|
|
Kendelse af 28-04-2025 - indlagt i TaxCons database den 03-06-2025
Journalnr. 21-0098588
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
1. halvår 2017 | |||
Forhøjelse med difference mellem indberettet og bogført momstilsvar | 400.000 kr. | 0 kr. | Stadfæstet |
2. halvår 2017 | |||
Nedsættelse med difference mellem indberettet og bogført momstilsvar | -1.181 kr. | 0 kr. | Stadfæstet |
1. halvår 2018 | |||
Forhøjelse med difference mellem indberettet og bogført momstilsvar | 134.562 kr. | 0 kr. | Stadfæstet |
2. halvår 2018 | |||
Nedsættelse med difference mellem indberettet og bogført momstilsvar | -2.124 kr. | 0 kr. | Stadfæstet |
Nedsættelse af indberettet købsmoms vedrørende opførsel af ny bygning på [adresse1], [by1] | 380.250 kr. | 0 kr. | Stadfæstet |
1. halvår 2019 | |||
Forhøjelse af indberettet salgsmoms vedrørende salg af kost til minilæsser | 4.375 kr. | 0 kr. | Stadfæstet |
Nedsættelse af indberettet købsmoms vedrørende kreditnota på leasingydelser | 174.932 kr. | 0 kr. | Stadfæstet |
Faktiske oplysninger
Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nummer [...1], er registreret den 1. januar 1993 hos Erhvervsstyrelsen. I den påklagede periode var virksomheden registreret under branchekode 682030 Anden udlejning af boliger, med bibrancherne 682040 Udlejning af erhvervsejendomme, 681000 Køb og salg af egen fast ejendom og 811000 Kombinerede serviceydelser.
Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden har været momsregistreret siden 27. oktober 1998, og at afregningsperioden siden 1. januar 2015 har været halvårlig.
Virksomhedens indehaver, [person1], var i den påklagede periode registreret som ejer og direktør for selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nummer [...2].
[virksomhed2] ApS stiftede den 30. juni 2010 selskabet [virksomhed3] ApS (senere [virksomhed4] ApS), CVR-nummer [...3]. Virksomhedens indehaver var direktør i selskabet frem til 17. juni 2019, hvor selskabet blev taget under konkursbehandling. Selskabets seneste offentliggjorte årsrapport er for regnskabsperioden 1. juli 2017 til 30. juni 2018. Ifølge oplysninger hos Erhvervsstyrelsen, cvr.dk, tegnedes selskabet i perioden 30. juni 2013 til 17. juni 2019 af direktøren.
[virksomhed2] ApS stiftede selskabet [virksomhed5] A/S den 24. januar 2017. Virksomhedens indehaver har siden stiftelsen været medlem af selskabets direktion.
Differencer mellem indberettet og bogført momstilsvar
Skattestyrelsen har opgjort differencer mellem virksomhedens indberetninger af momsoplysninger til Skattestyrelsen og de momsoplysninger, der fremgår af virksomhedens bogføring:
Periode | Indberettet, ifølge Skattestyrelsens oplysninger | Bogført | Revisors efterposteringer | Difference |
1. halvår 2017 | ||||
Salgsmoms | 191.616 kr. | 591.616 kr. | 400.000 kr. | |
Købsmoms | 145.320 kr. | 145.320 kr. | 0 kr. | |
Momstilsvar | 46.296 kr. | 446.296 kr. | 400.000 kr. | |
2. halvår 2017 | ||||
Salgsmoms | 162.345 kr. | 162.347 kr. | 19.697 kr. | 19.699 kr. |
Købsmoms | 174.617 kr. | 174.617 kr. | 20.880 kr. | 20.880 kr. |
Momstilsvar | -12.272 kr. | -12.270 kr. | -1.183 kr. | -1.181 kr. |
1. halvår 2018 | ||||
Salgsmoms | 892.963 kr. | 377.365 kr. | -515.598 kr. | |
Købsmoms | 821.363 kr. | 171.203 kr. | -650.160 kr. | |
Momstilsvar | 71.600 kr. | 206.162 kr. | 134.562 kr. | |
2. halvår 2018 | ||||
Salgsmoms | 351.322 kr. | 349.198 kr. | -2.124 kr. | |
Købsmoms | 601.393 kr. | 601.393 kr. | 0 kr. | |
Momstilsvar | -250.071 kr. | -252.195 kr. | -2.124 kr. |
Opførsel af ny bygning på [adresse1], [by1]
Virksomheden har den 29. december 2018 bogført faktura 3791 vedrørende opførelse af ny bygning, kontorejendom på 104 m2 og laboratorium, på [adresse1], [by1] på i alt 1.901.250 kr. Faktura 3791 er udstedt af [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3] og fakturaen er dateret den 29. december 2018 med forfaldsdato den 5. januar 2019.
Virksomheden har bogført fakturaens momsbeløb 380.250 kr. på konto 6903: Indgående (køb) moms.
Fakturaen på 1.901.250 kr. er den 29. december 2018 bogført på virksomhedens mellemregning med selskabet på konto 6136: Mellemregning [virksomhed3] ApS, hvorefter mellemregningen udviser en gæld til selskabet på 1.564.133,29 kr. Det samme beløb 1.564.133,29 fremgår også af saldobalancen pr. 31. december 2018, som virksomhedens gæld til selskabet. Det fremgår imidlertid af note 16. Anden gæld i virksomhedens årsrapport, at gælden til selskabet pr. 31. december 2018 udgjorde 0 kr. Af bogføringen af mellemregningen i 2019 fremgår det, at beløbet på 1.564.133,29 kr. er debiteret den 1. januar 2019 med bogføringsteksten Tilbageført primopost, hvorefter gælden til selskabet udgør 0 kr.
Det fremgår af oplysninger fra Skattestyrelsen om selskabet [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], at selskabet indberettede moms månedligt, og at selskabet i ingen af månederne fra december 2018 til juni 2019 har indberettet salgsmoms til Skattestyrelsen, der kan indeholde salgsmoms svarende til momsbeløbet 380.250 kr. på faktura 3791. Selskabets samlede indberettede salgsmoms fra december 2018 til juni 2019 udgør i alt 88.480 kr. ifølge Skattestyrelsens oplysninger.
Faktura 257 af 23. maj 2019, salg af kost til en minilæsser
Virksomheden har den 23. maj 2019 udstedt faktura 257 vedrørende salg af 1 Tuchel hydraulisk kost til Giant. Det fakturerede beløb ifølge fakturaen udgør 21.875 kr., heraf moms 4.375 kr.
Det fremgår af virksomhedens bogføringskonto 6902: Udgående (salg) moms, at 4.374 kr. vedrørende faktura 257 er tillagt (krediteret) virksomhedens salgsmoms den 23. maj 2019. Det fremgår også af bogføringskontoen, at 4.374 kr. er fratrukket (debiteret) virksomhedens salgsmoms den 28. maj 2019 ved bilag 50954 og teksten kost til minilæsser.
Det fremgår af virksomhedens bogføring, at faktura 257 på i alt 21.875 kr. den 28. maj 2019 er omposteret fra virksomhedens varesalg (bogføringskonto 1010) til virksomhedens salg af driftsmidler (bogføringskonto 5223) ved bilag 50954.
Kreditnota leasingydelse - [finans1]
Virksomheden har den 25. januar 2019 bogført en indbetaling fra [finans2] på 843.310,14 kr. Selskabet har bogført beløbet som afgang på selskabets driftsmiddelkonto, konto 5223: Driftsmidler, årets afgang med teksten "[finans1] Salg af betonbiler".
Skattestyrelsen har bedt [finans1] om en kopi af fakturaen og en redegørelse for det indbetalte beløb på 843.310,14 kr. [finans1] oplyste den 26. april 2021 følgende:
"Ved. Forespørgsel om dokumentation for overførsel til [virksomhed1] d. 22/1-2019 er vedhæftet kopi af kreditnota og modregnet faktura udstedt til [virksomhed2] ApS, CVR [...2]. Udbetaling og modregning skete i forbindelse med at leasingaftale pr. februar 2019 blev debitorskiftet fra [virksomhed1] til [virksomhed2]."
Det fremgår af den vedhæftede kreditnota af 21. januar 2019 fra [finans1] til virksomheden, at kreditnotaen vedrører kreditering af leasingafgift ifølge aftale på 699.728,11 kr., hertil moms 174.932,03 kr., i alt 874.660,14 kr.
Følgende fremgår af faktura af 21. januar 2019 fra [finans1] til [virksomhed2] ApS:
"[virksomhed2] ApS | Faktura nr. | [...]10 |
[adresse1] | Faktura dato | 21-01-19 |
[by1] | Forfaldsdato | 01-02-19 |
CVR nr. | [...4] | |
Afregningsnr. | ||
Ydelse | 1 af 48 | |
Kontaktperson | (...) | |
...@[...dk] | ||
Kundenr.: [...] Aftalenr.: [...1] | Faktura | |
Leasingafgift fra 01-02-19 til 28-02-19 | 20.130,00 | |
Panthaverinteresse | 1.000,00 | |
Panthaverinteresse | 1.000,00 | |
Dokumentgebyr | 2.950,00 | |
I alt DKK (Moms grundlag) | 25.080,00 | |
Moms 25 % | 6.270,00 | |
I alt DKK inkl. moms | 31.350,00 | |
Allerede indbetalt | -31-350,00 | |
Mangler at indbetale | 0,00" |
Den krediterede leasingafgift på 874.660,14 reduceret med fakturabeløbet på 31.350,00 kr. udgør kr. 843.310,14 kr.
Øvrige oplysninger
Skattestyrelsen modtog efterposteringer og saldobalance for regnskabsåret 2017 fra virksomhedens revisor i mail af 13. januar 2021.
Skattestyrelsen sendte forslag til ændring af momstilsvaret for 1. og 2. halvår den 2. juli 2021. Den påklagede afgørelser er sendt den 2. august 2021.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018 forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 531.257 kr. som følge af differencer mellem virksomhedens bogføring og virksomhedens indberetninger til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har desuden nægtet fradrag for købsmoms med 380.250 kr. vedrørende opførsel af en ny bygning og med 174.932 kr. vedrørende en kreditnota på leasingydelser.
Endelig har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens salgsmoms med 4.375 kr. vedrørende salg af en kost til minilæsser.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Vi har gennemgået den bogførte salgs- og købsmoms. Derefter har vi opgjort din virksomheds momstilsvar på grundlag af de saldobalancer, kontospecifikationer og bilag som vi har modtaget.
Gennemgangen af bogføringen har givet anledning til følgende bemærkninger:
Kost til minilæsser
Den 23. maj 2019 er der solgt en kost til en minilæsser. Der er ifølge den indsendte faktura opkrævet moms af salget. I forbindelse med ompostering af salget er salgsmomsen fejlagtigt tilbageført:
Dato | Konto | Bilag | Tekst | Moms | Beløb |
23-05-2019 | Konto 1010: Salgs af varer/ydelser m/moms | 257 | [virksomhed6] v/[person2] (23) - Faktura nr.:257 | U25 | -17.500,00 |
23-05-2019 | Kono 6902: Udgående (salg) moms | 257 | [virksomhed6] v/[person2] (23) - Faktura nr.:257 | U25 | -4.375,00 |
23-05-2019 | Konto 5600: Debitorer | 257 | [virksomhed6] v/[person2] (23) - Faktura nr.:257 | 21.875,00 | |
09-05-2019 | Konto 5600: Debitorer | 50953 | Salg af kost | -21.875,00 | |
09-05-2019 | Konto 5820: Bankkonto | 50953 | Salg af kost | 21.875,00 | |
28-05-2019 | Konto 1010: Salgs af varer/ydelser m/moms | 50954 | Kost til minilæsser | U25 | 17.500,00 |
28-05-2019 | Konto 5223: Driftsmidler, årets afgang | 50954 | Kost til minilæsser | -21.875,00 | |
28-05-2019 | Konto 6902: Udgående (salg) moms | 50954 | Kost til minilæsser | U25 | 4.375,00 |
Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser der leveres mod vederlag her i landet. Af momslovens § 8, stk. 1, 1 og 2 pkt. fremgår det, at momspligten også omfatter salg af virksomhedens aktiver når virksomheden har haft adgang til, at foretage helt eller delvist momsfradrag ved indkøb af de pågældende aktiver.
Der er således tale om en afgiftspligtig levering mod vederlag og det er vores opfattelse at tilbageførslen af salgsmomsen er udtryk for en bogføringsfejl.
På baggrund af ovenstående forhøjes salgsmomsen for 1. halvår 2019 med 4.375 kr.
(...)
Kreditnota leasingydelse - [finans2]:
Den 25. januar 2019 er der bogført en afgang af aktiver til [finans2]:
Dato | Konto | Bilag | Tekst | Moms | Beløb |
25-01-2019 | Konto 4620: Ekstraordinære indtægter u/moms | 51622 | [finans1] | 843.310,14 | |
25-01-2019 | Konto 5223: Driftsmidler, årets afgang | 51622 | [finans1] Salg af betonbiler | -843.310,14 | |
25-01-2019 | Konto 4620: Ekstraordinære indtægter u/moms | 50593 | [finans1] | -843.310,14 | |
25-01-2019 | Konto 5820: Bankkonto | 50593 | [finans1] | 843.310,14 |
Vi har anmodet om kopi af fakturaen og redegørelse for det indbetalte beløb på 843.310,14 kr. Da du ikke har indsendt det indkaldte materiale, har vi indkaldt kopi af faktura/opgørelse der ligger til grund for overførslen fra [finans2].
Af de modtagende oplysninger ses det indbetalte beløb, at vedrøre en kreditnota udstedt af [finans1] til [virksomhed1]. Ved udbetaling af beløbet er der sket en modregning i en faktura udstedt til [virksomhed2] ApS. Udbetaling og modregning skete i forbindelse med at leasingaftalen fra februar måned 2019 blev debitorskiftet fra [virksomhed1] til [virksomhed2] ApS.
Af den indsendte faktura og kreditnota fra [finans2] fremgår følgende:
Faktura nr. [...]04 (Kreditnota) til [virksomhed1] | |
Fakturadato 21-01-2019 | |
Kundenr.: [...] Aftalenr.: [...2] | |
Kreditering af leasingafgift if. aftale | 699.728,11 |
I alt DKK (Moms grundlag) | 699.728,11 |
Moms 25 % | 174.932,03 |
I alt DKK inkl. Moms | 874.660,14 |
Modregning i faktura nr. [...]10 til [virksomhed2] ApS | 31.350,00 |
Udbetalt beløb | 843.310,14 |
Indbetalt d. 22-01-2019 jf. bankkontoudtog | 843.310,14 |
Kreditnotaen er udtryk for en reduktion i afgiftsgrundlaget og vedrører de tidligere betalte leasingydelser, hvor der er taget fradrag for købsmoms. Kreditnotaen medfører derfor, at købsmomsen skal reduceres med momsbeløbet på 174.932 kr.
På baggrund af ovenstående nedsættes købsmomsen for 1. halvår 2019 med 174.932 kr.
Bilag 50482 Ny bygning - Nægtelse af momsfradrag som følge af svig:
Af bogføringen for 2018, ses der at være opført en ny bygning på [adresse1], [by1]. Der er taget fradrag for købsmoms af opførelsesudgifterne.
Dato | Konto | Bilag | Tekst | Moms | Beløb |
29-12-2018 | Konto 5233: [adresse1], [by1] | 50482 | Fakt. 3791 Ny bygning | I25 | 1.521.000 |
29-12-2018 | Konto 6136: Mellemregning [virksomhed3] ApS. | 50482 | Fakt. 3791 Ny bygning | -1.901.250 | |
29-12-2018 | Konto 6903: Indgående (køb) moms | 50482 | Fakt. 3791 Ny bygning | I25 | 380.250 |
Der er i forbindelse med kontrollen indsendt kopi af faktura nr. 3791 vedrørende opførelsen af bygningen.
Det følger af reglerne i momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed kan få fradrag for moms af de momsbelagte udgifter som virksomheden har afholdt til brug for dens momspligtige leverancer.
Det fremgår af det indsendte bilag 50482, at [virksomhed3] ApS den 29. december 2018 har faktureret opførelsen af en bygning for [virksomhed1].
Indtil selskabet [virksomhed3] ApS blev taget under konkursbehandling den 17. juni 2019, var du direktør for selskabet. Dermed varetog du både interesserne i din personlige virksomhed og i selskabet.
Det fremgår af bogføringen, at [virksomhed1] har taget et momsfradrag på 380.250 kr. vedrørende opførelse af bygningen for 2. halvår 2018. Af selskabet [virksomhed3] ApS momsangivelse for samme afregningsperiode har vi kunnet konstatere at [virksomhed3] ApS ikke tilsvarende har angivet og afregnet salgsmoms af leveringen af bygningen for 2. halvår 2018.
Det følger af momslovens § 23, stk. 1 og momssystemdirektivet artikel 167, at tidspunktet for momspligtens indtræden og fradragsrettens indtræden er sammenfaldende, da begge dele indtræder på leveringstidspunktet.
Skattestyrelsen kan efter EU-domstolens praksis nægte en afgiftspligtig person fradragsret, hvis den pågældende har deltaget i en leveringskæde, og et andet led i leveringskæden har begået momssvig i forbindelse med en transaktion i kæden. Det er en betingelse for at vi kan nægte fradrag, at vi på grundlag af objektive forhold kan godtgøre, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i svig begået af en virksomhed i et andet led i leveringskæden. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit D.A.11.1.5.2.
Ifølge EU-domstolens afgørelse i de forenede sager C-131/13, C-163/13 og C-164/13 Schoenimport "Italmode" m.fl (præmis 44) samt C-32/03Fini H (præmis 34) kan afgiftsmyndigheden, hvis den konstaterer, at fradragsretten er blevet udnyttet på svigagtig måde eller misbrugt, med tilbagevirkende gyldighed kræve de fratrukne beløb godtgjort, jf. C-32/03, Fini H, præmis 33. Den nationale domstol skal under alle omstændigheder nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug.
Endvidere fremgår det af dommen i de forenede sager C-439/04 og C-440/04, Kittel (præmis 59) og de forenede sager C-80/11 og C-142/11 Mahagében og Dávid (præmis 46), at når det på baggrund af objektive kriterier er fastslået, at der er foretaget levering af en transaktion til en afgiftspligtig, som vidste eller burde have vidst, at han ved sin erhvervelse deltog i en transaktion, der var led i momssvig, anses den afgiftspligtige for at have medvirket til denne svig og dermed tilkommer det den nationale ret at nægte at indrømme den pågældende afgiftspligtige ret til fradrag.
Det er vores opfattelse, at du som ejer af [virksomhed1] og som direktør i [virksomhed3] ApS er vidende om eller burde vide:
| · | At opførelsen af den nye bygning bliv bogført i [virksomhed1] som et køb på konto 5233: [adresse1], [by1] med 1.521.000 kr. og at der fratrækkes købsmoms med 380.250 kr. Modposten på 1.901.250 kr. er bogført som en gæld til selskabet på mellemregningskontoen. |
| · | At salgsmomsen ikke er angivet og afregnet i [virksomhed3] ApS, idet selskabet i sit momstilsvar for december måned 2018 har angivet en salgsmoms på 11.480 kr. som ikke kan indeholder denne salgsmoms og at denne moms ses ikke angivet i senere perioder. |
Det fremgår, videre af dommen C-80/11 - Mahagében og Dávid, præmis 60 og 66, at afgiftsmyndigheden kan nægte fradrag, hvis en afgiftspligtig person var i besiddelse af indicier, som begrunder en mistanke om, at der forelå uregelmæssigheder eller svig i fakturaudsteders sfære, men ikke traf de nødvendige foranstaltninger.
I dette tilfælde var du, ikke alene i besiddelse af indicer for at det sælgende selskab ikke havde angivet salgsmomsen, men var positivt vidende herom, da du også var direktør i det sælgende selskab.
Vi finder derfor, at [virksomhed1] v/[person1] har handlet svigagtigt, da der er taget fradrag for købsmomsen af udgifterne til opførelse af bygningen for 2. halvår 2018 på trods af, at du som direktør er vel vidende om eller burde vide, at der ikke er afregnet salgsmoms hos [virksomhed3] ApS.
Vi nægter derfor fradrag for købsmomsen af bilag 50482 (faktura 3791) vedrørende opførelsen af den nye bygning på [adresse1], [by1].
På baggrund af ovenstående nedsættes købsmomsen for 2. halvår 2018 med 380.250 kr.
(...)
Afstemning af opgjort momstilsvar til angivne beløb:
Virksomheder skal, efter reglerne i momslovens § 56, stk. 1, for hver afregningsperiode opgøre salgs- og købsmoms. Forskellen mellem salgs- og købsmoms skal du efter reglerne i momslovens § 57, stk. 1 angive til skatteforvaltningen efter hver afregningsperiode.
Det er på baggrund af gennemgangen af det indsendte regnskabsmateriale vores opfattelse, at du i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019, hvor du har været momsregistret, ikke har angivet korrekt momstilsvar efter reglerne i momslovens § 56 og § 57, stk. 1.
Ved afstemning af den bogførte salgs- og købsmoms til de angivne beløb er der konstateret nedenstående differencer:
Periode | Angivet | Bogført | Revisors EP | Vores ændringer | Difference |
01-01-2017 til 30-06-2017 | |||||
Salgsmoms | 191.616 | 591.616 | 400.000 | ||
Købsmoms | 145.320 | 145.320 | 0 | ||
Momstilsvar | 46.296 | 446.296 | 0 | 400.000 | |
01-07-2017 til 31-12-2017 | |||||
Salgsmoms | 162.345 | 162.347 | 19.697 | 19.699 | |
Købsmoms | 174.617 | 174.617 | 20.880 | 20.880 | |
Salgs af aktiver | 0 | 0 | 0 | -141.250 | -141.250 |
Momstilsvar | -12.272 | -12.270 | -1.183 | 141.250 | 140.069 |
01-01-2018 til 30-06-2018 | |||||
Salgsmoms | 892.963 | 377.365 | -515.598 | ||
Købsmoms | 821.363 | 171.203 | -650.160 | ||
Momstilsvar | 71.600 | 206.162 | 0 | 134.562 | |
01-07-2018 til 31-12-2018 | |||||
Salgsmoms | 351.322 | 349.198 | -53.596 | -56.089 | |
Tab på debitorer | 0 | 0 | 53.965 | 53.965 | |
Købsmoms | 601.393 | 601.393 | 0 | ||
Bilag 50482 Ny bygning | 0 | 0 | -380.250 | -380.250 | |
Momstilsvar | -250.071 | -252.195 | -53.965 | 434.215 | 378.126 |
Ændring af momstilsvar 2017 540.069
Ændring af momstilsvar 2018 512.688
01-01-2019 til 30-06-2019 | |||||
Salgsmoms | 343.957 | 343.957 | 0 | 0 | |
Kost til minilæsser | 0 | 0 | 4.375 | 4.375 | |
Købsmoms | 341.939 | 341.939 | 0 | 0 | |
Kreditnota [finans2] | 0 | 0 | -174.932 | -174.932 | |
Momstilsvar | 2.018 | 2.018 | 0 | 179.307 | 179.307 |
01-07-2019 til 31-12-2019 | |||||
Salgsmoms | 358.693 | 358.693 | 0 | 0 | |
Salg af byggegrund | 0 | 0 | 85.000 | 85.000 | |
Købsmoms | 316.219 | 316.219 | 0 | 0 | |
Momstilsvar | 42.474 | 42.474 | 0 | 85.000 | 85.000 |
Ændring af momstilsvar 2019 264.307
Samlet ændring af momstilsvar for 2017-2019 1.317.064
Skattestyrelsen opkræver dig, efter opkrævningslovens §5, stk. 1, yderligere 1.317.064 kr. i moms for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019.
(...)
1.5. Derfor kan vi ændre din moms efter den almindelige frist
Den ordinære frist for fastsættelse eller ændring af momstilsvar for 1. januar 2017 til 31. december 2017 er udløbet efter skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.
Det er vores opfattelse, at sagen er omfattet af de ekstraordinære frister, som fremgår af skatteforvaltningsloven § 32. Med henvisning til skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 kan et momstilsvar fastsættes eller ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Det er vores opfattelse, at der i dette tilfælde er tale om minimum grov uagtsomhed i forbindelse med den urigtige angivelse af moms for virksomheden. Ved vurderingen er der primært lagt vægt på at der for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 er angivet 400.000 kr. for lidt i momstilsvar, og at der for perioden 1. juli 2017 til 31. december 2017, ikke forelå realitet bag den bogførte kreditering af F1053 til [virksomhed2] ApS som du er direktør og ejer af. Ifølge skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 kan en ansættelse i henhold til de i stk. 1 nævnte tilfælde kun foretages, hvis betingelserne omkring 6 måneders reaktionsfristen i skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 er overholdt.
6 måneders fristen regnes fra det tidspunkt, hvor vi har erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at kunne varsle en korrekt afgørelse. Vi anser kundskabstidspunktet for at være den 13. januar 2021 hvor vi har modtaget efterposteringer og en ny saldobalance fra din tidligere revisor, revisionsfirmaet [virksomhed7] (tidligere [virksomhed8]).
Vi har først efter denne dato kunne opgøre vores krav, hvorfor det er vores opfattelse, at der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt."
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 12. november 2021 udtalt følgende:
"
- Forhøjet virksomhedens salgsmoms med 4.375 kr. som følge af et efter Skattestyrelsens opfattelse momspligtigt salg af en kost til en minilæsser.
Det fremgår af klagen at det er klagers repræsentants opfattelse, at virksomheden allerede har afregnet moms af det pågældende salg, idet momsbeløbet er bogført.
Skattestyrelsens er ikke enig i denne påstand.
Af virksomhedens bogføring fremgår det, at salget er bogført den 23-05-2019 hvor der er beregnet salgsmoms af leveringen. Efterfølgende er salget, og den beregnede salgsmoms, tilbageført den 28-05-2019.
(...)
- Nedsat virksomhedens købsmoms med 174.932 kr. som følge af en efter Skattestyrelsens opfattelse pligt til at reducere købsmoms af tidligere betalte leasingydelser.
Det fremgår af klagen at det er klagers repræsentants opfattelse, at virksomheden ikke er forpligtet til at reducere købsmoms af tidligere betalte leasingydelser.
Skattestyrelsens er ikke enig i denne påstand.
Bogføringen for en afgiftsperiode skal omfatte de fradragsberettigede køb m.v. efter momslovens § 37, stk. 2, der i perioden er faktureret til virksomheden. Se momsbekendtgørelsens § 80, stk. 1.
Købsmomsen skal reduceres med momsen ifølge kreditnotaer, der modtages fra indenlandske leverandører for returvarer og prisafslag for tidligere indkøbte varer eller ydelser, herunder kreditnotaer med angivelse af moms for dividende, bonus, kasserabatter og andre betingede rabatter, der er blevet effektive, efter at leverancen er foretaget. Se momsbekendtgørelsens § 81, stk. 1.
Skattestyrelsen har under kontrollen indhentet kopi af faktura og kreditnota fra [finans2], hvoraf følgende fremgår:
Faktura nr. [...]04 (Kreditnota) til [virksomhed1]
Fakturadato 21-01-2019
Kundenr.: [...] Aftalenr.: [...2]
Kreditering af leasingafgift if. aftale | 699.728,11 |
I alt DKK (Moms grundlag) | 699.728,11 |
Moms 25 % | 174.932,03 |
I alt DKK inkl. moms | 874.660,14 |
Modregning i faktura nr. [...]10 til [virksomhed2] ApS | 31.350,00 |
Udbetalt beløb | 843.310,14 |
Indbetalt d. 22-01-2019 jf. bankkontoudtog | 843.310,14 |
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kreditnotaen er udtryk for en reduktion i afgiftsgrundlaget og vedrører de tidligere betalte leasingydelser, hvor der er taget fradrag for købsmoms. Kreditnotaen medfører derfor, at købsmomsen skal reduceres med momsbeløbet på 174.932 kr.
(...)
- Nedsat virksomhedens købsmoms med 380.250 kr. som følge af et efter Skattestyrelsens opfattelse svigagtigt forhold hos virksomhedens leverandør.
Det fremgår af klagen at det er klagers repræsentants opfattelse, at virksomhedens købsmoms ikke kan nedsættes som følge af et svigagtigt forhold hos virksomhedens leverandør.
Skattestyrelsens er ikke enig i denne påstand.
(...)"
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, hvorefter det er med rette, at Skattestyrelsen ved sin afgørelse af 2. august 2021 vedrørende de af virksomheden påklagede forhold har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 1.095.062 kr. for perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2019.
(...)
Klagesagen
(...)
Differencen mellem indberettet og bogført moms
Skattestyrelsen fastholder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomheden momstilsvar med i alt 535.505 kr. for perioden 1. halvår 2017 til 2. halvår 2018 på grundlag af virksomhedens bogføring.
Skattestyrelsen har ændret virksomhedens momstilsvar ved afstemning af virksomhedens salgs- og købsmoms til de af virksomheden angivne beløb. Differencen fremgår af nedenstående tabel.
1. halvår 2017 | 400.000 kr. |
2. halvår 2017 | -1.181 kr. |
1. halvår 2018 | 134.562 kr. |
2. halvår 2018 | 2.124 kr. |
I alt | 535.505 kr. |
Virksomheden er efter momslovens § 56, stk. 1 forpligtet til for hver afgiftsperiode at opgøre virksomhedens salgsmoms og købsmoms, og virksomheden er efter momslovens § 57, stk. 1 forpligtet til efter udløbet af hver afgiftsperiode at angive størrelsen af virksomhedens salgsmoms og købsmoms.
På dette grundlag og henset til, at virksomheden ikke har fremført begrundelse eller dokumentation til støtte for sin påstand om, at virksomhedens momstilsvar ikke skal forhøjes i overensstemmelse med ovenstående, fastholder Skattestyrelsen, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 535.505 kr. for perioden 1. halvår 2017 til 2. halvår 2018 fordelt på de enkelte perioder, som angivet.
Opførelse af ny bygning på [adresse1] i [by1] - klagens punkt 4
Skattestyrelsen fastholder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens købsmoms med 380.250 kr. for 2. halvår 2018 vedrørende fradrag taget for opførelse af ny bygning på [adresse1] i [by1], idet Skattestyrelsen anser, at fradraget er angivet som led i momssvig.
29. december 2018 har [virksomhed3] ApS med CVR-nr. [...3] udstedt faktura 3791 til virksomheden vedrørende "Opførsel af kontorejendom" og "Opførsel af laboratorium hal F." på 1.901.250 kr., hvoraf moms udgør 380.250 kr.
Det fremgår af virksomhedens bogføring, at virksomheden har taget fradrag for købsmomsen på Konto 6903: Indgående (køb) moms. Og det fremgår af virksomhedens momsindberetninger, at virksomheden for 2. halvår 2018 har angivet købs-moms i overensstemmelse med sin bogføring.
Det følger af momslovens § 37, stk. 1 og 2, at virksomheden ved opgørelsen af sit momstilsvar er berettiget til at fradrage den moms, som er pålagt virksomhedens indkøb af ydelser, som er leveret til virksomheden til brug for virksomhedens leverancer.
Fradragsretten indtræder på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder (leveringstidspunktet), jf. dengang momslovens § 23, stk. 1 og momslovens § 56, stk. 3, og fradragsretten kan udøves, når virksomheden er i besiddelse af en faktura jf. EU-domstolens sag C-152/02Terra Baubedarf-Handel, præmis 34 og 38.
På dette grundlag er virksomheden som udgangspunkt berettiget til at fradrage købsmomsen, som er pålagt virksomhedens indkøb af ydelser i henhold til fakturaen i 2. halvår 2018.
Det følger af imidlertid af EU-Domstolens praksis, at medlemsstaterne kan nægte fradrag af købsmoms, når det på grundlag af objektive momenter kan godtgøres, at den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for fradragsretten, var led i svig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden. Jf. hertil f.eks. sagen C-285/11 Bonik, præmis 43.
Det følger af EU-Domstolens praksis, at en undladelse af at angive moms kan kvalificeres som momssvig. Jf. hertil f.eks. sagen C-159/17Dobre. Dette fremgår også af dansk praksis. Jf. hertil SKM2024.329.LSR.
Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet [virksomhed3] ApS for perioden 1. december 2018 til 31. december 2018 ikke har angivet salgsmoms for levering af bygningen i henhold til den, af selskabet, udstedte faktura.
Det følger af momslovens § 23, stk. 1, at afgiftspligten indtræder på leveringstids-punktet, og det følger af momslovens § 23, stk. 2, at faktureringstidspunktet anses som leveringstidspunktet, såfremt der udstedes en faktura.
Herefter finder Skattestyrelsen, at selskabet [virksomhed3] ApS skulle have angivet salgsmoms for leverancen i henhold til fakturaen for perioden 1. december 2018 til 31. december 2018.
Virksomhedens fuldt ansvarlige deltager, [person1], har gennem sit holdingselskab [virksomhed2] ApS været reel ejer af [virksomhed3] ApS med CVR-nr. [...3], frem til selskabet blev opløst ved konkurs 23. juni 2023. [person1] var også direktør i selskabet, indtil selskabet blev taget under konkursbehandling 17. juni 2019.
Henset hertil og til at Skattestyrelsen kan konstatere, at [person1] har foretaget momsindberetningerne for den relevante periode for virksomheden såvel som for selskabet [virksomhed3] ApS, finder Skattestyrelsen, at virksomheden var bekendt med, at [virksomhed3] ApS har undladt at angive salgsmoms for leverancen i henhold til fakturaen, og at virksomheden dermed var bekendt med selskabets momssvig i det forudgående led i leveringskæden.
På dette grundlag fastholder Skattestyrelsen, at virksomheden på fradragstidspunktet ikke var i god tro om den transaktion, der dannede grundlag for fradragsretten, og at virksomheden derfor ikke har ret til fradrag efter momslovens § 37.
Således fastholder Skattestyrelsen, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms med 380.250 kr. for 2. halvår 2018.
Salg af kost til en minilæsser - klagens punkt 1
Skattestyrelsen fastholder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 4.375 kr. for 1. halvår 2019 for salg af en kost til en minilæsser.
23. maj 2019 har virksomheden udstedt faktura 257 vedrørende "Tuchel hydraulisk kost til Giant" på 21.875 kr., hvoraf moms udgør 4.375 kr.
Det fremgår af virksomhedens bogføring, at virksomheden har bogført salgsmomsen på Konto 6902: Udgående (salg) moms den 23. maj 2019. Den 28. maj 2019 har virksomheden imidlertid tilbageført salgsmomsen, hvorfor den ikke indgår i virksomhedens indberettede salgsmoms for 1. halvår 2019.
Det følger af dagældende momslovs § 8, stk. 1, 1. pkt., at salg af klagers aktiver udgør levering mod vederlag, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at klager er moms-pligtig af salgsmomsen på 4.375 kr., jf. momslovens § 4, stk. 1.
Det følger af momslovens § 23, stk. 1, at afgiftspligten indtræder på leveringstids-punktet, og det følger af momslovens § 23, stk. 2, at faktureringstidspunktet anses som leveringstidspunktet, såfremt der udstedes en faktura.
På dette grundlag fastholder Skattestyrelsen, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 4.375 kr. for 1. halvår 2019.
Kreditnota leasingydelse - [finans1] - klagens punkt 3
Skattestyrelsen fastholder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens købsmoms med 174.932 kr. for 1. halvår 2019.
21. januar 2021 har virksomheden modtaget kreditnota [...]04 fra [finans1] vedrørende kreditering af leasingafgift ifølge aftale på 874.660,14 kr., hvoraf moms udgør 174.932,03 kr.
[finans2] har oplyst, at kreditnotaen er udstedt i anledning af, at leasingaftalen blev debitorskiftet fra virksomheden til [virksomhed2] ApS (ved udbetaling af beløbet skete der modregning i en faktura udstedt til [virksomhed2] ApS).
Det følger af momslovens§ 27, stk. 5, at 80 % af beløbet, som er godtgjort virksomheden, kan fradrages afgiftsgrundlaget. Idet kreditnotaen vedrører tidligere betalte leasingydelser, hvor der er taget fradrag for købsmomsen, fastholder Skattestyrelsen, at virksomhedens købsmoms skal nedsættes med 174.932 kr. for 1. halvår 2019, jf. momslovens § 37.
Genoptagelsesfrister
Skatteankestyrelen har kun behandlet spørgsmålet om overholdelse af genoptagelsesfrister i relation til 1. halvår 2017. Skattestyrelsen bemærker, at den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 er overskredet for både 1. og 2. halvår 2017.
Skattestyrelsen fastholder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for både 1. og 2. halvår 2017 er opfyldt efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet Skattestyrelsen vurderer, at virksomheden med den begrundelse, som er angivet i afgørelsen, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Skattestyrelsen fastholder også, at varslings- og afgørelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt.
Skattestyrelsen finder, at kundskabstidspunktet om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist, er 13. januar 2021, hvor Skattestyrelsen modtog efterposteringer og saldobalance vedrørende 2017. Ved fremsendelse af forslag til afgørelse 2. juli 2021 har Skattestyrelsen således overholdt varslingsfri-sten på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.
Ved fremsendelse af afgørelse 2. august 2021 har Skattestyrelsen overholdt afgørelsesfristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019 ikke skal forhøjes vedrørende differencer i indberetningen af momstilsvar, salg af kost til minilæsser, leasingydelser og opførelse af ny ejendom.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.317.064 kr. på baggrund af Skattestyrelsens opgørelse af momstilsvaret sammenholdt med det angivne momstilsvar samt følgende specifikke forhold:
- Forhøjet virksomhedens salgsmoms med 4.375 kr. som følge af et efter Skattestyrelsens opfattelse momspligtigt salg af en kost til en minilæsser
- Nedsat virksomhedens købsmoms med 174.932 kr. som følge af en efter Skattestyrelsens opfattelse pligt til at reducere købsmoms af tidligere betalte leasingydelser.
- Nedsat virksomhedens købsmoms med 380.250 kr. som følge af et efter Skattestyrelsens opfattelse svigagtigt forhold hos virksomhedens leverandør.
Påstand
Det er vores påstand:
| · | At virksomhedens momstilsvar ikke skal forhøjes. |
Begrundelse
Det er vores opfattelse, at [virksomhed1]s momstilsvar ikke skal forhøjes, idet Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens momstilsvar efter vores vurdering er foretaget på et ufuldstændigt grundlag.
Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen vil der efter vores vurdering fremkomme materiale, som kan bekræfte, at Skattestyrelsens opgørelse er foretaget på et ufuldstændigt grundlag. Samtidig vil det korrekte momstilsvar efter vores vurdering kunne opgøres.
Herudover skal vi for så vidt angår de specifikke forhold fremkomme med vores bemærkninger til de enkelte forhold:
- Forhøjelse af virksomhedens salgsmoms med 4.375 kr. som følge af et efter Skattestyrelsens opfattelse momspligtigt salg af en kost til en minilæsser Det er vores opfattelse, at virksomheden allerede har afregnet moms af det pågældende salg, idet momsbeløbet er bogført.
- Nedsættelse af virksomhedens købsmoms med 174.932 kr. som følge af en efter Skattestyrelsens opfattelse pligt til at reducere købsmoms af tidligere betalte leasingydelser. Det er vores opfattelse, at virksomheden ikke er forpligtet til at reducere købsmoms af tidligere betalte leasingydelser.
- Nedsættelse af virksomhedens købsmoms med 380.250 kr. som følge af et efter Skattestyrelsens opfattelse svigagtigt forhold hos virksomhedens leverandør. Det er vores opfattelse, at virksomhedens købsmoms ikke kan nedsættes som følge af et svigagtigt forhold hos virksomhedens leverandør.
(...)"
Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Klagerens repræsentant har den 22. marts 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens anmodning af 11. januar 2024 om yderligere dokumentation:
" Skatteankestyrelsen har i brev af 11. januar 2024 anmodet om en række yderligere oplysninger i
sagen vedrørende [virksomhed1] (CVR.: [...1]), jeres sag nr. 21-0098588.
Vi skal her fremkomme med vores bemærkninger/dokumentation vedrørende de enkelte punkter
(...)
4. Dokumentation for oprindelige bogføring af den leasingudgift, som [finans1] den 21. januar 2019 udsteder kreditnota for.
• [finans1] køber materiellet af [person1] ejendomme og leaser det tilbage til samme. Se vedhæftede opgørelse fra leasingselskabet side 2. og en tilfældig PBS betaling.
(...)
6. Begrundelse og dokumentation for, hvorfor virksomhedens indberettede moms til Skattestyrelsen er ikke i overensstemmelse med den bogføring, som er sendt til Skattestyrelsen.
• Vi kan ikke fremlægge yderligere dokumentation.
7. Indgået kontrakt vedrørende levering af bygning i henhold til faktura 3791 af 29. december 2018 fra [virksomhed3] ApS.
[person1] har oplyst, at af kontoudtog fra [finans3] ses at der den 22.01.2019 er overført kr. 700.000,- til [virksomhed3] ApS. som restbetaling for faktura 3791. Arbejdet har pågået i perioden 2016-2018 og er løbende aconto afregnet. Der er således ikke tale om et forsøg på at undlade betalinger til det senere lukkede selskab. Kontrakten på byggeriet kan ikke findes. Tilbud som er enslydende med fakturaen vedhæftes. Det er ikke kutyme at der udarbejdes kontrakt på beskrevet arbejde med fast udfaldskrav i henhold til byggetilladelsen.
Vi kan ikke fremlægge yderligere dokumentation."
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har ændret virksomhedens momstilsvar i afgiftsperioderne i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018, som følge af, at virksomhedens bogføring af købs- og salgsmoms ikke er i overensstemmelse med virksomhedens indberettede momstilsvar til Skattestyrelsen.
Landsskatteretten skal desuden tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms på 380.250 kr. af udgifter ved opførelse af en bygning, fordi Skattestyrelsen har anset fradraget for indberettet som led i momssvig, idet leverandøren, hvor indehaveren var direktør og ultimativ ejer, ikke indberettede salgsmoms af leveringen af bygningen.
Landsskatteretten skal også tage stilling til, om virksomheden har indberettet salgsmoms ved salg af en kost til en minilæsser og endelig skal Landsskatteretten tage stilling til den momsretlige behandling af en udbetaling fra et leasingselskab i forbindelse med udstedelse af en kreditnota til virksomheden.
Retsgrundlaget
Retsgrundlag
Følgende fremgår af momslovens § 56, stk. 1:
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (...)"
Følgende fremgår af momslovens § 57, stk. 1 (kapitel 15):
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. (...)"
Af momslovens § 4, stk. 1 fremgik følgende (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005)
"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. (...)"
Af momslovens § 8, stk. 1 fremgik følgende (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005)
"Levering mod vederlag omfatter salg af virksomhedens aktiver, når der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af aktivet. (...)"
Ifølge momslovens § 27, stk. 5 kan der i afgiftsgrundlaget fradrages 80 % af beløb, der er godtgjort kunder for varer, om virksomheden har modtaget retur.
Følgende fremgår af momslovens § 29, stk. 3:
"Stk. 3. Der anses at være et interessefællesskab mellem en leverandør og en modtager i følgende tilfælde:
| 1) | Leverandør og modtager er nært forbundet gennem familie eller andre nære personlige bindinger. |
| 2) | Leverandør og modtager er nært forbundet gennem retlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger. |
| 3) | Leverandør eller modtager har økonomisk interesse i den anden parts virksomhed eller ejendom." |
Af momslovens § 37, stk. 1 fremgår følgende:
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."
Bestemmelsen i momslovens § 37 har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf der fremgår følgende (uddrag):
"Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
(...)"
I henhold til EU-Domstolens praksis er det en forudsætning for at udøve fradragsretten som omhandlet i momssystemdirektivets artikel 168, litra a, at den berørte for det første er en afgiftspligtig person, og for det andet, at de varer og ydelser, der påberåbes til støtte for denne ret, bliver anvendt i et efterfølgende led af den afgiftspligtige person i forbindelse med hans egne afgiftspligtige transaktioner, og at disse varer og ydelser er blevet leveret af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led, jf. f.eks. sag C-258/11 (Bonik), præmis 29.
Videre er det fastslået af EU-Domstolen, at fradragsretten i henhold til momssystemdirektivets artikel 168, litra a, udgør en integreret del af momsordningen. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled. Fradragssystemet tilsigter således, at den afgiftspligtige aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har betalt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed, forudsat at virksomheden er momspligtig, hvorfor den som udgangspunkt ikke kan begrænses eller gøres betinget af, at sælgeren har indbetalt skyldig moms til statskassen, jf. f.eks. sag C-227/21 (HA.EN), præmis 25-26.
Medlemsstaterne kan imidlertid nægte fradrag af den indgående moms, når det på grundlag af objektive momenter kan godtgøres, at den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for fradragsretten, var led i svig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden, jf. f.eks. sagerne C-32/03Fini H, præmis 32 og C-285/11 (Bonik), præmis 43.
Landsskatteretten har i afgørelse af 17. maj 2024, offentliggjort som SKM2024.329.LSR taget stilling til fradragsretten for indgående moms af udgifter til køb af en ejendom og indretning af et erhvervslejemål, der var overdraget til et selskab fra dets søsterselskab. Landsskatteren fandt, at direktøren for selskabet var vidende om at søsterselskabet, der var under konkurs, ikke havde indberettet udgående moms til SKAT. Direktøren var direktør og ultimativ ejer af begge selskaber.
Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og stk. 2:
"Stk. 1 Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
(...)
3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
(...)
Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. (...)"
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Differencer mellem indberettet og bogført momstilsvar
Det fremgår af virksomhedens bogføring sammenholdt med Skattestyrelsens oplysninger om virksomhedens indberettede momsoplysninger, at virksomheden har indberettet 400.000 kr. for lidt i momstilsvar i 1. halvår 2017, 1.181 kr. for meget i momstilsvar i 2. halvår 2017, 134.562 kr. for lidt i momstilsvar i 1. halvår 2018 og 2.124 kr. for meget i momstilsvar i 2. halvår 2018.
Virksomheden er efter momslovens § 56, stk. 1 og § 57, stk. 1 forpligtet til at opgøre og indberette virksomhedens bogførte salgsmoms, købsmoms og momstilsvar. Virksomheden har ikke oplyst, hvori der skulle være fejl i Skattestyrelsens opgørelse.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Opførsel af ny bygning på [adresse1], [by1]
I henhold til EU-Domstolens praksis er udgangspunktet, at der anerkendes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser er opfyldt. I tilfælde, hvor det på grundlag af objektive momenter kan godtgøres, at den afgiftspligtige, der anmoder om fradrag, vidste eller burde have vidst, at den transaktion, som bliver påberåbt til støtte for fradragsretten, var led i svig begået af leverandøren, kan udgangspunktet imidlertid fraviges, jf. f.eks. C-258/11 (Bonik). Fradrag af den indgående moms kan i et sådant tilfælde nægtes, da en anerkendelse heraf vil være i strid med principperne bag momssystemdirektivet. I henhold til EU-Domstolens praksis kan en undladelse af at angive moms kvalificeres som svigagtig adfærd, jf. f.eks. C-159/17 (Dobre), præmis 41 og SKM2024.329.LSR.
Virksomheden har for 2. halvår 2018 indberettet fradrag for indgående moms på 380.250 kr. i henhold til faktura 3791 af 29. december 2018 vedrørende opførsel af en ny bygning på [adresse1], [by1], af selskabet [virksomhed3] ApS.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger om selskabets månedlige indberetninger af udgående moms har selskabet ikke indberettet salgsmomsen af faktura 3791 for hverken december 2018 eller for efterfølgende måneder inden selskabet i juni 2019 blev taget under konkursbehandling.
Virksomhedens indehaver var, gennem sit ejerskab af [virksomhed2] ApS, ejer af selskabet [virksomhed3] ApS, hvor han også var direktør.
Landsskatteretten lægger på den baggrund til grund, at indehaveren ved indberetningen af momstilsvaret for 2. halvår 2018 for virksomheden var vidende om, at selskabet, hvori han var direktør og ultimativ ejer, ikke indberettede den udgående moms på faktura 3791 til Skattestyrelsen.
Virksomheden var derfor bekendt med selskabets svigagtige adfærd i det forudgående led i transaktionskæden ved ikke at indberette og indbetale udgående moms.
På baggrund af virksomhedens årsrapport for 2018 og bogføringen af virksomhedens mellemregning med selskabet for 2019, hvoraf det fremgår, at virksomhedens gæld til selskabet på 1.564.133,29 kr. blev tilbageført med virkning for statustidspunktet 31. december 2018, lægger Landsskatteretten desuden til grund, at virksomheden ikke i fuldt omfang betalte den pågældende faktura.
Henset hertil finder Landsskatteretten, at virksomheden på fradragstidspunktet ikke var i god tro om de transaktioner, der danner grundlag for fradragsretten, og at virksomheden som følge heraf ikke har ret til fradrag efter momslovens § 37 med 380.250 kr. i henhold til faktura 3791 for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Salg af kost til en minilæsser
Virksomheden har den 23. maj 2019 udstedt faktura 257 vedrørende salg af 1 Tuchel hydraulisk kost til Giant. Salgsmoms ifølge fakturaen udgør 4.375 kr.
Det fremgår af virksomhedens bogføring, at momsbeløbet på 4.375 kr. først er tillagt og herefter fratrukket virksomhedens saldo for salgsmoms, henholdsvis den 23. maj og den 28. maj 2019. Salgsmoms på 4.375 kr. på faktura 257 indgår derfor ikke i virksomhedens indberettede salgsmoms i 1. halvår 2019.
Salg af virksomhedens aktiver er levering mod vederlag, jf. momslovens § 8, stk. 1, hvorfor virksomheden er afgiftspligtig af moms på 4.375 kr., jf. momslovens § 4, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Kreditnota leasingydelse - [finans1]
Virksomheden har modtaget kreditnota af 21. januar 2019 fra [finans1] vedrørende kreditering af leasingafgift ifølge aftale på 699.728,11 kr., hertil moms 174.932,03 kr., i alt 874.660,14 kr.
[finans2] har oplyst til Skattestyrelsen, at kreditnotaen blev udstedt og udbetalt i forbindelse med, at en leasingaftale pr. februar 2019 blev debitorskiftet fra virksomheden til selskabet [virksomhed2].
Kreditnotaen nedsætter afgiftsgrundlaget af tidligere fakturerede leasingydelser til virksomheden, jf. momslovens § 27, stk. 5, hvorfor virksomhedens købsmoms skal nedsættes med 174.932 kr., jf. momslovens § 37.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Genoptagelsesfrister
Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset virksomhedens undladelse af at indberette det bogførte momstilsvar for omfattet af den ekstraordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 3 om ved forsætlig eller grov uagtsomhed at have bevirket, at afgiftstilsvaret i 2017 var fastsat på et urigtigt grundlag. Varslings- og afgørelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt af Skattestyrelsen.