Kendelse af 16-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 09-09-2022

Journalnr. 21-0103252

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2017
Ekstraordinær genoptagelse	Ja	Nej	Ja
Nedsættelse af angivet købsmoms – VVS-arbejde	16.500 kr.	0 kr.	16.500 kr.
Nedsættelse af angivet købsmoms - benzin	6.068 kr.	0 kr.	6.068 kr.
Nedsættelse af angivet købsmoms – reservedele til BMW	431 kr.	0 kr.	431 kr.
Nedsættelse af angivet købsmoms – indkøb v. [virksomhed1] ApS	68.750 kr.	0 kr.	68.750 kr.
Nedsættelse af angivet købsmoms - konto 2000 Vareforbrug bilag 867	22.555 kr.	0 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Ifølge cvr.dk er anparterne i selskabet [virksomhed2] ApS (efterfølgende selskabet), CVR nr. [...1], ejet 100 procent af [person1] (efterfølgende hovedanpartshaveren) fra den 6. april 2011. Hovedanpartshaveren var forud herfor indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3], CVR nr. [...2] i perioden fra den 18. april 2006 til den 30. april 2011.

Hovedanpartshaveren har ikke været registreret som erhvervsdrivende i indkomståret 2017.

Selskabet er registreret til at være beskæftiget med virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets regnskab og bogføring konstateret, at en række udgifter er afholdt af selskabet, og har i den forbindelse fundet at udgifterne ikke er af driftsmæssig karakter og derfor ikke fradragsberettiget. På den baggrund har Skattestyrelsen nedsat den af selskabet angivet købsmoms.

Ifølge Skattestyrelsen oplysninger er selskabet registreret med kvartaltsafregning for så vidt angår angivelse af købsmoms. Skattestyrelsen har således ændret januar kvartal med 1.682 kr., april kvartal med 179 kr., juli kvartal med 80.865 kr. og oktober kvartal med 31.578 kr. Ændringen udgør således i alt 114.304 kr.

Formelt

Det fremgår, at Skattestyrelsen den 7. oktober 2020 har fremsendt en materialeindkaldelse til selskabet, hvori Skattestyrelsen anmoder om følgende materiale:

”(...)

Regnskab og skatteregnskab for årene 2017, 2018 og 2019
Balance og kontospecifikationer for årene 2017, 2018 og 2019
Bilagsmateriale for årene 2017, 2018 og 2019
Bankkontoudtog for alle selskabets konti for årene 2017, 2018 og 2019
Momsafstemning for årene 2017, 2018 og 2019
Anpartshaveroversigt for årene 2017, 2018 og 2019
Anlægskartotek for årene 2017 (1.106.295 kr.), 2018 (977.384 kr.) og 2019 (0 kr.)
Egenkapitalforklaring for år 2019 – egenkapital år 2018 er 1.477.830 kr., men er i år 2019 faldet til 201.724 kr. Skattestyrelsen har ingen oplysning om, at der skulle være foretaget udlodning i år 2019
Opgørelse af gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser for årene 2017, 2018 og 2019
Udspecificeret oversigt over selskabets ti største leverandører for årene 2017, 2018 og 2019
Udspecificeret oversigt over selskabets ti største kunder for årene 2017, 2018 og 2019

(...)”

Ifølge Skattestyrelsen oplysninger udløb fristen til at indsende materiale den 10. november 2020. Skattestyrelsen modtog selskabets regnskab og bogføring den 23. november 2020, og efterfølgende den 5. januar 2021 modtog Skattestyrelsen to kasser med bilagsmateriale.

Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelsen den 30. april 2021.

Skattestyrelsen modtog ikke bemærkninger til det fremsendte forslag og udsendte herefter afgørelsen den 5. juli 2021.

Nedsættelse af angivet købsmoms

Nedsættelse af købsmoms - VVS-arbejde på [adresse1]

Det fremgår af selskabets bogføring, at der er bogført følgende udgifter:

Bilag 1074 vedrører faktura nummer 556, dateret den 26. august 2017, og ses at vedrøre ”Gennemføring af hovedinstallation fra huset til garagen” samt ”Ny vand, brugsvand, gulvvarme under beton”. Fakturaen ses at være udsted af [virksomhed4] ApS og udstedt til klageren samt med dennes private adresse, [adresse1], [by1], som reference. Udgiften udgør 46.000 kr. eksklusiv moms og 57.500 kr. inklusiv moms.

Bilag 1076 vedrører faktura nummer 571, dateret den 3. oktober 207, og ses at vedrøre ”Unidrain monteret, dåser rillet i væg, afløb rillet i væg, fordeler arrangement samlet, 2 stk. geberit duofix monteret”. Fakturaen ses at være udsted af [virksomhed4] ApS og udstedt til klageren samt med dennes private adresse, [adresse1], [by1], som reference. Udgiften udgør 20.000 kr. eksklusiv moms og 25.000 kr. inklusiv moms.

Ifølge selskabets kontospecifikation, er der under Konto 2030 bogført et beløb på 46.000 kr. den 26. august 2017, og hvor bilagsnummeret er 1074. Endvidere er der på samme konto, den 3. oktober 2017, bogført et beløb på 20.000 kr., og hvor bilagsnummeret er 1076.

Ifølge hovedanpartshaverens personlige skatteoplysninger (R75) købte han ejendommen på [adresse1], [by1], den 1. august 2017.

Følgende fremgår af mailkorrespondance, dateret den 27. oktober 2021, mellem Skattestyrelsen og selskabet [virksomhed4] ApS, der har udstedt de omhandlende fakturaer:

”(...)

Som aftalt en mail over udført opgave.

Vi kan bekræfte at arbejdet er udført på adressen

Som står på fakturaen. Vi vedhæfter også kontoudtog hvor du kan se betalingerne. Der er ikke andre faktura på denne opgave.

Da det er nogle år siden kan vi ikke huske flere detaljer omkring opgavens omfang og hvilke Andre virksomheder som var med på opgaven.

Håber dette info er nok, ellers må du endelig sige til.

(...)”

Selskabet [virksomhed4] ApS har i forlængelse af ovenstående mail fremsendt en arbejdsseddel. Kundeadressen og arbejdsstedet er angivet til ”[person1], [adresse1], [by1]”. Følgende bemærkninger fremgår af arbejdssedlen:

”(...)

Kundens opgavebeskrivelse:

Total renovering af etplans villa.

Nyt central varme af gulvvarme

Ny brugsvand installation

ny afløbs installation

(...)”

Ifølge klagerens repræsentant skulle udgifterne relatere sig til etablering af personaletoilet- og bad i selskabets lejemål på adressen [adresse2], [by2].

Det følger af mailkorrespondance mellem 1927 [virksomhed5] og [virksomhed6] ApS, dateret henholdsvis den 7. og 8. oktober 2021, at selskabet lejede et lokale, på adressen [adresse2], 1. sal, i perioden fra den 1. december 2017 til den 30. september 2019. [virksomhed6] ApS har fremsendt et kontoudtog, hvoraf det fremgår, at der først blev opkrævet betaling i januar 2018, og ifølge den fremlagte lejekontrakt overtog selskabet det lejede lokale den 1. januar 2018.

Nedsættelse af købsmoms - benzin

Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets bogføring konstateret, at der er blevet indkøbt benzin og at selskabet ikke ejer benzindrevne køretøjer, lige såvel som at der ikke er fremlagt dokumentation for, at selskabet har lejet benzindrevne køretøjer.

Det fremgår af selskabets bogføring, at der er bogført udgifter til brændstof på konto 6020 Brændstof (gulplade). Den 31. december 2017 er der samlet bogført udgifter til brændstof for i alt 896.474 kr. Den sidst bogføring på kontoen er angivet som bilag 1445 og med en beskrivelse lig de øvrige bogføringer ”#Diesel”.

Bilag 1445 er en faktura fra [virksomhed7], med fakturanummer [...17], referencenummer [...18] og dateret den 31. december 2017. Det fremgår, at der for det samlede indkomstår 2017 er indkøbt brændstof for i alt 894.638,68 kr., hvoraf benzin udgør 24.277,24 kr. eksklusiv moms, momsen ses at udgøre 6.069,30 kr. Dertil kommer øvrige udgifter på 1.712,06 kr., således den samlede udgift for indkomståret udgør 896.350,74 kr.

Ved gennemgang af de i sagen øvrige fremlagte fakturas fra [virksomhed7], dateret henholdsvis den 31. marts 2017, og den 30. september 2017, fremgår det, at der er indkøbt benzin i alle afregningsperioder. Således, at der i perioden frem til 31. marts 2017 er indkøbt benzin for i alt 6.729,35 kr., og for perioden frem til 30. september 2017 er der indkøbt benzin for i alt 18.972,35 kr.

Der ses endvidere at være fremlagt en specifikation til referencenummer [...18], for perioden 1. december 2017 til den 23. december 2017. Det fremgår, at der ved [virksomhed7] er købt benzin den 1. december 2017, den 11. december 2017 og den 20. december 2017 med henholdsvis 69,42l, 68,59l, og 70,59l. Der fremgår også at være købt diesel med i alt 280l.Der er i den forbindelse fremlagt en faktura vedrørende leje af et køretøj for december måned 2017. Det fremgår ved opslag på skat.dk., at det lejede køretøj, med registreringsnummer [reg.nr.1], er et dieseldrevet køretøj.

Det fremgår af hovedanpartshaverens personlige skatteoplysninger (R75), at hovedanpartshaveren i perioden fra den 8. december 2016 og til den 19. oktober 2017 var registreret som ”primær ejer og bruger” af en Renault Laguna, årgang 2001, med registreringsnummer [reg.nr.2] og i perioden fra den 21. april 2016 til den 10. oktober 2019 var registreret som ”primær bruger, ej ejer” af en BMW 750 LI, årgang 2010, med registreringsnummer [reg.nr.3]. Ved opslag på skat.dk fremgår det, at køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.2] er benzindrevet. Det er ikke muligt at foretage et opslag på køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.3], da dette opslag blokeres. Ifølge skattestyrelsen oplysning, er dette køretøj også benzindrevet, hvilket bekræftes i klagen, hvor indkøbet af benzin forklares med, at selskabet har lejet hovedanpartshaverens private køretøj.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet har lejet hovedanpartshaverens private køretøj eller dokumentation for i hvilket omfang, at køjetøjet skulle været lejet til selskabet.

Nedsættelse af købsmoms - reservedele til en BMW

Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets bogføring konstateret, at selskabet har afholdt udgifter til reservedele indkøbt hos [virksomhed8] ApS.

Der er i sagen fremlagt en faktura med fakturanummer 3098901, fakturaen er udstedt af [virksomhed8] ApS og til [virksomhed2] ApS. Fakturaen er dateret den 5. december 2017, med forfaldsdato den 13. december 2017. Udgiften vedrører ”Return hose” og ”Slange tilbageløb Cyl. 5-8” og udgør i alt 1.009,11 kr. eksklusiv moms, momsen ses at udgøre 252.28 kr.

Det følger af selskabets kontospecifikationer, at der den 5. december 2017 på konto 6040 Vedligehold af bil (gulplade) er bogført 1.009,11 kr. med teksten ”#Bilreparation”,og der på konto 64060 Købsmoms (indgående moms) er bogført 252,28 kr. med teksten ”#Bilreparation”. Bogføringen vedrører bilag 1345.

Der er i sagen fremlagt en faktura med fakturanummer 3090268, fakturaen er udstedt af [virksomhed8] ApS og til [virksomhed2] ApS. Fakturaen er dateret den 11. maj 2017, med forfaldsdato den 19. maj 2017. Der er på fakturaen anført at den vedrører en BMW med registreringsnummer [reg.nr.4]. Udgiften vedrører ”Rear lettering” og ”Lettering left” og udgør i alt 717,16 kr. eksklusiv moms, momsen ses at udgøre 179,29 kr.

Det følger af selskabets kontospecifikationer, at der den 11. maj 2017 på konto 6040 Vedligehold af bil (gulplade) er bogført 717,16 kr. med teksten ”#Bilreparation”, og der på konto 64060 Købsmoms (indgående moms) er bogført 179,29 kr. med teksten ”#Bilreparation”. Bogføringen vedrører bilag 387.

Det fremgår af hovedanpartshaverens personlige skatteoplysninger (R75), at han i perioden fra den 21. april 2016 til den 10. oktober 2019 var registreret som ”primær bruger, ej ejer” af en BMW 750 LI, årgang 2010, med registreringsnummer [reg.nr.3].

Selskabets repræsentant har forklaret følgende vedrørende udgifter til reservedele:

”(...)

Selskabet har i perioder været nødsaget til at leje Selskabets ejers bil, og det er i forbindelse med disse ture, at bilen har været nødsaget til at få skiftet reservedele.

(...)”

Nedsættelse af købsmoms - indkøb v. [virksomhed1] ApS

Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets bogføring konstateret, at selskabet har afholdt udgifter til leje af mandskab og leje af mandskabsvogn.

Der er i sagen fremlagt en faktura med fakturanummer 128, fakturaen er udstedt af [virksomhed1] ApS og til [virksomhed2] ApS. Fakturaen er dateret den 17. august 2017, med forfaldsdato den 21. august 2017. Der er på fakturaen anført, at udgiften vedrører ”Leje af mandskab 1 stk.” og ”Leje af mandskabsvogn 1. stk.” og udgiften ses at udgøre i alt 175.000 kr. eksklusiv moms, momsen ses at udgøre 43.750 kr.

Det følger af selskabets kontospecifikationer, at der den 17. august 2017 på konto 2010 Undervognmænd er bogført 175.000 kr. med teksten ”Kørsel”, og der på konto 64060 Købsmoms (indgående moms) er bogført 43.750 kr. med teksten ”Kørsel”. Bogføringen vedrører bilag 806.

Der er i sagen fremlagt en faktura med fakturanummer 140, fakturaen er udstedt af [virksomhed1] ApS og til [virksomhed2] ApS. Fakturaen er dateret den 13. oktober 2017, med forfaldsdato den 13. oktober 2017. Der er på fakturaen anført, at udgiften vedrører ”Leje af mandskab i september 1 stk.” og udgiften ses at udgøre i alt 100.000 kr. eksklusiv moms, momsen ses at udgøre 25.000 kr.

Det følger af selskabets kontospecifikationer, at der den 13. oktober 2017 på konto 2010 Undervognmænd er bogført 100.000 kr. med teksten ”Kørsel”, og der på konto 64060 Købsmoms (indgående moms) er bogført 25.000 kr. med teksten ”Kørsel”. Bogføringen vedrører bilag 1059.

Ved opslag på datacvr.virk.dk. fremgår det, at selskabet [virksomhed1] ApS, med CVR-nr. [...3], beskæftigede sig med at udføre byggeopgaver. Det fremgår endvidere, at selskabet blev registreret som under tvangsopløsning den 8. december 2021.

Klagerens repræsentant har i klagen anført følgende vedrørende leje af mandskab og leje af mandskabsvogn:

”(...)

Der er derimod tale om leje af lagermandskab til Selskabets lagerlokale. Selskabets ejer og [virksomhed1] ApS kom ved et tilfælde til at tale om Selskabets forretning, hvor Selskabets ejer udtrykte, at man manglede hænder. I samme periode havde der været mindre arbejde for [virksomhed1] ApS, hvorfor man aftalte at leje lagerarbejdere fra [virksomhed1] ApS, så sidstnævnte ikke behøvede at afskedige sine medarbejdere.

(...)

Mandskabslejen er foretaget i en periode, hvor der var behov for ekstra lagermedarbejdere. Det var aftalt mellem Selskabet og [virksomhed1] ApS, at man lejede mandskab herfra, idet [virksomhed1] ApS ikke havde nok arbejde til alle medarbejdere, hvorefter man kunne undgå at fyre disse.

Toiletvognen er lejet i forbindelse med renovering af personaletoilet.

(...)”

Ifølge hovedanpartshaverens personlige skatteoplysninger (R75) købte han ejendommen på [adresse1], [by1], den 1. august 2017. Der henvises til ovenfor under forholdet ”Fradrag for udgifter til VVS-arbejde [adresse1]”, hvor der er fremlagt to fakturaer, udstedt til hovedanpartshaveren og til dennes privatadresse, [adresse1], vedrørende vvs-arbejde. Selskabet, der har udført det pågældende vvs-arbejde, bekræfter, at arbejdet er udført på [adresse1].

Der henvises videre til ovenfor under forholdet ”Fradrag for udgifter til VVS-arbejde [adresse1]”, hvor det fremgår, at selskabet fra den 1. december 2017 lejede lokaler på adressen [adresse2], [by2]. Af den i sagen fremlagte lejekontrakt fremgår det, at selskabet først havde det lejede lokale til rådighed fra den 1. januar 2018.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har Skattestyrelsen, ved gennemgang af selskabets balance, kontospecifikationer og øvrige bilag, ikke kunnet konstatere, at selskabet har haft udgifter til leje af lokaler i indkomståret 2017.

Nedsættelse af købsmoms - konto 2000 Vareforbrug bilag 867

Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets bogføring konstateret, selskabet den 15. august 2017 har bogført en udgift på 90.220 kr. vedrørende bilag 867. Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabet bilagsmateriale ikke kunnet finde bilag 867.

Det følger af selskabets kontospecifikationer, at der den 31. august 2017 på konto 2010 Undervognmænd er bogført 90.220 kr. med teksten ”Kørsel”, og der på konto 64060 Købsmoms (indgående moms) er bogført 22.555 kr. med teksten ”Kørsel”. Bogføringen vedrører bilag 867.

Selskabets repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremlagt en faktura med fakturanummer #[...], udstedte af [virksomhed9] og udstedt til [virksomhed2] ApS. Fakturaen er udstedt den 31. august 2017 og lyder på 90.220 kr. eksklusiv moms – det samlede beløb inklusivmoms er opgjort til 112.775 kr., hvorved momsen udgør 22.555 kr.

Skattestyrelsen har i høringssvaret til klagen og det fremsendt bilag anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har gennemgået bogføring og bilagsmateriale og har fundet bilag vedrørende køb for kr. 90.220 + købsmoms kr. 22.555 fra [virksomhed9].

Bilaget er bogført den 31. august 2017 på konto 2010 Undervognmænd som bilag 867 (dog benævnt 417 på bilaget). Afregningsbilagsnr. er [...]-2017.

Af Afregningsbilaget fremgår endvidere salg til [virksomhed9]. Dette salg er bogført som bilag 133 på konto 1000 Salg af varer/ydelser m/moms og konto 1050 Salg af varer/ydelser u/moms.

Kopi af bogføring og afregningsbilag [...]-2017 og faktura [...]-2017 (133) vedlægges.

Skattestyrelsen indstiller, at selskabets

skattepligtige indkomst for indkomstår 2017 nedsættes med 90.220 kr.

købsmoms for juli kvartal 2017 ændres med 22.555 kr.

(...)”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 ændret selskabets momstilsvar.

Skattestyrelsen har foretaget ændringen med følgende begrundelse:

”(...)

2. Udgift afholdt for hovedanpartshaver og købsmoms heraf – VVS-arbejde på [adresse1]

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Bogførte bilag nr. 1074 og 1076 vedrører faktura 566 og 572 udstedt til [person1], [adresse1], [by1].

Fakturaerne vedrører VVS-arbejde udført af [virksomhed4] ApS, [adresse3], [by3].

På fakturaerne er anført som reference: [adresse1][by1].

Selskabets hovedanpartshaver [person1] er ejer af og bosiddende på denne adresse på fakturaernes udstedelsesdato 28.08.2017 og 03.10.2007.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at arbejdet er udført på ejendom tilhørende hovedanpartshaver [person1] beliggende på adressen [adresse1], [by1].

Selskabets udgifter bogført på konto 2030 Diverse nedsættes med 66.000 kr. i henhold til stats-skattelovens § 6.

Beløbet anses for værende maskeret udlodning til [person1] i henhold til Ligningslovens § 16A.

I henhold til konto 2030 Diverse har selskabet bogført indgående afgift (købsmoms) vedrørende disse to fakturaer fra [virksomhed4] ApS.

Udgifterne har ikke med selskabets aktivitet at gøre, men er derimod udgifter afholdt på hovedanpartshaver [person1]s ejendom [adresse1], [by1].

Selskabets angivne købsmoms nedsættes med 16.500 kr. i henhold til momslovens § 37, stk. 1 (modsætningsvis).

Beløbet anses for værende maskeret udlodning til [person1] i henhold til Ligningslovens § 16A.

Selskabets købsmoms nedsættes således for:

Januar kvartal	0 kr.
April kvartal	0 kr.
Juli kvartal	11.500 kr.
Oktober kvartal	5.000 kr.

Der henvises til Punkt 9 omkring korrektion af selskabets momsangivelser for perioderne januar kvartal 2017, april kvartal 2017, juli kvartal 2017 og oktober kvartal 2017.

3. Udgift afholdt for hovedanpartshaver og købsmoms heraf – indkøb af benzin

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I henhold til konto 6020 Brændstof (gulplade), bilag 1445, som er faktura 820426617 af 31.

december 2017 fra [virksomhed7], har selskabet i år 2017 indkøbt

Benzin for 24.277,24 kr. plus købsmoms 6.069,30 kr.

Hele beløbet på faktura 820426617 af 31. december 2017 er bogført på konto 6020 Brændstof

(gulplade) og der er ikke foretaget fraførelse fra kontoen i år 2017.

Der er i henhold til faktura 820426617 – tankkort [...56] - tanket benzin således:

01.12.17	Blyfri 95	69,42 liter
11.12.17	Miles 95	68,59 liter
20.12.17	Miles 95	70,59 liter

Underliggende faktura vedrørende tankkort [...56] er endvidere påhæftet fakturanr. 11477 fra [virksomhed10] A/S. Denne faktura vedrører Billeje december 2017 af MB Spr. 319 [reg.nr.1]. På denne underliggende faktura er der også indkøb af diesel.

Skattestyrelsen har ikke konstateret, at selskabet ejer / lejer en bil, der kører på benzin.

En tank på benzinbiler kan typisk ikke indeholde over 70 liter. Hovedaktionærs BMW 750 Li har en tankkapacitet på 82 l.

Øvrige tankninger opkrævet via denne faktura fra [virksomhed7] vedrører indkøb af diesel.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse indkøb i år 2017 vedrører tankning af hovedanpartshaver [person1]s private bil, BMW eller Renault.

Selskabets udgifter bogført på konto 6020 Brændstof (gulplade) nedsættes med 24.277 kr. i henhold til statsskattelovens § 6.

Beløbet anses for værende maskeret udlodning til [person1] i henhold til Ligningslovens § 16A.

I henhold til konto 6020 Brændstof (gulplade) har selskabet bogført indgående afgift (købsmoms)

vedrørende indkøb af benzin ved [virksomhed7].

Udgifterne har ikke med selskabets aktivitet at gøre. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse indkøb i år 2017 vedrører tankning af hovedanpartshaver [person1]s private biler, BMW / Renault.

Selskabets angivne købsmoms nedsættes med 6.069 kr. i henhold til momslovens § 37, stk. 1

(modsætningsvis).

Beløbet anses for værende maskeret udlodning til [person1] i henhold til Ligningslovens § 16A.

Selskabets købsmoms nedsættes således for:

Januar kvartal

1.682 kr. – [virksomhed7] faktura af 31.03.17 (- 0,00 kr. + 1.682,35)

Der foreligger faktura for juni 2017, men der er ikke en oversigt over indkøb af de enkelte varer (benzin, diesel osv.), hvilket medfører, at det ikke er muligt at henføre indkøb af benzin i april kvartal til dette kvartal.

Indkøb for april kvartal 2017 er derfor henført til juli kvartal.

Selskabets købsmoms nedsættes således for:

Juli kvartal

3.060 kr. – [virksomhed7] faktura af 31.03.17 (- 1.682,35 kr. + 4.743,09 kr.

Selskabets købsmoms nedsættes således for:

Oktober kvartal

1.326 kr. – [virksomhed7] faktura af 31.12.17 (- 4.743,09 kr. + 6.069 kr.)

Der henvises til Punkt 9 omkring korrektion af selskabets momsangivelser for perioderne januar kvartal 2017, april kvartal 2017, juli kvartal 2017 og oktober kvartal 2017.

4. Udgift afholdt for hovedanpartshaver og købsmoms heraf – Reservedele til BMW

(...)

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Fakturanr. 3098901 fra [virksomhed8] AS, aut. BMW forhandler, er bogført på konto 6040 Vedligehold af bil (gulplade) med i alt 1.009,11 kr. plus moms 252,28 kr. bogført på konto 64060Købs-moms. Bilag 1345.

Fakturanr. 3090268 fra [virksomhed8] AS, aut. BMW forhandler, er bogført på konto 6040 Vedligehold af bil (gulplade) med i alt 717,16 kr. plus moms 179,29 kr. bogført på konto 64060Købs-moms. På fakturaen er anført reg.nr. [reg.nr.4].

Udgifterne vedrører reservedele til BMW.

Selskabet ejer ikke en BMW.

Hovedanpartshaver [person1] ejer BMW, reg.nr. [reg.nr.4].

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne vedrører indkøb af reservedele til BMW ejet af [person1].

Selskabets udgifter bogført på konto Vedligeholdelse af bil (gulplade) 6040 nedsættes med 1.726 kr.

i henhold til statsskattelovens § 6.

Beløbet anses for værende maskeret udlodning til [person1] i henhold til Ligningslovens

§ 16A.

I henhold til konto 6040 Vedligehold af bil (gulplade) har selskabet bogført indgående afgift

(købsmoms) vedrørende indkøb af reservedele til en BMW.

Udgifterne har ikke med selskabets aktivitet at gøre. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse indkøb i år 2017 vedrører reservedele til BMW ejet af [person1].

Selskabets angivne købsmoms nedsættes med 431 kr. i henhold til momslovens § 37, stk. 1

(modsætningsvis).

Beløbet anses for værende maskeret udlodning til [person1] i henhold til Ligningslovens

§ 16A.

Selskabets købsmoms nedsættes således for:

April	179 kr.
Oktober kvartal	252 kr.

Der henvises til Punkt 9 omkring korrektion af selskabets momsangivelser for perioderne januar kvartal 2017, april kvartal 2017, juli kvartal 2017 og oktober kvartal 2017.

5. Udgift afholdt for hovedanpartshaver og købsmoms heraf – Indkøb ved [virksomhed1] ApS

(...)

5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

[virksomhed1] ApS har udstedt to stk. fakturaer til [virksomhed2] ApS i år 2017.

Fakturanr. 128 vedrører Leje af mandskab og Leje af mandskabsvogn.

Fakturanr. 140 vedrører Leje af mandskab i september.

Begge fakturaer er bogført på konto 2010 Undervognmænd med 175.000 kr. og med 100.000 kr.

Begge fakturaer er bogført på konto 64060 Købsmoms med 43.750 kr. og med 25.000 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse fakturaer ikke har med selskabets drift at gøre. [virksomhed1] ApS anfører på deres hjemmeside (24.04.2021), at

[virksomhed1] blev stiftet i 2013, og har i dag arbejdet på mange forskellige opgaver rundt omkring i landet.

[virksomhed1] leverer total entreprise i forskellige byggeprojekter. [virksomhed1] påtager sig alle bygge opgaver, alt fra at bygge et nyt hus, til renovering eller tilbygning af et ændre hus.

Intet arbejde er for stort eller småt til os

Selskabet er således et byggefirma.

Normalt vil man endvidere ikke leje en mandskabsvogn (se faktura 128) til et transportfirma.

Disse udgifter er endvidere så omfattende, at hvis udgiften var vedrørende selskabets lejede ejendom, så skulle udgiften aktiveres og afskrives.

Selskabets hovedanpartshaver [person1] har pr. 1. august 2017 overtaget ejendommen [adresse1], [by1] (villa/beboelsesejendom). Hen over efterår 2017 er denne ejendom blevet istandsat af [person1].

Der kan bl.a. henvises til fakturanr. 556 fra [virksomhed4] af 26. august 2017 – se Punkt 2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fakturanr. 128 og 140 fra [virksomhed1] ApS har forbindelse med disse ombygninger.

Selskabets udgifter bogført på konto 2010 Undervognmænd nedsættes med 175.000 kr. og 100.000 kr. i henhold til statsskattelovens § 6.

Beløbet anses for værende maskeret udlodning til [person1] i henhold til Ligningslovens § 16A.

I henhold til konto 2010 Undervognmænd har selskabet bogført indgående afgift (købsmoms) vedrørende indkøb ved [virksomhed1] ApS.

Udgifterne har ikke med selskabets aktivitet at gøre. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse indkøb i år 2017 kan have vedrørt istandsættelse af ejendommen [adresse1], [by1]

(villa/beboelsesejendom) ejet af [person1].

Selskabets angivne købsmoms nedsættes med 68.750 kr. i henhold til momslovens § 37, stk. 1

(modsætningsvis).

Beløbet anses for værende maskeret udlodning til [person1] i henhold til Ligningslovens

§ 16A.

Selskabets købsmoms nedsættes således for:

Juli kvartal	43.750 kr.
Oktober kvartal	25.000 kr.

Der henvises til Punkt 9 omkring korrektion af selskabets momsangivelser for perioderne januar kvartal 2017, april kvartal 2017, juli kvartal 2017 og oktober kvartal 2017.

6. Udgift afholdt i henhold til konto 2000 Vareforbrug

(...)

6.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Konto 2000 Vareforbrug vedrører hovedsageligt selskabets afregningsbilag til underleverandører.

Selskabet har den 31.08.2017 bogført kr. 90.220 – bilag 867. Der er bogført købsmoms.

Afregningsbilag 1004-08-2017 af 31. august 2017 er fundet i bilagsmaterialet. Bilag 867 er således enten afregningsbilag nr. 1, 2 eller 3 for august eller en ekstern udstedt faktura, som det er tilfældet med bilag 806 (køb ved [virksomhed1] ApS – se Punkt 5). Der er dog ingen bogføring vedrørende selskabets salg af leje bil, diesel, forsikring osv., som der normalt er ved selskabets afregningsbilag, så bilag 867 er formentlig en ekstern udstedt faktura.

Bilag 867 er ikke fundet i selskabets bilagsmateriale.

Der er således ikke forelagt indkøbsdokumentation for denne udgift på 90.220 kr.

Statsskattelovens § 6, stk. 1, bestemmer blandt andet, at

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger;

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at for at kunne opnå fradragsret for en udgift, skal udgiften kunne dokumenteres. Der kan henvises til Den juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.1.1, hvor det bl.a. er anført, at

Der er efter bogføringsloven ikke krav om eksterne bilag, medmindre virksomheden naturligt modtager et sådant i forbindelse med en transaktion, men i tilfælde, hvor virksomheden ikke modtager en købsfaktura, vil dokumentationen bestå af den afregningsmeddelelse, som den bogføringspligtige selv udsteder.

Skatteyderen skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at evt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt, ...

Understregning foretaget af Skattestyrelsen

Bogføringslovens § 9, stk. 1 bestemmer da også, at

Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Bogføringsvejledningen, juni 1999, anfører i afsnit 6.1 Bilag:

Et bilag er efter § 5 enhver nødvendig dokumentation for transaktioner og hændelser, der registreres i bogføringen, ...

Bilagene skal fungere som dokumentation for såvel de forretningsmæssige og økonomiske hændelser som for de hertil svarende regnskabsmæssige registreringer, som hændelserne giver anledning til. Dermed skal de være med til at sikre, at regnskaber aflægges på et reelt økonomisk grundlag.

Der skal således foreligge et bilag, som kan identificere kontrolsporet i bogføringen.

Bogføringslovens § 4, stk. 2 bestemmer, at

Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed.

Bogføringsvejledningen, juni 1999, anfører i afsnit 4.6.2 omkring kontrolsporet:

Kontrolsporet oplyser om grundlaget for korrekt registrering af transaktioner og andre økonomiske hændelser, der er indtruffet.

Kontrolsporet omhandler således de enkelte registreringers rigtighed, deres verifikation og bevis. Dvs. at kontrolsporet indeholder oplysninger, der muliggør, at dokumentationen for rigtigheden af disse kan, findes og er til stede. Kontrolsporet er en fokusering på den enkelte registrering og dens grundlag i form af den dokumentation, der beviser rigtigheden af en foretagen transaktion eller indtruffen hændelse.

Kontrolsporet sammenkæder registreringen med dens dokumentation og omvendt, dvs. en sammenkædning nedad og i dybden.

En del af kontrolsporet er således det enkelte bilag, som skal hænge sammen med bogføringen på konto 2000 Vareforbrug.

Skattestyrelsen har konstateret, at kontering af 90.220 kr. på konto 2000 Vareforbrug ikke hænger sammen med underliggende bilag, som kan bekræfte købet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der skal foreligge et bilag til dokumentation for selskabets køb.

Selskabet er som erhvervsdrivende omfattet af bogføringsloven og Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har opfyldt kravene i disse bestemmelser, idet der ikke foreligger en bogføring, som opfylder bogføringslovens krav.

Selskabets udgift bogført på konto 2000 Undervognmænd nedsættes med 90.220 kr. i henhold til statsskattelovens § 6.

I henhold til konto 2010 Undervognmænd har selskabet bogført indgående afgift (købsmoms) vedrørende indkøb ved ukendt.

Udgiften er ikke dokumenteret via bilag. Se ovenstående om krav til dokumentation. Herudover bestemmer Bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 om merværdiafgiftsloven § 82, at

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.

Selskabets angivne købsmoms nedsættes med 22.555 kr. i henhold til momslovens § 37, stk. 1

(modsætningsvis).

Selskabets købsmoms nedsættes således for:

Juli kvartal

22.555 kr.

Der henvises til Punkt 9 omkring korrektion af selskabets momsangivelser for perioderne januar kvartal 2017, april kvartal 2017, juli kvartal 2017 og oktober kvartal 2017.

(...)

9. Frist for ændring af selskabets moms for år 2017

(...)

9.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I henhold til skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1, kan der ikke udsendes varsel om ændring af af-giftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Da selskabet har været registreret med kvartalsafregning, betyder det, at der ikke kan foretages ændringer til:

• 1. kvartal 2017 senere end den 1. juni 2020

• 2. kvartal 2017 senere end den 1. september 2020

• 3. kvartal 2017 senere end den 1. december 2020

• 4. kvartal 2017 senere end den 1. marts 2021

Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 bestemmer dog, at et afgiftstilsvar kan ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogens på denne vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstil-svaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fremgår det af skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, at en ændring af afgiftstilsvaret kun kan foretages efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets bilagsmaterialer og konstateret, at der er bogført købs-moms vedrørende bilag, som ikke vedrører selskabet.

Skattestyrelsen har ikke tidligere haft kendskab til, at selskabet har angivet 16.500 kr. vedrørende indkøb af arbejder udført på adressen [adresse1], [by1] – indkøb ved [virksomhed4].

Skattestyrelsen har ikke tidligere haft kendskab til, at selskabet har angivet 6.069 kr. vedrørende indkøb af benzin, selvom selskabet ikke ejer en benzindreven bil.

Skattestyrelsen har ikke tidligere haft kendskab til, at selskabet har angivet 431 kr. vedrørende indkøb af reservedele til en BMW, selvom selskabet ikke ejer en BMW.

Skattestyrelsen har ikke tidligere haft kendskab til, at selskabet har angivet 68.750 kr. vedrørende Leje af mandskab og Leje af mandskabsvogn, udgifter der anses at vedrøre hovedanpartshavers ejendom [adresse1], [by1].

Skattestyrelsen har ikke tidligere haft kendskab til, at selskabet har angivet 24.448 kr. vedrørende bilag 867, som ikke er fundet i selskabets bilagsmateriale.

Selskabets moms for 2017 ændres derefter i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 med i alt 114.304 kr. fordelt på de enkelte angivelsesperioder således:

Januar kvartal	1.682 kr.
April kvartal	179 kr.
Juli kvartal	80.865 kr.
Oktober kvartal	31.578 kr.

Skattestyrelsen har indkaldt materiale fra selskabet til brug for behandling af selskabets opgørelse af moms.

Der var frist til indsendelse af materialet til den 10. november 2020.

Regnskab og bogføring modtages den 23. november 2020.

Bilagsmaterialet er modtaget den 5. januar 2021.

Af SKM2012.168.ØLR kan det udledes, at reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Ligningslovens § 32, stk. 2 er en analog på § 27, stk. 2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fristen for at varsle en korrekt afgørelse først skal regnes fra den 5. januar 2021, hvor Skattestyrelsen modtog udbedt bilagsmateriale for år 2017.

Skattestyrelsen sender derfor forslag i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, og anser 6-måneders kravet i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 for at være opfyldt, idet der sendes forslag dags dato.

(...)”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til klagen:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skattestyrelsen har den 5. juli 2021 ændret selskabets indkomst og momstilsvar således:

Fejlopgjort skattepligtig indkomst	Kr.	135.182
Fradrag foretaget vedrørende faktura, som ikke vedrører selskabet	Kr.	66.000
Indkøb af benzin, selvom selskabet ikke ejer/lejer en benzindreven bil	Kr.	24.276
Indkøb af reservedele til en BMW, selvom selskabet ikke ejer en BMW	Kr.	1.726
Fradrag foretaget vedrørende to fakturaer, som ikke vedrører selskabet	Kr.	275.000
Fradrag foretaget vedrørende faktura, som ikke foreligger i bilagsmaterialet	Kr.	90.220

Yderligere lønudgift	Kr. -105.000
Skattemæssig forhøjelse	Kr. 487.404

Skattestyrelsen har endvidere forhøjet selskabets momstilsvar for 2017 med

Kr. 114.304

Kr. 367.500

Skattestyrelsen har endvidere skønnet maskeret udlodning til hovedanpartshaver

Det bemærkes, at der i ankebrev af 5. oktober 2021 er anført, at ændringen skulle udgøre 897.980 kr. Det er ikke ændringsbeløbet, men selskabets nye skattepligtige indkomst, der udgør dette beløb.

Opsummering af nedenstående gennemgang (talmæssig):

Korrigeret Skattepligtig indkomst indstilles nedsat med	Kr. 90.220
Korrigeret Købsmoms for 170930 (3. kvartal) indstilles nedsat med	Kr. 22.555

I ankebrev af 5. oktober 2021 er anført, at ”der er tale om et yderst skærpet forslag”. Skattestyrelsen er ikke klar over, hvad der menes hermed, da forslag af 30. april 2021 og afgørelse af 5. juli 2021 er beløbsmæssig og begrundelsesmæssig ens (da der ikke blev modtaget bemærkninger til forslag af 30. april 2021).

(...)

Ankebrev af 5. oktober 2021, punkt 4.2: Udgift afholdt for hovedanpartshaver og købsmoms heraf – VVS-arbejde på [adresse1]

Det er anført i ankebrev af 5. oktober 2021, at VVS-arbejdet er foretaget på Selskabets tidligere adresse, [adresse2], [by2]. Her skulle selskabet have aftalt med udlejer, at selskabet selv skulle stå for renovering af personaletoilet og -bad.

Det er anført, at lejemålet er overtaget den 15. november 2017.

Fakturaerne fra [virksomhed4] ApS er udstedt den 26. august 2017 og 3. oktober 2017, og det må derfor formodes, at arbejdet er udført noget før disse fakturaer er udstedt.

På fakturaerne er anført som reference: [adresse1] [by1].

Det anføres endvidere i ankebrev af 5. oktober 2021, at

”arbejdet blev udført af [virksomhed4], som Selskabets ejer tidligere havde entreret med, hvorfor ejerens detaljer uheldigvis var blevet gemt i [virksomhed4]s debitorkartotek.”

Skattestyrelsen skal hertil anføre, at det således skulle være [virksomhed2] ApS, der havde entreret med [virksomhed4]. Derfor synes det underligt, at det er hovedanpartshavers adresse, der fremgår af fakturaerne, både som faktureringsadresse og som adresse, hvor arbejdet er udført.

Samtidig har hovedanpartshaveren først købt adressen [adresse1] pr. 1. august 2017, altså samme måned, hvor første faktura er udstedt.

Skattestyrelsen har kontaktet udlejer af [adresse2]. Der er modtaget en lejekontrakt, som ikke er færdigudfyldt og heller ikke underskrevet af hverken lejer eller udlejer. Det er dog i denne ikke-fuldførte lejekontrakt anført, at lejeprisen er 2.500 pr. mdr., og at det udlejede er beliggende på 1. sal, jf. adresse anført på lejekontrakten:

[virksomhed2] ApS

[person1]

[adresse2], 1. sal

[by2]

Tlf.: [...]

Det lejede skulle bestå af kontorlokale, jf. lejekontraktens § 1 og skal ifølge § 3 benyttes til kontor/lager, jf.

Det lejede skal anvendes til drift af kontor/lager og dermed beslægtet virksomhed og må ikke uden udlejers skriftlige samtykke anvendes til andet formål.

Der er endvidere fra udlejers side indsendt kontospecifikation vedrørende udlejen til [virksomhed2] ApS. Ifølge denne betales der den 1. januar 2018 i alt 5.000 kr. og herefter løbende 2.500 kr. pr. mdr.

Ved gennemgang af selskabets udgifter (balance, kontospecifikationer, bilag) er der ikke fundet udgifter til lokaler i år 2017. Der er endvidere ikke anført et huslejedepositum i selskabets aktiver for år 2017.

Bemærk endvidere, jf. ankebrev af 5. oktober 2021, at lejekontrakt vedrørende [adresse2], 1. sal, først er oplyst værende fra 15. november 2017, samtidig med, at udlejer først har registreret indtægter fra den 1. januar 2018 vedrørende udlejen. I lejekontrakten er 01.01.2018 da også anført.

Ifølge dette synes det ikke muligt, at selskabet skulle have haft adgang til adressen allerede i august 2017, hvor faktura 556 fra [virksomhed4] ApS er udstedt.

Skattestyrelsen har anmodet [virksomhed4] ApS (i dag [virksomhed11] ApS) om nærmere oplysninger vedrørende fakturaerne 556 og 572. [virksomhed11] har telefonisk oplyst, at det fremgår af fakturaerne, hvor arbejdet er udført og hvilket arbejde, der er udført. Der har været reklamationer over arbejdet, og [virksomhed12] har været inde over denne reklamation.

På faktura 556 fra [virksomhed4] ApS er anført, at arbejdet bl.a. har vedrørt:

”Gennemføring af hovedinstallation fra huset til garagen”

Ifølge lejekontrakten har selskabet ikke lejet en garage på adressen [adresse2] og det lejede skulle være beliggende på 1. sal, hvorfor en garage ikke synes at kunne indgå i det lejede.

Skattestyrelsen har efterfølgende modtaget skriftlig bekræftelse fra [virksomhed11] ApS omkring arbejde udført i henhold til faktura 556 og 572. [virksomhed11] anfører i mail af 27. oktober 2021, at

Vi kan bekræfte at arbejdet er udført på adressen

Som står på fakturaen. Vi vedhæfter også kontoudtog hvor du kan se betalingerne.

Der er ikke andre faktura på denne opgave.

Da det er nogle år siden kan vi ikke huske flere detaljer omkring opgavens omfang og hvilke Andre virksomheder som var med på opgaven.

[virksomhed11] har endvidere indsendt ”Arbejdsseddel” vedrørende arbejdet.

På denne er anført både skatteyders adresse under kundeadresse og under arbejdssted.

På arbejdssedlen er også

Kundens opgavebeskrivelse:

Total renovering af etplans villa.

Nyt central varme af gulvvarme

Ny brugsvand installation

Ny afløbs installation

Skatteyder har således oplyst til [virksomhed11], at skatteyder skal have foretaget en ”total renovering” af ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

Skattestyrelsen fastholder derfor at arbejde udført af [virksomhed4] ApS ikke vedrører [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen indstiller ændringerne til stadfæstelse.

Ankebrev af 5. oktober 2021, punkt 4.3: Udgift afholdt for hovedanpartshaver og købsmoms heraf – indkøb af benzin

Indledningsvis skal anføres, at benzinindkøbet ikke kun kan relateres til december måned, hvilket da også fremgår af bilag vedlagt afgørelse af 5. juni 2021. Indkøb er fordelt over hele året, hvilket kan ses ud af kontoudtog fra [virksomhed7]. Der er ændret skattemæssigt for i alt kr. 24.276 og købs-moms kr. 6.069.

Det anføres i ankebrev af 5. oktober 2021, at selskabet har indlejet biler, hvilket er korrekt. Bilerne er videreudlejet til underleverandører. Varevogne er typisk dieseldrevne, hvilket da også kan ses af de øvrige kontokort selskabet har ved [virksomhed7], hvor der kun er indkøbt diesel (det er kun på kort [...56], der indkøbes benzin). Der er ikke forelagt Skatteankestyrelsen eller Skattestyrelsen dokumentation for, at nogen indlejet bil skulle være benzindrevet.

Det anføres, at fakturaen fra [virksomhed10] A/S dokumenterer, at selskabet indlejer biler. Det er en Mercedes Benz Sprinter, [reg.nr.1], der er indlejet på den faktura, som Skattestyrelsen havde vedlagt afgørelse af 5. juli 2021.

Denne bil er dieseldrevet

MOTOR

3 l (2987 ccm), 6 cyl., diesel

Det anføres endvidere:

”I nogle tilfælde har det dog også været nødvendigt at leje Selskabets ejers bil, der er benzindrevet, hvorfor denne udgift er blevet afholdt af Selskabet mod at Selskabets ejer ikke modtog kørepenge.”

Her anføres det i ankebrev af 5. oktober 2021, at benzinindkøbet rent faktisk vedrører bil ejet af hovedanpartshaver. Kørslen, som ifølge skatteyder er erhvervsmæssig kørsel, er således betalt via påfyldning af benzin på bilen (svarende til kontant betaling).

Den juridiske Vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.2 Godtgørelse for erhvervsmæssig befordring, beskriver reglerne for, hvornår og til hvem der kan ydes godtgørelse skattefrit ved erhvervsmæssig befordring.

Bestemmelsen indebærer, at lønmodtagere som udgangspunkt hverken kan fratrække faktiske, erhvervsmæssige befordringsudgifter, eller fratrække udgifterne efter satserne for erhvervsmæssig befordring, se LL § 9 B. Lønmodtagere kan efter LL § 9, stk. 1 alene foretage fradrag for erhvervsmæssige befordringsudgifter efter reglerne i LL § 9 C (befordringsfradragsreglen).

Normal fremgangmåde omkring erhvervsmæssig kørsel for en arbejdsgiver er, at arbejdstager fører en kørebog, og at denne tjekkes løbende af arbejdsgiver, som herefter kan udbetale kørepenge (skattefri).

Ifølge ankebrev af 5. oktober 2021 er der ikke ført en kørebog (kan udledes af ankebrevets tekst omkring ”... mod at Selskabets ejer ikke modtog kørepenge”).

Det er en forudsætning for at udbetale befordringsgodtgørelser skattefrit (som er sket i dette tilfælde med benzinpåfyldning), at ligningslovens betingelser herfor er opfyldt, at godtgørelsen bliver udbetalt for det faktiske antal kilometer, som lønmodtageren har kørt, og at kørslen foregår i egen bil.

Godtgørelsen (benzinpåfyldning) er ikke sket ud fra det faktisk antal kørte kilometer, og der er ikke ført kørebog. Indkøb af benzin for kr. 30.345 vil medføre en kørsel op imod 30000 km.

Udbetaler arbejdsgiveren ikke skattefri befordringsgodtgørelse efter LL § 9 B med Skatterådets godtgørelsessatser, kan lønmodtageren kun fratrække sine erhvervsmæssige befordringsudgifter efter reglerne i LL § 9 C, dvs. et fradrag, der er opgjort som fradraget for befordring mellem bopæl og arbejdssted.

I SKM2015.73ØLR fandt Landsretten, at der som følge af interessefællesskab mellem skatteyder og selskab stilles skærpede krav til dokumentation for, at betingelserne for udbetaling af skattefrie godtgørelser var opfyldt.

I SKM2020.538BR udtalte Retten indledningsvist, at der som følge af interessefællesskabet mellem skatteyderen og det udbetalende selskab stilles skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelsen skattefrit var opfyldt.

Retten fandt ikke, at skatteyderen havde løftet denne bevisbyrde med de fremlagte kalendere, idet de ikke opfyldte de krav, der stilles i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordrings-godtgørelse, og det udbetalende selskab havde derefter ikke haft mulighed for at udøve kontrol.

I denne sag er der ikke fremlagt dokumentation for kørslen (der foreligger ikke kørebog, jf. ovenstående).

Skattestyrelsen indstiller ændringerne til stadfæstelse.

Da der ikke foreligger dokumentation for den foretagne kørsel eller dokumentation for, at en evt. kørsel er sket i erhvervsmæssig regi for [virksomhed2] ApS, kan Skattestyrelsen heller ikke godkende fradrag i henhold til ligningslovens § 9C (befordringsfradragsreglen).

Ankebrev af 5. oktober 2021, punkt 4.4: Udgift afholdt for hovedanpartshaver og købsmoms heraf – Reservedele til BMW

I ankebrev af 5. oktober 2021 anføres det, at

”Selskabet har i perioder været nødsaget til at leje Selskabets ejers bil, og det er i forbindelse med disse ture, at bilen har været nødsaget til af få udskriftet reservedele.”

Her anføres det i ankebrev af 5. oktober 2021, at reservedelene rent faktisk vedrører bil ejet af hovedanpartshaver.

Der henvises til ovenstående omkring kørselsgodtgørelse i punkt 4.3.

En udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse vil altid omfatte reparationer på den benyttede bil ejet af arbejdstager, og der vil derfor ikke kunne betales yderligere til reparationer på en sådan benyttet bil. I denne situation, hvor reglerne om skattefri kørselsgodtgørelse ikke er benyttet, kan der heller ikke foretages en for skatteyder skattefri reparation af bilen.

Betaling af reparation af en hovedaktionærs bil vil være at anse for værende maskeret udlodning.

Skattestyrelsen indstiller ændringerne til stadfæstelse.

Ankebrev af 5. oktober 2021, punkt 4.5: Udgift afholdt for hovedanpartshaver og købsmoms heraf – Indkøb ved [virksomhed1] ApS

I ankebrev af 5. oktober 2021 anføres det, at

”det er tydeligt på fakturaerne fra [virksomhed1] ApS, at der ikke er udført arbejde på Selskabets ejers adresse, da der ellers forudsætningsvist ville være angivet en adresse for stedet for arbejdets udførelse. Dette er ikke tilfældet”.

”Der er derimod tale om leje af lagermandskab til selskabets lagerlokale.”

Det er korrekt, at der ikke er anført arbejdsadresse på fakturaerne fra [virksomhed1] ApS. Dette var der f.eks. på fakturaerne fra [virksomhed4] ApS (hvilket dog af selskabet blev bestridt skulle være den korrekte adresse).

Arbejdet er ifølge fakturaerne udført i juli / august (jf. at faktura er udstedt i august) og september (anført på fakturaen).

Ifølge selskabet skulle fakturaerne vedrører lagerarbejde. Selskabet må således pludselig have haft brug for 3 – 4 lagermedarbejdere ekstra til lageret.

Ved gennemgang af selskabets udgifter (balance, kontospecifikationer, bilag) er der dog ikke fundet udgifter til lokaler i år 2017. Der er endvidere ikke anført en huslejedepositum i selskabets aktiver for år 2017.

Bemærk endvidere, at lejekontrakt vedrørende [adresse2], 1. sal, først er oplyst værende fra 15. november 2017, samtidig med, at udlejer først har registreret indtægter fra den 1. januar 2018 vedrørende udlejen. Der henvises endvidere i det hele til gennemgangen under ovenstående i punkt 4.2 omkring [virksomhed4] og arbejde udført på adressen [adresse1] (ifølge fakturaerne). Her fremgår bl.a. af arbejdsseddel indsendt af [virksomhed11] ApS:

Kundens opgavebeskrivelse:

Total renovering af etplans villa

Skattestyrelsen har kontaktet [virksomhed1] ApS for nærmere oplysninger omkring disse to fakturaer, men har endnu ikke modtaget svar herpå. Når dette modtages, vil denne blive eftersendt.

Vedrørende leje af mandskabsvogn er anført, at

”..., da man i forbindelse med renovering af Selskabets medarbejdertoilet blev nødt til opsætte midlertidige faciliteter, ...”.

I henhold til ovenstående omkring punkt 4.2 er fastslået at arbejde omkring toilet/bad ikke skulle være foretaget på selskabets adresse, men på hovedanpartshaver nyerhvervede adresse [adresse1].

Her anføres det således, at mandskabsvognen blev benyttet i forbindelse med renovering af dette toilet/bad.

Mandskabsvognen er endvidere udfaktureret af [virksomhed1] ApS i august 2017, minimum tre mdr. før selskabet har fået overdraget lejemålet [adresse2], 1. sal.

I august 2017 havde selskabet adresse på [adresse4], [by1].

Skattestyrelsen indstiller ændringerne til stadfæstelse.

Ankebrev af 5. oktober 2021, punkt 4.6 og 4.9.5: Udgift afholdt i henhold til konto 2000 Varefor-brug

Skattestyrelsen har gennemgået bogføring og bilagsmateriale og har fundet bilag vedrørende køb for kr. 90.220 + købsmoms kr. 22.555 fra [virksomhed9].

Bilaget er bogført den 31. august 2017 på konto 2010 Undervognmænd som bilag 867 (dog benævnt 417 på bilaget). Afregningsbilagsnr. er [...]-2017.

Af Afregningsbilaget fremgår endvidere salg til [virksomhed9]. Dette salg er bogført som bilag 133 på konto 1000 Salg af varer/ydelser m/moms og konto 1050 Salg af varer/ydelser u/moms.

Kopi af bogføring og afregningsbilag [...]-2017 og faktura [...]-2017 (133) vedlægges.

Skattestyrelsen indstiller, at selskabets

skattepligtige indkomst for indkomstår 2017 nedsættes med	90.220 kr.
købsmoms for juli kvartal 2017 ændres med	22.555 kr.

(...)

Ankebrev af 5. oktober 2021, punkt 4.9 (4.9.1 – 4.9.5): Ændring af selskabets moms for år 2017

I ankebrev af 5. oktober 2021 henvises der i sin helhed til punkt 4.1 – 4.8.

Skattestyrelsen skal også henvise til gennemgangen af de enkelte forhold i punkt 4.1 – 4.8.

Omkring manglende dokumentation for udgift godkendes det, at der foreligger dokumentation for købsmoms 22.555 kr. (se gennemgang under punkt 4.6).

Skattestyrelsen indstiller øvrige ændringer til stadfæstelse.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling, og subsidiært, at forhøjelsen skal nedsættes mest muligt alt efter Landsskatterettens skøn.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført følgende:

”(...)

[virksomhed2] ApS – Klage over Skattestyrelsens afgørelse af 5. juli 2021, sags-id 330735283

I det der henvises til Skattestyrelsens afgørelse af 5. juli 2021 (bilag 1), skal jeg på vegne af [virksomhed2] ApS (herefter "Selskabet") klage over Skattestyrelsens afgørelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om et yderst skærpet forslag og Skatteyder bestrider Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed, og Skatteyder nedlægger følgende:

PÅSTANDE

Principalt:	Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2017, hvorefter [virksomhed2] ApS' skattepligtige indkomst forhøjes med kr. 897.980, moms med kr. 114.304 og maskeret udlodning med kr. 367.500 hjemvises til fornyet behandling.
Subsidiært:	Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2017 nedsættes mest muligt alt efter Landsskatterettens skøn.

1. Sagsfremstilling

Selskabet er stiftet og ejet af [person1] ("[person1]"), der siden selskabets stiftelse har drevet forretning indenfor transport- og logistikbranchen. Den primære drift har bestået i, som underleverandør til [virksomhed13], at sørge for transport, der er sket gennem uafhængige tredjemand.

For en mindre del af opgaverne, hvor det ikke har været muligt at finde en underleverandør til opgaven, har Selskabet taget opgaven selv ved leje af bil eller ved brug af [person1]s private bil.

Skattestyrelsen sendte sin materialeindkaldelse, som denne sag udspringer fra, den 7. oktober 2020 (bilag 2). Henvendelsen blev besvaret og Skattestyrelsen modtog regnskabs- og bogføringsmateriale den 23. november 2020. Skattestyrelsen efterspurgte herefter underliggende dokumentation, som blev fremsendt 5. januar 2021.

Der fremsendes endelig afgørelse den 5. juli 2021, dvs. knap 7,5 måned efter modtagelse af materialet.

2. Retsgrundlag

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a-f, har følgende ordlyd:

”Som skattepligtig indkomst 1 betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter,4 hvad enten de hidrører her fra landet5 eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6b.), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d) af tiender;

e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

f) af lotterispil, samt andet spil og væddemål.”

Forvaltningslovens § 24, stk. 1, har følgende ordlyd:

”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.”

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 har følgende ordlyd:

”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 har følgende ordlyd:

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen for- længes, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., omhandler skatteforvaltningens reaktionsfrist, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt (skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 1-8). Således er det en yderligere betingelse for ekstraordinær ansættelse, at reaktionsfristen er overholdt. 6-måneders fristen regnes fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen, har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dette tidspunkt kaldes kundskabstidspunktet.

Af Højesterets dom, offentliggjort i UfR 2018.360 H, udtalte Højesteret:

”Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.”

Der henvises derudover til SKM2020.561VLR, hvor Landsretten ikke fandt, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at SKAT ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der var grundlag for at genansætte B's indkomst for 2011-2015 tidligere end 6 måneder forud for, at agterskrivelsen den 7. november 2017 blev sendt.

Landsretten lagde til grund, at SKAT allerede forud for den 11. eller 12. september 2017, hvor SKAT konstaterede, at de registrerede anskaffelsessummer var for høje, var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der var et grundlag for genansættelse. Landsretten bemærkede, at det ved bedømmelsen af, om SKAT havde overholdt varslingsfristen på 6 måneder, ikke kunne tillægges betydning, hvornår SKAT eventuelt havde pligt til at foretage ligning af de indberettede oplysninger.

Der kan derudover henvises til SKM 2012 390 BR, hvor byretten også fandt, at reaktionsfristen var overskredet, idet SKAT havde haft tilstrækkelige oplysninger i det fremsendte regnskab til at foretage ansættelserne.

3. Bevisbyrde

Det bemærkes, at skatteydere som udgangspunkt har bevisbyrden i skattesager. Dette er fastslået af Højesteret i SKM2004.162HR, hvor Højesteret udtaler sig om rækkevidden og omfanget af bevisbyrdereglerne. Dommen omhandler befordringsfradrag og derfor inden for et andet område af skatteretten. Alligevel er dommen yderst relevant, da Højesteret for første gang udtaler sig generelt om bevisbyrden i skattesager. Det har betydning for den måde skattemyndighederne skal afgøre sagerne.

I sagen havde skatteyderen ved opgørelsen af sit befordringsfradrag lagt til grund at have daglig kørsel mellem hjemmet i Vestjylland og arbejdsstederne i [by4] og Vestsjælland, i alt 698 km, og i en senere periode daglig kørsel mellem hjemmet på [ø1] og de samme arbejdssteder, i alt 409 km.

Hertil bemærkede Højesteret, at ikke alene skatteyderens selvangivne fradrag mellem den angivne bopæl i Vestjylland og arbejdsstederne i [by4] og Vestsjælland, men også den selvangivne befordring mellem den angivne senere bopæl på [ø1] og de samme arbejdssteder klart oversteg det sædvanlige, og at det måtte påhvile skatteyderen at dokumentere, eller i hvert fald sandsynliggøre, at den selvangivne befordring faktisk havde fundet sted. Denne bevisbyrde var ikke løftet alene med de lejekontrakter og erklæringer fra arbejdsgiverne, som skatteyderen havde fremlagt. Trods skattemyndighedernes opfordring var det heller ikke sandsynliggjort, at han havde kørt mellem arbejdsstederne i [by4] og Vestsjælland i det selvangivne omfang.

I henhold til Højesterets praksis er det derfor tilstrækkeligt, at skatteydere kan sandsynliggøre, at den fradragsberettigede foranstaltning har fundet sted. Dette princip har Østre Landsret ligeledes lagt til grund i SKM2009.325Ø.

Til yderligere illustration kan der henvises til SKM2014.616.BR, der bl.a. drejede sig om, hvorvidt to nærmere specificerede beløb blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. Efter en konkret bevisvurdering fandt retten ikke, at beløbene blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med en skattepligtig avance, hvorfor skatteyderens indkomst og momstilsvar følgelig blev nedsat. Retten udtalte i den forbindelse:

”Retten finder derfor ikke, at det alene på grundlag af disse oplysninger kan lægges til grund, at de omtvistede beløb blev anvendt til køb af træpiller og værktøj, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. Uanset den atypiske karakter af pengetransaktionerne mellem T og S, finder retten herefter ikke, at der er fornødent grundlag for at lægge til grund, at de to beløb blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge.” [min understregning]

Der kan ligeledes henvises til Landsskatterettens kendelse af 7. januar 2014 (j.nr. 13-0095164). Landsskatteretten fandt ikke, at bevisbyrden var løftet fra SKATs side. I den pågældende sag forelå der en anmeldelse om sort arbejde, og SKAT havde ved en stikprøvekontrol i en uge observeret, at skatteyderen befandt sig på privatadresser på tidspunkter, der var i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder. Dette var imidlertid ikke tilstrækkelig til at gennemføre en skønsmæssig indkomstforhøjelse ifølge Landsskatteretten, der bl.a. anførte følgende:

"Der foreligger en anmeldelse om sort arbejde vedrørende klageren i februar 2012. SKAT har ved en stikprøvekontrol observeret, at klageren har befundet sig på privatadresser på tidspunkter, der er i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder. Ud fra en opgørelse af klagerens selvangivne indtægter og afholdte udgifter kan det desuden fastslås, at klageren har haft 56.986 kr. i 2010, svarende til 4.749 kr. pr. måned, til rådighed efter afholdelse af faste udgifter. SKAT har forhøjet klageren med 30.000 kr. i yderligere lønindtægt. Dette svarer til, at klageren har haft ca. 7.000 kr. om måneden til dækning af ikke faste udgifter. SKATs stikprøvekontrol har alene omfattet én uge, og SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med halvdelen af det beløb, som er angivet i anmeldelsen. Der er herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå°, at der foretages sort arbejde hver uge, svarende til en yderligere lønindtægt for klageren på 30.000 kr. Det kan desuden ikke afvises, at klageren har levet for ca. 4.700 kr. om måneden. Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens skattepligtige indkomst med 30.000 kr.” [min understregning]

4. Bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse

4.1 Ad selvangiven skattepligtig overskud år 2017

Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget skatteansættelsen for 2017, idet denne undskyldeligt er blevet indberettet med årets resultat efter skat frem for årets resultat før skat.

Det gøres overordnet gældende, at betingelserne for genoptagelse af dette krav ikke er opfyldt, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan ændre skatteansættelsen.

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, udløb 1. maj 2021, hvorfor der ikke kan ske ordinær genoptagelse af kravet. Skattestyrelsen har dog mulighed for at genoptage ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt visse nærmere betingelser er opfyldt, herunder reaktionsfristen er iagttaget, jf. stk. 2.

Det gøres for det første gældende, at betingelserne i § 27, stk. 1, ikke er opfyldt, hvorfor Skattestyrelsen allerede af den grund ikke kan genoptage skatteansættelsen. Skattestyrelsen har da heller ikke redegjort for deres genoptagelseshjemmel i deres afgørelse, idet denne ikke er til stede.

Fejlen beror på en fejlangivelse, som er undskyldelig. Det gøres hertil gældende, at regnskabet har været offentliggjort siden 16. maj 2018 i Erhvervsstyrelsens CVR-register, hvor dette har været synligt for Skattestyrelsen.

Det gøres i den forbindelse subsidiært gældende, at reaktionsfristen i § 27, stk. 2, ikke er opfyldt. Skatteansættelsen er foretaget på baggrund af regnskabsmaterialet modtaget 23. november 2020. Skattestyrelsen havde ved modtagelse af dette materiale tilstrækkeligt materiale og det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse, jf. bl.a. UfR 2018.360 H og SKM2020.561VLR refereret ovenfor.

Det gøres således samlet gældende, at der ikke er hjemmel til at foretage forhøjelsen med kr. 135.182.

4.2 Udgift afholdt for hovedanpartshaver og købsmoms heraf – VVS-arbejde på [adresse1]

Skattestyrelsen har lagt til grund, at fakturaer vedrørende et VVS-arbejde er udtryk for arbejde udført for hovedaktionær, der ikke er i Selskabets interesse, og derfor maskeret udlodning.

VVS-arbejdet er foretaget på Selskabets tidligere adresse, [adresse2], [by2], hvor man i forbindelse med overtagelse af dette erhvervslejemål den 15. november 2017 aftalte med udlejer selv at stå for renovering af personaletoilet og -bad.

Arbejdet blev udført af [virksomhed4], som Selskabets ejer tidligere havde entreret med, hvorfor ejerens detaljer uheldigvis var blevet gemt i [virksomhed4]s debitorkartotek. Da arbejdet vedrørende Selskabets personaletoilet og -bad derfor skulle faktureres, blev fakturaen sendt med disse oplysninger.

Fakturaen er således udtryk for en driftsrelateret udgift, der berettiger til fradrag.

Det gøres afslutningsvist gældende, at der under alle omstændigheder ikke kan ske genoptagelse af skatteansættelsen, da den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, er udløbet. Tilsvarende gælder, at ingen af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

For det tilfælde, at én af disse skulle være opfyldt, er reaktionsfristen brudt, idet Skattestyrelsen havde et tilstrækkeligt grund til ændringen i forbindelse med modtagelse af regnskabsmaterialet 23. november 2020.

Skattestyrelsen har da heller ikke forholdt sig til dette i sin afgørelse ved angivelse af hjemmel.

4.3 Udgift afholdt for hovedanpartshaver og købsmoms heraf – indkøb af benzin

Skattestyrelsen gør gældende, at hele Selskabets indkøb af benzin ikke er driftsrelateret, men derimod udtryk for en maskeret udlodning til Selskabets ejer. Dette afvises i sin helhed.

Som angivet under pkt. 1 ovenfor, har Selskabet i flere tilfælde været nødsaget til selv at leje biler i forbindelse med transportopgaver, hvilket også er dokumenteret med fakturaen fra [virksomhed10] A/S. I nogle tilfælde har det dog også været nødvendigt at leje Selskabets ejers bil, der er benzindrevet, hvorfor denne udgift er blevet afholdt af Selskabet mod at Selskabets ejer ikke modtog kørepenge. December måned er den travleste i transportbranchen, og derfor var det nødsaget med leje af ejerens bil for at sikre alle leverancer.

Det bemærkes endvidere, at Skattestyrelsen alene anfægtet samlet 208,6 liter benzin i deres afgørelse ud af den store faktura. Gennemsnitsprisen for oktan 95 i december 2017 lå på ca. kr. 11,69 inkl. moms (bilag 3), hvilket alene bør medføre en nedsættelse med kr. 2.438,53 inkl. moms ud af de i alt kr. 24.277,24 på faktura [...17].

Skattestyrelsen anerkender selv i sin afgørelse, at resten af beløbet vedrører diesel, der ikke er omtvistet i afgørelsen:

"Øvrige tankninger opkrævet via denne faktura fra [virksomhed7] vedrører indkøb af diesel."

Andelen af benzin på fakturaen er med andre ord ca. 10 %.

Skattestyrelsen har således hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabets ejer har anvendt firmaets tankkort til privatforbrug. Der er dermed tale om en virksomhedsrelateret udgift, og på ingen måde udtryk for en maskeret udlodning, i hvert fald for 90 % af udgiften.

Der henvises i øvrigt til det under pkt. 4.1 og 4.2 anførte vedrørende genoptagelse, idet der under alle omstændigheder ikke kan ske genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26 eller § 27.

4.4 Udgift afholdt for hovedanpartshaver og købsmoms heraf – Reservedele til BMW

Der henvises til ovenfor under pkt. 4.3 anførte. Selskabet har i perioder været nødsaget til at leje Selskabets ejers bil, og det er i forbindelse med disse ture, at bilen har været nødsaget til at få skiftet reservedele.

Dette ville være det samme, om man havde indgået finansiel leasing med andre køretøjer, da man også i sådanne forhold selv hæfter for løbende vedligehold og reparationer.

Der er således ikke tale om privatudgifter, men virksomhedsrelaterede udgifter, og derfor ikke udtryk for maskeret udlodning til Selskabets kapitalejer.

Der henvises i øvrigt til det anførte under pkt. 4.1 og 4.2 vedrørende genoptagelse, idet der under alle omstændigheder ikke kan ske genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26 eller § 27.

4.5 Udgift afholdt for hovedanpartshaver og købsmoms heraf – Indkøb ved [virksomhed1] ApS

Skattestyrelsen anfører vedrørende fakturaerne fra [virksomhed1] ApS, at disse ikke er virksomhedsrelaterede, men derimod maskeret udlodning til Selskabets ejer. Dette bestrides.

For det første gøres det gældende, at det er tydeligt på fakturaerne fra [virksomhed1] ApS, at der ikke er udført arbejde på Selskabets ejers adresse, da der ellers forudsætningsvist ville være angivet en adresse for stedet for arbejdets udførsel. Dette er ikke tilfældet.

Der er således tale om en virksomhedsrelateret udgift omfattet af statsskattelovens § 6, der er fuldt fradragsberettiget.

For så vidt angår toiletvognen, henvises der til det anførte under pkt. 4.2, da man i forbindelse med renovering af Selskabets medarbejdertoilet blev nødt til at opsætte midlertidige faciliteter, jf. arbejdsmiljøloven.

4.6 Udgift afholdt i henhold til konto 2000 Vareforbrug

Skattestyrelsen har anfægtet fradrag for faktura vedrørende afregning til underleverandør på kr. 90.220 ex moms, idet der ikke findes underliggende dokumentation for dette. Dette er ikke korrekt, men beror alene på en menneskelig fejl i forbindelse med fremsendelse af materialet. Faktura er vedlagt som bilag 4.

Det skal for god ordens skyld præciseres, at posten er bogført på konto 2010, og ikke 2000 som anført af Skattestyrelsen, ligesom posten er bogført med dato 31. august 2017 og ikke 15. august 2017.

Selskabet har med andre opfyldt og efterlevet alle regler og bestemmelser i bogføringsloven, årsregnskabsloven og tilsvarende i forbindelse med denne udgift.

Der er således fremlagt fuld dokumentation for underleverandøren, der berettiger til fradraget som angivet. Det ville i øvrigt være underligt, hvis Selskabet skulle have en så afvigende adfærd i

dette ene tilfælde for hele regnskabsåret 2017.

4.7 Yderligere løn til hovedanpartshaver

Der henvises til det under pkt. 4.1 anførte vedrørende genoptagelse. Skattestyrelsen har ikke hjemmel til at foretage ændringen i skatteansættelsen i hverken skatteforvaltningslovens § 26 eller § 27.

Skattestyrelsen har haft materialet i besiddelse siden 23. november 2020, hvor der har været tilstrækkeligt grundlag for at ændre skatteansættelsen. Skattestyrelsen var på dette tidspunkt også i besiddelse af Selskabets kapitalejers personlige bankkontooplysninger, som var fremsendt og modtaget 14. august 2020.

4.8 Maskeret udlodning til hovedanpartshaver

Skattestyrelsen anfører, at overførslerne fra Selskabet på samlet kr. 367.500 er udtryk for maskeret udlodning til selskabets kapitalejer.

Det gøres gældende, at der ikke er hjemmel til at genoptage forhøjelserne vedrørende disse forhold. Der henvises til ovenfor anførte under pkt. 4.7.

4.9 Ændring af selskabets moms for år 2017

Der henvises i sin helhed til det under pkt. 4.1 – 4.8 anførte, der alle indeholder redegørelser for de poster, som Skattestyrelsen anfører vedrørende momsen.

Som redegjort for ovenfor, så er der tale om virksomhedsrelaterede udgifter, der berettiger fuldt momsfradrag, jf. momslovens § 37.

4.9.1 VVS-arbejde

Arbejdet vedrører arbejde på Selskabets adresse i forbindelse med renovering af Selskabets medarbejdertoilet og bad. Dette er en virksomhedsrelateret udgift, der er fuld fradragsret for.

På fakturaen er der fejlagtigt angivet Selskabets ejer personligt, fordi [virksomhed4] havde oplysninger i deres debitorkartotek fra tidligere.

4.9.2 Indkøb af benzin

Der er tale om virksomhedsrelateret udgift i forbindelse med Selskabets leje af kapitalejerens bil til enkelte leveringer.

Der gøres dog overordnet gældende, at dette kun vedrører en udgift på kr. 2.438,53 inkl. moms ud af de i alt kr. 24.277,24 på faktura [...17]. Skattestyrelsen har selv anerkendt, at Selskabets indkøb af diesel, som resten af fakturaen angår, er driftsrelateret. Der kan derfor – under alle omstændigheder – alene reguleres moms med kr. 487,70.

4.9.3 Reservedele til bil

Reservedelene vedrører beskadigelse af selskabets kapitalejers køretøj i forbindelse med transportopgaver, der var en nødvendighed i forbindelse med udførelse af transportopgaverne. Dette er driftsrelaterede udgifter, og Selskabet er således berettiget til momsfradrag, jf. momslovens § 37.

4.9.4 Leje af mandskab

Toiletvognen er lejet i forbindelse med renovering af personaletoilet.

Udgifterne er således driftsrelaterede udgifter med fuld momsfradragsret, jf. momslovens § 37.

4.9.5 Vareforbrug – bilag 867

Som fremlagt i bilag 4 er der tale om afregning overfor en underleverandør i forbindelse med transportopgaver i august måned, som der er fuld fradragsret på samme vilkår som øvrige underleverandører, herunder fuld momsfradrag, jf. momslovens § 37.

____________

Det skal for god ordens skyld oplyses, at den frivillige indbetaling af momskravet, jf. Gældsstyrelsen opkrævning af 5. august 2021, ikke er et udtryk for, at anerkender momskravet eller posterne anført ovenfor, men alene er betalt ud fra et ønske om at stoppe rentetilskrivningen på skattekontoen. Der tages således forbehold for at få kravet tilbagebetalt.

(...)”

Klagerens repræsentant gav ved kontormøde med Skatteankestyrelsen den 23. maj 2022 udtryk for, at den i klagen anførte formelle påstand, vedrørende ekstraordinær genoptagelse, forventelig frafaldes. Repræsentanten har den 27. maj 2022 fremsendt følgende bekræftelse herpå:

”(...)

I forlængelse af telefonmøde den 23. maj 2022 og udarbejdede mødereferat, skal vi hermed vende

tilbage på de anførte punkter:

(...)

3) Den formelle påstand med ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1,

nr. 5, frafaldes.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formelt

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt.:

“(...)

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

(...)”

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og stk. 1, nr. 3:

“(...)

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)”

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2:

”(...)

En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen (...) senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen (...) er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er sendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges (...) mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om rimelig fristforlængelse imødekommes.

(...)”

Kundskabstidspunktet indtræder på det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 32, stk. 1, nr. 3. Der henvises til Højesterets dom af den 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Sagen vedrører momstilsvaret for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017. Selskabet var registreret med kvartalsafregning.

Fristen for udsendelse varsel om ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret var således for 1. kvartal 2017 senest den 1. juni 2020, for 2. kvartal 2017 senest den 1. september 2020, for 3. kvartal 2017 senest den 1. december 2020 og for 4. kvartal 2017 senest den 1. marts 2021, jf. 31 stk. 1, 1. punktum.

Skattestyrelsens varsling af ændring af afgiftstilsvaret for 2017 blev udsendt den 30. april 2021, og ligger dermed uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt.

Landsskatteretten skal derfor tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen ved afgørelsen af 5. juli 2021 har kunne genoptage selskabets afgiftstilsvar for afgiftsperioderne ekstraordinært efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 11. august 2022 afgjort, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at en række udgifter er fradragsberettiget driftsomkostninger og derved ikke er afholdt i selskabets interesse. Landsskatteretten fandt ved afgørelsen, at de pågældende udgifter var afholdt i hovedanpartshaverens interesse.

Landsskatteretten finder, at selskabet må anses at have handlet groft uagtsomt ved at have indberettet afgiftstilsvar for udgifter, der anses uvedkommende for selskabet og anses som afholdt i hovedanpartshaverens interesse. Retten finder, at selskabet herved groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvarene for perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 er blevet fastsat på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt 6-måneders-fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er overholdt.

Skattestyrelsen modtog materiale i sagen den 23. november 2020, i form af selskabets regnskab og bogføring. Den 5. januar 2021 modtog Skattestyrelsen to kasser med bilagsmateriale.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at Skattestyrelsen ikke kan have haft kundskab om, hvorvidt der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse forud for, at selskabet fremsendte materiale i sagen. Kundskabstidspunktet kan derfor tidligst være indtrådt den 23. november 2020. Eftersom Skattestyrelsens forslag til afgørelse er fremsendt til selskabet den 30. april 2021, anses Skattestyrelsen at have iagttaget 6-måneders-fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Herudover fremgår det af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at en ændring af et afgiftstilsvar skal ske senest 3 måneder fra varsling herom er afsendt.

Skattestyrelsen traf afgørelsen den 5. juli 2021. Afgørelsen anses derfor for rettidig.

Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsen med rette har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og stk. 2.

Nedsættelse af angivet købsmoms

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens 4, stk. 1.

I medfør af momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret få fuld fradragsret for indgående moms, i det omfang indkøbet relaterer sig til virksomhedens momsbelagte aktiviteter.

Det følger af momslovens § 37, at der ikke er fradragsret for køb af varer og ydelser, som benyttes til for virksomheden uvedkommende formål, herunder køb af varer og ydelser der anvendes privat.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37, påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Nedsættelse af købsmoms - VVS-arbejde på [adresse1]

Landsskatteretten har ved afgørelse af 11. august 2022 afgjort, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende udgifter for VVS-arbejde er fradragsberettiget driftsomkostninger, og derved ikke er afholdt i selskabets interesse.

Landsskatteretten fandt således, at de pågældende udgifter har været afholdt i hovedanpartshaverens interesse. Retten har derfor anset udgifterne for uvedkommende for selskabets indkomstopgørelse.

Landsskatteretten til træder derfor, at selskabet ikke har fradrag for købsmoms for disse udgifter, hvorved selskabets momstilsvar ændres.

Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse.

Nedsættelse af købsmoms - benzin

Landsskatteretten har ved afgørelse af 11. august 2022 afgjort, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende udgifter til benzin er fradragsberettiget driftsomkostninger, og derved ikke er afholdt i selskabets interesse.

Landsskatteretten tiltræder derfor, at selskabet ikke har fradrag for købsmoms for disse udgifter, hvorved selskabets momstilsvar ændres.

Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse.

Nedsættelse af købsmoms - reservedele til en BMW

Landsskatteretten har ved afgørelse af 11. august 2022 afgjort, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende udgifter til reservedele til hovedanpartshaverens private køretøj er fradragsberettiget driftsomkostninger, og derved ikke er afholdt i selskabets interesse.

Landsskatteretten tiltræder derfor, at selskabet ikke har fradrag for købsmoms for disse udgifter, hvorved selskabets momstilsvar ændres.

Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse.

Nedsættelse af købsmoms - indkøb v. [virksomhed1] ApS

Landsskatteretten har ved afgørelse af 11. august 2022 afgjort, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende udgifter til leje af mandskab og leje af mandskabsvogn er fradragsberettiget driftsomkostninger, og derved ikke er afholdt i selskabets interesse.

Landsskatteretten tiltræder derfor, at selskabet ikke har fradrag for købsmoms for disse udgifter, hvorved selskabets momstilsvar ændres.

Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse.

Nedsættelse af købsmoms - konto 2000 Vareforbrug bilag 867

Landsskatteretten har ved afgørelse af 11. august 2022 afgjort, at selskabet har løftet bevisbyrden for, at den pågældende udgift er en fradragsberettiget driftsomkostning, og derved afholdt i selskabets interesse.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at selskabet har fradrag for købsmoms for den pågældende udgift, hvorved selskabet momstilsvar ikke skal ændres.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.