Kendelse af 05-05-2025 - indlagt i TaxCons database den 14-06-2025

Journalnr. 22-0031920

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Fradrag for tab på udlån til [person1]	0 kr.	400.000 kr.	Stadfæstelse
Fradrag for tab på udlån til [virksomhed1] ApS	0 kr.	507.100 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Forløb ved Skattestyrelsen

Den 16. august 2021 foretog klageren digital indberetning via TastSelv, hvor han oplyste om negativ kapitalindkomst på i alt 957.100 kr. for indkomståret 2020.

Den 27. august 2021 sendte Skattestyrelsen en materialeindkaldelse til klageren, hvor han blev anmodet om at redegøre og fremlægge dokumentation for sin indberetning.

Den 23. september 2021 fremsendte klageren materiale via Skattemappen i form af:

·	skyldnererklæring af 31. oktober 2019 vedrørende lån til [virksomhed1] ApS
·	skyldnererklæring af 23. juli 2020 vedrørende lån til [person1]s enkeltmandsvirksomhed, CVR-nr. [...1]
·	halvårsredegørelse fra kurator i konkursboet for [person1], CVR-nr. [...1] af 15. september 2020
·	oplysninger om [virksomhed1] ApS fra CVR

I forbindelse med fremsendelse af materialet sendte klageren følgende bemærkninger:

"Hermed dokumentation på tab på udlån som er selvangivet for år 2020

[virksomhed1] ApS er erklæret konkurs i 2020

[person1] - her er vedlagt udtalelse fra dennes konkursbo - kurator til dokumentation"

Den 10. januar 2022 udsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse i sagen.

Den 27. januar 2022 fremsendte klageren materiale via Skattemappen i form af bemærkninger fra klagerens revisor, klagerens opgørelse af overførsler, kontoudtog fra [finans1] samt kvittering for modtagelsen af klagerens anmeldte krav i konkursboet for [person1].

Den 8. februar 2022 modtog Skattestyrelsen materiale fra kurator i konkursboet for [person1] i form af to låneaftaler, overdragelsesdokument samt to lejekontrakter.

Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 11. februar 2022.

Nærmere om [virksomhed1] ApS

Det fremgår af overdragelsesdokument af 16. oktober 2018 indgået mellem klageren og [person1]:

"Det bekræftes herved at [person2] har købt og overtaget forretningen [person1] med CVR nr. [...1].

Forretningen køre videre ved navnet [virksomhed1] APS og med cvr nr. [...2]

[person2] har købt forretningen med varelager og inventar til 50,000 kr. dette beløb betaler [person2] dog først tilbage d. 31. december 2018 hvis der er 50,000 kr. i overskud i virksomheden.

[person2] lejer sig ind i allerede eksisterende lokaler på skyumvej 102 [by1]

Huslejen er sat til 5000 kr.månedlig plus lys, varme og vand."

Ifølge Skattestyrelsen har kurator oplyst, at klageren ikke har haft betalt en overdragelsessum for virksomheden.

Det fremgår af dokumentet "Lejekontrakt for [virksomhed1] ApS." af 16. oktober 2018:

"Virksomheden [virksomhed1] ApS. Lejer sig ind i erhvervslokaler på skyumvej 102 [by1]

Der betales 5000 kr.md. I husleje. Plus lys, varme og vand.

Begge parter kan opsige kontrakten med en måneds varsel"

Både overdragelsesdokumentet og lejekontrakten er underskrevet af klageren og [person1].

Selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2] er stiftet den 16. oktober 2018 af klageren. [virksomhed1] ApS har som formål at drive virksomhed med gartneri. [virksomhed1] ApS havde første regnskabsår fra 16. oktober 2018 til 31. marts 2020. Det fremgår af selskabets oplysninger, at selskabet tegnes af direktøren.

Klageren var selskabets eneejer i perioden 16. oktober til 1. december 2018, hvorefter [person1] var selskabets eneejer indtil selskabets ophør.

[person1] var registreret som selskabets direktør i perioden 16.-24. oktober 2018 og igen fra den 1. maj 2020 til selskabets ophør.

Klageren var registreret som selskabets direktør fra den 24. oktober 2018 til den 20. juli 2020.

Den 3. november 2020 blev [virksomhed1] ApS taget under konkursbehandling og endeligt opløst den 9. juli 2021.

[virksomhed1] ApS har i hele perioden haft [adresse1], [by2], [by1] registreret som adresse.

Der foreligger ikke årsrapporter for [virksomhed1] ApS.

Der fremgår følgende af et notat af 19. oktober 2018 fra Skattestyrelsens afdeling [...] med journalnummer 18-1681135:

"NOTATARK, [virksomhed1] ApS cvr. [...2]

(...)

19/10-18

Branche: Landskabspleje

Selskabet søger om registrering for moms, A-skat og AM-bidrag.

Selskabet er stiftet og ejet af [person2] (cpr. [...])

Direktør for selskabet er [person1] (...)

Direktør [person1] driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], Branche - Forhandlere af gaveartikler og brugskunst. Denne virksomhed har en gæld på skattekontoen på mere end 50.000 kr. vedrørende manglende indbetalinger af moms, A-skat og AM-bidrag.

Der fravælges kreditbegrænsning og fremsendes brev om sikkerhed ud fra Direktør [person1]s eksisterende gæld til Skattestyrelsen i anden virksomhed.

Sikkerhedsstillelsen laves på baggrund af BO-udsøgning:

(...)

I alt 115.000,00

(...)

24/10-18

Rådgiver pr.tlf. 30450712. [person2] har stiftet selskabet i forbindelse med køb af en blomsterforretning. Blomsterforretningen er en overtagelse af [person1]s forretning. [person1] skulle hjælpe [person2] i gang og havde sagt, at det nok var bedst at han var direktør i starten.

[person1] har intet med det økonomiske at gøre.

[person2] bliver nu indsat som direktør og rådgiver sender mail til mig redegørelse vedr. virksomheden.

Derefter frafaldes krav om sikkerhed og virksomheden kan registreres for moms m.v.

(...)

24. oktober 2018

Modtaget mail om at [person1] er fratrådt som direktør. Og at Stifter og Ejer [person2] selv er indtrådt som direktør i selskabet pr. 24. oktober 2018.

25. oktober 2018

Sender brev om frafald af krav om sikkerhedsstillelse da der ikke længere er grundlag herfor.

Registrering for moms, a-skat og am-bidrag godkendes."

Nærmere om klagerens mellemværender

Mellemværende mellem klageren og [person1]s virksomhed, CVR-nr. [...1]

Det fremgår af kontoudtog for klagerens konto hos [finans1], at klageren har foretaget følgende overførsler:

Dato	Posteringstekst	Beløb
6. juli 2017	Bgs [virksomhed2]	150.000 kr.
9. juli 2017	Bgs [virksomhed1]	100.000 kr.
27. juli 2017	Bgs [virksomhed1]	50.000 kr.
16. april 2018	Bgs [virksomhed1] [person1]	100.000 kr.

Der er fremlagt følgende lånedokumenter vedrørende ovenstående overførsler:

"Låneaftale.

Denne låneaftale er indgået imellem

[person2]

[adresse2]

[by3]

Långiver

[person1]

[adresse1]

[by1]

Låntager

Lånet på kr. 300.000 er udbetalt den 6-6-2017 med kr. 150.000

den 9-6-2017 med kr. 100.000

den 26-6-2017 med kr. 50.000.

Lånet er rentefrit og afdragsfrit indtil den 1-7-2019, hvor efter der tages stilling til renter og afdrag.

Lånet kan til enhver tid indfries inden."

"Låneaftale.

Denne låneaftale er indgået imellem

[person2]

[adresse2]

[by3]

Långiver

[person1]

[adresse1]

[by1]

Låntager

Lånet på kr. 100.000 er udbetalt den 16-4-2018

Lånet er rentefrit og afdragsfrit indtil den 1-7-2019, hvor efter der tages stilling til renter og afdrag.

Lånet kan til enhver tid indfries inden."

Begge lånedokumenter er underskrevet af klageren og [person1]. Der er ikke angivet dato på lånedokumenterne.

Den 14. november 2018 blev der indgivet konkursbegæring af [finans2] til Skifteretten i [by4], der den 21. november 2018 afsagde konkursdekret over [person1]. Kendelsen blev stadfæstet af Vestre Landsret den 21. december 2018.

Der er fremlagt følgende skyldnererklæring af 23. juli 2020 vedrørende mellemværende mellem klageren og [person1]s enkeltmandsvirksomhed, som er underskrevet af [person1]:

"Bekræftelse og skylderklæring:

Undertegnede [person1], [adresse1], [by1] bekræfter herved følgende overfor [person2], [adresse2], [by3].

At jeg har lånt følgende beløb af [person2], beløb som er lånt til brug i min virksomhed under CVR. nr. [...1].

Beløbet i alt kr. 400.000,00 er lånt således:

Den 6. juni 2017 lånt	kr. 150.000,00
Den 9. juni 2017 lånt	kr. 100.000,00
Den 26. juni 2017 lånt	kr. 50.000,00
Den 16. april 2018 lånt	kr. 100.000,00

Samtlige beløb er overført til min konto fra [person2]'s konto i [finans1] A/S.

Jeg bekræfter samtidig, at jeg er erklæret konkurs ved Skifteretten i [by4] den 21. november 2018 og samtidig at jeg har oplyst gælden overfor boets kurator i anledning af konkursen.

Efter det for mig oplyste, bliver der ikke dividende til § 97 krav i konkursboet, og derfor kan der ikke forventes dækning fra konkursboet til dette krav.

Jeg erklærer, at jeg ikke selv er i stand til at betale beløbet, idet jeg alene er folkepensionist og intet ejer til genstand for udlæg.

Nærværende dokument er samtidig en skylderklæring som kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. Retsplejelovens § 478 stk. 1, hvilket vil sige, at skylden uden domserhvervelse kan inddrives på grundlag af denne skylderklæring ved eksekution, der ikke behøver at påbegyndes på min bopæl.

Dato: 23. juli 2020

[person1]"

Det fremgår af brev af 31. august 2020 fra kurator til klageren:

"[person1], CVR nr. [...1], [adresse1][by2], [by1]

Herved kvitteres for modtagelsen af jeres anmeldelse af § 97-krav kr. 400.000,00 i ovennævnte konkursbo.

Anmeldelsen er registreret i fordringslisten som fordring nr. 19, hvilket nummer jeg beder jer anvende ved fremtidige henvendelser vedrørende jeres anmeldelse.

I det omfang, kravet ikke umiddelbart vil kunne godkendes som anmeldt, vil I modtage særskilt meddelelse herom i forbindelse med evt. prøvelse af fordringer."

Den 15. september 2020 fremsendte kurator halvårsredegørelse for konkursboet efter [person1], CVR-nr. [...1] til klageren, hvoraf det bl.a. fremgår:

"FORDRINGSPRØVELSE & DIVIDENDE:

På baggrund af boets nuværende status forventes der ikke dividende til kreditorerne."

Mellemværende mellem klageren og [virksomhed1] ApS

Klageren har fremlagt kontoudtog for sin konto hos [finans1], hvor der fremgår følgende transaktioner til [virksomhed1] ApS:

Dato	Posteringstekst	Beløb
10. december 2018	Bgs [virksomhed1]	80.000 kr.
29. april 2019	Bgs [virksomhed1] APS	10.000 kr.
10. maj 2019	Bgs OVF. [...72]	40.000 kr.
12. juni 2019	Bgs indskud [virksomhed1]	5.000 kr.
4. juli 2019	Bgs [virksomhed1]	10.000 kr.
5. juli 2019	Bgs [virksomhed1] APS	5.000 kr.
8. juli 2019	Bgs [virksomhed1] APS	1.100 kr.
30. juli 2019	Bgs [virksomhed1] APS	10.000 kr.
8. august 2019	Bgs [virksomhed1] APS	12.000 kr.
3. september 2019	Bgs [virksomhed1] APS	30.000 kr.
9. september 2019	Bgs [virksomhed1] APS	5.000 kr.
10. september 2019	Bgs [virksomhed1] APS	10.000 kr.
12. september 2019	Bgs [virksomhed1] APS	7.000 kr.
14. oktober 2019	Bgs [virksomhed1] APS	2.000 kr.
17. oktober 2019	Bgs [virksomhed1] APS	7.000 kr.
31. oktober 2019	Bgs [virksomhed1] APS	13.000 kr.
31. oktober 2019	Bgs [virksomhed1] APS	10.000 kr.
7. maj 2020	Bgs [virksomhed1] APS	2.500 kr.
15. maj 2020	Bgs [virksomhed1] APS	9.000 kr.
11. juni 2020	Bgs [virksomhed1] APS	9.500 kr.

Klageren har endvidere fremlagt kontoudtog for [virksomhed1] ApS' konto hos [finans1], kontonummer DK[...72], hvor ovenstående posteringer fremgår med klagerens navn i posteringsteksten.

Der er fremlagt følgende skyldnererklæring af 31. oktober 2019 vedrørende mellemværende mellem klageren og [virksomhed1] ApS, som er underskrevet af [person1]:

"Bekræftelse og skylderklæring:

Undertegnede Direktør og anpartshaver i [virksomhed1] ApS, CVR. nr. [...2], [adresse1], [by1] bekræfter herved følgende overfor [person2], [adresse2], [by3].

At selskabet har lånt følgende beløb af [person2], beløb som er lånt til brug for virksomhedens drift af blomsterbutik, [virksomhed1], som er drevet fra lejede lokaler på adressen [adresse1], [by1] og på adressen [adresse3], [by3].

Beløbet i alt kr. 507.100,00 er lånt således:

24. oktober 2018 lånt	kr. 250.000,00
10. december 2018 lånt	kr. 80.000,00
29. april 2019 lånt	kr. 10.000,00
10. maj 2019 lånt	kr. 40.000,00
12. juni 2019 lånt	kr. 5.000,00
4. juli 2019 lånt	kr. 10.000,00
5. juli 2019 lånt	kr. 5.000,00
8. juli 2019 lånt	kr. 1.100,00
30. juli 2019 lånt	kr. 10.000,00
8. august 2019 lånt	kr. 12.000,00
1. september 2019 lånt	kr. 30.000,00
9. september 2019 lånt	kr. 5.000,00
10. september 2019 lånt	kr. 10.000,00
12. september 2019 lånt	kr. 7.000,00
14. oktober 2019 lånt	kr. 2.000,00
17. oktober 2019 lånt	kr. 7.000,00
31. oktober 2019 lånt	kr. 13.000,00
31. oktober 2019 lånt	kr. 10.000,00
I alt	kr. 507.100,00

Samtlige beløb er overført til selskabets konto fra [person2]'s konto i [finans1] A/S.

Dato 31. oktober 2019

Som direktør i [virksomhed1] ApS

[person1]"

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet klageren fradrag for tab på udlån med i alt 907.100 kr. for indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"Ikke godkendt fradrag for tab oplyst under anden kapitalindkomst

(...)

Der er indsendt dokumentation for overførsler fra [person2] til [person1]/[virksomhed1] i form af kontoudskrifter fra [finans1], hvoraf det fremgår, at der er overført penge den 6. juni 2017, 9. juni 2017, 26. juni 2017 og 16. april 2018 med i alt 400.000 kr. Den omstændighed at der er sket overførsler af penge, viser dog ikke i sig selv, at der foreligger et egentligt gældsforhold.

Det er vores opfattelse, at fradrag for tab vedrørende lån kræver, at der foreligger et gældsforhold med en retlig forpligtelse til såvel tilbagebetaling af gælden som til forrentning af lånet.

Det fremgår ikke umiddelbart, om eller i hvilket omfang der er sket tilbagebetaling på lånet, og der foreligger ikke dokumentation for, om lånet har været sendt til inkasso, eller om det på anden måde har været forsøgt inddrevet.

Hvis lånet eftergives, uden at skyldnerens betalingsevne er efterprøvet, kan der ikke foretages fradrag.

Det skal bemærkes, at fristdatoen vedrørende [person1]s personlige konkurs var den 14. november 2018, og den sidste pengeoverførsel fra [person2] til [person1]/[virksomhed1] blev foretaget den 16. april 2018.

Hvis man allerede ved udlån af penge er bekendt med, at skyldnerens økonomiske situation er så dårlig, at pengene ikke vil blive betalt tilbage, så er det vores opfattelse, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke er tale om et lån i traditionel forstand.

Af oplysningerne fra den personlige konkurs (cirkulæreskrivelse nr. 3 fra den 3. april 2019) foreligger der oplysninger om, at virksomhedsaktiviteterne fra [person1]s enkeltmandsvirksomhed er blevet overdraget til [person2], og at virksomheden skal køre videre i selskabet [virksomhed1] ApS, som blev stiftet den 16. oktober 2018.

Konkursboet er i besiddelse af overdragelsesaftale dateret den 16. oktober 2018, hvoraf følgende fremgår: "[person2] har købt forretningen med varelager og inventar til 50,000 kr. dette beløb betaler [person2] dog først tilbage d. 31 december 2018 hvis der er 50,000 kr. i overskud i virksomheden.". Det er blevet oplyst, at der aldrig er sket betaling af de 50.000 kr., og at der aldrig blev udarbejdet regnskab for selskabet [virksomhed1] ApS.

Konkursboet er også i besiddelse af 2 enslydende låneaftaler mellem dig og [person1]. Låneaftalerne er begge underskrevet, men der er ikke påført dato:

(...)

Det skal bemærkes, at den dokumentation der er indsendt overfor konkursboet i form af de 2 låneaftaler, er forskellig fra den dokumentation der er indsendt i forbindelse med nærværende sagsbehandling.

Den bekræftelse og skyldnererklæring vedrørende i alt 400.000 kr., der er indsendt som dokumentation i forbindelse med nærværende sagbehandling, er underskrevet af [person1] den 23. juli 2020. Det er vores opfattelse, at den indsendte erklæring ikke kan anses for tilstrækkelig dokumentation for låneforholdet, idet den er udarbejdet efterfølgende.

Det er vores opfattelse, at det må anses for at være usædvanlige forhold, at man udlåner så store beløb uden at lave aftaler omkring sikkerhed, at der ikke foreligger et egentligt gældsbrev, at lånet ikke forrentes, at tilbagebetalingstidspunktet ligger så lang tid efter selve pengeoverførslerne.

Der er indsendt kvittering på anmeldelse af krav i konkursboet [person1] med 400.000 kr. Anmeldelsen er dateret den 31. august 2020. Det er vores opfattelse, at anmeldelsen ikke kan betragtes som dokumentation for et eventuelt gældsforhold.

Der er også indsendt cirkulæreskrivelse nr. 5 dateret den 15. september 2020, hvoraf det fremgår: "På baggrund af boets nuværende status forventes der ikke dividende til kreditorerne"

Det skal bemærkes, at der i situationer, hvor der forekommer usædvanlige vilkår, vil være skærpede krav til dokumentation.

Det er vores opfattelse, at der skal foreligge et retligt krav på penge, for at du kan anses for at være omfattet af kursgevinstlovens regler, og ifølge statsskattelovens § 6 kan der alene opnås fradrag for udgifter, der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Vi finder det ikke godtgjort, at der foreligger et egentlig gældsforhold.

Med baggrund i ovenstående fastholder vi, at der fortsat ikke kan godkendes fradrag for fratrukket tab vedrørende lån til [person1] med 400.000 kr., og vi træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget fra den 10. januar 2022.

OPLYSNINGER FRA FORSLAGET:

Af det indsendte materiale fremgår det, at du har lånt 507.100 kr. til selskabet [virksomhed1] ApS og 400.000 kr. til [person1]s enkeltmandsvirksomhed [virksomhed2].

Der er oplyst et tab på -957.100 kr. i rubrik 39 "Anden kapitalindkomst".

Vedrørende lån til [virksomhed1] ApS:

Der er indsendt en bekræftelse og skyldnererklæring, hvor af det fremgår, at du har lånt 507.100 kr. til selskabet [virksomhed1] ApS. Skyldnererklæringen er underskrevet den 31. oktober 2019 af [person1] som direktør i [virksomhed1] ApS. Ifølge registreringerne for selskabet kan det konstateres, at [person1] er registreret som direktør i flere perioder, men at han ikke står registreret som direktør pr. 31. oktober 2019.

Du har selv stiftet selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...2] den 16. oktober 2018. Indbetalt anpartskapital er sket kontant med 50.000 kr. til kurs 100.

For indkomståret 2019 kan det konstateres, at du den 31. august 2020 via Tast-Selv har indberettet et fradrag for tab på unoterede aktier på 49.999 kr. Det fremgår ikke umiddelbart, hvem selskabet er overdraget til for 1 kr. Ifølge virksomhedsregistreringen er du registreret som reel ejer af selskabet i perioden 16. oktober 2018 - 1. december 2018, hvilket ikke helt stemmer overens med det faktum, at tab på unoterede aktier er oplyst i 2019.

Der foreligger ikke regnskab for selskabet [virksomhed1] ApS.

Af den indsendte bekræftelse og skyldnererklæring fremgår det, at det samlede lån på de 507.100 kr. sker ad flere omgange (18 overførsler), hvor første udlån sker den 24. oktober 2018, og det sidste udlån er angivet til den 31. oktober 2019. Der er ikke indsendt yderligere dokumentation for de 18 forskellige overførsler, og det er heller ikke dokumenteret, i hvilket omfang der er sket tilbagebetaling.

Som beskrevet i nedenstående afsnit " Vedrørende lån til [person1]s enkeltmandsvirksomhed [virksomhed2]" er [person1] erklæret personlig konkurs den 21. november 2018. Det kan konstateres, at du ifølge den indsendte skyldnererklæring bliver ved med at låne penge ud til [person1] helt indtil ultimo 2019.

På det foreliggende grundlag og ud fra det indsendte materiale, er det vores vurdering, at der ikke kan godkendes fradrag for tabet vedrørende lånet til [virksomhed1] ApS på 507.100 kr.

Det er vores opfattelse, at du har haft bestemmende indflydelse i selskabet, da du inden for de seneste 5 år har ejet anparterne i [virksomhed1] ApS, hvorfor der ikke er fradrag for tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og aktieavancebeskatningslovens § 4.

Din indkomst forhøjes derfor med ikke godkendt tab på 507.100 kr.

Vedrørende lån til [person1]s enkeltmandsvirksomhed [virksomhed2]:

Der er indsendt en bekræftelse og skyldnererklæring, hvor af det fremgår, at du har lånt 400.000 kr. til [person1]s enkeltmandsvirksomhed [virksomhed2], cvr-nr. [...1]. Virksomhedens formål har været udlejning af erhvervsejendomme, forhandling af gaveartikler og brugskunst samt gartneri m.m. Skyldnererklæringen er underskrevet den 23. juli 2020 af [person1].

Af den indsendte bekræftelse og skyldnererklæring fremgår det, at det samlede lån på de 400.000 kr. sker ad 4 omgange, hvor første udlån sker den 6. juni 2017, og det sidste udlån er angivet til den 16. april 2018. Der er ikke indsendt yderligere dokumentation for de 4 overførsler.

For at der kan godkendes et skattemæssigt fradrag for tab, forudsætter det, at tabet er endeligt konstateret f.eks. at tilgodehavendet er sendt til inkasso eller på anden måde forsøgt inddrevet, og dette skal kunne dokumenteres.

Det fremgår ikke umiddelbart, om eller i hvilket omfang der er sket tilbagebetaling på lånet, eller om kravet er blevet anmeldt.

I forbindelse med [person1]s personlige konkurs, ses nærværende krav ikke anmeldt, og der foreligger ikke kvittering fra kurator for anmeldelse i boet.

Af cirkulæreskrivelse nr. 3 vedrørende den personlige konkurs fremgår det, at virksomhedens drift er overdraget til anden side, men det fremgår ikke heraf til hvem. Enkeltmandsvirksomheden er afmeldt på dekretdatoen vedrørende den personlige konkurs den 21. november 2018.

I forbindelse med stiftelsen af selskabet er det blevet oplyst, at du har stiftet selskabet i forbindelse med køb af en blomsterforretning/overtagelse af virksomhedsaktiviteter fra [person1]s enkeltmandsvirksomhed. Der foreligger ingen yderligere dokumentation vedrørende dette køb/overdragelse af virksomhedsaktiviteter f.eks. i form af en opgørelse over salgsprisen eller en vurdering af enkeltmandsvirksomheden med henblik på fastsættelse af en salgspris.

På det foreliggende grundlag og ud fra det indsendte materiale, er det vores vurdering, at du ikke i tilstrækkelig omfang har dokumenteret, at du opfylder betingelserne for at kunne opnå fradrag for tabet vedrørende lånet på 400.000 kr. Skyldnererklæringen betragtes ikke som tilstrækkelig dokumentation for det oplyste fradrag, og låneforholdet understøttes ikke af yderligere dokumentation f.eks. i form af pengeoverførsler m.v.

Din indkomst forhøjes derfor med ikke godkendt tab på 400.000 kr."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 29. april 2022 udtalt følgende:

"Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Skattestyrelsen har dog følgende bemærkninger til den indsendte klage:

Sagen drejer sig om ikke godkendt fradrag for tab på debitorer med i alt 957.100 kr. for indkomståret 2020.

Afgørelsen er opdelt i 3 underpunkter:

·	Ikke godkendt fradrag for tab vedrørende lån til [virksomhed1] ApS 507.100 kr.
·	Ikke godkendt fradrag for tab vedrørende lån til [person1] 400.000 kr.
·	(...)

I klagen er det anført, at det er, det ikke godkendte fradrag for tab vedrørende lån til [virksomhed1] ApS på 507.100 kr., og det ikke godkendt fradrag for tab vedrørende lån til [person1] på 400.000 kr., der påklages.

Det skal bemærkes, at der alene blev modtaget bemærkninger til det ikke godkendt fradrag for tab vedrørende lån til [person1] på 400.000 kr., jf. afgørelsen fra den 11. februar 2022.

I klagen er der anført et hændelsesforløb omkring stiftelsen af selskabet [virksomhed1] ApS m.v.

Det skal bemærkes, at der i forbindelse med stiftelsen af selskabet blev stillet krav om sikkerhedsstillelse på 115.000 kr., idet [person1] var angivet som direktør. Sikkerhedsstillelsen blev dog senere frafaldet, idet det over for Skattestyrelsen blev oplyst, at det var [person2], der skulle overtage blomsterforretningen, og at [person1] ikke skulle have noget med det økonomiske at gøre, jf. vedlagte notatark.

Vedrørende lån til [virksomhed1] ApS:

Der foreligger flere forskellige forklaringer omkring det faktiske hændelsesforløb vedrørende stiftelsen af selskabet, ejerskabet og hvem der har været i direktionen og i hvilke perioder m.v.

I afgørelsen er der taget udgangspunkt i de oplysninger, der ses registreret, og de oplysninger der er angivet over for Erhvervsstyrelsen. Det er således lagt til grund, at det er [person2], der har stiftet selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...2] den 16. oktober 2018, hvor den indbetalte anpartskapital er sket kontant med 50.000 kr. til kurs 100.

Ifølge virksomhedsregistreringen har [person2] været registreret som direktør i selskabet i perioden den 24. oktober 2018 - 20. juli 2020, og han har været registreret som reel ejer af selskabet i perioden 16. oktober 2018 - 1. december 2018.

Det skal endvidere bemærkes, at der aldrig er blevet udarbejdet regnskab for selskabet [virksomhed1] ApS, selvom selskabet først er blevet opløst efter konkurs pr. 9. juli 2021.

Ud fra de angivne oplysninger har [person2] haft bestemmende indflydelse i selskabet, da han inden for de seneste 5 år har ejet anparterne i [virksomhed1] ApS, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og aktieavancebeskatningslovens § 4 på de 507.100 kr.

Vedrørende lån til [person1]s enkeltmandsvirksomhed [virksomhed2]:

Af oplysningerne fra [person1]s personlige konkurs, jf. cirkulæreskrivelse nr. 3 fremgår det, at virksomhedsaktiviteterne fra [person1]s enkeltmandsvirksomhed er blevet overdraget til [person2], og at virksomheden skal køre videre i selskabet [virksomhed1] ApS.

Konkursboet var i besiddelse af overdragelsesaftale dateret den 16. oktober 2018, hvoraf følgende fremgår: "[person2] har købt forretningen med varelager og inventar til 50,000 kr. dette beløb betaler [person2] dog først tilbage d. 31 december 2018 hvis der er 50,000 kr. i overskud i virksomheden.", jf. mail fra kurator. Kurator har oplyst, at der aldrig er sket betaling af de 50.000 kr., og der er som tidligere nævnt aldrig blevet udarbejdet regnskab for selskabet [virksomhed1] ApS.

Den bekræftelse og skyldnererklæring vedrørende i alt 400.000 kr., der er indsendt som dokumentation i forbindelse med nærværende sagbehandling, er underskrevet af [person1] den 23. juli 2020. Den er ikke tillagt særlig betydning som dokumentation, idet den er udarbejdet efterfølgende.

Der er endvidere indsendt kvittering på anmeldelse af krav i konkursboet [person1] med 400.000 kr., som er dateret den 31. august 2020.

Det skal også bemærkes, at det af de 2 låneaftaler fremgår, at lånet er rente- og afdragsfrit indtil den 1. juli 2019. Den omstændighed at tilbagebetalingstidspunktet er sat helt frem til den 1. juli 2019 er efter vores opfattelse et udtryk for, at der ikke foreligger en reel tilbagebetalingsforpligtigelse. Opmærksomheden skal henledes på, at fristdatoen vedrørende [person1]s personlige konkurs var den 14. november 2018, og den sidste pengeoverførsel fra [person2] til [person1]/[virksomhed1] blev foretaget den 16. april 2018. Hvis et lån eftergives, uden at skyldnerens betalingsevne er efterprøvet, kan der ikke foretages fradrag.

Fradrag for tab vedrørende lån kræver, at der foreligger et gældsforhold med en retlig forpligtelse til såvel tilbagebetaling af gælden som til forrentning af lånet. I nærværende forhold er der flere uklarheder om, hvorvidt der foreligger et egentlig gældsforhold, og der forekommer også en række usædvanlige forhold ved:

- at man udlåner så store beløb uden at lave aftaler omkring sikkerhed

- at der ikke foreligger et egentligt gældsbrev

- at lånet ikke forrentes

- at tilbagebetalingstidspunktet ligger så lang tid efter selve pengeoverførslerne.

Der henvises i øvrigt til afgørelsen fra den 11. februar 2022 for nærmere begrundelse.

Ud fra de angivne oplysninger er der ikke godkendt fradrag for tab vedrørende lån til [person1] med 400.000 kr."

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at tab på udlån på henholdsvis 507.100 kr. og 400.000 kr. er fradragsberettiget for indkomståret 2020.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"Jeg skal herved fremkomme med min forklaring på hændelsesforløbet omkring [virksomhed1] ApS, et Selskab som jeg stiftede d. 16. oktober 2018.

Jeg stiftede Selskabet for en ven, [person1], som på daværende tidspunkt boede på adressen [adresse1], [by1].

Nævnte [person1] har været en bekendt af mig igennem mange år, og han spurgte mig derfor om jeg ikke kunne stifte et selskab til at videreførerelse af hans gartnerivirksomhed, som han gik konkurs med, kort tid efter. Dette firma hed også [virksomhed1] med personligt ejerskab af [person1].

Jeg accepterede at stifte Selskabet, og jeg skulle personligt ikke have noget med Selskabet at gøre, idet nævnte [person1] og en i hans tidligere virksomhed kvindelig ansat, [person3], skulle forestå hele driften, administration m.v.

På et tidspunkt bliver virksomheden flyttet.

Virksomheden skulle fortsat beskæftige sig med gartnerivirksomhed, og på et tidspunkt bliver jeg oplyst om, at de 2 personer mente at det var en god ide, at leje et tomt butikslokale i [by3], og i den forbindelse flytte virksomheden til denne adresse.

Lokalerne i [by3] tilhørte [virksomhed3] v/ [virksomhed4] A/S.

Jeg husker ikke helt nøjagtig hvornår virksomheden flyttede, men arbejdsmodellen var den samme, med at [person1], og dennes tidligere ansatte [person3], kørte virksomheden 100 %, og mit hverv var således alene at skyde penge i virksomheden.

(...)

Der blev løbende rettet henvendelse om indskydelse af ny kapital i virksomheden, med påskud om, at man selvfølgelig til enhver tid ville tilbagebetale beløbet, når butikken kom i fornuftig drift.

Virksomheden ansatte personale, og holdt løbende møder med disse, uden at jeg var indkaldt til sådanne møder. Det var [person3] som foretog alle dispositioner i samråd med [person1].

Til sidst erfarede jeg, at økonomien efterhånden var så dårlig, at jeg var nødsaget til at træffe en disposition, og i den forbindelse meddelte jeg så, at der ikke kunne tilføres yderligere kapital, og at virksomheden derfor måtte ophøre.

I forbindelse med de 2 personers drift af virksomheden har jeg ikke på noget tidspunkt set regnskaber, udover at jeg hele tiden var oplyst om, at virksomheden havde mange penge til gode, idet der hvert år forestod en ret stor julehandel, som først blev faktureret efter jul, dvs. i januar måned.

Jeg mener selv, at julehandlen var ca. kr. 300.000,00, men vil dog ikke hænges op herpå. - [person3] sagde altid, at når først regninger var sendt ud og betalt, at jeg så kunne få udlignet mine tilgodehavender. Men dette skete aldrig.

Det var altid [person1] der hentede dagens omsætning i kasseapparatet i butikken og hvad han gjorde ved pengene ved jeg ikke. Jeg har også flere gange fra nogle som har været ansat i butikken fået at vide, at [person1] orienterede personalet om, at dagens omsætning ikke skulle tælles op i kassen, idet dette var ligegyldigt. - Dette skulle de ifølge ham ikke bruge tid på.

Jeg forsøgte løbende at få både [person1] og [person3] i tale om regnskaber, bilag i virksomheden m.v., men blev altid oplyst om fra Dem begge, at der ikke var grund til bekymring, idet alt lagde hos revisor, som var ved at opgøre regnskab. - Jeg blev heller ikke på noget tidspunkt oplyst om den store momsrestance som der tilsyneladende var oparbejdet.

De sidste måneder i virksomheden erfarede jeg, at [person3] startede egen virksomhed op under navnet [virksomhed5]. Dette selvfølgelig fordi, at hun vidste, at [virksomhed1] ApS var på vej mod afgrunden. Jeg har Dem begge i den grad mistænkt for, at trække en del penge ud af [virksomhed1] ApS til brug for hendes nye virksomhed, inden [virksomhed1] ApS blev erklæret konkurs.

Hertil kommer, at [virksomhed1] ApS's leasede bil, medtog de også blot og lavede efterfølgende en skade herpå. Dette betød, at jeg efterfølgende skulle betale erstatning til det leasingselskab, hvor bilen var leaset i [virksomhed1] ApS's navn.

Med hensyn til de værende fradrag, som er bekræftet efterfølgende af [person1], har jeg på intet tidspunkt forsøgt at berige mig selv, men blot henholdt mig til, at jeg har tabt pengene.

Såfremt man eftersøger Selskabet hos Virk.dk er det rigtigt at jeg selv hat stiftet Selskabet, men jeg erklærer på tro og love, at jeg på intet tidspunkt egenhændigt har deltaget, hverken i drift, daglig ledelse eller arbejdet i virksomheden.

Selskabet blev efterfølgende erklæret konkurs, og i den forbindelse er jeg ikke blevet forfulgt af kurator, det vil sige igangsættelse af konkurskarantæne, hvilket også bekræfter, at kurator ikke på noget tidspunkt har følt at jeg var den egentlige udøver af virksomheden.

Såfremt dette var tilfældet, ville kurator naturligvis, på grund af manglende regnskaber have isat mig konkurskarantæne i 3 år."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klageren har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klageren har den 22. april 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

"Når jeg kikker på sagen i dag, undrer det mig, at de mennesker jeg forsøgte at hjælpe den gang endte med at forsøge at påfører mig så mange omkostninger som muligt ved firmaets ophør. Det varbl.a. umuligt for dem at få lavet et regenskab; men i dag har de i over 5år drevet firmaet [virksomhed5] tilsyneladende uden problemer."

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klageren for indkomståret 2020 har realiseret et fradragsberettiget tab på udlån til [person1]s personligt drevne virksomhed på 400.000 kr. og til [virksomhed1] ApS på 507.100 kr.

Retsgrundlaget

Kursgevinstloven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder gældsbreve. Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt., at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Det fremgår af Skattestyrelsens styresignal af 18. december 2019 vedrørende ændring af praksis om fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, offentliggjort i SKM2019.631.SKTST:

"For at der kan foretages fradrag efter kursgevinstlovens § 14, skal følgende tre betingelser være opfyldt:

a. Der skal være et pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven.

b. Der skal være et tab, som følge af at man ikke har fået dækket hele det pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven.

c. Tabet skal kunne konstateres endeligt.

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Et retligt krav betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene."

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 1. pkt.:

"Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer kan ikke fradrages."

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4, 1. pkt.:

"Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien."

Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 4. september 2007, offentliggjort i SKM2007.663, som blev stadfæstet af Højesteret i dom af 11. juni 2008, offentliggjort i SKM2008.611.HR:

"Efter bevisførelsen for landsretten findes A ikke at have godtgjort, at han i 1998 lånte 61.000 USD af sin fætter B. Landsretten har herved lagt vægt på, at A's forklaring og B's erklæring af 19. juni 2007 ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger og heller ikke i øvrigt sandsynliggjort med beviser af tilstrækkelig vægt. Det er tillagt betydning, at der ikke er dokumentation for lånets udbetaling og veksling af beløbet. Endvidere er der ikke udstedt lånedokument i forbindelse med ydelsen af lånet, og de efterfølgende "udlånskontakter" er ikke underskrevet af A som låntager."

I Retten i [by5] dom af 16. december 2015, offentliggjort i SKM2016.70.BR, fandt retten, at de afgivne forklaringer og erklæringer om lån ikke var bestyrket med objektiv dokumentation, og at det således ikke var godtgjort, at de indsatte beløb ikke var skattepligtige.

Endelig har Højesteret ved dom af 18. oktober 2004, offentliggjort i U.2005.250.H, hvor der var tale om lån mellem interesseforbundne parter, lagt vægt på, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at der for låntageren var stiftet en bindende og ubetinget tilbagebetalingsforpligtelse. Der kan herom ligeledes henvises til Østre Landsrets dom af 29. januar 2004, offentliggjort i SKM2004.88.ØLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Mellemværende mellem klageren og [person1]s virksomhed, CVR-nr. [...1]

Bevisbyrden for skattemæssige tab påhviler klageren, ligesom det påhviler klageren at godtgøre, at der foreligger en pengefordring, der er omfattet af kursgevinstloven. Der kan herom f.eks. henvises til SKM2004.162.HR og SKM2004.210.HR.

Landsskatteretten finder henset til de faktiske omstændigheder for klagerens og [person1]s virksomheds mellemværende, at klageren ikke er berettiget til fradrag for tab på udlån.

Landsskatteretten lægger ved vurderingen vægt på, at de fremlagte lånedokumenter ikke er dateret, og således ikke kan udgøre bevis for, at der på selve overførselstidspunktet blev etableret en tilbagebetalingsforpligtelse. Endvidere indeholder de pågældende lånedokumenter - på trods af transaktionernes væsentlige beløb - ikke aftale om sikkerhed, ligesom der er aftalt afdragsfrihed og rentefritagelse i en længere periode, hvor der først skal tages stilling til dette punkt op til to år efter overførselstidspunktet, hvilket samtidig skal ses i lyset af, at det måtte være kendt for klageren, at [person1] var i økonomiske vanskeligheder på tidspunktet for overførslerne.

Under disse omstændigheder, der ikke er sædvanlige for låneforhold mellem uafhængige parter, påhviler det klageren at godtgøre, at der var tale om et reelt låneforhold med en forpligtelse om tilbagebetaling. Der henvises til SKM2016.70.BR.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, samt at klageren efterfølgende indgår i et omtvistet samarbejde med [person1] i selskabet [virksomhed1] ApS, hvortil klageren overtager selve virksomheden, som de overførte beløb var tiltænkt, uden at der foreligger dokumentation for modregning i det skyldige overdragelsesbeløb, samt efterfølgende fortsætter overførslerne, at omstændighederne for overførslerne er usædvanlige i en sådan grad, at de ikke kan karakteriseres som låneforhold.

Det er herefter med rette, at Skattestyrelsen har nægtet klageren fradrag for det indberettede tab på udlån til [person1]s virksomhed.

Det forhold, at transaktionerne faktisk er udført, samt at lånedokumenterne henviser til de pågældende transaktioner, kan under ovennævnte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Mellemværende mellem klageren og [virksomhed1] ApS

Henset til de faktiske omstændigheder vedrørende [virksomhed1] ApS, påhviler der er en skærpet bevisbyrde for, at klageren ikke har ejet selskabet i perioden inden for de seneste 5 år, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, 1. pkt., jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2., 1. pkt.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at han ikke har været ejer af selskabet. Der er henset til, at klageren indgik aftale med [person1] om overdragelse af enkeltmandsvirksomheden, hvorefter virksomheden skulle fortsætte i selskabsform, at det er klageren, som har stiftet selskabet samt været registreret som eneejer, at han ved selskabets registrering for moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag har tilkendegivet for Skattestyrelsen, at [person1] blot skulle hjælpe klageren i gang med virksomheden, at klageren har været registreret som direktør i størstedelen af selskabets levetid, samt at han har underskrevet lejekontrakt for selskabet.

Klagerens forklaring om, at han ikke har haft med driften af selskabet at gøre, samt at hans rolle alene har været at låne penge til selskabet, kan under disse omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Klageren har dermed ikke lidt et fradragsberettiget tab på udlån til [virksomhed1] ApS.

Landsskatteretten stadfæster således de påklagede punkter i Skattestyrelsens afgørelse.