Kendelse af 18-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2022

Journalnr. 20-0095172

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2016 med 112.120 kr. og 175.584 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2017.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Ved en gennemgang af klagerens kontoudtog for indkomstårene 2016 og 2017 har Skattestyrelsen konstateret, at der blev indsat henholdsvis 612.000 kr. og 915.850 kr. på klagerens konto.
Klageren har oplyst, at indsætningerne dels har vedrørt handel med biler og dels har vedrørt salg af antikviteter, som klageren har arvet efter sin fars død.

Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne på klagerens bankkonto for indkomståret 2016 som følger:

”6	januar	2016	Fra [person1]	3.000,00
12	januar	2016	Fra [person2]	11.000,00
22	februar	2016	Fra [person3] (Peugeot 307)	26.500,00
24	februar	2016	Fra [person4]	10.000,00
25	februar	2016	Fra [virksomhed1] ApS skrotpræmie	1.600,00
1	april	2016	Fra [person5] (Ford Mondeo)	22.000,00
11	april	2016	Fra [person6]	15.000,00
11	april	2016	Indbetalt ved check	29.900,00
20	april	2016	Fra [person7] (Peugeot 307)	28.000,00
19	maj	2016	Fra [person8] (Huyndai Getz)	25.500,00
20	maj	2016	Fra [person9] (Opel Astra)	29.000,00
24	maj	2016	Kundekort [...43]	24.000,00
1	juni	2016	Fra [person10] (bil)	19.900,00
14	juni	2016	Fra [person10] ([reg.nr.1])	800,00
4	juli	2016	Fra [person11]	5.000,00
5	juli	2016	Fra [person11]	20.000,00
12	juli	2016	Fra [person12] (Mondeo)	5.000,00
12	juli	2016	Fra [person12] (Mondeo)	12.000,00
15	juli	2016	Fra [person13] ([reg.nr.2])	27.000,00
22	juli	2016	Bil (Citroen Picasso 1,6)	25.000,00
22	juli	2016	Fra [person14] (Bil [person15])	500,00
11	august	2016	Fra [person16] og [person17] (Bil)	12.000,00
19	august	2016	Fra [virksomhed2] (Berlingo 2,0)	25.000,00
8	september	2016	Indbetalt ved check	11.000,00
9	september	2016	Fra [person13]	2.000,00
12	september	2016	Fra [person18] (Fiat Punto)	20.500,00
27	september	2016	Fra [person19]	400,00
7	oktober	2016	Fra [person20] (S. Wagon)	25.000,00
21	oktober	2016	Fra [person9] (Ny gaspedal, Astra)	1.000,00
28	oktober	2016	Fra [person21] (Chewrolet Matic)	24.500,00
8	november	2016	Fra [person22] (Chevrolet Matic)	21.500,00
15	november	2016	Fra [person23] (penge for polo 1,4)	27.500,00
18	november	2016	Fra [person24]	24.500,00
25	november	2016	Fra [person25] (Opel Zafira)	30.000,00
29	november	2016	Fra [person26] (Peugeot 206)	24.900,00
5	december	2016	Fra [person27] (VW Golf)	21.500,00
				612.000,00 ”

For indkomståret 2017 har Skattestyrelsen opgjort bankindsætningerne som følger:

”10	januar	2017	Fra [person28]	13.000,00
16	januar	2017	Mondeo	37.900,00

26	januar	2017		Peugeot	22.000,00
3	februar	2017		Nota 98627+98670	5.300,00
9	februar	2017		Hyundai Getz	27.000,00
22	februar	2017		Corsa	10.500,00
24	februar	2017		Suzuki Alto	24.000,00
8	marts	2017		Fra [person29] og [person30]	27.000,00
10	marts	2017		Opel Corsa	800,00
20	marts	2017		[person31]	17.300,00
21	marts	2017		Fra [person32]	18.000,00
25	marts	2017		Overførsel [person33]	20.000,00
8	april	2017		Overførsel [person34]	40.000,00
20	april	2017		Octavia 1,9TDI Combi	23.500,00
25	april	2017		Fra [person35]	19.900,00
26	april	2017		For dæk+fælge	4.000,00
1	maj	2017		Køb af bil - [person36]	21.500,00
5	maj	2017		Nota 99716 (fra [virksomhed3] ApS)	9.900,00
11	maj	2017		Sommerdæk [person25]	4.500,00
23	maj	2017		[person37]	34.900,00
23	maj	2017		[person38]	24.900,00
30	maj	2017		Nota 99961 (fra [virksomhed3] ApS)	10.000,00
2	juni	2017		Skoda Oktavia	18.000,00
28	juni	2017		Fra [person39]	25.000,00
30	juni	2017		Fra [virksomhed4]	18.000,00
11	juli	2017		Overførsel [person40]	26.500,00
26	juli	2017		Overførsel [person41]	9.000,00
27	juli	2017		[person42]	30.000,00
8	august	2017		Tak [person28]	5.000,00
8	august	2017		Fra [person28]	200,00
14	august	2017		[person43]	17.000,00
15	august	2017		[person44] (fra [person45])	7.000,00
18	august	2017		[person46]	24.900,00
21	august	2017		Motor Skoda	8.000,00
24	august	2017		[person47]	18.000,00
7	september	2017		[person48]	35.000,00
11	september	2017		64768/[person49]	26.500,00
11	september	2017		Overførsel (fra [person25])	8.700,00
12	september	2017		[person50]	22.000,00
19	september	2017		[person51]	24.400,00
26	september	2017		Fra [person52]	27.000,00
9	oktober	2017		Fra [person53]	12.000,00
13	oktober	2017		Nota 101370 (fra [virksomhed3] ApS)	2.850,00
17	oktober	2017		Faktura 64781 (vedr. Opel Astra 2006)	45.000,00
23	oktober	2017		Fra [person54]	29.900,00
31	oktober	2017		Køb af Opel Vectra	45.000,00
31		oktober	2017		Overførsel (fra [person55])		15.000,00
							915.850,00”

I indkomstårene 2016 og 2017 blev der hævet henholdsvis 645.900 kr. og 1.005.100 kr. via automatudbetalinger fra klagerens bankkonto.

Videre har Skattestyrelsen opgjort følgende hævninger fra klagerens kontoudtog:

”24	maj	2016	Tilbagekøb Matic		24.000,00
22	juli	2016	[reg.nr.3] Picasso 1,6		25.000,00
22	august	2016	Ford Mondeo		2.000,00
22	august	2016	Ford Galaxy		400,00 400,00
					51.400,00
10	april	2017	Mazda 5		5.932,00
4	juli	2017	Køb af bil [...][person56]		32.000,00
					37.932,00”

Af kontoudtoget fremgår, at beløbet på 32.000 kr. den 4. juli 2017 ikke udgør en hævning, men en indsætning.

Under sagens behandling hos Skattestyrelsen har klageren indsendt en håndskrevet liste over solgte biler, som Skattestyrelsen har opsummeret som følger:

			”Salgspris
22 februar	2016	Peugeot 307	26.500,00
25 februar	2016	Skrotbil	1.600,00
1 april	2016	Ford Mondeo	22.000,00
20 april	2016	Peugeot 307 eW	28.000,00
19 maj	2016	Hyundai Getz	25.500,00
24 maj	2016	Chevrolet Matic	24.000,00
1 juni	2016	??	20.700,00
5 juli	2016	??	25.000,00
12 juli	2016	Ford Mondeo	17.000,00
15 juli	2016	??	27.000,00
22 juli	2016	Citroen Picasso 1,6	25.000,00
11 august	2016	??	12.000,00
19 august	2016	Citroen Berlingo	25.000,00
12 september	2016	Fiat Punto	20.500,00
7 oktober	2016	Suzuki Wagon	25.000,00
28 oktober	2016	Chevrolet Matic	24.500,00
8 november	2016	??	21.500,00
25 november	2016	Opel Zafira	30.000,00
29 november	2016	Peugeot 206	24.900,00
5 december	2016	VW Golf	21.500,00
20 december	2016	Opel Astra	29.000,00

16 januar	2017	Ford Mondeo stationca	37.900
26 januar	2017	Peugeot 206 stationcar	22.000
3 februar	2017	Honda Civic	5.300
9 februar	2017	Hyundai Getz	27.000
22 februar	2017	Opel Corsa	10.500
24 februar	2017	Suzuki Alto	24.000
10 marts	2017	Opel Corsa	18.800
20 april	2017	Skoda Octavia	23.500
25 april	2017	Opel Astra stationcar	19.900
26 april	2017	4 stk. alufælge	4.000
1 maj	2017	Chevrolet Matic	21.500
5 maj	2017	Hyundai Matrix	9.900
11 maj	2017	Sommerdæk	4.500
30 maj	2017	Ford Focus	10.000
4 juli	2017	Volvo V40 stationcar	32.000
21 august	2017	Motor til tidligere solgt	8.000
19 september	2017	Ford Mondeo stationca	24.400
13 oktober	2017	Solgt Mazda 5	2.850
17 oktober	2017	Opel Astra stationcar	45.000
31 oktober	2017	Opel Vectra stationcar	45.000”

Klageren har været registeret som ejer og bruger af følgende biler i indkomstårene 2016 og 2017:

”Reg. nr	Mærke		1. reg.	Tilgang	Afgang
[reg.nr.4]	CITROËN C 5	Ejer og bruger	12/09-02	12/12-15	12/01-16
[reg.nr.5]	AUDI A 6 LIMOUSINE	Ejer og bruger	12/06-98	2/02-16	9/04-16
[reg.nr.6]	HYUANDAI SONATA	Ejer og bruger	1/10-04	28/04-16	20/05-16
[reg.nr.2]	CITROËN C 5	Ejer og bruger	29/10-04	7/07-16	16/07-16
[reg.nr.7]	FORD MONDEO	Ejer og bruger	3/07-00	26/07-16	10/08-16
[reg.nr.8]	HYUNDAI GETS	Ejer og bruger	29/11-05	24/08-16	2/09-16
[reg.nr.9]	HYUANAI ATOS	Ejer og bruger	2/03-01	13/06-16	28/10-16
[reg.nr.10]	VOLKSWAGEN POLO	Ejer og bruger	23/04-04	31/10-16	15/11-16
[reg.nr.11]	TOYOTA COROLLA	Ejer og bruger	19/08-98	22/11-16	14/12-16
[reg.nr.12]	VOLKSWAGEN PASSAT	Ejer og bruger	21/03-05	15/12-16	22/12-16
[reg.nr.13]	SKODA FABIA	Ejer og bruger	4/07-00	22/12-16	11/01-17”

(...)

[reg.nr.14]	CITROËN C 3	Ejer og bruger	26/05-08	19/01-17	21/03-17
[reg.nr.15]	MAZDA 5 VAN	Ejer og bruger	26/01-06	8/04-17	21/04-17
[reg.nr.16]	SKODA OCTAVIA	Ejer og bruger	6/11-01	26/05-17	9/06-17
[reg.nr.17]	KIA PICANTO	Ejer og bruger	3/04-07	13/07-17	3/08-17
[reg.nr.18]	CITROEN C 5	Ejer og bruger	7/04-05	21/06-17	7/08-17
[reg.nr.19]	OPEL COMBO	Ejer og bruger	6/05-05	11/08-17	23/08-17
[reg.nr.20]	MAZDA 6 STATIONCAR	Ejer og bruger	25/10-05	21/08-17	31/08-17
[reg.nr.21]	HYUNDAI GETZ	Ejer og bruger	22/07-08	26/09-17	11/10-17
[reg.nr.22]	SUZUKI SPLASH	Ejer og bruger	19/06-08	24/10-17	9/11-17

Klagerens repræsentant har under sagens behandling hos Skattestyrelsen oplyst, at klageren er invalidepensionist (diagnosticeret maniodepressiv), og at klageren frem til 2005 har beskæftiget sig erhvervsmæssigt med handel af brugte biler, og at biler forsat er klagerens store passion.

Repræsentanten har forklaret, at klageren igennem mange år har haft alvorlige psykiske problemer, og at klageren begyndte at opkøbe og sælge biler, da han fik et større helbredsmæssigt overskud. For klageren var der tale om beskæftigelsesterapi, og klageren betragtede handlen med biler som en hobbyvirksomhed.
Det er endvidere oplyst, at handlen med bilerne skete kontant, og at de tilfælde, hvor der er trukket et beløb til køb på klagerens bankkonto, er tilfælde, hvor en køber har hævet handlen, og købet er gået tilbage. Den pågældende bil er efterfølgende blevet solgt igen, og repræsentanten har i den forbindelse oplyst, at den samme bil i Skattestyrelsens afgørelse kan være anført som solgt flere gange, hvorfor Skattestyrelsens opgørelse over de solgte biler er for høj.

For så vidt angår salget af møbler og antikviteter, har repræsentanten oplyst, at klageren har arvet et stort antal møbler og antikviteter fra sin afdøde far, der ejede en møbelforretning. Repræsentanten har i den forbindelse anført, at de indsætninger på klagerens bankkonto, der ikke angiver, at der er tale om biler, er indsætninger fra solgte antikviteter og møbler, der ikke skal indgå i indkomst- eller momsgrundlaget.

Klagerens repræsentant har i den forbindelse fremlagt en mail fra dødsboets advokat af 2. marts 2015, hvoraf følgende fremgår:

”Jeg fremsender vedlagt mail af 26. februar 2015 fra min klient tillige med liste over møbler, malerier og diverse. Jeg hører gerne, hvilke af disse, som dine klienter ønsker at udtage, idet dette kan ske ved en markering på liste, hvorefter jeg vil anmode min klient om at tage stilling til, hvorvidt dette er muligt”

I den vedlagte liste står der følgende:

”opremsning af samtlige møbler af min fars, som de kan vælge imellem

- Spisestue i mahogni, 6 stole, skænk og skab

- Mahogni chatol

- Egetræschatol

- Standkiste i eg

- konsolbord med intasia

- to stk. standure

- sofabord i palisander med kgl kakler

- læder hjørnesofa i gråt skind

- dagligstue med gråt uld, lille sofa og to stole

- lille mahognibord med glasplade

- tre stk. barok hængeskabe i eg

- udskåret kommode i fyrretræ

- klædeskab i mahogni

- almuemalet hjørneskab

- almuemalet slagbænk

- almuemalet ”pottestol" med sæde i stof

- palisanderbord på shakerstel

- lille palisanderkommode

- to udskårne armstole i mahogni med betræk af hestehår

- stumptjener i egetræ

- to stk. le klint plisselamper med saksearm til væg

Malerier:

- Motiv med skåret krukke (farfars)

- Maleri (stort) med landskab og havn

- to stik mindre borch senius malerier med landskab- og blomstermotiv

- fotografi af farfar

diverse:

- saltkar i kobber

- gammelt dekoreret drikkekrus i glas med tinlåg ("en konges skaal ")

- farfars gamle pibe med langt stofskaft

- Gulvvase med orientalsk motiv

Derudover er der gamle bøger, som jeg ikke kan liste op, men som de kan vælge imellem, hvis de vil.”

Repræsentanten har oplyst, at klageren udstedte en købskvittering for de solgte møbler og biler, og alle købere fik en skriftlig kopi heraf. Alle bilagene blev opbevaret i en papkasse i et klædeskab i klagerens lejlighed [adresse1], [by1]. En aften i december 2017 blev klagerens lejlighed imidlertid ramt af en vandskade, idet en rørføring inde i klædeskabet, hvor bilagene befandt sig, var lækket, og bilagene blev derfor beskadiget.

Klageren har under sagens behandling hos Skattestyrelsen fremlagt en faktura på 2.000 kr. af 30. juni 1962 vedrørende et engelsk chatol. På fakturaen er det med håndskrift anført, at chatollet er solgt for 13.000 kr. I klagerens kontoudtog er det med håndskrift anført, at en indsætning på 13.000 kr. af 10. januar 2016 har vedrørt salg af et chatol.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2016 med 112.120 kr. og 175.584 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2017.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

”(...)

2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du er ikke registreret med virksomhed.

Ved gennemgang af din konto er det konstateret, at der indbetales betydelige beløb på din konto, som vi anser at stamme fra erhvervsmæssig virksomhed. Overførslerne er specificeret i bilag 4.

Ved indbetalingerne er der anvendt forskellige tekster, typisk navnet på indbetaler eller oplysninger om det solgte (bilmærke, motor, dæk eller lignende).

Det er derfor skattestyrelsens opfattelse, at du driver afgiftspligtig virksomhed efter reglerne i momslovens § 3, og derfor efter momslovens § 47, stk. 1, skal anmelde din virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

De navne, som er anført som indbetalere på din konto, er danske. På det grundlag er det vores opfattelse, at du har leveret dine varer her i landet. I henhold til momslovens § 4 skal der betales moms af de varer og ydelser, som du har leveret til de pågældende her i landet. Da indbetalingerne således er inkl. moms beregnes momsen som 20 procent af de indbetalte beløb. Da du ikke har afleveret regnskaber eller regnskabsmateriale, har vi på grundlag af indsætningerne skønsmæssigt opgjort din moms således:

	Indbetalinger	Salgsmoms	Køb biler	Købsmoms	Angivet	Ændring
1. kvartal 2016	52.100 kr.	10.420 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	10.420 kr.
2. kvartal 2016	194.100 kr.	38.820 kr.	24.000 kr.	4.800 kr.	0 kr.	34.020 kr.
3. kvartal 2016	165.400 kr.	33.080 kr.	27.400 kr.	5.480 kr.	0 kr.	27.600 kr.
4. kvartal 2016	200.400 kr.	40.080 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	40.080 kr.
1. kvartal 2017	222.800 kr.	44.560 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	44.560 kr.
2. kvartal 2017	254.100 kr.	50.820 kr.	5.932 kr.	1.186 kr.	0 kr.	49.634 kr.
3. kvartal 2017	289.200 kr.	57.840 kr.	32.000 kr.	6.400 kr.	0 kr.	51.440 kr.
4. kvartal 2017	149.750 kr.	29.950 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	29.950 kr.
I alt						287.704 kr.

Den fradragsberettigede købsmoms i henhold til momslovens § 37 er skønnet til at udgør 0 kr. i 1. og 4. kvartal, jf. ovenfor, da du ikke har indsendt dokumentation for afholdte udgifter, jf. momsbekendtgørelsens § 82. Dog finder vi det for enkelte poster sandsynliggjort, at du har haft udgifter til køb af en bil eller har taget den solgte bil retur, da disse direkte fremgår af dine kontoudtog. Købsmomsen i 2. og 3. kvartal er derfor skønnet til disse beløb (fremgår af skemaet ovenfor).

Den samlede regulering af momstilsvaret for 2016 og 2017 udgør 287.704 kr. og er opgjort efter bestemmelserne i momslovens § 4 og § 37. Ændringen sker med hjemmel i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

(...)

2.5. Endelig konklusion

Som nævnt ovenfor under punkt 1.5 fastholder vi, at du har drevet erhvervsmæssig virksomhed med salg af biler, samt at du ikke har indsendt dokumentation for dine omkostninger herved. Vi henviser i det hele til vores bemærkninger i afsnit 1.5 og fastholder reguleringen af dit momstilsvar på 287.704 kr. for 2016 og 2017, jf. ovenfor.

(...)”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:

”(...)

Den indsendte klage er identisk med de bemærkninger, som rådgiver indsendte til Skattestyrelsens forslag af 20. november 2019. De nye oplysninger fremkommer således i de supplerende bemærkninger (dokument benævnt ”Skatteankestyrelsen”).

Heri anføres det, at Skattestyrelsen har lagt til grund, at bilerne er erhvervet uden udgifter for [person15]. Dette er ikke korrekt, idet vi ikke mener, at bilerne er erhvervet uden omkostninger, men blot at der ikke kan godkendes fradrag for nogle omkostninger, som ikke er dokumenteret. Der var derfor heller ikke grundlag for at godkende et skønsmæssigt fradrag.

Vedrørende salg af møbler/antikviteter forklares det igen, hvordan [person15] er kommet i besiddelse af de solgte effekter. Dette anfægtes ikke. Problemet i denne sag er, at det er ikke har været nogen form for dokumentation for, hvilke indtægter der stammer fra salg af biler, eller hvilke der stammer fra salg af møbler m.v. Endvidere er det vores opfattelse, at da der ikke er tale om arv fra [person15]s fader, så er der tale om gaver fra hans halvsøster, som er almindelig indkomstskattepligtig. Endvidere anføres det, at der er fremlagt dokumentation for tvisten med søsteren i form af korrespondance og en liste over møbler. Denne liste dokumenterer imidlertid ikke, at de omhandlede effekter er solgt eller til hvilket beløb, de skulle være solgt for. [person15] har sat kryds på kontoudtogene, ud for de beløb, som skulle stamme fra solgte møbler/antikviteter, men der er ingen sammenhæng mellem denne liste, og de modtagne indbetalinger.

Der er således ikke nogen objektive kendsgerninger, der dokumenterer eller i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at der er tale om skattefrit salg af privat indbo. Vi har i det hele henset til, at der ikke er fremsendt nogen form for dokumentation for hverken indtægter eller udgifter.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar – 31. december 2016 og 1. januar – 31. december 2017 nedsættes.

Som begrundelse for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

”Jeg henviser til mine bemærkninger vedhæftet den påklagede afgørelse som bilag 5 og bemærker hertil supplerende:
(...)

Biler

Som nævnt overfor Skattestyrelsen købte min klient i 2016 en bil til videresalg – oprindelig tænkt som hobbyaktivitet. Dette greb imidlertid om sig, og han købte og solgte i årene 2016-2017 i alt ca. 41 ældre biler, og det er denne aktivitet, der bl.a. afspejles i de fremlagte kontoudtog.

Han fandt bilerne i [virksomhed5] og tog offentlig transport til sælgernes bopæl, hvortil han medbragte kontanter, da han ikke på forhånd vidste hvilken pris, der kunne opnås enighed om. Bilerne blev således købt kontant af private, og det er i vid udstrækning hævninger hertil, der er oplistet i bilag 3.

Da omfanget på et tidspunkt i 2016 havde nået et vist niveau, burde [person15] have overvejet at registrere virksomheden. Imidlertid er avancerne på gamle biler beskedne, og da virksomheden ikke – omkostningerne taget i betragtning - genererede noget nettooverskud, opfattede han selv, at der fortsat var tale om hobbyvirksomhed, og at sagen ikke var interessant for SKAT. Havde han på daværende tidspunkt registreret virksomheden og afleveret en årsopgørelse med et negativet resultat, ville SKAT ´s synspunkt meget tænkeligt have været, at der var tale om en hobbyvirksomhed med heraf følgende nægtelse af fradrag for tab.

Som oplyst i bilag 5, havde min klient en dags dato kvittering for alle betalinger (både køb og salg), men disse bilag gik som oplyst hændeligt til grunde i forbindelse med en vandskade i klientens lejlighed. Det er selvsagt min klients egen risiko, at bilagene bortkommer, men bør på den anden side ikke efterlade ham helt retsløs.

Sagsbehandleren lægger i afgørelsen til grund, at alle ca. 41 biler er erhvervet uden udgifter for min klient, med henvisning til at der ikke forefindes dokumentation for sådannes eksistens eller størrelse, hvorfor der ansættes moms af alle bruttosalgssummer, ligesom disse skattepligtigt indtægtsføres i sin helhed.

Det turde være indlysende, at dette er faktuelt forkert. Hvordan skulle min klient være kommet i besiddelse af ca. 41 biler på anden måde end ved køb?

Med denne åbenbare erkendelse in mente må der godkendes fradrag for anskaffelsesudgifterne, og imangel af dokumentation må disse ansættes skønsmæssigt.

Med denne åbenbare erkendelse in mente må der godkendes fradrag for anskaffelsesudgifterne, og i mangel af dokumentation må disse ansættes skønsmæssigt.

Min klient oplyser, at avancerne på gamle biler er beskedne – typisk kr. 2-5 t., men der må findes normtal herfor, som der kan tages udgangspunkt i.

Afgørelsen er åbenbart forkert, hvis formålet er at beskatte min klient af de indtægter, han med nogen sandsynlighed har opnået ved bilsalgene. Den er truffet med en formalistisk begrundelse uden hensyn til de faktuelle forhold og de oplysninger min klient har forsøgt at bistå med, og tilsyneladende med det overordnede mål at skaffe statskassen størst muligt provenu.

Møbler/antikviteter

Min klient har aldrig – hverken før eller efter 2016-2017 - været næringsdrivende med salg af møbler og/eller antikviteter, og han har aldrig indkøbt sådanne med henblik på videresalg.

Som oplyst var min klient og dennes broder af faderen forsøgt gjort arveløse. Dette var sket dels ved testamente og dels ved, at boet var ”tømt” for nævneværdige aktiver, inden faderen afgik ved døden.

Herved undgik man at skulle udrede tvangsarv til brødrene. Sidstnævnte fulgte jeg på vegne brødrene op på, idet det var tydeligt, at der var forsvundet betydelige værdier fra faderens formuemasse i årene, før han døde i 2014.

Arvingen [person57] (halvsøster) havde fået boet sluttet i Skifteretten som boudlæg. Dette er uden skiftebehandling muligt i mindre boer (under kr. 50-60 t.), hvis udlægsmodtageren forpligter sig til at afholde begravelsesomkostningerne

Vi pressede i den forbindelse arvingen [person57], idet vi krævede dokumentation for formuens forsvinden og truede med at søge sagen genoptaget i skifteretten.

Det var muligt, at formuen kunne være forsvundet retmæssigt ved overdragelser, gaver eller arveforskud, som der var betalt afgift af, så det var en usikker case for brødrene at starte op i Skifteretten.

På den anden side ville en sag i Skifteretten i bedste fald påføre [person57] nogle sagsomkostninger. Yderligere kunne der være tale om gaveafgifter, som var blevet ”glemt”, eller måske var der dispositioner, der kunne omstødes.

Det var således usikkert for begge parter at blive impliceret i en skiftesag.

[person57] rettede henvendelse til min klient og tilbød, at han og broderen som led i et forlig kunne udtage nogle nærmere oplistede gamle møbler, som befandt sig i kælderen under ejendommen i [adresse2] (ca. 25 stk.). Der befandt sig i kælderen ca. 50 møbler.

Dette accepterede brødrene og opgav - som led i forliget - at forfølge arvesagen yderligere.

Senere meddelte [person57], at hun overhovedet ikke ønskede at udtage nogle af møblerne, og disse blev overtaget af min klient, da broderen frafaldt at tage del.

Jeg har ikke kendskab til, hvordan disse møbler er værdiansat i forbindelse med begæringen om boudlæg, men det er en kendt sag, at gamle møbler – nogle havde stået i kælderen i 40 år – ikke har særlig bevågenhed og ikke af Skifterettens vurderingsmand værdiansættes højt. Ofte samles sådanne under én samlet post – f.eks. div. møbler kr. 1.500.

Min klient har gennem to år renset, repareret og overfladebehandlet møblerne og solgt disse stykvis gennem [virksomhed5]. Han har anvendt mange timer herpå og opnået et fornuftigt økonomisk resultat.

Efter min opfattelse er der tale om privat ikke skattepligtig hobbyvirksomhed, og var bilsagen ikke kommet op, ville ingen efter min opfattelse have anfægtet dette.

Sagsbehandleren anfører i agterskrivelsen, at da der ”ikke foreligger en boopgørelse”, at da der ”ikke har været en arvesag” i Skifteretten, og da faderens navn ikke var oplyst, ville de meddelte oplysninger ikke blive lagt til grund.

Efter at have modtaget en udførlig redegørelse omkring forløbet, henviser sagsbehandleren i stedet til, at der ikke har været nogen arvesag, samt at der skulle have været betalt indkomstskat af en gave fra søsteren og/eller arveafgift (må forstås).

Disse begrundelser savner mening.

Det er uforståeligt, hvad der menes med, at der ikke har været nogen arvesag. Boet er – som alle dødsboer – behandlet af Skifteretten og afsluttet på en af de måder, der foreskrives i Dødsboskifteloven.

Skiftemåden er næppe afgørende for, om min klient er næringsdrivende med salg af møbler.

Det beror ligeledes på en misforståelse, når der tales om indkomstskat af en gave fra søsteren. Der blev indgået et forlig i sagen, og udlæggene til min klient var et resultat af dette forlig, hvor han og broderen forpligtede sig til ikke at forfølge sagen yderligere i Skifteretten. Hvordan den antydede gavedisposition skulle udløse moms, eller hvordan indkomstskat af en gave fra søsteren kan påvirke denne sag om skattepligt af videresalg af møblerne - er uoplyst.

Det er korrekt, at min klient principielt skulle have betalt arveafgift af værdien af møblerne, hvis udlægget var sket gennem skifteretten, men dette er vel dels denne sag uvedkommende, og dels ville værdisætningen af de gamle ting uden tvivl medføre, at beløbet ville være under bundgrænsen for betaling af boafgift.

Der er fremlagt dokumentation for tvisten med søsteren i form af korrespondance og listen over møbler, der forligsmæssigt kunne udtages af min klient, og der er intet grundlag for at tilsidesætte det beskrevne faktuelle forløb.

(...)”

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”[person58] anfører i sin supplerende begrundelse for afgørelsen, dels at der ikke er dokumentation for køb af biler og dels at de solgte møbler betragtes som gave fra halvsøsteren og derfor er indkomstskattepligtige.

Vedrørende bilerne havde [person15] for hvert salg udstedt en dags dato kvittering, hvilket materiale desværre er gået til grunde i forbindelse med en vandskade i [person15]´s lejlighed. Han har herefter efter bedste evne forsøgt at rekonstruere bilsalgene (og købene) ud fra de foreliggende kontoudtog. Dette forsøg er der i det hele set bort fra, og [person59] træffer en afgørelse på rent formelt grundlag uden hensyntagen til [person15] ´s oplysninger - som kendeligt for enhver - indebærer, at [person15] bliver indkomstbeskattet af en indtægt, som han ikke tilnærmelsesvis har opnået, ligesom han afkræves forskelsmoms af bruttosalgssummerne. Et resultat, som er materielt ukorrekt, hvis intentionen er, at [person15] skal beskattes af sin faktisk opnåede fortjeneste.
[person59]´s bemærkninger omkring salg af antikvariske møbler er tankevækkende. [person15] har aldrig været næringsdrivende med salg af møbler, men [person59] vinkler den således, at møblerne er modtaget som gave fra halvsøsteren og derfor rubriceres salgssummerne som indkomstskattepligtige gaver. At søsteren skulle have ydet en gave til [person15] har formodningen imod sig. Dels er vi udenfor naturligt gavemiljø og dels eksisterede en tvist mellem [person15] og halvsøsteren omkring arven fra faderen, og halvsøsterens accept af, at [person15] kunne udtage en mængde gamle møbler, der befandt sig i kælderen under faderens (oprindelige) ejendom, var ikke udslag af gavmildhed, men derimod en forretningsmæssig disposition, som tjente til, at [person15] undlod at anfægte skiftet og de forudgående dispositioner overfor skifteretten. I øvrigt er de indgåede salgssummer til dels affødt af et stort klargøringsarbejde udført af [person15]. Som de fremstod på tidspunktet for [person15] ´s overtagelse, ville de af skifterettens vurderingsmand antagelig være vurderet til kr. 0 eller et væsentlig lavere beløb, end de senere indbragte. Det gøres gældende, at møbelsalgene ikke er skattepligtige, da salgene ikke er sket som led i næring, og at de ikke er modtaget som gave fra halvsøsteren, da dispositionen ikke opfylder kriterierne for gavedispositioner.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje virksomhedens momstilsvar, idet virksomhedens repræsentant har anført, at momstilsvaret skal nedsættes for de indsætninger, der ikke vedrører køb af biler.

Retsgrundlag

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af momslovens § 27, stk. 1, at ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 procent af det modtagne beløb.

Af momssystemdirektivets (2006/112) artikel 90 fremgår;

”Stk. 1. I tilfælde af annullation, afbestilling, ophævelse, ikke-betaling eller kun delvis betaling eller afslag i prisen efter det tidspunkt, hvor transaktionen har fundet sted, nedsættes afgiftsgrundlaget tilsvarende på betingelser, som fastsættes af medlemsstaterne”

Artikel 90 er implementeret i dansk ret i momslovens § 27, stk. 5, hvorefter der i afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 procent af beløb, der er godtgjort kunder for varer, som virksomheden har modtaget retur.

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Tilsvarende kan virksomheder fradrage den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 3.”

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.”

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 og 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Registrerede virksomheder skal til dokumentation for den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, jf. § 82 i momsbekendtgørelsen.

Fakturaerne skal ifølge § 58 i momsbekendtgørelsen indeholde følgende:

1)	Udstedelsesdato (fakturadato).
2)	Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3)	Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4)	Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5)	Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6)	Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7)	Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8)	Gældende afgiftssats.
9)	Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Salgsmoms
Landsskatteretten har i en sammenholdt afgørelse med sagsnr. [sag1] vedrørende klage over indehaverens skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 lagt til grund, at indehaveren har drevet uregistreret virksomhed med salg af biler.
Landsskatteretten har i ovennævnte afgørelse endvidere fundet, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset indsætningerne på indehaverens bankkonto for at være omsætning i virksomheden med salg af biler. Da indsætningerne anses for at være skattepligtig omsætning i virksomheden, anses det ligeledes for berettiget, at disse indsætninger er anset for at vedrører momspligtige ydelser, hvoraf der skulle have været beregnet og angivet moms.

I den sammenholdte skattesag har Landsskatteretten fundet, at indehaveren er skattepligtig af yderligere 32.000 kr. for en indsætning den 4. juli 2017. Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsens opgørelse over salgsmomsen skal ændres i overensstemmelse hermed, således at salgsmomsen for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2017 ansættes til 189.750 kr. svarende til 20 % af indsætningerne på 947.850 kr. (915.850+32.000).
Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse over salgsmomsen for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2016, som Skattestyrelsen har opgjort til 122.400 kr., svarende til 20 procent af indsætningerne på 612.000 kr.

Købsmoms
I overensstemmelse med skattesagen finder Landsskatteretten, at hævningerne med angivelserne ” Tilbagekøb Matic”, ”[reg.nr.3] Picasso 1,6”, ”Ford Mondeo”, ”Ford Galaxy” og ”Mazda 5” samt repræsentantens forklaring i øvrigt, ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for at lægge til grund, at de omhandlede hævninger har vedrørt tilbagetagning af biler.
Landsskatteretten finder det dermed ikke godtgjort, at hævningerne er relateret til tilbagetagning af biler, som indehaveren har solgt, jf. momslovens § 27, stk. 5.

For så vidt angår opgørelsen af købsmoms, har Skattestyrelsen indrømmet fradrag herfor med 20 procent af de af Skattestyrelsen opgjorte hævninger på indehaverens kontoudtog svarende til i alt 10.280 kr. i afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2016 og i alt 7.586 kr. i afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2017. Fradragene for købsmomsen beror på hævninger, som Skattestyrelsen har opgjort til i alt 89.332 kr.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår;

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.”

Landsskatteretten har den 26. august 2011 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

På baggrund af EU-domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

”(...)Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.

(...)”.

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til indehaveren, og at udgifterne, herunder momsbeløbet, er betalt af indehaveren. Fradraget er alene opgjort på baggrund af de af Skattestyrelsen opgjorte hævninger fra indehaverens kontoudtog.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne for at indrømme et skønsmæssigt fradrag for købsmomsen ikke er opfyldt, jf. momslovens § 37.

Det er således med urette, at Skattestyrelsen har indrømmet momsfradrag ud fra de af Skattestyrelsen opgjorte hævninger på 89.332 kr., og Landsskatteretten nedsætter på den baggrund fradraget for købsmoms til 0 kr.

Samlet set finder Landsskatteretten herefter, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet indehaverens momstilsvar i afgiftsperioderne for 2016 og 2017, idet der dog ved beregningen af momstilsvarets størrelse skal tages højde for, at der ikke kan gives et fradrag for købsmomsen, ligesom salgsmomsen for 2017 skal reguleres med det ovenfor anførte. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse således:

	Skattestyrelsens afgørelse		Landsskatterettens afgørelse
	2016	2017	2016	2017
Salgsmoms	122.400 kr.	183.170 kr.	122.400 kr.	189.570 kr.
Fradrag for købsmoms	10.280 kr.	7.586 kr.	0 kr.	0 kr.
Momstilsvar	112.120 kr.	175.584 kr.	122.400 kr.	189.570 kr.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse således, at momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2016 forhøjes med 122.400 kr. og 189.570 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2017.