Kendelse af 07-05-2025 - indlagt i TaxCons database den 12-06-2025

Journalnr. 20-0081233

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Perioderne januar 2015 til juni 2015
Genoptagelse af foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag	Afslag	Genoptagelse og ændring til nulindberetning	Pålæg om genoptagelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at klageren fra den 1. oktober 2009 var interessent i [virksomhed1] I/S (herefter virksomheden) med CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret med branchekode "683110 Ejendomsmæglere m.v.". Virksomhedens adresse var i den påklagede periode c/o [person1], [adresse1], [by1]. I CVR er virksomheden registreret som ophørt pr. 30. juni 2015.

Virksomheden var registreret som arbejdsgiver med månedlig afregning.

Virksomheden har for perioden 1. januar 2015 til 1. juni 2015 ikke indberettet A-skat og AM-bidrag til eIndkomst.

På grund af virksomhedens manglende indberetning af indeholdelse af A-skat og AM-bidrag har SKAT (nu Skattestyrelsen) ifølge SKATs system foretaget følgende foreløbige fastsættelser:

Periode	Frist	Foreløbig fastsat	A-skat	AM-bidrag
01.2015	10.02.2015	02.03.2015	11.000 kr.	3.000 kr.
02.2015	10.03.2015	01.04.2015	14.000 kr.	3.000 kr.
03.2015	10.04.2015	04.05.2015	20.000 kr.	4.000 kr.
04.2015	10.05.2015	01.06.2015	7.000 kr.	1.000 kr.
05.2015	10.06.2015	01.07.2015	7.000 kr.	1.000 kr.
06.2015	10.07.2015	03.08.2015	7.000 kr.	1.000 kr.

Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af en kopi af de udsendte afgørelser om foreløbig fastsættelse af A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsen har fremlagt et rykkerbrev af 20. oktober 2015.

Af rykkerbrevet af 20. oktober 2015 fremgår det bl.a., at virksomheden manglede at betale 78.221,65 kr., herunder blandt andet 61.297,00 kr. i A-skat for perioden januar 2015 til juni 2015 og 10.000,00 kr. i AM-bidrag for perioden februar 2015 til juni 2015.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har desuden den 25. september 2015 sendt et rykkerbrev. Af brevet fremgår det bl.a., at virksomheden mangler at betale 61.297,00 kr.i A-skat for perioden januar 2015 til juni 2015, og at virksomheden mangler at betale 10.000,00 kr. i AM-bidrag for perioden februar til juni 2015. Brevet blev sendt til den ophørte virksomhed.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har i perioden fra den 25. september 2015 til den 26. april sendt 8 rykkerbreve vedrørende manglende betaling af A-skat og AM-bidrag, der blev sendt til den ophørte virksomhed.

Skattestyrelsen har i en mail af 23. september 2024 til Skatteankestyrelen oplyst, at det ikke er muligt at fremskaffe en kopi af følgesedlen fra udsendelse af brevet den 23. oktober 2015, og at de tidligste logfiler, som evt. kan fremskaffes, ligger fra 2016 og frem.

Ifølge Skattestyrelsens sagsnotater har klagerens revisor den 10. januar 2019 kontaktet Skattestyrelsen, idet klageren havde modtaget en opgørelse over gæld til SKAT, som angik foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag på grund af manglende indberetninger. Revisoren har anmodet Skattestyrelsen om tilbageførsel af de foreløbige fastsættelser, idet virksomheden var afhændet, og da det ikke var muligt at nulindberette tilbage i tiden.

Skattestyrelsen har den 27. april 2023 sendt en system- og procesbeskrivelse om udsendelse af foreløbig fastsættelser (FF'ere) til Skatteankestyrelsen. Det fremgår heraf bl.a.:

"...

FF-ere bliver for både moms og A-skat/am-bidrag, dannet i DebitorRestance-systemet (DR), som er SKTSTs interne angivelsesregister.

For virksomheder, der mangler at indsende en angivelse for en afregningsperiode, vil der blive foretaget en maskinel beregning af FF-ere, som udskrives på en liste, der trækkes omkring den 25. i hver måned af [...], som er SKTST's eksterne IT-leverandør vedr. DR. Denne foreløbige beregning af FF-ere sker for de perioder, hvor angivelsesfristen er overskredet med mere end 5 dage. Den foreløbige liste kan ændres af SKTST frem til ultimo måneden. Omkring den 1. i den efterfølgende måned dannes der FF-ere i DR for de virksomheder, som endnu ikke har angivet, og der trækkes en endelig liste.

Denne endelige liste danner grundlag for FF-afgørelserne, som dannes ved, at en printfil fra DR ([...]) med periode og FF-beløb for den enkelte virksomhed indsættes i en skabelon for afgørelsen hos [...], der er en løsning udviklet i Skatteforvaltningen til at danne og styre forsendelsen af breve, hvorefter afgørelsen sendes via Digtal Post eller med fysisk post. Der sendes som udgangspunkt via Digital Post, og via fysisk post til virksomheder, der er undtaget for Digital Post.

Frem til december 2021 var det [virksomhed2], SKTSTs eksterne leverandør af udsendelser, som fik listerne tilsendt med de nævnte oplysninger og som dannede brevene og udsendte disse via Digital Post eller fysisk post. Efter opgaven overgik til [...] december 2021, håndterer [virksomhed2] alene de fysiske breve til virksomheder, der er undtaget for Digital Post.

...

Udsendelse af FF-afgørelser :

Før 1.12.21 blev FF-afgørelser udsendt via [virksomhed2]. Fra ca. 2014 begyndte [virksomhed2] at sende til Digital Post, med mindre virksomheden var undtaget for Digital Post, i så fald blev afgørelsen sendt med fysisk post.

...

Hvordan kan udsendelserne og modtagelse eventuelt dokumenteres.

Ved udsendelsen via [virksomhed2] før december 2021 blev der ikke gemt en kopi af afgørelsen, og den blev således heller ikke journaliseret på den enkelte virksomhed. [virksomhed2] havde dog en log over udsendelserne, men denne log var kun gemt i 30 dage og der var en kun kortvarigt en proces i 2021, hvor SKTST gemte denne log efter forespørgsel til [virksomhed2].

...

Den konkrete skabelon anvendt ved [virksomhed2]' udsendelse kan som udgangspunkt ikke fremfindes, men skabelonen i Brevleksikon har været anvendt med mindre justeringer igennem årene.

Vi kan ikke før 1.12.2021 dokumentere, at der er udsendt via fysisk post.

SKTST har herudover mulighed for via en log over påmindelser/rykkere udsendt fra Skattekontoen at finde frem til, om virksomheden er blevet gjort opmærksom på, at der er dannet en FF-er. I så fald vil FF-beløbet og perioden fremgå af rykkeren.

..."

Skattestyrelsen har desuden sendt den brevskabelon til Skatteankestyrelsen, som SKAT anvendte ved udsendelse af foreløbig fastsættelser af A-skat og AM-bidrag i 2015. Af skabelonen fremgår følgende:

"Afgørelse:

SKAT har fastsat A-skat og AM-bidrag ud fra et skøn

Vi har ikke fået din virksomheds indberetning til eIndkomst for en eller flere perioder. Derfor har vi fastsat A-skat og AM-bidrag ud fra et skøn.

I tabellen her kan du se periode og fastsatte beløb:

Periode:	A-skat - beløb:	AM-bidrag - beløb
1/12-14 - 31/12-14	123.000 kr.	123 kr.

Beløbet er som udgangspunkt fastsat som et gennemsnit af virksomhedens seneste tre indberetninger. Hvis gennemsnittet er mindre end 1.000 kr., er beløbet fastsat til 0 kr. Hvis vi ikke har oplysninger, fordi du ikke har indberettet, eller fordi din virksomhed er nyregistreret, har vi fastsat beløbet til 7.000 kr. for A-skat og 1.000 kr. for AM-bidrag.

Det koster 800 kr. i afgift for hver periode, vi har fastsat A-skat og AM-bidrag ud fra et skøn.

Har du indberettet inden for de seneste dage, skal du ikke indberette igen. Du skal dog stadig betale afgiften på 800 kr. for hver periode.

Du skal selv indberette til eIndkomst

Selvom vi har fastsat A-skat og AM-bidrag ud fra et skøn, mangler du stadig selv at indberette til eIndkomst. Hvis du ikke har udbetalt løn eller andre former for indkomst, hvor du har indeholdt A-skat eller AM-bidrag, skal du lave en nul-indberetning til eIndkomst.

Når du indberetter A-skat og AM-bidrag til eIndkomst, sletter vi det beløb, vi har fastsat, men ikke afgiften på 800 kr.

Sådan betaler du afgiften

Du kan betale den pålagte afgift med denne betalingslinje +[...] <

Du kan også lægge de 800 kr. for hver periode til din betaling i TastSelv Erhverv, når du betaler A-skatten og AM-bidraget.

Du skal betale renter

Det fastsatte beløb og de 800 kr. i afgift for hver periode indgår i saldoen på Skattekontoen. Vi beregner renter af beløbet, fra betalingsfristen den 30. december 2014 til beløbet er betalt.

Hvis din virksomhed er lukket

Hvis virksomheden lukkede midt i en periode, har du måske glemt at indberette den sidste periode. Hvis virksomheden ikke har haft nogen aktivitet i perioden, skal du lave en nul-indberetning til eIndkomst.

Hvis du ikke kan betale

Selv om du ikke kan betale, skal du stadig indberette til eIndkomst. Når du kan se din indberetning på Skattekontoen, kan du søge om en betalingsaftale. Det gør du ved at logge på TastSelv Erhverv og vælge Skattekonto ? Betalingsordning.

Hvis du ikke indberetter og betaler

Du risikerer at få en bøde, både hvis du ikke indberetter, og hvis det beløb, vi har fastsat, ikke stemmer med virksomhedens tal. Vi kan også sende din gæld til Inddrivelsen i SKAT. Det betyder, at der løber flere gebyrer på beløbet.

Hvis vi har fastsat A-skatten og AM-bidraget ud fra et skøn fire perioder i træk, fordi du ikke selv har indberettet til eIndkomst, kan vi tvangsafmelde din virksomhed.

Hvis du vil klage

Hvis du mener, at du har indberettet til tiden, kan du ringe til SKAT for at få en afklaring. Den letteste måde at få ændret det beløb, vi har fastsat, er, at du selv indberetter til eIndkomst.

Du kan ikke klage over afgiften på 800 kr., men i helt særlige tilfælde, f.eks. ved pludselig, alvorlig sygdom, kan du blive fritaget for afgiften. Vi vurderer hvert enkelt tilfælde og vil evt. bede om dokumentation for f.eks. sygdom. Du kan få mere at vide ved at ringe til os.

Hvis du ikke er enig i selve fastsættelsen af beløbet, kan du klage til Skatteankestyrelsen, læs mere på skat.dk/klage.

Love og regler

Reglerne om, at vi kan fastsætte A-skatten og AM-bidraget ud fra et skøn, står i opkrævningslovens § 4. Reglerne om betalingsfristen står i opkrævningslovens § 4, stk. 1, sidste punktum. Reglerne om renter står i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1."

Skatteankestyrelsen har den 22. juni 2023 anmodet Skattestyrelsen om en besvarelse af spørgsmål om Skattestyrelsens procedure ved foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag. Skatteankestyrelsen har spurgt Skattestyrelsen, om det efter Skattestyrelsens opfattelse kun er forældelsesloven, der sætter grænser for, hvilke foreløbige fastsættelser der kan ændres. Skatteankestyrelsen har desuden spurgt Skattestyrelsen om, hvor langt en virksomhed selv kan gå tilbage og ændre foreløbige fastsættelser i TastSelv. Skatteankestyrelsen har derudover spurgt Skattestyrelsen om, hvorvidt de begrænsninger i TastSelv, der er for virksomheden til selv at ændre, er indbygget i TastSelv som følge af Skattestyrelsens vurdering af, hvilke foreløbige fastsættelser virksomheden er berettiget til at få ændret ud fra reglerne, eller om begrænsningerne skyldes it-tekniske forhold.

Skattestyrelsen har den 12. juli 2023 besvaret spørgsmålene således:

"Skatteforvaltningslovens genoptagelsesregler gælder alene for Skatte- og afgiftskrav, der er afledt af en ansættelse. Krav vedrørende Indeholdt A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag (Arbejdsgiver-indbetaling), er således ikke krav der er omfattet af Skatteforvaltningsloven. Derfor vil genoptagelse af sådanne krav alene bero på forældelseslovens almindelige regler. En virksomhed kan derfor anmode om genoptagelse af krav på A-skat og am-bidrag uden hensyntagen til genoptagelsesreglerne i Skatteforvaltningsloven.

Ændring af krav vedr. A-skat og am-bidrag er således omfattet af den almindelige 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3. Såfremt fristen er overskredet, kræver en ændring af kravet, at der foreligger suspension af forældelsesfristen efter forældelseslovens § 3, stk. 2. Den 3-årige forældelsesfrist suspenderes f.eks. ved kreditor ukendskab til fordringen eller skyldneren. Dog jf. § 3 stk. 4 indtræder forældelsen senest 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til §2 for andre fordringer. Dvs. der er ingen mulighed for rettelser efter 10 år.

For at ændre en FF-er på A-skat og am-bidrag skal der foretages indberetning til eIndkomst via TastSelv Erhverv for de medarbejdere, der er indeholdt A-skat og am-bidrag for i den pågældende periode. Udover indberetninger af indeholdt A-skat og am-bidrag, skal der ligeledes indberettes om lønindkomst, eventuelle personalegoder, løntimer, anvendt ATP-sats og andre oplysninger, der hænger sammen med en lønudbetaling og som er indberetningspligtigt i henhold til Skatteindberetningsloven, Skatteindberetningsbekendtgørelsen og Indkomstregisterloven.

...

eIndkomst er åben for indberetning i 37 måneder tilbage i tid, og det er løbende måned samt 36 måneder tilbage i tid. At løbende måned også er med, er for at små og mellemstore virksomheder kan nå at indberette og afregne pr. den 10. i måneden efter udløbet af afregningsperioden 36 måneder tilbage i tid. Adgangen til at kunne indberette til eIndkomst, afgrænses af forældelseslovens 3 årige forældelse. I eIndkomst er der ikke opsat subjektive regler for hvornår en virksomhed kan få ændret en foreløbig fastsættelse. eIndkomst er kun opsat i henhold til forældelseslovens regler. Dog er der i eIndkomst en række kontroller for at sikre kvaliteten af oplysninger, der indberettes til eIndkomst og som også er rettet mod indberetninger tilbage i tid, hvor der tidligere burde have været foretaget indberetning. Disse kontroller kan forlænge sagsbehandlingstiderne af indberetninger i eIndkomst alt efter hvad det er for oplysninger, der rammes af en kvalitetskontrol. Der er nogle kontroller, som vises direkte ved indberetning og andre viser sig først, når der er foretaget indberetning. En eventuel rettelse udover de 3 år, kræver en skriftlig anmodning om genoptagelse, og der foretages en manuel sagsbehandling, som det er tilfældet i de foreliggende sager i SANST."

Skattestyrelsen har den 2. januar 2024 sendt følgende notat fra Digitaliseringsstyrelsen om indhentelse af dokumentation for levering af Digital Post:

"...

Baggrund

Den 21. marts 2022 idriftsatte Digitaliseringsstyrelsen en ny Digital Post-løsning, drevet af [virksomhed3] A/S, som erstattede den tidligere Digital Post-løsning, der blev drevet af [virksomhed4] A/S.

I den forbindelse blev data fra den tidligere løsning migreret til den nye, med henblik på at borgere, virksomheder og myndigheder der anvender Digital Post, kunne finde deres data i den nye løsning. En del af disse data er log-oplysninger vedrørende levering af Digital Post, som anvendes af myndighederne til at dokumentere, at en Digital Postmeddelelse er leveret til modtageren.

Det har dog efterfølgende vist sig, at disse log-oplysninger kun er migreret for perioden 1. juni 2016 til 20. marts 2022, som var den sidste dag, der kunne sendes Digital Post i den gamle løsning. Dette medfører, at myndighederne ikke har mulighed for at anvende log-oplysninger fra Digital Post-løsningen til at påvise, at Digital Post fra perioden inden 1. juni 2016 er leveret.

Andre dokumentationsmuligheder

Digital Post-løsningen opbevarer andre data, som kan anvendes til at dokumentere, at en meddelelse er leveret til en modtager. Dette gælder særligt indholdet af borgernes og virksomhedernes postkasser, hvor en meddelelse eventuelt vil kunne fremfindes, samt log-oplysninger om brugernes interaktion med meddelelser - herunder om de har åbnet en meddelelse. Data om åbning af meddelelser er Digitaliseringsstyrelsen i besiddelse af fra den 1. januar 2015 og frem.

Udlevering af informationer om indholdet af borgere og virksomheders postkasser, eller information om åbning af meddelelser, vil dog efter Digitaliseringsstyrelsens vurdering være i strid med grundlovens §72: "Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse."

Det vil dermed kræve et samtykke fra ejeren af posten (modtageren) eller en retskendelse at udlevere informationer om indholdet i en postkasse eller data om eksempelvis åbning af post."

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at virksomhedens A-skat og AM-bidrag er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og har derfor afvist at genoptage fastsættelserne af A-skat og AM-bidrag for perioden fra januar 2015 til juni 2015.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

" ...

Vores begrundelse for ikke at ændre A-skat og am-bidrag

Vi kan ikke ændre virksomhedens A-skat og am-bidrag, fordi [person2] på virksomhedens vegne har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor virksomheden skulle indberette den, og fordi [person2] ikke har oplyst os om forhold, der kan begrunde suspension af forældelsesfristen.

En virksomhedsejer er forpligtet til at sørge for at indberette A-skat og am-bidrag i overensstemmelse med reglerne herom. Dette indbefatter at sørge for nulangivelser for perioder, hvor der ikke har været indeholdt A-skat eller am-bidrag. Det forhold, at [person2] først nu bliver opmærksom på, at virksomheden ikke har nulindberettet, kan ikke begrunde en ændring af A-skat og am-bidrag mere end tre år efter indberetningsfristens udløb.

Virksomheden opfylder derfor ikke betingelserne for at få ændret A-skat og am-bidrag.

Det kan oplyses at virksomheden har angivet negativ moms for 1. halvår af 2015. Den negative moms blev modregnet i A-skat og am-bidrag for januar 2015. Modregningsmeddelelse er udsendt den 1. september 2015. Den 25. september 2015 bliver der udsendt rykker via Digital Post for de resterende foreløbige fastsættelse, hvor alle kravene er nævnte. Der oplyses i brevet, at I kan se jeres gæld og renterne på jeres skattekonto i TastSelv Erhverv på skat.dk og hvis I ikke betaler, sender vi sagen til Inddrivelse i SKAT. Virksomheden kan derfor ikke være uvidende om kravet.

Jeres bemærkninger til udsendt forslag den 16. juni 2020

Vi har den 24. juni 20 modtaget følgende bemærkning fra [person2] til forslaget udsendt den 16. juni 2020 (uddrag):

"Jeg vil gerne meddele, at jeg ikke er enig i forslaget.

Sagen er som følger:

Første gang jeg hører om Gældsstyrelsen er den 29. november 2018. Se vedhæftede brev fra Styrelsen. Jeg vil mene at dette er den dato som forældelsesfristen skal gælde fra, idet det er denne dato jeg først får kendskab til dette forhold. Jeg kontakter Styrelsen, idet jeg aldrig har hørt om denne før.

Du nævner at der den 25. september 2015 skulle være udsendt en rykker via digital Post for de resterende foreløbige fastsættelser. Dette har jeg aldrig modtaget. Vil du sende mig en kopi af dette, da jeg gerne vil se hvortil det er sendt!

Det er således, at [virksomhed5] lukkede for vore mailadresser den 31.12.2014. Vi har således ikke kunnet se om der skulle være kommet mail til os eller om der måske skulle være noget i vore indbokse. Må jeg spørge hvorfor disse ting ikke er sendt til mig i min e-boks? Så havde jeg haft mulighed for at opdage forholdet. På den anden måde har det været umuligt at opdage.

Allerede i januar 2015 meddeler jeg SKAT at vort firma er lukket samt at min nye mailadresse er [...@...com]. Af vedhæftede udskrift fra selskabsregistret kan jeg se at man har noteret sig at firmaet er lukket ned den 30.6.2015 samt at må have noteret sig min nye mailadresse, idet det er denne som er noteret der.

Dette får jeg som bekendt først kendskab til den 29. november 2018. Se vedhæftede brev.

Jeg kan forestille mig at Skattestyrelsen har sendt brevet den 25. september 2015 til en mailadresse som er lukket. Får styrelsen ikke en fejlmeddelelse, hvis ikke modtageren eksisterer. Det gør man da normalt.

Jeg håber jeg med ovenstående forklaring kan overtale Dem til at ændre afgørelsen således, at de beløb med renter, som vi jo reelt ikke har skullet betale bliver tilbageført eller annulleret.

Jeg håber på Deres velvillige behandling. "

Vores begrundelse efter modtagelse af bemærkninger

Bemærkningerne ændrer ikke ved vores forslag til afgørelse fra den 16. juni 2020, da der ikke er kommet nye oplysninger, der kan begrunde suspension af forældelsesfristen. Derfor svarer afgørelsen til det forslag, vi sendte til jer den 16. juni 2020. Det forhold, at der måske ikke har været tilknyttet e-boks eller mailadresse til virksomheden efter jeres virksomhedsmail blev lukket den 31. december 2014. kan efter vores vurdering ikke begrunde en ændring af A-skat og am-bidrag mere end tre år efter indberetningsfristens udløb. Det er virksomhedens ansvar at e-mail og adressen er ajourført.

Der er ikke godtgjort, at der er grundlag for at suspendere forældelsesfristen, da forældelsesfristen alene kan suspenderes ved utilregnelig uvidenhed om kravet eller skyldneren."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 9. oktober 202 udtalt følgende:

"...

[person2] skriver bl.a. Der skulle have været nulindberettet. Noget vi i den periode vi har drevet butikken aldrig har gjort, idet det ikke hav været aktuelt. Vor viden om at dette skulle ske efter lukning af firmaet, har været skyld i dette.

Svar på dette:

Virksomheder der er registreret som arbejdsgiver har pligt til at foretage indberetning af oplysninger til indkomstregistret senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. Oplysninger, der skal indberettes til indkomstregistret er beløb og andre oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt. Se § 4 og § 3, stk. 1 i lov om et indkomstregister, lovbekendtgørelse 2015-01-12 nr. 49.

Virksomheden var derfor forpligtet til at sørge for at indberette A-skat og am-bidrag i overensstemmelse med reglerne herom. Dette indbefatter også at sørge for nulangivelser for perioder, hvor der ikke har været indeholdt A-skat eller am-bidrag.

Har told- og skatteforvaltningen efter indberetningsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan de fastsætte selskabets tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Se opkrævningslovens § 4.

[person2] skriver også:

Jeg er helt enig i det som skrives i afgørelsen, at jeg burde have haft kendskab til forholdet. SKAT burde have sendt mig en meddelelse om forholdet

Svar på dette:

Der er jf. skattekontoen udsendt rykke privat på CPR-nr. [...] til [person2] via Digital Post den 20. oktober 2015, som fejlede, men den blev efterfølgende gensendt med følgeseddel den 23. oktober 2015 til private adresse: [adresse2]. [by2], ses i logfilen. Dette brev indeholder rykker for foreløbige fastsættelser for januar til juni 2015

Der er jf. skattekontoen udsendt rykker privat til [person2] brev den 26. april 2016 [adresse2]. [by2], hvor [person2] har boet siden 1. april 2015 jf. cpr. registret. Der står i disse rykker, at hvis du ikke betaler eller kontakter os snarest, sender vi sagen til Inddrivelse i SKAT uden at give dig yderligere besked.

Det er virksomheden pligt at holde sig orienteret om, hvad der sker på skattekontoen.

[person2] skriver desuden:

Gældsstyrelsen skriver, at de den 25. september 2015 udsender en rykker via Digital Post for den resterende foreløbige ansættelse. Det lyder utroligt, da al anden korrespondance er sendt med almindeligt brev.

Jeg må konstatere, at denne meddelelse ikke er mig bekendt. Det kan måske være grundet at min mailkonto hos [virksomhed5] er blevet lukket pr. 31.12.2014. Jeg har bedt om at få at vide hvortil meddelelsen er sendt, men Gældsstyrelsen har ikke besvaret spørgsmålet.

Svar på dette

Der blev pr. mail via [...] den 6. juli 2020 udsendt kopi af rykkeren der blev udsendt den 25. september 2015 til [person2]s mailadresse sammen med ovennævnte breve af 20. oktober 2015 og 26. april 2016, hvori det fremgår hvor brevene er sendt til.

Kvittering for modtagelsen af mailen modtager jeg på mail fra [person2] den 7. juli 2020, hvori han også oplyser at revisoren har adgang til skattekontoen.

Det er virksomheden pligt at holde sig orienteret om, hvad der sker på skattekontoen.

Kære [person3]

Tak for svar. De breve som du meddeler I har positiv kvittering på har jeg aldrig set. Jeg ved at min revisor har adgang til skattemappe. Men jeg er aldrig selv lykkedes mad at komme ind i Skattemappen og se disse. Så det første jeg som sagt opdager om Gældsstyrelsen er brevet af november 2018. Det virker da også underligt på mig, at jeg har en afdragsordning og taler med 2 medarbejdere, den ene ved navn [person4], og intet hører om en anden gæld end den som jeg afdrager på med store kvaler.

Ydermere fortæller den sidste medarbejder mig, at nu skylder jeg så ikke mere - men at der kommer en lille efterregulering af rente. Og først i november 2018 kommer chokket fra Gældsstyrelsen. Jeg kan slet ikke forstå denne måde dette er sket på. Jeg har jo en e-boks som man kunne have benyttet til at skrive til mig i!

Med venlig hilsen [person2]"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af virksomhedens A-skat og AM-bidrag for perioden fra januar 2015 til juni 2015, og at A-skat og AM-bidrag skal ændres til 0 kr.

Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført:

"Sagen drejer sig om at undertegnede og min forretningspartner har drevet en ejendomsmæglerbutik som franchise i [virksomhed6] regi. I sidste 1/2 år af 2014 blev vi opsagt af [virksomhed6] med sidste dag den 31.12.2014, med begrundelse i at butikken ikke ville acceptere hvad vi mente var urealistiske krav til markedsandel.

Vi fik i de sidste få måneder af 2014 meddelt alle kunder og forbindelser at vi stoppede den 31.12.2014. Det er også meddelt SKAT vi vor mail, som desværre blev lukket ned af [virksomhed6] mægler den 31.12.2014, hvorefter vi ikke har haft adgang til vore mailkonti længere.

Sagen angår SKAT´s foreløbige fastsættelse for januar til juni 2015, hvor firmaet ikke længere blev drevet af os. SKAT har angivet den foreløbige ansættelse som det fremgår af den vedhæftede afgørelse fra SKAT.

Der skulle have været nulindberettet. Noget vi i den periode vi har drevet butikken aldrig har gjort, idet det ikke hav været aktuelt. Vor viden om at dette skulle ske efter lukning af firmaet har været skyld i dette.

Det er jo ikke beløb som rettelig skyldes, da der skulle have været nulindberettet. Noget vor revisor har forsøgt af få SKAT til at gå tilbage og rette. Beløbet skulle rettelig have været nul. Et faktum som SKAT har været vidende om siden det sidste regnskab er indgivet og det har ikke på nogen vis fremgået af undertegnedes årsopgørelse. SKAT har således været vidende om dette forhold. Eller burde have været det.

SKAT skriver i deres afgørelse, som er foretaget af dem selv, "at det ikke er godtgjort, at der er grundlag for at suspendere forældelsesfristen, da forældelsesfristen alene kan suspenderes ved utilregnelig uvidenhed om kravet eller skyldneren."

Forældelsesfristen gælder 3 år fra kravet er kommet skyldneren til kendskab.

Indtil jeg den 29. november 2018 fik et brev med opgørelse fra Gældsstyrelsen, har jeg intet kendt til kravet eller for den sags skyld til Gældsstyrelsen. Jeg således noget af et chock, da jeg åbnede brevet der var sendt med almindelig post den morgen. Alle poster i brevet vedrører hhv. året 2014 og 2015. Hvis SKAT fastholder, at forældelseskravet er 3 år er disse krav jo forældede på det tidspunkt hvor jeg først får kendskab til Gældsstyrelsens krav og eksistens. Allerede dagen efter ringer jeg til Gældsstyrelsen og taler med en person, som hedder [person4]. Dette må kunne ses i Styrelsen.

SKAT skriver i afgørelsen, "at suspensionen løber indtil den dag, da fordringshaveren fik eller burde få kendskab til fordringen eller skyldneren. Det er kun utilregnelig uvidenhed om de faktiske forhold omkring kravets eksistens, der kan begrunde suspension. Det er derimod ikke en suspensionsgrund, hvis f.eks. I eller Jeres eventuelle rådgiver har misforstået reglerne eller har glemt at indsende nulangivelse."

Jeg er helt enig i det som skrives i afgørelsen, at jeg burde have haft kendskab til forholdet. SKAT burde have sendt mig en meddelelse om forholdet allersenest da det sidste regnskab, der viser at der skulle have været nulindberettet blev indgivet. SKAT burde have oplyst forholdet på min årsopgørelse for 2015. Der står intet på denne om forholdet. Noter venligst her at jeg på dette tidspunkt intet kender til Gældsstyrelsen, som jeg først får kendskab til den 29. november 2018, hvor forældelsen allerede er indtrådt. Gældsstyrelsen har haft kendskab til min nye mailadresse. Denne kan ses på registreringen i erhvervsstyrelsen. SKAT har også haft mulighed for at sende oplysninger til min e-boks, hvilket ville have været normalt. Dette har min bank f.eks. på dette tidspunkt gjort længe. Men Gældsstyrelsen har på intet tidspunkt gjort dette. De sender derimod stadig også afgørelsen her med almindelig post. På trods af et jeg har sendt klagen til dem via mail. SKAT har jo været bekendt med at firmaet er lukket ned, så man kan da ikke bare gå ud fra at man kan sende meddellelser samme sted hen! I dette tilfælde formentlig til en nedlukket mailadresse. Her må SKAT også have fået en fejlmeddelelse.

Jeg mener at det må begrunde en suspension af forældelsesfristen, 1) at SKAT ikke på noget tidspunkt har meddelt mig, at disse beløb, der rettelig ikke skulle betales er sendt til Gældsstyrelsen, som heller ikke har meddelt mig, at de har modtaget disse. 2) Første kendskab til disse beløb er som sagt den 29. november 2018. Altså efter forældelsesfristens udløb. I den mellemliggende tid er der tillige påløbet gebyrer og renter, som jeg heler ikke har modtaget oplysning om. 3) SKAT har ikke benyttet sig af min e-boks, som burde være den normale procedure, hvorfor jeg vil påstå at være utilregnelig uvidende om forholdet. Det er lidt ligesom med min almindelige skattebetaling, som SKAT dog har fundet ud af at sende til min e-boks. Her har SKAT på trods af at jeg har indgået en afdragsordning med SKAT i perioden, hvor afdragene betales videresendt flere beløb til Gældsstyrelsen uden at meddele mig dette. Og det er sket i perioden under afdragsordningen. Og selvom ordningen er opfyldt af undertegnede. Dette er ikke en del af denne klage. Men viser at SKAT på dette tidspunkt i 2015 havde meget travlt med at få al mulig skyld overført til Gældsstyrelsen, hvilket så har betydet at mange borgere ikke er blevet informeret om forholdet. 4) Gældsstyrelsen har på intet tidspunkt før end samtlige beløb i opgørelsen er forældede meddelt mig at jeg har en "konto" hos Gældsstyrelsen. De har som sagt heller ikke meddelt mig, at der er noget som hedder Gældsstyrelsen.

Det viser en opførsel som jeg synes er værre end den som p.t. i pressen påståes at [finans1] har påført dere skyldnere.

I nærværense tilfælde kræver SKAT at borgere, ser reelt ikke skylder et beløb, betaler dette. Beløbet er jo fiktivt og opstår på grund af en af SKAT foretaget foreløbig ansættelse. De informerer borgerne efter at forældelsesfristen for at få ændret forholdet til en nulindberetning er indtrådt. Min revisor hos [virksomhed7] har forgæves forsøgt at få SKAT til at foretage en rettelse af forholdet uden resultat.

Jeg må tilstå, at jeg indtil den 29. november 2018 har været helt uvidende om dette krav"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"For at belyse, at jeg har været uvidende om Gældsstyrelsen indtil den 29. november 2018 vedhæfter jeg her også kopi af de afdragsordninger, som jeg havde med SKAT i 2106 og 2017. Disse kæmpede jeg med at betale grundet faldende indkomst. De blev dog opfyldt af undertegnede. Men selv i løbet af disse 2 adragsordninger der løb over 2016 og 2017 fik jeg ingen oplysning om anden gæld til SKAT. Dette selvom jeg flere gange talte med en medarbejder hos SKAT. Det virkede - set i bakspejlets klare lys - som om medarbejderne her heller ikke var bekendt med at der var noget som hed Gældsstyrelsen på dette tidspunkt. Ej heller er der noget at se på mine årsopgørelser. Og da jeg var færdig med at betale i 2017 talte jeg med en medarbejder, der meddelte at jeg herefter ikke skyldte noget til SKAT, men at der ville komme et lille girokort på rente.

Endvidere har SKAT under min afdragsordning åbenbart sendt penge til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Dette uden at meddele mig det. Ej heller har gældsstyrelsen meddelt, at de har modtaget det. Jeg hører som sagt første gang om Gældsstyrelsen den 29. november 2018"

Klagerens yderligere bemærkninger

Klageren har desuden den 22. juni 2024 indsendt følgende bemærkninger:

"Jeg mener at der foreligger særlige omstændigheder til støtte for, at der var grundlag for genoptagelse af en skønsmæssig ansættelse.

Som jeg har skrevet blev jeg først bekendt med disse skønsmæssige ansættelser den 29. november 2018.

Jeg har intet hørt eller modtaget før denne dato.

Jeg kan se at SKAT mener jeg har modtaget diverse rykkere før denne dato. Her må jeg undre mig over at der kun findes kopi af rykkere. Ville der ikke være kopi af selve meddelelsen om at der var lavet en skønsmæssig ansættelse? Eller også rykkere for disse? Så vidt jeg kan læse af SKAT´s egne procedurer burde der vist have været sådanne!

Som en biting kan nævne at ansættelsernes størrelse undrer mig, idet de nedsættes / varierer i størrelse, som om SKAT godt vidste, at de ikke var retvisende.

Straks jeg bliver bekendt med disse skønsmæssige ansættelse retter jeg henvendelse til min revisor fra BDO, der heller ikke var bekendt med disse og beder ham om hjælp til at få disse tilbageført. Dette ville jeg selvfølgelig have gjort langt tidligere om jeg havde været bekendt med situationen. Det må bevise at jeg ikke har kendt til situationen før.

De må tænke på at vi i vor virksomhed havde en bogholder, som sørgede for at lave regnskab klar til revisor og lave indberetninger m.v. Jeg har, formodentlig derfor, ikke været klar over disse regler.

Men det virker som om SKAT´s egne procedurer før 2016 - 2018 ikke har virket efter hensigten.

Da virksomheden er afmeldt medio 2015 skal Henvendelser fra SKAT tilgå undertegnedes privat adresse eller endnu bedre undertegnedes private e-boks. Jeg har desværre ikke modtaget noget fra SKAT, hverken på min privatadresse eller i min e-boks, hvilket havde været langt det nemmeste.

Undertegnede har således været i undskyldelig uvidenhed om ansættelsen indtil det tidspunkt hvor Gældsstyrelsen sendte krav den 29. november 2018.

Se afgørelse SKM2021.53.LSR

Jeg er bekendt med at der foreligger et større antal utrykte afgørelser på området, hvor Skattestyrelsens restriktive vurderinger er tilsidesat, så skatte- eller afgiftsyder er tilladt ekstraordinær genoptagelse

Jeg beder derfor om tilladelse til ekstraordinær genoptagelse."

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren kan få genoptaget og ændret A-skat og AM-bidrag for virksomheden til nulindberetning for perioderne januar 2015 til juni 2015. Landsskatteretten skal herved tage stilling til, om Skattestyrelsen har været berettiget til at afslå genoptagelse med henvisning til, at der er indtrådt forældelse efter forældelsesloven, og hvis dette ikke er tilfældet, om der kan ske genoptagelse efter principperne om ulovbestemt remonstration.

Foreløbig fastsættelse

Det følger af dagældende bekendtgørelse om kildeskat (bekendtgørelse nr. 1159 af 3. december 2012) § 16, stk. 1, at indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens afsnit V og VI skulle tilmelde sig et register i Erhvervssystemet inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten var indtrådt.

Af samme bekendtgørelses § 16, stk. 2 følger, at ophør af indeholdelsespligt skulle meddeles til SKAT inden 8 dage efter, at ændringen var indtrådt.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43 påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af AM-bidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 % af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 471 af 12. juni 2009).

Det følger af dagældende indkomstregisterlovs § 3 og § 4 (lov nr. 403 af 8. maj 2006), jf. dagældende skattekontrollovs § 7 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013), at indberetning af AM-bidrag og A-skat skulle foretages senest den 10. i måneden efter udløb af den kalendermåned, oplysningerne vedrørte.

Det fremgår af dagældende opkrævningslovs § 4, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1127 af 23. september 2013), at hvis told- og skatteforvaltningen efter afleveringsfristen ikke havde modtaget angivelse for en afregningsperiode, kunne virksomhedens tilsvar fastsættes skønsmæssigt ved en såkaldt foreløbig fastsættelse.

Forældelse

Forældelsesloven finder efter lovens § 1 anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov.

Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser i forældelsesloven. Det fremgår af lovens § 2, stk. 1.

Det fremgår af Højesterets dom af 16. april 2008, offentliggjort i SKM2008.417.HR, at stiftelsestidspunktet for et krav på tilbagebetaling af et beløb, der senere viser sig at være betalt med urette, er betalingstidspunktet.

I overensstemmelse med Højesterets dom i SKM2008.417.HR fremgår følgende af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit A.A.9.6:

"... Hvis borgerens tilbagesøgningskrav relaterer sig til en efterfølgende ansættelsesændring, vil forfaldstidspunktet for tilbagesøgningskravet være det faktiske indbetalingstidspunkt for den for meget betalte skat. Se SKM2008.71.SKAT. ..."

Af SKATs styresignal i SKM2008.71.SKAT, som der henvises til i Den juridiske vejledning, fremgår:

"... Både 3 års og 10 års fristen i den nye forældelseslov løber fra kravets forfaldstidspunkt, dvs. det tidligste tidspunkt, hvor kravet kan kræves betalt, jf. forældelseslovens § 2. I den forbindelse bemærkes, at efter grundlæggende obligationsretlige principper stiftes et krav på tilbagebetaling fra SKAT først på det tidspunkt, hvor det tilbagesøgte beløb er indbetalt til SKAT. ..."

Virksomheden vil derfor kun have et krav, der kan forældes efter forældelsesloven, i det omfang virksomheden har betalt de foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Retten finder, at i det omfang Gældsstyrelsen har inddrevet skyldige A-skatter og AM-bidrag ved eksempelvis modregning, må der anses at være sket betaling, som etablerer et stiftelsestidspunkt for et eventuelt krav fra virksomheden om tilbagebetaling, der kan forældes efter forældelsesloven.

Det er således uberettiget, at Skattestyrelsen har afvist genoptagelse alene med henvisning til forældelsesloven og uden at tage stilling til, i hvilket omfang virksomheden har foretaget betaling og dermed etableret et krav på tilbagebetaling, der kan forældes efter loven.

Genoptagelse

Uden for de lovbestemte remonstrationsordninger gælder en ulovbestemt adgang til genoptagelse. Principperne om ulovbestemt remonstration er uskrevne regler og grundsætninger, der er baseret primært på domspraksis og har samme status som lovgivning. Efter principperne om ulovbestemt remonstration vil en myndighed, der har truffet afgørelse i en sag, som hovedregel kunne ændre den trufne afgørelse til fordel for parten i følgende tilfælde:

1)	Hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at den oprindelige afgørelse sandsynligvis ville have fået et andet resultat, jf. bl.a. Folketingets Ombudsmands udtalelser offentliggjort i FOB 1996.193 og FOB 1998.246.
2)	Hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl, således at en ny vurdering måtte forventes at føre til et væsentligt ændret resultat, jf. bl.a. Højesterets dom, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen i U.2005.641H, og FOB 2006.436.
3)	Hvis der foretages en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse, jf. bl.a. FOB 2006.436.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 4. juni 2021, offentliggjort i SKM2021.424.LSR.

Når der er lovregler, der regulerer virksomhedens adgang til at gøre indsigelse mod myndighedens afgørelse, kan ulovbestemt genoptagelse afskæres, hvis der ikke foreligger særligt undskyldende omstændigheder eller myndighedsfejl, selv om der er fremkommet nye oplysninger, som ved en ny vurdering ville have medført et andet resultat. Der henvises til FOB 2015-62.

Hvis den almindelige adgang til genoptagelse ikke er indskrænket i særlovgivning for det konkrete afgørelsesområde, kan der ved meget sen fremlæggelse af væsentlige nye oplysninger lægges vægt på, om parten havde rimelig anledning eller pligt til at fremlægge disse på et væsentligt tidligere tidspunkt end ved anmodningen om genoptagelse. Hvis det kan godtgøres, at parten havde rimelig anledning til at fremlægge oplysningerne på et væsentligt tidligere tidspunkt, vil der efter omstændighederne kunne lægges vægt på, om den sene reaktion må anses for undskyldelig i en sådan grad, at parten alligevel er berettiget til at få afgørelsen genoptaget. Der henvises til FOB 1997.198 og FOB 2008.211.

En forvaltningsmyndigheds afgørelse bliver først retlig virksom, når den bekendtgøres over for dens adressat, jf. Højesterets dom i U1989.442/2HR. Det er ikke tilstrækkeligt, at parten får kendskab til afgørelsen på mere tilfældig vis, jf. ombudsmandens udtalelse i FOB 2009 20-4.

Manglende meddelelse af en afgørelse er en væsentlig retlig mangel, og retsvirkningen heraf er, at afgørelsen er ugyldig og ikke kan håndhæves. Der henvises til ombudsmandens udtalelse i FOB 2016-33.

Offentlige myndigheder har pligt til at journalisere dokumenter, som er afsendt som led i sagsbehandlingen. Journalsystemet skal indeholde dato for dokumentets modtagelse og afsendelse og en kort tematisk angivelse af dokumentets indhold. Det følger af offentlighedslovens § 15. Myndighederne skal sikre dokumentation af alle sagsakter (dokumenter) i form af enten en fysisk kopi af dokumenterne eller ved sikkert og hurtigt fra it-systemet at kunne lave en fuldstændig og nøjagtig udskrift (svarende til en kopi) af dokumenterne. Det fremgår bl.a. af FOB 2008.79, FOB 2003.686, FOB 2001.290 og FOB 1997.198. Risikoen for den bevisusikkerhed, som en manglende journalisering medfører, påhviler myndigheden. Det fremgår af FOB 1997.198.

En afgørelse om foreløbig fastsættelse anses for en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, idet der er tale om en udtalelse fra en offentlig myndighed, der er udstedt på et offentligretligt grundlag, og som går ud på ensidigt at bestemme, hvad der er - eller skal være - gældende ret, og endelig retter sig imod en ekstern modtager.

Foreløbig fastsættelse af A-skat og AM-bidrag har ikke karakter af en ansættelse af indkomstskat. Af denne årsag finder skatteforvaltningslovens regler om genoptagelse, herunder ekstraordinær genoptagelse, ikke anvendelse. Derfor skal spørgsmålet om Skattestyrelsens adgang til genoptagelse af egen afgørelse på baggrund af virksomhedens anmodning herom vurderes efter de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og principper om ulovbestemt remonstration.

På baggrund af de almindelige forvaltningsretlige principper om remonstration finder Landsskatteretten anledning til at påse, om der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen er kommet nye oplysninger, eller om der er sket sagsbehandlingsfejl, der har så væsentlig betydning for sagen, at en ny vurdering vil føre til et væsentligt ændret resultat.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen ikke har fremlagt dokumentation for, at afgørelserne om foreløbige fastsættelser er sendt til virksomheden. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har mulighed for at indhente log-oplysninger fra Digital Post-løsningen til at påvise, at Digital Post fra perioden inden 1. juni 2016 er leveret. Skattestyrelsen har desuden oplyst, at andre data fra Digital Post-løsningen, der vil kunne dokumentere levering af en meddelelse, ikke udleveres uden samtykke fra borgeren eller en retskendelse

Allerede fordi Skattestyrelsen ikke har bevist, at afgørelserne om foreløbige fastsættelser for perioderne januar 2015 til juni 2015 er sendt til virksomheden, og da manglende meddelelse af en afgørelse er en væsentlig retlig mangel, finder Landsskatteretten, at virksomheden er berettiget til genoptagelse.

Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage afgørelserne om foreløbig fastsættelse af A-skat og AM-bidrag for perioderne januar 2015 til juni 2015. Skattestyrelsen må i denne forbindelse tage stilling til, om virksomheden har betalt A-skatter og AM-bidrag, eventuelt ved modregning, og om der som følge heraf er indtrådt forældelse.