Kendelse af 21-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2023

Journalnr. 21-0013474

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

3. kvartal 2016

Momstilsvar

Ekstraordinær genoptagelse

Forældelse

Ekstraordinær genoptagelse

4. kvartal 2016

Momstilsvar

Ekstraordinær genoptagelse

Forældelse

Ekstraordinær genoptagelse

1. kvartal 2017

Momstilsvar

Ekstraordinær genoptagelse

Forældelse

Ekstraordinær genoptagelse

Faktiske oplysninger

Selskabet er stiftet den 27. februar 2014. Selskabet er ejet og sambeskattet med moderselskabet [virksomhed1] ApS, som i perioden fra 27. februar 2014 til den 28. juni 2021 var ejet af [person1]. Selskabet har regnskabsår fra den 1. juli til den 30. juni.

Selskabet er registreret under branchekoden ”467310 Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer” samt bibranchekoden ”463420 Engroshandel med vin og spiritus”.

Skattestyrelsen har den 7. maj 2020 anmodet selskabet om følgende oplysninger for indkomstårene 2017 til 2019 på baggrund af, at selskabet på selvangivelsen har oplyst, at selskabets revisor har afgivet supplerende oplysninger i revisorerklæringen.

Der er anmodet om, selskabets saldobalance inklusiv efterposteringer, underskrevet revisionsprotokol, momsafstemninger og momssandsynliggørelse, specifikation af momskonti, specifikation af regnskabsposten anden gæld, herunder skyldig moms samt selskabets skatteregnskab.

Selskabet har i perioden 1. juli 2016 til den 31. marts 2017 indberettet moms således:

3. kvartal 2016

4. kvartal 2016

1. kvartal 2017

Angivelsesfrist

01.12.2016

01.03.2017

01.06.2017

Forældelse

01.12.2019

01.03.2020

01.06.2020

Salgsmoms

910.598

548.558

392.378

EU-Køb

0

0

0

Købsmoms

395.419

272.306

98.919

515.179

276.252

293.459

EU Køb

211.300

32.884

Det fremgår af selskabets bogføring af konto 23100 salgsmoms, at der den 30. september 2016 blev afregnet 910.598 kr., hvorefter der var en saldo på 300.253,21 kr. Der blev den 31. december 2016 afregnet 548.558 kr., hvorefter der var en saldo på 500.253,51 kr. Den 31. marts 2017 blev der afregnet 392.378 kr., hvorefter der var en saldo på 500.253,65 kr.

Af selskabets bogføring på konto 23200 købsmoms fremgår, at der den 30. september 2016 blev afregnet 395.419 kr., hvorefter der var en saldo på -7.917,84 kr. Der blev den 31. december 2016 afregnet 272.306 kr., hvorefter der var en saldo på -22.617,27 kr. Den 31. marts 2017 blev der afregnet 98.919 kr., hvorefter der var en saldo på -15.246,69 kr.

Derudover fremgår det af selskabets bogføring af konto 23250 moms af varekøb i udland, at der blandt andet i 1. kvartal 2017 har skulle været afregnet moms af varekøb i udlandet for 37.864,84 kr.

Skattestyrelsen modtog ovenstående regnskabsoplysninger den 8. juni 2020, og Skattestyrelsen har den 16. september 2020 fremsendt forslag til afgørelse til selskabet.

Selskabets repræsentant har den 2. november 2020 fremsendt bemærkninger til forslag til afgørelse. Selskabets repræsentant har forklaret, at efter en fornyet behandling af selskabets regnskabsmateriale, kunne det konstateres, at Skattestyrelsens opgørelse er korrekt.

Skattestyrelsen har herefter truffet afgørelse den 12. november 2020.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar i afgiftsperioderne 3. kvartal 2016, 4. kvartal 2016 samt 1. kvartal 2017 efter en ekstraordinær genoptagelse af selskabets moms, grundet grov uagtsomhed.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af det indsendte materiale, at selskabet ikke har angivet og afregnet den korrekte moms for perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019.

Selskabet har opgjort den moms der mangler at blive angivet sådan:

Efterangivelse frem til 2. kvartal 2017

1.108.235

Foreløbig fastsat med

-451.000

Efterangivelse 2017/18

363.940

Efterangivelse 2018/19

326.392

1.347.567

Vi har med udgangspunkt i bogføringen opgjort den korrekte moms, der burde være angivet for perioden sådan:

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

I alt

01.07.2016-30.09.2016

01.10.2016-31.12.2016

01.01.2017-31.03.2017

01.04.2017-30.06.2017

Angivelsesfrist

01.12.2016

01.03.17

01.06.2017

01.09.2017

Forældelse

01.12.2019

01.03.2020

01.06.2020

01.09.2020

Salgsmoms

1.210.851

748.558

392.378

726.831

3.078.618

Eu-køb

1.312.141

132.410

37.864

71.290

1.553.705

Købsmoms

1.707.560

404.716

136.783

190.140

2.439.199

815.432

476.252

293.459

607.981

2.193.124

Eu køb

5.248.564

529.640

151.456

285.160

6.214.820

(...)

Vi har opgjort reguleringerne af salgs-, købs og Eu moms sådan, jævnfør momslovens § 56, stk. 1 og § 57, stk. 1.

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

01.07.2016-30.09.2016

01.10.2016-31.12.2016

01.01.2017-31.03.2017

Angivelsesfrist

01.12.2016

01.03.17

01.06.2017

Forældelse

01.12.2019

01.03.2020

01.06.2020

Salgsmoms

300.253

200.000

-

500.253

Eu-køb

1.312.141

132.410

37.864

1.482.415

Købsmoms

1.312.141

132.410

37.864

1.482.415

300.253

200.000

-

500.253

Eu køb

5.248.564

529.640

151.456

5.929.660

(...)

Den ordinære frist for ændring af den moms, som selskabet har oplyst, og indberettet, er senest 3 år efter fristen for hvornår selskabet skulle have angivet momse. Momsen for 3. kvartal 2016, 4. kvartal 2016 og 1. kvartal 2017, som skulle være angivet den 1. december 2016, den 1. marts 2017 og den 1. juni 2017 er forældet, jævnfør skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1 og stk. 3, at momsen kan ændres ekstraordinært, når selskabet har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Vi mener, at selskabet har handlet groft uagtsomt, ved at angive momsbeløb, der ikke er i overensstemmelse med bogføringen. Der er yderligere ikke rettet op herpå, i forbindelse med at revisor har gjort opmærksom på, at der mangler at blive efter angivet moms.

(...)

Selskabets advokat har fremført, at det forhold, at selskabets direktør i den omhandlede periode både tidsmæssigt og psykisk var under et betydeligt pres som følge af chikane og sagsanlæg, må anses for undskyldeligt, i forhold til at direktøren ikke har opdaget de fejl, der er begået af selskabets eksterne konsulent, hvorfor fejlene ikke kan tilregnes selskabet værende groft uagtsomt.

Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1 nr. 3, at uanset om det er den afgiftspligtige selv, eller nogen på dennes vegne, som groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt grundlag medfører det, at de ekstraordinære frister for genoptagelse i § 32 finder anvendelse.

Vi er derfor ikke enige i selskabets opfattelse af, at den regnskabskyndige konsulent ikke har opfyldt sine forpligtelser, skal tillægges betydning for vurderingen af, hvorvidt der er handlet groft uagtsomt.

Vi er enige i, at de manglende angivelser i forbindelse med EU-erhvervelser, er tilsvarsneutrale. Dette er også ensbetydende med, at selskabet fejlagtigt ikke har fået refunderet købsmoms i perioden med reelt 141.304 kr. og ikke 2.593.731 kr., som anført af advokaten. Der er samtidig manglende angivelse af salgsmoms for salg i Danmark på 1.491.101 kr.

Vi mener fortsat, at det må anses for groft uagtsomt, at selskabet ikke har angivet momstilsvar i overensstemmelse med bogføringen. Revisor har hvert år gjort opmærksom på, at momsen ikke er angivet som den skulle, og dette til trods er der ikke sket nogen efterangivese af de korrekte beløb.
Vi fastholder derfor reguleringen af momstilsvaret for perioden 1. juli 2016 til den 31. marts 2017 samt den 1. juli 2017 til den 30. juni 2019, og selskabet skal betale 1.190.496 kr. mere i moms for perioden.

(...)”

Skattestyrelsen har til repræsentantens bemærkninger af den 27. juni 2022 fremsendt følgende udtalelse:

”(...)

Vi har følgende kommentarer:

Punkt 1

(...)

Bemærkninger

Afsnit A.A.8.3.2.1.2.3 i den juridiske vejledning omhandler ekstraordinær fastsættelse eller ændring, når afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et forkert eller ufuldstændigt grundlag, og dette skyldes forsætlig eller groft uagtsom adfærd af virksomheden eller af nogen på dennes vegne.

Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den afgiftspligtiges hhv. godtgørelsesberettigedes subjektive omstændigheder. Der vil efter omstændighederne også kunne være grundlag for at anvende bestemmelsen i § 32, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor en afgiftspligtig eller nogen på dennes vegne oplyser ikke at kende til reglerne eller anser reglerne for at være særlig komplicerede. Der er henvist til SKM2016.229.BR., hvoraf det fremgår at:

Byretten fandt, at borgeren, uanset han ikke er regnskabskyndig, som virksomhedens indehaver burde, ved en almindelig gennemgang af selskabets bogholderi og regnskab, have kunnet konstatere, at der var et ikke uvæsentligt misforhold mellem den angivne salgsmoms og omsætningen. Endvidere burde han senest i forbindelse med regnskabet have undersøgt, hvad posten "moms m.v. tidligere år" betød og sikret sig, at dette beløb blev indberettet til SKAT. Byretten fandt, at der var handlet mindst groft uagtsomt. At bogføring og revision var overladt til revisor kunne ikke føre til andet resultat.

Selskabet har ved indkaldelse af materiale indsendt kopi af momsafstemning for hvert af årene, og for perioden 2017/18 fremgår følgende af egen opgørelse:

Efterangivelse/afregning 2. kvt. 2017

1.108.235

Fortsat ikke indberettet

Heraf foreløbig fastansat med

-451.000

Afregning 2. kvt. 2018

180.229

Efterangivelse 2017/18

363.940

1.201.404

For 2018/19 fremgår det af momsafstemningen, at der er opgjort efterangivelser, som fortsat ikke er indberettet.

Efterangivelse/afregning 2. kvt. 2017

1.108.235

Heraf foreløbig fastansat med

-451.000

Afregning 2. kvt. 2019

773.230

Efterangivelse 2017/18

363.940

Efterangivelse 2018/19

326.392

Skyldig moms 30.06.2019

2.120.797

Vi er af den opfattelse, at selskabet har en skærpet forpligtigelse til at føre tilsyn med, at det er den korrekte moms der bliver angivet. Bogføringen har som minimum ved udgangen af hvert år været korrekt, og der er opgjort beløb til efterangivelse, som ikke er angivet. Vi mener derfor fortsat ikke, at der i situationen af hverken selskabet eller selskabets direktør er udvist fornøden agtpågivenhed ved angivelse af momsen. Se også SKM2016.229.BR. Afgiftstilsvaret er altså angivet forkert, og dette skyldes som minimum groft uagtsom adfærd af selskabet eller af nogen på dennes vegne.

Punkt 2

(...)

Bemærkninger

Skattestyrelsen har den 8. juni 2020 modtaget kontospecifikationer, saldobalance og momsafstemning. Kundskabstidspunktet er dermed den 8. juni 2020, og der bliver sendt forslag til afgørelse inden for 6 måneder herefter.

Det er først den 8. juni 2020, at Skattestyrelsen besidder tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der er et grundlag for at ændre angivelserne.

Skattestyrelsen har frem til dette tidspunkt adgang til den summerede angivne nettoomsætning og vareforbrug, som selskabet har angivet på tast-selv. Derudover er der adgang til den indberettede moms.

Det er ikke muligt at opgøre, hvorvidt der er angivet korrekt moms ud fra foreliggende oplysninger. Det er først ved modtagelse af bogføringen, at det er muligt at se hvilke poster, der er momsbelagte, og sammenholde dette med den angivne moms.

Vi mener derfor, at fristreglen er overholdt.

Punkt 3

(...)

Bemærkninger

Det forhold, at selskabets revisor har afgivet supplerende oplysninger på årsrapporten, betyder, at selskabet eller selskabets direktør i endnu højere grad er forpligtet til at udvise fornøden agtpågivenhed ved angivelse af momsen. Dette er ikke sket, hvilket underbygger, at der som minimum er handlet groft uagtsomt.

(...)”

Skattestyrelsen har den 26. september 2022 fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og begrundelse heri, hvor Skatteankestyrelsens indstiller, at det har været berettiget at genoptage klagers momstilsvar for 3. kvartal 2016 til og med 1. kvartal 2017 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Derudover henvises til begrundelsen i den påklagede afgørelse og praksis gengivet i vores udtalelse af 6. juli 2022.

Skattestyrelsen fastholder, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er opfyldt, hvorefter genoptagelse kan ske såfremt den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt, som der er redegjort for i den påklagede afgørelse.

Det fastholdes som også redegjort for af Skatteankestyrelsen, at fristerne i § 32, stk. 2 er overholdt.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant [R1] har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets moms for perioden 1. juli 2016 til 31. marts 2017 nedsættes til det af virksomheden indberettede, da der ikke har været grundlag for en ekstraordinær genoptagelse, idet klageren ikke har udvist grov uagtsomhed.

Repræsentanten [R1] har anført følgende:

”(...)

3. ANBRINGENDER

Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af Klagers momstilsvar i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet Klager ikke har udvist grov uagtsomhed.

Som det fremgår af Klagers bemærkninger, jf. afgørelsens side 7-8 blev der i den i sagen omhandlede periode foretaget fejl i Klagers momsangivelser.

Det står dog klart, at fejlene i Klagers angivelser er utilsigtede og derfor udelukkende er sket ved fejl. Fejl der ikke er begået af Klager selv, men derimod af dennes eksterne regnskabskyndige konsulent, der i modsætning til Klagers direktør besad den fornødne professionelle ekspertise til at kunne gennemskue fejlene i Klagers angivelser.

Klagers direktør [person2] havde som tidligere oplyst med sin baggrund som biolog ikke den fornødne faglighed og indsigt til at kunne gennemskue fejlene i Klagers angivelser, men gik derimod ud fra, at det forhold, at Klager havde valgt at lade sig assistere af en ekstern moms- og regnskabskyndig i sig medførte, at Klagers momsangivelser blev angivet korrekt.

Det præciseres i den forbindelse, at [person2] udviste den fornødne kontrol i det omfang han kunne, idet han gentagne gange overfor den eksterne bogholder præciserede, at momsangivelserne skulle indsendes rettidigt, når han af Klagers revisor blev gjort opmærksom på forsinkelserne.

Som det endvidere fremgår af Klagers bemærkninger (afgørelsen side 8) var Klagers direktør [person2] i den i sagen omhandlede periode både tidsmæssigt og psykisk under et betydeligt pres som følge af den omfattende chikane og lang række retssager, der blev anlagt mod [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] A/S foranlediget af [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6] samt de facto overtagelse af rollen som direktør i selskaberne [virksomhed7] A/S og [virksomhed8] A/S. Til trods for ovenstående fik [person2] vendt selskabernes underskud til et overskud. Det må derfor under alle omstændigheder anses som undskyldeligt, at [person2] ikke har opdaget de fejl, der blev begået af Klagers eksterne konsulent, hvorfor disse fejl ikke kan tilregnes Klager som værende groft uagtsomt.

(...)”

Selskabets repræsentant [R1] har udtalt sig på kontormøde den 27. juni 2022. Repræsentanten ønskede tre punkter belyst af Skattestyrelsen. Repræsentanten stillede spørgsmål til grundlaget for genoptagelse, herunder statueringen af grov uagtsomhed. Repræsentanten stillede ydermere spørgsmål til den lille fristregel, herunder hvornår Skattestyrelsen er blevet bekendt med de forhold, der ligger til grund for genoptagelsen. Tredje punkt, som repræsentanten stillede spørgsmål til, var formuleringer af specifikke afsnit i Skattestyrelsens afgørelse.

Selskabets repræsentant [R2] har den 10. oktober 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 26. september 2022 og Skatteankestyrelsens indstilling af 13. september 2022.

”(...)

Sagen vedrører momsangivelser for 3. og 4. kvartal 2016 og 1. kvartal 2017. Skatteankestyrelsen finder, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32. Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at afgiftstilsvaret var fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og at dette var forestået med forsæt eller mindst groft uagtsomt.

Selskabet bestrider ikke beløbsopgørelserne.

Selskabet fastholder dog, at der ikke foreligger forsæt eller grov uagtsomhed. Der er derfor ikke grundlag for en ekstraordinær gentagelse efter skatteforvaltningslovens § 32.

Der er i den nævnte periode foretaget indkøb af varer i andre EU-lande. Der skulle derfor være opgjort erhvervelsesmoms og et tilsvarende beløb som købsmoms. Beløbene udligner hinanden. Det kan ikke anses for at være groft uagtsomt, at selskabet direktør ikke har gennemskuet den eksterne bogholders manglende medregning af plus- og minusbeløb, der er helt ens, og som skal udlignes med hinanden, således at resultatet under alle omstændigheder skal blive kr. 0.

Dernæst forholder det sig heller ikke således, at selskabets revisor har gjort selskabets direktør opmærksom på, at selskabet – som følge af den eksterne bogholders forhold – har indgivet urigtige momsangivelser. Selskabets revisor har i årsrapporten for regnskabsåret 2016/2017 anført, at selskabet ikke havde indberettet moms og punktafgifter rettidigt.

Selskabets direktør har ikke af denne bemærkning fået den opfattelse, at der forelå urigtige oplysninger, men alene periodeforskydninger. Dette forhold kan derfor heller ikke tilregnes selskabet som groft uagtsomt.”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt de nedlagte påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Det blev herunder blandt andet gjort gældende, at selskabet og selskabets direktør ikke har handlet groft uagtsomt i forbindelse med den forkerte momsindberetning. Hvis Landsskatteretten finder, at selskabets bogholder har handlet groft uagtsomt, har bogholderen ikke handlet på vegne af selskabet. Hvis Landsskatteretten finder, at der var udvist grov uagtsomhed, var repræsentantens subsidiære påstand, at sagen hjemvises til fornyet talmæssig behandling hos Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Der blev anført, at selskabet eller selskabets bogholder på selskabets vegne har handlet mindst groft uagtsomt ved at indberette forkerte beløb. Der blev herudover henvist til, at det af selskabets årsrapport fremgår, at der var uregelmæssigheder ved selskabets momsopgørelse.

Landsskaterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage afgiftsperioderne ekstraordinært.

Retsgrundlag

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 og lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016).

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Af momslovens § 11, stk. 2 fremgår følgende:

Stk. 2. Ved erhvervelse af en vare forstås erhvervelse af retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen fra et andet EU-land.”

Afgiftspligtige personer skal sørge for at opbevare kopier af fakturaer, som den afgiftspligtige person selv, den afgiftspligtige persons kunde eller en tredjeperson udsteder, og kreditnotaer og fakturaer, som den afgiftspligtige person har modtaget. Dette fremgår af momslovens § 52c. Den afgiftspligtige person skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Selskaber registreret efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af selskabets udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21d eller § 34 er fritaget for afgift. Det fremgår af momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt.

Ifølge Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan Skattestyrelsen ikke senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb afsende varsel. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal herefter foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt., jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 3. pkt.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, kan Skattestyrelsen uanset fristerne i § 31 fastsætte eller ændre afgiftstilsvaret, såfremt den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, kan en ændring af afgiftstilsvaret kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Den konkrete sag

Skattestyrelsen har ved kontrol af selskabets bogføring konstateret, at der har været en uoverensstemmelse mellem bogføringen og selskabets momsangivelser. Skattestyrelsen fandt blandt andet, at selskabet manglede at angive henholdsvis 300.253 kr. og 200.000 kr. i salgsmoms for de påklagede afgiftsperioder 3. kvartal 2016 og 4. kvartal 2016, samt at selskabet manglede at angive erhvervelsesmoms for afgiftsperioderne 3. kvartal 2016, 4. kvartal 2016 samt 1. kvartal 2017.

Skattestyrelsen har på baggrund af den ovenstående uoverensstemmelse genoptaget selskabets momstilsvar, da Skattestyrelsen mente, at selskabet har handlet groft uagtsomt ved at angive momsbeløb, som ikke er i overensstemmelse med bogføringen.

Den ældste periode, som Skattestyrelsen genoptog i den påklagede afgørelse, er 3. kvartal 2016, hvortil angivelsesfristen udløb den 1. december 2016. Den seneste periode, som Skattestyrelsen genoptog, er 1. kvartal 2017, hvortil angivelsesfristen udløb den 1. juni 2017. Varslingen skulle således være afsendt inden henholdsvis den 1. december 2019 og den 1. juni 2020.

Skattestyrelsen udsendte varsel den 16. september 2020. Skattestyrelsens varsling om ændringer af momstilsvaret for afgiftsperioderne 3. kvartal 2016, 4. kvartal 2016 og 1. kvartal 2017 er således foretaget efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister.

Skattestyrelsen kan derfor kun genoptage momstilsvaret i afgiftsperioderne, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4 er opfyldt.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan Skattestyrelsen foretage en ændring af afgiftstilsvaret uanset fristerne i § 31, såfremt afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlagt, og dette er sket med fortsæt eller mindst groft uagtsomt.

Landsskatteretten finder, at selskabet har handlet mindst groft uagtsom ved at angive momsbeløb, som ikke stemmer overens med bogføringen og ved ikke at angive erhvervelsesmoms for varekøb i udlandet i overensstemmelse med bogføringen. Retten har lagt vægt på Retten i [by1] dom af 25. februar 2016, SKM2016.229.BR, hvoraf fremgår, at sagsøgeren havde angivet 182.436 kr. for lidt i salgsmoms. Retten fandt, at sagsøgeren ved en almindelig gennemgang af selskabets bogholderi og regnskab burde have kunnet konstatere, at der var et ikke uvæsentligt misforhold mellem den angivne salgsmoms og omsætningen ifølge regnskabet, og at sagsøgeren dermed havde handlet mindst groft uagtsomt ved at angive for lidt salgsmoms.

Repræsentantens bemærkning om, at der ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af selskabets momstilsvar, da fejlen ikke er begået af selskabet selv, men derimod af selskabets eksterne regnskabskyndige konsulent, kan ikke føre til et andet resultat.

Retten har lagt vægt på, at der af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, fremgår, at der kan genoptages, såfremt den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt. Selskabet bliver således sidestillet med selskabets eksterne regnskabskyndige konsulent. Dette følger ligeledes af SKM2016.229.BR, hvor det forhold, at sagsøgeren havde overladt bogføringen til sin revisor, samt at sagsøgeren ikke var regnskabskyndig, var uden betydning.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., har Skattestyrelsen 6 måneder til at afsende varsling om en konkret afgørelse fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af det materiale, som danner grundlag for ændringen.

Retten finder, at Skattestyrelsen har overholdt 6 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen modtog det sidste materiale den 8. juni 2020, da selskabet indsendte momsopgørelse for perioden 3. kvartal 2016 til 2. kvartal 2019. Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 16. september 2020, det vil sige inden for 6 måneders fristen.

Retten finder ligeledes, at Skattestyrelsen har overholdt 3 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., da Skattestyrelsen fremsendte afgørelsen den 12. november 2020.

Repræsentantens bemærkninger af 10. oktober 2022 kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at uagtet at der skulle være angivet et tilsvarende beløb i erhvervelsesmoms og købsmoms, hvorfor beløbene udligner hinanden, har selskabet ikke angivet moms i overensstemmelse med selskabets bogføring. Retten har ligeledes lagt vægt på, at selskabet uanset direktørens regnskabsfærdigheder bliver sidestillet med selskabets eksterne regnskabskyndige konsulent, jf. ovenstående.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.