Kendelse af 03-03-2025 - indlagt i TaxCons database den 04-04-2025

Journalnr. 21-0038361

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Fradrag for tab på udlån	0 kr.	132.000 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Den 31. august 2020 har klageren oplyst bl.a. følgende til Skattestyrelsen vedrørende indkomståret 2019:

"I rubrik 39 har jeg angivet kr.- 99.651. Jeg har haft en gevinst på medarbejderlån i [finans1] kr. 32.349. Hertil har jeg fratrukket tab på fordring/lån kr. 132.000 til [person1]. [person1] gik borte i 2019. Jeg har vedlagt dokumentation for lånet i form af kontoudtog med postering af d. 02.09.2016, beløb kr. 132.000, hvor overførslen/lånet fremgår."

Den 13. november 2020 sendte Skattestyrelsen følgende besked til klageren:

"Før vi kan godkende fradrag på tabt pengefordring, skal vi have en kopi af det indgået kontraktforhold. Det betyder, at vi skal bruge en kopi, at det oprindelige gældsbrev.

Det er derudover en betingelse for at kunne foretage fradrag, at der har været iværksat effektive inddrivelsesskridt. Dette betyder, at kravet skal være anmeldt i boet."

Den 30. november 2020 fremsendte klageren følgende materiale til Skattestyrelsen:

·	Brev fra Skifteretten i [by1] af 24. november 2020
·	Brev fra [finans1] af 18. november 2020
·	Kontoudskrift vedrørende klagerens konto hos [finans1]

Det fremgår af Skifteretten i [by1]s brev til klageren af 24. november 2020:

"Du har anmeldt et krav i boet.

Boet er udleveret som boudlæg.

Det følger af dødsboskiftelovens § 19, stk. 2, at modtageren af et boudlæg ikke hæfter for afdødes gæld.

Skifteretten foretager sig ikke yderligere."

Det fremgår af [finans1]s brev til klageren af 18. november 2020:

"Bekræftelse af kontooverførsel fra [person2] den 02.09.2016

Vi bekræfter hermed at [person2] den 02.09.2016 har overført kr. 132.000 fra egen konto med reg.nr. [...] konto nr. [...30] til reg.nr. [...] konto nr. [...88].

I posteringstekst er angivet "Straksovf. [person1] lån".

Modtagers konto nr. har tilhør i [finans2], [by2]"

Der fremgår følgende postering af klagerens kontoudskrift:

"02.09.2016 Straksovf. [person1] lån 02.09 132.000,00 - "

Der er endvidere fremlagt en tro og love-erklæring af 26. februar 2021, hvor det fremgår:

"Jeg erklærer hermed på tro og love, at beløbet kr. 132.000 overført d. 2.9.2016 fra [person2] til [person1] var ydet som et lån.

Formålet med lånet var, at [person1] fik indfriet noget andet gæld.

Min relation til [person1] var en mangeårig ven. Min relation til [person2] er at han er min bror.

(...)

[person3]"

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet klageren fradrag for tab på udlån med i alt 132.000 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"Det gøres i Jeres indsigelse klart, at I ikke er enige i Skattestyrelsens forslag af 17. februar 2021, hvor Jeres klient [person2] nægtes tabsfradrag på pengefordring 132.000 kr. til debitor [person1].

De i indsigelsen fremsatte faktuelle forhold er i forvejen kendt af Skattestyrelsen og behandlet i fremsendte forslag af 17. februar 2021. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er fremkommet nye oplysningerne til behandling af sagen. Det kan tillige oplyses, at en tro og love erklæring ikke medfører, at der er ført dokumentation for låneforholdet, hvorfor denne ikke kan anvendes som bevis.

(...)

Gennemgangen viser, at det er korrekt, at det fremgår af kontoudtoget, at der er overført 132.000 kr. fra din konto den 14. september 2016. Beløbet er bekræftet overført til afdøde debitor. Det er dig som kreditor, der har bevisbyrden for, at der er tale om reelt låneforhold. Da debitor er afgået ved døden, og der ikke foreligger skriftlig aftale, er det ikke af dig sandsynliggjort, at der er tale om en pengefordring, der kan fradrages efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1. Det faktum, at der på kontoudtoget er skrevet "lån", beviser og sandsynliggøre ikke tilstrækkeligt, at der er tale om et reelt låneforhold.

Du har ikke sendt øvrige oplysninger, der kan bekræfte, at der er tale om et reelt låneforhold, og det er derfor Skattestyrelsen vurdering, at tabet ikke kan fradrages i rubrik 39 som oplyst af dig."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 31. maj 2021 udtalt, at afgørelsen fastholdes.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at tabet på klagerens udlån er fradragsberettiget.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"Den 31. august 2020 anmodede [person2] om tabsfradrag på DKK 132.000,00 i forbindelse med et privat udlån til en bekendt, der efterfølgende var afgået ved døden. [person2] fremsendte samtidig - hvilke også er vedlagt denne klage - kopi af bankens bekræftelse på kontooverførslen til debitor, kopi af kontoudskrift samt kopi af Skifterettens afvisning af [person2]s anmeldelse af kravet i boet efter nu afdøde debitor.

Den 31. marts 2021 traf Skattestyrelsen endelig afgørelse, hvorefter [person2] ikke tilkendes fradrag for tabet på pengefordringen, med henvisning til at det ikke er tilstrækkelig bevist, at der er tale om et låneforhold, til trods for at samtlige faktuelle forhold taler for det reelle forhold - nemlig at [person2] ydede et lån til nu afdøde debitor.

I første række kan det konstateres, at [person2] ved overførslen af lånet i posteringsteksten anførte "Straksovf. [person1] lån". Posteringsteksten kan ikke ændres efterfølgende, og det er selvsagt klart, at man ikke havde angivet det som "lån", hvis det de facto ikke var tilfældet. Der henvises til vedlagte bekræftelse fra banken samt kontoudskrift.

Idet [person2] på daværende tidspunkt havde et likviditetsmæssigt overskud, blev lånet ydet til debitor til brug for dennes indfrielse af et andet og væsentligt dyrere lån.

I anden række bemærkes, at beløbet på DKK 132.000,00 er af en sådan usædvanlig størrelse, at der ikke kan være formodning for, at det skulle være andet end et lån. Havde der været tale om erhvervelse af aktiver eller andet, havde dette selvsagt også været angivet. Havde der været tale om afvikling af et almindeligt økonomisk mellemværende, havde beløbet selvsagt ikke haft den størrelse.

Det forhold, at der ikke er underskrevet et egentligt gældsbrev gør naturligvis ikke, at der ikke er tale om et lån.

Omstændighederne omkring etableringen af lånet og baggrunden herfor kan bevidnes af [person2]s bror. Derfor vedlægges underskreven tro og love-erklæring fra [person2]s bror, der var ven med den nu afdøde debitor, og som formidlede kontakten mellem henholdsvis låntager og långiver.

Lånet har igennem alle årene været optegnet hos [person2], og debitor har ligeledes fuldt ud været bekendt med samt anerkendt lånet. Grundet debitors anstrengte økonomi og parternes relation blev der dog foreløbigt ydet henstand på debitors afvikling på lånet.

Endeligt bemærkes det, at [person2] netop også anmeldte sit krav i boet efter den nu afdøde debitor, jf. vedlagte kopi af brev fra Skifteretten af den 24. november 2020. Havde det nævnte beløb ikke været ydet som lån, og havde [person2] ikke løbende fulgt med i status på lånet, havde der for [person2] ikke været nogen mening i at anmelde kravet i boet.

For god ordens skyld bemærkes endvidere, at Skifteretten har anerkendt kravet som gæld, idet det samtidig på baggrund af Skifterettens skrivelse kan lægges til grund, at der ikke er udsigt til, at lånet helt eller delvis kan honoreres, idet boet er udleveret til boudlæg.

På baggrund af ovenstående anses det for åbenbart og ikke mindst tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der mellem [person2] og nu afdøde debitor forelå et låneforhold, hvorfor [person2] følgelig også skal indrømmes fradrag for tabet af fordringen."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens repræsentant har den 21. februar 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

"Det tidligere anførte fastholdes, ligesom det bemærkes, at de afgørelser som SKAT henviser til, ikke er sammenlignelige med nærværende situation, idet der i) konkret er sket en overførsel, og således er dokumentation for overførsel af lånet samt ii) det direkte er anført, at der er tale om et lån."

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det af klageren overførte beløb skal kvalificeres som låneforhold, og at han i den forbindelse for indkomståret 2019 har realiseret et fradragsberettiget tab på debitor på i alt 132.000 kr.

Retsgrundlaget

Kursgevinstloven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder gældsbreve. Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt., at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 4. september 2007, offentliggjort i SKM2007.663, som blev stadfæstet af Højesteret i dom af 11. juni 2008, offentliggjort i SKM2008.611.HR:

"Efter bevisførelsen for landsretten findes A ikke at have godtgjort, at han i 1998 lånte 61.000 USD af sin fætter B. Landsretten har herved lagt vægt på, at A's forklaring og B's erklæring af 19. juni 2007 ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger og heller ikke i øvrigt sandsynliggjort med beviser af tilstrækkelig vægt. Det er tillagt betydning, at der ikke er dokumentation for lånets udbetaling og veksling af beløbet. Endvidere er der ikke udstedt lånedokument i forbindelse med ydelsen af lånet, og de efterfølgende "udlånskontakter" er ikke underskrevet af A som låntager."

I Retten i [by3] dom af 16. december 2015, offentliggjort i SKM2016.70.BR, fandt Retten, at de afgivne forklaringer og erklæringer om lån ikke var bestyrket med objektiv konstaterbar dokumentation, og at det således ikke var godtgjort, at de indsatte beløb ikke var skattepligtige.

Det fremgår af Skattestyrelsens styresignal af 18. december 2019 vedrørende ændring af praksis om fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, offentliggjort i SKM2019.631.SKTST:

"For at der kan foretages fradrag efter kursgevinstlovens § 14, skal følgende tre betingelser være opfyldt:

a. Der skal være et pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven.

b. Der skal være et tab, som følge af at man ikke har fået dækket hele det pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven.

c. Tabet skal kunne konstateres endeligt.

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Et retligt krav betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten finder, at en fordring er et retligt krav på betaling af penge, der kan gøres gældende ved domstolene.

Bevisbyrden for skattemæssige tab påhviler klageren, ligesom det påhviler klageren at godtgøre, at der foreligger en pengefordring, der er omfattet af kursgevinstloven.

Landsskatteretten finder henset til de faktiske omstændigheder for klagerens mellemværende, at klageren ikke er berettiget til fradrag for tab på udlån.

Landsskatteretten lægger ved vurderingen vægt på, at der på trods af overførslens væsentlige beløb ikke på overførselstidspunktet den 2. september 2016 forelå et gældsbrev med tilbagebetalingsforpligtelse, løbetid, sikkerhedsstillelse, aftalt forrentning eller afdragsprofil. Der er heller ikke fremlagt oplysninger om rykkere for afdrag eller andet materiale i form af korrespondance mellem parterne i perioden fra overførslen frem til klagerens anmeldelse i boet, der blev foretaget efter klagerens indberetning til Skattestyrelsen.

Under disse omstændigheder, der ikke er sædvanlige for låneforhold mellem uafhængige parter, påhviler det klageren at godtgøre, at der var tale om et reelt låneforhold med en forpligtelse om tilbagebetaling.

Landsskatteretten finder, at klageren ved sin forklaring og det fremlagte materiale, herunder tro - og love erklæring af 26. februar 2021 ikke har godtgjort, at der har bestået en reel tilbagebetalingsforpligtelse i forbindelse med overførslen, og at han derfor ikke har realiseret et fradragsberettiget tab på udlån, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Der foreligger således ikke objektive beviser for fordringens eksistens, herunder kan erklæringer udarbejdet i forbindelse med en skattesag ikke tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbar dokumentation, jf. SKM2008.611.HR og SKM2016.70.BR.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.