Kendelse af 28-02-2025 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2025

Journalnr. 21-0116676

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2018 Aktieindkomst Fradrag for tab på unoterede anparter	0 kr.	250.000 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2019 Aktieindkomst Fradrag for tab på unoterede anparter	0 kr.	265.000 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], blev stiftet den 15. april 2009 af [person1] med en kontant indbetaling til kurs 100 på 250.000 kr.

Det fremgår af CVR-registret, at selskabets formål er at drive virksomhed indenfor ejendomsbranchen. Klageren og [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], er anført som legale ejere indtil den 13. august 2018. Det er også anført, at virksomheden ikke havde reelle ejere. Ledelsen er indsat som reelle ejere. Klageren fratrådte direktionen den 11. august 2017. Klageren er angivet som reel ejer til den 13. august 2018.

Selskabet blev tvangsopløst den 13. august 2018.

[virksomhed2] ApS blev stiftet den 28. november 2007 af CVR-NY. [...3] ApS [virksomhed3]. med en kontant indbetaling på 125.000 kr. Klageren har oplyst, at han købte anparterne i selskabet den 27. april 2009.

Klageren har fremlagt en anpartshaverfortegnelse vedrørende selskabet. Heraf fremgår, at klageren har betalt kontant til kurs 112. Anpartshaverbeløbet er angivet til 125.000 kr.

Ifølge CVR-registreret var selskabets formål ejendomsadministration.

Af regnskabet for [virksomhed2] ApS for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009 fremgår, at årets resultat udgjorde - 46.409 kr., og at selskabets egenkapital pr. 31. december 2009 udgjorde 78.519 kr. Det fremgår desuden af regnskabet, at selskabet bl.a. havde en gæld til [virksomhed4] A/S på 58.622 kr. og en gæld til [virksomhed1] ApS på 4.347.500 kr. Derudover havde selskabet bl.a. et tilgodehavende hos [virksomhed5] ApS på 3.540.000 kr.

[virksomhed6] ApS var ifølge CVR-registreret legal ejer indtil den 1. marts 2012. Det fremgår af CVR-registreret, at [virksomhed6] ApS blev stiftet den 1. marts 2012.

Ifølge CVR-registreret indtrådte klageren i [virksomhed2] ApS' direktion den 25. april 2009 og udtrådte fra direktionen den 11. august 2017. Han ophørte som legal og reel ejer den 8. oktober 2019.

Selskabet gik konkurs den 8. oktober 2019.

[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...4], blev stiftet den 14. oktober 1997 af ApS [virksomhed8] ApS med en kontant indbetaling på 125.000 kr. Klageren har oplyst, at han købte selskabet den 28. juni 2016.

Klageren har oplyst, at der blev afsagt konkursdekret den 30. oktober 2017, da klageren ikke kunne sidde i selskabet som følge af konkurskarantæne. Selskabet gik konkurs den 11. februar 2019.

Af regnskabet for [virksomhed7] ApS for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2016 fremgår, at selskabets resultat udgjorde et underskud på 1.960.821 kr. Selskabets egenkapital pr. 30. september 2016 udgjorde -2.086.299 kr.

Den 11. november 2020 indberettede klageren via Tast Selv et tab på unoterede anparter på 140.000 kr. for [virksomhed2] ApS og et tab på unoterede anparter på 125.000 kr. for [virksomhed7] ApS for indkomståret 2019, i alt et tab på 265.000 kr.

I den forbindelse foretog Skattestyrelsen en kontrol af klagerens indberettede tab på unoterede anparter på 250.000 kr. i indkomståret 2018 vedrørende [virksomhed1] ApS.

Den 29. april 2021 anmodede Skattestyrelsen klageren om at indsende følgende vedrørende indkomstårene 2018 og 2019:

"(...)

·	Overdragelsesaftale i forbindelse med at du overtager anparterne i selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nummer [...1]
·	Dokumentation af tabet på de 250.000 kr., dette kan eksempelvis være i form af et likvidationsregnskab

(...)

·	Overdragelsesaftaler i forbindelse med at du overtager anparterne i henholdsvis selskabet [virksomhed2] ApS med cvr-nummer [...2] og selskabet [virksomhed7] ApS med cvr-nummer [...4] herunder også en købspris for hvad du har købt anparterne til.

(...)"

Skattestyrelsen modtog ikke den efterspurgte dokumentation. Skattestyrelsen sendte derfor et forslag til afgørelse den 2. juni 2021, hvor Skattestyrelsen foreslog, at der ikke kunne godkendes fradrag for tab på unoterede anparter efter aktieavancebeskatningslovens § 13 på henholdsvis 250.000 kr. i 2018 og 265.000 kr. i 2019.

Den 16. juni 2021 sendte klageren en e-mail til Skattestyrelsen, hvor han anførte, at han havde overset materialeindkaldelsen af 29. april 2021.

Den 17. juni 2021 indsendte klageren en fondsnota. Der fremgår heraf, at klageren købte nom. 250.000 kr. anparter til kurs 100 i [virksomhed1] ApS af [virksomhed2] ApS den 16. juni 2010. Købesummen skulle berigtiges ved, at klageren overtog [virksomhed2] ApS' gæld på 250.000 kr. til [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5].

Fondsnotaen er underskrevet den 16. juni 2010 af klageren på vegne af sælger, [virksomhed2] ApS, og på vegne af sig selv som køber.

Klageren indsendte den 17. juni 2021 en anpartshaverfortegnelse for [virksomhed2] ApS, hvoraf det fremgår, at klageren blev anpartshaver i selskabet den 27. april 2009 med en nominel værdi på 125.000 kr. til kurs 112.

Skattestyrelsen anmodede den 8. juli 2021 klageren om at indsende følgende oplysninger:

"(...)

·	Overdragelsesaftaler i forbindelse med, at du overtager anparterne i henholdsvis selskabet [virksomhed2] ApS med cvr-nummer [...2] og selskabet [virksomhed7] ApS med cvr-nummer [...4] herunder også en købspris for hvad du har købt anparterne til.

(...)

·	I forbindelse med selskabet, [virksomhed1] ApS, står der i det modtagne materiale, at anparterne handles til 250.000 kr. til kurs 100 og at købesummen berigtiges ved, at køberen overtager sælgerens gæld til [virksomhed5] ApS, cvr-nummer [...5] på 250.000 kr. Der skal derfor dokumentation på at gælden er betalt.
·	Derudover er selskabet [virksomhed1] ApS ikke gået konkurs, men tvangsopløst, hvorfor der skal indsendes dokumentation af tabet på de -250.000 kr. dette kan være i form af et likvidationsregnskab.

(...)"

I e-mail af 30. juli 2021 meddelte klageren til Skattestyrelsen, at alle dokumenter vedrørende klagerens selskaber, udover de allerede fremsendte, var gået tabt.

Herefter sendte Skattestyrelsen den 27. august 2021 et nyt forslag til afgørelse, hvor de foreslog, at der ikke kunne godkendes fradrag for tab på unoterede anparter efter aktieavancebeskatningslovens § 13 på 250.000 kr. i 2018 og 265.000 kr. i 2019.

På baggrund af forslag til afgørelse den 27. august 2021 gav Skattestyrelsen telefonisk den 10. september 2021 en endelig fristforlængelse til den 20. september 2021 til indsendelse af det af 8. juli 2021 anmodede materiale.

Den 20. september 2021 sendte klageren følgende materiale til Skattestyrelsen:

"(...)

-	Mailkorrespondance hvor du anmoder [person2] om overdragelsesaftaler og hvor [person2] skriver tilbage, at de kun har oplysninger på sager 5 år tilbage, så de ikke har mulighed for at sende en kopi af overdragelsesbeviset.
-	Forsiden af et gældsbrev til [virksomhed5] ApS
-	Bagsiden af gældsbrevet hvor der med håndskrift er skrevet nogle afbetalinger
-	Regnskab for [virksomhed2] 2009

(...)"

Af gældsbrev dateret den 16. juni 2010 fremgår, at klageren skylder [virksomhed5] ApS 250.000 kr. Gælden var ifølge gældsbrevet afdragsfrit til den 1. januar 2011, hvorefter der skulle betales et årligt afdrag på minimum 20 % af hovedstolen tillagt renter eller 50.000 kr. p.a. tillagt renter.

Ifølge gældsbrevet sker der forrentning fra den 16. juni 2010 med 5 % p.a. tilskrevet en gang om året hver den 1. januar, dog første gang den 1. januar 2013.

På bagsiden af gældsbrevet er der med håndskrift anført beløb som afdrag til "[...]". Det fremgår heraf, at klageren har betalt 20.000 kr. henholdsvis den 1. september og den 1. november 2010. Den 1. februar 2011 har klageren ifølge oversigten betalt 30.000 kr. og den 1. marts 2011 15.000 kr. Den 1. maj 2011 blev der ifølge oversigten betalt 20.000 kr., og den 1. juli 2011 blev der betalt 25.000 kr. Herefter blev der ifølge oversigten betalt 20.000 kr. hver anden måned. Den sidste betaling var den 1. august 2012. I alt blev der betalt 250.000 kr. til "[...]" ifølge oversigten.

Skattestyrelsen traf afgørelse den 27. september 2021.

I forbindelse med indsendelse af klagen til Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt en anpartshaverfortegnelse, hvoraf det fremgår, at klageren blev anpartshaver i [virksomhed7] ApS fra den 28. juni 2016. Ifølge anpartshaverfortegnelsen betalte klageren kontant til kurs 100. Anpartshaverbeløbet er angivet til 125.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for tab på unoterede anparter på 250.000 kr. i 2018 og på 265.000 kr. i 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"(...)

Du har den 11. november 2020 bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2019, idet du via tast-selv har indberettet et tab på unoterede anparter på -265.000 kr.

Skattestyrelsen har ved brev den 29. april 2021 sendt en materialeindkaldelse til dig og bedt om dokumentation for tabet på unoterede anparter. Der er anmodet om at indsende følgende oplysninger:

·	Overdragelsesaftaler i forbindelse med at du overtager anparterne i henholdsvis selskabet [virksomhed2] ApS med cvr-nummer [...2] og selskabet [virksomhed7] ApS med cvr-nummer [...4] herunder også en købspris for hvad du har købt anparterne til.

På baggrund af din genoptagelsesanmodning for 2019, kunne vi se at der også er indberettet et fradrag for tab på unoterede anparter i 2018 på -250.000 kr. Vi anmodede derfor også om oplysninger i forbindelse med dette fradrag som var følgende:

·	Overdragelsesaftale i forbindelse med at du overtager anparterne i selskabet [virksomhed1] med cvr-nummer [...1]
·	Dokumentation af tabet på de 250.000 kr., dette kan eksempelvis være i form af et likvidationsregnskab.

Skattestyrelsen modtog ikke den efterspurgte dokumentation og vi sendte derfor den 2. juni 021 et brev med forslag til afgørelse med afslag, hvor vi foreslog at der ikke blev godkendt fradrag for tab på unoterede anparter på -265.000 kr. for 2019 og -250.000 kr. for 2018 efter aktieavancebeskatningslovens § 13, idet der ikke var tilstrækkelig dokumentation for tabet.

Du sendte den 16. juni 2021 en mail hvori du skrev, at du havde overset brevet fra den 29. april 2021. Samtidig anmodede du om, at få tilsendt et link, hvori du kunne sende den dokumentation som du var i besiddelse af.

Du fik derefter den 16. juni 2021 tilsendt et link til indsendelse af dokumentation, hvorefter du den 17. juni 2021 tilsendte diverse dokumenter vedrørende selskaberne [virksomhed2] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed1].

Der var på baggrund af det indsendte materiale, ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der havde været et tab i forbindelse med unoterede anparter. Der blev derfor den 8. juli 2021 sendt yderligere en materialeindkaldelse hvor der blev anmodet om følgende dokumentation:

·	Overdragelsesaftaler i forbindelse med, at du overtager anparterne i henholdsvis selskabet [virksomhed2] ApS med cvr-nummer [...2] og selskabet [virksomhed7] ApS med cvr-nummer [...4] herunder også en købspris for hvad du har købt anparterne til.

På baggrund af din genoptagelsesanmodning for 2019, kan vi se at der også er indberettet et fradrag for tab på unoterede anparter i 2018 på -250.000 kr. Vi har derfor også brug for yderligere oplysninger i forbindelse med dette fradrag som er følgende:

·	I forbindelse med selskabet, [virksomhed1], står der i det modtagne materiale, at anparterne handles til 250.000 kr. til kurs 100 og at købesummen berigtiges ved, at køberen overtager sælgerens gæld til [virksomhed5] ApS, cvr-nummer [...5] på 250.000 kr. Der skal derfor dokumentation på at gælden er betalt.
·	Derudover er selskabet [virksomhed1] ikke gået konkurs, men tvangsopløst, hvorfor der skal indsendes dokumentation af tabet på de -250.000 kr. dette kan være i form af et likvidationsregnskab.

Fristen for indsendelse af dokumentation var den 26. juli 2021, men vi modtager den 30. juli 2021 en mail fra dig hvor der var vedhæftet svar på den yderligere materialeindkaldelse som du modtog den 8. juli 2021.

I svaret meddeler du at alle dokumenter vedrørende dine selskaber er gået tabt, bortset fra dem du tidligere har indsendt den 17. juni 2021. Du beskriver samtidig hvorledes du har overtaget og afstået selskaberne. I forbindelse med selskabet [virksomhed7] ApS skriver du, at du er ved at eftersøge dokumenter for dette selskab, men det går langsomt pga. ferie, så disse vil i givet fald blive fremsendt senere.

Skattestyrelsen modtog ikke den efterspurgte materiale og der blev på baggrund heraf den 27. august 2021 sendt et forslag til afgørelse med afslag, da der ikke var tilstrækkelig dokumentation for henholdsvis tab på unoterede anparter i 2019 vedrørende selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed7] ApS og tab på unoterede anparter i 2018 vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS.

På baggrund af forslag til afgørelsesbrevet havde vi den 10. september telefonisk kontakt hvor der blev givet en endelig fristforlængelse til den 20. september til indsendelse af det tidligere efterspurgte materiale.

Den 20. september 2021 modtog skattestyrelsen følgende materiale:

-	Mailkorrespondance hvor du anmoder [person2] om overdragelsesaftaler og hvor [person2] skriver tilbage, at de kun har oplysninger på sager 5 år tilbage, s de ikke har mulighed for at sende en kopi af overdragelsesbeviset.
-	Forsiden af et gældsbrev til [virksomhed5] ApS
-	Bagsiden af gældsbrevet hvor der med håndskrift er skrevet nogle afbetalinger
-	Regnskab for [virksomhed2] 2009

Skattestyrelsen har ikke modtaget den efterspurgte dokumentation i form af overdragelsesaftale i forbindelse med selskabet [virksomhed2] ApS og selskabet [virksomhed7] ApS, hvoraf det fremgår hvad selskaberne er købt til.

I forbindelse med selskabet [virksomhed1] ApS, har du indsendt et gældsbrev hvor der på bagsiden er anført håndskreven afbetalinger. Dette anses ikke for tilstrækkelig dokumentation for at gælden er betalt, da det ikke viser, at der reelt er sket en betaling af de 250.000 kr.

Skattestyrelsen kan på baggrund af ovenstående ikke godkende et fradrag for tab på unoterede anparter for indkomståret 2019 på -265.000 kr. vedrørende selskaberne [virksomhed2] ApS med cvr-nummer [...2] og selskabet [virksomhed7] ApS med cvr-nummer [...4] efter aktieavancebeskatningslovens § 13.

Samtidig er der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at du er berettiget til fradrag for tab på unoterede anparter på -250.000 kr. for indkomståret 2018 vedrørende [virksomhed1] ApS med cvr-nummer [...1], hvorfor der heller ikke kan godkendes et fradrag for tab på unoterede anparter efter aktieavancebeskatningslovens § 13.

Såfremt du på et senere tidspunkt kommer i besiddelse af dokumenterne kan du anmode om en ny genoptagelse. Der gøres opmærksom på, at genoptagelsesreglerne for ordinær genoptagelse står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

(...)"

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 14. januar 2022 udtalt følgende:

"(...)

[person3] har den 11. november 2020 anmodet om genoptagelse af indkomståret 2019 vedrørende fradrag for tab på unoterede anparter for selskaberne [virksomhed2] ApS med cvr-nummer [...2] og [virksomhed7] ApS med cvr-nummer [...4]. [virksomhed2] er indberettet med et tab på -140.000 kr. og [virksomhed7] ApS er indberettet med et tab på -125.000 kr.

Da [person3] opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 har Skattestyrelsen behandlet anmodningen.

I forbindelse med behandlingen af genoptagelsesanmodningen for indkomståret 2019, har Skattestyrelsen foretaget en kontrol af det indberettede fradrag for tab på unoterede anparter, som [person3] har indberettet for indkomståret 2018 vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nummer [...1]. Tabet vedrørende [virksomhed1] er indberettet med -250.000 kr.

Skattestyrelsen sendte den 27. september 2021 en afgørelse til [person3], hvor der ikke blev godkendt fradrag for tab på unoterede anparter for indkomstårene 2018 og 2019 efter aktieavancebeskatningslovens § 13, da der ud fra det modtagne materiale ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at han havde haft et tab på unoterede anparter i henholdsvis 2018 og 2019.

[virksomhed1] (Indkomståret 2018):

[person3] indsendte den 17. juni 2021 en fondsnota, hvoraf det fremgår, at han købte nom. Kr. 250.000 anparter i [virksomhed1] ApS den 16. juni 2010 af [virksomhed2] ApS. Derudover fremgår det, at anparterne blev handlet til 250.000 kr. til kurs 100 og at købesummen berigtiges ved, at køberen overtog sælgerens gæld på 250.000 kr. til [virksomhed5] ApS, cvr-nummer [...5].

Skattestyrelsen anmodede i den forbindelse om dokumentation for, at gælden på de 250.000 kr. var betalt, da det følger af Skattestyrelsens praksis, at der skal være realiseret et økonomisk tab for, at der kan godkendes et fradrag for tab på unoterede anparter.

Skattestyrelsen modtog den 20. september 2021 et gældsbrev, hvoraf det fremgår, at [person3] skylder [virksomhed5] ApS 250.000 kr. På bagsiden af gældsbrevet er håndskrevet afbetalinger i forbindelse med gældsbrevet.

Det fremgår af gældsbrevet, at der første gang skulle afdrages på gældsbrevet den 1. januar 2011 og derefter skulle der være et årligt afdrag, som hvert år forfaldt den 1. januar. Der er i den forbindelse ikke modtaget dokumentation for, at der blev foretaget betaling i forbindelse med afdragene, eksempelvis i form af et kontoudtog hvoraf betalingerne fremgår. Desuden er der ikke dokumentation for, at [virksomhed5] ApS har forsøgt at inddrive gælden.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er sket afbetaling på gælden og dermed realiteter bag gældsbrevet og at [person3] dermed ikke har haft et økonomisk tab.

Skattestyrelsen mener ikke, at der kan godkendes et fradrag for tab på unoterede anparter på 250.000 kr. vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS efter aktieavancebeskatningsloven § 13.

Følgende dokumenter som ovenover henvises til, er allerede indsendt af [person3] i forbindelse med klagen:

-	Fondsnota vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS
-	Gældsbrev vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS

[virksomhed2] ApS (indkomståret 2019):

Selskabet [virksomhed2] ApS blev stiftet den 28. november 2007 med en kontant indbetaling på 125.000 r. til kurs 100,00 af CVR-NR [...3] ApS [virksomhed3].

[person3] overtog selskabet den 27. april 2009.

Af regnskabet for perioden 01.01.2009 - 31.12.2009, som er regnskabsperioden hvori [person3] overtog selskabet, fremgår en egenkapital på 78.519 kr.

[person3] har indberettet et fradrag for tab på unoterede anparter på 140.000 kr. hvilket er 15.000 højere end selskabet blev stiftet til, samt 61.409 højere end egenkapitalen pr. 31.12.2009. Skattestyrelsen har i den forbindelse anmodet om en overdragelsesaftale i forbindelse med at [person3] købte selskabet for 140.000 kr.

[person3] har den 17. juni 2021 indsendt en anpartshaverfortegnelse for selskabet [virksomhed2] ApS hvoraf det fremgår at han er anpartshaver i selskabet fra den 27. april 2009 med et beløb på 125.000 kr. til kurs 112. Det beløb er den nominelle værdi og ikke beløbet han betalte for selskabet.

Skattestyrelsen modtog ikke den efterspurgte overdragelsesaftale og anskaffelsessummen er dermed ikke dokumenteret, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan godkendes et fradrag for tab på unoterede anparter på 140.000 kr. vedrørende selskabet [virksomhed2] ApS efter aktieavancebeskatningslovens § 13.

Følgende dokumenter som ovenover henvises til, er allerede indsendt af [person3] i forbindelse med klagen:

-	Udskrift fra www.cvr.dk
-	Anpartshaverfortegnelse

[virksomhed7] ApS (indkomståret 2019).

Selskabet blev stiftet den 14. oktober 1997 med en kontant indbetaling på 125.000 kr. til kurs 100,00 af REG.NR.ApS[virksomhed8] ApS.

[person3] købte selskabet i juni 2016, dvs. næsten 19 år senere. Der fremgår af regnskabet for perioden 1.10.2015 - 30.09.2016, som er regnskabsperioden hvor [person3] overtog selskabet, en egenkapital på -2.086.299 kr.

Skattestyrelsen anmodede om en overdragelsesaftale, hvoraf det fremgår, at [person3] købte selskabet for 125.000 kr. i juni 2016, da der kan stilles spørgsmålstegn ved hvorfor [person3] købte et selskab til 125.000 kr. med så stor negativ egenkapital og som så kort tid efter ophørte.

Den indsendte anpartshaverfortegnelse for selskabet [virksomhed7] ApS i forbindelse med klagen, er ikke tidligere sendt til Skattestyrelsen.

Dette ændre dog ikke på afgørelsen i forbindelse med fradrag for tab på unoterede anparter i selskabet [virksomhed7] ApS, idet beløbet på 125.000 kr. til kurs 100, viser den nominelle værdi og ikke beløbet [person3] betalte for selskabet.

Skattestyresen modtog ikke den efterspurgte overdragelsesaftale og anskaffelsessummen er dermed ikke dokumenteret, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der kan godkendes et fradrag for tab på unoterede anparter på 125.000 kr. vedrørende selskabet [virksomhed7] ApS efter aktieavancebeskatningslovens § 13

Følgende dokumenter som ovenover henvises til, er allerede indsendt af [person3] i forbindelse med klagen:

-	Anpartshaverfortegnelse

Yderligere kommentarer:

Afslutningsvis skal nævnes, at det ikke er Skattestyrelsen opgave at rådgive [person3], men vejlede ham. Vejledningspligten anses for opfyldt, da [person3] blev vejledt om, hvilke dokumenter Skattestyrelsen havde behov for med henblik på at vurdere sagen, herunder om [person3] havde haft et tab på unoterede anparter. [person3] modtog også vejledning om, at såfremt han skulle finde det efterspurgte materiale, da kunne han søge om genoptagelse igen, hvis det er indenfor 4 års reglen som findes i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal godkende fradrag for tab på unoterede anparter med henholdsvis 250.000 kr. for indkomståret 2018 og 265.000 kr. for indkomståret 2019.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"(...)

Jeg er ikke skattespekulant, men almindelig borger der er blevet lokket til at investere mine sparepenge i nogle selskaber som skulle blive mange penge værd ifølge mine tidligere arbejdsgivere, [person4], [virksomhed5] ApS, [person5], [virksomhed9] ApS og [person6] på sidelinjen. Det er disse tre yderst veltalende og manipulerende herrer der har stoppet mine penge i lommen.

Når jeg så prøver at minimere mine tab, ved at få mine lovbestemte fradrag, støder jeg ind i en skattemedarbejder der behandler mig som en storsvindler, og på ingen måde råder og vejleder mig i min kamp for at redde bare lidt af opsparingen.

Vedr. [virksomhed1] ApS:

Det fremgår af CVR registret, at jeg har været ejer af dette selskab siden 2010, og der er fremlagt dokumentation for dette. Skattemedarbejderen vil ikke godkende dokumentation for betalinger anført på bagsiden af gældsbrev, men det var altså sådan man arbejdede på dette tidspunkt. Det var en aftale mellem min arbejdsgiver og mig, og han ville have det på denne måde. Der ønskes fradrag for tabt anpartskapital.

Vedr. [virksomhed2] ApS:

Jeg købte dette selskab 27-4-2009 af en professionel selskabshandler, Advokat [person2], og har ejet dette selskab gik konkurs i 2019, men er ikke længere i besiddelse af overdragelsesdokumenterne fra 2009, hvorfor hun nægter mig fradrag for tab på dette selskab. Der er fremlagt regnskaber hvor revisor konstaterer at selskabskapitalen er til stede, ejerbog m.v., hvorfor der ønskes fradrag for tabt anpartskapital.

Vedr. [virksomhed7] ApS.

Jeg købte selskabet i 28-06-2016, betalte kr. 30.000,- til retten i [by1] for en rekonstruktionsbehandling i 29-05-2017. Denne rekonstruktion måtte desværre opgives da jeg blev pålagt konkurskarentæne pga. nogle selskaber overdraget til [person6], hvor han ikke indsatte sig selv som direktør men lod mig tage skraldet, hvorfor der blev afsagt konkursdekret 30-10-2017, da det ikke længere var muligt for mig at være direktør i selskabet. Der en fremlagt div bilag.

Jeg har alene ønsket fradrag for anpartskapitalen, da jeg ikke er klar over om udgiften til rekonstruktion og senere konkurs er fradragsberettiget.

(...)"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"(...)

Vedr. [virksomhed1] ApS:

Lånet fra [virksomhed5] ApS blev betalt som långiver ønskede det, og i den forbindelse skal det nævnes, at långiver på dette tidspunkt var min arbejdsgiver, og at arbejderne som [virksomhed1] udførte, var opgaver for [person4] selskaber, hvorfor han dikterede måden lånet blev tilbagebetalt på.

Lånet blev indfriet inden 01/01-2013, da det så var rentefrit, samt på långivers opfordring og ønske.

[virksomhed5] ApS blev taget under konkursbehandling sidst på året 2013, så hvis selskabet havde haft et tilgodehavende hos mig er jeg sikker på kurator havde opkrævet dette.

Lånet er indfriet som skrevet på bagsiden af lånedokumentet.

Vedr. [virksomhed2] ApS:

Jeg købte dette selskab 27-4-2009 af en professionel selskabshandler, Advokat [person2], for kr. 140.000,00. Da selskabskapitalen på købsdatoen var registret med 125.000,00 og ikke de 140.000,00 jeg betalte, har de sidste 15.000,00 åbenbart været [person2]s avance, men stadig en dal af den pris jeg betalte, men jag kan da leve med kun af få fradrag på de 125.000,00 kr.

At selskabet kun skulle have en anpartskapital på kr. 78.591,00 da jeg købte selskabet er faktuelt forkert, hvilket tydeligt fremgår af det regnskab tallet er hentet fra.

Jeg forstår ikke Skattestyrelsens bemærkn ing om, at beløbet der fremgår af anpartshaverfortegnelsen er den nominelle værdi og ikke det beløb jeg betalte for selskabet.

Jeg har prøvet at google "nominelle værdi" og fik dette resultat:

Forskellen på den reelle værdi og den nominelle værdi er, at den reelle værdi er selskabets markedsværdi og er et udtryk for hvor meget selskabet er værd. Den nominelle værdi betegner derimod den værdi , som ejerne af selskabet investerede i selskabet som er beskrevet i selskabets vedtægter.

Vedr. [virksomhed7] ApS

Jeg kan forstå, at skattestyrelsen mener jeg har betalt for meget for selskabet, og derfor ikke kan få fradrag for tabet, hvilket jeg ikke er enig i.

Hvis selskabet var så dårligt ville jeg nok ikke være blevet rådet til at forsøge en rekonstruktion som faktuelt har kostet mig omkring 100.000,00 kr, 30.000,00 til retten, kr. 15.000,00 til revisor, kr. 10.000,00til advokat og over kr. 40.000,00 i øvrige sagsomkostninger til retten i [by1].

Selskabet havde store ordrer på byggeprojekter, hvilket var det der bl.a. blev betalt for.

(...)"

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klageren har den 24. februar 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Jeg vil gerne pointere at alt i denne sag er dokumenteret i offentlige systemer, CVR. Her fremgår det tydeligt hvad der er indbetalt i selskabskapital, ligesom selskabskapitalen fremgår at de indberettede regnskaber. Tabene fremgår af konkurserne og lukningerne af selskaberne, hvorfor kravet om fradrag fastholdes. I øvrigt fastholdes alle tidligere fremsatte argumenter."

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om der kan godkendes fradrag for tab på unoterede anparter med henholdsvis 250.000 kr. for indkomståret 2018 og 265.000 kr. for indkomståret 2019.

Retsgrundlaget

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1, at:

"(...) tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov."

Der fremgår følgende af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1:

"Tab ved afståelse af aktier, der hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (...)"

Af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1, fremgår:

"Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet)."

Aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1, fastslår:

"Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog stk. 2."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med det oplyste og fremlagte til grund, at klageren har indberettet et tab på 250.000 kr. på anparter i [virksomhed1] ApS for indkomståret 2018 og et tab på henholdsvis 140.000 kr. og 125.000 kr., i alt 265.000 kr., på anparter i [virksomhed2] ApS og [virksomhed7] ApS for indkomståret 2019.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at han har haft et tab på anparterne i selskaberne på henholdsvis 250.000 kr. og 265.000 kr. i indkomstårene 2018 og 2019. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for tab på unoterede anparter i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 13.

Retten har herved lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret sine anskaffelsessummer for anparterne i selskaberne. Klageren er således gentagne gange opfordret til at fremlægge dokumentation for, at klageren har købt anparterne i henholdsvis [virksomhed1] ApS for 250.000 kr., [virksomhed2] ApS for 140.000 kr. og [virksomhed7] ApS for 125.000 kr. Retten kan imidlertid konstatere, at klageren ikke har fremlagt overdragelsesaftaler eller f.eks. bilag vedrørende kontooverførsler med betaling af købesum for de omhandlede anparter. Derudover er der forgæves anmodet om et likvidationsregnskab for [virksomhed1] ApS.

De indsendte anpartshaverfortegnelser udgør ikke i sig selv dokumentation i forhold til, hvad anskaffelsessummen for de omhandlede anparter er, ligesom registreringerne i de offentlige registre tilsvarende heller ikke udgør sådan dokumentation.

For så vidt angår klagerens køb af anparter i [virksomhed1] ApS, fremgår det af den fremlagte fondsnota af 16. juni 2010, at købesummen skulle berigtiges ved, at klageren overtog [virksomhed2] ApS' gæld til [virksomhed5] ApS på 250.000 kr.

Landsskatteretten anser det ikke for tilstrækkeligt godtgjort, at klageren har overtaget en gæld på 250.000 kr. til [virksomhed5] ApS fra [virksomhed2] ApS, og at klageren har betalt gælden.

Klageren har fremlagt et gældsbrev, der alene er underskrevet af klageren. Ifølge det fremlagte gældsbrev var lånet afdragsfrit til den 1. januar 2011, og det årlige afdrag skulle udgøre 50.000 kr. Det fremgår desuden af gældsbrevet, at gælden forrentes med 5 % p.a. fra den 16. juni 2010, dog første gang den 1. januar 2013. Derudover har klageren fremlagt en håndskreven oversigt med angivelse af hans betalte afdrag på gælden. Klageren har ifølge oversigten betalt et afdrag hver anden måned fra den 1. september 2010. Det sidste afdrag blev betalt den 1. august 2012. Ifølge oversigten blev der afdraget i alt 250.000 kr. i perioden.

Retten kan på den baggrund konstatere, at de anførte afdrag i oversigten ikke er i overensstemmelse med vilkårene i det fremlagte gældsbrev, og der ikke er fremlagt dokumentation for, at afdragene faktisk er betalt. Det oplyste om berigtigelsen af købesummen for disse anparter er således ikke understøttet af objektive kendsgerninger.

På det foreliggende grundlag har klageren således hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hans anskaffelsessum udgjorde henholdsvis 250.000 kr. for anparterne i [virksomhed1] ApS, 140.000 kr. for anparterne i [virksomhed2] ApS og 125.000 kr. for anparterne i [virksomhed7] ApS.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.