Kendelse af 31-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2025

Journalnr. 22-0010910

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Pensionsudbetalinger Norge 2017, creditlempelse

159.376 kr./

36.338 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Pensionsudbetalinger Norge 2018, creditlempelse

270.866 kr./

38.665 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Pensionsudbetalinger Norge 2019, creditlempelse

276.866 kr./

39.295 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Pensionsudbetalinger Norge 2020, creditlempelse

259.174 kr./

40.172 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse og indkomstårene 2018, 2019 og 2020 efter reglerne om ordinær genoptagelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er tilflyttet Danmark fra Norge den 1. juni 2017 og blev fuldt skattepligtig til Danmark fra denne dato.

Klageren er blevet udtaget til kontrol som en del af Skattestyrelsens Money Transfer projekt vedrørende pengeoverførsler fra udlandet. Af de indhentede oplysninger fremgår en række overførsler til klagerens danske bankkonto, som ud fra de foreliggende oplysninger vedrørte pension fra Norge.

Ved brev af 16. august 2021 bad Skattestyrelsen klageren om at fremlægge dokumentation for modtaget pension fra Norge og afholdt skat i Norge.

Skattestyrelsen indhentede klagerens skatte- og pensionsopgørelser for årene 2017 til 2020 hos de norske skattemyndigheder Skatteetaten.

Klageren har i de påklagede indkomstår 2017, 2018, 2019 og 2020 modtaget pension fra Norge, udbetalt fra "Kommunal Landspensjonskasse" og "NAV".

Klagerens indkomst fra Norge udgjorde 199.675 NOK i 2017, svarende til 159.376 DKK fra juni til december. Af opgørelse fra et dokument benævnt "Arbeidsinntekter 2017" fremgår, at klageren har betalt skat med 45.526 NOK, svarende til 36.338 DKK i Norge i månederne fra juni til december.

Ifølge Arbeidsinntekter 2018 udgjorde indkomsten i alt 348.660, svarende til 270.866 DKK, mens klageren har betalt skat med 49.770 NOK, svarende til 38.665 DKK.

Ifølge Arbeidsinntekter 2019 udgjorde indkomsten i alt 364.219 NOK svarende til 276.066 DKK, mens klageren har betalt skat med 51.843, svarende til 39.295 DKK.

Ifølge Arbeidsinntekter 2020 udgjorde indkomsten i alt 372.082 NOK svarende til 259.174 DKK, mens klageren har betalt skat med 57.673 NOK svarende til 40.172.

Klageren har ikke selvangivet sine norske pensionsindtægter for indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 2020.

Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 14. oktober 2021 om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med i alt 965.482 kr. i de påklagede indkomstår. Skattestyrelsen foreslog samtidig, at der skete credit-lempelse for betalt skat i Norge med i alt 154.470 kr.

Der er ikke vedlagt yderligere dokumentation til klagen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"Skattestyrelsen har gennemgået grundlaget for din skat for 2017-2020.

Resultatet er, at vi ændrer din indkomst (personlig indkomst) med i alt 965.482 kr. Derudover godskrives du for betalt skat i Norge med i alt 154.470 kr.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

Skattestyrelsens ændringer

Indkomståret 2017

Pension fra udlandet ifølge nedenstående opgørelse: 159.376 kr.

Beløbet er skattepligtigt ifølge statsskatteloven § 4 litra c og beskattes

som personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3, stk. 1.

Selvangivet/tidligere ansat til: 0 kr.

Indkomsten forhøjes i alt med: 159.376 kr.

Specifikation, se nedenfor

Skatteansættelsen sker ifølge skatteforvaltningsloven §27, stk. 1, nr. 5

Indkomståret 2018

Pension fra udlandet ifølge nedenstående opgørelse: 270.866 kr.

Beløbet er skattepligtigt ifølge statsskatteloven § 4 litra c og beskattes

som personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3, stk. 1.

Selvangivet/tidligere ansat til: 0 kr.

Indkomsten forhøjes i alt med: 270.866 kr.

Specifikation, se nedenfor

Skatteansættelsen sker ifølge skatteforvaltningsloven §26, stk. 1

Indkomståret 2019

Pension fra udlandet ifølge nedenstående opgørelse: 276.066 kr.

Beløbet er skattepligtigt ifølge statsskatteloven § 4 litra c og beskattes

som personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3, stk. 1.

Selvangivet/tidligere ansat til: 0 kr.

Indkomsten forhøjes i alt med: 276.066 kr.

Specifikation, se nedenfor

Skatteansættelsen sker ifølge skatteforvaltningsloven §26, stk. 1

Indkomståret 2020

Pension fra udlandet ifølge nedenstående opgørelse: 259.174 kr.

Beløbet er skattepligtigt ifølge statsskatteloven § 4 litra c og beskattes

som personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3, stk. 1.

Selvangivet/tidligere ansat til: 0 kr.

Indkomsten forhøjes i alt med: 259.174 kr.

Specifikation, se nedenfor

Skatteansættelsen sker ifølge skatteforvaltningsloven §26, stk. 1

Sagsfremstilling og begrundelse

Pengeoverførsler fra udlandet.

...

1.2 Dine bemærkninger

Vi afventer bemærkninger ved uenighed.

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Pensionsindtægt fra Norge

Du har modtaget pension fra Norge. De norske pensionsmyndigheder sender ikke årlige oplysninger til Skattestyrelsen i Danmark om din pension. Du skal selvangive indkomsten i Danmark.

Vi har fra de Norske skattemyndigheder modtaget dine norske skatteopgørelser med oplysninger om din pension fra NAV og Kommunal Landspensjonskasse. Det fremgår af opgørelserne, at du har betalt skat af indkomsten i Norge for indkomstårene 2017 - 2020.

Beløbene er benævnt "uføretrygd fra folketrygden", "Andre pensjoner" og "Alderspensjon fra folketrygden" på de norske skatteopgørelser. Du skal beskattes af hele det modtagne pensionsbeløb.

Den danske skatteberegning bygger på globalindkomstprincippet og medfører, at personer, som er fuld skattepligtige til Danmark, har pligt til at selvangive hele den globale indkomst i Danmark.

Din pensionsindtægt fra Norge er omfattet af Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 18 stk. 1 og artikel 25 stk. 1 litra a. Det betyder, at Danmark skal lempe i din indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat som er betalt i Norge.

Opgørelse af din pension.

Du har ifølge de indhentede skatteopgørelser modtaget følgende skattepligtige pensionsindtægter fra Norge:

År:

** Pension fra

Norge i NOK:

* Kurs:

Pensionsbeløb

i alt i DKK:

2017

199.675

79,8175

159.376

2018

348.660

77,6877

270.866

2019

364.219

75,7966

276.066

2020

372.082

69,6551

259.174

I alt

1.284.636

965.481

Godskrivelse af betalt norsk skat. (Creditlempelse).

Ifølge dine norske skatteopgørelser har du betalt skat til Norge af din pensionsindtægt. Du har betalt følgende skat:

År:

** Betalt skat ifølge norske skatteopgørelser i NOK:

* Kurs:

Betalt skat ifølge norske

skatteopgørelser i DKK:

2017

45.526

79,8175

36.338

2018

49.770

77,6877

38.665

2019

51.843

75,7966

39.295

2020

57.673

69,6551

40.172

Skatten af pensionen for 2017 er beregnet som 22,8 % af 199.675 NOK

*Ifølge Danmarks Nationalbanks årsgennemsnits valutakurser

**Ved beregning af pensionsindtægt og norsk skat er der taget hensyn til, at du kun er skattepligtig til Danmark fra 1. juni 2017. Der er derfor kun medregnet 8 måneders pensionsindtægt til beskatning i 2017.

Indkomståret 2017

Din skattepligtige indkomst forhøjes med 159.376 kr., svarende til forskellen mellem den pension du har selvangivet, og den pension som du har modtaget ifølge oplysningerne fra den indhentede norske skatteopgørelse 2017. Beløbet er skattepligtig efter reglerne i statsskattelovens § 4 litra c, og beskattes som personlig indkomst efter reglerne i personskattelovens § 3, stk. 1.

Du vil ved skatteberegningen blive godskrevet med i alt 36.338 kr. i betalt udenlandsk skat.

Indkomståret 2018

Din skattepligtige indkomst forhøjes med 270.866 kr., svarende til forskellen mellem den pension du har selvangivet, og den pension som du har modtaget ifølge oplysningerne fra den indhentede norske skatteopgørelse 2018. Beløbet er skattepligtig efter reglerne i statsskattelovens § 4 litra c, og beskattes som personlig indkomst efter reglerne i personskattelovens § 3, stk. 1.

Du vil ved skatteberegningen blive godskrevet med i alt 38.665 kr. i betalt udenlandsk skat.

Indkomståret 2019

Din skattepligtige indkomst forhøjes med 276.066 kr., svarende til forskellen mellem den pension du har selvangivet, og den pension som du har modtaget ifølge oplysningerne fra den indhentede norske skatteopgørelse 2019. Beløbet er skattepligtig efter reglerne i statsskattelovens § 4 litra c, og beskattes som personlig indkomst efter reglerne i personskattelovens § 3, stk. 1.

Du vil ved skatteberegningen blive godskrevet med i alt 39.295 kr. i betalt udenlandsk skat.

Indkomståret 2020

Din skattepligtige indkomst forhøjes med 259.174 kr., svarende til forskellen mellem den pension du har selvangivet, og den pension som du har modtaget ifølge oplysningerne fra den indhentede norske skatteopgørelse 2020. Beløbet er skattepligtig efter reglerne i statsskattelovens § 4 litra c, og beskattes som personlig indkomst efter reglerne i personskattelovens § 3, stk. 1.

Du vil ved skatteberegningen blive godskrevet med i alt 40.172 kr. i betalt udenlandsk skat.

Ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist.

Denne korte ligningsfrist er for 2018 - 2020 reguleret i § 1, stk. 1, nr. 1, § 2, stk. 1, nr. 2 og § 2,

stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, da du er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018. Du kan læse mere om reglerne i Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4 Kort frist. Bekendtgørelsen gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Du har ikke enkle økonomiske forhold, da du har indkomst fra udlandet. Du er derfor ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

Indkomstårene 2018 - 2020 behandles således efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at vi har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for ekstraordinær ansættelse, af året 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Dette begrundes med, at du ikke har selvangivet pensionsindkomst fra udlandet.

Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne fortsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen. Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

6 måneders reaktionsfrist

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for året 2017 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse. Den 1. oktober 2021 har vi modtaget oplysninger fra det norske skattevæsen i form af dine norske skatteopgørelser for 2017 - 2020.

Det er derfor den 1. oktober 2021 at vi kommer til kundskab om, at du har indkomst, der er selvangivelsespligtig. Vi har derfor tidligst den 1. oktober 2021 tilstrækkelige oplysninger, til at foretage en korrekt skatteansættelse. 6 måneders fristen er derfor overholdt.

3 måneders ansættelsesfrist

Når vi rettidigt har varslet en ekstraordinær ansættelsesændring, skal der træffes afgørelse om ændring senest tre måneder efter den dato, hvor varsling er afsendt. Dette står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum.

..."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 8. februar 2022 udtalt:

"Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens genoptagelse og ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 2020 ikke er sket med rette.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"Jeg henviser til et forløb hvor [person1] har gennemgået min mors skat de sidste 5 år, og her i november sendt en regning til min mor på 200.000 for de sidste 5 år, efter at hun i juli måned 2021 ellers havde fået at vide hun havde betalt for meget skat og havde 570 kr.til gode.

Da min mor ?yttede til Danmark i 2017 fra Norge forhørte vi os både hos borgerservice og i [finans1] om der var noget vi skulle gøre ift min mors udbetalte pension fra Norge, og evt skat. Begge steder ?k vi at vide at nej, det hele foregik automatisk mellem de nordiske lande, og det var ikke noget vi skulle bekymre os om.

Hverken min mor eller jeg har været klar over den store forskel i skat mellem Danmark og Norge, da jeg kun har betalt skat i Danmark, og hun indtil 2017 kun havde betalt skat i Norge. Da hun har fortalt at hun har fået årlige skatteregninger fra jer på 5-600 kr, har vi ikke tænkt yderligere over sagen. Så sent som i juli 2021 får hun at vide at hun har 570 kr.til gode hos jer.

Ud af det blå kommer så en skatteregning for de sidste 5 år med henvisning til at min mor skylder differencen mellem norsk og dansk skat. Det jeg vil klage over, er ikke at min mor fremadrettet skal betale den korrekte skat, men at I kommer lige inden 5 års fristen udløber og pludselig gør krav på 5 års skat hun ikke har anet noget om - efter at have lavet skatteopgør hver år som har set ?ne ud. Når I sender hende skatteregninger på 5-600 kr.må det derfor formodes rimeligt at hun har tænkt det var det fulde beløb skulle betale i skat.

Jeg har hjulpet min mor med at gennemgå hendes økonomi så det fremadrettet bliver tilsidesat et beløb svarende til differencen mellem den norske og den danske skat.

Men at hun skal betale for de sidste 5 år virker for mig helt vildt at komme efter når I har udsendt en årsopgørelse hvert år som viste et andet beløb, og som hun har betalt.

Det hører med til historien at min mor ikke har så meget som en krone i opsparing, hun har ikke andet end den pension hun får udbetalt som tidligere sygeplejer fra Norge hver måned.

Det hører også med til historien at min mor har været indlagt på døgnafsnittet for [...] på [...] i hele december måned, og har fået en diagnose som gør det svært for hende at vurdere og styre hendes økonomi. Det er også derfor jeg først her i januar har fået tilgang til alle hendes dokumenter og haft anledning til at sætte mig ind i hendes sag.

..."

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om Skattestyrelsen med rette har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 2020 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, og forhøjet klagerens indkomst med i alt 965.482 kr. i form af pensionsindtægter fra Norge i de pågældende indkomstår, jf. statsskattelovens § 4 litra c og personskattelovens § 3, stk. 1. Endvidere angår sagen fordelingen af beskatningsretten af klagerens norske pensioner mellem Danmark og Norge i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande af 23. september 1996.

Retsgrundlaget

Følgende fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande af 23. september 1996, som ændret ved protokol af 29. august 2018:

"...

Artikel 18

Stk. 1. Pension og livrente, som udbetales fra en kontraherende stat, og udbetaling fra en kontraherende stat i henhold til sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i den førstnævnte stat.

...

Artikel 25

Stk. 1. Danmark:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c), medfører andet, indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den danske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat."

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

"§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller

ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt."

Af skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, fremgår

"§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor."

Højesteret har i dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR, fastslået, at kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

I dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.ØLR, anførte Østre Landsret, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 5, efter sin ordlyd og i kontekst af lovens §§ 26, stk. 1, og 20, stk. 1, må forstås sådan, at det omhandlede kundskabstidspunkt ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede afgørelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse - at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Skattepligt af norske pensioner

I indkomståret 2017 var klageren fuldt skattepligtig til Danmark fra den 1. juni 2017 og i indkomstårene 2018, 2019 og 2020 var klageren fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det følger af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, at klageren er skattepligtig her til landet af al skattepligtig indkomst, uanset om indkomsten stammer fra kilder her i landet eller fra udlandet.

Klageren er derfor skattepligtig til Danmark af pensionsudbetalingerne fra Norge, der udbetales fra Kommunal Landspensjonskasse" og "NAV" i henhold til norsk social lovgivning.

Fordelingen af beskatningsretten mellem Danmark og Norge afgøres efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Danmark kan som bopælsland beskatte pensionsudbetalingerne. Artikel 18, stk. 1 giver endvidere ret til, at Norge, hvorfra pensionerne udbetales, kan beskatte udbetalingerne. Af overenskomstens artikel 25, stk. 1, følger, at når en indkomst kan beskattes i et kontraherende land, skal Danmark indrømme fradrag i den danske indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat der er betalt i det andet land.

Danmark kan herefter beskatte klagerens pension fra Norge, men skal samtidig give credit-lempelse for den betalte skat i Norge.

Lempelse for betalt skat til Norge

Af oplysninger fra Skatteetaten i Norge om klagerens indtægter samt årsopgørelser for de påklagede år fremgår følgende vedrørende klagerens indtægter:

Indkomståret 2017

Af oplysninger fremgår, at klageren i perioden juni til december 2017 har haft pensionsindtægter på 199.675 NOK svarende til 159.376 DKK og har betalt skat i Norge i perioden med 45.526 NOK svarende til 36.338 DKK.

Indkomståret 2018

Af oplysninger fremgår, at klageren i 2018 har haft pensionsindtægter på 348.660 NOK svarende til 270.866 DKK og har betalt skat i Norge i perioden med 49.770 NOK svarende til 38.665 DKK.

Indkomståret 2019

Af oplysninger fremgår, at klageren i 2019 har haft pensionsindtægter på 364.219 NOK svarende til 276.066 DKK og har betalt skat i Norge i perioden med 51.843 NOK svarende til 39.295 DKK.

Indkomståret 2020

Af oplysninger fremgår, at klageren i 2020 har haft pensionsindtægter på 372.082 NOK svarende til 259.174 DKK og har betalt skat i Norge i perioden med 51.843 NOK svarende til 40.172 DKK.

Adgang til ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 2020

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal Skattestyrelsen afsende varsel om en påtænkt ændring af en ansættelse af indkomsten senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 14. oktober 2021 med varsling af en ændring af klagerens indkomstansættelse i indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 2020. Den påklagede afgørelse er truffet den 3. november 2021.

Varslingen og ændringen af ansættelsen i indkomstårene 2018, 2019 og 2020 er derfor sket inden for den ordinære frist for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

For indkomståret 2017 er ændringen ikke varslet inden for denne frist, hvorfor den alene kan foretages, såfremt én af de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, opregnede betingelser er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse genoptages ekstraordinært, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren blev fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, den 1. juni 2017, på hvilket tidspunkt klageren modtog månedlige pensionsudbetalinger fra Norge. Udbetalingerne skulle have ført til en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst i Danmark fra og med 1. juni 2017, hvorfor de skulle have været selvangivet af klageren. Landsskatteretten finder, at klagerens undladelse heraf har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten finder herefter, at der kan ske ekstraordinær ansættelse for indkomståret 2017 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet sine pensionsindtægter fra Norge.

Vedrørende kravet om tilregnelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har repræsentanten gjort gældende, at den manglende selvangivelse ikke kunne tilregnes klageren som forsætligt eller groft uagtsomt, da anden myndighed og et pengeinstitut har oplyst, at der automatisk ville ske udveksling af oplysninger mellem de nordiske lande. Ydermere har klageren tidligere modtaget årsopgørelser, som angav at klageren skulle have udbetalt overskydende skat.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke kan støtte ret på information fra andre myndigheder eller klagerens pengeinstitut. Landsskatteretten bemærker endvidere, at resultatet af de tidligere årsopgørelser var på grundlag af de oplysninger, som forelå på daværende tidspunkt. Idet de relevante oplysninger om klagerens indtægter fra Norge først forelå 1. oktober 2021, var det således først på dette tidspunkt, at Skattestyrelsen havde mulighed for at ændre klagerens skatteansættelse og dermed årsopgørelserne.

En ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kan kun foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26. En ansættelse, som er varslet af skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Skattestyrelsen anmodede klageren om oplysninger den 16. august 2021. Grundet manglende svar herpå indhentede og modtog Skattestyrelsen oplysninger fra de norske skattemyndigheder den 1. oktober 2021 om, at klageren havde indtægter fra Norge.

6-måneders reaktionsfristen skal herefter regnes fra 1. oktober 2021. Idet Skattestyrelsens forslag til ændring af ansættelsen er dateret 14. oktober 2021, er reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., overholdt. Skattestyrelsen traf afgørelse om ændring af ansættelsen den 3. november 2021, hvorfor 3-måneders fristen for ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ligeledes er overholdt.

Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen med rette har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 inden for fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2.

Herefter, og idet det af repræsentanten i øvrigt anførte, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster Landsskatteretten således Skattestyrelsens afgørelse om, at klagerens norske pensioner på 159.376 DKK i 2017, 270.866 DKK i 2018, 276.066 DKK i 2019 og 259.174 DKK i 2020 skal medregnes i indkomstopgørelsen i de pågældende år. Landsskatteretten stadfæster samtidig Skattestyrelsens afgørelse vedrørende det beløb, der godkendes credit-lempelse for i indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 2020, idet der gives lempelse for betalt skat i Norge med 36.338 DKK i 2017, 38.665 DKK i 2018, 39.295 DKK i 2019 og 40.172 DKK i 2020.