Kendelse af 29-07-2025 - indlagt i TaxCons database den 09-09-2025

Journalnr. 21-0087664

Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af 65.769 kr. i ølafgift for varer, som er indkøbt i Tyskland i perioden fra den 13. november 2018 til den 14. juni 2020.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 5. januar 2021 modtog Skattestyrelsen oplysninger fra [virksomhed1] ApS (herefter [virksomhed1]) vedrørende varekøb i [virksomhed1]' [butikker] i Tyskland, hvor der i forbindelse med købene blev anvendt et [...]-kort, som var tilknyttet klagerens [...]-konto (kundenummer [reg.nr.1]).

Skattestyrelsen har gennemgået indkøbene registreret på klagerens [...]-konto for perioden fra den 13. november 2018 til den 14. juni 2020. På baggrund af gennemgangen har Skattestyrelsens opkrævet i alt 65.769 kr. i ølafgift for samtlige indkøbte øl i perioden 9. juni 2019 til 16. marts 2020. Det følger af gennemgangen, at der i denne periode er registreret indkøb af 29.042 liter øl fordelt over 53 indkøbsture, svarende til 548 liter øl (cirka 69 rammer) pr. tur.

På [virksomhed1] hjemmeside findes vilkårene for medlemskab af [...]-programmet. Skatteankestyrelsen har indhentet vilkårene den 11. marts 2022, hvoraf det fremgår, at disse er gældende fra februar 2021. Af vilkårene fremgår det bl.a., at [...]-kortet er et medlemskort, som giver adgang til optjening af bonuspoint, når kortet anvendes i forbindelse med bl.a. handel i [virksomhed1]' [butikker], hvor kortet forevises i forbindelse med betaling. De optjente bonuspoint kan efterfølgende anvendes som hel eller delvis betaling bl.a. ved handel i [virksomhed1]' [butikker]. [...]-kortet er personligt og må ikke overdrages til andre. Af vilkårene følger det desuden, at der er to medlemsniveauer i [...]-programmet. Ved brug af bonuspoint kan [...]-medlemskabet for en 12 måneders periode opgraderes til et [...]-medlemskab, som medfører yderligere fordele og højere satser for optjening af bonuspoint.

Skatteankestyrelsen har henvendt sig til [virksomhed1] med spørgsmål vedrørende [...]-programmet og har også i den forbindelse forsøgt at indhente tidligere gældende vilkår herfor.

[virksomhed1] har ikke fremsendt tidligere gældende vilkår, men har udtalt følgende: 1) Brug af [...]-kortet sker uden pinkode og uden forevisning af id-kort. 2) På [...]-kortet er alene anført et kortnummer, hvorfor hverken navn, adresse eller andre identitetsoplysninger fremgår af kortet. 3) Der er ikke sket væsentlige ændringer i vilkårene for [...]-programmet siden 2015. 4) Det har siden 2015 været muligt at opgradere medlemskabet til [...].

Skattestyrelsen har i en anden tilsvarende sag fremlagt en pressemeddelelse af 8. marts 2018. Af pressemeddelelsen fremgår det, at [virksomhed1] etablerede en ny webshop i 2018, og at der i den forbindelse er indført mulighed for at forudbestille varer i [virksomhed1] [butikker].

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagesagens behandling modtaget et regneark fra Skattestyrelsen, der indeholder oplysninger fra [virksomhed1] om alle transaktioner, der er registreret på klagerens [...]-konto i hele den omhandlede periode. I regnearket fremgår navnet "[person1]" i forbindelse med 2 transaktioner den 27. juli 2019 i kolonnen med overskriften "CustomerOrderFullName". Navnet "[person2]" eller "[person2] tel. xxx" eller "dennis", eller "ord. 4-543 [person2]" fremgår af kolonnen med overskriften "CustomerOrderFullName i forbindelse med 19 transaktioner fordelt over fire ture henholdsvis den 10. december 2019, den 7. november 2019, den 11. november 2019 og den 21. februar 2020.

De 21 transaktioner er indeholdt i Skattestyrelsens opgørelse af ølafgift (bilag 1 til afgørelsen af 29. juni 2021). Køb af øl fra disse indkøbsture udgør samlet 9.567 liter øl, svarende til 1.913 liter, (ca. 241 rammer) pr. tur.

Skattestyrelsen har overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren har været i et ansættelsesforhold hos [person3].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har opkrævet ølafgift for indkøb i perioden 13. november 2018 - 14. juni 2020 med 65.769 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"Vores begrundelse for opkrævning af ølafgift

Du har indført afgiftspligtige varer fra udlandet i så store mængder, at det ikke kan anses som værende til eget brug. Du kan derfor ikke indføre varerne afgiftsfrit, jf. øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2.

Varerne kan ikke anses for at være til eget brug, hvis de indføres med henblik på videresalg. Varer, der f.eks. sælges i en idrætsklub eller på en arbejdsplads, anses derfor ikke som indført til eget brug.

Varer, der medbringes til eller for andre personer, der ikke deltager i rejsen, anses heller ikke for at være til eget brug. Varer, der medbringes for familie og venner, og hvor familie og venner betaler for varerne, og/eller hvor de betaler for en del af eller alle rejseomkostninger, vil heller ikke blive anset for at være til eget brug. Det anses også som betaling, hvis de indførte varer indgår i en byttehandel.

Da du ikke har forudanmeldt købene og indbetalt afgiften på forhånd i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 6a, stk. 1 og 4, opkræver vi afgifterne i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 16, stk. 2, jf. opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4.

Efter opkrævningslovens § 9 skal den, der ikke er registreret efter afgiftslovene, og som modtager afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, angive den afgiftspligtige mængde til told- og skatteforvaltningen ved modtagelsen af varerne.

Vores endelige afgørelse

Du har ikke indsendt bemærkninger og der er truffet afgørelse i overensstemmelse med det udsendte forslag af 8. juni 2021."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 8. oktober 2021 udtalt følgende:

"I klagen anføres det, at [person4] udelukkende har brugt sit [...]-kort i forbindelse med indkøb til [person3].

[person4] har aldrig betalt for varerne, hvilket også vil fremgå af videoovervågningen og betalingsregistreringen,

Der anmodes om, at det bliver undersøgt, hvem der har betalt for varerne både via kort og videoovervågning samt en undersøgelse af, om [person4] er blevet stoppet ved grænsen sammen med [person3].

Det kan oplyses, at Skattestyrelsen ikke har adgang til eventuelle videoovervågninger eller betalingsregistreringer.

Det kan bekræftes, at [person4] har været med i bilen i tre tilfælde, hvor [person3] er udtaget til kontrol i forbindelse med indrejse til Danmark, og hvor der afkrævet afgifter ved kontrollen.

Det drejer sig om følgende datoer:

23.02.19: [person4] har ikke anvendt sit [...]-kort

01.04.19: [person4] har udelukkende købt nødder

07.04.19: [person4] har ikke anvendt sit [...]-kort.

Dette kan bekræftes af vedlagte Kopi af base kundenr.

Af samme bilag kan der konstateres følgende kundeoplysninger:

Kolonne W, Firstname: [person4]

Kolonne X, Sirname: [person5]

Kolonne Y; [...]-Email: [...@...com]

Kolonne AC, [...] Address: [adresse1]

Kolonne AE, [...] Streetno: [...]

Kolonne AF, [...] floor: 2

Kolonne AG, [...] side: th

Efter skattestyrelsens opfattelse er der ingen tvivl om, at [...]-kortet tilhører [person4], og der kan ikke findes dokumentation for, at indkøbene er foretaget for [person3]."

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Skattestyrelsen kan til fulde tiltræde Skatteankestyrelsen fornyede indstilling.

Klageren har oplyst, at han ikke har indkøbt varerne, som fremgår af varekøbsregistreringerne på [...]-kortet, idet varerne er indkøbt af [person3] med henblik på videresalg, og at han alene har været med på indkøbsturene som chauffør.

Klageren har således erkendt at have været i besiddelse af varerne registreret på [...]-kortet, samt oplyst, at der er tale om varer til videresalg, hvilket yderligere støttes af den indkøbte mængde øl.

Herefter hæfter klageren for betalingen af afgifter efter øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9.

Det forhold, at det - efter det oplyste - er [person3], der har erhvervet varerne, fritager ikke klageren for hæftelse som følge af besiddelsen."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at afgiftstilsvaret nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"Det er korrekt, at min klient i forbindelse med sit arbejde for [person3]s selskaber har taget med [person3] med over grænsen, men dette var alene fordi [person3] spurgte min klient om kunne tage med for hyggens skyld.

Det har været [person3] der bestemte og besluttede hvad der skulle købes ind i [butikken], ligesom det blev kørt i en bil ejet af et af [person3]s selskaber.

De gange at min klient er registreret med bonuspoient i forbindelse med køb af vare i [butikken] har det altid været [person3] der har betalt for varene, hvilket også fremgår af videoovervågningen og betalingsregistreringen, der er foretaget i forbindelse med købet af varene.

Min klient har aldrig betalt for varene endsige solgt dem videre. Det har hele tiden været [person3] der har stået for betalingen og videresalget af varene. Dette kan også bekræftes ved at [person3] flere gange er blevet stoppet af jeres kollegaer ved grænsen og nogle gange har betalt for afgifterne på stedet.

På denne baggrund skal jeg bede om, at det bliver undersøgt, hvem der har betalt for varene både via kort og video overvågning, samt undersøge om det er korrekt at min klient er blevet stoppet sammen med [person3] ved grænsen og om det er korrekt at [person3] har betalt for afgiften ved grænsen.

Min klient Id-oplysninger er således blevet misbrugt af [person3]."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klageren har fremsat følgende bemærkninger i telefonsamtale med Skatteankestyrelsen:

"Han forklarede, at han som ansat hos [person3] ([virksomhed2]) var chauffør på indkøbsture til Tyskland, og at [person3] i den forbindelse opfordrede ham til at oprettet en [...]-konto, så han kunne få de point, der var forbundet med [person3]s indkøb. De blev i forbindelse med turene flere gange udtaget til grænsekontrol, i hvilken forbindelse [person3] foreviste nogle papirer, hvorefter de fik lov at køre videre, og han var derfor overbevist om, at [person3] sørgede for at betale afgift m.v.

Endvidere forklarede han, at det var [person3], der betalte for varerne i butikken, og at det kan dokumenteres ved en gennemgang af butikkens videoovervågning, ligesom en kassemedarbejder ved navn [person6] kan bevidne det. Jeg forklarede, at der ikke kan ske vidneafhøring i Landsskatteretten og opfordrede ham i stedet for til at fremlægge [person3]s kontoudtog, der kan påvise en sammenhæng mellem betalingerne i butikken og registreringerne på [...]-kontoen. Hertil oplyste han, at [person3] altid betale kontant, men at han ville forsøge at skaffe butikkens videoovervågningsmateriale fra [virksomhed1]. Vi aftalte, at han ville sende det inden for 30 dage, hvis det lykkes ham at skaffe materialet.

Adspurgt forklarede han videre, at grunden til at han var chauffør, var, at [person3] ikke selv havde det nødvendige trailerkørekort, samt at han - ud over at modtage point på [...]-kontoen - i flere tilfælde fik løn for sin deltagelse på turene."

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om Skattestyrelsen har kunnet opkræve 65.769 kr. i ølafgift hos klageren for øl, som er indkøbt i Tyskland ved brug af klagerens personlige [...]-kort hos [virksomhed1] i perioden 13. november 2018 til 20. marts 2020. Nærmere bestemt angår sagen, hvorvidt klageren selv har indkøbt alle øl, eller på anden vis hæfter for afgiften.

Retsgrundlaget

I det følgende vil henvisninger til øl- og vinafgiftsloven være henvisninger til lov nr. 1015 af 19. december 1992 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. med de senere lovændringer, som var gældende i den omhandlede periode 11. marts 2015 til 19. december 2017.

Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal betales afgift af øl og vin her i landet. Afgiftspligten indtræder ved varernes overgang til forbrug her i landet, jf. øl- og vinafgiftslovens § 4.

Såfremt varerne allerede er overgået til forbrug i et andet EU-land, følger det af øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 1, at afgiften af varerne forfalder ved levering her i landet, når varerne transporteres her til landet som bestemmelsesland med henblik på erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder indkøb af varer, som en her i landet hjemmehørende privat person foretager i et andet EU-land og enten selv transporterer eller på egne vegne lader transportere her til landet, og hvor omfanget og karakteren af de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at skulle medgå til den pågældende privatpersons eget brug.

Følgende fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9:

"For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varerne."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har oplyst, at han ikke har indkøbt varerne, som fremgår af varekøbsregistreringerne på [...]-kortet, idet varerne er indkøbt af [person3] med henblik på videresalg, og at han alene har været med på indkøbsturene som chauffør.

Da klageren har erkendt at have været i besiddelse af varerne registreret på [...]-kortet, samt oplyst, at der er tale om varer til videresalg, hvilket yderligere støttes af den indkøbte mængde øl, hæfter klageren for betalingen af afgifter efter øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9.

Det forhold, at det - efter det oplyste - er [person3], der har erhvervet varerne, fritager ikke klageren for hæftelse som følge af besiddelsen.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.