvalg af foretagne selvangivelsesvalg.

SKM2020.14.HR angår ikke en sammenlignelig situation, idet den vedrører en situation, hvor nyoptagne lån blev valgt placeret i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afslag på klagerens anmodning om selvangivelsesomvalg.