|
|
Kendelse af 26-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2025
Journalnr. 22-0054043
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2019 | |||
Overskud af virksomhed | 2.411.101 kr. | 123.223 kr. | Nedsættes til 2.261.979 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren drev i indkomståret 2019 enkeltmandsvirksomheden "[virksomhed1]" med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registeret opstartet den 20. april 2017 og ophørt den 8. december 2020. Klageren har i hele perioden været registeret som fuldt ansvarlig deltager. Virksomheden har i hele perioden været registreret med adressen [adresse1], [by1].
Virksomheden var registreret under branchekode "452010 Autoreparationsværksteder m.v." og bibranche "561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v."
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at virksomhedens overskud har været ansat til 180.000 kr. ud fra et skøn, idet Skattestyrelsen ikke havde modtaget klagerens oplysningsskema. Overskuddet blev ændret til 123.223 kr. via Tast Selv den 9. februar 2021.
Der blev oplyst en nettoomsætning på 3.502.360 kr., et varebrug på 926.200 kr. og udgifter til fremmed arbejde på 2.152.646 kr.
Skattestyrelsen fremsendte den 11. marts 2021 en materialeindkaldelse til klageren, hvor Skattestyrelsen efterspurgte virksomhedens moms- og skatteregnskab for 2019, kontokort/kontospecifikationer til de enkelte poster i regnskabet, kopi af samtlige bankkontoudskrifter for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 for virksomheden [virksomhed1]s konto i [finans1], reg.nr. [...], konto nr. [...39].
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klagerens regnskabsmateriale samt underliggende bilag blev modtaget den 3. maj 2021 i forbindelse med et møde i [Skattecentret].
Det fremlagte regnskab er en opgørelse i Excel. Der fremgår ingen kontantindsætninger. Der foreligger ikke kontospecifikationer, eller kasseregnskab.
Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af virksomhedens bankkontoudtog konstateret indsætninger på virksomhedens erhvervskonto. De konkrete indsætninger som Skattestyrelsen har henført til virksomhedens omsætning udgjorde 6.791.395,96 kr. inkl. moms i indkomståret 2019.
Der er tale om indsætninger hvor posteringsteksten eksempelvis udgør "FAK 975", " [virksomhed2] Faktura 987", " [virksomhed3] APS", "OVERFORSEL", "[virksomhed4] APS", "[virksomhed5] 1001", " [reg.nr.1]", " FAKTURA 1014", " [reg.nr.2]", " [virksomhed6] APS" og "FAKT 1093-1092".
Skattestyrelsen har modtaget virksomhedens salgsfakturaer, og har konstateret at der er udstedt fakturaer for 299.295,33 kr. ekskl. moms og et enkelt momsfrit salg på 100.000 kr., som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke indgår på virksomhedens bankkonto.
På virksomhedens bankkonto er der den 4. juli 2019 indsat 17.151,50 kr. med henvisning til 1051-1056. Fakturaerne 1051, 1052, 1053, 1054, 1055 og 1056 er udstedt til [virksomhed7] A/S den 14. maj 2019 og lyder på 10.720 kr., 1.873,75 kr., 1.873,75 kr., 2.375,75 kr., 1.873,75 kr. og 1.436,25 kr. inkl. moms eller samlet 20.151,25 kr. inkl. moms.
Der er den 26. juli 2019 indsat 141.536,75 kr. på virksomhedens bankkonto med henvisning til fakt 1069. Faktura 1069 er dateret den 30. juni 2019, og det fakturerede beløb udgør 14.153,75 kr.
Der er den 31. juli 2019 indsat 15.000 kr. på virksomhedens bankkonto med henvisning til faktura 1064 1/2. Den 6. september 2019 er der indsat 16.812,5 kr. med henvisning til faktura 1064 2/2. Faktura 1064 er dateret den 30. juni 2019, og det fakturerede beløb udgør 31.812,50 kr.
Der er den 1. august 2019 indsat 12.486,25 kr. på virksomhedens konto med posteringsteksten [virksomhed6] APS. Faktura 1071 er dateret den 30. juli 2019, og det fakturerede beløb udgør 47.486,25 kr. Der fremgår følgende af beskrivelsen "Rest af fakt. 12486,25".
Der er den 8. november 2019 indsat 9.350 kr. på virksomhedens konto med henvisning til 1097/1098/1094. Fakturaerne 1094, 1097 og 1098 er udstedt til [virksomhed7] ApS den 30. september 2019 og de fakturerede beløb udgør henholdsvis 3.123,75 kr., 3.125 kr. og 3.101,25 kr., alle inkl. moms, eller samlet 9.350 kr.
Der er den 12. december 2019 indsat 11.205 kr. på virksomhedens konto med henvisning til FAKT 1093-1092. Fakturaerne 1092 og 1093 er udstedt til [virksomhed7] ApS den 30. september 2019, og de fakturerede beløb udgør 4.247,50 kr. og 6.957,50 kr. inkl. moms, eller samlet 11.205 kr.
Der fremgår ikke indsætninger på virksomhedens bankkonto med henvisning til fakturanumrene 998, 1012, 1023, 1026, 1027, 1087, 1101-1108, 2007-2009, 2012, 2015, 2016, 2019 og 2020.
Det fremgår af faktura 1012, at der er tale om salg af brugt bil uden moms for 100.000 kr. Det fremgår af beskrivelsen, at beløbet skal indsættes på en anden konto, end virksomhedens konto.
Skattestyrelsen har anset indsætningerne og de udstedte fakturaer for at udgøre omsætning i klagerens virksomhed, og har opgjort virksomhedens skattepligtige omsætning til 5.812.412,12 kr. ekskl. moms.
Der er ikke fremlagt yderligere underliggende bilag, eller øvrige oplysninger til de konkrete indsætninger på virksomhedens konto.
Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens fradragsberettigede driftsomkostninger ud fra de fremlagte fakturaer fra [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12] ApS, [virksomhed13], [virksomhed14], [virksomhed15] og [virksomhed16] samt konstaterede overførsler til [virksomhed14], [virksomhed17], [virksomhed18], [virksomhed19] A/S, [virksomhed20] A/S og [virksomhed21].
Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens fradrag til 980.178,10 kr. ekskl. moms.
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til [virksomhed22] IVS, [virksomhed23] ApS og [virksomhed24] ApS, da Skattestyrelsen har anset fakturaer fra disse selskaber for at være fiktive. Skattestyrelsen har vurderet, at klageren har udbetalt fakturabeløbene i løn til egne medarbejdere.
Skattestyrelsen har opgjort udgifterne til 2.421.132,50 kr. på baggrund af regnskab og fremlagte fakturaer. Det fremgår af faktura 250 fra [virksomhed22] IVS, at der var lejet mandskab for et beløb på 120.000 kr. I henhold til virksomheden bankkonto og regnskab er der betalt 119.675 kr. for faktura 250.
De samlede betalinger til [virksomhed22] IVS, [virksomhed23] ApS og [virksomhed24] ApS udgør 2.420.807,50 kr.
Skattestyrelsen har vedrørende [virksomhed22] IVS oplyst, at
| · | Skattestyrelsen har ikke kunnet komme i kontakt med selskabet, |
| · | Virksomhedens faktiske driftsadresse er ukendt, |
| · | Selskabet ikke er arbejdsgiverregistreret |
| · | Beløb indsat på selskabets bankkonto bliver straks videreført, |
| · | Der ses ingen transaktioner der er forbundet til normal virksomhedsdrift på selskabets bankkonto |
Skattestyrelsen har vedrørende [virksomhed23] ApS oplyst, at
| · | Selskabet er arbejdsgiverregistreret |
| · | Der er indberettet 0 kr. i A-skat og AM-bidrag |
| · | Skattestyrelsen har ikke kunnet komme i kontakt med selskabet, |
| · | Én person tilknyttet selskabet har forklaret, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskabet ikke leverede nogen arbejdskraft, andre ydelser eller varer. Selskabets eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet. |
Skattestyrelsen har vedrørende [virksomhed24] ApS oplyst, at selskabet ikke svarer på henvendelser fra Skattestyrelsen, at selskabet har haft en kort levetid, og at der ikke er angivet moms, A-skat og AM-bidrag.
Klagerens tidligere repræsentant har under sagens behandling hos Skattestyrelsen oplyst, at klagerens bror [person1] har drevet virksomhed via klagerens bankkonto i perioden 2017 til og med første kvartal 2019, hvorefter klageren drev autoværksted med egne kunder via egen konto, men at der, ved en fejl, stadig blev anvendt broderens CVR-nr. ved enkelte leverancer samt faktureringer.
[person1] har i perioden fra 1. april 2010 til 7. marts 2019 drevet virksomheden med CVR-nr. [...2]. Virksomheden har fra 31. marts 2012 haft virksomhedsnavnet [virksomhed25] v/MSJ.
Under Skattestyrelsens behandling af sagen har klageren fremlagt følgende materiale:
| · | Erklæring, hvori [person1] tilkendegiver at have anvendt klagerens konto med kontonr. [...39] som sin virksomhedskonto for [virksomhed25] med CVR-nr. [...2] i perioden 1. januar 2018 til og med den 31. marts 2019, idet han ikke kunne få en konto i banken. Erklæringen er dateret den 5. marts 2021 og underskrevet af [person1] og klageren. |
| · | Allonge til lejekontrakt fra [virksomhed21] ApS vedrørende erhvervslejemålet [adresse1], [by1]. Heraf fremgår, med virkning fra den 1. marts 2019, at [person1], CVR [...2] udtræder af lejekontrakten, og ligeledes at klageren, CVR [...1] indtræder på samme dato i alle rettigheder og forpligtigelser, herunder blandt andet lejerestance og depositum. |
Fakturaer fra [virksomhed22] IVS, [virksomhed23] ApS og [virksomhed24] ApS.
| · | To fakturaer - nr. 242 og 250 fra [virksomhed22] IVS angiver mandskabsudlejning på henholdsvis 130.800 kr. og 96.000 kr. ekskl. moms og 163.500 kr. og 120.000 kr. inkl. moms. Fakturaerne er dateret den 9. og 10. juni 2019. Det fremgår af fakturaerne, at der er tale om køb af 1 stk. Faktura nr. 250 af 10. juni 2019 henviser til vedhæftet fil for detaljerede oplysninger. Disse oplysninger er ikke fremlagt. Fakturanr. 250 fremgår af virksomhedens konto betalt med 119.675 kr. den 17. juni 2019. |
| · | Tre fakturaer fra [virksomhed23] ApS angiver leje af mandskab på henholdsvis 192.320 kr., 148.640 kr. og 107.200 kr. ekskl. moms. Fakturaerne er dateret den 5. juli, 30. juli og 30. juli 2019. Faktura af 5. juli 2019 henviser til bilag. Dette bilag er ikke fremlagt. |
| · | På fakturaerne fremgår det, at der skal stå en specifik tekst/kode ved betaling, men samtidig fremgår det under bankoplysningerne, at fakturanummeret bedes anført ved overførsel. |
| · | Én faktura fra [virksomhed24] ApS på 125.000 kr. ekskl. moms for mandskabsleje. Fakturaen er dateret den 31. maj 2019. |
[virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12] ApS, [virksomhed13], [virksomhed14], [virksomhed15] og [virksomhed16].
| · | Fakturaen fra [virksomhed16] udgør køb af liftplade til 17.200 kr. og fragt på 3.500 kr. Moms udgør 5.175 kr. Fakturaen er dateret den 22. august 2019. Betaling fremgår ikke af virksomhedens bankkonto. |
Der er under Skatteankestyrelsens behandling af sagen ikke modtaget materiale, der ikke har indgået under Skattestyrelsens behandling af sagen.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomståret 2019 forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 2.287.878 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"(...)
1. Tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget for år 2019
...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Erhvervsdrivende har pligt til at opbevare og indsende deres regnskabsmateriale med bilag samt andre dokumenter, der kan være af betydning for kontrollen, hvis vi beder om det. Det står i skattekontrollovens § 53, stk. 1., momslovens § 74, stk. 4 samt kildeskattelovens § 86, stk. 2.
Når du driver virksomhed, skal du føre et regnskab. Regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for vores kontrol med skat, moms, A-skat samt AM-bidrag.
Dit regnskab skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Du skal tilrettelægge bogføringen således, at alle registreringer kan følges til de skatte- og momsmæssige opgørelser. Opgørelserne skal også kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.
De generelle krav til regnskabet og bogføringen fremgår af bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 4 om de almindelige krav til det skattemæssige årsregnskab.
I momslovens § 55 og momsbekendtgørelsens § 73 fremgår at registreringspligtige virksomheder, skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftsgrundlaget for hver afgiftsperiode.
I kildeskattebekendtgørelsens § 27 fremgår, at indeholdelsespligtige virksomheder skal føre et regnskab med særlige konti i den almindelige bogføring over ydelse og godskrivning af A-indkomst og AM-bidragspligtigt indkomst m.v.
Vi har modtaget dit regnskab, regnskabsbilag og bankkonto for konto i [finans1], kontonummer [...39] for 2019.
Som din ven/rådgiver [person2] skriver, har han lavet et regnskab for 2019, der ikke følger den normale regnskabsstandard, som han ville lave i et revisionshus, men at det er det tætteste på det rigtige, man kan komme.
Ved vores gennemgang af regnskabet samt regnskabsbilagene konstaterer vi følgende:
| · | Der mangler flere bilag, dermed er transaktionssporet i regnskabet ikke til stede |
| · | Regnskabet ser ud til at være efterkonstrueret og ikke ført løbende, hvilket også indikeres i svaret fra din ven/rådgiver [person2] |
| · | Der er ikke styr på bilagsnummerering og flere bilag har samme bilagsnummer |
| · | Der er ikke fortløbende nummerering af salgsfakturaer |
| · | Der er udstedt fakturaer i anden virksomheds cvr-nr., selvom betaling er modtaget i [virksomhed25] |
| · | Der er ikke ført et afstemt kasseregnskab, selvom virksomheden har modtaget kontantbetalinger |
| · | Der er modtaget flere beløb på bankkontoen, som ikke fremgår af bogføring og regnskab, men som ud fra oplysningerne, vurderes at være omsætning |
På den baggrund mener vi, at der ikke er et egentlig kontrolspor i det fremlagte regnskab og bogføring. Det har derfor ikke været muligt for os at kontrollere, om det oplyste overskud af virksomhed på 123.223 kr., eller den moms, som du har indberettet til 75.955 kr., samt A-indkomst og AM-bidrag angivet til 0 kr., er opgjort korrekt.
Det fremlagte regnskab er efter vores opfattelse ikke egnet til en fyldestgørende og korrekt opgørelse af din virksomheds skatte-, moms-, A-skatte- og AM-bidragsmæssige resultater.
Vi tilsidesætter derfor dit regnskab og fastsætter de skatte- og momsmæssige resultater ud fra et skøn efter reglerne i skattekontrollovens § 6, stk.3, jf. § 74, stk. 2 og opkrævningslovens § 5, stk. 2.
I har ved mail af 7. april 2021 samt på møde den 3. maj 2021 oplyst, at det ikke er dig, der er rette indkomstmodtager, da det er din storebror [person1], der har drevet virksomheden frem til slutningen af første kvartal 2019, og din bror har haft det fulde ansvar over virksomhedskontoen. I har sendt en erklæring fra din bror, hvor han har skrevet under på, at det er ham, der har drevet virksomheden og anvendt din virksomhedskonto hertil.
Jeres forklaringer om forholdet vidner om et meget usædvanligt forretningsforhold, hvor du har stillet en bankkonto til rådighed. En sådan meget usædvanlig konstruktion skærper efter vores opfattelse kravene til dit bevis for, at du ikke også er rette indkomstmodtager i første kvartal 2019, efter statsskattelovens § 4.
Vi vurderer, at vi ikke kan lægge forklaringen samt den underskrevne erklæring til grund i denne sag. Der er lagt vægt på, at du har stiftet virksomheden, oprettet en virksomhedskonto i banken hvor al omsætning samt udgifter i forbindelse med drift af virksomheden indgår, reelt er daglig leder af og ansvarlig for virksomheden. Du blev truffet i virksomheden ved vores kontrolbesøg den 12. april 2018 og udpeget som ejer af virksomheden af de personer, der var på kontoret.
Du har rådighed over virksomhedskontoen, hvilket vi kan se ud fra et bilag fra 18. januar 2019 (første kvartal 2019, fra bilagsmappen afleveret for 2019), bogført som bilag 3006 fra [virksomhed26], hvor du i dit navn har købt og betalt fra virksomhedens konto for to Rolex ure og givet ét i bytte i alt købt og hævet for 135.000 kr.
Du har frit, som kontoindehaver, kunne disponere over din virksomheds bankkonto, herunder foretage hævninger. Din rådighed over virksomhedens konto er ikke afkræftet af banken.
At du skulle have været brugt som en "stråmand" ændrer efter vores opfattelse ikke herved, se også principperne i byretsdom SKM2015.37.BR. og SKM2012.458.BR
På den baggrund er det vores opfattelse, at du har drevet virksomheden og har opkrævet moms i første kvartal 2019 også.
Sammenfattende er det derfor vores opfattelse, at vi kan tilsidesætte regnskabsgrundlaget og fastsætte de skatte- og momsmæssige resultater ud fra et skøn efter reglerne i skattekontrollovens § 6, stk.3, jf. § 74, stk. 2 og opkrævningslovens § 5, stk. 2 for hele indkomståret 2019.
(...)
2. Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat for 2019
(...)
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Omsætning
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Hvis den skattepligtige ikke har givet fyldestgørende oplysninger på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, se skattekontrollovens § 6, stk. 3.
Hvis det konstateres, at en skattepligtig har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være oplyst, påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.
Vi har modtaget dit regnskab, regnskabsbilag og bankkonto for konto i [finans1], kontonummer [...39] for 2019.
Som din ven/rådgiver [person2] skriver, har han lavet et regnskab for 2019, der ikke følger den normale regnskabstandard, som han ville lave i et revisionshus, men at det er det tætteste på det rigtige, man kan komme.
Som omtalt i afsnit 1.4 tilsidesætter vi dit regnskab efter reglerne i skattekontrollovens § 6, stk. 3, jf. § 74, stk. 2. Det betyder også, at vi tilsidesætter den omsætning, som du medregner i regnskabet på 3.502.359 kr.
Vi har gennemgået din virksomhed, [virksomhed25], bankkontoudskrifter og bilagsmappen for 2019. Heraf kan vi se, at der er en del indsætninger og salgsfakturaer, som vi vurderer stammer fra omsætning i virksomheden.
Det vurderer vi ud fra, at der af teksten på bankkontoudtoget eksempelvis fremgår betegnelsen faktura, forkortelser for faktura og overførsler fra andre virksomheder, som er relateret til autobranchen, samtidig med at der i bilagsmappen er fakturaer udstedt af [virksomhed25].
De indsatte beløb på bankkontoen, som vi anser som erhvervsmæssig omsætning, udgør 6.791.395,96 kr. i 2019. Ifølge bilag fra bilagsmappen, er der salgsfakturaer, der ikke er indsat på bankkontoen og vi opgør beløbet til 474.119,19 kr.
Dermed vurderer vi, at den samlede omsætning udgør i alt 7.265.515,15 kr. inklusive moms.
Opgørelsen af erhvervsmæssige beløb, som vi betragter som omsætning, vedlægges i Excel ark, og fremgår af faneblad 'bankkonto indtægter' og faneblad 'fakturaer der ikke indgår i banken'.
Ved et besøg i din virksomhed den 12. april 2018, oplyste du, at kunderne primært betaler via bank-overførsel, men at der også forekommer kunder, der betaler med kontanter.
Ved gennemgang af dine bankkonti er der ikke umiddelbart nogle kontante indsætninger vedrørende virksomhedens omsætning, hvilket er atypisk for en branche som autoreparationsværksteder, samt ifølge din egen forklaring.
Vi har som nævnt fundet fakturaer, i den afleverede bilagsmappe, udstedt af [virksomhed25], hvor beløbene ikke indgår i banken. Fakturaerne udgør i alt 474.119,19 kr. Beløbet anses at være betalt kontant.
Danmarks Nationalbank har udarbejdet en analyse - "Analyse nr. 3, Der bliver længere mellem kontantbetalinger", udgivet 26. februar 2020, som viser, at 10 pct. af betalingers transaktionsværdi i fysiske butikker sker med kontanter. Og at kontanter især fravælges til større betalinger.
Da der typisk er tale om større beløbsmæssige betalinger hos et autoværksted, er det vores opfattelse, at vi ikke kan sammenligne autoværksteder med detailhandlens gennemsnit på 10 pct. På den baggrund skønner vi, ud fra et forsigtigt skøn, at betalingerne af de fakturaer, vi har fundet i din bilagsmappe på 474.119,19 kr., er foregået med kontanter.
Vi fastsætter derfor din virksomheds omsætning efter et skøn til i alt 7.265.515,15 kr. inkl. moms (6.791.395,96 kr. + 474.119,19 kr.).
Ud fra vores gennemgang og det under punkt 1 oplyste, tilsidesætter vi på det foreliggende grundlag det oplyste overskud af virksomhed på 123.223 kr. for 2019.
Vi foretager herefter et skøn i henhold til skattekontrollovens § 6, stk. 3, jf. § 74, stk. 2, og opgøre din skattemæssige omsætning for år 2019 til i alt 5.812.412 kr. ekskl. moms. Beløbet er skattepligtigt efter reglen i statsskattelovens § 4. Se nedenstående opstilling.
Omsætning if. Bankkontoudtog inkl. moms | 6.791.395,96 kr. |
Fakturaerder ikke indgår i banken | 474.119,19 kr. |
Omsætning i alt inkl. moms | 7.265.515,15 kr. |
Moms af omsætning/udgående moms 20 pct. | -1.1453.103,03 kr. |
Skønnet omsætningekskl. Moms | 5.812.412,12 kr. |
Der er ved udøvelse af skønnet taget udgangspunkt i foreliggende bankkontoudskrifter og det skønnede tillæg til kontant omsætning. Se SKM2013.613.ØLR.
Manglende dokumentation for afholdte erhvervsmæssige udgifter
Du fratrækker, i det fremlagte regnskab, udgifter med et beløb på 926.200 kr. til vareforbrug, 2.152.646 kr. til mandskabsleje og 299.009,42 kr. til husleje.
Du kan få fradrag for udgifter, du har til at erhverve, sikre og vedligeholde din virksomheds indkomst, det står i statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a. Du skal kunne dokumentere, at udgiften er afholdt, og størrelsen af udgiften.
Hvis du ikke kan fremlægge dokumentation for, at du har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har du som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter. Se f.eks. SKM2008.4.HR og SKM2004.162.HR. Finder vi det konkret sandsynliggjort, at du har afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse du ikke kan dokumentere på almindelig vis, kan vi foretage en skønsmæssig ansættelse af de pågældende udgifter.
Overførslerne til virksomhederne, som er relateret til autobranchen eksempelvis [virksomhed18], [virksomhed19] og [virksomhed20] A/S, anses som udgifter af erhvervsmæssig karakter. Ud fra de modtagne kontoudskrifter/bankoverførsler og alle bilagene fra bilagsmappen skønner vi fradraget til 949.751,87 kr. inkl. moms i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Se vedlagte Excel ark, faneblad 'bankkonto udgifter' og faneblad 'fakturaer der ikke indgår i banken'.
Videre godkendes fradrag for udgifter ud fra bilag fra bilagsmappen på 24.875,81 inkl. moms, der må være betalt kontant, da udgifterne ikke fremgår af bankkontoen. Se Excel ark, faneblad 'fakturaer der ikke indgår i banken'. Der er i den forbindelse ikke godkendt fradrag for ét bilag betalt til [virksomhed16] på 25.875 kr., da betalingen ikke er sket via et pengeinstitut, og da beløbet udgør mere end 8.000 kr. se ligningslovens § 8 Y. Moms af beløbet 5.175 kr. godkendes.
Derudover har vi ud fra de modtagne bilag fra bilagsmappen og kontoudskrifter/bankoverførsler skønnet en udgift til husleje på i alt 250.594,94 kr.
De fradragsberettigede udgifter ansættes skønsmæssigt til i alt 1.225.223 kr. og 980.178 kr. ekskl. moms. Der henvises til vores opgørelse i vedlagte Excel ark, faneblad 'bankkonto udgifter' og faneblad 'fakturaer der ikke indgår i banken'.
Det samlede skattemæssige resultat af virksomhed for 2019 kan herefter skønsmæssigt opgøres således:
Forhøjelse af skattepligtig indkomst og opgørelse af virksomhedens resultat:
Beløb med moms | Moms udgør | Resultat eks. Moms | ||
Skønnet omsætning i alt | 7.265.515 kr. | - 1.453.103 kr. | 5.812.412,00 kr. | |
Skønnet udgifter | - 1.225.223 kr. | - 245.045 kr. | - 980.178,00 kr. | |
Bruttoresultat | 4.832.234,00 kr. | |||
Skønnet løn (se under punkt 4) | -2.421.133,00 kr. | |||
Skønnet overskud af virksomhed | 2.411.101,00 kr. | |||
Tidl. oplyst overskud af virksomhed | -123.223,00 kr. | |||
Skønsmæssigt virksomhedsresultat ændres med | 2.287.878,00 kr. | |||
Overskud af selvstændig virksomhed i 2019 forhøjes skønsmæssigt med 2.287.878 kr. i henhold til statsskatteloven § 4 og skattekontrollovens § 6, stk. 3., jf. § 74, stk. 2.
Udgifter der fremgår af regnskabet, og hvor der er bilag i bilagsmappen, der ikke godkendes
Skattestyrelsens tavshedspligt jf. skatteforvaltningslovens § 17
I det følgende fremgår oplysninger om andre personer og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17. Under hensyntagen til Skattestyrelsens begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24, jf. skatteforvaltningslovens § 19, kan Skattestyrelsen give oplysninger om andre personer og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om andre personer og virksomheders forhold, er vigtige for at denne sag er fuldt ud begrundet.
Af regnskabet fremgår bilag for mandsskabsleje til [virksomhed22] IVS på 1.704.682,50 kr., til [virksomhed23] ApS på 560.200 kr. og til [virksomhed24] ApS på 156.250 kr. I alt 2.421.132,50 kr.
Din virksomhed, [virksomhed25], er kunde hos de ovenstående virksomheder. De omtalte virksomheder anses af Skattestyrelsen for at være fiktive virksomheder, der udsteder fiktive fakturaer. Vi vurderer derfor, at der i det fremlagte regnskab er fratrukket fiktive fakturaer til underleverandørerne, som der ikke er fradrag for, ifølge nedenstående begrundelse.
Begrundelse for at [virksomhed22] IVS/[virksomhed27] IVS er fiktiv
På baggrund af et sagsforløb Skattestyrelsen har haft med selskabet, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de af selskabet udstedte fakturaer, er fiktive. Fakturaerne er alene udstedt, med henblik på at andre virksomheder har kunnet opnå et skatte og momsfradrag. Dette begrunder Skattestyrelsen med følgende:
| · | Skattestyrelsen har ikke kunnet komme i kontakt med selskabet, selskabets faktiske driftsadresse er ukendt. |
| · | På trods af at Skattestyrelsen har inddraget selskabets registrering for moms, har selskabet ikke rettet henvendelse til Skattestyrelsen. |
| · | Selskabet er ikke arbejdsgiverregistreret, det vil sige ingen ansatte har kunne udføre opgaverne. |
| · | Indsatte beløb på selskabets bankkonto, bliver umiddelbart efter indsætning, videreført. |
| · | Der ses på selskabets bankkonto, ingen transaktioner normalt forbundet med almindelig virksomhedsdrift. |
| · | Eneste dokumenterede driftsomkostning, er en betaling af en driftsudgift, der er selskabet uvedkommende, idet den er afholdt på vegne af en anden virksomhed, uden nogen tilknytning til [virksomhed27] IVS. |
Begrundelse for at [virksomhed23] ApS er fiktiv
Skattestyrelsen har konstateret nedenstående forhold:
| · | [virksomhed23] ApS har været registreret som arbejdsgiver, men har angivet A-skat og am-bidrag med 0 kr. |
| · | Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed23] ApS. |
| · | (...) har forklaret, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskabet ikke leverede nogen arbejdskraft, andre ydelser eller varer. Selskabets eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet. |
Konklusionen er således, at [virksomhed23] ApS ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet.
Yderligere begrundelse for fiktiv virksomhed og dermed nægtet fradrag også for [virksomhed24] ApS
Generelt for underleverandørerne gør følgende forhold sig gældende:
| · | Svarer ikke på henvendelser fra Skattestyrelsen. |
| · | Virksomhederne har en kort levetid. |
| · | Angiver ikke moms, A-skat og am-bidrag retvisende, medfølgende et betydeligt tab for Skattestyrelsen. |
Yderligere kan Skattestyrelsen konstatere, at underleverandørfakturaerne ikke opfylder kravene til en faktura jf. momsbekendtgørelsens § 58. Krav om specifikation på antal enheder er ikke i alle tilfælde oplyst. Sted for arbejdets udførelse fremgår som udgangspunkt ikke, og hvor det fremgår, er det angivet så overordnet, at det ikke kan bruges til dokumentation henførbar til den genererede omsætning. Endeligt kan nævnes at periode for arbejdets udførelse, ligeledes ikke fremgår specifikt af fakturaerne. Der er alene angivet en måned for arbejdets udførelse.
På baggrund af ovenstående er Skattestyrelsen af den opfattelse, at de fremlagte fakturaer fra [virksomhed22] IVS, [virksomhed23] ApS og [virksomhed24] ApS, der skal danne grundlag for skatte- og momsfradrag, er fiktive. Endvidere mangler der på bilagene oplysninger om antal timer, ydelsens art, samt sted for ydelserne og tidspunkt for udførelsen og ophøret af det udførte arbejde. Sammenfattende er det derfor vores opfattelse, at der er et tilstrækkeligt grundlag for, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt de pågældende fakturaer dækker over faktiske leverede ydelser fra de enkelte underleverandører.
Der påhviler dig, som køber, en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaerne kan danne grundlag for fradrag hos dig, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, jf. SKM2009.325.ØLR og SKM2017.461.ØLR. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke har løftet denne bevisbyrde vedrørende dine købte ydelser fra de ovennævnte virksomheder.
Samlet set er det Skattestyrelsens konklusion, at din virksomhed [virksomhed1] har gjort brug af fiktive underleverandører for i alt 2.421.132,50 kr. inklusive moms, hvortil der ikke kan godkendes fradrag ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
(...)"
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed nedsættes til det selvangivne.
Til støtte for påstanden er den 27. juni 2022 bl.a. anført:
"(...)
Der klages over Skattestyrelsens afgørelse af 1. april 2022., hvorefter skatteyders skal betale 1.126.929 kr. mere i moms, skatteyders indkomst ændres med 2.287.878 kr. samt efterbetaling af A-Skat på 1.418.784 kr.
Der er med henblik på udarbejdelse af en begrundet klage anmodet om aktindsigt i sagen den 2. juni 2022. Skattestyrelsen har fremsendt materiale den 23. juni 2022. Jeg har desværre ikke kunne tilgå materialet, hvorfor jeg har bedt Skattestyrelsen om eftersende en række bilag, som ikke kunne udlæses, evt. med almindelig post.
Når materialet er modtaget vil der fremsendes supplerende klageskrivelse, med skatteyders stillingtagen til det af Skattestyrelsen anførte, herunder bl.a. Skattestyrelsens tilsidesættelse af regnskabet og fastsættelsen af skatte- og momsmæssige skønsmæssigt. Skønnet anfægtes og bestrides, hvilket der vil blive redegjort for, når det har været muligt at modtage materiale i sagen.
Som følge af sommerferie forventer jeg, at Skatteankestyrelsen modtager supplerende klageskrivelse ultimo august.
(...)"
Der er endvidere anført:
"(...)
1. Sagens problemstilling
Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt Selskabets moms, am-bidrag og skat for indkomståret 2019 skal forhøjes skønsmæssigt som antaget af Skattestyrelsen. Selskabet har indsendt dokumentation for selskabets fradragsberettiget udgifter, hvilket betyder, at Skattestyrelsens afgørelse er ikke retvisende, idet Skattestyrelsen har tilsidesat denne dokumentation og fastsat samtlige ansættelser skønsmæssigt.
Dokumentationen vil blive fremlagt for Skatteankestyrelsen.
(...)"
Klageren har den af 24. oktober 2023 yderligere oplyst at han har indleveret det regnskabsmateriale han havde til [Skattecentret], og at dette regnskab er retvisende.
Klageren oplyste endvidere, at klagerens bror benyttede sig af virksomhedens bankkonto, og at klageren var uvidende om omfanget heraf.
Klageren forklarede, at han intet har haft med papirarbejdet at gøre, men han har alene arbejdet som håndværker og drevet hans virksomhed, herunder også at hente nye kunder til virksomheden. Klageren oplyste, at det var hans opfattelse, at hans bror havde styr på papirarbejdet.
Klageren oplyste, at det var i forbindelse med, at han ville oprette et SE-nummer, at han blev bekendt med, at der ikke var indberettet og betalt moms.
Klageren oplyste endvidere, at han ikke kan forstå, hvorfor Skattestyrelsen ikke vil acceptere den erklæring klagerens bror har skrevet som dokumentation for, at pengene ikke er klagerens. Klageren oplyste, at sagsbehandleren ved Skattestyrelsen oplyste ham, at en sådan erklæring ville medføre, at der i stedet ville blive oprettet en sag på broren.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om klageren er rette indkomstmodtager af indsætninger på hans virksomheds bankkonto, og om der er grundlag for at tilsidesætte virksomhedens regnskab og opgøre resultatet af virksomhed på baggrund af et skøn efter skattekontrollovens § 74, hvor der skønnes på baggrund af konstaterede indsætninger og fremlagt fakturadokumentation, herunder om der kan godkendes fradrag for udgifter til mandskabsleje.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Indkomst skal henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.
Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler - i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.
Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der taler imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.
Det er klageren, der skal dokumentere, at udgiften er afholdt, og at udgiften har haft den nødvendige driftsmæssige begrundelse. Dokumentationen skal ske i form af konkrete bilag, der dokumenterer, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.
Erhvervsdrivende skal ifølge gældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr.1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 74, jf. § 53, stk. 3 og dagældende bestemmelse i § 6, stk. 3 (nu stk. 2).
Kravene til den løbende bogføring og registrering fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).
Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang, jf. bogføringslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Den gode bogføringsskik skal sikre, at virksomhedens registreringer er egnede til at tjene som informationsgrundlag for såvel det interne som det eksterne regnskabsvæsen.
Bogføringslovens § 4, stk. 1, fastslår, at der ved transaktionssporet forstås den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og den bogføringspligtiges årsregnskab, skatte- eller afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der skal udarbejdes i henhold til lovgivning. Af stk. 2 følger, at der ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed. Dette er således et samlet udtryk for de oplysninger, der skal sikre, at det altid er muligt at identificere registreringerne, der skal registreres ved et bilag.
Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1, 1.pkt., at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Bilaget skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb, jf. stk. 1, 3.pkt.
Det følger af bogføringslovens § 5, at et bilag skal forstås som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, jf. også Landsskatterettens kendelse af 18. juli 2003, offentliggjort som SKM2003.441.LSR. Af lovforslaget til bestemmelsen fremgår, at et dokumenteret bilag er et bilag, som følger med tiden, og ikke nødvendigvis skal justeres ved fremkomsten af nye transaktionstyper. Der stilles således krav om, at der foreligger dokumentation for, at udgiftsafholdelsen er sket, og at denne ligger indenfor de naturlige rammer af virksomheden.
Der stilles således ingen direkte mindstekrav til bilagsdokumentationen, men et bilag skal i det konkrete tilfælde være tilstrækkelig dokumentation for, at udgiften er sket som et naturligt led i virksomhedens drift.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Rette indkomstmodtager
Det af Skattestyrelsen konstaterede overskud af virksomhed på 2.411.101 kr. er blandt andet opgjort ud fra konstaterede indsætninger og hævninger på en bankkonto oprettet i klagerens navn til brug for virksomheden. Udgangspunktet er herefter, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at han ikke har drevet virksomheden jf. SKM2013.537.ØLR.
Landsskatteretten finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at det beregnede overskud af virksomhed ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst.
Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at virksomheden er oprettet i klagerens navn. Klageren har endvidere været ejer af virksomhedens bankkonto, hvorfor klageren har haft adgang til virksomhedens midler.
Det forhold at klageren og dennes bror er kommet med forklaringer om, at det i realiteten var klagerens bror, der drev virksomheden enerådigt uden klagerens involvering, findes ikke i sig selv at godtgøre, at klageren ikke skal anses for at være den ansvarlige indehaver af virksomheden, og dermed rette indkomstmodtager af virksomhedens overskud.
Opgørelse af overskud af virksomhed
Omsætning
Der er til det fremlagte regnskab ikke fremlagt kontospecifikationer, kasseregnskab over modtaget kontant betaling for de fakturaer, der ikke fremgår af virksomhedens bankkonto, og der fremgår indsætninger på virksomhedens bankkonto, som ikke stemmer med den oplyste omsætning på 3.502.360 kr.
Landsskatteretten finder på denne baggrund, at det fremlagte regnskabsmateriale ikke kan anvendes som grundlag for opgørelse af virksomhedens overskud. Regnskabet tilsidesættes herefter og virksomhedens overskud skal opgøres på baggrund af et skøn, jf. skattekontrollovens § 74, jf. § 53, stk. 3 og dagældende bestemmelse i § 6, stk. 3 (nu stk. 2).
Til brug for opgørelse af virksomhedens omsætning kan der tages udgangspunkt i konkrete indsætninger på virksomhedens bankkonto, idet der er en formodning for, at beløb indsat på virksomhedens konto udgør omsætning i virksomheden. Retten har lagt vægt på, at der i posteringsteksterne blandt andet er henvist til fakturanumre.
Der er ikke fremlagt oplysninger, der underbygger at enkelte konkrete indsætninger ikke skulle udgøre omsætning, hvorfor der på baggrund af indsætninger på virksomhedens bankkonto kan opgøres en omsætning på 5.433.117 kr. ekskl. moms (6.791.395,96 kr. inkl. moms).
Retten finder endvidere, at de fremlagte fakturaer, hvor fakturabeløbet ikke ses at være indsat på bankkontoen også skal indgå som omsætning i virksomheden, idet det ikke kan udelukkes, at betalingen er modtaget kontant.
Retten finder, at Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens omsætning med betaling for faktura 1051-1056 skal nedsættes med 17.151,50 kr., eller 13.721 kr. ekskl. moms, da dette beløb allerede er inddraget i forhøjelsen af virksomhedens omsætning på baggrund af konstaterede indsætninger på virksomhedens konto.
Tilsvarende gælder for faktura 1069 på 14.153,75 kr., eller 11.323 kr. ekskl. moms, da der med henvisning til denne faktura er indsat 141.536,75 kr. Beløbet på 141.536,75 kr. indgår i virksomhedens omsætning, da der ikke er fremlagt kreditnota eller anden dokumentation for tilbagebetaling af differencen på 127.383 kr.
Retten finder tilsvarende at fakturanr. 1064 ikke skal indgå i opgørelsen over kontant modtaget omsætning, da der den 31. juli og 6. september 2019 er indsat henholdsvis 15.000 kr. og 16.812,50 kr. med henvisning til faktura 1064, der lød på 31.812,50 kr., eller 25.450 kr. ekskl. moms.
For så vidt angår fakturanr. 1071 finder retten, at virksomhedens omsætning alene skal forhøjes med de 35.000 kr., der ikke fremgår af virksomhedens konto. Retten har lagt vægt på, at det af fakturaen fremgår en rest til betaling på 12.486,25 kr. og at dette beløb er indsat på virksomhedens bankkonto den 1. august 2019. Dette beløb indgår således allerede i den skønsmæssigt opgjorte omsætning. Skattestyrelsens afgørelse nedsættes således med 12.486,25 kr., eller 9.989 kr. ekskl. moms.
For så vidt angår fakturanr. 1092 og 1093 så indgår disse fakturaer også i den skønsmæssigt opgjorte omsætning på baggrund af indsætninger på virksomhedens bankkonto, da der den 12. december 2019 er der indsat 11.205 kr. med henvisning til faktura 1092 og 1093. Skattestyrelsens afgørelse nedsættes således med 11.205 kr., eller 8.964 kr. ekskl. moms.
Betaling for fakturaerne 1094, 1097 og 1098 er indsat på virksomhedens bankkonto den 8. november 2019, men indgår ikke i Skattestyrelsens opgørelse over indsætninger, hvorfor det fakturerede salg fortsat skal indgå i virksomhedens samlede omsætning.
Der fremgår ikke indsætninger på virksomhedens bankkonto med henvisning til fakturanumrene 998, 1012, 1023, 1026, 1027, 1087, 1101-1108, 2007-2009, 2012, 2015, 2016, 2019 og 2020, hvorfor der er en formodning for at disse beløb er modtaget kontant.
I forhold til bilag 1012, så er der anført et andet kontonummer på fakturaen, hvorfor beløbet på 100.000 kr. ikke fremgår af kontoen. Salget udgør omsætning i virksomheden, uanset at der er anført et andet kontonummer. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der ikke er tale om omsætning. Beløbet er faktureret uden moms.
På baggrund af ovenstående nedsættes Skattestyrelsens opgørelse over kontant modtaget omsætning fra 299.295,33 kr. ekskl. moms til 129.848 kr. ekskl. moms, samt et momsfrit salg på 100.000 kr.
Virksomhedens omsætning kan således opgøres til 5.662.965 kr. ekskl. moms (5.433.117 kr.+129.488 kr.+100.000 kr.)
Fradragsberettigede udgifter
Virksomhedens fradragsberettigede udgifter kan opgøres på baggrund af den fremlagte fakturadokumentation, og virksomhedens bankkonto.
I forhold til fremlagte fakturaer fra selskaberne [virksomhed22] IVS, [virksomhed23] ApS og [virksomhed24] ApS finder retten, at der ikke kan godkendes fradrag for de udgifter på 2.420.807,50 kr. inkl. moms, eller 1.936.646 kr. ekskl. moms, som virksomheden i henhold til bankkontoudtog har betalt.
Klageren har fremlagt dokumentation i form af fakturaer fra underleverandørerne og kontoudtog fra virksomhedens bank. Under normale omstændigheder ville denne dokumentation som udgangspunkt være tilstrækkelig til at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten finder efter en samlet konkret vurdering, at den fremlagte dokumentation ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klageren har således ikke sammen med de fremlagte fakturaer dokumenteret samhandel med støttebilag i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet.
Underleverandøren [virksomhed22] IVS har ikke været arbejdsgiverregisteret, hvorfor Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har haft medarbejdere til at udføre de fakturerede ydelser.
Underleverandøren [virksomhed23] ApS har angivet A-skat og AM-bidrag på 0 kr., og selskabet har således ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag for løn til medarbejdere for udførelse af de fakturerede ydelser. Skattestyrelsen har endvidere fået oplyst fra en person tilknyttet selskabet, at selskabet ikke leverede arbejdskraft.
Skattestyrelsen har i forhold til underleverandøren [virksomhed24] ApS oplyst, at selskabet ikke svarer på henvendelser, og ikke har indberettet korrekt A-skat, AM-bidrag og moms.
Under disse omstændigheder finder retten, at den fremlagte dokumentation ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at klagerens virksomhed har afholdt udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, som et naturligt led i drift i virksomheden.
Retten har lagt vægt på, at fakturaerne fra samtlige underleverandører ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Der er ikke fremlagt supplerende bilagsmateriale eller oplysninger, der underbygger at der har været tale om en reelt leveret ydelse fra ovenstående selskaber.
Klagerens virksomhed har i henhold til ovenstående haft en omsætning på 5.655.485 kr., og Landsskatteretten finder, at klageren ikke har kunnet oppebære denne omsætning alene. Retten finder, at virksomheden har haft egne ansatte til at udføre arbejde i virksomheden, og at disse ansatte er blevet honoreret med løn i overensstemmelse med de fakturerede ydelser fra [virksomhed22] IVS, [virksomhed23] ApS og [virksomhed24] ApS.
Landsskatteretten finder, at virksomhedens samlede konstaterede overførsler på 2.420.807,50 kr. til de angivne underleverandører, anses som udgifter til løn til uregistreret arbejdskraft, og retten har i sammenholdt sag [sag1] pålagt hæftelse for indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag for de opgjorte udbetalinger.
Efter indeholdelsen udgør disse lønudgifter almindelige driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Udgiften til løn, for hvilken der er indeholdt A-skat og AM-bidrag, er en fradragsberettiget udgift efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har givet fradrag for lønudgifter. Den samlede lønudgift korrigeres og udgør 2.420.807,50 kr., svarende til de samlede udbetalinger til ovennævnte underleverandører.
Der er i forbindelse med sagens behandling ikke fremlagt yderligere bilagsmateriale, der kan medføre et yderligere fradrag for driftsudgifter end det fradrag på 980.178 kr., ekskl. moms, Skattestyrelsen allerede har godkendt.
Samlet konklusion
På baggrund af ovenstående ændrer Landsskatteretten opgørelsen af resultat af virksomhed således:
Omsætning | 5.662.965 kr. |
Driftsudgifter | 980.178 kr. |
Lønudgifter | 2.420.808 kr. |
Resultat | 2.261.979 kr. |
Skattestyrelsens ansættelse af overskud af virksomhed ændres således fra 2.411.101 kr. til 2.261.979 kr. i henhold til ovenstående.