Afgørelse af 12-05-2025 - indlagt i Skatteforlagets database den 24-06-2025

Journalnr. 21-0094520

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om eftergivelse af renter vedrørende moms for 1. halvår og 2. halvår 2020 samt rykkergebyrer tilskrevet skattekontoen.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at selskabet imødekommes en delvis eftergivelse af renter vedrørende moms for 1. halvår 2020 og 2. halvår 2020 tilskrevet skattekontoen.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) er stiftet den 10. november 2000.

Selskabet har den 1. september 2020 angivet 7.268.313 kr. i momstilsvar vedrørende 1. halvår 2020, og den 18. februar 2021 har selskabet angivet 19.053.362 kr. i momstilsvar vedrørende 2. halvår 2020.

Selskabet har ikke indbetalt momstilsvaret for 1. halvår og 2. halvår 2020.

Selskabet har den 17. marts 2021 anmodet Skattestyrelsen om et rentefrit momslån svarende til de angivne momstilsvar for 1. halvår og 2. halvår 2020.

Skattestyrelsen har i brev af 31. marts 2021 anmodet selskabet om oplysninger. Af brevet fremgår blandt andet:

"()

I forbindelse med anmodningen om lånet er jeres virksomhed blevet udtaget til manuel sagsbehandling, og vi har derfor brug for følgende oplysninger for perioden 1. og 2. halvår 2020:

Vi skal bruge oplysningerne til at gennemgå momsregnskabet, før vi kan imødekomme anmodningen om rentefrit lån for virksomhedens indberettede moms for perioden 1. og 2. halvår 2020.

Konsekvenser ved kontrollen

Vi gør opmærksom på, at kontrollen betyder, at virksomheden ikke kan forvente at få lånet udbetalt inden for de ellers forventede 12 bankdage. Det står i § 7, stk. 4 i lov nr. 572 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 af 5. maj 2020 som ændret ved lov nr. 1620 af 17. november 2020 samt seneste ændret ved lov nr. 248 af 23. februar 2021.

()"

Skattestyrelsen har den 12. april 2021 modtaget materialet fra selskabet.

Skattestyrelsen har den 1. juni 2021 anmodet selskabet om at fremsende yderligere oplysninger. Af brevet fremgår blandt andet:

"()

Vi har i brev af den 31. marts 2021 bedt jer om at sende os materiale for perioden 1. januar 2020 - 31. december 2020 idet selskabet er udtaget til manuel sagsbehandling i forbindelse med jeres anmodning om momslån.

For at vi kan blive færdige med at gennemgå selskabets moms har vi brug for yderligere oplysninger. Derudover vil vi udvide kontrollen, således at den også omfatter perioden 1. januar 2021 - 31. marts 2021. For at vi kan behandle selskabets moms, beder vi jer om også at sende:

1. Saldobalance for perioden 1. januar 2021 - 31. marts 2021.
2. Kontokort for perioden 1. januar 2021 - 31. marts 2021.
3. Salgsfakturaer (B2B) for perioden 1. januar 2020 - 31. marts 2021.
4. Købsfakturaer, der knytter sig til selskabets salg (B2B) for perioden 1. januar 2020 - 31. marts 2021.

5. Transportdokumentation i tilknytning til selskabets 0-momsleverancer (EU varesalg) for perioden 1. januar 2020 - 31. marts 2021.

6. Oversigt over selskabets leverandører (B2B) for perioden 1. januar 2020 - 31. marts 2021.
7. Oversigt over selskabets kunder (B2B) for perioden 1. januar 2020 - 31. marts 2021.
8. Kopi af kontoudskrift for de af selskabet tilhørende bankkonti for perioden 1. januar 2020
- 31. marts 2021.
9. Angivelse af hvilke personer, som har været og er tilknyttet selskabet.
10. I har tidligere oplyst at [navn udeladt] er ansat som sales manager, men I har ikke indberettet løn til pågældende. Jeres bemærkning hertil udbedes samt lønsedler og ansættelseskontrakt i tilknytning til [navn udeladt].

Vi beder jer sende os oplysningerne, så vi har dem senest den 17. juni 2021. Hvis I ønsker, at vi sender materialet tilbage, er det vigtigt, at I markerer dette tydeligt.

Konsekvenser ved kontrollen

Vi gør opmærksom på, at kontrollen betyder, at virksomheden ikke kan forvente at få lånet udbetalt inden for de ellers forventede 12 bankdage. Det står i § 7, stk. 4 i lov nr. 572 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 af 5. maj 2020 som ændret ved lov nr. 1620 af 17. november 2020 samt seneste ændret ved lov nr. 248 af 23. februar 2021.

()"

Skattestyrelsen har den 4. juni 2021 modtaget materialet fra selskabet.

Skattestyrelsen har den 24. juni 2021 sendt et rykkerbrev til selskabet, hvoraf fremgår, at Skattestyrelsen mangler betaling for moms for 1. halvår og 2. halvår 2020, rykkergebyr pålagt den 18. marts 2021, A-skat, AM-bidrag, Importspecifikation-Told og renter.

Skattestyrelsen har i forbindelse med udsendelse af rykkerbrevet af 24. juni 2021 pålagt et rykkergebyr på 65 kr.

Skattestyrelsen har den 2. juli 2021 anmodet selskabet om at fremsende yderligere oplysninger. Af brevet fremgår blandt andet:

"()

For at vi kan blive færdige med at gennemgå selskabets moms, beder vi jer om også at sende:

Leverandøroplysninger

1. Kontooversigt for hver leverandør.
2. I bedes oplyse om hvorledes kontakten til leverandørerne er blevet etableret og om der har været afholdt møde med leverandørerne
3. Redegørelse samt dokumentation for hvilken validering I foretager af leverandørerne og hvornår denne validering er foretaget (Due diligence - undersøgelse).
4. Stamoplysninger for leverandøren, herunder navn, adresse, e-mail, evt. hjemmeside, telefonnummer m.m.
5. Identifikation af den/de personer som er ansvarlig hos leverandøren og som I har været i kontakt med ved hver handel.
6. Identifikation af den den/de personer som har forestået handlerne hos [virksomhed1] ApS - opdelt på leverandør.
7. Korrespondance vedrørende hver gennemført handel, herunder mails (fra ordre til gennemført handel). Såfremt der er tale om omfattende mailkorrespondance bedes I fremsende 3 stk. mailkorrespondance på gennemført handler pr. leverandør (fra ordre til gennemført handel).
8. Redegørelse for, hvorvidt de varer, som er erhvervet hos leverandørerne, allerede før ordrer er påtænkt videresolgt til en bestemt kunde.
9. Kopi af inspektionsrapporter, såfremt varerne er sendt direkte til jeres kunde, herunder redegørelse for om I selv har foretaget inspektioner af varerne.

Kundeoplysninger/salgsoplysninger

Skattestyrelsen skal endvidere anmode om udlevering af nedenstående oplysninger for salg af varer (B2B).

10. Kontooversigt for hver kunde.
11. I bedes oplyse om hvorledes kontakten til kunderne er blevet etableret og om der har været afholdt møde med kunderne.
12. Redegørelse samt dokumentation for hvilken validering I foretager af kunderne og hvornår denne validering er foretaget (Know your customer - undersøgelse).
13. Identifikation af den/de personer som er ansvarlig hos kunden og som I har været i kontakt med ved hver handel.
14. Identifikation af den den/de personer som har forestået handler hos [virksomhed1] ApS - opdelt pr. kunde.
15. Dokumentation for at I, ved forsendelse til speditionslager, har frigivet varerne.
16. Korrespondance vedrørende hver gennemført handel, herunder mails (fra ordre til gennemført handel). Såfremt der er tale om omfattende mailkorrespondance bedes I fremsende 3 stk. mailkorrespondance på gennemført handler pr. kunde (fra ordre til gennemført handel).

()

Hvis I ikke sender oplysningerne, vil vi kontakte 3. mand for at få dem. Det betyder, at selskabet skal betale udgiften, hvis 3.mand kræver betaling for at finde og sende oplysningerne.

Herefter vil vi fastsætte selskabets momstilsvar efter et skøn.

()"

Skattestyrelsen har den 11. august 2021 modtaget noget af materialet fra selskabet.

Skattestyrelsen har endvidere den 20. august 2021 anmodet selskabet om at fremsende yderligere oplysninger. Af brevet fremgår blandt andet:

"()

For at vi kan blive færdige med at gennemgå selskabets moms, beder vi jer om at sende følgende som ikke ses medsendt i mails af 11. august 2021:

Leverandøroplysninger

1. I bedes oplyse om hvorledes kontakten til leverandørerne er blevet etableret og om der har været afholdt møde med leverandørerne
2. Stamoplysninger for leverandøren, herunder navn, adresse, e-mail, evt. hjemmeside, telefonnummer m.m.
3. Identifikation af den/de personer som er ansvarlig hos leverandøren og som I har været i kontakt med ved hver handel.
4. Identifikation af den den/de personer som har forestået handlerne hos [virksomhed1] ApS - opdelt på leverandør.
5. Redegørelse for, hvorvidt de varer, som er erhvervet hos leverandørerne, allerede før ordrer er påtænkt videresolgt til en bestemt kunde.
6. Kopi af inspektionsrapporter, såfremt varerne er sendt direkte til jeres kunde, herunder redegørelse for om I selv har foretaget inspektioner af varerne.

Kundeoplysninger/salgsoplysninger (B2B)

7. I bedes oplyse om hvorledes kontakten til kunderne er blevet etableret og om der har været afholdt møde med kunderne.
8. Identifikation af den/de personer som er ansvarlig hos kunden og som I har været i kontakt med ved hver handel.
9. Identifikation af den den/de personer som har forestået handler hos [virksomhed1] ApS - opdelt pr. kunde.
10. Dokumentation for at I, ved forsendelse til speditionslager, har frigivet varerne.

()

Hvis I ikke sender oplysningerne, vil vi kontakte 3. mand for at få dem. Det betyder, at selskabet skal betale udgiften, hvis 3.mand kræver betaling for at finde og sende oplysningerne.

Herefter vil vi fastsætte selskabets momstilsvar efter et skøn.

()"

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 9. september 2021 imødekommet selskabets anmodning om et rentefrit momslån. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"()

Skattestyrelsen har gennemgået grundlaget for jeres indberettet moms for afregningsperioderne 1. og 2. halvår 2020, på baggrund af det indsendte materiale af 12. april 2021.

Resultatet er, at vi kan imødekomme jeres anmodning om et rentefrit lån.

()"

Skattestyrelsen har den 13. september 2021 oplyst selskabet om, at kontrolsagen ikke er afsluttet, selvom ansøgningen om momslånet er imødekommet.

Den 17. september 2021 har Skattestyrelsen udbetalt lånet til selskabets skattekonto.

Skattestyrelsen har sendt et rykkerbrev til selskabet den 23. september 2021, hvoraf fremgår, at Skattestyrelsen mangler betaling for moms vedrørende perioderne 1. maj 2021 til 31. maj 2021 og 1. juli 2021-31. juli 2021, A-skat, AM-bidrag, Importspecifikation-Told og renter. Der er endvidere pålagt et rykkergebyr på 65 kr.

Selskabet har den 28. september 2021 anmodet Skattestyrelsen om, at renter og gebyrer tilskrevet under sagsbehandlingen af anmodningen om momslånet tilbagetrækkes. Af anmodningen fremgår:

"()

Den 9. september modtog [virksomhed1] ApS besked om, at Skattestyrelsen imødekommer [virksomhed1]s anmodning om rentefrit momslån.

Pr. 17. marts 2021 anmodede [virksomhed1] ApS om rentefrit momslån. Den forventede svartid var oplyst til 12 bankdage. Den 31. marts 2021 fik [virksomhed1] besked om, at virksomheden var udtaget til manuel sagsbehandling. [virksomhed1] indsendte pr. 12. april 2021 det materiale, som Skattestyrelsen forlangte. Den 1. juni 2021 modtog [virksomhed1] brev om, at Skattestyrelsen havde brug for yderligere materiale i forbindelse med den manuelle sagsbehandling. Dette materiale blev fremsendt til Skattestyrelsen pr. 4. juni 2021.

Sagsbehandlingstiden har trukket unødvendig ud til trods for, at [virksomhed1] inden for rimelig tid har leverer det materiale, som Skattestyrelsen har bedt om. [virksomhed1] har til gengæld haft en forventning om, at Skattestyrelsen afgørelse ville falde inden for rimelig tid.

Grundet den lange sagsbehandlingstid er der løbende påskrevet renter og gebyr på skattekontoen. [virksomhed1] har overholdt alle indbetalingsfrister på skat, afgifter og moms.

Det er ikke rimeligt, at [virksomhed1] pålægges en ekstra økonomiske byrde, som [virksomhed1] er uden skyld i. [virksomhed1] har imødekommet alle henvendelser fra Skattestyrelsen uden ophold. Derfor anmoder [virksomhed1] om, at renter og gebyr tilskrevet i sagsbehandlingstiden tilbagetrækkes. Det er kutyme, at renter bortfalder, når skatteyder får medhold. I den pågældende periode er der samlet tilskrevet kr. 742.022,64

()"

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på selskabets anmodning om eftergivelse af renter vedrørende moms for 1. halvår 2020 og 2. halvår 2020 samt rykkergebyrer tilskrevet skattekontoen.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"()

Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse

Skattestyrelsen kan ikke eftergive 742.022,64 kr. i renter og rykkergebyrer vedrørende moms for 1. og 2. halvår 2020.

Der er tilskrevet renter på Skattekontoen i overensstemmelse med reglerne i opkrævningslovens (lovbekg. nr. 573 af 06.05.2019) § 16 c, stk. 1.

Der er ikke hjemmel i opkrævningsloven til at undlade at opkræve og tilskrive renter på Skattekontoen.

I særlige tilfælde kan der ske eftergivelse efter bestemmelsen i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

§ 13, stk. 6, i lov nr. 1332 af 16.06.2021 (lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) har følgende indhold:

"Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede."

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

"Den nuværende adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold foreslås opretholdt. Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selv om der ikke forligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse og dermed opretholde skyldforholdet".

Skattestyrelsen finder ikke, at der foreligger forhold, som i særlig grad taler for eftergivelse.

Vi har ved afgørelse lagt vægt på, at det i forbindelse med ansøgningen og behandlingen heraf, hele tiden været muligt for selskabet at indbetale det skyldige beløb for at undgå rentetilskrivning. Selskabet kunne herefter have fået udbetalt beløbet, efter ansøgningen blev bevilliget.

Selskabet har været udtaget til kontrol og udbetalingsfristen har været afbrudt i hele perioden. Det fremgår af momslånsloven § 7, stk. 3, 3. pkt., at der ikke ydes rentegodtgørelse ved udbetaling senere end 12 dage.

Skattestyrelsen har vurderet, at det ikke anses som urimeligt, at der er tilskrevet renter i perioden hvor ansøgningen har været udtaget til kontrol og manuel sagsbehandling.

Skattestyrelsen finder derfor ikke, at selskabet opfylder betingelserne for at få eftergivet renter og rykkergebyrer som følge af gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6.

()"

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 27. oktober 2021 udtalt følgende:

"()

Dog knyttes en lille bemærkning til selskabets anmærkning om, at Skattestyrelsen har sendt gælden på Skattekontoen til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, selvom man stadig behandlede ansøgningen.

Skattestyrelsen oplyser hermed Skatteankestyrelsen om, at man den 5. august 2021 har tiltagetrukket oversendelse af gæld til inddrivelse.

()"

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen endvidere den 14. oktober 2023 udtalt følgende:

"()

Jeg fremviser her oversigt over tidsforløbet/hændelser fra Skattestyrelsen modtog ansøgningen om rentefrit momslån og til lånet blev bevilliget, herunder hvornår Skattestyrelsen har anmodet om oplysninger/materiale, og hvornår Skattestyrelsen har modtaget det efterspurgte materiale. Se vedhæftet.

Som det fremgår, har der løbende, siden marts 2021 og indtil lånet blev udbetalt, været foretaget undersøgelse af om Skattestyrelsen kunne imødekomme [virksomhed1] ApS's anmodning om rentefrit momslån.

Skattestyrelsen udtog [virksomhed1] ApS til kontrol, idet momsomsætningen var vokset eksplosivt allerede i løbet af 1. halvår 2020. Det var derfor Skattestyrelsens opfattelse, at det var nødvendigt at undersøge grundlaget herfor før anmodning om rentefrit momslån kunne behandles.

Kontrolsagen har i første omgang været oprettet som en almindelig sag om kontrol af virksomhedens moms, men blev senere flyttet til en anden enhed, da momsomsætningen udviklede sig meget voldsomt. Derfor har der kun været én samlet kontrolsag, på trods af to sags-id'er. Kontrolsagen er ikke afsluttet på nuværende tidspunkt.

Derudover har der også i samme periode været en række juridiske spørgsmål der skulle afklares.

Især det faktum, at [virksomhed1] ApS allerede i starten af 2020 havde en omsætning der dannede grundlag for at blive registreret som stor virksomhed med månedlig afregning af moms, fremfor lille virksomhed med halvårlig afregning af moms.

[virksomhed1] ApS var indtil 1. januar 2021 registreret som lille virksomhed med en omsætning der oversteg grænsen herfor, men [virksomhed1] ApS tog ikke initiativ til at ændre dette og derfor i 2020 kun afregnede moms halvårligt.

Skattestyrelsen havde brug for at afklare lovligheden af dette forhold før anmodning om rentefrit momslån blev behandlet, idet store virksomheder ikke var låneberettigede, jf. moms- og lønsumsafgiftslåneloven af den 5. maj 2020.

Lovens formål var at sikre likviditet til virksomheder der var kommet i likviditetsproblemer som følge af Corona. Lovgiver havde undladt at give store virksomheder muligheden for at kunne ansøge. Med en stigning i omsætningen, der gør at selskabet gik fra at være en lille virksomhed, til en stor virksomhed med et momstilsvar på ca. 19 millioner i andet halvår af 2020, var Skattestyrelsen nødt til at undersøge, hvorvidt retsgrundlaget var på plads for at udbetale lånet.

Skattestyrelsen mener derfor, at det beviser, at ansøgningen ikke har været stoppet uden grund, og at sagsbehandlingstiden har været nødvendig.

()"

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen endvidere den 5. januar 2024 udtalt følgende:

"()

Det skal indledningsvis bemærkes, at sagerne om momslån og momskontrol, ikke kan adskilles. Der er som anført ansøgt om momslån for de to halvårlige momsafregningsperioder 1. januar 2020 - 30. juni 2020 samt 1. juli 2020 - 31. december 2020.

Som det fremgår af Akt nr. 50 - Sagsnotat - virksomhed_Overstreget.PDF, er kontrolsagen den 1. juni 2021 udvidet, til også at omfatte hele 2020. Således indgår perioden for de ansøgte momslån i kontrolsagen. I denne forbindelse er der udsendt en samlet materialeindkaldelse, hvor det fremgår at der ikke kan ske udbetaling af momslånet, indenfor de i loven angivne frister på 12 dage.

Der er således ikke tale om manglende sagsbehandlingsskridt i momslånssagen, da det er gjort klart i forbindelse med den samlede materialeindkaldelse, at momslånet afventer kontrolsagen, grundet sammenfaldende momsperioder.

Momslånet er som nævnt i den fremsendte tidslinje bevilliget af Skattestyrelsen den 9. september 2021, og udbetalt til virksomhedens Skattekonto den 17. september 2021. Virksomheden har indberettet momstilsvaret for perioderne henholdsvis den 1. september 2020 og 18. februar 2021. Ansøgningen om momslån for perioderne er modtaget hos Skattestyrelsen den 17. marts 2021.

I hele perioden fra indberetningen af momstilsvaret og frem til Skattestyrelsen træffer en afgørelse omkring godkendelse/udbetaling af momslånet, har det været muligt for virksomheden at indbetale det angivne momstilsvar for at undgå renter. Denne mulighed har virksomheden ikke benyttet.

Det fremgår såvel af ansøgningsblanketten som af lov nr. 572 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skatter og afgifter af 5. maj 2020 som ændret ved lov nr. 1620 af 17. november 2020 og lov nr. 248 af 23. februar 2021, at udgangspunktet om udbetaling inden for 12 bankdage fraviges hvis der er forhold i virksomheden som skal kontrolleres. Det fremgår desuden af lovens paragraf 7, at der ikke ydes rentegodtgørelse i tilfælde hvor udbetalingen ikke sker indenfor 12 bankdage.

Det er korrekt at sagen er drøftet med underdirektør [person1] den 1. juli 2021, men der er ikke foretaget nogle beslutninger på dette møde, hvorfor mødet ej heller var medtaget på den tidligere fremsendte tidslinje. Som det også fremgår af den fremsendte tidslinje, er der løbende efter dette møde, taget kontakt til virksomheden, for at få tilsendt yderligere materiale, og dette er løbende gennemgået.

Beslutningen om at udbetale momslånet den 9. september 2021 er således et udtryk for, at Skattestyrelsen først på dette tidspunkt vurderede at forholdene omkring virksomheden var tilstrækkeligt belyst. Dette på baggrund af en afvejning af hensynene til virksomheden kontra Skattestyrelsens opgave med at kontrollere grundlaget for det indberettede momstilsvar.

()"

Skattestyrelsen har den 29. januar 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Skattestyrelsen skal meddele, at vi ikke har bemærkninger til forslaget til afgørelse.

()

I forlængelse af den tidligere mail i samme sag skal det tilføjes, at Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der under hensyn til formålet med udbetaling af lån til virksomheder under de usædvanlige omstændigheder /COVID) var særlig grund til at have skærpet opmærksomhed på udbetalingstidspunktet af lånet i relation til fristen for betaling af de momskrav, som lånene skulle dækkes. Det er således ikke udtryk for en generel opfattelse hos Skattestyrelsen, at der skal ske eftergivelse af renter ved tilsvarende sagsbehandlingstider.

()"

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har principalt fremsat påstand om eftergivelse af renter vedrørende moms for 1. halvår 2020 og 2. halvår 2020 samt rykkergebyrer tilskrevet skattekontoen.

Subsidiært har selskabets repræsentant fremsat påstand om eftergivelse af et mindre beløb fastsat af Landsskatteretten.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"()

[virksomhed1] ApS (DK [1]) har med undren modtaget Skattestyrelsens afgørelse vedr. ovennævnte den 15. oktober 2021.

[virksomhed1] ApS begrunder klagen over Skattestyrelsen afgørelse med følgende:

[virksomhed1] ApS mener dermed, at Skattestyrelsen ikke har levet op til lovens intentioner, og derfor bør eftergive alle tilskrevne renter og gebyrer. [virksomhed1] mener, at lovens intentioner ikke er efterlevet af Skattestyrelsen.

()"

Selskabets repræsentant har den 14. januar 2022 indsendt supplerende klage, hvoraf fremgår:

"()

Klager indberettede den 1. september 2020 kr. 7.268.313 i momstilsvar vedrørende 1. halvår 2020, og den 18. februar 2021 indberettede Klager kr. 19.053.362 i momstilsvar vedrørende 2. halvår 2020.

Sidste rettidige angivelses- og betalingsfrist for begge perioder var den 1. marts 2021.

Udbruddet af covid-19 og følgevirkningerne heraf påvirkede selskabets likviditet. Klager anmodede derfor den 17. marts 2021 Skattestyrelsen om et rentefrit momslån med henblik på finansiering af bl.a. momsbetalingen for første og andet halvår i 2020.

Den forventede svartid var oplyst til 12 bankdage. Den 31. marts 2021 modtog Klager meddelelse om, at anmodningen var udtaget til manuel sagsbehandling. I samme brev anmodede Skattestyrelsen om yderligere oplysninger.

Klager indsendte det af Skattestyrelsen efterspurgte regnskabsmateriale den 12. april 2021. Den 1. juni 2021 meddelte Skattestyrelsen, at de havde behov for yderligere materiale i forbindelse med den manuelle sagsbehandling. Klager fremsendte det efterspurgte materiale den 4. juni 2021.

Skattestyrelsen var derfor i besiddelse af alt materialet allerede den 4. juni 2021, og var således i stand til at træffe afgørelse om bevillingen af lånet.

Først over 3 måneder senere den 17. september 2021 bevilligede Skattestyrelsen momslånet og udbetalte kr. 26.321.675 til Klagers Skattekonto.

Konsekvensen af, at selskabet blev udtaget til manuel behandling, var således, at Klager i stedet for at modtage beløbet den senest den 2. april 2021, jf. 12-dagesreglen, først fik udbetalt lånet ca. 6 måneder senere.

I den mellemliggende periode fra. 1. marts 2021 til 17. september 2021 var Skattekontoen negativ grundet den forlængede sagsbehandlingstid.

Skattestyrelsen pålagde derfor renter og gebyrer i perioden svarende til samlet kr. 742.022,64.

Klager indsendte af den grund en anmodning til Skattestyrelsen den 28. september 2021 om at få eftergivet beløbet på kr. 742.022.64 i renter og rykkergebyrer vedrørende moms for 1. og 2. halvår 2020.

Skattestyrelsen afslog ved afgørelse af 15. oktober 2021 eftergivelse af renter og rykkergebyrer i perioden.

3. Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved sin afgørelse af 15. oktober afvist eftergivelse af beløbet på kr. 742.022,64 i renter og rykkergebyrer vedrørende moms for 1. og 2. halvår 2020.

Skattestyrelsen gør for det første gældende, at der ikke er hjemmel i opkrævningsloven til at undlade at opkræve og tilskrive renter på Skattekontoen.

Dernæst bemærker Skattestyrelsen, at der dog i særlige tilfælde kan ske eftergivelse efter bestemmelsen i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skattestyrelsen henviser yderligere til forarbejderne til bestemmelsen og udleder heraf, at der ikke foreligger forhold, som i særlig grad taler for eftergivelse.

Skattestyrelsen har ved deres afgørelse særligt lagt vægt på, at det i forbindelse med ansøgningen og behandlingen af ansøgningen, hele tiden havde været muligt at undgå rentetilskrivningen, hvis selskabet "blot " havde indbetalt det skyldige beløb på kr. kr. 26.321.675.

Endeligt gør Skattestyrelsen gældende, at udbetalingsfristen på 12 dage har været afbrudt som følge af, at selskabet har været udtaget til kontrol, og at der ikke kan ydes rentegodtgørelse ved udbetaling senere end 12 dage.

Skattestyrelsen vurderede på denne baggrund, at det ikke var urimeligt, at der var tilskrevet renter i perioden, hvor ansøgningen havde været udtaget til kontrol og manuel behandling. På den baggrund konkluderede Skattestyrelsen, at Klager ikke opfyldte betingelserne for at få eftergivet renter og rykkergebyrer efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

4. Anbringender

Det gøres til støtte for den principale påstand gældende, at der var hjemmel til eftergivelse af de tilskrevne renter og rykkergebyrer, da der foreligger særlige omstændigheder, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at det er urimeligt at opretholde rentetilskrivningen og rykkergebyrerne for den periode, hvor den forlængede sagsbehandlingstid alene kan tilskrives Skattestyrelsens interne forhold.

4.1.Baggrunden for momslån

Udbruddet af covid-19 har påvirket den globale økonomi markant. Den stigende smitte nødsagede regeringen til at foretage en række restriktioner, som har påvirket de danske virksomheder og lønmodtagere væsentligt. Nærværende sag skal vurderes i lyset af disse særlige omstændigheder.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog derfor en række hjælpepakker, som skulle holde hånden under det danske erhvervsliv og de danske lønmodtagere. I den forbindelse blev betalingsfrister for indeholdt Askat, arbejdsmarkedsbidrag og B-skat midlertidigt udskudt, og angivelses- og betalingsfristerne for moms for store virksomheder blev også udskudt, ligesom afgiftsperioderne for moms for små og mellemstore virksomheder er blevet forlænget, hvilket også medfører, at betalingsfristerne er blevet forlænget.

Flertallet i Folketinget foretog i forlængelse af de ovenstående tiltag en række yderligere tiltag i håbet om at støtte virksomhedernes likviditet gennem kompensationsordninger. Et af disse tiltag var muligheden for optagelse af rentefri momslån.

(LFF 2020-04-22 nr. 175)

"4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede låneordning, den fremrykkede udbetaling af skattekreditter og den foreslåede udskydelse af betalingsfrister vil primært bidrage til at afhjælpe det likviditetspres, som mange virksomheder i øjeblikket lider under. "

Af forarbejderne til ændringsloven fremgår Skatteministeriets overvejelser bag tiltaget (LFF 2021-10-06 nr. 9)

"Der er på skatteområdet stillet likviditet til rådighed for virksomhederne for at hjælpe dem, der har været hårdt ramt på grund af de sundhedsmæssige inddæmningstiltag og det økonomiske tilbageslag, som coronakrisen har forårsaget. Likviditeten er bl.a. stillet til rådighed i form at udskydelse af betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms og rentefrie lån baseret på bl.a. indberettet A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms."

og

"Forslagene skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget beskrevet i pkt. 2.2.2, hvorved den maksimale varighed for betalingsordninger vedrørende skattekontogæld foreslås midlertidigt forlænget fra 12 til 24 måneder, så virksomhederne kan vælge en længere tilbagebetalingsperiode og således kan opdele tilbagebetalingen af lånene i endnu flere rater."

Formålet med de rentefrie lån har således været en likviditetsstøtte til de danske virksomheder og lønmodtagere.

Størrelsen på de rentefrie momslån blev reguleret ud fra virksomhedernes størrelse derved, at de svarer til størrelsen af den indberettede moms. Formålet hermed var at give en øget likviditet til virksomheder med større omsætning. Se hertil forarbejderne til momslånsloven: (LFF 2020-04-22 nr. 175)

"Det foreslås, at beløbsstørrelsen, for så vidt angår momspligtige virksomheder, opgøres på baggrund af tidligere angivelser for henholdsvis andet halvår 2019 for små virksomheder og fjerde kvartal 2019 for mellemstore virksomheder. Herved vil den enkelte virksomhed få mulighed for at låne et beløb svarende til momsen af omsætningen før udbruddet af covid-19, hvorved låneordningen bliver forholdsmæssig på baggrund af virksomhedens momspligtige omsætning. Det har til formål at give virksomhederne en øget likviditet baseret på deres normale omsætning.

I nærværende sag drejede det sig om en momsindbetaling på kr. 26.321.675. Momslånets udbetaling havde således usædvanlig stor indflydelse på Klagers likviditet i den ekstraordinære situation.

I samme ombæring forhøjede man beløbsgrænsen på Skattekontoen for at undgå negative renter i banken for det beløb, man får udbetalt i lån. Alle disse tiltag skal ses i sammenhæng som en hjælpepakke til virksomheders likviditet.

Forarbejderne udtrykker klart og tydeligt formålet med reglerne omkring momslån, nemlig at give likviditetsstøtte til de danske virksomheder og lønmodtagere.

Reglerne for momslån er likviditetstiltag vedtaget under særlige omstændigheder grundet Covid-19. En nægtelse af eftergivelse strider dermed med formålet med reglerne om likviditetsstøtte. Det er således kontraintuitivt på den ene side at yde økonomisk støtte, mens en urimelig lang sagsbehandlingstid, der ikke kan tilskrives Klager, kan have en så alvorlig økonomisk virkning for Klager. Tiltagene savner dermed logisk sammenhæng og sund fornuft, hvis Skattestyrelsen sideløbende er berettiget til at udskyde sagsbehandlingen samtidig med, at der kræves rykkergebyrer og renter for virksomhederne. Navnlig når Klager ikke har indflydelse på sagsbehandlingstiden.

Det skal hertil bemærkes, at Klager anmodede straks den 17. marts 2021 om rentefrit momslån, da Skattestyrelsen åbnede for anmodninger om momslån. Klager har således gjort sit for at minimere den negative konto i perioden fra 1. marts 2021 til 2. april 2021, på hvilken dag Skattestyrelsen senest burde have givet bevilling til lånet.

4.2.Eftergivelse i henhold til gældsinddrivelsesloven

Skattestyrelsen anerkender ikke, at betingelserne for eftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 er opfyldt. Af bestemmelsen fremgår:

"Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede"

Konsekvensen af, at Klagers anmodning blev udtaget til manuel behandling, var, at der blev tillagt renter i yderligere ca. 6 måneder. En sådan udtagelse til manuel behandling er forhold, som Klager ikke har haft indflydelse på, og konsekvensen af den lange sagsbehandlingstid var af væsentlig betydning for Klager, og medførte at denne grund en urimelig afgørelse. Der er derfor tale om omstændigheder, der kan rummes af "andre forhold [der] i særlig grad taler derfor".

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (LFF 2019-10-02 nr. 26) er formålet, at eftergivelse skal kunne ske i de situationer, hvor der er særlige forhold, der taler for eftergivelse, men hvor eftergivelse ikke kan ske efter de øvrige regler om eftergivelse.

Af forarbejderne fremgår det yderligere:

"Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selv om der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse.

Den nuværende adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold foreslås opretholdt. Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse og dermed opretholde skyldforholdet."

Det fremgår yderligere af forarbejderne, at der i henhold til bestemmelsen principielt ingen begrænsning er af, hvilke forhold der i særlig grad kan tale for eftergivelse.

4.2.1. Eftergivelse i sin helhed

Eftergivelsen skal ses i sammenhæng med den ekstraordinære situation med pandemien i 2020 og 2021, hvor virksomhederne havde et behov for likviditetsstøtte. Regeringens ønske om likviditetsstøtte i forbindelse med Covid-19, jf. pkt. 4.1., skal utvivlsomt anses som et "særligt forhold".

Derudover medførte den manuelle behandling en urimelig og ubegrundet lang sagsbehandlingstid. Klager sendte de af Skattestyrelsen efterspurgte oplysninger så hurtigt, det var muligt, og Skattestyrelsen modtog allerede de sidste oplysninger den 4. juni 2021. Skattestyrelsen var således allerede denne dato eller i umiddelbar forlængelse heraf i stand til at tage stilling til anmodningen. Alligevel gik der yderligere 3,5 måned inden de afgav lånebevillingen. Sagsbehandlingstiden, som Klager ikke har haft indflydelse på, har medført en urimelig høj rentetilskrivning samt rykkergebyrer. Skattestyrelsen bør ikke retmæssigt kunne udsætte behandlingen af anmodningen med den virkning, at Klager pålægges renter og rykkergebyrer.

Selskabet har gjort, hvad de kunne for at tilvejebringe de fornødne oplysninger til Skattestyrelsen for at fremskynde processen. De har indsendt de efterspurgte materialer så hurtigt de kunne og har i øvrigt foretaget korrekt indberetning.

Skattestyrelsen har i afgørelsen lagt vægt på, at Klager hele tiden har haft mulighed for at betale og dermed kunne undgå rentetilskrivningen. Bemærkningen herom er efter Klagers vurdering usaglig, og det må anses som usædvanlig byrdefuldt at pålægge Klager at indbetale kr. 26.321.675, når hele formålet har været at give en likviditetsstøtte. Målet med reglerne var netop at tilføre virksomhederne likviditet gennem rentefrie momslån, så der gives likviditetsmæssig støtte til betaling af lønninger, skatter og moms m.m. Det er derfor meget uhensigtsmæssigt, hvis selskabet skal pålægges en rente for et beløb, som Skattestyrelsen i sidste ende er enig i at virksomheden kunne låne og dermed i realiteten ikke har været beløbet "skyldigt" i perioden. Dette fremstår helt åbenbar urimeligt og særligt når Klager har været berettiget til at indrette sig efter en forventning om, at lånet blev udbetalt senest den 2. april 2021.

De pålagte renter og rykkergebyrer må derfor åbenlyst anses som værende urimelige grundet sagsbehandlingstiden og de særlige omstændigheder omkring formålet med de likviditetsstøttende momslån i forbindelse med Covid-19, hvorfor renteberegningen på Skattekontoen må anses for urimelige i henhold til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Skattestyrelsen skal derfor give eftergivelse for renter og rykkergebyrer i den pågældende periode.

4.2.2. Delvis eftergivelse

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke er enig i, at der skal ske eftergivelse for renter og rykkergebyrer i sin helhed, gøres det subsidiært gældende, at Skattestyrelsen som minimum skal eftergive renter og rykkergebyrer i perioden fra den 2. april 2021 til den 17. september 2021.

Fra dette tidspunkt havde Klager opfyldt betingelserne for at få lånet udbetalt, og det var herefter overladt til Skattestyrelsen at træffe afgørelse.

Den forlængede sagsbehandlingstid er alene forhold, som kan tillægges Skattestyrelsen som følge af, at Klager blev udpeget til kontrol. Det er klar urimeligt, at Klager skal lide under sagsbehandlingstiden, når den forlængede sagsbehandlingstid ikke kan tillægges Klager.

Det anerkendes, at Skattestyrelsen er bemyndiget til at udtage anmodningen om momslånet til manuel behandling, men det er i strid med god forvaltningsskik at lade renterne løbe, mens skatteyderen ikke har nogen indvirkning på, hvornår rentetilskrivningen ophører.

Rentetilskrivningen og rykkergebyrerne er urimelige og skyldes alene forhold, som kan tillægges Skattestyrelsen. Der er derfor hjemmel til eftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

()"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 14. oktober 2023:

"()

Jeg vedhæfter til orientering to de fremsendte dokumenter - nemlig "Sagsnotater" i de to sager.

Den ene sag er sagen som vi behandler - nemlig anmodning om momslånet.

Den anden sag er en kontrolsag om moms og uden kobling til momslånet.

Det interessante er at se sagsbehandlingsskridtene i momslånssagen - eller rettere sagt mangel på sagsbehandlingsskridt. Det fremgår meget tydeligt af sagsnotatet, at Skattestyrelsen trods - mange rykker og opkald fra virksomheden - i realiteten ikke fortog sig noget i momslånssagen. Derudover fremgår det også, at Skattestyrelsens kontrol vedrørende momslånet, i realiteten var/eller kunne være blevet afsluttet meget hurtigt, idet de resterende sagsbehandlingsskridt alene går på at [virksomhed1] rykker for status og Skattestyrelsen lover at arbejde hurtigere. Der blev anmodet om materiale én gang den 30/3-2021 og dette materiale blev fremsendt den 12/4-2021. derudover bemærker jeg også at sagen blev drøftet den 1/7-2021 med Underdirektør [person1], og trods dette blev der først bevilliget lån den 8/9-2021.

Henset til sagsnotaterne og indholdet heraf, fremstår Skattestyrelsens beskrivelse til dig af sagsbehandlingsskridt, som en fordrejning af sagens faktum med henblik på at retfærdiggøre en ubegrundet og usaglig lang sagsbehandlingstid.

()"

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Selskabets repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler gjort gældende, at grundet sagsbehandlingstiden blev lånet ikke rentefrit i hele den tiltænkte periode, og at rentetilskrivningen og rykkergebyrerne er urimelige og alene skyldes forhold, som kan tillægges Skattestyrelsen, hvorfor der er hjemmel til eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Repræsentanten oplyste endvidere, at Skattestyrelsens primære argumentation er, at sagsbehandlingstiden skyldes en kontrolsag, der blev behandlet samtidig med momslånssagen, og at kontrolsagen startede i oktober 2019 og ikke er afsluttet endnu.

Repræsentanten henviste endvidere til, at der i lånetilsagnet fremgår, at Skattestyrelsen har imødekommet låneanmodningen på baggrund af materiale indsendt den 12. april 2021, og at Skattestyrelsen i en udtalelse til Skatteankestyrelsen har anført, at beslutningen om at udbetale momslånet den 9. september 2021 er et udtryk for, at Skattestyrelsen først på dette tidspunkt vurderede, at forholdene omkring virksomheden var tilstrækkelig belyst. Repræsentanten konkluderer på den baggrund, at Skattestyrelsen kunne have taget stilling til det materiale, der blev fremsendt den 12. april 2021, på et tidligere tidspunkt, samt at der ikke er noget i sagen, der indikerer, at Skattestyrelsen i august/september 2021 fik en afklaring, der medførte, at der kunne træffes afgørelse i momslånssagen.

Repræsentanten gjorde endvidere gældende, at Skattestyrelsen i afgørelsen har lagt vægt på, at klageren hele tiden har haft mulighed for at betale og dermed kunne undgå rentetilskrivningen, og at bemærkningen herom er usaglig, og det må anses som usædvanligt byrdefuldt at pålægge klageren at indbetale 26.321.675 kr., når hele formålet har været at give en likviditetsstøtte. Videre oplyste repræsentanten, at målet med reglerne var at tilføre virksomhederne likviditet gennem rentefrie momslån, så der blev givet likviditetsmæssig støtte til betaling af lønninger, skatter og moms m.m., og at det derfor er uhensigtsmæssigt, hvis selskabet skal pålægges en rente for et beløb, som Skattestyrelsen i sidste ende er enig i, at virksomheden kunne låne og dermed i realiteten ikke har været beløbet "skyldigt" i perioden.

Selskabets repræsentant har den 31. marts 2025 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

"

()

Jeg skal oplyse, at Klager ikke har yderligere bemærkninger til forslaget til afgørelse, og at Klager noterer sig, at Skattestyrelsen er enig/accepterer indstillingen konkret, idet der var tale om helt særlige forhold vedr. Covid19 og momslån. På den baggrund frafalder vi anmodning om fremmøde i sagen.

()"

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har givet afslag på eftergivelse af renter vedrørende selskabets momstilsvar for 1. halvår og 2. halvår 2020 samt rykkergebyrer tilskrevet skattekontoen, herunder hvorvidt der er omstændigheder ved Skattestyrelsens sagsbehandling af selskabets anmodning om et rentefrit momslån, der kan begrunde eftergivelse af renter og gebyrer.

Retsgrundlaget

Af § 8 i angivelses- og betalingsfristudskydelsesloven (lov nr. 211 af 17. marts 2020 med senere ændringer) fremgår:

"For virksomheder, der i medfør af momslovens § 57, stk. 4, anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode i første og andet halvår af 2020, sammenlægges første halvdel af kalenderåret 2020 med anden halvdel af kalenderåret 2020, således at angivelsesfristen for den samlede periode udløber den 1. marts 2021, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for første halvår 2020 senest den 1. september 2020."

Det fremgår af bemærkningerne til nr. 5 i betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. marts 2020 over forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms m.v. (Betænkning 2019/1 BTL 134):

"Sammenlægningen af to afgiftsperioder til én afgiftsperiode med én angivelsesfrist for den sammenlagte periode fører til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den sammenlagte periode er den 1. marts 2021. Sammenhængen mellem angivelsesfristen og betalingsfristen opretholdes således. Forfaldstidspunktet for momsen for den sammenlagte afgiftsperiode er efter forslaget også den 1. marts 2021."

Af § 6 og § 16 c, stk. 1, i opkrævningsloven fremgår:

"§ 6

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter denne lov.

()

§ 16 c

En debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør."

Det fremgår af § 7, stk. 3 og 4, i lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19:

"Stk. 3 Er anmodningen om udbetaling modtaget rettidigt, sker udbetaling af beløb omfattet af §§ 1-4 så vidt muligt senest 12 bankdage efter modtagelsen af anmodningen til virksomhedens nemkonto. Beløb omfattet af § 4 udbetales dog tidligst efter betalingsfristen for indkomståret 2019. Der ydes ikke rentegodtgørelse ved udbetaling efter 12 bankdage, jf. 1. pkt.

Stk. 4 Kan told- og skatteforvaltningen på grund af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol af en anmodning om udbetaling af beløb omfattet af §§ 1-4, afbrydes udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab, kan udbetalingsfristen ligeledes afbrydes, indtil virksomhedens forhold er undersøgt."

Af forarbejderne til bestemmelsen om rentefrit momslån (Spørgsmål og svar til lovforslag nr. 166 af 10. februar 2021) fremgår blandt andet:

"

() De virksomheder, som ikke har mulighed for at indbetale momsen rettidigt, vil i en kort periode - dvs. fra den dag, hvor en betalingsfrist er indtrådt (f.eks. 1. marts 2021 for momsen), og indtil lånet ydes - skulle betale renter af de manglende betalinger. Samtidig vil virksomhederne også kunne opleve at blive rykket for betalingerne, da der automatisk dannes renter og udsendes rykkere i it-systemerne, når en indbetaling ikke sker rettidigt. De foreslåede ordninger er udformet efter samme model som de tidligere låneordninger.

Der er som sagt kun tale om en kort periode før virksomheder, der søger om et lån, enten får lånet udbetalt eller får en rentefri henstand. Samlet set er det således min opfattelse, at de foreslåede låneordninger er gode ordninger, der sammen med de mange andre hjælpepakker bidrager til at holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser.

()"

I særlige tilfælde kan der ske eftergivelse af renter og rykkergebyrer efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, (lovbekendtgørelse nr. 29. af 12. januar 2015 som senest ændret ved lov nr. 1110 af 13. november 2019).

Af § 13, stk. 6, i gældsinddrivelsesloven fremgår:

"Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede."

Det fremgår blandt andet af bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. 26 som fremsat den 2. oktober 2019):

"Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til § 13, stk. 6, i forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 281, hvilke forhold der efter den nye ordlyd af bestemmelsen kan føre til eftergivelse. Det anføres således, at den dagældende adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold foreslås opretholdt. Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selv om der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse. Derudover vil der kunne være særlige forhold, der kan begrunde hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, når gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation. Det kan f.eks. være situationer, hvor det vurderes, at gælden til det offentlige er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Særlige forhold kan endvidere være, at skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved skyldner kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.

()

Det foreslås med nyaffattelsen af § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at eftergivelse af gæld til det offentlige fortsat kan meddeles af restanceinddrivelsesmyndigheden, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Den første del af bestemmelsen er uændret, hvilket betyder, at de grundlæggende betingelser for eftergivelse således ikke er ændret, og at den hidtidige praksis for eftergivelse af gæld videreføres."

Af udtalelsen FOB 2020-13 fra Folketingets Ombudsmand fremgår blandt andet følgende:

"

()

Der er ikke i forvaltningsloven eller anden lovgivning fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid. Spørgsmålet om, hvornår en myndigheds sagsbehandlingstid i en konkret sag - eller på et bestemt sagsområde - overskrider det acceptable, kan derfor ikke besvares generelt, men beror på en konkret vurdering. Det følger imidlertid af god forvaltningsskik, at sager skal behandles inden for rimelig tid.

Ved vurderingen af, hvad der udgør rimelig sagsbehandlingstid i en konkret sag, må der - ud over eventuelle særregler på området - tages udgangspunkt i den samlede sagsbehandlingstid. Derudover må andre forhold tages i betragtning. Sådanne forhold kan eksempelvis være sagens karakter, herunder dens kompleksitet, omfanget af de undersøgelser, som myndigheden skal foretage for at kunne træffe en korrekt afgørelse, den sædvanlige sagsbehandlingstid for den pågældende sagstype, og om sagen af hensyn til parten eller andre private eller offentlige interesser må anses for mere eller mindre hastende.

()"

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabet har den 1. september 2020 angivet 7.268.313 kr. i momstilsvar vedrørende 1. halvår 2020, og selskabet har den 18. februar 2021 angivet 19.053.362 kr. i momstilsvar vedrørende 2. halvår 2020.

Sidste rettidige angivelses- og betalingsfrist for begge perioder var den 1. marts 2021, jf. § 8 i angivelses- og betalingsfristudskydelsesloven.

Selskabet har ikke indbetalt momstilsvaret for 1. halvår og 2. halvår 2020 inden betalingsfristen, og Skattestyrelsen har derfor tilskrevet renter efter opkrævningslovens § 16 c.

Selskabet har den 17. marts 2021 anmodet om et rentefrit momslån med henblik på finansiering af momsbetalingen for 1. halvår og 2. halvår 2020. Anmodningen er udtaget til manuel behandling i henhold til § 7, stk. 4, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, og Skattestyrelsen har imødekommet det rentefrie lån den 9. september 2021 og udbetalt lånet den 17. september 2021.

Udgangspunktet for udbetaling af rentefrit momslån er, at hvis anmodningen om udbetaling er modtaget rettidigt, sker udbetalingen så vidt muligt senest 12 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, jf. § 7, stk. 3, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.

Der er ikke i lovgivningen taget stilling til, hvor lang tid Skattestyrelsen har til at behandle en anmodning, der er udtaget til manuel behandling efter § 7, stk. 4, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.

Folketingets Ombudsmand har i udtalelsen af 15. april 2020, der er offentliggjort som FOB 2020-13, anført, at der ved vurderingen af, hvad der udgør en rimelig sagsbehandlingstid i en konkret sag, skal tages udgangspunkt i den samlede sagsbehandlingstid, ligesom andre forhold også skal tages i betragtning. Det kan eksempelvis være sagens karakter, herunder dens kompleksitet, omfanget af de undersøgelser, som myndigheden skal foretage for at kunne træffe en korrekt afgørelse, den sædvanlige sagsbehandlingstid for den pågældende sagstype, og om sagen af hensyn til parten eller andre private eller offentlige interesser må anses for mere eller mindre hastende.

Skattestyrelsen har således en vis tid til at behandle en sag, så længe det sker inden for rimelig tid. De renter, der påløber under den sagsbehandling, må som altovervejende udgangspunkt bæres af den, der ikke har betalt indenfor betalingsfristen.

Landsskatteretten finder, at en sagsbehandlingstid fra den 17. marts 2021 til den 17. september 2021, hvor lånet blev udbetalt, som udgangspunkt ikke i sig selv udgør en ubegrundet lang sagsbehandlingstid.

På baggrund af en konkret vurdering finder Landsskatteretten dog, at selskabet er berettiget til en delvis eftergivelse af de tilskrevne renter efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Landsskatteretten har lagt vægt på, at Skattestyrelsens sagsbehandlingstid har været væsentlig længere end det, der var tilsigtet med bestemmelsen i § 7, stk. 3 og 4, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at Skattestyrelsen ikke efter den 1. juni 2021 har anmodet selskabet om at fremsende materiale til brug for behandlingen af det rentefrie momslån, og at Skattestyrelsen derfor kunne have behandlet anmodningen ved modtagelsen af materialet den 4. juni 2021.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen kunne have udbetalt lånet senest 12 bankdage efter den 4. juni 2021. Der imødekommes herefter eftergivelse af renter, der er tilskrevet momstilsvaret for 1. halvår 2020 og 2. halvår 2020 efter dette tidspunkt. Den talmæssige opgørelse overlades til Skattestyrelsen.

Landsskatteretten finder endvidere, at selskabet ikke er berettiget til eftergivelse af rykkergebyrer. Landsskatteretten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen har pålagt rykkergebyrer i forbindelse med udsendelse af rykkerbreve om selskabets manglende betaling af moms, A-skat, AM-bidrag og renter, og at rykkergebyrerne således ikke udelukkende vedrører moms for 1. halvår 2020 og 2. halvår 2020. De pålagte rykkergebyrer vedrører derfor også anden gæld end skyldig moms for perioden 1. halvår 2020 og 2. halvår 2020, og de omstændigheder, der i særlig grad taler for eftergivelse af renter pålagt moms for 1. halvår 2020 og 2. halvår 2020 gør sig således ikke gældende for de pålagte rykkergebyrer.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse, således at selskabet er berettiget til en delvis eftergivelse af renter tilskrevet momstilsvaret for 1. halvår 2020 og 2. halvår 2020.