Kendelse af 14-02-2025 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2025

Journalnr. 22-0024767

Toldstyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om at frembyde bagage i rød kanal i [dansk] Lufthavn på vegne af en rejsende fra [Tyskland].

Landsskatteretten ændrer Toldstyrelsens afgørelse og imødekommer selskabets anmodning.

Faktiske oplysninger

Den 20. oktober 2021 klokken 23.25 henvendte en medarbejder fra selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet) sig i rød kanal i [dansk] Lufthavn. Selskabets medarbejder oplyste, at han som repræsentant for selskabet ønskede at frembyde bagage, som tilhørte en rejsende, og der var tale om bagage, som var indchecket på flyet [flynr.] [flyselskab] fra [Tyskland], og at selskabet havde fuldmagt til at frembyde bagagen på vegne af den rejsende.

Toldstyrelsen forklarede, at det ikke var muligt at frembyde bagage på vegne af andre. Bagagen blev herefter tilbageholdt og overdraget til det handlingselskab, der håndterede bagage på flyselskabets vegne, med henblik på udlevering til ejeren.

Toldstyrelsens afgørelse

Toldstyrelsen har ikke imødekommet, at selskabet kunne frembyde bagage på vegne af en anden person, og bagagen blev herefter ikke frigivet.

Toldstyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"(...)

Reglerne om rejsegods giver den rejsende mulighed for at medbringe visse varer afgiftsfrit ind i Danmark, samt at genindføre de personlige ting, som den pågældende tog med på udrejsen, uden at skulle betale told og afgifter af disse. Reglerne om rejsegods og angivelse findes i toldbehandlingsbekendtgørelsens kapitel 10.

Efter Toldstyrelsens opfattelse forudsætter reglerne om angivelse af rejsegods, at bagagen frembydes af den rejsende selv. Det er således ikke muligt at lade sig repræsentere af andre, når bagagen frembydes for Toldstyrelsen. Hverken forvaltningslovens § 8 eller EUTK art. 18 kan føre til et andet resultat.

Toldstyrelsens fortolkning tager udgangspunkt i det forhold, at toldmyndighedernes kontrol ville blive væsentligt mindre effektiv, såfremt det blev muligt at frembyde andre rejsendes rejsegods.

I lovgivningen er der en række regler, som regulerer, hvor mange varer (eller hvor store beløb), der uden videre kan indføres; der er også regler for hvor meget de indførte varer må koste for at kunne blive ført ind i landet uden betaling af forskellige afgifter. Der er ligeledes særlige regler omkring varer, der kan være indførelsesforbudte. Alle disse regler vil meget nemt kunne omgås, hvis de pågældende varer eller kontantbeløb bliver fordelt på henholdsvis håndbagage og indtjekket bagage. Eftersom Toldstyrelsen ikke vil kunne sammenholde indholdet af håndbagagen med den indtjekkede bagage, vil man ikke kunne opdage, at den rejsende i virkeligheden indfører mere, end der er tilladt. I øvrigt kan det også potentielt blive sværere at håndtere straffesager, da nogle forhold kan blive mere vanskelige at bevise, når den rejsende ikke selv har bragt sin bagage gennem tolden.

Det er således Toldstyrelsens opfattelse, at frembydelse af rejsegods på vegne af andre ikke kan finde sted inden for rammerne af reglerne i toldbehandlingsbekendtgørelsens kapitel 10.

4. Virksomhedens opfattelse og begrundelse

Virksomhedens repræsentant fik ved mail af 10. november 2021 tilsendt sagsfremstilling i henhold til skatteforvaltningslovens § 19. Det fremgik af sagsfremstillingen, at Toldstyrelsen havde til hensigt at træffe afgørelse om at den indførte bagage ikke kan frigives, da rejsegods skal frembydes af den rejsende selv.

Ved mail af 22. november 2021 fremkom virksomhedens repræsentant med bemærkninger til Toldstyrelsens sagsfremstilling. Bemærkningerne kan sammenfattes som følger:

• Det fremgår af TEUF artikel 28, stk. 1, at Unionens grundlag er en toldunion. I det hele taget gælder der en regel om fri bevægelighed for varer inden for EU, som også omfatter håndbagage og indchecket bagage tilhørende personer, som foretager en flyvning inden for EU's grænser.

• Der ses ikke indført bestemmelser i dansk lov, som af hensyn til sikkerhedskontrol forbyder at indchecket bagage på interne EU-flyvninger frembydes af andre end passageren.

• Reglerne i toldbehandlingsbekendtgørelsens kapitel 10 finder ikke anvendelse på indchecket bagage, som ankommer med fly fra andre EU-lande, idet sådanne varer som udgangspunkt ikke skal hverken told- eller afgiftsberigtiges.

• Toldbehandlingsbekendtgørelsen § 125 muliggør, at passagerer, der indrejser i grupper eller selskaber, lader sig repræsentere ved angivelse af f.eks. en rejseleder. Toldbehandlingsbekendtgørelsens § 125 omhandler - i modsætning til i nærvæ-rende sag - indrejse fra tredjelande, hvor der rent faktiskgælder et angivelseskrav. Det må så meget desto mere understøtte, at virksomheden som ønsket kan bringe EU-indchecket bagage igennem tolden på vegne af flypassagerer, som medbringer personlige ejendele, der som udgangspunkt hverken skal angives eller told- og af-giftsberigtiges.

• Der består ikke en særlig risiko forbundet med indchecket bagage, som ikke tillige gør sig gældende for f.eks. Post Danmarks transport af pakker mellem [Tyskland] og [by1] eller øvrige varebevægelser internt i EU.

• Der ses helt grundlæggende ikke hjemmel til at kræve, at indchecket bagage på interne EU-flyvninger bæres og frembydes af den passagerer, som konkret har indchecket bagagen.

• Når Toldstyrelsen accepterer, at handlingsselskaber kan få bagagen i hænde, herunder afleverer denne til personer, som f.eks. eftersendt/forsinket bagage uden restriktioner, beror det på, at hverken toldloven eller toldbehandlingsbekendtgørelsen forhindrer dette; helt på linje med, at reglerne ikke forhindrer, at virksomheden i den konkrete sag frembyder bagage på vegne af flypassagerer på interne EU-flyvninger.

Toldstyrelsen skal indledningsvis bemærke, at EU's regler om fri bevægelighed ikke gælder for varer, som ikke lovligt kan indføres i en medlemsstat, eller for varer, hvis indførsel er forbundet med restriktioner af forskellig slags. En person, som eksempelvis forsøger at indføre (ulovligt) våben eller narkotika fra et andet EU-land, kan derfor ikke påberåbe sig varernes frie bevægelighed for at undslå sig toldkontrol.

Toldloven og toldbehandlingsbekendtgørelsen indeholder adskillige bestemmelser, der vedrører kontrol af rejsende og befordringsmidler, som kommer ind i Danmark fra et andet EU-land. Det bestrides, at disse regler skulle være i strid med EU-retten.

Toldstyrelsen er enig med virksomhedens repræsentant i, at toldlovgivningen ikke indeholder et udtrykkeligt forbud mod at en vare frembydes af en anden end den rejsende. Dette ændrer ikke ved, at det fortsat er Toldstyrelsens holdning, at frembydelse af rejsegods på vegne af andre ikke kan finde sted inden for rammerne af reglerne i toldbehandlingsbekendtgørelsens kapitel 10. Toldstyrelsen har redegjort for denne opfattelse under pkt. 3 ovenfor, hvortil henvises.

Det er korrekt, at varer, der medbringes fra andre EU-lande som udgangspunkt ikke skal told- og afgiftsberigtiges. Toldstyrelsen har imidlertid også andre opgaver end opkrævning af told og afgifter. Toldlovens § 10 a giver således Toldstyrelsen beføjelser til at sikre, at der bl.a. ikke indføres indførselsforbudte varer. Bestemmelsen gælder også for varer, der kommer - eller medbringes - fra andre EU-lande.

Det er ligeledes korrekt, at toldbehandlingsbekendtgørelsens § 125 gør det muligt for passagerer, der indrejser i grupper eller selskaber, at lade sig repræsentere ved angivelse af f.eks. en rejseleder. Der eksisterer derimod ikke hjemmel til en ordning som den, som virksomheden ønsker i den konkrete sag.

Det skal for en ordens skyld tilføjes, at ejeren af bagagen i en § 125-situation selv skal være til stede både ved indcheckning af bagage til handler ved afgang, samt ved ankomsten i forbindelse med udpassage ved toldområdet.

For så vidt angår argumentet om at der ikke består en særlig risiko forbundet med indchecket bagage, som ikke tillige gør sig gældende for f.eks. Post Danmarks transport af pakker fra andre EU-lande, kan det bemærkes, at det i sagens natur ikke er muligt at forlange, at en modtager af en pakke fra udlandet selv frembyder pakken for Toldstyrelsen.

Med hensyn til repræsentantens bemærkninger om handlingsselskabernes procedurer omkring eftersendt/forsinket bagage, skal det bemærkes, at der er et meget begrænset antal handlingsselskaber, og at Toldstyrelsen derfor ville overtræde reglerne om tavshedspligt, såfremt man begyndte at drøfte de nærmere vilkår i selskabernes bevillinger med udenforstående.

(...)"

Udtalelse fra Toldstyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Toldstyrelsen den 20. maj 2022 udtalt følgende:

"(...)

Sagsfremstilling

Indledningsvist kan Toldstyrelsen oplyse, at der forud for afgørelsen var en længere dialog mellem Toldstyrelsen og [virksomhed1] ApS i forbindelse med virksomhedens ønske om at frembyde rejsegods på vegne af andre. Da der ikke kunne opnås enighed mellem Toldstyrelsen og [virksomhed1] ApS, henvendte [virksomhed1] ApS v/ [person1] sig den 20. oktober 2021 klokken 23.25 sig i rød kanal i [Lufthavnen]. [person1] oplyste, at han ønskede at frembyde bagage, som tilhørte en anden person nemlig passager [person2], der havde givet fuldmagt til at frembyde hendes bagage. Bagagen var indtjekket på flyet [flynr.] [flyselskab] fra [Tyskland], Tyskland.

Toldstyrelsen oplyste [person1], at det ikke er muligt at frembyde bagage på vegne af andre. Bagagen blev herefter tilbageholdt og overdraget til det handlingsfirma, der håndterer bagage på flyselskabets vegne, indtil den kunne udleveres til rette ejer.

Toldstyrelsens bemærkninger til klagen

Udover opkrævning af korrekt told og afgifter, skal Toldstyrelsen også sikre toldkontrol, så der ikke sker indførsel af illegale varer. I henhold til toldlovens § 10 a foretager Toldstyrelsen således kontrol af, at der ikke ved indførsel i, udførsel fra eller transit gennem det danske toldområde sker overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde. Told- og skatteforvaltningen foretager herunder kontrol med likvide midler.

Reglerne om rejsegods giver rejsende mulighed for at medbringe visse varer afgiftsfrit ind i Danmark, samt at genindføre de personlige ting, som den pågældende tog med på udrejsen uden at skulle betale told og afgifter af disse. Reglerne om rejsegods og angivelse findes i toldbehandlingsbekendtgørelsens kapitel 10, §§ 113-127. Af bestemmelserne fremgår bl.a. hvad og hvor meget der må medtages ved indrejse. Det fremgår også, i hvilke tilfælde der skal ske angivelse, og hvordan denne angivelse i så fald skal finde sted. Bestemmelserne vedrører og omtaler alle "rejsende". Ingen steder står det anført, at der kan være tale om "rejsende eller den der repræsenterer den rejsende" eller andre formuleringer, der kunne give anledning til at tro, at en rejsende kan være en anden end netop den rejsende. Forvaltningslovens § 8 om partsrepræsentation finder ikke anvendelse i disse tilfælde, hvor der endnu ikke er en part at repræsentere. Reglerne om partsrepræsentation vil først finde anvendelse hvis og såfremt, der opstår en sag som følge af toldkontrollen.

Ud fra en formålsfortolkning af reglerne om indførsel og angivelse af rejsegods, er det Toldstyrelsens vurdering, at bagage alene kan frembydes af den rejsende selv. Det skyldes, at Toldstyrelsen for at kunne udføre sin kontrol, skal kunne kontrollere både håndbagage og indtjekket bagage samtidig, da det ellers ikke vil være muligt at sammenholde indholdet af den rejsendes bagage og dermed vurdere, hvorvidt den rejsende indfører mere eller andet end det tilladte. Det gælder, uanset at det ikke udtrykkeligt fremgår af regelgrundlaget. Dette er ikke ensbetydende med, at Toldstyrelsen ikke har hjemmel til at kræve frembydelse af varer, ej heller at vi ikke har hjemmel til at kræve, at det ud fra en formålsbetragtning skal ske af den rejsende.

Dertil kommer, at i de særlige tilfælde, hvor der indføres illegale varer, og hvor der skal ske politianmeldelse, som følge deraf, skal Toldstyrelsen kunne dokumentere og bevise, hvem der har indført de pågældende illegale varer. I tilfælde, hvor bagage indføres af andre end den rejsende, vil der kunne opstå tvivl herom, hvilket understreger, at det alene er den rejsende selv, som kan frembyde eget rejsegods.

Toldstyrelsen skal understrege, at reglerne om varers fri bevægelighed inden for EU handler om friheden til at importere og eksportere varer uden at bliver pålagt told og afgifter. Dette under forudsætning af, at der ikke indføres mere eller andet end det tilladte. Reglerne omfatter ikke retten til at indføre illegale varer såsom våben eller narkotika, ligesom det heller ikke undtager en rejsende muligheden for at blive underlagt toldkontrol. Reglerne om toldkontrol er således ikke i strid med TEUF artikel 28.

(...)"

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Toldstyrelsen tilpligtes at anerkende, at bagage, indchecket i fly i et andet EU-land ved ankomst til en lufthavn i Danmark, kan frembydes af en anden end den rejsende selv.

Til støtte for påstanden er anført følgende:

"(...)

2. Sagen fakta

Afgørelsen vedrører bagage indchecket af [person2] på flyet [flynr.] med afgang direkte fra [Tyskland] i Tyskland til [by1] i Danmark. [person2] har meddelt selskabet fuldmagt til at

frembyde den indcheckede bagage for myndighederne.

Bagagen har fra afgang til ankomstlufthavn på intet tidspunkt forladt EU's toldområde. Der er med andre ord tale om en situation, hvor bagage flyttes fra et sted i EU til et andet sted i EU; dette helt sammenligneligt med bagage, der transporteres på tværs af EU's indre grænser via vej eller sø.

Bagagens status som indchecket i en EU-lufthavn med ankomst til en anden EU-lufthavn fremgår af den grønne markering på bagage labelen. Den grønne markering definerer for kontrolmedarbejderen, at bagagen ikke er genstand for ankomsttoldkontrol, idet der er tale om bagage flyttet via en intern europæisk flyvning. Der henvises til Kommissionens beskrivelse af interne EU flyvninger

(https://ec.europa.eu/taxation customs/business/customs-controls/travelling-air en)

...

4. Selskabets anbringender til støtte for påstanden

Der er enighed mellem Toldstyrelsen og selskabet om, at der ikke i lovgivningen findes et forbud mod, at bagagen frembydes af selskabet.

Der eksisterer helt grundlæggende ikke hjemmel til at pålægge, at varer skal frembydes, når der er tale om varer, der flyttes på tværs af EU's indre grænser. Tilsvarende findes der ikke hjemmel i lovgivningen til at kræve, at indchecket bagage på interne EU-flyvninger bæres og frembydes af den passagerer, som konkret har indchecket bagagen. Endelig findes der ikke hjemmel til at tilbageholde bagage blot begrundet i, at bagagen efter aftale og med fuldmagt fra den rejsende frembydes for toldmyndighederne af en person, som ikke er den rejsende selv.

Kontrollen af varer og personer, herunder bagage, der bevæger sig på tværs af EU's indre grænser, men inden for EU's ydre grænse, består i retten for Toldmyndighederne til hvor det skønnes nødvendigt og uden retskendelse at bede personer standse op for kontrol. Den vidtgående kontroladgang modsvares af en pligt til alene at foretage angivelse og evt. frembyde varerne ved passage af EU's indre grænser, når der sker indførsel af punktafgiftspligtige varer eller i øvrigt af varer, som er omfattet af særregulering f.eks. likvide midler.

Toldstyrelsen har som det fremgår af afgørelsen (bilag 1) og af forslaget til afgørelse (bilag 3) ikke fundet, at der består et egentligt forbud mod, at andre end den rejsende, frembyder bagage på EU-flyvninger. Toldstyrelsen har derfor alene argumenteret med, at en sådan frembydelse ikke kan rummes inden for reglerne i toldbehandlingsbekendtgørelsens kapitel 10.

Toldbehandlingsbekendtgørelsens kapitel vedrører imidlertid slet ikke kontrol af varer, der bevæger sig på tværs af EU's indre grænser. Kapitel 10 regulerer netop alene kontrol og angivelser relateret til varer og personer, der indrejser til Danmark fra tredjelande eller fra EU's særlige moms- og afgiftsområder.

Personer, som indrejser fra sådanne lande/områder, er - modsat personer, der indrejser fra EU-lande - netop undergivet en angivelsespligt, som griber alle varer/aktiver, personen medbringer eller bærer på sig og ikke alene varer, der er pålagt punktafgifter eller underlagt særlig angivelsesregulering i øvrigt f.eks. likvide midler.

Kapitel 10 har hverken til formål eller indhold at stille rammer op for de indførsler fra andre EU-lande, herunder bagage fra rejsende på interne EU-flyvninger. Den eneste bestemmelse, som overhovedet nævner interne EU-bevægelser er § 126, som sikrer, at personer, der ankommer til det danske toldområde efter en intern EU-flyvning, gives adgang til at passere blå kanal (intet at angive), da der netop ikke hviler hverken en frembydelses- eller angivelsespligt på sådanne personer.

Selskabet gør således gældende, at Toldstyrelsen ikke har hjemmel til at kræve, at bagagen fra interne EU-flyvninger bæres og frembydes af den rejsende, hvorfor selskabets påstand bør tages til følge.

(...)"

Retsmøde

Toldstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Toldstyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

" Toldstyrelsens bemærkninger vedrørende varernes fri bevægelighed

Vedrørende Traktaten om den europæiske unions funktionsmåde (TEUF)

TEUF artikel 30 vedrører medlemsstaternes mulighed for at pålægge varer fra andre medlemsstater told og derved pålægge en økonomisk byrde. Bestemmelsen er ikke til hindre for, at der foretages kontrol, da den alene omhandler pålæggelse af en finansiel byrde i form af told og andre afgifter.

TEUF artikel 34 vedrører medlemsstaternes mulighed for at indføre kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning ved indførsel af varer. TEUF artikel 34 er ikke til hinder for fastsættelse af forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret, så længe, at de ikke udgør et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne jf. TEUF artikel 36.

TEUF artikel 110 vedrører interne afgifter. Afgifter inden for TEUF artikel 110's anvendelsesområde er kun ulovlige i det omfang de er diskriminerende forstået på den måde, at afgifterne ikke må stille indenlandske varer økonomisk bedre end lignende varer fra andre medlemsstater ved at pålægge varer fra andre medlemsstater højere afgifter.

Reglerne i TEUF om varernes fri bevægelighed er således ikke til hinder for at medlemsstaterne indfører regler for indførsel af varer i fri omsætning, herunder kontrol.

Vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. Oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUTK)

EUTK artikel 46 hjemler mulighed for toldmyndighederne til at foretage toldkontrol, og må derfor forstås som værende en kontrol af, hvorvidt der indføres varer, som der endnu ikke er betalt told af. EUTK artikel 49, stk. 1 bliver toldmyndighederne mulighed for at foretage toldkontrol og kontrol af, at formaliteter for håndbagage og indchecket bagage opfyldes, når personer foretager en rejse inden for Unionen med enten fly eller skib. Kravet hertil er, at det skal være fastsat i toldlovgivningen. Som allerede bemærket, er TEUF artikel 30 kun et forbud imod at pålægge varer told, men ikke et forbud imod foretagelse af kontrol. Sikkerheds- og sikringskontrol eller kontrol i tilknytning til forbud eller restriktioner er ikke begrænset af EUTK artikel 49, stk. 1, jf. EUTK artikel 49, stk. 2, og kan derfor altid foretages uden at være omfattet af stk. 1. Der er således også hjemmel i EUTK til at foretage kontrol ved rejser, som kun foretages inden for Unionens toldområde. Vedrørende lovbekendtgørelse nr. 29 af 04/01/2022 Toldloven (Toldloven) Toldlovens § 23, stk. 3 fastsætter, at personer som indrejser i eller udrejser fra det danske toldområde, skal når toldstyrelsen forlanger det, stoppe op for kontrol. Der er tale om udøvelse af kontrol i videre omfang end blot kontrol af, om der medbringes varer hvorpå der påhviler told. Efter toldlovens § 24, stk. 1, 1. pkt., har Toldstyrelsen ret til at standse personer der unddrager eller antages at unddrage sig kontrol og medbringer varer hvor der ikke er betalt told eller afgifter. Toldlovens § 24, stk. 2 fastslår, at samme beføjelse til at standse personer for kontrol gør sig gældende når personer medfører eller antages enten at medføre likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, eller varer, for hvilke der af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde er fastsat forbud mod indførsel, udførsel eller transit. Der er igen tale om kontrol i videre omfang end blot kontrol af varer der medbringes hvorpå der påhviler told. Af toldlovens § 25, stk. 1 følger det, at Toldstyrelsen har ret til at foretage eftersyn på personer med henblik på kontrol efter §§ 10 c, 23 og 24. Igen er der tale om udøvelse af kontrol i videre omfang end blot kontrol af, om der medbringes varer hvorpå der påhviler told.

At Toldstyrelsen kontrolbestemmelser rummer væsentlig mere end blot kontrol af, om der er betalt told af en vare bekræftes yderligere af toldlovens § 10 a og § 11. Toldstyrelsen kontrollerer således, at der ikke indføres punktafgiftspligtige varer og, at der ikke ved indførsel i, udførsel fra eller transit gennem det danske toldområde sker overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde jf. toldlovens § 11 og § 10 a, stk. 1.

Toldlovens bestemmelser om kontrol af varer er således i overensstemmelse med reglerne i TEUF og EUTK.

Vedrørende dagældende bekendtgørelse nr. 1080 af 01/06/2021 om toldbehandling (TBEK)

Toldstyrelsen bemærker, at det fremgår af TBEK § 1, stk. 1, at den kun finder anvendelse for varer der importeres til det danske toldområde, og som ikke er i fri omsætning i EU's toldområde, og varer, der indføres i det danske toldområde fra et sted i EU's toldområde, der er beliggende uden for EU's moms- eller punktafgiftsområde eller uden for begge. Bestemmelsen kan ikke fortolkes modsætningsvis således, at der ikke kan gælde bestemmelser

for rejsende der kun rejser inden for begge områder."

Toldstyrelsen bemærker, at det fremgår af TBEK § 122, stk. 2, at den kun finder anvendelse for personer der ankommer til det danske toldområde fra tredjelande eller områder beliggende inden for EU's toldområde, men uden for EU's moms- eller punktafgiftsområde eller uden for begge. Bestemmelsen kan ikke fortolkes modsætningsvis således, at der ikke kan gælde bestemmelser for rejsende der kun rejser inden for begge områder.

Toldstyrelsen bemærker, at TBEK § 122, stk. 3, ikke som i TBEK §1, stk. 1 og § 122, stk. 2 angiver bestemte områder. Efter TBEK § 122m, stk. 3 skal personer der ankommer til det danske toldområde foretage en angivelse ved at passere et kontrolområde, som består af 2 kanaler. Passage gennem kanalerne indikerer om den rejsen har vare at angive eller ej. Bestemmelsen finder kun anvendelse såfremt et sådant kontrolområde er etableret det pågældende ankomststed.

Toldstyrelsen bemærker, at TBEK § 123, må forstås således, at personer der indrejser fra andre EU-lande uanset hvilke områder det er beliggende i, skal foretage en handling, der indiker at personen ingen varer har at angive. For at bestemmelsen skal have et reelt indhold betyder det, at person som indrejser kan medbringe varer, som skal angives, uanset fra hvilket område personen indrejser fra. Det bemærkes ligeledes, at bestemmelsen kun vedrører de kontrolområder, hvor der forefindes en blå kanal. Det er således Toldstyrelsens fortolkningen, at der hvor en blå kanal ikke forefindes skal rød og grøn kanal som anført i TBEK § 122, stk. 3, anvendes.

Derudover skal Toldstyrelsen bemærke, at det ikke er et krav, at der er fastsat regler i en bekendtgørelse, for at regler i en lov er anvendelige.

Toldstyrelsens kontrol af passagerer, der kun har rejst inden for EU's told og moms område, er således i overensstemmelse med internationale såvel som nationale bestemmelser og dermed lovlig.

Vedrørende likvide midler

Toldstyrelsens bemærkninger vedrørende kontanter

Med hjemmel i toldlovens § 10 a, fører Toldstyrelsen kontrol med likvide midler der indføres i, udføres fra eller er i transit gennem det danske toldområde. Likvide midler forstås blandt andet som kontanter jf. toldlovens § 10 b, stk. 1, nr. 1 litra a). Med kontanter menes der mønter og pengesedler, som er i omløb som betalingsmiddel eller som har været i omløb som betalingsmidler og stadig kan omveksles i finansielle institutter eller centralbanker til pengesedler og mønter, som er i omløb som betalingsmidler. EU-domstolen har i flere domme fastslået, at betalingsmidler ikke skal betragtes som varer. Se hertil bland andet C-7/78, særligt præmis 19 sammenholdt med præmis 25 og C-358/93, præmis 12.

Skatteankestyrelsens begrundelse om, at Toldstyrelsen ikke må stille krav om frembydelse og udføre kontrol da det er en hindring af varens frie bevægelighed, kan ikke anvendes på penge, da de ikke er at anse for at være en vare og dermed ikke omfattet af reglerne om varernes frie bevægelighed i TEUF.

Kontrol af likvide midler sker som led i bekæmpelse af hvidvask og finansiering af kriminelle handling. Reglerne i toldloven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672 af 23. oktober 2018 om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1889/2005, der indeholder lignende bestemmelser for likvide midler, der indføres til og udføres fra Unionen. Der er efter forordningen intet til hinder for, at der fastsættes nationale regler for kontrol af likvide midler, der kun overskrider grænserne mellem staterne inden for Unionen.

Toldstyrelsen har hjemmel til at stoppe og kontrollere passagerer der kun har rejst inden for unionen, for at sikre, at der ikke medbringes likvide midler af en sådan værdi, at de skulle have været angivet. Formålet med bestemmelserne vil være forspildt, hvis passageren allerede forinden er gået forbi kontrollen og har opdelt sine likvide midler mellem sig selv og den bagage som klager medbringer. Kontrollen med likvide midler nødvendiggør derfor, at passageren kan frembyde samtlige af de ejendele der medbringes, når personen kontrolleres.

Afsluttende bemærkninger

Når Toldstyrelsen udfører sin kontrol, er der tale om faktisk forvaltningsvirksomhed. Det er en opgave, der er pålagt Toldstyrelsen gennem de i dette notat gennemgået bestemmelser. Der er i forbindelse med denne kontrolfunktion tildelt Toldstyrelsen et skøn til at bestemme, hvad der er nødvendigt. I det skøn ligger også hvordan frembydelse af rejsendes bagage skal foregå. Hertil skal Toldstyrelsen bemærke, at retspraksis viser, at domstolene er tilbageholdne med prøvelse af forvaltningens skøn forstået på den måde, at domstolene prøver legalitetsspørgsmålet, mens spørgsmål om hvad der inden for lovens rammer er mest hensigtsmæssigt, ønskværdigt osv., overlades til forvaltningens skøn. Der er i denne udtalelse redegjort for Toldstyrelsens hjemler til at kontrollere og hvorfor disse hjemler også giver mulighed for at kontrollere, herunder at stille krav til måden frembydelse foretages. Det er således Toldstyrelsens klare holdning, at for at kunne opfylde sine forpligtelser til kontrol skal Toldstyrelsen kunne kontrollere både håndbagage og indtjekket bagage samtidig, da det ellers ikke vil være muligt at sammenholde indholdet af den rejsendes bagage ved frembydelse og dermed vurdere, hvorvidt den rejsende indfører mere eller andet end hvad der er tilladt.

(...)"

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Toldstyrelsens udtalelse

Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Toldstyrelsens udtalelse:

" Klager kan tilslutte sig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sagen. Nedenfor knyttes derfor alene få bemærkninger til Toldstyrelsens udtalelse af 15. oktober 2024.

...

1. BEMÆRKNINGER TIL TOLDSTYRELSENS UDTALELSE

Det bemærkes indledningsvist, at Toldstyrelsen, Skatteankestyrelsen og klager er enige om, at toldlovgivningen

ikke indeholder et forbud mod, at en vare frembydes af en anden end den rejsende, jf. Toldstyrelsens afgørelse s. 4 samt forslag til afgørelse fra Skatteankestyrelsen.

Sagen kan dermed begrænses til en prøvelse af, hvorvidt Toldstyrelsen uden hjemmel kan forbyde, at andre frembyder bagage for en rejsende samt tilbageholde bagagen, hvis dette uskrevne forbud overtrædes.

Det fastholdes fra klagers side, at et sådanne forbud og en deraf følgende tilbageholdelse af bagage er uhjemlet, således som også fastslået af Skatteankestyrelsen.

Toldstyrelsen angiver i sin udtalelse af 15. oktober 2024, at TEUF artikel 30, 34 og artikel 110 ikke er til hinder for, at medlemsstaterne indfører regler for indførsel af varer i fri omsætning, likvider med videre, herunder kontrol af sådanne. Toldstyrelsen angiver endvidere, at kontrol kan foretages efter EUTK artikel 49, forudsat at de nærmere regler er fastsat i lovgivningen.

Som fastslået i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og som tiltrådt af Toldstyrelsen i afgørelsen side 4, er der imidlertid ikke i Danmark indført regler, der opstiller særlige frembydelseskrav for varer, som medbringes på rejser inden for EU. Det er allerede derfor uden relevans at forholde sig til, om det havde været legalt at indføre sådanne regler efter TEUF eller EUTK artikel 49.

Toldstyrelsen angiver, at "EUTK artikel 46 hjemler mulighed for toldmyndigheder til at foretage toldkontrol, og må derfor forstås som værende en kontrol af, hvorvidt der indføres varer, som der endnu ikke er betalt told af". Klager noterer sig, at Toldstyrelsen dermed tiltræder, at EUTK artikel 46 netop ikke hjemler kontrol af varer, der - som det er tilfældet - er i fri omsætning i EU og blot medbringes på en rejse fra Tyskland til Danmark (internt i EU).

Bagage, der medbringes via fly, behandles ikke anderledes, end bagage, der medbringes via skib eller ad landevej. Bagage kan naturligvis kontrolleres. Der er imidlertid ingen steder i den danske lovgivning indført et forbud mod at lade en anden person frembyde bagagen. Der er endvidere ingen steder i lovgivningen, som giver Toldstyrelsen hjemmel til i [by1] at tilbageholde bagage, som intet ulovligt indeholder, blot fordi bagagen ikke er frembudt af den person, der ifølge labelen indcheckede bagagen i afgangslufthavnen i Tyskland.

De bestemmelser, som Toldstyrelsen (nu) henviser til, herunder i relation til kontrol af likvide midler, er alle bestemmelser, der pålægger en angivelsespligt. Tilsvarende angivelsespligt gælder for likvide midler, der transporteres af andre, herunder af kurerer, post m.fl. Det er ikke bestemmelser som direkte eller indirekte indfører en begrænsning af, hvem der må frembyde ejendelene over for toldmyndighederne. Sådanne bestemmelser eksisterer ikke (hvilket parterne er enige om), og ville - hvis de havde eksisteret og i øvrigt forudsat, at de var lovlige - forhindre den praksis, som foregår på dagligt plan, når f.eks. handlingsfirmaer eftersender bortkommen bagage, eller når et familiemedlem bærer bagage, der er indchecket af en anden i familien, igennem blå kanal.

En kontrol af, om en person har undladt at angive f.eks. likvide midler, kan meget enkelt foretages, idet det fremgår af bagagelabelen, at den vedrører bagage indchecket af [person2] på flyet [flynr.]. Tilsvarende vil fremgå af [person2]s flybillet, at der er indchecket bagage, ligesom det samme vil fremgå af flyinformationerne. Der er således hverken lovhjemmel til at forbyde frembydelse af bagagen fra [virksomhed1] ApS's side, ligesom der ikke er praktiske hensyn, som tilsiger eller nødvendiggør at indføre et sådanne forbud. Der er intet grundlag (juridisk eller praktisk) for at tilbageholde [person2]s bagage, således som det konkret er sket.

Toldstyrelsen har i afgørelsen side 4 tiltrådt, at der ikke findes hjemmel til den trufne afgørelse. Toldstyrelsen

har anført, at "Toldstyrelsen er enig med virksomhedens repræsentant i, at toldlovgivningen ikke indeholder et udtrykkeligt forbud mod at en vare frembydes af en anden end den rejsende".

Tilsvarende peger Toldstyrelsen i sin udtalelse af 15. oktober 2024 ikke på en konkret bestemmelse, som skulle hjemle et forbud, men angiver i stedet -og som noget nyt - at Toldstyrelsen ud fra "faktisk forvaltningsvirksomhed" er tildelt et skøn til at bestemme, hvad der er nødvendigt, herunder tilsyneladende, af hvem bagage skal frembydes.

En afgørelse formuleret "Den indførte bagage kan ikke frigives, da rejsegods skal frembydes af den rejsende selv" er imidlertid ikke faktisk forvaltningsvirksomhed. Faktisk forvaltningsvirksomhed består i de faktiske handlinger forvaltningens medarbejdere udfører, f.eks. journalisere afgørelsen om at tilbageholde bagagen og afsende afgørelsen til [virksomhed1] ApS. Dette modsat selve indgrebet; at forbyde frembydelse af bagagen af konkret [virksomhed1] ApS og træffe afgørelse om at tilbageholde bagagen. Sidstnævnte afgørelser og indgreb forudsætter udtrykkelig lovhjemmel og kan ikke rummes i forvaltningens skøn eller i den faktiske forvaltningsvirksomhed.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kan derfor tiltrædes af klager."

Indlæg under retsmødet

Selskabets repræsentant fastholdt den nedlagte påstand og gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Det blev yderligere anført, at der er handlingselskaber, der dagligt håndterer forsinket bagage, der bliver eftersendt til rejsende. Når dette kan lade sig gøre, er det fordi der ikke eksisterer et forbud i toldlovgivningen mod, at andre kan frembyde en rejsendes bagage, der kommer fra et EU-land, der ligger indenfor EU's told-, moms- og punktafgiftsområde. Der er enighed mellem parterne om, at der ikke eksisterer et udtrykkeligt forbud mod dette i toldlovgivningen, men Toldstyrelsen har i deres udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse anført, at ud fra en formålsfortolkning af toldreglerne skal en rejsende selv frembyde sin bagage samtidigt med sin håndbagage. Repræsentanten anførte, at der ikke er pligt til at frembyde sin bagage indenfor EU, idet dette ville være i strid med hovedreglen om varers fri bevægelighed indenfor unionen. Toldstyrelsen har således ret og hjemmel til at kontrollere personer, der ankommer både fra EU og fra tredjelande, men der er ingen pligt til at frembyde eller angive bagage, når man rejser indenfor EU, og der er ikke hjemmel til at opstille et krav om, at den rejsende selv skal frembyde sin bagage.

Repræsentanten anførte yderligere, at Toldstyrelsens forbehold over for, at uvedkommende skulle få adgang til området airside i lufthavnen, er uberettiget, idet alle, der har adgang hertil, er sikkerhedsgodkendte. Det gælder også selskabet. Derudover påpegede repræsentanten, at selskabet i forvejen håndterer bagage for rejsende på krydstogtskibe, og at dette er en klart sammenlignelig situation. Repræsentanten fremhævede, at det er helt almindeligt, at man tager andre fra familiens bagage med, når familien lander i lufthavnen og skal hjem, og det med Toldstyrelsens udlægning så heller ikke er lovligt, og repræsentanten understregede, at den udlægning ikke er korrekt. Der er heller ingen hensyn til stede, som overhovedet taler for en sådan udlægning.

Toldstyrelsen, indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser til stadfæstelse af Toldstyrelsens afgørelse. Toldstyrelsen anførte, at styrelsen har en forpligtelse til at udøve kontrol på flere forskellige områder og ikke kun i forhold til toldområdet, hvilket fremgår af bl.a. toldlovens § 10 a. Toldstyrelsen kan fastsætte, hvordan en kontrol skal udføres ud fra et skøn over, hvordan kontrolforpligtelsen opfyldes bedst muligt. En rejsende kan placere likvide midler i sin bagage og i sin håndbagage, der tilsammen overstiger grænsen for hvor mange likvide midler, der må medbringes. Når bagage og håndbagage ikke kan kontrolleres samtidig, kan Toldstyrelsen ikke opfylde sin kontrolforpligtelse korrekt. Det er således en indskrænkning i toldmyndighedens ret til at fastsætte udførelsen af kontrollen.

Til det sidstnævnte anførte repræsentanten, at når Toldstyrelsen udtager en person til kontrol, vil det fremgå af rejsedokumenterne, at personen har checket bagage ind, og denne bagage kan altid blive kaldt hen til kontrol også. Igen fremhævede repræsentanten, at der er forskel på kontrol og at frembyde/angive, og der her ikke er tale om kontrol. Toldstyrelsen har utvivlsomt hjemmel til at stoppe personer og foretage kontrol, men det er blot ikke den situation, der er tale om i nærværende sammenhæng. Repræsentanten fremhævede igen, at når handlingselskaberne kan gøre det, så er det ikke fordi, at handlingselskaberne har en bevilling, da Toldstyrelsen ikke med en bevilling vil kunne skabe hjemmel til noget, der ikke er lovligt, så det er fordi, at det er lovligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om der er med rette, at Toldstyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om at frembyde bagage på vegne af en rejsende med ankomst med fly fra [tysk] Lufthavn til [dansk] Lufthavn.

Retsgrundlaget

Af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde fremgår af artikel 28 og 29:

"Artikel 28

Unionen er bl.a. en toldunion, som omfatter al vareudveksling, og som indebærer forbud mod told ved indførsel fra og ved udførsel til andre medlemsstater, såvel som mod alle afgifter med tilsvarende virkning, samt indførelse af en fælles toldtarif over for tredjeland.2. Bestemmelserne i artikel 30 og i kapitel 3 i dette afsnit finder anvendelse på varer med oprindelse i medlemsstaterne og på de varer hidrørende fra tredjeland, som frit kan omsættes i medlemsstaterne.

Artikel 29

Ved varer, som frit kan omsættes i en medlemsstat, forstås sådanne fra tredjeland hidrørende varer, for hvilke de af vedkommende medlemsstat foreskrevne formaliteter i forbindelse med indførelsen er blevet opfyldt, og for hvilke denne medlemsstat har opkrævet gældende told og afgifter med tilsvarende virkning, og for hvilke disse told- og afgiftsbeløb ikke er blevet helt eller delvis godtgjort."

Af Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (952/2013) (EUTK), artikel 46, stk. 1, og artikel 49 fremgår:

"Art. 46

Stk. 1. Toldmyndighederne kan udføre enhver toldkontrol, de skønner nødvendige.

Toldkontrol kan især omfatte undersøgelse af varerne, udtagelse af prøver, verifikation af rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i en angivelse eller meddelelse og af dokumenters eksistens, ægthed, rigtighed og gyldighed, gennemgang af de økonomiske operatørers regnskaber og andre optegnelser, kontrol af transportmidler, af bagage og af andre effekter, som personer medbringer, og administrative undersøgelser og lignende handlinger."

[...]

Art. 49

Stk. 1. Der skal kun foretages toldkontrol eller opfyldes formaliteter for så vidt angår håndbagage og indchecket bagage tilhørende personer, der foretager enten en fly- eller en skibsrejse inden for Unionen, for så vidt denne kontrol eller disse formaliteter er fastsat i toldlovgivningen.

Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse med forbehold af følgende:

a)	sikkerheds- og sikringskontrol
b)	kontrol i tilknytning til forbud eller restriktioner"

Af toldlovens §§ 10 a, 23 og 24 fremgår:

"§ 10 a. Told- og skatteforvaltningen foretager kontrol af, at der ikke ved indførsel i, udførsel fra eller transit gennem det danske toldområde sker overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde. Told- og skatteforvaltningen foretager herunder kontrol med likvide midler.

[...]

"§ 23. Personer, som rejser mellem tredjelande og det danske toldområde, skal ved indrejsen i og udrejsen fra det danske toldområde uopfordret standse op for kontrol og skal i øvrigt standse op for kontrol, når told- og skatteforvaltningen forlanger det.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer har pligt til over for told- og skatteforvaltningen at angive samtlige medbragte varer i overensstemmelse med de af EU og de i henhold til § 10, stk. 3, fastsatte regler herom. De nævnte personer skal endvidere give de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 3. Personer, som indrejser i eller udrejser fra det danske toldområde, og som har været om bord på skibe eller luftfartøjer, som befinder sig i tog, eller som færdes på offentlige veje, skal, når told- og skatteforvaltningen forlanger det, standse op for kontrol. Tilsvarende gælder for personer, der færdes ved landegrænsen, langs kyster, i havne og i lufthavne eller på landingssteder.

Stk. 4. De i stk. 1 og 3 og § 10 c, stk. 1, nævnte personer og personer om bord på skibe og i luftfartøjer skal, når told- og skatteforvaltningen forlanger det, opgive navn og bopæl. Told- og skatteforvaltningen kan kræve disse oplysninger dokumenteret.

Stk. 5. De i stk. 1 og 3 og § 10 c, stk. 1, nævnte personer skal påvise alle rum og gemmer i bagage m.v. og deres eventuelle befordringsmidler samt, i det omfang told- og skatteforvaltningen ønsker det, udpakke bagage m.v."

"§ 24.Told- og skatteforvaltningen har ret til at forfølge og standse personer, der unddrager sig eller antages at unddrage sig kontrol, og som medfører eller antages at medføre varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter. Told- og skatteforvaltningen har endvidere ret til i sådanne tilfælde at foretage undersøgelse i huse, befordringsmidler m.v., når dette sker i umiddelbar fortsættelse af forfølgelsen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer, som medfører eller antages at medføre likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, eller som medfører eller antages at medføre varer, for hvilke der af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde er fastsat forbud mod indførsel, udførsel eller transit."

Af den dagældende bekendtgørelse nr. 1080 af 1. juni 2021 om toldbehandling (toldbehandlingsbekendtgørelsen) § 1, stk. 1, fremgår:

"§ 1. Varer, der importeres til det danske toldområde, og som ikke er i fri omsætning i EU's toldområde, og varer, der indføres i det danske toldområde fra et sted i EU's toldområde, der er beliggende uden for EU's moms- eller punktafgiftsområde eller uden for begge, skal angives, jf. dog stk. 3."

Af overskriften til toldbehandlingsbekendtgørelsens kapitel 10 fremgår, at dette kapitel omhandler afgiftsfrihed for rejsegods m.v.

Af toldbehandlingsbekendtgørelsens §§ 122 og 123 fremgår endvidere:

"Angivelse

§ 122. De i toldlovens § 23, stk. 2, nævnte angivelser og oplysninger kan afgives mundtligt, når varerne ikke indføres i erhvervsmæssigt øjemed, medmindre Skatteforvaltningen finder det påkrævet, at angivelserne og oplysningerne afgives skriftligt.

Stk. 2. Personer, der ankommer til det danske toldområde fra tredjelande eller områder beliggende inden for EU's toldområde, men uden for EU's moms- eller punktafgiftsområde eller uden for begge, har pligt til straks at foretage angivelse til Skatteforvaltningen, hvis de medfører varer, der skal told- og/eller afgiftsberigtiges, eller varer, der er omfattet af særlige varebestemmelser, jf. § 7, stk. 4.

Stk. 3. Personer, der ankommer til det danske toldområde, skal foretage angivelse ved at passere et kontrolområde, som består af 2 kanaler, hvoraf den ene (rød kanal) er mærket "varer at angive", og den anden (grøn kanal) er mærket "ingen varer at angive", såfremt et sådant kontrolområde er etableret det pågældende ankomststed. Personer, der indpasserer igennem den grønne kanal, har ved denne handling angivet over for Skatteforvaltningen, at de ikke medfører varer, der skal told- og afgiftsberigtiges, eller medfører varer, der er undergivet særlige varebestemmelser, jf. § 7, stk. 4.

§ 123. Personer, der indrejser fra andre EU-lande, skal passere et kontrolområde med blå kanal (ingen varer at angive), hvor et sådant findes."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

I Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er der fastlagt bestemmelser om varers fri bevægelighed indenfor EU's toldunion. Forudsætningen for den fri bevægelighed for varerne er, at varerne enten er produceret i et medlemsland, eller at der er betalt told og afgifter, hvis varerne er ankommet fra et land uden for unionen, jf. herved traktatens art. 28 og 29. Varer, der er i fri omsætning i EU, er derfor ikke underlagt toldtilsyn og skal derfor som hovedregel ikke frembydes for toldmyndighederne, når de transporteres mellem lande i unionen, der både ligger inden for EU's toldunion og inden for EU's moms- og punktafgiftsområde.

I EU-toldkodeksens art. 46, stk. 1, er dog fastlagt, at toldmyndighederne kan udføre enhver toldkontrol, toldmyndighederne skønner er nødvendig, og af EU-toldkodeksens art. 49 fremgår nærmere, at der kun skal foretages toldkontrol af håndbagage og indchecket bagage tilhørende personer, der foretager enten en fly- eller en skibsrejse inden for unionen, for så vidt det er fastsat i toldlovgivningen.

I toldlovens § 23, stk. 3, er fastsat, at Toldstyrelsen bl.a. kan udtage flyrejsende, der rejser inden for EU's toldunion, til kontrol. Det er et led i Toldstyrelsens forpligtelse efter toldlovens kapitel 4 til at føre kontrol med varer og likvide midler, der enten importeres til EU eller medbringes fra andre medlemslande af EU's toldunion.

I toldbehandlingsbekendtgørelsens § 122, stk. 2, er fastsat, at personer, der ankommer til Danmarks toldområde enten fra lande udenfor EU's toldunion eller fra lande indenfor toldunionen, men som er beliggende udenfor EU's moms- og punktafgiftsområde, har pligt til at foretage angivelse til Toldstyrelsen, såfremt de medfører varer, der skal told- og/eller afgiftsberigtiges, eller varer omfattet af særlige varebestemmelser.

Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med det oplyste til grund, at den her omhandlede bagage i form af en indchecket bagage på et fly blev indleveret i lufthavnen i [Tyskland] af en rejsende, der rejste med fly fra lufthavnen i [Tyskland] til lufthavnen i [by1]. Retten lægger således til grund, at den rejsende og den omhandlede bagage ankom til Danmark direkte fra Tyskland, og den rejsende ikke rejste til Danmark via [Tyskland] i Tyskland som led i en transit fra et tredjeland.

På den baggrund må den her omhandlede bagage derfor anses for at være en vare i fri omsætning i EU, da Tyskland er en del af EU's toldunion. Bagagen skulle således som udgangspunkt ikke angives til toldmyndighederne ved ankomsten til [dansk] Lufthavn. Det fremgår i således også af toldbehandlingsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at denne bestemmelse om angivelse kun finder anvendelse i forhold til varer, der importeres til Danmark, og som ikke er i fri omsætning i EU's toldområde, og varer, der indføres til Danmark fra et sted i EU's toldområde, der er beliggende uden for EU's moms- eller punktafgiftsområde eller uden for begge.

Der er samtidig ikke bestemmelser i toldbehandlingsbekendtgørelsens kapitel 10, der umiddelbart er til hinder for eller omtaler et forbud mod, at en anden end den rejsende selv angiver bagage, der er i fri omsætning i EU. Det bemærkes særligt, at bagagen ikke er omfattet af toldbehandlingsbekendtgørelsens § 122, stk. 2, idet denne bestemmelse ikke omfatter personer, der rejser mellem lande, der både ligger inden for EU's toldområde og inden for EU's moms- og punktafgiftsområde, som tilfældet er det i nærværende sag.

Endvidere må retten på baggrund af det oplyste og fremlagte forstå det sådan, at der er enighed om, at der ikke findes en bestemmelse med et eksplicit forbud mod, at en anden end den rejsende selv angiver bagage, der er i fri omsætning i EU. Det fremgår således af både den påklagede afgørelse og de efterfølgende udtalelser fra Toldstyrelsen, at Toldstyrelsen ikke har henvist til en sådan bestemmelse og heller ikke påberåber sig en bestemmelse i toldlovgivningen med et sådant eksplicit forbud. Toldstyrelsen har derimod anført, at Toldstyrelsen som toldmyndighed har en forpligtelse til at udøve kontrol på flere forskellige områder og ikke kun i forhold til toldområdet, herunder med henvisning til bl.a. toldlovens § 10 a, og der tilkommer Toldstyrelsen et skøn i forhold til at fastsætte og udøve sin kontrolforpligtelse, ligesom fortolkningen af reglerne skal ses i den kontekst.

Retten finder, at det af Toldstyrelsen anførte om fortolkning af reglernes formål om indførsel og angivelse af rejsegods samt Toldstyrelsens generelle kontrolforpligtigelser og ret til at tilrettelægge kontrol ikke i sig selv kan udgøre tilstrækkelig hjemmel til i nærværende situation at opstille et krav om, at den rejsende selv skal angive bagage, eller til at fravige princippet om varernes fri bevægelighed i EU. Endvidere finder retten, at det af Toldstyrelsens anførte heller ikke i forhold til de foreliggende bestemmelser kan danne grundlag for en fortolkning af disse som indeholdende et sådant krav om, at den rejsende selv skal angive bagage, uden holdepunkter herfor i selve bestemmelserne eller i retsgrundlaget i øvrigt, herunder også i lyset af princippet om varernes fri bevægelighed i EU.

Landsskatteretten finder herefter, at der i toldlovgivningen ikke er fastsat bestemmelser, der hindrer, at bagage frembydes for toldmyndighederne af andre og på vegne af en rejsende, der ankommer fra et land, som både ligger indenfor EU's toldunion og indenfor EU's moms-og punktafgiftsområde. Det er således ikke med rette, at Toldstyrelsen i den her foreliggende situation, hvor den rejsende og den omhandlede bagage ankom direkte fra Tyskland, har afvist at lade selskabets medarbejder frembyde den rejsendes bagage på vegne af den rejsende.

Landsskatteretten ændrer derfor Toldstyrelsens afgørelse og imødekommer selskabets anmodning.