|
|
Kendelse af 03-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2023
Journalnr. 20-0070690
Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Den 27. april 2020 anmodede klageren Skattestyrelsen om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for 2014, 2015 og 2016 med henblik på at slette en medregnet gevinst på investeringsbeviser. Anmodningen blev imødekommet af Skattestyrelsen for indkomståret 2016. For indkomstårene 2014 og 2015 blev anmodningen ikke imødekommet.
Der er fremlagt salgsnota fra [finans1], hvoraf det fremgår, at klageren solgte sine investeringsbeviser i [finans2] afdeling [...] den 29. april 2010.
Investeringsbeviserne var lagerbeskattet og blev medregnet i rubrik 38 på selvangivelsen som kapitalindkomst.
For indkomståret 2010 blev der anført 0 kr. i rubrik 38 ved indberetning af klagerens udvidede selvangivelse den 5. maj 2011.
Ifølge SKATs (nu Skattestyrelsen) værdipapirsystem for indkomståret 2011 var der et tab på 5.114 kr. Dette blev efterfølgende ændret til 0 kr. af klageren via TastSelv.
Ifølge værdipapirsystemet for indkomståret 2012 var der en gevinst på 20.948 kr. Dette blev efterfølgende ændret til 0 kr. af klageren via TastSelv.
Klagerens tidligere repræsentant har anført følgende i brev af 24. maj 2020 til Skattestyrelsen:
”(...)
Vedr.2011 er det ikke korrekt at skatteyderen som påstået har slettet i dette tilfælde tabet på kr. 5.114. Derimod har skat tilsyneladende som også oplyst af [finans1] korrekt registreret at beviserne er solgt, idet det ikke fremgår af servicebrev eller selvangivelse at tabet er indberettet.
(...)
Vedr.2012 er det ikke korrekt at skatteyderen som påstået har slettet gevinsten på kr.20.948. Derimod har skat ligesom i 2011 ifølge servicebrev og selvangivelse ikke registreret nogen gevinst.
(...)”
Der var indberettet gevinst på investeringsbeviser med 12.012 kr. i rubrik 38 på klagerens årsopgørelse for indkomståret 2013. Klageren rettede dette og indberettede 0 kr. i rubrik 38 på hans udvidede selvangivelse den 21. marts 2014. Klageren anførte følgende i den forbindelse:
”(...)
Jeg har ikke haft nogen investeringsbeviser i flere år, hvorfor anførte 12.012 må bero på en indberetningsfejl”
For indkomståret 2014 blev der indberettet 14.560 kr. i rubrik 38 på klagerens udvidede selvangivelse den 14. april 2015. For indkomståret 2015 blev der indberettet 6.693 kr. i rubrik 38 den 16. april 2016. Beløbene var fortrykt i rubrik 38.
Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 13. maj 2020 og traf afgørelse den 26. maj 2020 i overensstemmelse hermed.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens genoptagelsesanmodning for indkomstårene 2014 og 2015.
Som begrundelse herfor er anført følgende:
”(...)
Du har den 27. april 2020 anmodet om ændring af dine skatteansættelser samt efterfølgende indsendt salgsnota som dokumentation for, at der er sket salg den 29. april 2010 af dine investeringsbeviser i [finans2] afdeling [...].
Du har anmodet om at få slettet medregnet beløb i årets kapitalindkomst.
Dette imødekommes for 2016, hvor din kapitalindkomst nu nedsættes med 11.961 kr.
Skattestyrelsen kan ikke ændre grundlaget for din skat for 2014 og 2015 da der nu er indtrådt skattemæssig forældelse jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 og betingelserne i samme lovs § 27 for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt.
(...)
Der har i perioden været indgivet udvidet selvangivelse via Tast Selv (S10) og som det fremgår af Styresignal til TastSelv SKM2010.752.Skat, så kan man som borger ikke forvente, at der sker behandling eller vurdering af de oplysninger, der gives i forbindelse med indberetning via internettet.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det er dit ansvar, at der er selvangivet korrekt. Du har pligt til at kontrollere, at din skatteansættelse er korrekt, herunder om dine indkomster og fradrag er behandlet korrekt efter gældende skatteregler.
Og at det har været muligt inden for de almindelige frister i skatteforvaltningslovens § 26 at få slettet de selvangivne beløb i indkomstårene 2014 og 2015, da du i tidligere år selv har gjort opmærksom på, at der fejlagtigt blev beregnet kapitalindkomst på investeringsbeviser, som var solgt.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at hvis en skatteyder ønsker at få genoptaget sin skatteansættelse, så skal der indsendes en anmodning til Skattestyrelsen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
En anmodning om genoptagelse vedrørende indkomståret 2014 skulle således have været indgivet senest den 1. maj 2018 og for indkomståret 2015 den 1. maj 2019. Da Skattestyrelsen først har modtaget anmodningen om genoptagelse den 27. april 2020, kan der som udgangspunkt ikke ske genoptagelse af 2014 eller 2015.
(...)
Efter fristens udløb kan genoptagelse kun ske, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det betyder dels, at en af de objektive betingelser i § 27, stk. 1, skal være opfyldt, og dels at reaktionsfristen i § 27, stk. 2 er overholdt. Efter § 27, stk. 2, skal den skattepligtige anmode om genoptagelse senest 6 måneder efter, at denne er blevet bekendt med det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
I denne sag er det spørgsmålet om du opfylder betingelsen i § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal foreligge særlige omstændigheder.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået ansvarspådragende fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag eller for meget medregnet indtægt.
Der er for indkomstårene 2014 og 2015 i Skattestyrelsens beregningssystem – værdipapirer, beregnet en indtægt på 14.560 kr. og 6.693 kr. som er medregnet til årets kapitalindkomst.
Dette skyldes, at investeringsbeviserne var ejet pr. 31/12-2009 og disse overføres så ved opstart af beregningssystemet som værende i behold pr. 1/1-2010. Salget er ikke registret i 2010 og derfor bliver der automatisk opgjort en værdiændring hvert år for alle de efterfølgende år.
Ukendskab/misforståelse til reglerne eller procedurerne vedrørende gevinster og tab på investeringsbeviser – i lighed med praksis om glemt fradrag – er heller ikke tilstrækkelig til, at der foreligger særlige omstændigheder.
Der er ved afgørelsen endvidere henset til, at der i sagen ikke ses at være begået ansvarspådragende fejl af Skattestyrelsen, samt at det er dit ansvar, at der er selvangivet korrekt. Du har pligt til at kontrollere, at din skatteansættelse er korrekt, herunder om dine indkomster og fradrag er behandlet korrekt efter gældende skatteregler.
Det er derfor ikke muligt at foretage ændring af indkomståret 2014 og 2015.
Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 om fremsættelse af anmodning om genoptagelse senest 6 måneder efter at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, er derfor ikke opfyldt, da der senest ved indgivelse af selvangivelsen for 2013 af klager er gjort opmærksom på den forkerte beskatning.
Det har således været muligt at få indsat salget i 2010, så der ikke fremover ville ske beregning af en lagerregulering eller være fortsat med at indsætte et 0 i rubrik 38.
På den baggrund anses skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015 derfor nu at være omfattet af skattemæssig forældelse.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens tidligere repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens genoptagelsesanmodning skal imødekommes.
Repræsentanten har anført følgende:
”(...)
I min skrivelse af 24.5. 2020 som vedlagt i kopi redegør jeg for forløbet gennem årene af de af skat fejlagtigt indberrettede gevinster.
Skatteyderen solgte i 2010 investeringsbeviserne med selvangivelse af gevinsten, ligesom banken har oplyst at salget blev indberettet til skat.
Som redegjort og dokumenteret fremkommer der hverken på servicebrev eller selvangivelse i årene 2011 og 2012 automatiske oplysninger om nogen gevinster. Skatteyderen har således hverken slettet/rettet i selvangivelserne, idet disse var korrekte.
Skat må således i sit system have registreret at investeringsbeviserne var udgået.
Ved en uforståelig fejl fra skats side dukker der imidlertid på ny i 2013 en gevinst op på kr. 12.012.-, hvilken skatteyderen sletter og klart meddeler i rettelsesbemærkningerne at beviserne for længst er solgt.
Skattestyrelsen undlader i sin afgørelse at tage hensyn til at skat tilsyneladende allerede i 2011 og 2012 i sit system registrerede at investeringsbeviserne var udgået. Skat må derfor nødvendigvis have et stort medansvar, jf. Skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, for at man fejlagtigt fortsatte i 2014 og 2015 med de fejlagtige angivelser. på trods af skatteyderens oplysninger.
(...)”
Skattestyrelsens efterfølgende udtalelse
Skattestyrelsen har oplyst følgende:
”(...)
Beregning af lagerbeskattede investeringsbeviser i Skattestyrelsens aktiesystem sker hvert år med udgangspunkt i værdi ved årets start og værdi ved årets udgang.
Aktiesystemet er indført som hjælpeværktøj til selvangivelsen fra indkomståret 2010 og der er primo 1/1- 2010 en beholdning på 1.820 stk. [finans2] [...].
Salget den 29. april 2010 er ikke indberettet fra [finans1] og der vil derfor være en beholdning ved årets udgang, som der så beregnes et års resultat på.
Når der ikke registreres et salg, så vil investeringsbeviserne blive videreført som værende i behold alle de efterfølgende år.
Der foretages ikke nogen afstemning over til det faktiske depot, da dette ikke er muligt - der kunne f. eks være tale om et udenlandsk depot, som der ikke er oplysninger på.
Da klager har udvidet selvangivelse og investeringsbeviserne har været medregnet i virksomheden, så skulle man selv sørge for at rette beløbet på den indsendte selvangivelse for 2014 og efterfølgende år, som man har gjort i tidligere år.
Det har således været muligt at konstaterer, at der har været medregnet et beløb i rubrik 38 i kapital indkomst og så slette dette beløb.
Klager/revisor kunne så have indsat et salg af beviserne i 2010, således der ikke blev beregnet på disse papirer, når de var solgt.
Skattestyrelsen foretager ikke rettelser på baggrund af anvendelse af Tast Selv jf. SKM2010.752.SKAT.
Så det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager skulle have selvangivet korrekt og at det ikke nu er muligt at rette indkomstårene 2014 og 2015 indenfor fristen i skatteforvaltningslovens§ 26 og at der ikke er særlige omstændigheder, som kan begrunde en genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens§ 27 stk. 1 nr. 8.”
Landsskatterettens afgørelse
Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal indsende anmodning herom senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015 er fremsat den 27. april 2020 og er dermed fremsat efter udløbet af fristen for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Oplistningen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i bestemmelsen er udtømmende.
Klageren opfylder ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Det afgørende er herefter, om klageren er berettiget til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der uanset fristerne i § 26 foretages en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt der foreligger særlige omstændigheder herfor. Det er klagerens ansvar at løfte bevisbyrden for, at betingelserne herfor er opfyldt.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005). I forarbejderne til bestemmelsen er der bl.a. anført, jf. lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3:
”(...)
Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.
Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.
Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. (...)
Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. (...)”
Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, må efter sin ordlyd, placering og forarbejder anses for at have et snævert anvendelsesområdet, jf. bl.a. SKM2017.224.HR., SKM2019.192.HR. og SKM2021.576.HR.
Den omstændighed, at skatteansættelsen er forkert, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til ekstraordinær genoptagelse, jf. f.eks. SKM2008.990.ØLR.
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en ansættelse af de i stk. 1 nævnte tilfælde kun kan foretages, såfremt genoptagelsesanmodning fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
På det foreliggende grundlag kan det ikke konstateres, at SKAT har modtaget meddelelse om, at klagerens investeringsbeviser blev solgt den 29. april 2010.
Først i forbindelse med selvangivelsen for 2013 meddelte klageren til SKAT, at han ikke havde haft investeringsbeviser i flere år. Dette er dog ikke ensbetydende med, at klageren ikke efterfølgende er forpligtet til at rette sin selvangivelse, såfremt den indeholder forkerte oplysninger, jf. skattekontrollovens § 2.
Det er klagerens eget ansvar at rette i sin selvangivelse, såfremt den ikke er korrekt. Dette følger af skattekontrollovens § 2, hvoraf fremgår, at enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt skal oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst.
Det fremgår desuden af SKM2010.752.SKAT, at når en borger ændrer sin årsopgørelse ved brug af TastSelv, kan borgeren ikke forvente, at der er sket en vurdering af de oplysninger, der er afgivet i TastSelv, hos SKAT.
Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der foreligger en myndighedsfejl, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Der anses desuden ikke at foreligge øvrige særlige omstændigheder, der medfører, at det ud fra en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde klagerens skatteansættelse.
Klageren har ikke ved salget af sine investeringsbeviser i 2010 oplyst SKAT herom. Klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2014 og 2015 er således baseret på de oplysninger, som SKAT var i besiddelse af på tidspunkterne for årsopgørelserne.
Klageren ændrede ikke de angivne gevinster på henholdsvis 14.560 kr. og 6.693 kr. i sine årsopgørelser for indkomstårene 2014 og 2015, selvom han allerede vedrørende indkomståret 2013 var blevet opmærksom på, at SKAT ikke havde kendskab til, at han ikke længere ejede investeringsbeviser. Klageren kunne i forbindelse med sine årsopgørelser for indkomstårene 2014 og 2015 konstatere, at denne fejl ikke var rettet hos SKAT. Klageren gjorde dog ikke SKAT opmærksom herpå. Klageren reagerede først ved anmodningen om genoptagelse den 27. april 2020, hvilket er flere år efter, at klageren blev bekendt med de forhold, der begrundede hans anmodning om genoptagelse.
Klageren anses at være kommet til kundskab om de angivne gevinster i forbindelse med årsopgørelserne for indkomstårene 2014 og 2015. Klageren anmodede dog først om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015 den 27. april 2020. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er således ikke overholdt.
Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 ikke er overholdt, kan klagerens anmodning ikke imødekommes.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.