Kendelse af 03-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2023

Journalnr. 21-0024047

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for 2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagerens repræsentant har anmodet om genoptagelse af indkomståret 2016 den 31. juli 2020.

I indkomståret har klageren været ansat af et rekrutteringsbureau og arbejdet som pilot for Norwegian. Lønnen er udbetalt af rekrutteringsbureauet, og af lønsedlerne fremgår, at der er indeholdt engelsk skat og ”[virksomhed1]”. Den engelske skat er efterfølgende tilbagebetalt.

I anmodningen om genoptagelse, fremsendt af klagerens tidligere repræsentant til Skattestyrelsen den 31. juli 2020, fremgår bl.a. følgende:

”skal vi fremkomme med kommentarer til Skattestyrelsens forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2017 dateret 4. december 2019 samt anmode om at samme ændringer foretages for indkomståret 2016.

Indledningsvist skal jeg takke for din smidighed omkring gentagne udsættelser deadlines for kommentarerne til agterskrivelsen for indkomståret 2017 samt genoptagelsen af 2016.”

Af Skattestyrelsens forslag til ændring af skatteansættelsen for 2017 af 4. december 2019 fremgår bl.a. følgende:

”Skattestyrelsen foreslår at fastsætte grundlaget for din skat for 2017 sådan:

Lønindkomst arbejde i udlandet, dansk beskatning 809.038 kr.

Lønindkomst arbejde i udlandet, exemption -757.291 kr.

Ligningsmæssige fradrag arbejde i udlandet, exemption 69.449 kr.

Ligningsmæssige fradrag arbejde i udland, dansk beskatning -42.649 kr.

Øvrige beløb på oplysningskortet ændres ikke.

Der er endnu ikke dannet årsopgørelse. Vi har valgt at kontrollere dine oplysninger fra oplysningsskemaet fsv den udenlandske lønindkomst.

Du har oplyst, at lønindkomst fra udlandet på 757.291 kr. er optjent i Storbritannien og har i den forbindelse blandt andet fratrukket rejseudgifter på 26.800 kr.

Sagens indhold i øvrigt

Det er oplyst, at du arbejder for Norwegian koncernen. Ifølge oplysninger vi fik i forbindelse med sagsbehandlingen for 2016, var du ansat i et rekruteringsbureauet [virksomhed2]. Dette er bekræftet af indsendte lønsedler fra 2017.

Det er oplyst, at diæter er udbetalt for de dage, du har været på arbejde. Det er ikke dokumenteret, at du opfylder betingelserne for at ude holde diæterne fra lønnen.

Det er heller ikke dokumenteret, at du i øvrigt opfylder betingelserne for at få rejsefradrag. Du har ikke dokumenteret, at du har været udsat for dobbeltbeskatning.

Henvisning til love og praksis på området

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden specielt artikel 15. Der henvises desuden til statsskattelovens § 4-6. Fsv rejsefradrag og beskatning af personalegoder henvises til ligningslovens § 9A og § 16.

Fsv udbetalte ”skattefri” godtgørelser henvises til BEK nr. 173 af 13/3 2000, der fastlægger de krav der skal stilles til arbejdsgivers kontrol med udbetalingen. Af § 1 stk. 3 fremgår: Stk. 3. Udbetales befordringsgodtgørelse med et højere beløb end Ligningsrådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren/hvervgiveren ved den endelige opgørelse, jf. stk. 5, anser det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.

Stk. 5. Er der udbetalt forskud, skal den endelige opgørelse og afregning af den skattefri befordringsgodtgørelse, som lønmodtageren har ret til, være foretaget ved udgangen af den måned, som følger efter måneden, hvor den erhvervsmæssige kørsel er foretaget.

Forslag til afgørelse

Beskatningsretten til den udenlandske løn:

Du har ikke godtgjort, at du har været udsat for dobbeltbeskatning af den løn, du har optjent ved at flyve for Norwegian. Hvis lønnen ikke har været indgået i et andet lands beskatningsgrundlag, er der ikke grundlag for gøre brug af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at vi ikke har modtaget en årsopgørelse fra udenlandske skattemyndigheder, der dokumenterer det.

Vi mener ikke, det er tilstrækkelig dokumentation, at din arbejdsgiver har tilbageholdt skat, specielt ikke, da vi har indkrævet årsopgørelse fra den udenlandske skattemyndighed.

Vi forslår derfor, at din løn fuldt ud beskattes i Danmark. Opgørelse af lønnens størrelse:

Da det ikke er dokumenteret, at du opfylder betingelserne for at ude holde diæterne fra lønnen, mener vi, diæterne skal tillægges lønnen.

Medarbejdere skal generelt beskattes fuldt ud af arbejdsgiverens godtgørelse herunder tilskud til telefon uden for arbejdsstedet. Derfor foreslår vi, at disse beløb også beskattes.

På baggrund af dette mener vi, at beskatningsgrundlaget af den udenlandske løn skal i bruttobeløb, dvs. lønnen inkl. alle tillæg. På lønsedlerne er dette beløb benævnt som ”Total Gross Pay”. Med udgangspunkt i de valutakurser din advokat har benyttet, har vi foretaget en beregning af bruttolønnen (der henvises til vedlagte beregning).

Vi har opgjort bruttolønnen til 809.038 kr. Da denne løn er til dansk beskatning foreslår at forhøje de beløb, du har vist på oplysningskortet med 809.038 kr.

Da lønnen oplyst til 757.291 kr., foreslår vi, at dette beløb slettes.

Vedrørende de ligningsmæssige fradrag:

Som konsekvens at vi mener den udenlandske løn er til dansk beskatning, skal de ligningsmæssige fradrag indberettes i andre felter. Vi foreslår at fastholde befordringsfradraget på 42.649 kr. og slette rejsefradraget på 26.800 kr.

Det bevirker, at fradraget i den lempede udenlandske løn på 69.449 kr. slettes og der gives et fra- drag på 42.649 kr. i den fuldt beskattede udenlandske løn.”

Af Skattestyrelsens fornyet forslag til ændring af skatteansættelsen for 2017 af 3. september 2020, fremgår bl.a. følgende:

”Da der kommet så meget nyt såvel juridisk som faktuelt, har vi valgt at lave et helt nyt forslag uden afsæt i forslaget af 4. december 2019. Vi vil behandle genoptagelsesanmodningen særskilt.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2016, da betingelserne herfor ikke er til stede.

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”4. Skattestyrelsens begrundelse Din rådgiver anmoder den 31. juli 2020 om, at skatteansættelsen for indkomståret 2016 genoptages og ændres i overensstemmelse med de anmodede ændringer for 2017. Fristen for ordinær genoptagelse for indkomståret 2016 udløb 1. maj 2020. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Du kan anmode om ekstraordinær genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2. Din daværende rådgiver oplyser ikke noget om hjemmelsgrundlaget for anmodningen om genoptagelse. Anmodningen indeholder således ingen oplysninger om hvilke af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 der ønskes bragt i anvendelse. Din daværende rådgiver har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse indsendt dine lønsedler, per diem opgørelser, duty-time opgørelser samt årsopgørelser fra Storbritannien for skatteårene 2015/2016 og 2016/2017. Det fremgår af det indsendte materiale, at der ikke er tale om nye dokumenter. Der er altså tale om lønsedler og per diem opgørelser der er udstedt i 2016 samt duty-time opgørelser der er udarbejdet til brug for årsopgørelser der er udarbejdet i henholdsvis 2017 og 2018. Vi skal medgive at det er beklageligt, at der i forbindelse med den oprindelige sagsbehandling (vores afgørelse af den 10. september 2019) først er dannet årsopgørelse den 21. januar 2020. Det er dog vores vurdering, at der med vores afgørelse ikke har været tvivl om at denne ville resultere i en betydelig restskat. Din daværende rådgiver har fået tilsendt kopi af vores agterskrivelse af 8. august 2019, samt af vores afgørelse af 10. september 2019. En borger, der ønsker ordinær genoptagelse, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, komme med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Skattestyrelsen kan, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt. Skattestyrelsen kan kun give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, hvis du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kendskab til det, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kan overskrides. Skattestyrelsen har mulighed for at se bort fra 6-månedersfristen, hvis der er særlige omstændigheder jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.4 Reaktionsfristen. Vi har i januar 2019 startet en kontrol af din skatteansættelse, og i den forbindelse har vi anmodet dig om materiale til brug for skatteansættelsen for indkomståret 2016. Vi har i den forbindelse ikke modtaget materiale fra dig. Der blev udsendt afgørelse den 10. september 2019. Vi har ikke modtaget en klage over denne afgørelse. Det er vores vurdering at 6 måneders fristen i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 løber fra modtagelsen af vores afgørelse i september 2019. Det er derfor vores vurdering at 6 måneders fristen er passeret på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om ekstraordinær genoptagelse i juli 2020. Det er endvidere vores vurdering, at Skattestyrelsens medarbejder ikke er i stand til at vurdere om en anmodning om genoptagelse kan imødekommes før anmodningen, og dertil hørende dokumentationsmateriale, er indsendt og gennemgået. Udgangspunktet må derfor være, at der i denne forbindelse ikke kan opstå berettigede forventninger om realitetsbehandling af en endnu ikke indsendt anmodning om genoptagelse. I relation til forventningsprincippet, fremgår det af Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.4.3, at der er 5 betingelser der skal være opfyldt:
1. Forhåndstilkendegivelsen er fra en kompetent myndighed
2. Forhåndstilkendegivelsen er til en bestemt borger eller virksomhed.
3. Tilkendegivelsen er positiv og entydig
4. Tilkendegivelsen har haft indflydelse på den skattepligtiges handlinger
5. Tilkendegivelsen er klar og dokumenteret
Det er vores vurdering at du ikke opfylder betingelserne for at kunne påberåbe dig forventningsprincippet. Dette særligt punkterne 3, 4 og 5.Det er vores opfattelse at du, på baggrund af de indsendte oplysninger, ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, eller stk. 2.Vi træffer derfor afgørelse om ikke at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2016.”

Klagerens opfattelse

Klagers repræsentant har nedlagt påstand om, at indkomståret 2016 skal genoptages, da klageren opfylder flere af de opregnede betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Til støtte herfor er følgende bl.a. anført i klagen:

”For det første SFL § 27, stk. 1, 4). De engelske skattemyndigheder har ved afgørelse ændret [person1]’ engelske skatteansættelse i de engelske skatteår 6.4.2015 – 5.4.2016 og i skatteåret 6.4.2016 – 5.4.2017. I begge disse perioder har de engelske skattemyndigheder ændret [person1]' engelske indkomstskat. [person1] har anmodet om korrektioner af den betalte skat på sine engelske lønsedler og dette er sket. Det har ikke været muligt for [person1] at undgå engelsk indkomstskat under hans arbejde som pilot for Norwegian i 2015-2017. Skatten er dog korrigeret i forhold til den oprindelig indeholdte engelske indkomstskat. Denne dokumentation eftersendes, idet den i dag endnu kun foreligger i delvist omfang.

For det andet SFL § 27, stk. 1, 8). Der er to forhold der kan begrunde brug af denne regel.

For det første har klageren været ude af stand til at varetage sine interesser i denne skatteansættelse da han havde anmodet advokat [person2] om at varetage sine interesser, og denne har så pga. psykisk sygdom ikke kunne arbejde og dermed ikke som forventet besvaret de henvendelser der er kommet til ham fra Skat samtidig med at ban ikke på grund af sin sygdom har orienteret klageren herom. Man kan jo undre sig over, at når Skat ved, at klageren har valgt en repræsentant, og at denne ikke reagerer og besvarer Skats breve ikke sikrer sig en afklaring af, hvorfor Skats skrivelse ikke besvares og f.eks. søger at opnå kontakt med repræsentanten eller skatteyderen i en sådan situation. Af praksis fremgår det, at hvis en person er udelukket fra at varetage sine interesser, så foreligger der sådanne særlige omstændigheder, at en genoptagelse vil kunne tillades. Dette bør også være tilfældet, når den repræsentant der varetager skatteyderens interesser, på grund af sygdom ikke har kunnet gøre dette, og klageren først for sent bliver opmærksom på, at repræsentanten ikke besvarer Skats henvendelser. Dokumentation herfor vil søges fremsendt.

For det andet har Skats første sagsbehandler i behandlingen af klagerens skatteansættelser for 2016 og 2017 [person3] overfor klagerens senere repræsentant [person4] i skrivelse af 4.12.2019 accepteret behandling af skatteansættelsen for 2016. Dette sker måske ikke en gang som en egentlig genoptagelse men som en konsekvens af, at han behandler skatteansættelsen for 2017 og så også accepterer behandling af 2016, da de skattemæssige forhold i stort omfang er identiske.

Denne tilkendegivelse om behandling af skatteansættelsen for 2016 sker i skrivelse af 4.12.2019 til klagerens efterfølgende repræsentant [person4]. Skats ændring af skatteansættelse for 2016 sker ved kendelse den 10.9.2019. Endvidere præsenteres det nye skattekrav for 2016 som følge af ændringen af skatteansættelse i 2019 først ved årsopgørelse nr. 2 for 2016 der foreligger den 21.1.2020. Den almindelige klagefrist for den ændrede skatteansættelse for 2016 må således tidligst være den 10.12.2019 og måske endda senere, når først skattekravet er præsenteret den 21.1.2020. Selvom den almindelige klagefrist skulle være den 10.12.2019, så tænker repræsentanten ikke nærmere over denne almindelige 3 måneders klagefrist, idet Skats sagsbehandler i sin skrivelse af 4.12.2019 har accepteret at genoptage 2016 skatteansættelsen. I en sådan situation er der ingen der kunne forestille, at Skat ikke ville genoptage 2016 skatteansættelse sammen med 2017 skatteansættelsen, hvorfor der ikke indsendes en klage over skatteansættelsen for 2016 inden den 10.12.20 19.

Pludselig vælger Skat så, at en ny medarbejder skal overtage sagsbehandlingen af klagerens skatteansættelse både for 2016 og 2017. Denne medarbejder har en noget anden holdning til både indhold af de materielt skatteretlige regler og genoptagelsesreglerne. Herved opstår situationen, at Skat nu ikke vil genoptage hverken efter den almindelige klagefrist eller efter de særlige genoptagelsesregler om extraordinær genoptagelse i SFL § 27.

Af forarbejderne til SKF § 27, stk. 1, nr. 8 fremgår det, at hvis skattemyndigheden har givet et genoptagelsestilsagn udover den ordinære klagefrist, og skatteyderen så af denne grund ikke har anmodet om genoptagelse, så vil der foreligge særlige omstændigheder i denne bestemmelses forstand. Dette bevirker, at Skat må give ret til ekstraordinær genoptagelse i denne sag.

Mange af hinanden uafhængige forhold peger derfor på, at Skat skal acceptere genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2016.

Som følge af denne særdeles uheldige sagsbehandling, foreligger der klar hjemmel til at acceptere genoptagelse af hans skatteansættelse for 2016. Derfor bør vores anmodning ikke afvises.”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har bl.a. følgende bemærkninger til klagen:

”Der kan efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4 foretages ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse, hvis en udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det bemærkes at der ikke i forbindelse med klagen er indsendt en afgørelse fra de engelske skattemyndigheder for, den af klager omtalte korrektion af den engelske indkomstskat.

Det er derfor vores opfattelse at der ud fra de foreliggende oplysninger ikke kan foretages genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4.”

Møde med Skatteankestyrelsen

På mødet gennemgik repræsentanten sagen i overensstemmelse med klagen. Vedrørende den materielle del af sagen oplyste repræsentanten, at den indeholdte engelske skat, er tilbagebetalt, hvorfor det beløbsmæssigt angår fradrag for betalte engelske sociale bidrag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal træffe afgørelse om, hvorvidt indkomståret 2016 kan genoptages med henblik på, at klageren kan få fradrag for betalte obligatoriske sociale bidrag i England efter ligningslovens § 8 M.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 31. juli 2020 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomståret 2016. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse.

Der vil herefter alene kunne ske genoptagelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt. Derudover skal reaktionsfristen i bestemmelsens stk. 2, være overholdt, hvorefter genoptagelsesanmodningen skal være fremsat af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26.

Efter lovens § 27, stk. 1, nr. 4, kan ansættelsen ændres uanset fristerne i lovens § 26, såfremt en udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige.

Der er indeholdt britisk obligatoriske sociale bidrag i form af ”[virksomhed1]” i klagerens løn, hvilket fremgår af lønudbetalinger fra [virksomhed2]. De indeholdte beløb ses ikke tilbagebetalt, hvorfor forholdet må anses for at være en afgørelse fra en udenlandsk skattemyndighed, der har betydning for den danske beskatning af klageren. Da indeholdelsen af ”[virksomhed1]” fremgår af klagerens lønsedler, må han anses for at være kommet løbende til kundskab herom i forbindelse med modtagelsen af lønsedlerne i 2016.

Der er anmodet om ekstraordinær genoptagelse den 31. juli 2020, hvorfor anmodningen ikke er fremsat senest 6 måneder efter klageren er kommet til kundskab om forholdet, der begrunder fravigelsen af de ordinære genoptagelsesfrister. Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor ikke overholdt, og indkomståret 2016 kan ikke genoptagelses ekstraordinært efter lovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Da ingen af de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er opfyldt, kan klageren alene få genoptaget det påklagede indkomstår ekstraordinært, hvis der foreligger særlige omstændigheder omfattet af lovens § 27, stk. 1, nr. 8, og reaktionsfristen på 6 måneder ligeledes er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er en videreførelse af den tilsvarende bestemmelse i den tidligere skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8. Af forarbejderne hertil, lov nr. 175, fremsat den 12. marts 2003, fremgår, at bestemmelsen er tænkt anvendt, hvis der er begået en ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne, eller hvis der i øvrigt er begået en fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, der efter en konkret vurdering anses for urimelig at opretholde. Bestemmelsen tænkes derudover anvendt, hvor en urigtig skatteansættelse skyldes andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige for eksempel har glemt et fradrag.

Bestemmelsen må efter sin ordlyd og forarbejder antages at have et snævert anvendelsesområde, hvilket tidligere er fastslået i retspraksis. Der kan henvises til U.2017.1570H og SKM2019.192.HR.

I klagen er det angivet, at klagerens tidligere repræsentant var ude af stand til at varetage klagers interesser grundet psykisk sygdom. I overensstemmelse med Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, kan sygdom udgøre et sådant helt særligt uforudsigeligt tilfælde, der ikke kan bebrejdes borgeren, hvilket kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Af Vestre Landsrets begrundelse i SKM2017.242.VLR, fremgår bl.a. følgende:

”Det er ubestridt, at S i hvert fald siden den 28. oktober 2010 har lidt af psykiske problemer. Landsretten tiltræder imidlertid, at det ved bevisførelsen, herunder de fremlagte journaler fra [...], [by1], og [...], [by1], ikke er godtgjort, at S i hele den relevante periode frem til den 1. maj 2013 på grund af psykisk sygdom har været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for 2009.”

I klagesagen er det ikke sandsynliggjort, at den tidligere repræsentant har haft en psykisk sygdom, og det er ikke godtgjort, at klageren i hele perioden frem til den 1. maj 2020 på grund af repræsentantens psykiske sygdom har været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for 2016.

Der er henvist til, at den tidligere repræsentant har sendt en skrivelse til Skattestyrelsen af 31. juli 2020, som svar på Skattestyrelsen forslag til afgørelse af 4. december 2019, hvori han takker for smidighed vedrørende 2017 og genoptagelse af 2016. I Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 4. december 2019 er indkomståret 2016 kun omtalt en gang, hvorom følgende fremgår:

”Det er oplyst, at du arbejder for Norwegian koncernen. Ifølge oplysninger vi fik i forbindelse med sagsbehandlingen for 2016, var du ansat i et rekrutteringsbureauet [virksomhed2] Limited. Dette er bekræftet af indsendte lønsedler fra 2017.”

Da der af Skattestyrelsens agterskrivelse for 2017 ikke fremgår, at indkomståret 2016 vil blive genoptaget, kan der hverken anses for at være begået en ansvarspådragende myndighedsfejl eller skabt en berettiget forventning om genoptagelse af indkomståret 2016.

Landsskatteretten finder, at der i den konkrete sag ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016 er opfyldt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.