Kendelse af 10-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2025

Journalnr. 20-0077146

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær fastsættelse af momstilsvaret for perioderne februar, april, maj og juni 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, idet den dagældende praksis ikke var til ugunst for virksomheden.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] AG (herefter virksomheden) blev stiftet den 1. september 2004. Virksomheden er registreret med branchekode ”462100 Engroshandel med korn, uforarbejdet tobak, såsæd og foderstoffer”, jf. Det Centrale Virksomhedsregister, CVR. Virksomheden var i perioden registreret for månedlig angivelse af moms.

Virksomheden har oplyst, at virksomheden i den omhandlede periode var etableret i Tyskland. Virksomheden var i perioden momsregistreret i Danmark (SE [...1]) og solgte varer til virksomheden [virksomhed2][virksomhed2] var etableret og momsregistreret i Holland samt momsregistreret, men ikke etableret, i Danmark (SE [...2]). Virksomheden foretog i februar og april-juni 2016 seks leverancer til [virksomhed2][virksomhed2] solgte og transporterede efterfølgende varerne til et spansk [virksomhed2] selskab. Varerne blev transporteret direkte fra virksomhedens danske varelager til det spanske [virksomhed2] selskab.

Virksomheden fakturerede med dansk moms til [virksomhed2], idet [virksomhed2] var momsregistreret i Danmark. Virksomheden har oplyst, at der blev faktureret med dansk moms, da man efter den dagældende praksis ikke kunne behandle transaktionerne som trekantshandler, når mellemhandleren var momsregistreret i afsenderlandet.

Af fakturanr. 25.137.703 af 29. februar 2016 fremgår, at virksomheden til [virksomhed3], har udstedt faktura på et samlet beløb på 805.931,53 euro, hvor momsbeløbet ud fra en sats på 25 % udgør 161.183,31 euro. I fakturaen er [virksomhed2]s danske momsregistreringsnummer, SE [...2], anført. De øvrige fem fakturaer er opbygget på samme måde.

Virksomheden har oplyst, at [virksomhed2] ved en fejl ikke udøvede sin ret til fradrag for købsmoms, som [virksomhed2] var berettiget til efter den dagældende praksis.

Som følge af EU-Domstolens dom af 19. april 2018 i sag C-580/16 (Firma Hans Bühler KG) udstedte Skatteministeriet bekendtgørelse om ændring af momsbekendtgørelsen nr. 542 af 1. maj 2019, hvorefter den dagældende praksis vedrørende trekantshandel, hvor mellemhandleren ikke måtte være registreret i afsenderlandet, blev ophævet. Skattestyrelsen offentliggjorde den nye praksis i Den Juridiske Vejledning den 31. juli 2019.

Virksomheden anmodede den 30. januar 2020 Skattestyrelsen om ekstraordinær fastsættelse af virksomhedens momstilsvar for perioderne februar, april, maj og juni 2016.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen om ekstraordinær fastsættelse af virksomhedens momstilsvar for perioderne februar, april, maj og juni 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, idet den dagældende praksis ikke var til ugunst for virksomheden.

Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

”...

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den tidligere danske praksis vedrørende trekantshandel ikke var til ugunst for virksomheden, [virksomhed1] AG.

[virksomhed2] har lidt et tab som følge af, at [virksomhed2] ikke har ageret i henhold til momslovgivningen. Den tidligere danske praksis vedrørende trekantshandel har ikke været til hinder for, at [virksomhed2] kunne fradrage købsmomsen.

En ændring af dansk praksis vedrørende trekantshandel i forbindelse med EU-Domstolens afgørelse i C-580/16 – Hans Bühler har således ikke været til ugunst for virksomheden, [virksomhed1] AG.

Det bemærkes, at det anførte i jeres bemærkninger af 3. juni 2020 ikke medfører, at hverken virksomheden eller [virksomhed2] har lidt et tab som følge af en ændring af dansk praksis vedrørende trekantshandel i forbindelse med EU-Domstolens afgørelse i C-580/16 – Hans Bühler.

[virksomhed2] har lidt et tab som følge af, at [virksomhed2] ikke har ageret i henhold til momslovgivningen.

Derudover kan vi ikke ændre momsen, fordi I ikke har oplyst os om særlige omstændigheder, der opfylder kravene for, at vi alligevel ændrer den, og fordi I har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor I skulle angive den.

I har heller ikke bedt om ændringen inden seks måneder efter det tidspunkt, hvor I blev klar over, at virksomhedens samarbejdspartner, [virksomhed2], havde lidt et økonomisk tab. Det lægges til grund, at I inden offentliggørelsen af ny praksis den 31. juli 2019 var klar over, at [virksomhed2] ikke havde fradraget købsmomsen.

Vi vurderer, at der ikke er særlige omstændigheder, der begrunder, at vi alligevel skal genoptage sagen.

I opfylder derfor ikke betingelserne for at få ændret momsen.

...”

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 12. oktober 2020 udtalt, at Skattestyrelsen ingen bemærkninger har til klagen. Skattestyrelsen har endvidere udtalt, at Skattestyrelsen fastholder afgørelsen af 16. juni 2020.

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioderne februar, april, maj og juni 2016 skal imødekommes.

Virksomheden har til støtte for påstanden anført følgende:

”...

[virksomhed1] opfylder betingelserne for at få ekstraordinær genoptagelse udover den treårige ordinære genoptagelsesfrist. I modsætning til Skattestyrelsens opfattelse skal kundskabstidspunktet regnes fra offentliggørelsen af praksisændringen i forbindelse med ajourføringen af Den juridiske vejledning 2019-2, nemlig den 31. august 2019.

Klagens emne

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at [virksomhed1] for de for denne sag konkrete leverancer ikke kan få ændret momsen mere end tre år tilbage, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1.

Det er vores opfattelse, at [virksomhed1] opfylder betingelserne for at få ekstraordinært genoptaget deres afgiftstilsvar for perioden februar, april, maj og juni 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, da hidtidig praksis er endeligt underkendt ved EU-Domstolen, og anmodningen om genoptagelse er fremsat inden for seks måneder efter, at [virksomhed1] kom til kundskab om ændringen.

Med genoptagelsen ønsker [virksomhed1] i stedet at fakturere de omhandlede salg uden moms i perioderne februar, april, maj og juni 2016 som grænseoverskridende EU-salg til [virksomhed2] Det vil medføre en korrektion af tidligere angivet salgsmoms i disse perioder. [virksomhed2] har efter det oplyste ikke fradraget momsen på de omhandlede salg i perioderne februar, april, maj og juni 2016.

Faktiske omstændigheder

[virksomhed1] er etableret i Tyskland og driver virksomhed med at sælge grovvarer, herunder kornprodukter. [virksomhed1] er en stor spiller på det europæiske marked for handel med kornprodukter. [virksomhed1] har således mange samarbejdspartnere i de europæiske lande, der køber og videresælger [virksomhed1]’ produkter. Det er således vigtigt for [virksomhed1] at bibeholde et det gode samarbejde til alle deres samarbejdspartnere.

[virksomhed1] har i første og andet kvartal af 2016 solgt varer som led i en kædetransaktion, der involverede flere parter og flere lande, herunder deres faste samarbejdspartner [virksomhed2] B.V (”[virksomhed2]”). [virksomhed2] er etableret og momsregistreret i Holland samt momsregistreret, men ikke etableret i Danmark.

De ovennævnte varer blev leveret fra [virksomhed1] til [virksomhed2], som leverede varerne til et spansk [virksomhed2] selskab. Da varerne under leverancen blev transporteret fra [virksomhed1]’ danske lager til Spanien, blev leverancerne faktureret af [virksomhed1] med brug af sit danske momsnummer til [virksomhed2]’s danske momsnummer (SE.nr. [...2]). [virksomhed2] fakturerede videre [virksomhed2] i Spanien ved brug af [virksomhed2]’s danske momsnummer. Det var [virksomhed2]’s hollandske selskab, der stod for transporten fra Danmark til Spanien. Transaktionen var derfor reelt uden indgriben af [virksomhed2]’s danske momsnummer.

De ovenfor anførte omstændigheder giver således udtryk for, hvad der vil ifølge momsbekendtgørelsen § 106 i dag vil opfylde betingelserne for værende en trekantshandel. På de respektive faktureringstidspunkter i 2016 var der ikke i Danmark mulighed for at anvende reglerne om trekantshandel i [virksomhed1]’ tilfælde, da mellemhandleren ikke måtte være registreret i afsenderlandet, hvilket [virksomhed2] var. Dette er senere blevet underkendt ved EU-Domstolen som værende i strid med EU-reglerne.

Seks fakturaer er udstedt i henhold til den tidligere danske praksis, hvor fakturaerne er udstedt med dansk moms. Momsen på fakturaerne, der er udstedt i henhold til den dagældende direktivstridige danske praksis, har belastet [virksomhed2] økonomisk, da [virksomhed2] på grund af en fejl ikke har fået udøvet deres fradragsret. Det samlede momsbeløb på de seks fakturaer er ca. 6.118.166 kr. (EUR 815.755,49).

Argumentation

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, fremgår, at en afgiftspligtig person, der ønsker sit afgiftstilsvar ændret, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Den afgiftspligtige person skal således senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger over for Skattemyndighederne af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde den ønskede ændring. Uanset fristen i § 31, stk. 1., kan et afgiftstilsvar genoptages efter anmodning fra den afgiftspligtige, hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1. nr. 1.

Det fremgår videre af stk. 2, at genoptagelse af afgiftstidsvaret kun kan ske, hvis anmodningen fra den afgiftspligtige fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

I det følgende vil vi argumentere for, at der er sket en underkendelse af praksis, der berettiger til genoptagelse ud over fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Herudover vil vi argumentere for, at anmodningen om genoptagelse er fremsat over for skattemyndighederne senest 6 måneder efter, af [virksomhed1] er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen.

Underkendelse af hidtidig praksis

Af den tidligere momsbekendtgørelses § 106 (BKG nr. 808 af 30. juni 2015) fremgik, at mellemhandlere, der har opgivet sit danske momsregistreringsnummer til sælgeren ved erhvervelse af varer fra et andet EU-land, kan undlade at angive erhvervelsen på angivelsen, når det kan godtgøres, at:

”1) varerne er sendt direkte fra ét EU-land til en registreret varemodtager i et andet EU-land, uden at mellemhandleren er registreret i afsenderlandet (vores understregning) eller etableret i modtagerlandet, og

2) varemodtageren svarer afgift på vegne af mellemhandleren. ”

Dette var praksis i Danmark indtil offentliggørelsen af Den Juridiske vejledning 2019-2 den 31. august 2019.

Ved EU-Domstolens afgørelse i sagen C-580/16, Hans Bühler, blev denne praksis underkendt. Sagen omhandlede et forhold uden for Danmark; nemlig en tysk leverandør, der leverede varer til en anden tysk virksomhed, der videresolgte varerne til en tjekkisk slutkunde. Leverandøren fritog leverancen, da den tyske køber havde oplyst sit østrigske momsnummer til leverandøren. De østrigske skattemyndigheder mente ikke, at betingelserne for trekantshandel var opfyldt, da den tyske mellemhandler var registreret i afsendelseslandet, selvom mellemhandleren havde brugt sit østrigske momsnummer. EU-Domstolen nåede frem til, at momssystemdirektivet skal fortolkes således, at trekantshandelsreglerne kan bruges i denne situation, selvom mellemhandleren er registreret i afsendelseslandet. Det var således direktivstridigt at nægte mellemhandleren at bruge trekantshandelsreglerne.

Det følger af praksis, at når der sker underkendelse i en udenlandsk sag ved EU-Domstolen, så er EU-Domstolens dom principielt vejledende for de danske domstole og administrative myndigheder, herunder Skatteforvaltningen, i tilsvarende sager, jf. eksempelvis SKM2018.261.ØLR.

Østre Landsret udtalte i SKM2018.261.ØLR, at underkendelse alene kan anses for at have fundet sted, hvis ”den beskatningsmæssige ordning (praksis), der er underkendt ved EU-Domstolens dom, er identisk med den danske ordning (praksis), idet det kun i et sådant tilfælde kan lægges til grund, at der er tale om, at også den danske ordning med dommen reelt er blevet underkendt.”

Det er vores opfattelse, at den tidligere danske praksis er identisk med den i EU-Domstolens sag nævnt østrigske praksis. Havde den nugældende praksis været gældende i 2016 ville [virksomhed1] have udstedt fakturaen til [virksomhed2]s hollandske momsnummer (hvor [virksomhed2] har sit økonomiske hjemsted), selvom [virksomhed2] var registreret i afsendelseslandet (Danmark). Den danske praksis afholdte [virksomhed1] og [virksomhed2] fra at anvende trekantshandelsreglerne i denne situation, hvorfor [virksomhed1] for ikke at være i strid med dansk praksis blev nødt til at fakturere med dansk moms til [virksomhed2]s danske momsnummer.

I dette tilfælde var det således ikke muligt for [virksomhed2]s hollandske selskab at opgive sit hollandske momsnummer, da [virksomhed2] ikke ville opfylde betingelser for en trekantshandel. [virksomhed2] var derfor nødsaget til at anvendelse sit danske momsnummer ved erhvervelsen af varerne fra [virksomhed1].

I denne sag har EU-Domstolens sag den betydning, at, at reglerne om trekantshandel på tidspunktet i 2016 ville kunne finde anvendelse, selvom [virksomhed2] var registreret i Danmark, hvis [virksomhed2] kunne have anvendt sit hollandske momsnummer, hvor [virksomhed2] havde sit økonomiske hjemsted.

Det er vores opfattelse, at en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, vil være til gunst for [virksomhed1] og indirekte [virksomhed2], da de vil kunne håndtere forholdet efter trekantshandelsreglerne, som den tidligere danske praksis afholdt dem fra. Videre er det vores opfattelse, at der ikke er tale om, at de opnår en ugrundet berigelse, da [virksomhed1] vil korrigere forholdet over for [virksomhed2] ved udstedelse af kreditnotaer og efterfølgende fakturaer uden dansk moms.

Kundskabstidspunktet

Som nævnt ovenfor skal en anmodning om genoptagelse indsendes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab, om det forhold, der giver anledning til genoptagelsen, jf. skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2. Fastlæggelsen af begyndelsestidspunktet for 6-måneders fristen, dvs. kundskabstidspunktet, sker på grundlag af en konkret vurdering, jf. Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.3.2.2.4.

Det er virksomhedens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger, der afgør begyndelsestidspunktet.

Når der er tale om underkendelse af hidtidig praksis løber 6-måneders fristen normalt fra tidspunktet fra offentliggørelsen af genoptagelsesmeddelelse, styresignal m.v., jf. Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.3.2.2.4. I dette tilfælde har Skattemyndighederne dog valgt ikke at offentliggøre en selvstændig meddelelse om genoptagelse, i modsætning til sædvanlig praksis.

I det Skatteforvaltningen har undladt offentliggørelse af styresignal m.v., må 6-måneders fristen løbe fra det tidspunkt, hvor det anses for godtgjort, at [virksomhed1] må have fået tilstrækkeligt kendskab til den endelige underkendelse af praksis. Dette tidspunkt kan være tidspunktet for opdatering af den Juridiske Vejledning, jf. i SKM2004.276.HR, hvor Højesteret bemærker, at en praksisændring blandt andet var offentliggjort, da den blev indskrevet i Momsvejledningen og anført under juridiske nyheder.

Det fremgår af afsnittet om Den juridiske vejledning i vejledningen, at den giver udtryk for Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis og har cirkulærestatus. Det er vores opfattelse, at fristen dermed først løber fra offentliggørelsen af Den juridiske vejledning 2019-2, den 31. august 2019.

I denne version tilføjer Skattestyrelsen en bemærkning om, at ”det tidligere krav om, at mellemhandleren ikke måtte være registreret i afsenderlandet, er ophævet ved bekendtgørelse nr. 542 af 1. maj 2019, som følge af EU-domstolens dom i sag C-580/16, Firma Hans Bühler KG ”. Det er således først på dette tidspunkt, at Skattestyrelsen kommer med en udmelding om, at praksis er endeligt underkendt.

Idet ansøgningen om genoptagelse blev modtaget af Skattestyrelsen den 31. januar 2020, var ansøgningen dermed inden for 6-månedersfristen. [virksomhed1] har dermed retskrav på genoptagelse af sit afgiftstilsvar for perioderne februar, april, maj og juni 2016.

Skulle Landsskatteretten mod vores forventning nå frem til, at fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, 1. pkt., er overskredet, er det vores opfattelse, at anmodningen om genoptagelse bør behandles alligevel, da særlige omstændigheder taler herfor, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, nr. 4. pkt. I den forbindelse er det vores opfattelse, at hvis genoptagelse nægtes, så vil der være tale om et uforholdsmæssigt retstab for [virksomhed1] samt dennes samarbejdspartner [virksomhed2], der vil blive nægtet en tilbagebetaling af et momsbeløb på ca. 6.118.166 kr. (EUR 815.755,49), der blev opkrævet efter en praksis, der var i strid med direktivet.

...”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 1. september 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse fra 16. juni 2020.

Skatteankestyrelsen indstiller at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for momsperioderne februar, april, maj og juni 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1 og 4.

Skatteankestyrelsen finder i lighed med Skattestyrelsen, at det forhold klager ville have udstedt fakturaerne uden moms til mellemhandlerens, [virksomhed2] B.V hollandske momsregistreringsnummer, hvis dette var muligt, jf. C-580/16Firma Hans Bühler KG, ændrer ikke på dette. Skatteankestyrelsen bemærker, lige som Skattestyrelsen at klager ikke har lidt et tab henset til at [virksomhed2] B. V’s danske momsregistrering alene har lidt et tab, og dette som følge af denne ikke fratræk momsen i sit danske momsregnskab.

Klager har derfor ikke ret til genoptagelse af momstilsvaret, hverken efter § 32, stk. 1 nr. 1 eller nr. 4.

Det fremgår af oplysningerne at klager havde foretaget en leverance af varer til [virksomhed2] B.V danske momsregistreringsnummer med moms. Varerne blev afhentet af [virksomhed2] B.V her i landet, og transporteret til Spanien til et koncernselskab til [virksomhed2] B.V i Spanien.

Som følge af at [virksomhed2] B.V var momsregistreret i Danmark kunne klager efter dagældende regler ikke fakturere efter de såkaldte trekantsregler og uden moms. Reglerne kunne på daværende tidspunkt ikke anvendes hvis mellemhandleren (her [virksomhed2] B.V) havde en momsregistrering i enten afsender- eller modtagerlandet.

Efter EU-domstolens afgørelse i C-580/16Firma Hans Bühler blev det dog fastslået, at mellemhandleren kunne deltage i en trekanthandle selv om denne var momsregistreret i enten afsender- eller modtagerlandet, når bare mellemhandleren ikke var etableret.

Efter Skattestyrelsens opfattelse skyldes den manglende fradragsret hos [virksomhed2] B.V ikke de dagældende regler om trekantshandel, men alene [virksomhed2] B.V ikke tog en momsfradrag efter momslovens regler. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 1 finder derfor ikke anvendelse, da ændringen af reglerne på området ikke vedrører klagers forhold. Ændringen er således ikke til gunst for klager.

Videre fastholder Skattestyrelsen, at der ikke foreligger særlige omstændigheder efter § 32, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen henviser til at den dagældende lovgivning vedrørende trekantshandel ikke har været til ugunst for klager. Videre fremgår det også klart af klagers anmodning, at denne alene er begrundet i [virksomhed2] B.Vs situation, da klagers kunde glemte at tage et momsfradrag på leveringstidspunktet i 2016.

Den manglende fradragsret skyldes således ikke ændringen af praksis eller lovgivning, men en fejl hos klagers kunde. § 32, skt. 1 nr. 4 finder ikke anvendelse ved ”glemt fradrag”, jf. bl.a. SKM2008.46.BR.

Videre finder Skattestyrelsen fortsat at fristen i § 32, stk. 2, 6 måneders fristen ikke er overholdt.

Efter Skattestyrelsens opfattelse løber kundskabstidspunktet væsentlig tidligere end fra 31. juli 2019, som påstået af klager.

Skattestyrelsen henviser til at EU-domstolens afgørelse i C-580/16Firma Hans Bühler er afsagt den 19. april 2018. Dommen blev indskrevet i Den juridiske vejledning 2018-2, offentliggjort pr. 30. juli 2018.

De danske regler blev ved bekendtgørelse om ændring af momsbekendtgørelse nr. 542 af 1. maj 2019 ændret til de nugældende regler. Ændringen trådte i kraft pr. 1. juli 2019.

Klager oplyser selv at være bekendt med dommen og dens virkning for de danske regler, og at der afventes myndighedernes ”reaktion” på denne, hvorfor klager først den 31. januar 2020 bad om genoptagelse.

Det tidspunkt hvor klager er kommet til kundskab om ændringen må derfor havde været længe før offentliggørelse af Den juridiske Vejledning 2019-2 pr. 31. juli 2019. Klager har således allerede før 31. juli 2019 haft alle faktuelle oplysninger og dermed tilstrækkelige oplysninger til at vurdere forholdet på et langt tidligere tidspunktet end 31. juli 2019.

Da klager først bad om genoptagelse 31. januar 2020, er fristen i stk. 2 ikke overholdt, hvorfor klagers anmodning også af den grund skal afvises.

...”

Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Virksomhedens repræsentanten har den 20. september 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

”...

Vi kan ikke tilslutte os Skatteankestyrelsens indstilling, men henholder os i det hele til de argumenter, der er fremsat i klagen.

Skattestyrelsen har afgivet udtalelse i sagen, hvori eneste nyt i forhold til Skattestyrelsens tidligere afgørelse er, at Skattestyrelsen skriver, at ”klager oplyser selv at være bekendt med dommen og dens virkning for de danske regler, og at der afventes myndighedernes ”reaktion” på denne”.

Hertil skal vi bemærke, at det ikke af klagen fremgår, at [virksomhed1] har haft kendskab til sagen C-580/16’s betydning for dansk praksis. Vi bemærker, at [virksomhed1] ikke har ”siddet på hænderne”, særligt henset til, at Skattestyrelsen i to på hinanden følgende ajourføringer af Den juridiske vejledning havde teksten ”Ved redaktionens slutning var Skattestyrelsens overvejelser om dommens betydning for dansk praksis endnu ikke afsluttet” stående ud fra dommens indskrivning i Den juridiske vejledning, jf. version 2018-2 og 2019-1. Det har således ikke på dette tidspunkt været muligt for [virksomhed1] at vide, hvilken fortolkning myndighederne ville indtage. Skattestyrelsen undlod at udarbejde et styresignal på praksisændringen, og reaktionsfristen løber dermed først fra det tidspunkt, hvor det er godtgjort, at [virksomhed1] har haft kendskab til den endelige underkendelse. Praksisændringen blev først offentliggjort i forbindelse med ajourføringen af Den juridiske vejledning 2019-2, offentliggjort den 31. juli 2019.

Herudover giver forslaget til afgørelse ikke anledning til yderligere bemærkninger fra [virksomhed1]’ side.

...”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt den nedlagte påstand, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret for perioderne februar, april, maj og juni 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 57, stk. 2, fremgår følgende (uddrag):

”For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 50 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kalendermåneden. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 25. i måneden efter afgiftsperiodens udløb. For juni skal virksomhedens angivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb.”

Af skatteforvaltningslovens §§ 31-32 fremgår følgende (uddrag):

Ӥ 31.

...

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.

(...)

4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 32, stk. 1, nr. 4, er i det væsentlige udtryk for videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, og § 35 C, stk. 1, nr. 4. I forarbejderne til disse bestemmelser fremgår bl.a. følgende, jf. lovforslag nr. 175 af 12. mart 2003 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3:

”(...)

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. (...)

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. (...)”

Som følge af EU-Domstolens dom af 19. april 2018 i sag C-580/16 (Firma Hans Bühler KG) udstedte Skatteministeriet bekendtgørelse om ændring af momsbekendtgørelsen nr. 542 af 1. maj 2019, der ophævede den dagældende praksis vedrørende trekantshandel, hvorefter mellemhandleren ikke måtte være registreret i afsenderlandet. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2019. Ændringen er endvidere beskrevet i Den Juridiske Vejledning 2019-2, offentliggjort den 31. juli 2019.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Virksomheden var i perioden registreret for månedlig angivelse af moms, og angivelsesfristen for juni måned 2016 var derfor den 17. august 2016, jf. momslovens § 57, stk. 2. Den ordinære genoptagelsesfrist udløb den 17. august 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Skattestyrelsen modtog anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret den 30. januar 2020, hvilket således ikke var inden for fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Dette bestrides ikke af virksomheden.

Da virksomheden dermed ikke har ret til ordinær genoptagelse, skal der tages stilling til, om virksomheden har ret til ekstraordinær fastsættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2.

Landsskatteretten finder, at det ikke kan begrunde en genoptagelse, at virksomhedens samhandelspartner, [virksomhed2], har lidt et tab ved fejlagtigt ikke at have udøvet sin ret til fradrag for købsmoms, og at virksomheden, [virksomhed1] AG, ville have udstedt fakturaerne til [virksomhed2]s hollandske momsregistreringsnummer, hvis de danske momsregler havde været anderledes. Samhandelspartneren, den hollandske virksomhed, havde således mulighed for at tage fradrag, men dette fradrag blev ved en fejl ikke taget. Denne situation kan ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse for virksomhedens angivelse af salgsmoms. Det er således ikke muligt at omgøre den foretagne momsangivelse med baggrund i den anførte EU-dom.

Landsskatteretten finder derfor, at virksomheden ikke har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, idet virksomheden ikke har godtgjort, at den dagældende praksis har været til ugunst for virksomheden.

Spørgsmålet er herefter, om virksomheden har ret til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, må efter sin ordlyd, placering og forarbejder antages at have et snævert anvendelsesområde, jf. bl.a. SKM2017.224.HR, som angår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er ikke grundlag for at antage, at anvendelsesområdet for lovens § 32, stk. 1, nr. 4, skal afgrænses anderledes end for § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten finder ud fra en samlet vurdering, at der ikke foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Der er herved blandt andet henset til, at den dagældende praksis vedrørende trekantshandel ikke har været til ugunst for virksomheden, og at anmodningen om genoptagelse alene er begrundet i samhandelspartnerens situation, som svarer til, at den hollandske virksomhed glemte at tage et fradrag. Dette kan ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter § 32.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioderne februar, april, maj og juni 2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.