Kendelse af 24-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 29-04-2025

Journalnr. 21-0078483

Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af 35.236 kr. i ølafgift for varer, som er indkøbt i Tyskland i perioden 29. januar 2016 til 6. marts 2020.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrører varer, der er forudbestilt af klageren i perioden 22. februar 2018 til 7. november 2018, og ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende varer, der er forudbestilt af klageren i perioden 8. november 2018 til 6. marts 2020, således at der skal betales afgift af disse varer.

Endvidere ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende den øvrige varemængde, hvorefter afgiften nedsættes til 0 kr.

Den beløbsmæssige opgørelse overlades til Skattestyrelsen.

Faktiske oplysninger

Den 5. januar 2021 modtog Skattestyrelsen oplysninger fra [virksomhed1] ApS (herefter [virksomhed1]) vedrørende varekøb i [virksomhed1]' [butikker] i Tyskland, hvor der i forbindelse med købene blev anvendt et [...]-kort, som var tilknyttet klagerens [...]-konto (kundenummer [...53]).

Skattestyrelsen har gennemgået indkøbene registreret på klagerens [...]-konto for perioden fra den 3. maj 2015 til den 6. marts 2020. På baggrund af undersøgelsen har Skattestyrelsens opkrævet i alt 35.236 kr. i ølafgift for samtlige indkøbte øl i perioden 29. januar 2016 til 7. november 2018. Skattestyrelsens opgørelse fremgår af bilag 1 til den påklagede afgørelse.

Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 4. juni 2021.

På [virksomhed1] hjemmeside findes vilkårene for medlemskab af [...]-programmet. Skatteankestyrelsen har indhentet vilkårene den 11. marts 2022, hvoraf det fremgår, at disse er gældende fra februar 2021. Af vilkårene fremgår det bl.a., at [...]-kortet er et medlemskort, som giver adgang til optjening af bonuspoint, når kortet anvendes i forbindelse med bl.a. handel i [virksomhed1]' [butikker], hvor kortet forevises i forbindelse med betaling. De optjente bonuspoint kan efterfølgende anvendes som hel eller delvis betaling bl.a. ved handel i [virksomhed1]' [butikker]. [...]-kortet er personligt og må ikke overdrages til andre. Af vilkårene følger det endvidere, at der er to medlemsniveauer i [...]-programmet. Ved brug af bonuspoint kan [...]-medlemskabet for en 12 måneders periode opgraderes til et [...]-medlemskab, som medfører yderligere fordele og højere satser for optjening af bonuspoint.

Skatteankestyrelsen har henvendt sig til [virksomhed1] med spørgsmål vedrørende [...]-programmet og har også i den forbindelse forsøgt at indhente tidligere gældende vilkår herfor.

[virksomhed1] har ikke fremsendt tidligere gældende vilkår, men har udtalt følgende: 1) Brug af [...]-kortet sker uden pinkode og uden forevisning af id-kort. 2) På [...]-kortet er alene anført et kortnummer, hvorfor hverken navn, adresse eller andre identitetsoplysninger fremgår af kortet. 3) Der er ikke sket væsentlige ændringer i vilkårene for [...]-programmet siden 2015. 4) Det har siden 2015 været muligt at opgradere medlemskabet til [...].

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagesagens behandling modtaget et regneark fra Skattestyrelsen, der indeholder oplysninger fra [virksomhed1] om alle transaktioner, der er registreret på klagerens [...]-konto i perioden 3. maj 2015 til 6. marts 2020. I regnearket er klagerens navn registreret i kolonnen "CustomerOrderFullName" i forbindelse med indkøb på 18 datoer. Der er tale om indkøb på mellem 134 liter og 570 liter øl på følgende datoer i perioden 22. februar 2018 til 6. marts 2020:

Dato

Antal liter øl indkøbt

22. februar 2018

166 liter

25. april 2018

261 liter

28. juli 2018

237 liter

12. august 2018

332 liter

16. september 2018

570 liter

7. november 2018

332 liter

20. januar 2019

332 liter

15. april 2019

237 liter

22. april 2019

285 liter

23. juni 2019

198 liter

1. august 2019

419 liter

23. august 2019

269 liter

7. september 2019

261 liter

17. oktober 2019

277 liter

8. november 2019

356 liter

22. december 2019

213 liter

2. februar 2020

134 liter

6. marts 2020

308 liter

I regnearket fra [virksomhed1] er klagerens e-mailadresse, svarende til den, der er tilknyttet klagerens [...]-konto, registreret i kolonnen "CustomerOrderEmail" i forbindelse med indkøb på syv af de 18 datoer. På de resterende 11 datoer er der ikke angivet en e-mailadresse i kolonnen.

Skattestyrelsens opgørelse af ølafgift (bilag 1) indeholder indkøb på seks af de 18 datoer.

Som dokumentation for, at der har været andre deltagere med på indkøbsturene til Tyskland, har klageren under klagesagens behandling fremlagt to fotos, der er optaget i forbindelse med betalingen i [virksomhed1] butikker.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om opkrævning af i alt 35.236 kr. i ølafgift for varer, som er indkøbt i Tyskland i perioden 29. januar 2016 til 7. november 2018, idet varerne anses som indkøbt og indført af klageren, og idet mængderne ifølge Skattestyrelsen har et omfang og en sådan karakter, at de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at være til eget brug.

Som begrundelse er anført følgende:

"Vores begrundelse for opkrævning af ølafgift

Du har indført afgiftspligtige varer fra udlandet i så store mængder, at det ikke kan anses som værende til eget brug. Du kan derfor ikke indføre varerne afgiftsfrit, jf. øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2.

Varerne kan ikke anses for at være til eget brug, hvis de indføres med henblik på videresalg. Varer, der f.eks. sælges i en idrætsklub eller på en arbejdsplads, anses derfor ikke som indført til eget brug.

Varer, der medbringes til eller for andre personer, der ikke deltager i rejsen, anses heller ikke for at være til eget brug. Varer, der medbringes for familie og venner, og hvor familie og venner betaler for varerne, og/eller hvor de betaler for en del af eller alle rejseomkostninger, vil heller ikke blive anset for at være til eget brug. Det anses også som betaling, hvis de indførte varer indgår i en byttehandel.

Da du ikke har forudanmeldt købene og indbetalt afgiften på forhånd i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 6a, stk. 1 nr. 1 og stk. 4, opkræver vi afgifterne i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 16, stk. 2, jf. opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4.

Efter opkrævningslovens § 9 skal den, der ikke er registreret efter afgiftslovene, og som modtager afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, angive den afgiftspligtige mængde til told- og skatteforvaltningen ved modtagelsen af varerne.

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt kun opkræve afgift 3 år efter det tidspunkt, hvor den skulle have været betalt. Det står i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Vi kan dog opkræve afgift længere tilbage i tid, hvis nogen har handlet minimum groft uagtsomt.

Da din indførsel af afgiftspligtige varer strækker sig kontinuerligt over flere år og i den store mængde, er det vores opfattelse, at du burde have vidst, at der skulle have været betalt afgift af de indførte varer og Skattestyrelsen vurderer, at du derved har handlet minimum groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3:

"Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtig eller ufuldstændigt grundlag."

For at anvende denne regel, skal vi inden for 6 måneder efter, at vi er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, varsle ændringerne. Reaktionsfristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor vi er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde et forslag. Se skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Det følger af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, at for krav afledt af en ekstraordinær fastsættelse efter § 32, er forældelsesfristen 10 år.

For indkomstårene 2015-2017, samt perioden 1. januar 2018 - 4. juni 2018 anvender vi reglerne om ekstraordinær ansættelse, idet vi mener, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at anmelde dine indførsler.

Kundskabstidspunktet er den 5. januar 2021, da vi denne dato modtager oplysninger fra [virksomhed1] ApS. Vi kan derfor sende rettidigt forslag til dig vedrørende indkomstårene senest den 5. juli 2021.

Vores endelige afgørelse

Du har oplyst, at du har haft andre personer med i bilen og at deres køb er blevet registreret på dit [...]-kort (for at opnå rabatter). Du er, ved modtagelse af vores forslag til afgørelse, blevet opmærksom på uhensigtsmæssigheden i, at du står registreret med samtlige køb.

Vi hæfter os også ved, at det fremgår af [virksomhed1] hjemmeside, at [...]-kortet udstedes personligt og ikke må overdrages til andre (vilkår nr. 3).

Vi har lagt afgørende vægt på, at du ikke i høringsperioden, har kunnet fremlægge tilstrækkelig dokumentation eller på anden måde sandsynliggøre, at en del af varerne er købt af øvrige passagerer, som skulle have været med på turene.

Du har ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, fordelingen af varerne mellem dig og de øvrige passagerer, som du har oplyst, har været med på turene, herunder sandsynliggjort at betalingen efterfølgende er modtaget via bank eller kontant.

Det er således vores opfattelse, at det er dig, der må dokumentere eller sandsynliggøre, at du ikke har købt samtlige varer, jf. de modtagne oplysninger fra [virksomhed1].

Da vi ikke har kunnet få fremvist dokumentation eller på anden måde sandsynliggjort, at det forholder sig anderledes, anser vi ikke dette for at være løftet.

Den indførte mængde øl er dermed afgiftspligtig efter øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og 3, stk. 1, idet indførslen ikke kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2.

Dine bemærkninger ændrer derfor ikke ved Skattestyrelsens opfattelse, af at der skal afkræves afgift af de indførte punktafgiftspligtige varer, hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse med det udsendte forslag til opkrævning af afgift af 4. juni 2021."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 29. marts 2023 udtalt følgende:

"...

Skattestyrelsen bemærker overordnet, at der afkræves afgift af de punktafgiftspligtige varer, idet mængden af de indførte varer har haft et sådant omfang og karakter, at de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at skulle medgå til eget brug

Klager har i klagen af den 20. september 2021 oplyst, at [...]-kortet tilhørende klageren også har været anvendt af øvrige personer, som har været med som passagerer på indkøbsturene til Tyskland.

Det fremgår af klagen, hvor mange indkøbsture de enkelte navngivne personer har været med på. Det fremgår dog ikke hvilke specifikke dage der er tale om, hvor meget passagererne har købt m.v. af det samlede køb på de enkelte indkøbsture.

Afslutningsvis bemærker Skattestyrelsen, at klager oplyser at der indbyrdes er afregnet/betalt kontant i Tyskland for købene. Der er derfor ikke fremlagt dokumentation for at de øvrige passagerer har betalt med elektroniske betalingsmidler, i form af bankkontoudskrifter, hvoraf købene ville have fremgået.

Skattestyrelsen er således overordnet af den opfattelse, at der ikke er fremlagt nye oplysninger i klagen, der kan begrunde en ændret afgørelse og henviser derfor til de faktiske forhold i sagsfremstillingen.

..."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om nedsættelse af opkrævningen til 0 kr., idet klageren ikke alene har indkøbt og indført alle de varer, som fremgår af de registrerede varekøb på det omhandlede [...]-kort, og idet klageren alene har indført varer til eget brug.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"GDPR Lovgivning fra 2018 = imødekomme kundens rettigheder

Mindes ikke at jeg har givet [virksomhed1] lov til at gemme køb hvor det fremgår hvor [...] kort er blevet brugt til køb

Derfor vil jeg have gjort [virksomhed1] information ulovlig videregivet og skal slettes som bevisførelse grundet person data loven

I tilfælde af at ovenstående ikke er muligt er der følgende kommentar

[...] kort er personligt men hvornår er det blevet forbudt at lade andre få gode af dit kort og bruge det når 2 person handler og den ene ikke har et kort (brug mellem venner) Told og grænse regler har altid været overholdt ved de respektive ture vedr. hvad der har måttes indføres af 2 personer indenfor almindelig tolerance selv om jeg i flertal af turene har været Chauffør og det købte har tilhørt 2 personen Årstal 2018 her er Skat helt gal på den
Blev 50 år dette år og datter 18 år samt øvrige større arrangement i familien så de anførte 14 ture er ikke i overkanten tror 4 af turene har været 100 procent til eget privat forbrug
Hvem har ret til at vurdere og hvor står det skrevet at du maks. må købe X antal kasser øl Pr Familie / person pr. år (5 personer i husstand = 5 øl pr. dag = 400 kasser
Er 400 kasser pr. år for meget som privat forbrug eller er det kun 200
kan ikke i lovgivning se nogen steder beskrevet hvad må indtager pr. år
Det er vel et privatanliggende hvad man indtager af alkohol pr. dag / uge / Måned.
Kun hvad man indfører pr. tur over grænsen, er der lov for

Vil gerne navngive en del af de personer som har været med i 2016 - 2017 og 2018

Grundet persondata loven får i ikke de sidste 4 tal i cpr nr. og i enkle tilfælde får i kun navn

Hvis yderligere info om disse personer ønskes skal jeg kontaktes:

Til info skal nævnes at denne info har Skat ikke fået

Da de ville have kopi af bank overførelser eller anden dokumentation for betaling mellem os

Dette er ikke muligt da der er afregnet / betalt kontant I Tyskland

  1. [person1] cpr [...] - 4-6 ture pr. år i 2016 og 2017 samt 1-2 gange i 2018
  2. [person2] 4-6 ture pr. år i 2016 og 2017 samt 1-2 gange i 2018
  3. [person3] 2-3 ture pr. år i 2016 og 2017 samt 1-2 gange i 2018
  4. [person4] cpr [...] ... 2 ture pr. år plus minus
  5. [person5] cpr [...]... 2 ture pr. år
  6. [person6] cpr [...] ... 2 ture pr. år
  7. [person7] cpr [...] ca 1 tur pr. år
  8. [person8] cpr [...] ca. 5 ture år disse 3 år

..."

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 18. juli 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"...

Registrerede køb hvor der ikke er sket forudbestillinger

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at den foretagne opkrævning af ølafgift for de registreringer på [...]-kortet, hvor der ikke foreligger oplysninger om forudbestillinger, nedsættes til 0 kr.

Skatteankestyrelsen anfører i indstillingen, at der ikke er den fornødne klare formodning for, at [...]-kortet udelukkende er anvendt af klager når der ikke foreligger oplysninger om forudbestillinger. Skatteankestyrelsen finder ikke, at registreringerne på [...]-kontoen for disse registrerede køb i sig selv har en tilstrækkelig objektiv bevisværdi. Skattestyrelsen er ikke enig i denne vurdering.

Skattestyrelsen finder, at det må have formodningen for sig, at køb registreret på klagers personlige [...]-kort også er foretaget af klager, medmindre klager helt eller delvist afkræfter formodningen med relevant dokumentation, der godtgør, at det ikke er klageren, der har foretaget købene. Klager har hverken under sagens materielle behandling i 1. instans eller under klagens behandling afkræftet denne formodning. Skattestyrelsen henviser også til Skatteankestyrelsens indstilling herom under punktet "den forudbestilte varemængde".

Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen for de køb hvor der er sket forudbestillinger som kan henføres til klager finder, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes. Skatteankestyrelsen finder for disse køb ikke, at klager ved objektive kendsgerninger har afkræftet formodningen for, at varerne var til eget brug. Skattestyrelsen er enig i denne vurdering.

Skattestyrelsen er dog ikke enig med Skatteankestyrelsen i, at manglende forudbestillinger har formodningen imod sig i forhold til hvorvidt klager har foretaget de registrerede køb. Det syntes ikke særligt sandsynligt, at klager for de registrerede køb, hvor der foreligger oplysninger om forudbestillinger, skulle have stået for alle købene registreret på [...]-kortet, mens at klager for køb hvor der ikke er sket forudbestilling ikke skulle have stået for nogen af købene på sit [...]-kort.

I denne konkrete sag, hvor der er tale om så usædvanlige og enorme mængder øl, er det Skattestyrelsens vurdering, at mængden og kontinuiteten af turene til Tyskland bestyrker formodningen om, at klager har indført de registrerede mængder uanset om der er sket forudbestillinger eller ikke.

Det bemærkes i den forbindelse også, at Skatteankestyrelsen antageligt ser bort fra, at det følger af retspraksis, at ved indførsel af afgiftspligtige varer, der væsentligt overskrider de vejledende mængder i cirkulationsdirektivet, påhviler bevisbyrden for, at de afgiftspligtige varer er indført til eget brug den person, der har foretaget indførslen af de afgiftspligtige varer.

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens primære påstand, at afgørelsen i sin helhed skal fastholdes, da klager, som sagen er oplyst, må anses for selv at have foretaget de omhandlede indkøb, da klager ikke har afkræftet denne formodning for nogen af de registrerede køb.

Subsidiært finder Skattestyrelsen, at de registrerede køb uden forudbestillinger hjemvises til fornyet behandling med det formål at få belyst hvem der har foretaget de pågældende køb registreret på klagers personlige [...]-kort.

Såfremt Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten fastholder, at registreringerne på [...]-kortet ikke i sig selv har en tilstrækkelig objektiv bevisværdi til, at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at klageren selv har indkøbt og indført den registrerede varemængde uden forudbestillinger, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det grundet karakteren af de indhentede kontroloplysninger, om indkøb og indførsel af enorme mængder afgiftspligtige varer, ikke uden videre kan medføre en nedsættelse til 0 kr.

Der bør i stedet ske yderligere oplysning af sagen. Dette med henblik på afklaring af, i hvilket omfang klageren har indkøbt og indført de enorme mængder afgiftspligtige varer, der er registreret købt ved brug af klagerens [...]-kort, og herved sikre at der træffes en konkret og korrekt afgørelse på et fyldestgørende grundlag.

I det Skatteankestyrelsen modsat Skattestyrelsen finder, at [...] oplysningerne ikke i sig selv er nok, bør der ske hjemvisning med det formål at afdække omstændighederne vedrørende køb og indførsel af de betydelige mængder indkøbte afgiftspligtige varer uden forudbestillinger. Der bør gives mulighed for at afsøge eventuelle øvrige objektive beviser der kan be- eller afkræfte denne formodning. Sådanne objektive beviselementer vil forventeligt forsøges frembragt ved oplysning om hvem der har anvendt kortet på de pågældende dage, samt objektiv dokumentation herfor i form af f.eks. bankkontoudtog, tankkort m.m.

Der henvises til, at klager ikke har bestridt, at varerne er indført i Danmark.

Det er efter Skattestyrelsens opfattelse alene de forudbestillinger, hvor der fremgår andre navne eller mailadresser end klagers, der potentielt kan fraskrives klager, hvilket ikke er tilfældet forudbestillinger i nærværende sag. I relation til de registrerede køb, hvor der ikke foreligger oplysninger om, at der er sket forudbestillinger til andre, må det påhvile klager at modbevise dette eller i det mindste sandsynliggøre udenfor enhver rimelige tvivl, at denne ikke selv har foretaget indkøbene.

Henset til klagers anbringender og sagens faktiske omstændigheder er det Skattestyrelsens vurdering, at der skal foretages en konkret vurdering, hvorefter Landsskatterettens afgørelse i SKM2023.97.LSR ikke kan anvendes analogt. Navnlig bør dokumenterede forhold, og ikke bestridte oplysninger, indgå i vurderingen af afgiftspligten og opgørelsen af afgifterne.

Sammenfatning

Primær påstand

Det er Skattestyrelsens primære påstand, at styrelsen har løftet bevisbyrden for afgiftspligt på baggrund af de modtagne oplysninger om registreringer på [...]-kortet for samtlige af de registrerede køb, og at klageren i denne sag ikke har afkræftet formodningen for, at klageren har foretaget købene.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at de oplysninger som foreligger i nærværende sag, ikke uden videre kan resultere i, at afgiftskravet nedsættes til 0 kr. Hvilket også gør sig gældende for registrerede køb hvor der ikke er sket forudbestillinger.

Subsidiær påstand

Det er Skattestyrelsens subsidiære påstand, at Skatteankestyrelsen skal sagsoplyse sagen yderligere eller, at sagen skal hjemvises for de køb hvor der ikke foreligger oplysninger om forudbestillinger.

Ekstraordinær genoptagelse

Skattestyrelsen finder, at betingelserne og fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 henholdsvis § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 anses for overholdt for hele den påklagede periode og for hele den varemængde, der blev registreret indkøbt på [...]-kortet.

Skatteankestyrelsen indstiller at Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at gennemføre ekstraordinær genoptagelse af den forudbestilte varemængde, der blev registreret indkøbt på [...]-kortet den 22. februar 2018 og den 25. april 2018.

Skattestyrelsen finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsom ved ikke at have betalt afgift af den store mængde forudbestilte afgiftspligtige varer, der er indført til Danmark.

De registrerede varekøb på klagers [...]-kort udgør en mængde, der væsentlig overskrider de vejledende mængder i cirkulationsdirektivet. Det har derfor som udgangspunkt formodningen imod sig, at køb i en sådan størrelsesorden er til eget forbrug.

Det bemærkes i den forbindelse at det følger af retspraksis, at ved indførsel af afgiftspligtige varer, der væsentligt overskrider de vejledende mængder i cirkulationsdirektivet, påhviler bevisbyrden for, at de afgiftspligtige varer er indført til eget brug den person, der har foretaget indførslen af de afgiftspligtige varer.

Skattestyrelsen henviser også til mængden af øl og de mange ture foretaget af klager i hele kontrolperioden. Det fremgår af kontroloplysningerne, at der i perioden omfattet af afgørelsen er registreret indkøb af 24.884 l øl fordelt over 61 indkøbsture, svarende til 188 l øl (ca. 24 rammer) pr. tur.

Det påhviler herefter klageren at afkræfte formodningen for, at den forudbestilte varemængde er indkøbt af klageren selv til klagers eget brug, hvilket, jf. indstillingen ikke er sket.

Skattestyrelsen henviser også til at omfanget af køb registreret på klagers [...]-kort er ikke bestridt, og det er desuden ikke bestridt, at varerne efter køb er indført i Danmark.

..."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Klageren har i forbindelse med en telefonsamtale med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 5. august 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

"...

Klageren er uforstående overfor Skattestyrelsens udtalelser, og føler ikke at de tager udgangspunkt i de ting han siger.

Klageren står ikke ved at han har købt alle købene registreret på kortet. Han anerkender at han har købt de køb hvor han har underskrevet en eksporterklæring. Han mener at disse måske er overensstemmende med de datoer vi finder at han har foretaget forudbestillinger på, men han ved det ikke.

Klageren mener, at uanset at han har forudbestilt så har der været en anden i bilen. Der har altid været en anden med. Der har aldrig været mere end 13 kasser pr. person.

..."

Indlæg under retsmødet

Klageren fremsatte påstand om nedsættelse til 0 kr. Han henholdt sig til det tidligere anførte over for Skatteankestyrelsen. Han pointerede særligt, at [...]-kortet ikke er et personligt kort, og at det er brugt af flere personer.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet. Skattestyrelsen pointerede, at klageren i løbet af 2 år og 9 måneder havde indført mere end 24.000 liter øl, hvilket var systematisk import og langt over det, der kan anses for at være til eget brug. [...]-kortet er personligt, og der er en formodning for, at det, der er registreret købt på kortet, er købt af indehaveren. Klageren har ikke godtgjort, at det indkøbte ikke var hans. Skattestyrelsen henviste til SKM2015.712.VL og til SKM2013.52.VL.

For så vidt angår forhøjelserne ud over den ordinære frist fastholdt Skattestyrelsen, at klageren må anses for at have handlet groft uagtsomt, da der er tale om indkøb af ganske store mængder øl, hvorfor der var grundlag for ekstraordinær ansættelse. Han henviste til SKM2015.584 og bemærkede, at dommen af 15. februar 2024 fra [by1] Ret er anket.

Klageren bemærkede, at straffesagen er afvist, og at han altid kun købte 13 kolli, når han var af sted. Når der er købt mere, var det de andre personer i bilen, der havde købt. Var de to, havde de således købt 26 kolli i alt, og var de 3, havde de købt 39 kolli. Klageren havde nogle gange lånt [...]-kortet ud uden at være med på turen, og han havde en klar forventning om, at lånerne havde overholdt lovgivningen og holdt sig til 13 kolli per person. Han har oplyst navnene på de personer, der har brugt kortet, og de har anerkendt deres indførsler.

[person9] forklarede, at han har været med [person10] på turene til Tyskland flere gange og i den forbindelse anvendt hans [...]-kort uden at tænke videre over det. Det havde bare været en bekvemmelighed.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om Skattestyrelsen har været berettiget til at opkræve 35.236 kr. i ølafgift for varer, som er indkøbt i Tyskland i perioden 29. januar 2016 til 20. marts 2020.

Retsgrundlaget

I det følgende vil henvisninger til øl- og vinafgiftsloven være henvisninger til lov nr. 1015 af 19. december 1992 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. med de senere lovændringer, som var gældende i den omhandlede periode.

Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal betales afgift af øl her i landet. Afgiftspligten indtræder ved varernes overgang til forbrug her i landet, jf. øl- og vinafgiftslovens § 4.

Såfremt varerne allerede er overgået til forbrug i et andet EU-land, følger det af øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 1, at afgiften af varerne forfalder ved levering her i landet, når varerne transporteres her til landet som bestemmelsesland med henblik på erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder indkøb af varer, som en her i landet hjemmehørende privat person foretager i et andet EU-land og enten selv transporterer eller på egne vegne lader transportere her til landet, og hvor omfanget og karakteren af de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at skulle medgå til den pågældende privatpersons eget brug.

Det følger videre af øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, at der ydes afgiftsfritagelse af varer, som privatpersoner selv indfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket varerne er erhvervet i beskattet stand.

Det fremgår af Rådets direktiv 2008/118/EF (herefter benævnt cirkulationsdirektivet) artikel 32, stk. 2, at medlemslandene ved vurderingen af, om de punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug, mindst skal tage hensyn til personens forretningsmæssige status og begrundelse, stedet, hvor varerne befinder sig, ethvert dokument vedrørende varerne samt arten og mængden af varerne. Medlemsstaterne kan desuden opstille vejledende mængder for indførelse af varer med henblik på at godtgøre de i stk. 2 nævnte forhold, jf. artikel 32, stk. 3. For øl må den vejledende mængde ikke være mindre end 110 l. De her i landet indførte retningslinjer findes i Den juridiske vejledning og var på afgørelsestidspunktet enslydende med cirkulationsdirektivets minimumsregler.

Følgende fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 16, stk. 2, 1. pkt.:

"For afgiftspligtige, der modtager varer fra andre EU-lande, og som ikke er omfattet af stk. 1, sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 1, 3 og 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v."

Følgende fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9:

"For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varerne."

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 1:

"Told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivning om skatter og lovgivning om vurdering af landets faste ejendomme samt lov om registrering af køretøjer bortset fra kompetencer, som ved § 18, stk. 3, og § 19 i lov om registrering af køretøjer er tillagt politiet."

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1:

"Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over:

Told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn."

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt.:

"Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb."

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 1. og 2. pkt.:

"Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. (...)"

Følgende fremgår af opkrævningslovens § 9, stk. 1:

"Den, der ikke er autoriseret eller registreret efter afgiftslovene nævnt i bilag 1, liste A, nr. 1-4, 7 og 8, og som fra andre EU-lande har modtaget varer omfattet af disse afgiftslove, skal ved modtagelsen af varerne angive den afgiftspligtige mængde af varerne til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen skal være underskrevet af den, der har modtaget varerne, eller af sælgerens fiskale repræsentant her i landet."

Øl- og vinafgiftsloven er nævnt i bilag 1, liste A, nr. 4.

Følgende fremgår af § 12, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 om forretningsorden for Landsskatteretten:

"I ganske særlige tilfælde kan Landsskatteretten træffe en afgørelse, der uden beløbsmæssig opgørelse alene fastlægger de principper, hvorefter den påklagede afgørelse skal træffes. Skatteforvaltningen foranlediger herefter, at afgørelsen træffes i overensstemmelse med Landsskatterettens anvisning."

Det følger af Vestre Landsrets dom af 9. november 2015, offentliggjort som SKM2015.712.VLR, at under hensyn til de indførte mængder af drikkevarer, herunder navnlig mængden af øl, der var mere end 16 gange større end den vejledende mængde, som afgiftsfrit kan indføres til eget forbrug, måden drikkevarerne var transporteret på, oplysningerne om den afgiftspligtiges tidligere indførsler af drikkevarer fra Tyskland, og SKATs tidligere indskærpelse overfor den afgiftspligtige, fandt landsretten at det påhvilede den afgiftspligtige at godtgøre, at varerne var indført til eget forbrug. Landsretten fandt, at den afgiftspligtige ikke blot ved sin egen og sin søns og barnebarns forklaringer, der ikke var underbygget af objektive kendsgerninger, samt ved fremlæggelse af et billede af tomme øl- og sodavandsdåser, havde godtgjort at varerne var til eget forbrug. Der var som følge heraf og efter oplysningerne om den afgiftspligtiges tidligere indførsler af drikkevarer, ikke grundlag for at reducere afgiftsbeløbet svarende til afgiften af den mængde drikkevarer, der efter de vejledende bestemmelser ville kunne anses for at være til eget forbrug.

Det følger af Vestre Landsrets dom af 22. november 2012, offentliggjort som SKM2013.52.VLR, at en privatperson i samme indførsel af afgiftspligtige varer både kan indføre varer til eget brug og varer, der ikke er til eget brug. Følgende fremgår bl.a. af Landsrettens præmisser:

"Landsretten finder, at der ikke herved er fremkommet et overbevisende billede af, at S og hans gæster indtog en så betydelig mængde øl, at der er rimelig sammenhæng mellem dette og indkøbet. Der lægges herved vægt på forklaringerne om deltagerantallet og deltagersammensætningen, om deltagernes drikkevaner og om forløbet af festerne, herunder oplysningerne om, at deltagerne kom og gik.

Landsretten finder på den baggrund, at det er godtgjort, at S ikke medbragte den helt usædvanlig store mængde øl til eget brug. Det må imidlertid efter forklaringerne lægges til grund, at S har holdt fester i forbindelse med sin ferie her i landet, og at han og deltagerne har drukket en betydelig mængde øl. Det kan derfor lægges til grund, at en del af de medbragte øl var til privat brug. På baggrund af bevisførelsen fastsættes denne mængde skønsmæssigt til 110 liter."

Byretten har i dom af 15. februar 2024 (sag BS-[sag1]) (anket) truffet afgørelse i en sag vedrørende anvendelse af et [...]-kort. Skattestyrelsen havde pålagt indehaveren af [...]-kortet at betale 66.913 kr. i afgift for indkøb af øl i [virksomhed1] butikker i Tyskland i 2018, 2019 og 2020. Byretten fandt, at der efter de foreliggende oplysninger - i form af købsregistreringer på [...]-kortet, bankkontoudtog vedrørende indkøb på dankort og køb af færgebilletter i tidsmæssig tilknytning til registreringerne på [...]-kortet - var skabt en formodning for, at indehaveren af [...]-kortet selv havde foretaget de på kortet registrerede køb, og at det påhviler den pågældende at afkræfte denne formodning. Byretten fandt videre, at indehaveren af [...]-korte på baggrund af vidneforklaringer havde bevist, at han ikke havde indkøbt alle de på [...]-kortet registrerede indkøb af øl. Byretten hjemviste herefter sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen med henblik på at foretage et skøn over den del af indkøbene, der ikke anses for at være til indehaverens eget brug og forinden at anmode indehaveren om yderligere oplysninger vedrørende omfanget af afgiftspligtige indkøb.

Landsskatteretten har i sin afgørelse af 5. december 2022, offentliggjort som SKM2023.97.LSR, i en sag vedrørende anvendelse af et [...]-kort efter en konkret og samlet vurdering af sagens oplysninger fundet, at der ikke var den fornødne klare formodning for, at [...]-kortet i den foreliggende sag udelukkende var blevet anvendt af klageren til indkøb af afgiftspligtige varer i Tyskland, som herefter er blevet indført i Danmark. Registreringerne på [...]-kortet havde således ikke i sig selv en tilstrækkelig objektiv bevisværdi til, at Skattestyrelsen havde løftet bevisbyrden for, at klageren selv havde indkøbt og indført den registrerede varemængde. Det kunne derfor ikke på det grundlag pålægges klageren at dokumentere eller sandsynliggøre, at det ikke var klageren, der havde indkøbt og importeret alle de varer, der fremgik af registreringerne på [...]-kortet. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse og nedsatte afgiftsopkrævningen til 0 kr.

Endvidere har Landsskatteretten i sin afgørelse af 25. oktober 2024, offentliggjort som SKM2025.62.LSR, (indbragt for domstolene) i en sag vedrørende anvendelse af et [...]-kort efter en samlet konkret vurdering fundet, at der ikke alene ved registreringerne på kontoen og imod klagerens oplysninger om sit varekøb, var en formodning for, at klageren havde indkøbt og indført afgiftspligtige varer svarende til det registrerede og i mængder, der oversteg, hvad der kunne anses for at være til klagerens eget brug. Der blev navnlig lagt vægt på, at kortet kunne anvendes af andre end den person, det var udstedt til, og at der ikke forelå oplysninger i øvrigt, der støttede, at det var klageren, der rent faktisk havde foretaget samtlige de registrerede køb. For så vidt angik varer, der var forudbestilt af klageren, fandt Landsskatteretten dog, at der efter registreringerne på [...]-kortet sammenholdt med oplysningerne om forudbestillinger, som kunne knyttes til klageren, var skabt en formodning for, at klageren havde foretaget disse indkøb, og klageren var ikke fremkommet med oplysninger, der kunne afkræfte denne formodning. Under hensyn til at den indførte mængde øl på mellem 594 liter og 918 liter væsentligt oversteg den vejledende mængde, som afgiftsfrit kunne indføres til eget brug, påhvilede det klageren at godtgøre, at de forudbestilte varer var til eget brug, og dette fandtes ikke godtgjort. For en del af perioden var forhøjelserne foretaget ud over den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Landsskatteretten fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have betalt afgift af den usædvanligt store mængde afgiftspligtige varer, der kontinuerligt var indført til Danmark. Endvidere ansås fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, for overholdt. (dissens).

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten lægger til grund, at der i forbindelse med nogle indkøb i [virksomhed1]' [butikker] i Tyskland i perioden 3. maj 2015 til 6. marts 2020 blev anvendt et [...]-kort, som var tilknyttet klagerens [...]-konto ([virksomhed1]' fordelsprogram). Der ikke er fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at varekøbsregistreringerne i den omhandlede periode er fejlbehæftet.

Det har ikke været muligt at fremskaffe de vilkår for medlemskab af [...]-programmet, som var gældende forud for februar 2021. [virksomhed1] har besvaret Skatteankestyrelsens spørgsmål vedrørende [...]-programmet, og disse besvarelser lægges sammen med vilkårene, som blev indhentet fra [virksomhed1]' hjemmeside den 11. marts 2022, til grund for sagen.

Efter de foreliggende oplysninger er [...]-kortet et fysisk ihændehaverkort, hvor der ikke kræves indtastning af pinkode eller lignende ved brug af kortet. Der fremgår ikke identitetsoplysninger på kortet, men udelukkende et kortnummer. Kortet er ikke et betalingskort, men en adgang til optjening og brug af bonus-point. [...]-programmet har to medlemsniveauer, hvor det er muligt ved brug af bonuspoint at opgradere medlemskabet for at opnå yderligere fordele. Om [...]-programmet i øvrigt bemærkes, at vilkårene herfor udelukkende regulerer forholdet mellem [virksomhed1] og klageren.

Landsskatteretten bemærker, at [...]-programmet og det hertil knyttede [...]-kort ikke er indrettet på en sådan måde, at det umiddelbart alene kan anvendes af den person, der har oprettet [...]-kontoen. Det forhold, at det fremgår af [...]-programmets betingelser, at kortet er "personligt og ikke må overdrages til andre", ændrer ikke herpå, særligt fordi der ikke ses at være indført nogen form for kontrol eller lignende hos udbyderen, der skal forhindre, at ét [...]-kort bruges af flere forskellige personer.

Klageren har oplyst, at han ikke har indkøbt varer i det omfang, som fremgår af varekøbsregistreringerne på [...]-kortet, idet der har været andre deltagere med på indkøbsturene, og da disse personer har foretaget indkøb, der er registreret på [...]-kortet.

Efter en samlet konkret vurdering finder retten, at der ikke alene ved registreringerne på [...]-kontoen, og imod klagerens oplysninger om sine varekøb, er en formodning for, at klageren har indkøbt og indført afgiftspligtige varer svarende til det registrerede og i mængder, der overstiger, hvad der kan anses for at være til klagerens eget brug. Der er herved navnlig lagt vægt på, at kortet som anført kan anvendes af andre end den person, det er udstedt til. Der foreligger ikke oplysninger i øvrigt, der støtter, at det er klageren, der rent faktisk har foretaget samtlige de registrerede køb. Skattestyrelsen har således ikke løftet bevisbyrden.

Varer, der er forudbestilt af klageren

Klagerens navn er registreret i kolonnen "CustomerOrderFullName" i forbindelse med indkøb på 18 datoer i regnearket med kontroloplysninger fra [virksomhed1], ligesom klagerens e-mailadresse i flere tilfælde er registreret i kolonnen "CustomerOrderEmail".

Efter registreringerne på [...]-kortet sammenholdt med oplysningerne om forudbestillinger, som kan knyttes til klageren, finder retten, at der er skabt en formodning for, at klageren har foretaget disse indkøb. Klageren er ikke fremkommet med oplysninger, der kan afkræfte denne formodning. Klageren har oplyst specifikke navne på deltagere, der var med på indkøbsturene, ligesom der er fremlagt fotos optaget i forbindelse med betalingen i [virksomhed1] butikker, men der foreligger ikke yderligere oplysninger, der dokumenterer eller sandsynliggør, at de forudbestilte varer er indkøbt af andre end klageren selv.

Der skal herefter tages stilling til, om mængden af de indførte varer overstiger den mængde, der afgiftsfrit kan indføres til eget brug. Under henvisning til at den indførte mængde øl på mellem 134 liter og 570 liter øl væsentligt overstiger den vejledende mængde, som afgiftsfrit kan indføres til eget brug, finder retten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de forudbestilte varer var til eget brug. Klagerens oplysninger om at de indkøbte varer var til eget brug, herunder til brug for hans 50-års fødselsdag samt til hans datters 18-årsfødselsdag, er ikke underbygget af objektive kendsgerninger, og klageren har derfor ikke godtgjort, at den forudbestilte varemængde var til eget brug. Der er herefter ikke grundlag for at reducere afgiftsbeløbet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 9. november 2015, offentliggjort som SKM2015.712.VLR samt til Vestre Landsrets dom af 22. november 2012, offentliggjort som SKM2013.52.VLR.

Da det er klageren, der har indkøbt og indført den forudbestilte varemængde, og da varerne ikke er fritaget for afgift i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, hæfter klageren for ølafgiften i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9.

Ekstraordinær fastsættelse - forudbestilte indkøb den 22. februar 2018 og den 25. april 2018

Det følger af opkrævningslovens § 9, stk. 1, at angivelsen skal ske ved modtagelsen af varerne.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev afsendt den 4. juni 2021. Perioden forud for den 4. juni 2018 ligger dermed uden for den ordinære frist for varsling efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Der vil herefter alene kunne ske fastsættelse og ændring af denne periode, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, er opfyldt.

Klageren har i perioden forud for den 4. juni 2018 foretaget forudbestillinger den 22. februar 2018 og den 25. april 2018 og har i den forbindelse indkøbt henholdsvis 166 liter øl og 261 liter øl.

Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have betalt afgift af den store mængde afgiftspligtige varer, der kontinuerligt er indført til Danmark.

Skattestyrelsen modtog kontroloplysningerne fra [virksomhed1] den 5. januar 2021 og var på dette tidspunkt i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær fastsættelse. Retten finder derfor, at Skattestyrelsen den 5. januar 2021 kom til kundskab om det forhold, der begrundede fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31.

Da Skattestyrelsens har udsendt varsel om ændringer den 4. juni 2021, og dermed inden for 6 måneder fra kundskabstidspunktet den 5. januar 2021, er fristen i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. overholdt. Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 16. august 2021, og ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. er derfor ligeledes overholdt.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at Skattestyrelsen har været berettiget til at gennemføre ekstraordinær fastsættelse for indkøbene den 22. februar 2018 og 25. april 2018.

Da det er klageren, der har indkøbt og indført den forudbestilte varemængde, og da varerne ikke er fritaget for afgift i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, hæfter klageren for ølafgift i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9.

Det af klageren anførte om GDPR-lovgivningen kan ikke føre til et andet resultat. Klager over behandling af personoplysninger afgøres af Datatilsynet, og der kan derfor ikke tages stilling til spørgsmålet i en forvaltningsafgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 1. Landsskatteretten har derfor ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om behandling af personoplysninger. Det følger af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, modsætningsvis.

Skattestyrelsens opgørelse af afgiften indeholder ikke indkøb i perioden efter den 7. november 2018.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrører varer, der er forudbestilt af klageren i perioden 22. februar 2018 til 7. november 2018, og ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende varer, der er forudbestilt af klageren i perioden 8. november 2018 til 6. marts 2020, således at der skal betales afgift af disse varer.

Endvidere ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende den øvrige varemængde, hvorefter afgiften nedsættes til 0 kr.

Den beløbsmæssige opgørelse som følge af ovenstående ændringer overlades i overensstemmelse med § 12, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 til Skattestyrelsen.