Kendelse af 27-06-2025 - indlagt i TaxCons database den 09-09-2025

Journalnr. 21-0088612

Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af 329.981 kr. i øl- og spiritusafgift for varer, som er indkøbt i Tyskland i perioden fra den 2. september 2017 til den 13. juni 2020.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende varer, der er forudbestilte af klageren.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende den øvrige varemængde, hvor afgiften nedsættes til 0 kr.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 5. januar 2021 modtog Skattestyrelsen oplysninger fra [virksomhed1] ApS (herefter [virksomhed1]) vedrørende varekøb i [virksomhed1]' [butikker] i Tyskland, hvor der i forbindelse med købene blev anvendt et [...]-kort, som var tilknyttet klagerens [...]-konto (kundenummer [...]).

Skattestyrelsen har gennemgået indkøbene registreret på klagerens [...]-konto for perioden fra den 2. september 2017 til den 13. juni 2020. På baggrund af undersøgelsen har Skattestyrelsens opkrævet i alt 208.904 kr. i ølafgift for samtlige indkøbte øl i hele perioden. Herudover har Skattestyrelsen opkrævet 121.077 kr. i spiritusafgift for indkøbt spiritus i perioden 15. december 2017 til 10. marts 2020. Skattestyrelsens opgørelse fremgår af bilag 1 og 2 til den påklagede afgørelse.

Der er i perioden 2. september 2017 til den 13. juni 2020 - ifølge varekøbsregistreringerne - indkøbt 73.447 liter øl fordelt på 278 indkøbsture til Tyskland, hvilket svarer til, at der i gennemsnit er indkøbt ca. 264 liter øl pr. tur (33 rammer med 24 dåser a 33 cl), samt 2.015 liter spiritus hvilket svarer til at der i gennemsnit er indkøbt 7,1 liter spiritus pr. tur.

Skattestyrelsen har den 18. maj 2021 sendt forslag til afgørelse til klageren vedrørende betaling af øl- og spiritusafgift på i alt 329.981 kr. Klageren har herefter den 18. maj 2021 telefonisk fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen har i afgørelsen gengivet klagerens bemærkninger således:

"Den 18. maj 2021 oplyste du pr. telefon, at du ikke kender til noget som helst [...]-kort og at du ikke er bekendt med, at du har noget kort. Du oplyste, at kortene lå og flød alle steder.

Du havde ikke fået læst brevet, men kunne blot se, at der stod noget med, at du skulle have købt for 300.000 kr.

Din ægtefælle havde familie i Tyskland, så du kom til Tyskland ind i mellem, men du havde slet ikke handlet og kendte ikke til noget omkring [...]-kort og mente, at der måtte være nogen som havde misbrugt dit navn.

Du var uvidende om, hvad man kunne bruge et [...]-kort til og hvordan man fik det. Men oplyste, at det kunne være du havde haft sådan et kort for mange år siden.

Du havde endnu ikke fået læst brevet og bilagene igennem.

Du havde på et tidspunkt haft "indbrud" i din pc."

På [virksomhed1] hjemmeside findes vilkårene for medlemskab af [...]-programmet. Skatteankestyrelsen har indhentet vilkårene den 11. marts 2022, hvoraf det fremgår, at disse er gældende fra februar 2021. Af vilkårene fremgår det bl.a., at [...]-kortet er et medlemskort, som giver adgang til optjening af bonuspoint, når kortet anvendes i forbindelse med bl.a. handel i [virksomhed1]' [butikker], hvor kortet forevises i forbindelse med betaling. De optjente bonuspoint kan efterfølgende anvendes som hel eller delvis betaling bl.a. ved handel i [virksomhed1]' [butikker]. [...]-kortet er personligt og må ikke overdrages til andre. Af vilkårene følger det endvidere, at der er to medlemsniveauer i [...]-programmet. Ved brug af bonuspoint kan [...]-medlemskabet for en 12 måneders periode opgraderes til et [...]-medlemskab, som medfører yderligere fordele og højere satser for optjening af bonuspoint.

Skatteankestyrelsen har henvendt sig til [virksomhed1] med spørgsmål vedrørende [...]-programmet og har også i den forbindelse forsøgt at indhente tidligere gældende vilkår herfor.

[virksomhed1] har ikke fremsendt tidligere gældende vilkår, men har udtalt følgende: 1) Brug af [...]-kortet sker uden pinkode og uden forevisning af id-kort. 2) På [...]-kortet er alene anført et kortnummer, hvorfor hverken navn, adresse eller andre identitetsoplysninger fremgår af kortet. 3) Der er ikke sket væsentlige ændringer i vilkårene for [...]-programmet siden 2015. 4) Det har siden 2015 været muligt at opgradere medlemskabet til [...].

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagesagens behandling modtaget et regneark fra Skattestyrelsen, der indeholder oplysninger fra [virksomhed1] om alle transaktioner, der er registreret på klagerens [...]-konto i hele den omhandlede periode.

Det fremgår af oplysningerne fra [virksomhed1], at [...]-kontoen i perioden 26. august 2017 til 3. december 2020 var registreret som tilhørende [person1], [adresse1], [by1], samt at e-mailadressen [...@...com] og telefonnr. [...10] var tilknyttet kontoen.

De fremgår af oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR), at klageren siden 15. december 2001 har været registreret på adressen [adresse1], [by1].

I regnearket er klagerens for- og efternavn registreret i kolonnen med overskriften "CustomerOrderFullName" i forbindelse med forudbestillinger på 151 datoer. Indkøbene er indeholdt i Skattestyrelsens opgørelse af afgiften og kan henføres til forudbestilling af mellem 118 og 815 liter øl og forudbestilling af mellem 6 og 48 liter spiritus i perioden 13. januar 2018 til 12. marts 2020.

Det fremgår af kontroloplysningerne, at klageren har foretaget 18 forudbestillinger i perioden 13. januar 2018 til 3. maj 2018, altså den periode, der ligger før fristen for ordinær ansættelse af afgiftstilsvaret. Der er tale om forudbestillinger på følgende dage med angivelse af mængde:

Dato	Antal liter øl	Antal liter spiritus
13. januar 2018	332	4
17. januar 2018	380	8
19. januar 2018	530	18
25. januar 2018	427	28
27. januar 2018	285	6
29. januar 2018	308	18
3. februar 2018	213	12
6. februar 2018	118	35
10. februar 2018	308	12
17. februar 2018	380	0
22. februar 2018	118	47
24. februar 2018	261	18
28. februar 2018	475	10
13. april 2018	451	0
23. april 2018	237	6
25. april 2018	308	0
30. april 2018	411	12
3. maj 2018	261	0

I alt	5.803	234
Gennemsnit pr. tur	322	13

I oplysningerne fra [virksomhed1] er e-mailadressen [...@...com] svarende til den, der er tilknyttet [...]-kontoen, registreret i kolonnen med overskriften "CustomerOrderEmail" i forbindelse med indkøb på 49 af de 151 datoer. Der er ikke registreret en e-mailadresse i kolonnen på de resterende 102 datoer.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen fremlagt et brev af 19. august 2021 til [virksomhed1]. Af brevet fremgår det blandt andet, at klageren har oplyst, at han ikke har kendskab til [...]-kortet og [virksomhed1] opfordres derfor til at oplyse, "hvad grundlaget er for dette [...]-kort". Brevet er efter det oplyste ikke besvaret af [virksomhed1].

Klageres repræsentant har i endelig klage af 15. oktober 2021 oplyst følgende om klagerens kendskab til den omhandlede [...]-konto:

"...

[person1] erkender, efter at have fundet sin gamle mobiltelefon, at [...] appen har været installeret på denne telefon, og at der med appen har været en automatisk tilknytning mellem denne og [virksomhed1] hjemmeside, som har bevirket, at det er registreret på [...]-kontoen, når [person1] har booket overfarter med [virksomhed1].

[person1] erkender retrospektivt, at han muligvis kan have overtrådt medlemsvilkårene i [...]-klubben ved ikke at have taget tilstrækkeligt vare på sikkerheden omkring omtalte [...]-kort."

Under henvisning til at klageren i den omhandlede perioden arbejdede som eksportchauffør har repræsentanten, som dokumentation for at klageren ikke har foretaget de registrerede indkøb, fremlagt tre førerrapporter vedrørende kørsel i 2017. Førerrapporterne er ikke læsbare på den indscannede version.

Klageren er i 2013 blev udtaget til kontrol ved rasteplads [adresse2], og det er i den forbindelse konstateret, at han havde indkøbt øl, der oversteg de vejledende mængder.

Repræsentanten har i indlæg af 22. maj 2023 bemærket, at klageren i forbindelse med bestilling af færgebilletter har anvendt en app og ikke det fysiske [...]-kort.

[virksomhed1] har i en pressemeddelelse af 8. marts 2018 annonceret lanceringen af en ny webshop med mulighed for at forudbestille varer i deres butikker.

Skattestyrelsens afgørelse

Der er truffet afgørelse om opkrævning af i alt 329.981 kr. i ølafgift og spiritusafgift for varer, som er indkøbt i Tyskland i perioden fra den 2. september 2017 til den 13. juni 2020, idet varerne anses som indkøbt og indført af klageren, og idet mængderne ifølge Skattestyrelsen har et omfang og en sådan karakter, at de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at være til eget brug.

Som begrundelse er anført følgende:

"Vores begrundelse for opkrævning af ølafgift

Du har indført afgiftspligtige varer fra udlandet i så store mængder, at det ikke kan karakteriseres som værende til eget brug. Du kan derfor ikke indføre varerne afgiftsfrit, jf. øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2.

Varerne kan ikke anses for at være til eget brug, hvis de indføres med henblik på videresalg. Varer, der f.eks. sælges i en idrætsklub eller på en arbejdsplads, anses derfor ikke som indført til eget brug.

Varer, der medbringes til eller for andre personer, der ikke deltager i rejsen, anses heller ikke for at være til eget brug. Varer, der medbringes for familie og venner, og hvor familie og venner betaler for varerne, og/eller hvor de betaler for en del af eller alle rejseomkostninger, vil heller ikke blive anset for at være til eget brug.

Det anses også som betaling, hvis de indførte varer indgår i en byttehandel.

Det bemærkes, at du i juni 2013 var udtaget til kontrol i forbindelse med indrejse fra Tyskland og du ved denne lejlighed og efterfølgende retssag er blevet gjort bekendt med reglerne omkring de vejledende mængder, der anses for at være til eget brug, ved indførsel af varer fra Tyskland.

Da du ikke har forud anmeldt købene og indbetalt afgiften i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 6a, stk. 1, nr. 1 og 4, opkræver vi afgifterne i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 16, stk. 2, jævnfør opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4.

Efter opkrævningslovens § 9 skal den, der ikke er registreret efter afgiftslovene, og som modtager afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, angive den afgiftspligtige mængde til told- og skatteforvaltningen ved modtagelsen af varerne.

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt kun opkræve afgift 3 år efter det tidspunkt, hvor den skulle have været betalt. Det står i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Vi kan dog opkræve afgift længere tilbage i tid, hvis nogen har handlet minimum groft uagtsomt.

Da din indførsel af afgiftspligtige varer strækker sig kontinuerligt over flere år og i den store mængde, er det vores opfattelse, at du burde have vidst, at der skulle have været betalt afgift af de indførte varer og Skattestyrelsen vurderer, at du derved har handlet minimum groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3:

"Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtig eller ufuldstændigt grundlag."

For at anvende denne regel, skal vi inden for 6 måneder efter, at vi er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, varsle ændringerne. Reaktionsfristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor vi er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde et forslag. Se skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Det følger af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, at for krav afledt af en ekstraordinær fastsættelse efter § 32, er forældelsesfristen 10 år.

For indkomståret 2017, samt perioden 1. januar 2018 - 17. maj 2018 anvender vi reglerne om ekstraordinær ansættelse, idet vi mener, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at anmelde dine indførsler.

Kundskabstidspunktet er den 5. januar 2021, da vi på denne dato modtager oplysninger fra [virksomhed1] ApS. Vi kunne derfor sende rettidigt forslag til dig senest den 5. juli 2021.

[...]

Vores begrundelse for opkrævning af spiritusafgift

Det anses også som betaling, hvis de indførte varer indgår i en byttehandel.

Da du ikke har forudanmeldt købene og indbetalt afgiften i henhold til spiritusafgiftslovens § 7, stk. 4, spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, opkræver vi afgiften i henhold til § 21, stk. 3, jævnfør opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4.

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt kun opkræve afgift 3 år efter det tidspunkt, hvor den skulle have været betalt. Det står i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Vi kan dog opkræve afgift længere tilbage i tid, hvis nogen har handlet minimum groft uagtsomt.

For indkomstårene 2017, samt perioden 1. januar til 17. maj 2018, anvender vi reglerne om ekstraordinær ansættelse, idet vi mener, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at anmelde dine indførsler.

Kundskabstidspunktet er den 5. januar 2021, da vi på denne dato modtager oplysninger fra [virksomhed1] ApS. Vi kunne derfor sende rettidigt forslag til dig senest den 5. juli 2021.

...

Vores endelige afgørelse

Du har pr. telefon den 18. maj 2021 oplyst, at du ikke kender til det [...]-kort som øl og spiritus er købt på if. den modtagne liste fra [virksomhed1]. Du mente, at der var nogen som måtte have misbrugt dit navn. Du blev i den telefoniske samtalte oplyst, at i forbindelse med dette kundenummer som [...]-kortet er oprettet på også fremgår dit telefonnummer og e-mailadresse.

Du havde på tidspunktet for samtalen ikke læst hverken brevet eller bilagene som var vedlagt.

Du blev opfordret til at læse brevet og bilagene igennem og hvis du stadig ikke kunne genkende, at du havde et [...]-kort og erklærede, at det ikke var dig, der havde oprettet et kort med det kundenummer - så måtte du kontakte [virksomhed1] A/S/ [butikken] og få en erklæring derfra om, at kortet med kundenummer [...] tilhører en anden person eller på anden måde dokumentere, hvorfor det er dit navn og oplysninger som fremgår af de modtagne kontroloplysninger.

Du skulle inden indsigelsesfristen 2. juni 2021 fremsende dokumentation sammen med din skriftlige forklaring.

Du har ikke indenfor høringsfristen fremsendt dokumentation eller andet, der kan sandsynliggøre dine indsigelser.

Det er således vores opfattelse, at det er dig, der må dokumentere eller sandsynliggøre, at du ikke har købt samtlige varer, jf. de modtagne oplysninger fra [virksomhed1]. Da vi ikke har kunnet få fremvist dokumentation eller på anden måde sandsynliggjort, at det forholder sig anderledes, anser vi ikke dette for at være løftet.

Den indførte mængde øl er dermed afgiftspligtig efter øl- og vinafgiftslovens §§ 1, stk. 1, og 3, stk. 1, idet indførslen ikke kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2.

Dine telefoniske bemærkninger ændrer ikke ved Skattestyrelsens opfattelse, hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse med det udsendte forslag til opkrævning af afgift af 18. maj 2021."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 11. oktober 2021 udtalt:

"...

I klagen bestrides det, at [...]-kort med kundenummer [...] er anvendt af [person1] til indkøb af varer i [butikken].

Herudover bestrides det, at [person1] kan holdes ansvarlig for indkøb registreret på det nævnte [...]-kort, idet der ikke er tale om et kort sikret med personlig kode, eller hvor køb bekræftes ved fysisk underskrift eller med nem-id. Skattestyrelsen opfordres i den anledning til at fremlægge bevis for, at der er [person1], som har forestået de påståede transaktioner.

Der henvises til vedlagte bilag Kopi af Base Kundenr. [...]:

Kolonne Y: [...] Email: [...@...com]

Kolonne Z; [...] City: [by1]

Kolonne AA: [...] Postcode: [...]

Kolonne AC: [...] Address: [adresse1]

Kolonne AE: [...] Street No.: [...]

Kolonne AH: [...] Mobilephoneno.: [...36].

Alle disse oplysninger svarer til [person1]s bopæl og telefonnummer.

Herudover kan der henvises til følgende:

Kolonne AI: CustomerOrderFullname: [person1]

Kolonne AJ: CustomerOrderEmail: [...@...com]

Disse oplysninger, der svarer til [person1]s, er udfyldt når der er foretaget forudbestilling af varer i [butikken].

Kopi af Base Kundenr. [...] er en udskrift af de kasseboner, der er udstedt i forbindelse med køb i [butikken].

Med hensyn til anvendelsen af kasseboner som dokumentation henvises til Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen):

§ 63, stk. 2. Registrerede virksomheder, hvis afsætning sker udelukkende eller overvejende til private forbrugere, skal udstede en forenklet faktura med de i stk. 1 nævnte oplysninger. En registreret køber kan anmode om en faktura i henhold til § 58. Registrerede virksomheder, hvis afsætning overvejende sker til afgiftspligtige personer, kan dog til private aftagere udstede forenklede fakturaer, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 3. Registrerede virksomheder som nævnt i stk. 2 kan benytte salgsregistreringssystemer, for eksempel kasseapparat, og udlevere en kassebon med de i stk. 1 nævnte oplysninger, med undtagelse af fortløbende nummer. Endvidere kan de vælge mellem at anføre den registrerede virksomheds navn eller dens registreringsnummer."

Skattestyrelsens udtalelse af 27. april 2023

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 27. april 2023 supplerende udtalt:

"...

Skattestyrelsens supplerende bemærkninger til klagers påstande og anbringender

Påstand

Principalt:

Skattestyrelsens afgørelse af 5. juli 2021 fastholdes.

Subsidiært:

Skattestyrelsens afgørelse af 5. juli 2021 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Anbringender:

Til støtte for Skattestyrelsens principale påstand gøres det gældende:

Klager har gjort gældende, at Skattestyrelsen har bevisbyrden for pålæg af afgift, samt, at Skattestyrelsen ikke har løftet denne bevisbyrde.

Heroverfor gøres det gældende, at der bevismæssigt må anses at være en formodning for, at varekøb, der er registreret på et [...]-kort, må anses at være foretaget af den registrerede kortindehaver (klager) og tillige indført her i landet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at i sådanne tilfælde, hvor der er tale om så store og væsentlige mængder, som er tilfældet i denne sag, må det tilfalde klager at redegøre nærmere for de indkøbte og indførte mængder samt formålet med varekøbene, hvilket klager ikke har gjort ved alene telefonisk at meddele, at hans ikke har handlet i Tyskland, at han har haft "indbrud i sin pc" samt at han ikke har kendt noget til et [...]-kort.

Klager har senere erkendt at have været indehaver af [...]-kort, og at dette sandsynligvis må være benyttet i forbindelse med indkøb af færgebilletter. Skattestyrelsen bemærker heroverfor, at klager ved bookning af færgebilletter må have fået rabat som følge af point optjent på kortet, og såfremt klager ikke selv har foretaget indkøb i [butikken] og derved anvendt kortet, må klager have fået en mistanke om misbrug af hans kort, som han burde have reageret på.

Skattestyrelsen mener således, at det påhviler kortindehaveren (klager) at godtgøre, at han ikke har anvendt kortet, og dette har han ikke gjort ved sin telefoniske henvendelse forud for afgørelsen.

Skattestyrelsen mener derfor ikke, at klager har løftet sin bevisbyrde.

Som følge heraf mener Skattestyrelsen, at klager hæfter for hele øl- og spiritusafgiftsbetalingen, og den opkrævede afgift, skal derfor heller ikke skønsmæssigt reduceres.

Til støtte for Skattestyrelsens subsidiære påstand gøres det gældende:

At sagen bør hjemvises til fornyet behandling således at der, i overensstemmelse med officialmaksimen, kan tages skridt til en afklaring af, om der kan tilvejebringes yderligere oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse.

Klager har efter Skattestyrelsen afgørelsen fremsendt nye oplysninger om, at han i flere tilfælde har været på arbejde på indkøbstidspunkterne og derved ikke har kunne foretage disse indkøb.

Klager har ligeledes i brev til [virksomhed1] af 19. august 2021 oplyst, at der på klagers kontoudtog fra [finans1] ikke fremkommer køb i [butikken]. Klager efterlyser derfor, at [virksomhed1] sender oplysninger om, hvilke kontonumre der er anvendt ved købene.

Disse nye oplysninger fra klager understøtter Skattestyrelsens påstand om, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling, således at det kan afklares, om der kan tilvejebringes oplysninger, om hvilke kontonumre, der har været anvendt ved køb i [butikken], hvor [...]-kortet er anvendt, og således om det kan afklares, hvorvidt klager har været på arbejde på nogle af de oplyste indkøbstidspunkter, og derved ikke har kunne anvende kortet."

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Skattestyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens fornyede indstilling for den del, der angår de registrerede køb, hvor der ikke foreligger oplysninger om forudbestillinger.

Skattestyrelsen bemærker, at Skattestyrelsens anmodning om retsmøde frafaldes.

Klagen vedrører Skattestyrelsens afgørelse af 5. juli 2021, hvor der er truffet afgørelse om, at klager skal betale øl- og spiritusafgift med i alt 329.981 kr. for perioden den 2. september 2017 til den 13. juni 2020.

Registrerede køb, hvor der ikke er sket forudbestillinger

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at den foretagne opkrævning af ølafgift for de registreringer for [...]-kortet, hvor der ikke foreligger oplysninger om forudbestillinger, nedsættes til 0 kr.

Skatteankestyrelsen anfører i indstillingen, at der ikke er den fornødne klare formodning for, at [...]-kortet udelukkende er anvendt af klager, når der ikke foreligger oplysninger om forudbestillinger. Skatteankestyrelsen finder ikke, at registreringerne på [...]-kontoen for disse registrerede køb i sig selv har en tilstrækkelig objektiv bevisværdi. Skattestyrelsen er ikke enig i denne vurdering.

Skattestyrelsen finder, at det må have formodningen for sig, at køb registreret på klagers personlige [...]-kort også er foretaget af klager, medmindre klager helt eller delvist afkræfter formodningen med relevant dokumentation, der godtgør, at det ikke er klageren, der har foretaget købene. Klager har hverken under sagens materielle behandling i 1. instans eller under klagens behandling afkræftet denne formodning.

Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen finder for de køb, hvor der er sket forudbestillinger, som kan henføres til klager, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes. Skatteankestyrelsen finder for disse køb ikke, at klager ved objektive kendsgerninger har afkræftet formodningen for, at varerne var til eget brug. Skattestyrelsen er enig i denne vurdering.

Af de modtagne kontroloplysninger fremgår køb, som er registreret som forudbestillinger på klagers [...]-kort. Skattestyrelsen fastholder, at der i 151 tilfælde i den pågældende periode er foretaget forudbestillinger af varer.

Forudbestillingerne er foretaget i klagers navn, hvilket yderligere understøtter, at indkøb er foretaget af klager.

I denne konkrete sag, hvor der er tale om så usædvanlige og enorme mængder øl, er det Skattestyrelsens vurdering, at mængden og kontinuiteten af turene til Tyskland bestyrker formodningen om, at klager har indført de registrerede mængder uanset om der er sket forudbestillinger eller ikke. Det store antal af forudbestillinger bestyrker efter Skattestyrelsens vurdering formodning om, at alle de registrerede køb er foretaget af klager, også selvom der ikke er sket forudbestillinger.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at klager har ændret forklaring fra, at han ikke havde kendskab til det omtalte [...]-kort, til, at han nu har erkendt at være i besiddelse af et [...]-kort på sin private mobiltelefon. Denne faktiske oplysning understøtter, at der er skabt en formodning for, at det er klager selv, der har købt og indført samtlige indkøb registreret på [...]-kortet.

Skattestyrelsen bemærker, at brevet til [virksomhed1] fra klagers repræsentant ikke dokumenterer, at klagers kort har været misbrugt.

Det bemærkes i den forbindelse også, at Skatteankestyrelsen antageligt ser bort fra, at det følger af retspraksis, at ved indførsel af afgiftspligtige varer, der væsentligt overskrider de vejledende mængder i cirkulationsdirektivet, påhviler bevisbyrden for, at de afgiftspligtige varer er indført til eget brug af den person, der har foretaget indførslen af de afgiftspligtige varer.

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens primære påstand, at afgørelsen i sin helhed skal fastholdes, da klager, som sagen er oplyst, må anses for selv at have foretaget de omhandlede indkøb, da klager ikke har afkræftet denne formodning for nogen af de registrerede køb.

Subsidiært finder Skattestyrelsen, at de registrerede køb uden forudbestillinger hjemvises til fornyet behandling med det formål at få belyst, hvem der har foretaget de pågældende køb registreret på klagers personlige [...]-kort.

Såfremt Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten fastholder, at registreringerne på [...]-kortet ikke i sig selv har en tilstrækkelig objektiv bevisværdi til, at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at klageren selv har indkøbt og indført den registrerede varemængde uden forudbestillinger, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det grundet karakteren af de indhentede kontroloplysninger om indkøb og indførsel af enorme mængder afgiftspligtige varer, ikke uden videre kan medføre en nedsættelse til 0 kr.

Der bør i stedet ske yderligere oplysning af sagen. Dette med henblik på afklaring af, i hvilket omfang klageren har indkøbt og indført de enorme mængder afgiftspligtige varer, der er registreret købt ved brug af klagerens [...]-kort, og herved sikre at der træffes en konkret og korrekt afgørelse på et fyldestgørende grundlag.

Idet Skatteankestyrelsen modsat Skattestyrelsen finder, at [...] oplysningerne ikke i sig selv er nok, bør der ske hjemvisning med det formål at afdække omstændighederne vedrørende køb og indførsel af de betydelige mængder indkøbte afgiftspligtige varer uden forudbestillinger. Der bør gives mulighed for at afsøge eventuelle øvrige objektive beviser der kan be- eller afkræfte denne formodning. Sådanne objektive beviselementer vil forventeligt forsøges frembragt ved oplysning om hvem der har anvendt kortet på de pågældende dage, samt objektiv dokumentation herfor i form af f.eks. bankkontoudtog, tankkort m.m.

Der henvises til, at klager ikke har bestridt, at varerne er indført i Danmark.

Henset til klagers anbringender og sagens faktiske omstændigheder er det Skatte-styrelsens vurdering, at der skal foretages en konkret vurdering, hvorefter Landsskatterettens afgørelse i SKM2023.97.LSR ikke kan anvendes analogt. Navnlig bør dokumenterede forhold, og ikke bestridte oplysninger, indgå i vurderingen af afgiftspligten og opgørelsen af afgifterne.

Sammenfatning

Primær påstand

Det er Skattestyrelsens primære påstand, at styrelsen har løftet bevisbyrden for afgiftspligt på baggrund af de modtagne oplysninger om registreringer på [...]-kortet for samtlige af de registrerede køb, og at klageren i denne sag ikke har afkræftet formodningen for, at klageren har foretaget købene.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at de oplysninger som foreligger i nærværende sag, ikke uden videre kan resultere i, at afgiftskravet nedsættes til 0 kr. for den varemængde, hvor der ikke er sket forudbestillinger.

Subsidiær påstand

Det er Skattestyrelsens subsidiære påstand, at Skatteankestyrelsen skal sagsoplyse sagen yderligere eller, at sagen skal hjemvises for de køb, hvor der ikke foreligger oplysninger om forudbestillinger.

Ekstraordinær genoptagelse for perioden forud for den 18. maj 2018

Skattestyrelsen bemærker afslutningsvist, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, anses for opfyldt, af de grunde anført i afgørelsen og Skatteankestyrelsens indstilling."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om nedsættelse af opkrævningen til 0 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten i den endelige klage af 15. oktober 2021 anført:

"at [person1] bestrider at have foretaget de pågældende indkøb, som Skattestyrelsen påstår og udelukkende dokumenterer ved udskrift af køb registreret på [...]-kort, som er udstedt til [person1].

at [person1] kan dokumentere at have været på arbejde flere af de dage, hvor indkøbene i Tyskland skulle have været foregået - se bilag som fremsendes med almindelig post da tekst ej er synlig på skan.

at [person1] ved flere lejligheder har haft "indbrud" i sin computer, hvor bl.a. mailkonto kan være hacket, og dermed kan være anvendt af andre end [person1] - se [person1]s bemærkninger i Skattestyrelsens afgørelse af 5. juli 2021, s. 2.

at Skattestyrelsen, i forbindelse med opkrævning af afgift, henviser til henholdsvis øl- og vinafgiftsloven § 4, stk. 1, nr. 2 samt spiritusafgiftsloven § 2a, stk. 1, nr. 2, som betinger afgiftspligten af, at varerne er overgået til forbrug i Danmark, hvilket der i sagen ikke er ført bevis for.

at [person1] ikke er fundet i besiddelse af afgiftspligtige varer hverken i Danmark eller Tyskland, hvorfor han således ikke hæfter for afgift af de registrerede køb jf. henholdsvis øl- og vinafgiftsloven § 27, stk. 6 samt spiritusafgiftsloven § 33, stk. 6 jf. § 8, stk. 1, nr. 1.

at [person1] ikke har modtaget afgiftspligtige varer jf. øl- og vinafgiftsloven § 6a, stk. 1 samt spiritusafgiftsloven § 8, stk. 1, nr. 1, som skal angives og af hvilke der skal betales afgift jf. opkrævningsloven § 9, stk. 1 og 3.

at Det ikke fremgår af afgørelsen, efter hvilket metode Skattestyrelsen er nået frem til det afgiftspligtige beløb, og således ej heller hvilket beløb (om noget), der er fratrukket efter reglerne om eget forbrug jf. øl-og vinafgiftsloven § 11, stk. 2 samt spiritusafgiftsloven § 15, stk. 3."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens repræsentant har i brev af 24. februar 2023 blandt andet fremsendt følgende bemærkninger:

"...

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at de på rabatkortet registrerede køb af øl, vin og spiritus overstiger, hvad der må antages at være til eget forbrug, og at min klient således er afgiftspligtig af de køb, der er registreret på rabatkortet.

Heroverfor er det min klients overordnede opfattelse, at der ikke er grundlag for afgiftsopkrævningen henset til, at [...]-kortet kan have været anvendt af andre personer end ham selv, da han ikke har haft [...] kortet i sin besiddelse, og da min klient oplyser at have været blevet hacket i perioden.

Min klient har indsendt dokumentation for, at han, på flere af de dage hvor der er registreret køb på [...] kortet, har været på arbejde, og således ikke kan have foretaget købene.

Landsskatteretten har den 5. december 2022 truffet en principiel afgørelse i en lignende sag, sagsnr. 21-0091943. I afgørelse indgår netop spørgsmålet om, hvorvidt registrerede køb kan føre til opkrævning af afgift.

..."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens repræsentant har den 22. maj 2023 fremsendt følgende bemærkninger:

"Min klient ønsker at bemærke, at der i forbindelse med sagen er fremsendt et supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen, hvilket ikke fremgår af sagsresumeet. Det supplerende indlæg er fremsendt som fysisk post til Skatteankestyrelsen, men lægges nu tillige op i tillæg til nærværende skrivelse.

Herudover ønsker min klient at bemærke, at han har anvendt en app og ikke det fysiske [...]-kort til bestilling af færgebilletter."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Klageren Selskabet Foreningen s repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

"...

ANBRINGENDER:

Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at der kan rejses krav mod Klager.

Det forhold, at nogle af de i sagen omhandlende varer tilsyneladende skulle være forudbestilt, ændrer ikke herpå.

Det er Klagers opfattelse, at andre end Klager selv ville kunne foretage sådanne forudbestillinger, selvom mailkontoen tilknyttet kortet måtte tilhøre Klager. Klager bestrider dog, at han skulle have modtaget noget i relation til [...]-kortet på mail, idet Klager dog ikke kan afvise, at det kan have været fanget af spamfilter.

Det fremgår i øvrigt af Skatteankestyrelsens seneste skrivelse, at det telefonnummer, som er knyttet til [...]-kontoen skulle være [...10]. Klager kan ikke genkende, at han har haft dette telefonnummer.

Det gøres gældende, at det forhold, at der efter Skattestyrelsens opfattelse er tale om forudbestillinger af varer pr. mail, således ikke ændrer noget i relation til bevisførelsen.

Det er ikke korrekt, at Klager ikke har bestridt Skattestyrelsens anbringende om, at han skulle have indført varer i Danmark. Dette fremgår med al tydelighed både af Klagers bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse og Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 17. august 2023 og af Klagers processkrift af 15. oktober 2021

Skattestyrelsen er i øvrigt i samme processkrift opfordret til at føre bevis for dette samt til at underbygge deres påstand om, at det er Klager, som har købt og fået udleveret de afgiftspligtige varer.

Det er fortsat Klagers opfattelse, at udlevering af varer fordrer udfyldelse og underskrift på eksporterklæring, og at Skattestyrelsen ikke har fremlagt erklæringer, der bærer Klagers personlige underskrift til støtte for deres påstand eller i øvrigt har fremlagt dokumentation for at et køretøj indregistreret i Klagers navn skulle have krydset grænsen til Tyskland og retur til Danmark i relation til de mange køb af varer.

Klager frafalder retsmøde.

..."

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om Skattestyrelsen har været berettiget til at opkræve 208.904 kr. i ølafgift og 121.077 kr. i spiritusafgift for varer, som er indkøbt i Tyskland i perioden fra 2. september 2017 til 13. juni 2020.

Retsgrundlaget

I det følgende vil henvisninger til øl- og vinafgiftsloven være henvisninger til lov nr. 1062 af 26. august 2013 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. med de senere lovændringer, som var gældende i den omhandlede periode. Ligeledes vil henvisninger til spiritusafgiftsloven være henvisninger til lov nr. 1239 af 22. oktober 2007 om afgift af spiritus m.m. med de senere lovændringer, som var gældende i den omhandlede periode.

Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1 og spiritusafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal betales afgift af øl, vin og spiritus her i landet. Afgiftspligten indtræder ved varernes overgang til forbrug her i landet, jf. øl- og vinafgiftslovens § 4 og spiritusafgiftslovens § 2a.

Såfremt varerne allerede er overgået til forbrug i et andet EU-land, følger det af øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 1 og spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, at afgiften af varerne forfalder ved levering her i landet, når varerne transporteres her til landet som bestemmelsesland med henblik på erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder indkøb af varer, som en her i landet hjemmehørende privat person foretager i et andet EU-land og enten selv transporterer eller på egne vegne lader transportere her til landet, og hvor omfanget og karakteren af de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at skulle medgå til den pågældende privatpersons eget brug.

Det følger videre af øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2 og spiritusafgiftslovens § 15, stk. 3, at der ydes afgiftsfritagelse af varer, som privatpersoner selv indfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket varerne er erhvervet i beskattet stand.

Det fremgår af Rådets direktiv 2008/118/EF (herefter benævnt cirkulationsdirektivet) artikel 32, stk. 2, at medlemslandene ved vurderingen af, om de punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug, mindst skal tage hensyn til personens forretningsmæssige status og begrundelse, stedet, hvor varerne befinder sig, ethvert dokument vedrørende varerne samt arten og mængden af varerne. Medlemsstaterne kan desuden opstille vejledende mængder for indførelse af varer med henblik på at godtgøre de i stk. 2 nævnte forhold, jf. artikel 32, stk. 3. For øl og spiritus må den vejledende mængde ikke være mindre end henholdsvis 110 l og 10 l. De her i landet indførte retningslinjer findes i Den juridiske vejledning og var på afgørelsestidspunktet enslydende med cirkulationsdirektivets minimumsregler.

Følgende fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9 og spiritusafgiftslovens § 33, stk.9:

"For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varerne."

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt.:

"Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb."

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, 1. og 2. pkt.:

"Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. (...)"

Følgende fremgår af opkrævningslovens § 9, stk. 1:

"Den, der ikke er autoriseret eller registreret efter afgiftslovene nævnt i bilag 1, liste A, nr. 1-4, 7 og 8, og som fra andre EU-lande har modtaget varer omfattet af disse afgiftslove, skal ved modtagelsen af varerne angive den afgiftspligtige mængde af varerne til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen skal være underskrevet af den, der har modtaget varerne, eller af sælgerens fiskale repræsentant her i landet."

Spiritusafgiftsloven er nævnt i bilag 1, liste A nr. 2 og Øl- og vinafgiftsloven er nævnt i bilag 1, liste A, nr. 4.

Følgende fremgår af § 12, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 om forretningsorden for Landsskatteretten:

"I ganske særlige tilfælde kan Landsskatteretten træffe en afgørelse, der uden beløbsmæssig opgørelse alene fastlægger de principper, hvorefter den påklagede afgørelse skal træffes. Skatteforvaltningen foranlediger herefter, at afgørelsen træffes i overensstemmelse med Landsskatterettens anvisning."

Det følger af Vestre Landsrets dom af 22. november 2012, offentliggjort som SKM2013.52.VLR, at en privatperson i samme indførsel af afgiftspligtige varer både kan indføre varer til eget brug og varer, der ikke er til eget brug. Følgende fremgår bl.a. af Landsrettens præmisser:

"Landsretten finder, at der ikke herved er fremkommet et overbevisende billede af, at S og hans gæster indtog en så betydelig mængde øl, at der er rimelig sammenhæng mellem dette og indkøbet. Der lægges herved vægt på forklaringerne om deltagerantallet og deltagersammensætningen, om deltagernes drikkevaner og om forløbet af festerne, herunder oplysningerne om, at deltagerne kom og gik.

Landsretten finder på den baggrund, at det er godtgjort, at S ikke medbragte den helt usædvanlig store mængde øl til eget brug. Det må imidlertid efter forklaringerne lægges til grund, at S har holdt fester i forbindelse med sin ferie her i landet, og at han og deltagerne har drukket en betydelig mængde øl. Det kan derfor lægges til grund, at en del af de medbragte øl var til privat brug. På baggrund af bevisførelsen fastsættes denne mængde skønsmæssigt til 110 liter."

Byretten har i dom af 15. februar 2024, offentliggjort som SKM.2025.177.BR, (anket) truffet afgørelse i en sag vedrørende anvendelse af et [...]-kort. Skattestyrelsen havde pålagt indehaveren af [...]-kortet at betale 66.913 kr. i afgift for indkøb af øl i [virksomhed1] butikker i Tyskland i 2018, 2019 og 2020. Byretten fandt, at der efter de foreliggende oplysninger - i form af købsregistreringer på [...]-kortet, bankkontoudtog vedrørende indkøb på dankort og køb af færgebilletter i tidsmæssig tilknytning til registreringerne på [...]-kortet - var skabt en formodning for, at indehaveren af [...]-kortet selv havde foretaget de på kortet registrerede køb, og at det påhviler den pågældende at afkræfte denne formodning. Byretten fandt videre, at indehaveren af [...]-korte på baggrund af vidneforklaringer havde bevist, at han ikke havde indkøbt alle de på [...]-kortet registrerede indkøb af øl. Byretten hjemviste herefter sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen med henblik på at foretage et skøn over den del af indkøbene, der ikke anses for at være til indehaverens eget brug og forinden at anmode indehaveren om yderligere oplysninger vedrørende omfanget af afgiftspligtige indkøb.

Landsskatteretten har i sin afgørelse af 5. december 2022, offentliggjort som SKM2023.97.LSR, i en sag vedrørende anvendelse af et [...]-kort efter en konkret og samlet vurdering af sagens oplysninger fundet, at der ikke var den fornødne klare formodning for, at [...]-kortet i den foreliggende sag udelukkende var blevet anvendt af klageren til indkøb af afgiftspligtige varer i Tyskland, som herefter er blevet indført i Danmark. Registreringerne på [...]-kortet havde således ikke i sig selv en tilstrækkelig objektiv bevisværdi til, at Skattestyrelsen havde løftet bevisbyrden for, at klageren selv havde indkøbt og indført den registrerede varemængde. Det kunne derfor ikke på det grundlag pålægges klageren at dokumentere eller sandsynliggøre, at det ikke var klageren, der havde indkøbt og importeret alle de varer, der fremgik af registreringerne på [...]-kortet. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse og nedsatte afgiftsopkrævningen til 0 kr.

Endvidere har Landsskatteretten i sin afgørelse af 25. oktober 2024, offentliggjort som SKM2025.62.LSR, (indbragt for domstolene) i en sag vedrørende anvendelse af et [...]-kort efter en samlet konkret vurdering fundet, at der ikke alene ved registreringerne på kontoen og imod klagerens oplysninger om sit varekøb, var en formodning for, at klageren havde indkøbt og indført afgiftspligtige varer svarende til det registrerede og i mængder, der oversteg, hvad der kunne anses for at være til klagerens eget brug. Der blev navnlig lagt vægt på, at kortet kunne anvendes af andre end den person, det var udstedt til, og at der ikke forelå oplysninger i øvrigt, der støttede, at det var klageren, der rent faktisk havde foretaget samtlige de registrerede køb. For så vidt angik varer, der var forudbestilt af klageren, fandt Landsskatteretten dog, at der efter registreringerne på [...]-kortet sammenholdt med oplysningerne om forudbestillinger, som kunne knyttes til klageren, var skabt en formodning for, at klageren havde foretaget disse indkøb, og klageren var ikke fremkommet med oplysninger, der kunne afkræfte denne formodning. Under hensyn til at den indførte mængde øl på mellem 594 liter og 918 liter væsentligt oversteg den vejledende mængde, som afgiftsfrit kunne indføres til eget brug, påhvilede det klageren at godtgøre, at de forudbestilte varer var til eget brug, og dette fandtes ikke godtgjort (dissens).

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Repræsentanten har oplyst, at klageren på en gammel mobiltelefon har haft installeret en app med [...]-kort samt at klageren i forbindelse med bestilling af færgebilletter har anvendt en app og ikke det fysiske [...]-kort.

Ifølge oplysningerne fra [virksomhed1] er [...]-kontoen oprettet af [person1], [adresse1], [by1], ligesom e-mailadressen [...@...com] og telefonnr. [...10] er tilknyttet kontoen.

Da det følger af Det Centrale Personregister (CPR), at klageren i den omhandlede periode var registeret med bopæl på adressen [adresse1] i [by1], og da de øvrige stamoplysninger, der er registreret på [...]-kontoen, har en sammenhæng med klageren, lægger Landsskatteretten til grund, at [...]-kontoen er oprettet af klageren.

Landsskatteretten lægger således til grund, at der i forbindelse med nogle indkøb i [virksomhed1]' [butikker] i Tyskland blev anvendt et [...]-kort, som var tilknyttet klagerens [...]-konto ([virksomhed1]' fordelsprogram). Der ikke er fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at varekøbsregistreringerne i dem omhandlede periode i øvrigt er fejlbehæftet.

Det har ikke været muligt at fremskaffe de vilkår for medlemskab af [...]-programmet, som var gældende forud for februar 2021. [virksomhed1] har besvaret Skatteankestyrelsens spørgsmål vedrørende [...]-programmet, og disse besvarelser lægges sammen med vilkårene, som var gældende fra februar 2021, til grund for sagen.

Efter de foreliggende oplysninger er [...]-kortet et fysisk ihændehaverkort, hvor der ikke kræves indtastning af pinkode eller lignende ved brug af kortet. Der fremgår ikke identitetsoplysninger på kortet, men udelukkende et kortnummer. Kortet ikke er et betalingskort, men en adgang til optjening og brug af bonus-point. [...]-programmet har to medlemsniveauer, hvor det er muligt ved brug af bonuspoint at opgradere medlemskabet for at opnå yderligere fordele. Om [...]-programmet i øvrigt bemærkes, at vilkårene herfor udelukkende regulerer forholdet mellem [virksomhed1] og klageren.

Landsskatteretten bemærker, at [...]-programmet og det hertil knyttede [...]-kort ikke er indrettet på en sådan måde, at det umiddelbart alene kan anvendes af den person, der har oprettet [...]-kontoen. Det forhold, at det fremgår af [...]-programmets betingelser, at kortet er "personligt og ikke må overdrages til andre", ændrer ikke herpå, særligt fordi der ikke ses at være indført nogen form for kontrol eller lignende hos udbyderen, der skal forhindre, at ét [...]-kort bruges af flere forskellige personer.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Efter en samlet konkret vurdering finder retten, at der ikke alene ved registreringerne på [...]-kontoen, og imod klagerens oplysninger om sit varekøb, er en formodning for, at klageren har indkøbt og indført afgiftspligtige varer svarende til det registrerede og i mængder, der overstiger, hvad der kan anses for at være til klagerens eget brug. Der er herved navnlig lagt vægt på, at kortet som anført kan anvendes af andre end den person, det er udstedt til. Der foreligger ikke oplysninger i øvrigt, der støtter, at det er klageren, der rent faktisk har foretaget samtlige de registrerede køb. Skattestyrelsen har således ikke løftet bevisbyrden, ligesom det ikke er godtgjort, at klageren i øvrigt hæfter for afgiften.

Varer, der er forudbestilt af klageren

I regnearket med kontroloplysninger fra [virksomhed1] er klagerens navn registreret i kolonnen med overskriften "CustomerOrderFullName" i forbindelse med indkøb på 151 datoer i perioden 13. januar 2018 til 12. marts 2020, ligesom klagerens e-mailadresse i flere tilfælde er registreret i kolonnen "CustomerOrderEmail".

Efter registreringerne på [...]-kortet sammenholdt med oplysningerne om forudbestillinger, som kan knyttes til klageren, finder retten, at der er skabt en formodning for, at klageren har foretaget disse indkøb. Klageren er ikke fremkommet med oplysninger, der kan afkræfte denne formodning. Klageren har således oplyst, at han på flere af datoerne har været forhindret i at foretage indkøb som følge af sit arbejde som eksportchauffør, og han har som dokumentation fremlagt førerrapporter. Retten bemærker, at de fremlagte førerrapporter ikke er læsbare samt at de vedrører kørsel i 2017. Retten finder på denne baggrund, at de fremlagte rapporter ikke afkræfter formodningen for, at det er klageren, der har erhvervet de forudbestilte varer. Der henvises her til Landsskatterettens afgørelse af 25. oktober 2024, offentliggjort som SKM2025.62.LSR.

Der skal herefter tages stilling til, om mængden af de forudbestilte varer overstiger den mængde, der afgiftsfrit kan indføres til eget brug. Da Skattestyrelsen ikke har taget stilling hertil, og da der er tilfælde, hvor klagerens indkøb af spiritus ikke overstiger den vejledende mængde, der afgiftsfrit kan indføres til eget brug, hjemviser Landsskatteretten sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen vedrørende disse varer. Der henvises i den forbindelse til Vestre Landsrets dom af 22. november 2012, offentliggjort som SKM2013.52.VLR.

Da det er klageren, der har indkøbt og indført den forudbestilte varemængde, og da varerne ikke er fritaget for afgift i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, hæfter klageren for ølafgiften i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9 og spiritusafgiftslovens § 33, stk.9.

Ekstraordinær genoptagelse - forudbestilte indkøb forud for 18. maj 2018

Det følger af opkrævningslovens § 9, stk. 1, at angivelsen skal ske ved modtagelsen af varerne.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev afsendt den 18. maj 2021. Perioden forud for den 18. maj 2018 ligger dermed uden for den ordinære frist for varsling efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Der vil herefter alene kunne ske genoptagelse og ændring af denne periode, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, er opfyldt.

Klageren har i perioden forud for den 18. maj 2018 foretaget 18 forudbestillinger i perioden 13. januar 2018 til 3. maj 2018. Klageren har i den forbindelse forudbestilt 5.803 liter øl og 234 liter spiritus. Dette svarer til 322 liter øl og 13 liter spiritus pr. tur. Da der er tale om 18 indførelser over en periode på mindre end fem måneder, der hver for sig væsentligt overstiger grænsen på 110 liter øl og gennemsnitligt overstiger grænsen på 10 liter spiritus finder retten, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have betalt afgift af den usædvanligt store mængde afgiftspligtige varer, der i løbet af kort tid er indført til Danmark. Skattestyrelsen kom til kundskab om det forhold, som begrunder ændringen den 5. januar 2021 og udsendte varsel indenfor seks måneder fra denne dato. Betingelserne for ekstraordinær fastsættelse er dermed opfyldte.

Et retsmedlem udtaler:

Efter en samlet konkret vurdering findes der ikke alene ved registreringerne på [...]-kontoen, herunder oplysningerne om forudbestillinger, at være skabt en formodning for, at det er klageren, der har indkøbt og indført den registrerede varemængde.

Dette retsmedlem stemmer derfor for at give klageren medhold i den nedlagte påstand, så afgiften nedsættes til 0 kr.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor Landsskatteretten herefter stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende varer, der er forudbestilt af klageren, og ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende den øvrige varemængde, hvor afgiften nedsættes til 0 kr.

Den beløbsmæssige opgørelse som følge af ovenstående ændringer overlades i overensstemmelse med § 12, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 til Skattestyrelsen.

TaxCon Medier I/S

Journalnr. 21-0088612

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse