Kendelse af 22-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2022

Journalnr. 21-0015178

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015 Aktieindkomst Aktieavance	434.555 kr.	0 kr.	434.555 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren solgte ud af sine aktier i [finans1], [virksomhed1] og [virksomhed2] i indkomståret 2015. Klageren opnåede herved en gevinst på 415.420 kr.

Klageren selvangav et tab på aktier med 19.135 kr. i indkomståret 2015. Tabet vedrørte klagerens salg af hans aktier i [virksomhed3].

Der blev overført et tab på 19.135 kr. fra SKATs (efterfølgende Skattestyrelsen) værdipapirsystem til klagerens årsopgørelse nr. 1 af 11. marts 2016 for indkomståret 2015.

Der fremgår endvidere følgende af årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2015:

”Rubrik 66 Vi har beregnet et forslag til gevinst/tab, ud fra de oplysninger vi har. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne på alle dine værdipapirer. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt. (...)”

Klageren har modtaget 7 årsopgørelser for indkomståret 2015. I de første 5 årsopgørelser er det tilkendegivet, at klageren skal have penge tilbage i skat, men at udbetalingen heraf afventer, da SKAT mangler oplysninger fra klageren om hans gevinster og tab i forbindelse med handel med værdipapirer.

Klageren har den 11. marts 2015 modtaget følgende udaterede brev fra SKAT i sin e-Boks:

” (...)

Du får dette brev, fordi vi har fået nye oplysninger om dine værdipapirer. Oplysningerne kan f.eks. handle om ændring af stykstørrelsen på aktier, fusioner, aktieombytninger eller om, at et papir er overgået til anden form for beskatning (selskabshændelser).

Du skal ikke selv gøre noget

Beholdningen af dine værdipapirer bliver ændret, så den stemmer overens med det, som f.eks. dit pengeinstitut eller værdipapircentralen har indberettet til os. De nye oplysninger kan have betydning for beregningen af din gevinst, eller dit tab ved salg eller ved lagerbeskatning af dine værdipapirer.

Vi får løbende nye oplysninger om danske selskabshændelser. Vi opdaterer derefter oplysningerne automatisk for ejerne af de værdipapirer, som er påvirket af de nye oplysninger. Når der sker ændringer, får du besked fra dit pengeinstitut eller værdipapircentralen.

Opdateringer hos SKAT vil i fremtiden ske automatisk, og du får derfor ikke et nyt brev fra os, næste gang der sker en ændring.

(...)”

Der blev ikke automatisk beregnet en gevinst/et tab i værdipapirsystemet for klagerens aktier i [finans1], [virksomhed1] og [virksomhed2].

Klageren har ikke selvangivet en gevinst/tab i forbindelse med hans salg af sine aktier i 2015.

Klageren kontaktede Skattestyrelsens kundecenter den 22. juni 2020. Han oplyste, at henvendelsen vedrørte manglende beregning ved salg af aktier. Han ønskede hjælp til en korrekt beregning af gevinst ved salg af aktier i 2019. Klageren oplyste bl.a. følgende ved hans henvendelse:

” (...)

[finans1]

Her har han gennem sin ansættelse som assurandør i [virksomhed4] modtaget medarbejderaktier efter [finans1]s aktieprogram. Desuden har han i 2008 købt en del [finans1] aktier i frit depot. For at få beregningen korrekt indtastet hans anskaffelser af [finans1] aktier. Han oplyste følgende køb:

12.02.2008 købt 717 til kurs 170,75 afregningsbeløb 122.427,75

Købet er sket efter andet salg af [finans1] aktier

21.06.2008 købt 1.000 til kurs 146 afregningsbeløb 146.000

06.10.2008 købt 2.092 til kurs 119,50 afregningsbeløb 249.994

08.10.2008 købt 2.816 til kurs 88,75 afregningsbeløb 249.920

Samlet køb i frit depot 6.625 aktier til 768.341,75

Beløbene er indtastet i Skattestyrelsens aktiesystem. Der er foruden bankens indberetninger købt/tildelt yderligere 151 aktier i 2010 til kurs 148,8 eller 22.468,80.

Af hensyn til beregningerne har det været nødvendigt at opdele køb af aktier i 2011 ved brug af t-retter fra bundne aktier så frigivelserne følger aktierne.

Borger indberettede selv køb af [by1] og [virksomhed1] aktier købt før 2010.

Der beregnes nu gevinster/tab på aktierne gennem årene.

(...)

Oplyst ham at der ikke er selvangivet gevinst ved salg i 2015 på cirka 415.000 kr. Beregningerne sker først nu efter anskaffelsessummerne før 2010 er registreret. Oplyst ham at dette forhold vil blive givet videre til kolleger som vil vurdere om Skattestyrelsen vil starte en genoptagelsessag herpå.

(...)

Borger er chokeret over at gevinsten er så stor, han troede Skattestyrelsen havde nødvendige oplysninger fra pengeinstitutterne.

(...)”

Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 27. august 2020 og traf afgørelse den 24. november 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2015 med 434.555 kr.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

”(...)

Som udgangspunkt kan vi ikke sende forslag om at ændre skatteansættelsen for personer med enkle økonomiske forhold efter den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb (den korte frist). Det står i skatteforvaltningslovens § 26. stk. 1, 5. pkt. og § 1 i Bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (Bekendtgørelse om en kort frist).

Vi kan dog ændre din skatteansættelse, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det står i §3 i Bekendtgørelse om en kort frist.

I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 står der, at vi kan sende forslag om ændringer af skatteansættelsen uden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har været årsag til, at din skatteansættelse har været opgjort forkert.

Manglende oplysning af gevinst ved salg af værdipapirer er af Landsskatteretten og domstolene anset for som minimum at være groft uagtsomt. Det fremgår af bl.a. følgende domme og kendelser SKM2012.633.ØLR, SKM2014.120.BR og SKM2018.448.LSR.

Skatteansættelsen kan genoptages selv om, at der ikke rejses eller gennemføres en straffesag. Det har domstolene afgjort i en række domme offentliggjort som f.eks. SKM2006.153.HR, SKM2006.190.HR SKM201 l.21l.HR og SKM2013.910.BR.

I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 står, at senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor vi er kommet til kundskab med ændringen af din skat, skal vi sende et forslag til dig. Der står også, at vi skal sende en afgørelse til dig senest 3 måneder efter, at vi har sendt forslaget.

Du har for indkomståret 2013 opgjort og oplyst om gevinst ved salg af aktier i [finans1] med 76.114 kr.

Derudover, er du på dine årsopgørelser for indkomståret 2015 blevet gjort opmærksom på, at vi mangler oplysninger om dine aktier, for at kunne opgøre gevinst eller tab ved salg.

Vi har på årsopgørelserne nr. 1 - 5, for 2015, tilbageholdt overskydende skat, på grund af de manglende oplysninger i værdipapirsystemet, hvilket vi har oplyst dig om.

På alle årsopgørelserne for 2015 er du blevet oplyst om de manglende oplysninger i værdipapirsystemet og du er blevet vejledt i, hvordan du afgiver dine oplysninger i systemet.

Ud fra ovenstående burde du vide, at du skal oplyse gevinster ved salg af værdipapirer og at vi ikke har haft tilstrækkelige oplysninger til at kunne opgøre din gevinst korrekt.

Vi vurderer derfor, at det i hvert fald er groft uagtsomt, at du ikke har oplyst alle dine gevinster ved salg af værdipapirer. Din skatteansættelse for 2015 er derfor genoptaget vedrørende dine salg af værdipapirer.

Den 22. juni 2020, hvor du kontaktede Skattestyrelsens Kundecenter, for at få registreret dine købesummer på aktier, blev vi opmærksomme på, at der for 2015 er gevinster, der skal beskattes. Da vores forslag er dateret den 27. august 2020 har vi har overholdt fristen på 6 måneder. Se Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen

Fristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt med vores afgørelse, der er sendt den 24. november 2020. Se Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.5 Ansættelsesfristen.

(...)

1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse – foreløbig

Gevinst ved salg af aktier er skattepligtig. Tab kan modregnes. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 1, § 12 og § 13 A.

Der er fra Skattestyrelsens værdipapirsystem overført et tab ved salg af aktier på 19.135 kr. til din årsopgørelse.

Værdipapirsystemet har ikke beregnet gevinst eller tab ved salg af aktier i selskaberne [finans1], [virksomhed1] og [virksomhed2], idet vi har manglet oplysninger om aktiernes købesum.

Efter vi har fået oplysninger om alle dine køb, er der beregnet en samlet gevinst på 415.420 kr., hvorfor vi foreslår at ændre din aktieindkomst fra -19.135 kr. til 415.420 kr.

Vi har tidligere vedlagt en udskrift fra værdipapirsystemet for 2015, hvor du kan se den beregnede gevinst.

Gevinsten beskattes som aktieindkomst. Det står i personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.

(...)

1.5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse – endelig

Skattestyrelsen har fra og med 2010 haft et værdipapirsystem, som automatisk kan beregne gevinster og tab ved salg af aktier, såfremt vi har alle oplysninger om køb af aktier før 2010.

Systemet beregner gevinster og tab ud fra de oplysninger, der er i systemet, på det tidspunkt, hvor årsopgørelsen dannes og resultatet overføres til årsopgørelsen.

Selv om der overføres et resultat til årsopgørelsen, har man som borger stadig pligt til at oplyse korrekt gevinst eller tab ved salg af aktier.

Som det fremgår under de indledende bemærkninger, har Landsskatteretten og domstolene i en række sager taget stilling til, at manglende oplysning af gevinst ved salg af værdipapirer som minimum er anset for at være groft uagtsomt.

Af SKM.2018.448.LSR fremgår det blandt andet, at der påhviler klageren en pligt til at undersøge skattereglerne og selvangive korrekt, når der investeres i skattepligtige aktier. Henset til, at det fremgår af årsopgørelserne, at klageren skal supplere SKATs oplysninger om værdipapirhandler, findes det godtgjort, at en undladelse af at underrette SKAT om, at selvangivelserne er baseret på forkerte beregninger fra værdipapirsystemet, anses for groft uagtsomt.

Vi har på dine årsopgørelser for 2015 tilbageholdt den overskydende skat, ligesom vi har gjort dig opmærksom på, at vi mangler oplysninger, for at kunne beregne gevinst eller tab ved salg af aktier korrekt.

Du har solgt aktier for ca. 1.375.000 kr. og burde derfor være opmærksom på, om gevinst eller tab er beregnet korrekt på årsopgørelsen.

På grund af beløbenes størrelse, både dine salg og din gevinst, er vi fortsat af den opfattelse, at du i 2016 har handlet minimum groft uagtsomt, idet du ikke har undersøgt, om gevinst ved salg af aktier er oplyst korrekt på årsopgørelsen for 2015.

Vi fastholder derfor, at tab ved salg af aktier på 19.135 kr. ændres til en gevinst ved salg af aktier på 415.420 kr., i overensstemmelse med vores forslag af 27. august 2020.

Det skal i øvrigt bemærkes, at det i brevet fra SKAT af 11. marts 2015 fremgår, at vi har fået nye oplysninger om selskabshændelser på dine aktier. Det fremgår ikke, at vi automatisk kan beregne gevinster og tab på alle dine aktier.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse skal nedsættes med 434.555 kr. for indkomståret 2015.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ændring af skatteansættelsen for [person1] ikke er opfyldte, idet [person1] ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Skattestyrelsen har genoptaget [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2015 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. [person1] er omfattet af § 1 i den dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Bekendtgørelsen er udstedt som følge af en bemyndigelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt. Udgangspunktet er derfor, at agterskrivelsen senest skulle have været fremsendt den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det følger dog af § 3 i sammen bekendtgørelse, at fristerne i § 1 ikke finder anvendelse, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldte.

(...)

Bestemmelserne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse er indeholdt i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, suspenderes den ordinære frist, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skatteforvaltningslovens § 27 er en suspensions- og undtagelsesregel til skatteforvaltningslovens § 26, og skal derfor fortolkes indskrænkende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 har følgende ordlyd:

”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

Ved lov nr. 427 af den 6. juni 2005 blev bestemmelserne i skattestyrelsesloven indarbejdet i skatteforvaltningsloven. Det fremgår af bemærkningerne til den enkelte bestemmelse i skatteforvaltningsloven, at skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 om fristreglerne vedrørende skatteansættelsen blev videreført i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Henset hertil kan forarbejderne til skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 anvendes som fortolkningsbidrag til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Ved lov nr. 410 af den 2. juni 2003, fremsat som L 175 2002/03, blev ordlyden af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 ændret. Af lovforslagets bemærkninger vedrørende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, fremgår blandt andet følgende:

”Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at myndighedernes ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige.”

Som det fremgår af ovennævnte, er bestemmelsens anvendelsesområde begrænset til de tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, blev videreført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 uden, at dette medførte en ændring af bestemmelsens anvendelsesområde.

I Skatteforvaltningsloven med kommentarer af Poul Bostrup m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017, 2. udgave, side 539, fremgår følgende om begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 ved anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

”Bestemmelsens anvendelse forudsætter dermed, at myndigheden kan løfte beviset for den påkrævende konkrete ”tilregnelse”, dvs. at den skattepligtige eller dennes repræsentant, typisk i forbindelse med opfyldelse af selvangivelsesforpligtelsen har forholdt skattemyndighederne ligningsrelevante oplysninger, og at dette er udslag af mindst grov uagtsomhed. De objektive forhold som har betydning for tilregnelsen skal inddrages i begrundelsen, jf. forvaltningslovens § 24...” (min understregning)

Det er således skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at der er forholdt oplysninger for skattemyndigheder.

Det fremgår videre om anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 i samme bog på side 542:

”Efter bestemmelsens ordlyd forudsættes, at der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, dvs. skal kunne tilregnes den skattepligtig eller dennes repræsentant som groft uagtsomt eller forsætligt. ...

En ”positiv fejl” rummer de forhold, hvor skatteyderen enten svigagtigt har fortiet oplysninger, eller hvor skatteyderen direkte har meddelt urigtige oplysninger. Det skal med andre ord på kvalificeret vis og efter konkrete tilregnelse kunne bebrejdes den skattepligtige, herunder evt. en repræsentant for denne, at told- og skatteforvaltningen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne at kunne foretage en korrekt skatteansættelse. Suspensionen indtræder ikke, hvis forholdet alene kan bebrejdes den skattepligtige eller en repræsentant som udslag af den blotte almindelige uagtsomhed (simpel uagtsomhed) . Den almindelige uagtsomhed kan altså ikke medføre suspension af ordinære frister efter § 26, og sondringen her mellem simpel og grov uagtsomhed bliver altså helt afgørende. Told og skatteforvaltningens utilstrækkelige grundlag skal kunne tilregnes skatteyder eller dennes repræsentant som værende så og sige mindst groft uagtsomt, og dette vil skulle kunne vurderes i forbindelse med opfyldelsen/ikke opfyldelsen af selvangivelsespligten, jf. skattekontrollovens § 1.” (min understregning)

Som det fremgår af ovennævnte, skal der således foreligge en kvalificeret og positiv fejl, som kan tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som forsætlig eller groft uagtsomt. En positiv fejl rummer alene de forhold, hvor den skattepligtige enten svigagtigt har fortiet oplysninger, eller direkte har meddelt urigtige oplysninger. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er således en suspensionsregel, som kun kan finde anvendelse, hvis den skattepligtige eller en repræsentant for denne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det forudsættes altså, at der reelt er noget at bebrejde skatteyderen.

En objektivt forkert skatteansættelse er dermed ikke et tilstrækkeligt argument for at suspendere fristen. Eftersom Skattestyrelsen heller ikke selv har været opmærksomme på, hvordan aktieavancen skulle opgøres, er det vanskeligt at se, at [person1] har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Der skal herved henses til, at sagen alene opstod som følge af, at [person1] egenhændigt kontaktede Skattestyrelsen den 22. juni 2020 for at få hjælp til opgørelsen af aktieavancen. På baggrund af ovennævnte gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke kunne ændre [person1] skatteansættelse for indkomståret 2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

(...)”

Efter afholdt kontormøde har klagerens repræsentant supplerende anført følgende:

” (...)

Under kontormødet gjorde [person1] Skatteankestyrelsen opmærksom på, at han ikke havde været klar over, at han havde en skattegæld. [person1] oplyste, at han havde været ansat i [virksomhed4] i perioden 1998 til 2010, og at han havde modtaget medarbejderaktier fra [finans1]s aktieprogram første gang i året 2005. Medarbejderaktierne var båndlagte. [person1] oplyste også, at det var tilfældigt, at han havde opnået en gevinst i 2015, da det var styret af et låst sy- stem.

[finans1] havde ikke indberettet oplysninger om anskaffelsessum til skattemyndighederne.

[person1] oplyste videre, at han havde været i den tro, at Skattestyrelsen havde tilstrækkelige oplysninger, da han blev ved med at modtage årsopgørelser.

[person1] gjorde endelig Skatteankestyrelsen opmærksom på, at han havde modtaget et udateret brev fra SKAT den 11. marts 2015, jf. bilag 2, der gav ham indtryk af, at der var styr på beskatningen.

(...)

Skattestyrelsen har heller ikke selv været opmærksom på, hvordan aktieavancen skulle opgøres, hvorfor det er klagers opfattelse, at han ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Der skal herved henses til, at sagen alene opstod som følge af, at [person1] egenhændigt kontaktede kundecenter hos Skattestyrelsen den 22. juni 2020 for at få hjælp til opgørelsen af aktieavancen, jf. bilag 3.

Følgende fremgår nærmere af telefonhenvendelsen af 22. juni 2020, jf. bilag 3:

”Borger ringer angående manglende beregninger ved salg af aktier...

[...]

Borger oplyser han har betalt for aktierne, så avancen virker meget stor.

[...]

Borger er chokeret over at gevinsten er så stor, han troede at Skattestyrelsen havde de nødvendige oplysninger fr pengeinstitutterne. Oplyst ham at han vil modtage besked om hvorvidt Skattestyrelsen foretager sig yderligere eller ej.”

[person1] bliver altså først opmærksom på gevinstens størrelse ved telefonhenvendelsen den 22. juni 2020. Ovennævnte understøtter ligeledes det faktum, at [person1] var uvidende om, at der ikke var selvangivet korrekt aktieavance i indkomståret 2015.

[person1] modtog den 11. marts 2015 et udateret skattebrev i sin e-boks, hvor bl.a. følgende fremgår, jf. bilag 2:

”Du får dette brev, fordi vi har fået nye oplysninger om dine værdipapirer. Oplysningerne kan f.eks. handle om ændring af styksstørrelsen på aktier, fusioner, aktieombytning eller om, at er papir er overgået til anden form for beskatning (selskabshændelser).

Du skal ikke selv gøre noget.

Beholdningen af dine værdipapirer bliver ændret, så den stemmer overens med det, som f.eks. dit pengeinstitut eller værdipapircentral har indberettet os. De nye oplysninger kan have betydning for beregningen af din gevinst eller dit tab eller ved lagerbeskatning af dine værdipapirer.

[...]

Opdateringen hos SKAT vil i fremtiden ske automatisk, og du får derfor ikke et nyt brev fra os, næste gang der sker en ændring.”

Som det fremgår af ovenstående, var [person1] af den opfattelse, at der automatisk ville blive indberettet oplysninger, så avancen blev opgjort behørigt. Det er derfor klagers opfattelse, at han hverken forsætligt eller groft uagtsomt ved sin adfærd har bevirket, at skatteansættelsen er urigtig. Det udateret brev fra SKAT understøtter netop det forhold, at [person1] ikke skulle fremsende yderligere oplysninger, jf. bilag 2.

Skattestyrelsen har i afgørelsen anført, at [person1] igennem årsopgørelserne blev gjort opmærksom på, at SKAT havde tilbageholdt overskydende skat, som følge af manglede oplysninger i værdipapirsystemet. [person1] har ikke hæftet sig ved det anførte i årsopgørelserne; allerede fordi han var af en opfattelse, at indberetningerne blev foretaget automatisk i overensstemmelse med udateret skattebrev (modtaget den 11. marts 2015), jf. bilag 2.

Desuden foretog SKAT sig heller ikke yderligere, f.eks. i form af supplerende materialeindkaldelse hos [person1], hvorfor han selvsagt var af den opfattelse, at forholdene var i orden.

[person1] kontaktede selv Skattestyrelsen den 22. juni 2020 for at sikre, at han opgjorde aktieavance/tabet korrekt. Det understøtter netop det faktum, at [person1] på intet tidspunkt har forsøgt at skjule, fortie eller tilbageholde nogle oplysninger for Skattestyrelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af almindelige fortolkningsprincipper, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 skal fortolkes indskrænkende under hensyntagen til, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse i forhold til hovedreglen i skatteforvaltningsloven § 26.

Fejlen i selvangivelsen kan ikke anses for at være kvalificeret eller som udtryk for en særligt bebrejdelsesværdig handlemåde, hvorfor sådanne eventuelle fejl højst kan tilregnes [person1] som udslag af simpel uagtsomhed.

På baggrund af det ovenstående som helhed, er betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 for ændring af skatteansættelsen for 2015 ikke opfyldte. Som følge heraf gøres det gældende, at skatteansættelsen for indkomståret 2015 ikke kan genoptages ekstraordinært, hvorfor der skal ske nedsættelse med kr. 434.555.

(...)”

Retsmøde

Ved retsmødet anførte klageren bl.a., at hele forløbet havde været uretfærdigt. Han havde på intet tidspunkt været klar over, at han havde et udestående hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen havde haft flere år til at opkræve skatten. Klageren henviste til, at han havde modtaget et brev fra Skattestyrelsen, hvoraf det ifølge klageren fremgik, at der manglede oplysninger, men at dette var faldet på plads.

Det var først i 2020 i forbindelse med hans salg af [virksomhed5] medarbejderaktier, at det kom frem, at der manglede oplysninger vedrørende 2015. Det er fremgået af Skattestyrelsens system, at der manglede oplysninger. Skattestyrelsen burde have reageret herpå og meddelt ham, at han skyldte penge i skat.

Klageren forstod desuden ikke, hvorfor hans skattesag ikke var forældet, når ansvarssagen var anset for forældet. Sagerne burde følges ad.

Skattestyrelsen anførte bl.a., at Skattestyrelsen først fik kendskab til, at der fortsat manglede oplysninger om klagerens medarbejderaktier ved klagerens henvendelse til Skattestyrelsen den 22. juni 2020. Skattestyrelsen kunne derfor ikke opgøre klagerens aktiegevinst på det foreliggende grundlag.

Klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet sin aktiegevinst i 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt, da Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 27. august 2020.

Landsskatterettens afgørelse

Aktieavance

I henhold til aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12 skal gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Klageren har ikke selvangivet aktieavancer i forbindelse med salg af sine aktier i [finans1], [virksomhed1] og [virksomhed2] i indkomståret 2015.

Idet klageren har haft aktieavancer på i alt 415.420 kr. i indkomståret 2015, er klageren skattepligtig heraf, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12.

Ekstraordinær genoptagelse
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal Skattestyrelsen afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

I skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste pkt., er der tillagt skatteministeren bemyndigelse til for visse grupper skattepligtige at fastsætte en kortere frist for indkomstansættelsen end den ordinære ansættelsesfrist, der gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Bemyndigelsen er udnyttet ved den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (efterfølgende bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018).

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer med enkle økonomiske forhold inden den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Når fristen i stk. 1, 1. pkt., gælder, skal den varslede ansættelse foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 1. pkt.

Ifølge bekendtgørelsens § 3 gælder fristerne i § 1 ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Ud fra de foreliggende oplysninger anses klageren som udgangspunkt for at være omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelsens § 1.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse er dateret den 27. august 2020, og Skattestyrelsen traf afgørelse den 24. november 2020 vedrørende ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015. Fristerne i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, og stk. 2, er derfor sprunget.

Uanset den korte ligningsfrist og fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter Skattestyrelsens bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, jf. bekendtgørelsens § 3.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

En ansættelse kan kun foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af Skattestyrelsen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Klageren har ikke selvangivet aktieavancen på 415.420 kr. for indkomståret. Det fremgår af klagerens årsopgørelser nr. 1-5 for indkomståret 2015, at der manglede oplysninger fra klageren om hans gevinst/tab i forbindelse med handel med værdipapirer. Skattestyrelsen har derfor ikke haft tilstrækkelige oplysninger til at opgøre klagerens gevinst på aktier. Klageren har ikke indsendt de manglende oplysninger. Klagerens henvendelse til Skattestyrelsen den 22. juni 2020 vedrørte beregningen af hans aktieavance i indkomståret 2019.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at klageren mindst groft uagtsom har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen for indkomståret 2015 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Fristerne på henholdsvis 6 måneder og 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Først i forlængelse af klagerens henvendelse den 22. juni 2020 fik Skattestyrelsen de oplysninger, der dannede grundlag for opgørelsen af aktieavancerne, og dermed tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. SKM2018.481.HR. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 27. august 2022 og traf afgørelse den 24. november 2020.

Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, således er opfyldt, er Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2015 rettidig.