Kendelse af 10-01-2023 - indlagt i TaxCons database den 29-01-2023

Journalnr. 20-0101168

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for 1. kvartal 2017 med 15.000 kr., idet Skattestyrelsen ikke har anset en af selskabets leverancer til en svensk virksomhed for omfattet af reglerne om momsfritagelse, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) blev ifølge oplysninger fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR) stiftet den 16. januar 2017 af [virksomhed2] A/S. Selskabets direktør og ejer er [person1]. I perioden fra selskabets stiftelse til og med den 6. september 2017 hed selskabet [virksomhed3] ApS, og siden den 29. februar 2017 har selskabet været registreret under branchekode 451920 ”Engros- og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne m.v.”

Selskabets formål var i perioden fra stiftelsen indtil 16. januar 2022 køb og salg af egen fast ejendom og hermed beslægtet virksomhed. Siden den 17. januar 2022 har selskabets formål været at drive virksomhed med køb og salg af brugte lastbiler samt hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet har siden den 1. marts 2017 været registreret for moms, eksport og import og fra 1. februar 2017 for A-skat og AM-bidrag.

Selskabet har den 26. januar 2017 ved fakturanr. 3 solgt en HMF1720 kran til den svenske virksomhed [virksomhed4] (herefter [virksomhed4]) for 75.000 kr. Det fremgår af fakturaen, at den er udstedt af [virksomhed1] ApS, selvom selskabets virksomhedsnavn på fakturaens udstedelsestidspunkt var [virksomhed3] ApS. Selskabet har ikke opkrævet moms i forbindelse med salget. Fakturaen er forsynet med DT’s momsnummer, og indeholder angivelserne ”Sold to Export” og ”Reverse charge, buyer settles VAT”.

Det fremgår af selskabets bogføringsmateriale, at salget er bogført den 26. januar 2017 på konto 1025: Omsætning EU – listeangives. Selskabet har samme dag bogført den modtagne betaling på 74.247,50 kr. på konto 5820: Bankkonto, samt 752,50 kr. på konto 4480: Valutakursdifference, debitorer tab.

Selskabet har i 1. kvartal 2017 angivet 506.375 kr. i Rubrik B – salg af varer til andre EU-lande. Det fremgår af oplysninger i sagen, at beløbet ligeledes er indberettet til EU’s indberetningssystem (VIES), hvoraf 75.000 kr. er fordelt til Sverige.

Selskabet har i sine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse oplyst, at salget af kranen HFM1720 til [virksomhed4] var et leveringskøb, og at selskabet skulle forestå leveringen. Det er endvidere oplyst, at selskabet ikke kan fremlægge dokumentation herfor i form af kvittering for kørsel over Øresundsbroen eller lignende.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 15.000 kr. for perioden fra den 16. januar 2017 til den 31. marts 2017, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt selskabets leverance til en svensk virksomhed som momsfritaget EU-salg.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”...

2. Salg inden for EU der indberettes til VIES

(...)

2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Når man sælger varer til andre EU lande, kan dette gøres uden dansk moms i henhold til momslovens § 34 stk. 1 nr. 1, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

•	Køber er en afgiftspligtig person
•	Og varen forsendes eller transporteres ud af Danmark.

Er en af disse betingelser ikke opfyldt, skal der beregnes dansk moms efter de almindelige regler i momslovens § 4 og §14. Da [virksomhed1] ApS er sælger af varerne, er det dem, der har pligt til at sikre sig, at ovenstående betingelser er opfyldt.

Såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, og varerne sælges uden dansk moms, skal [virksomhed1] i henhold til momslovens § 54 angive salget hver måned til VIES systemet.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der er sket et salg fra [virksomhed1] ApS til den svenske virksomhed [virksomhed4] og til den estiske virksomhed [virksomhed5]OU. Dette er både dokumenteret ved fakturaer og ved betalinger. Det er også Skattestyrelsens vurdering, at begge virksomheder er registrerede afgiftspligtige personer i et andet EU-land. Skattestyrelsen er ikke bekendt med, om [virksomhed1] ApS har opfyldt sin undersøgelsespligt i forbindelse med handlerne, men da begge virksomheder dags dato er registreret med aktive momsnumre i de respektive lande, finder Skattestyrelsen det ubestridt, at de også var afgiftspligtige på tidspunktet for salget.

(...)

Salg til Sverige – [virksomhed4], 1. kvartal 2017, salgsfaktura 3.

[virksomhed1] ApS har i deres bemærkninger til forslaget oplyst,

•	at faktura 3, vedrører salg af en kran til [virksomhed4] i Sverige til en pris på 75.000 kr.
•	at der er tale om et leveringskøb (sælger står for leveringen).
•	at de ikke ligger inde med dokumentation for, at varerne har forladt landet, i form af f.eks. bro eller færgebilletter.

[virksomhed1] ApS henviser i bemærkningerne, til Skattestyrelsens fortolkning af Teleos-dommen (sag C409/04) hvoraf det fremgår, at hvis erhververen (køber) har angivet erhvervelsesmoms på momsangivelsen, kan dette udgøre et supplerende bevis for, at varen faktisk har forladt landet, men at dette ikke er et afgørende bevis i spørgsmålet om momsfritagelsen. Med henvisning Teleos-dommen og til officialprincippet opfordrer [virksomhed1] ApS Skattestyrelsen til at tage kontakt til de svenske myndigheder, således at de svenske myndigheder kan bekræfte, at [virksomhed4] har beregnet erhvervelsesmoms af købet.

Det er [virksomhed1] ApS´ vurdering, at denne oplysning sammenholdt med, at der er sket betaling for fakturaen, er nok bevis for, at varerne har forladt Danmark, og kranen derfor kan sælges momsfrit efter momslovens § 34 stk. 1 nr. 1.

Skattestyrelsen skal indledningsvis oplyse, at det er op til hvert medlemsland at fastsætte hvilke dokumenter, der med rimelighed kan forventes som dokumentation for udførslen. Danmark har stillet krav om, at sælger skal dokumentere udførslen ved at fremvise f.eks. transportfakturaer, fragtbrev, udgiftsbilag til broer, færger eller en erklæring fra en fragtfører, en speditør eller en køber.

[virksomhed1] ApS har oplyst, at det er dem, der har forestået transporten, men at de ikke ligger inde med dokumentation for udførslen.

I modsætning til [virksomhed1] ApS er det skattestyrelsens vurdering, at betaling af faktura, indberetninger til VIES, og beregning af erhvervelsesmoms hos [virksomhed4], ikke i sig selv dokumenterer, at kranen har forladt Danmark, hvorfor Skattestyrelsen ikke finder det nødvendigt at kontakte de svenske myndigheder, for at få verificeret at [virksomhed4] har beregnet erhvervelsesmoms.

Der skal i øvrigt henvises til EU-domstolen dom i sag C-184/05 - Twoh International BV hvoraf fremgår af præmis 37

”Afsluttende tilføjes, at selv om skatte- og afgiftsmyndighederne i afsendermedlemsstaten har modtaget oplysning fra bestemmelsesmedlemsstaten om, at køberen har afgivet en erklæring til skatte- og afgiftsmyndighederne i denne stat vedrørende en

”levering inden for Fællesskabet, udgør en sådan erklæring ikke noget afgørende bevis for, at varerne faktisk har forladt afsendermedlemsstatens område (jf. dommen i sagen Teleos m.fl., præmis 71 og 72).

Ydermere fremgår det af samme doms præmis 34

”Det fremgår således, at direktivet om gensidig bistand og forordningen om administrativt samarbejde ikke er vedtaget for at indføre en ordning for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes skatte- og afgiftsmyndigheder, som giver dem mulighed for at fastslå, om de leveringer, der er udført af en afgiftspligtig, har karakter af leveringer inden for Fællesskabet, når den afgiftspligtige ikke selv er i stand til at fremlægge de nødvendige beviser herfor.”.

Det skal i øvrigt bemærkes, at Teleos-dommen som der henvises til i bemærkningerne, omhandler den situation hvor sælger har været i god tro, og gjort hvad der med rimelighed kan forventes for at dokumentere, at varerne har forladt landet, men hvor det viser sig, at dokumenterne er falske og køber har handlet svigagtigt. I nærværende sag har [virksomhed1] ApS ikke nogen dokumentation for, at varerne har forladt landet, på trods af at det har været [virksomhed1] ApS, der har forestået leveringen.

På den baggrand er det fortsat Skattestyrelsen vurdering, at [virksomhed1] ApS ikke opfylder betingelsen for at kunne sælge kranen momsfrit efter reglerne i momslovens § 34 stk. 1 nr. 1, da de ikke har dokumenteret, at kranen har forladt Danmark.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens vurdering, at der skal beregnes salgsmoms af salget på 75.000 kr. til den svenske virksomhed i 1. kvartal 2017, [...]

I henhold til momslovens § 27 stk. 1 udgør afgiftsgrundlaget 80 % af betalingerne, [...]

(...)

Da [virksomhed1] ikke opfylder betingelserne for at sælge momsfrit efter momslovens § 34 stk. 1 nr. 1, skal beløbet på 75.000 kr. der er indberettet til Sverige ikke indberettes til VIES systemet efter momslovens § 54. Skattestyrelsen sletter derfor indberetningen.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om nedsættelse af forhøjelsen af momstilsvaret for 1. kvartal 2017 med 15.000 kr. Subsidiært hjemvisning af behandlingen af momstilsvaret for 1. kvartal 2017 til fornyet behandling.

Repræsentanten har til støtte herfor i sin klage af 30. november 2020 anført følgende:

”...

Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient påklage den af Skattestyrelsen afsagte afgørelse dateret den 31. august2020vedrørende forhøjelse af momstilsvarvedrørende perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2017. Skattestyrelsens afgørelse fremlægges som sagens Bilag 1.

Nærværende sag vedrører helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der, som hævdet af Skattestyrelsen, er grundlag for at opretholde det gennemførte momstilsvar vedrørende [virksomhed1] ApS’ salg af en kran til kr. 75.000 til andre EU-lande (Sverige) til [virksomhed4] TAX ID SE[...] i forbindelse med et leveringskøb, jf. momslovens § 34 stk. 1 nr. 1.

(...)

Der nedlægges principalt påstand om, at [virksomhed1] ApS’ momstilsvar angående salget af kran til [virksomhed4] (TAX ID SE[...]) vedrørende fakturanr. 3 nedsættes.

Der nedlægges subsidiær påstand om, at [virksomhed1] ApS’ momstilsvar for 1. kvartal 2017 hjem-vises til fornyet behandling.

(...)

Det gøres helt overordnet gældende, at [virksomhed1] ApS har solgt en kran som et leveringskøb til sin kunde [virksomhed4] (TAX ID SE[...]) i Sverige, og opfylder betingelserne for at kunne sælge kranen momsfrit efter reglerne i momslovens § 34 stk. 1 nr. 1.

Til støtte herfor gøres det yderligere gældende, at Skattestyrelsen i medfør officialprincippet er forpligtet til at rette henvendelse til de svenske skattemyndigheder med henblik på at få verificeret, at [virksomhed4] har angivet erhvervelsesmoms, således dette forhold kan indgå som et supplerende bevis i nærværende sag.

Videre gøres det gældende, at [virksomhed4] de facto har betalt for den af [virksomhed1] ApS’ udstedte faktura, hvorfor [virksomhed1] ApS på denne baggrund må anses for at have godtgjort, at kranen er blevet leveret hos [virksomhed4] og dermed forladt Danmark.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 15.000 kr. i perioden fra den 16. januar 2017 til og med den 31. marts 2017, idet Skattestyrelsen ikke har anset selskabets salg af en kran til en svensk virksomhed for omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Retsgrundlaget

I henhold til momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

Leveringsstedet for varer er her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 1.

Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, fremgår:

”§ 34. Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.”

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 (tidligere sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a). Følgende fremgår af artikel 138, stk. 1:

”Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når følgende betingelser er opfyldt:

varerne leveres til en anden afgiftspligtig person eller til en ikkeafgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes

b.	den afgiftspligtige person eller den ikkeafgiftspligtige juridiske person, til hvem leveringen foretages, er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, og har angivet dette momsregistreringsnummer til leverandøren.”

EF-domstolen har i sag C-409/04 (Teleos m.fl.) udtalt, at fritagelse ved salg til andre EU-lande først kan bringes i anvendelse, når sælger har godtgjort, at varen af sælgeren eller aftageren eller for disses regning er blevet forsendt eller transporteret til en anden medlemsstat og fysisk har forladt leveringsmedlemsstatens område efter forsendelsen, jf. præmis 42. Endvidere fremgår følgende af præmis 71:

”[...] Selv om køberens fremlæggelse af en angivelse vedrørende erhvervelse inden for Fællesskabet således kan udgøre et indicium for, at goderne faktisk er udført fra leveringsmedlemsstaten, kan en sådan angivelse imidlertid ikke anses for at have en afgørende betydning som bevis for en momsfritaget levering inden for Fællesskabet.”

Følgende fremgår af EF-domstolens afgørelse i sag C-184/05 (Twoh International BV), præmis 34:

Følgende fremgår af den dagældende juridiske vejlednings afsnit D.A.10.1.1.3 Levering af varer til momsregistrerede virksomheder ML § 34, stk. 1, nr. 1:

”...

Dokumentation for fysisk forsendelse eller transport

Sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Dokumentationen kan være i form af en transportfaktura, et fragtbrev eller en erklæring fra en fragtfører eller speditør.

Hvis køber eller sælger selv arrangerer eller sørger for transporten til et andet EU-land, kan dokumentationen bestå i en erklæring om, at varen er modtaget i et andet EU-land.

...”

Den konkrete sag

Selskabet har den 26. januar 2017 ved fakturanr. 3 solgt en kran til en svensk virksomhed. Den pågældende faktura indeholder ikke moms.

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret varens udførsel til Sverige. Der er lagt vægt på, at selskabet ikke har fremlagt dokumentation i form af brokvitteringer eller lignende.

Selskabet har derfor ikke været berettiget til at sælge den pågældende vare uden dansk moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet selskabet ikke har godtgjort, at betingelserne for momsfritagelse er opfyldt.

På denne baggrund er transaktionen momspligtig her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, jf. § 14, stk. 1, nr. 1.

Retten finder, at Skattestyrelsens manglende indhentelse af oplysninger fra de svenske skattemyndigheder ikke indebærer en tilsidesættelse af officialprincippet. Der henvises til EF-domstolens afgørelser i sag C-409/04Teleos (m.fl.) og sag C-184/05 (Twoh International BV).

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Selskabets påstand om hjemvisning af behandlingen af momstilsvaret for 1. kvartal 2017 til fornyet behandling, tages derfor ikke til følge.