|
|
Kendelse af 23-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2023
Journalnr. 20-0006211
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Forhøjelse af selskabets skattepligtig indkomst for indkomståret 2014 | 894.844 kr. | 0 kr. | 894.844 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] A/S (herefter selskabet), CVR-nr. [...1], blev startet den 18. maj 1976 og er registreret under branchekoden ” 682040 Udlejning af erhvervsejendomme” med formålet at handle, eje virksomheder samt eje og udleje fast ejendom.
Selskabet var i det påklagede indkomstår 2014 sambeskattet med moderselskabet, [virksomhed2] ApS.
[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], blev startet den 7. september 1999 og er registreret under branchekoden ” 642020 Ikke-finansielle holdingselskaber” med formålet at drive virksomhed med investering og dermed beslægtet finansiel virksomhed, herunder specielt besiddelse af aktier i [virksomhed1] A/S.
[virksomhed2] ApS ejer ifølge oplysninger fra CVR 100 % af aktierne i selskabet.
Den 1. august 2005 købte selskabet en ejendom beliggende på [adresse1], [by1]. Ejendommen blev den 1. juli 2014 solgt for 32.000.000 kr. til [virksomhed3] A/S.
Selskabet har i forbindelse med salget af ejendommen opgjort de foretagne afskrivninger vedrørende ejendommen til 6.042.434 kr. i indkomståret 2014.
Skattestyrelsen har i brev af 3. maj 2019 bedt selskabet om at fremsende følgende skattespecifikationer for indkomståret 2014:
”(...)
Skattemæssige afskrivninger | spec. 1 | 604.314 |
Ejendomsavancer | spec. 2 | 7.598.328 |
Genvundne afskrivninger/tabsfradrag | spec. 3 | 1.626.406 |
herunder:
| • | beregningsgrundlag for skattemæssige afskrivninger (anskaffelses-, ombygnings- og forbedringsudgifter samt skattemæssige afskrivninger gennem årene opdelt i afskrivnings- og ikke afskrivningsberettigede bygninger installationer) |
| • | specifikationer/beregninger af ejendomsavancer og genvundne afskrivninger iht. Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningsloven. (...)” |
Selskabets revisor fremsendte den 20. maj 2019 ovenstående specifikationer til Skattestyrelsen.
Det fremgår af selskabets skattespecifikationer for indkomståret 2013, at de foretagne samlede afskrivninger vedrørende ejendommen beliggende på [adresse1], [by1] udgjorde 6.937.278 kr.
Skattestyrelsen har ved afgørelsen af 10. december 2019 med udgangspunkt i de modtagne skattespecifikationer for selskabet med samlede foretagne afskrivninger på 6.937.278 kr. på den solgte bygning forhøjet selskabets genvundne afskrivninger med 894.844 kr. og har dermed følgelig forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 894.844 kr. for indkomståret 2014.
I indkomstårene 2013-2015 har selskabet og [virksomhed2] ApS haft [virksomhed4] som revisor. I perioden har der været en udskiftning internt i [virksomhed4] mht., hvem der udarbejdede selskabernes regnskaber.
Repræsentanten har fremlagt en mailkorrespondance af 26.-27. august 2015 mellem selskabet og selskabets revisor. Det fremgår af korrespondancen, at selvangivelsen for indkomståret 2014 var klar til at blive godkendt af selskabet via test-selv på skat.dk.
Det fremgår af Skattestyrelsens forslag til afgørelse, at forslaget blev sendt til selskabet den 4. november 2019.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 894.844 kr. for indkomståret 2014.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
(...)
Med revisors besvarelse af 20. maj 2019 vedlægges skattemæssige specifikationer samt beregning af ejendomsavance, herunder genvundne afskrivninger:
Ad – Skattemæssige afskrivninger (spec. 1 – 604.314):
Vedrører ejendommen [adresse2] – Ejendommen afståes i 2015 - Ingen bemærkninger.
Ad – Ejendomsavance – [adresse1] (spec. [...]):
Avanceopgørelse foreligger oplyst således:
Afståelsessum opgjort på kontant basis | 32.000.000 | |||
Anskaffelsessum opgjort på kontant basis | 28.717.700 | |||
Tillæg efter § 5, stk. 1 – 10.000 kr. pr. år | 100.000 | |||
Fradrag af foretagne afskrivninger, fradrag m.m., der ikke genbeskattes |
| 24.401.672 | ||
Beregnet ejendomsavance | 7.598.328 |
Følgende oplysninger fremgår af selvangivelser/skattemæssige specifikationer:
Kontant anskaffelsessum | Forlods afskrevet | Afskrivningsgrundlag | Årets afskrivninger | Akkumulerede afskrivninger | |
Indkomståret 2006 | |||||
Grund | 6.346.600 | 0 | 6.346.600 | 0 | 0 |
Bygning | 22.371.100 | 0 | 22.371.100 | 1.118.555 | 1.118.555 |
Installationer | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Indkomståret 2010 | |||||
Grund | 6.346.600 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Bygning | 22.371.100 | 0 | 22.371.100 | 894.844 | 4.921.642 |
Installationer | 969.120 | 969.120 | 0 | 0 | 0 |
Indkomståret 2012 | |||||
Grund | 6.346.600 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Bygning | 22.371.100 | 0 | 22.371.100 | 894.844 | 6.711.330 |
Installationer (2011) | 683.065 | 683.065 | 0 | 0 | ? |
Indkomståret 2013 | |||||
Grund | 6.346.600 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Bygning | 22.371.100 | 22.371.100 | 225.948 | 6.937.278 | |
Installationer | 0 | 1.652.185 | 0 | 0 | 0 |
Den opgjorte ejendomsavance – se besvarelsen ovenfor:
Fordelingen af anskaffelsessummen kr. 28.717.700 er selvangivet, jf. foreliggende selvangivelser således:
Grund: 6.346.600 (22,1 %)
Bygning: 22.371.100 (77,9 %)
Ved opgørelsen har selskabet reduceret anskaffelsessummen med kr. 4.416.028, som er den del af de foretagne afskrivninger, der ikke er genvundet, jf. besvarelsen.
Kontant salgssum | 32.000.000 | |
Heraf grundværdi | 14.044.928 | 14.044.928 |
Salgssum for bygninger | 17.955.072 | |
Afskrivningsgrundlag, solgte bygninger | 22.371.100 | |
Foretagne afskrivninger, solgte bygninger | 6.042.434 | 16.328.666 |
Genvundne afskrivninger | 1.626.406 | 1.626.406 |
Ikke genvundne afskrivninger | 4.416.028 | |
6.042.434 |
Konklusion
Selvangivne ”foretagne afskrivninger, solgte bygninger” 6.042.434 er rettelig 6.937.278.
Difference: 894.844 som skal tillægges den skattepligtige indkomst som yderligere genvundne bygningsafskrivninger på ejendommen [adresse1], [by1].
Indkomstændring: + kr. 894.844.
Skattestyrelsen foretager en ekstraordinær skatteansættelse, jf. bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5:
§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Skattestyrelsen finder således, at der er handlet groft uagtsomt ved ikke at have udvist den fornødne omhu og påpasselighed ved udfyldelsen af selvangivelsen.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 kan en skatteansættelse kun foretages i de i stk. 1. nævnte tilfælde – citat:
hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Skattestyrelsen anser kundskabstidspunktet for at være fremkommet med revisors besvarelse af den 20. maj 2019, hvor der er vedlagt skattemæssige specifikationer, herunder beregning af ejendomsavance, jf. skattestyrelsens forespørgsel af 3. maj 2019.
Med jeres indsigelse af 25. november 2019 fremgår som afsluttende bemærkning,
-at kapitalejer [person1] og hans selskaber er af den klare opfattelse, at de under professionel rådgivning løbende i god tro har udvist en ordentlig forretningsførelse. Skattestyrelsen har i alle årene haft fuld indsigt i de respektives forhold, og der kan under ingen omstændigheder være grundlag for hævdelse af, at selskabet eller dets indehaver har udvist grov uagtsomhed. Der er på baggrund af den indleverede dokumentation og de tidsmæssige aspekter i sagen ikke hjemmel eller grundlag for en ændret skatteansættelse.
Skattestyrelsens bemærkninger med begrundelse for anskuelsen af ”grov uagtsomhed”
Skattestyrelsen finder, at der er udvist grov uagtsomhed ved selvangivelsen for indkomståret 2014 idet følgende lægges til grund:
| • | Skattestyrelsen finder, at der er udvist grov uagtsomhed ved selvangivelsen for indkomståret 2014 idet følgende lægges til grund: |
| • | Selskabets revisor (tidligere), som var statsautoriseret, var revisor for både kapitalejer [person1] og dennes selskaber og havde været det i adskillige år forinden. |
| • | Samme revisor har udfyldt selvangivelserne gennem tiden. |
| • | Samme revisor har udarbejdet grundlaget for de foretagne skattemæssige bygningsafskrivninger gennem tiden fra bygningernes anskaffelsestidspunkt. |
| • | Selskabernes aktivitet og formuearter var (og er) af begrænset og overskuelig omfang. |
| • | Selskabets skattepligtige indkomster for indkomstårene 2014 og 2015 består overvejende i ejendomsavancer på 2 ejendomme, herunder genvundne afskrivninger. |
| • | Opgørelsen af ejendomsavancen anses for overskuelig og af begrænset omfang, henset til, at denne er udarbejdet af en professionel aktør inden for området/statsautoriseret revisor. |
| • | Ved udfyldelsen af selvangivelsen (for indkomståret 2014) er der krydsafmærkning for kontrollerede transaktioner. Ved nærværende efterfølgende sagsbehandling oplyses senere fra rådgiver, at dette var en fejl fra den daværende revisor´s side. |
| • | Den manglende genbeskatning af bygningsafskrivninger udgør et ikke ubetydeligt beløb (ca. 900.000 kr.), som således ikke er selvangivet. |
Efter skattestyrelsens opfattelse er det en skærpet omstændighed, at selvangivelsen er udarbejdet af statsautoriseret revisor, som anses for at have en særlig forpligtelse til at udvise påpasselighed ved udfyldelsen af selvangivelsen – ikke mindst i forbindelse med omhandlede ejendomsavanceopgørelse.
Der kan samtidig henvises til domme afsagt af Østre Landsret – SKM2007.546.ØLR og SKM2016.288.ØLR.
Efter skattestyrelsens opfattelse må det forventes, at der udvises særdeles stor omhu ved aflæggelse af selvangivelsen, herunder for beregningen af ejendomsavance og genvundne afskrivninger – også henset til størrelsen af de foretagne bygningsafskrivninger igennem årene.
Det skal fremhæves, at Skattestyrelsen på selvangivelsestidspunktet alene får kendskab til bruttobeløbet på ejendomsavancen. Med selvangivelsen, herunder foregående års selvangivelser, foreligger der således ikke specifikation af den skattepligtige indkomst og derfor ej heller specifikation over ejendomsavanceberegningen, herunder genvundne afskrivninger.
Specifikation af den skattepligtige indkomst foreligger først fra revisor/selskabet med besvarelse af 9. april 2019 på skattestyrelsens forespørgsel af 13. marts 2019.
Selve specifikationen over ejendomsavance og genvundne afskrivninger foreligger først fra revisor/selskabet med besvarelse af 20. maj 2019 på skattestyrelsens forespørgsel af 3. maj 2019.
Udgangspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold.
Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige.
Uanset der ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i en straffesag, kan bestemmelsen finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter, herunder eksempelvis de skærpede beviskrav i straffesager. Henvisningen til strafferetten indebærer imidlertid, at der gælder et krav om (sædvanlig) ligefrem bevisbyrde, hvilket indebærer, at det er Skattestyrelsen der skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger grov uagtsomhed.
I Karnovs noter til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår følgende:
“Vigtigt i den forbindelse er “tilregnelse” - dvs. at Skattestyrelsen/skattemyndighederne skal løfte beviset for, at der foreligger mere end den blotte simple og almindelige uagtsomhed, idet den simple uagtsomhed er helt straffri - og derfor heller ikke kan bevirke suspension af frister. Denne såkaldte tilregnelse kræver en meget individuel vurdering i hver enkelt sag og direkte begrundelse i
sagerne om, at fristafbrudsbestemmelsens opfyldelse foreligger, jf. også ugyldighedsafgørelsen i SKM 2003.248 ØLD”.
“Det er vigtigt i de enkelte sager, at myndigheden foretager en meget konkret og individuel behandling og sagsoplysning for at konstatere, om der foreligger enten grov uagtsomhed eller forsæt,
som ville kunne være omfattet af såvel strafbestemmelserne som ansættelsesfristbestemmelserne. Når sagerne bliver så konkrete, vil der følgelig ikke være stor præjudikatværdi på de enkelte offentliggjorte afgørelser, da de netop beror på en meget individuel vurdering af det enkelte tilfælde og de foreliggende omstændigheder m.v.”
Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
I den ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i brev dateret den 6. september 2022 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse i sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, der indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse.
Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt nye oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.
Vurdering af grov uagtsomhed
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet eller revisoren på selskabets vegne efter en konkret vurdering skal anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved at bevirke, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på urigtigt grundlag jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen henviser til den begrundelse, der fremgår af afgørelsen.
Selskabets revisor har i skatteregnskabet for indkomståret 2014 anvendt foretagne afskrivninger vedrørende ejendommen på [adresse1] på 6.042.434 kr. Af skatteregnskabet for indkomståret 2013 fremgår, at beløbet var opgjort til 6.937.278 kr.
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens vurdering af grov uagtsomhed, der lyder som følger:
”Der er herved lagt vægt på, at selskabet eller revisoren har anvendt et andet beløb end den i skattespecifikationerne opgjorte akkumulerede afskrivning for den solgte bygning. Det er Skatteankestyrelsens vurdering, at opgørelsen af genvundne afskrivninger i den konkrete situation var af begrænset omfang, og at revisoren med en relevant faglig uddannelse uden store vanskeligheder kunne kontrollere de akkumulerede afskrivninger for bygningen og derved størrelsen på de genvundne afskrivninger vedrørende ejendommen, og at selskabet og dennes revisor dermed ikke har udvist den fornødne omhu og påpasselighed ved at oplyse et forkert beløb i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2014.”
Skattestyrelsen har i sin afgørelse ved vurderingen af grov uagtsomhed blandt andet lagt vægt på, at samme revisor har udfyldt selvangivelserne gennem tiden, og samme revisor har udarbejdet grundlaget for de foretagne skattemæssige bygningsafskrivninger gennem tiden fra bygningernes anskaffelsestidspunkt.
Skattestyrelsen har også lagt vægt på at selskabets aktivitet og formuearter er af begrænset og overskueligt omfang. Selskabets skattepligtige indkomster for indkomstårene 2014 og 2015 består overvejende i ejendomsavancer på to ejendomme, herunder genvundne afskrivninger.
Opgørelsen af ejendomsavancen anses for overskuelig og af begrænset omfang, henset til, at denne er udarbejdet af en professionel aktør inden for området/statsautoriseret revisor.
Den af Selskabet selvangivne/oplyste skattepligtig indkomst for 2014 udgør 5.690.404 kr. Den manglende genbeskatning af bygningsafskrivninger udgør et beløb på 884.895 kr., som således ikke er selvangivet.
Selskabet har været fuldt ud bekendt med de faktiske forhold, som har ført til den manglende genbeskatning af bygningsafskrivninger.
Selskabet har således ikke selvangivet i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder, som selskabet var eller i hvert fald burde være bekendt med. Selskabet har derfor handlet mindst groft uagtsomt. Dette gælder, selvom selskabet har overladt det til en revisor at udarbejde selvangivelserne.
Fra retspraksis henviser Skattestyrelsen til Højesterets dom afsagt den 26. september 2018, og offentliggjort som SKM2018.520.HR. Af denne doms resume fremgår blandt andet følgende (uddrag):
”Højesteret fandt, at ægteparret ved at indrettet sig som fastslået af landsretten og ved at have indgivet selvangivelse som begrænsede skattepligtige groft uagtsomt havde bevirket, at SKAT havde foretaget skatteansættelserne på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. At ægteparret havde indhentet advokatrådgivning vedrørende den planlagte fraflytning kunne ikke føre til at andet resultat. Endvidere fandt Højesteret, at varslingsfristerne var overholdt. Som følge heraf kunne ægteparrets skatteansættelser genoptages ekstraordinært.”
Fra retspraksis henviser Skattestyrelsen også til Østre Landsrets dom afsagt den 23. juni 2020, og offentliggjort som SKM2020.317.ØLR. Denne doms resume lyder som følger:
”Sagen angik, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Skatteyderen, der selv var ansvarlig for at indberette sine lønforhold, forklarede, at han havde overladt udarbejdelsen af sine selvangivelser til sin revisor, og at han hverken havde kontrolleret selvangivelserne eller årsopgørelserne. Landsretten tiltrådte, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have indberettet det korrekte lønbeløb, værdien af fri bil og værdien af fri telefon. Det ændrede ikke herved, at skatteyderen ikke havde til hensigt at skjule noget for skattemyndighederne, og at han havde overladt det til en revisor at udarbejde og indsende selvangivelser for alle årene. Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindende dom.”
Kundskabstidspunktet
Skattestyrelsen sendte forslaget til afgørelse den 4. november 2019. Skattestyrelsen traf afgørelse den 10. december 2019.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at kundskabstidspunktet tidligst skal regnes fra den 20. maj 2019, hvor Skattestyrelsen modtog skattespecifikationerne for indkomståret 2014.
Forud for den 20. maj 2019 var det ikke muligt for Skattestyrelsen at foretage en korrekt skatteansættelse for indkomståret 2014 uden skattespecifikationerne for indkomståret 2014.
På selvangivelsestidspunktet fik Skattestyrelsen alene kendskab til bruttobeløbet på ejendomsavancen. Med selvangivelsen, herunder foregående års selvangivelser, foreligger der således ikke specifikation af den skattepligtige indkomst og derfor ej heller specifikation over ejendomsavanceberegningen, herunder genvundne afskrivninger.
Selve specifikationen over ejendomsavance og genvundne afskrivninger foreligger først fra revisor/selskabet med besvarelse af 20. maj 2019 på Skattestyrelsens forespørgsel af 3. maj 2019.
Reaktionsfristen (6-måneders fristen), jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er dermed overholdt, da forslaget til afgørelse er sendt den 4. november 2019.
Også varslingsfristen (3-måneders fristen), jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., hvorefter varslingen (forslaget) skal følges op med en afgørelse inden tre måneder efter forslaget, er overholdt, da afgørelse er truffet den 10. december 2019.
Afslutningsvis bemærker Skattestyrelsen, og som det også fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at selskabet ikke har anfægtet Skattestyrelsens talmæssige opgørelse af de genvundne afskrivninger i indkomståret 2014. (...)”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, og at selskabets skattepligtige indkomst derfor skal nedsættes med 894.844 kr. for indkomståret 2014.
Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”Som advokat for [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS påklager jeg herved den ovennævnte afgørelse med påstand om, at der ikke sker forhøjelse af selskabernes sambeskatningsoverenskomst med kr. 894.844,00 for indkomståret 2014.
Jeg henviser til den argumentation [virksomhed5] har fremført på min klients vegne.
[virksomhed5] fremsender selv elektronisk det materiale [virksomhed5] mener bør indgå i bedømmelsen.
Jeg vedhæfter den afgørelse der påklages, i forbindelse med at klagen uploades elektronisk via skatteankestyrelsens klageformular og vedhæfter tillige mit indlæg af 16. december 2019 med det deri nævnte bilag.
Desværre afgjorde Skattestyrelsen sagen inden mit indlæg kunne indgå i bedømmelsen.
Jeg henviser således i det hele til den af mig fremførte argumentation i det nævnte brev.
Efter modtagelse af afgørelsen i sagen fra Skattestyrelsen, har mine klienter gennemgået sagen på ny, og jeg vedhæfter et yderligere bilag, der indeholder underbilagene til den allerede vedlagte mail af 27. august 2015 i form af selvangivelse og skatteregnskab for indkomståret 2014.
Bemærk de ikoner, der er anført under ”Tax Return Register Display Portlet”.(...)”
Der er endvidere anført følgende i brev 25. november 2019 fra [virksomhed5] til Skattestyrelsen:
”[virksomhed1] ApS – indkomståret 2014
Skattestyrelsen vil ændre den skattepligtige indkomst med kr. 894.844 kr.
I Skattestyrelsens tidligere fremsendte forslag var det Skattestyrelsens opfattelse, at der var tale om en kontrolleret transaktion, og Skattestyrelsen mente derfor, at der efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 var hjemmel til at genoptage indkomståret 2014. Skattestyrelsen er efter vores indsigelser nu enig i, at der ikke var noget interessefællesskab mellem Holdingselskabet af 1. juli 2014 og [virksomhed6] A/S ved indgåelse af overdragelsesaftalen, men at der derimod var tale om uafhængige parter, og at der ikke efterfølgende har været nogen form for interessefællesskab.
[person1] og hans selskaber har i alle de år, de har drevet virksomhed, benyttet anerkendte, professionelle og uafhængige rådgivere ved løbende revidering af såvel sine personlige som selskabernes regnskaber. Således har regnskaberne kontinuerligt gennemgået såvel en regnskabsmæssig revision som en skattemæssig revision. Selskabets statsautoriserede revisor [virksomhed4] har i alle årene minimum frem til den regnskabsmæssige afslutning af salget af selskabets forretningsejendomme årligt og rettidigt indleveret såvel selskabets reviderede regnskaber som selskabernes skatteregnskaber. Det er således selskabernes opfattelse, at Skattestyrelsen løbende har haft fuld indsigt i de til enhver tid indberettede tal og grundlaget herfor.
Ekstraordinær genoptagelse
I stedet har Skattestyrelsen i det nu fremsendte forslag til afgørelse fundet, at der med selvangivelsen er udvist grov uagtsomhed. Skattestyrelsen agter derfor at foretage en ekstraordinær skatteansættelse med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen anfører, at selskabet skulle have handlet groft uagtsomt ved ikke at have udvist den fornødne omhu og påpasselighed ved udfyldelsen af selvangivelsen. Skattestyrelsen forslår derfor efter fornyet overvejelse, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 bliver ændret med i alt 894.844 kr. vedrørende beskatning af genvundne afskrivninger, som ikke ses selvangivet.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan SKAT ikke afsende en agterskrivelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, eller i dette tilfælde senere end 1. maj 2018. Skatteforvaltningslovens § 27 indeholder en række særregler, hvorefter skatteansættelsen enten på skattemyndighedernes eller på den skattepligtiges initiativ kan foretages eller ændres efter udløbet af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26. Udgangspunktet for det gældende regelsæt er, at de ordinære ansættelsesfrister gennembrydes, i tilfælde hvor skattemyndighederne ikke kan bebrejdes, at skatteansættelsen først foretages på det sene tidspunkt.
Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 indeholder en række objektiverede undtagelser (fristgennembrudsregler) til de almindelige ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26. Opregningen i skatteforvaltningslovens § 27 af undtagelser til de almindelige fristregler i skatteforvaltningslovens § 26 er udtømmende.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan en ekstraordinær skatteansættelse foretages i det tilfælde, den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Bestemmelsen indebærer, at myndighedernes ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven.
Målestokken grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er således sammenfaldende med målestokken grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens straffebestemmelser, herunder skatteforvaltningslovens § 13. Dette fremgår af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 33, som var forløberen til § skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5, hvori bemærkningerne er anført:
"Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III"
For at kunne genoptage skatteansættelsen ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 skal der altså foreligge et strafbart forhold. Noget andet er, at der ikke konkret behøver at være rejst en straffesag, og at beviskravene kan være forskellige i straffesager og i skattesager, men det ændrer ikke ved det grundlæggende forhold, at den legale målestok er den samme.
For at noget er strafbart skal to betingelser være opfyldt. For det første skal gerningsindholdet være realiseret. Dette er forbrydelsens objektive side. For det andet skal realisationen af gerningsindholdet kunne tilregnes gerningsmanden som forsætligt eller groft uagtsomt. Dette er forbrydelsens subjektive side.
Der kan derfor på ingen måde foreligge grov uagtsomhed eller forsæt alene på det grundlag, at der foreligger en fejl i en talopstilling. Skattestyrelsen ses derfor ikke at have hjemmel til at foretage ændring af skatteansættelsen for de anførte indkomstår med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Endvidere skal det anføres, at det forhold, at Skattestyrelsen ikke længere ønsker at modtage regnskaber m.v. i forbindelse med selvangivelsen, ikke betyder, at Skattestyrelsen derved har frist til at ændre skatteansættelsen indtil det tidspunkt, hvor man beslutter sig for at indkalde regnskabsmaterialet her næsten fem år efter, at der er udarbejdet regnskab og selvangivet. I den forbindelse skal vi tillade os at henvise til SKM 2007.42.DEP. Denne meddelelse fra Skatteministeriet er foranlediget af en henvendelse fra en revisor om, hvorvidt SKAT kan ændre en skatteansættelse efter udløbet af 3-års fristen, hvis det eksempelvis af skatteregnskabet fremgår, at virksomheden har undladt at medregne en indtægt til den skattepligtige indkomst. Det er Skatteministeriets opfattelse:
"at de oplysninger, som SKAT kan kræve indeholdt i et skatteregnskab normalt ikke vil give anledning til ændring af skatteansættelsen for en mindre virksomhed, efter ligningsfristens udløb"
Havde Skattestyrelsen indkrævet skatteregnskabet eksempelvis i 2016, kunne de af skatteregnskabet tydeligt have set den foretagne opgørelse af genvundne afskrivninger og opgørelse af ejendomsavance. Skattestyrelsen har ikke ved revisors indsendelse af materiale fået andet materiale end det, der kunne have været krævet indsendt på et tidligere tidspunkt.
Konklusionen af ovenstående er med henvisning til SKM2007.42.DEP, at Skattestyrelsen ikke kan ændre den selvangivne indkomst for indkomståret 2014, idet de nødvendige oplysninger allerede kunne have været tilgængelige for Skattestyrelsen for flere år siden, hvis man havde bedt selskabet om at indsende skatteregnskabet.
Afslutningsvis anfører Skatteministeriet i SKM2007.42 DEP, at hvis oplysningerne (i skatteregnskabet) er afgivet på en sådan måde, at den skattepligtige på retsstridig måde unddrager sig skat, vil en ændring af skatteansættelsen dog kunne gennemføres med hjemmel i skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5.
Der er ikke nogen nærmere uddybning i Skatteministeriets meddelelse om, hvornår et forhold er retsstridigt. En umiddelbar "oversættelse" kunne være, at det strider mod loven. Det er dog vores helt klare opfattelse, at det ikke er det, der menes, da enhver forkert anvendelse af gældende regler strider mod loven. Derfor må det være indholdet af skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5, som der henvises til, der skal være opfyldt for, at der kan ske en ændring af indkomsten efter 3-års fristens udløb.
Vi er derfor ikke enige i, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forbindelse med selvangivelsen af avancen for indkomståret 2014.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 forudsætter, at der foreligger en kvalificeret og positiv fejl, det vil sige, at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som forsætligt eller groft uagtsomt. En "positiv fejl" rummer de forhold, hvor skatteyderen enten svigagtigt har fortiet oplysninger, eller hvor skatteyderen direkte har meddelt urigtige oplysninger. Det skal med andre ord på kvalificeret vis kunne bebrejdes den skattepligtige, herunder en repræsentant for denne, at SKAT ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne foretage en korrekt skatteansættelse. Disse betingelser er ikke opfyldt.
Grov uagtsomhed er ifølge praksis anset for at foreligge i følgende situationer.
| • | En direktør, som ikke havde selvangivet indtægter fra to selskaber for indkomstårene 2001 og 2002 (SKM2010.332.BR). |
| • | Undladelse af at indtægtsføre det fulde fakturabeløb for regnskabsmæssige opgaver for et revisionsselskab (SKM2009.499.BR). |
| • | Undladelse af at selvangive indkomst fra Norge. Skatteyderen var tidligere blevet vejledt om dansk skattepligt af indtægten (SKM2009.182.BR). |
| • | Undladelse af selvangivelse af godtgjorte biludgifter for udlån af bil (SKM2008.81.BR) |
| • | Undladelse af selvangivelse af pensionsindtægter (såvel fradragsret som bortseelsesret) for indkomstårene 1998-2002 (SKM2008.56). |
| • | Undladelse af selvangivelse af skattepligtigt tilskud (TfS 2003* 109 ØLD). |
| • | Undladelse af at selvangive pensionsindtægter for 1989-1994 (TfS 2001, 200 VLD). |
| • | Undladelse af at selvangive hustrubidrag (TfS 1999,34 LSR). |
| • | Undladelse af at selvangive som begrænset skattepligtig for indkomstårene 1975-1988 (TfS 1992, 440 LSR). |
Der er i alle de refererede domme og afgørelser tale om grov uagtsomhed ved undladelseshandlinger (har ikke selvangivet de omhandlede indkomster).
Grov uagtsomhed er tilsvarende anset for at foreligge vedrørende de skattepligtiges uberettigede, selvangivelsesrelevante handlinger:
| • | Uberettiget fradrag for underholdsydelse til en person i udlandet (for årene 1987-1995), hvor skatteyderen selv havde rådighed over kontoen (TfS 2001, 757 ØLD). |
Om grov uagtsomhed ved passivitet:
| • | Den skattepligtige reagerede ikke på en årsopgørelse, der viste en negativ indkomst på 1.679.262 kr., som burde have været negativ med 24.528 kr. (TfS 1998, 260 LSR). |
Konklusionen af praksis på området er, at grov uagtsomhed normalt foreligger ved udeholdte indtægter, selvangivelse af uberettigede fradrag og endelig ved passivitet (når fejlen/tallene er ekstremt store).
Skatteforvaltningslovens § 27. stk. 2
Varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. punktum går ud på, at når en af betingelserne i § 27, stk. 1. nr. -1-8 er opfyldt, er det yderligere en betingelse for at ændre indkomsten udover 3-årsfristen, at 6-månedersfristen er overholdt.
6-månedersfristen er umiddelbart overholdt, men det er uden betydning, da de generelle betingelser for ekstraordinær genoptagelse i bestemmelsens stk. 1 ikke er opfyldt. Det skal tilføjes, at vi ikke kan opnå indsigt i, hvornår Skattestyrelsen er blevet bekendt med, at selskabet løbende har indleveret detaljerede talmæssige oplysninger som anført ovenfor.
Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 er kompetenceforskrifter – dvs. lovbestemmelser, der i tidsmæssig henseende afgrænser Skattestyrelsens kompetence. Brud med kompetenceforskrifter vil efter almindelige forvaltningsretlige betragtninger altid være væsentlige, hvorfor der som udgangspunkt vil foreligge en sagsbehandlingsfejl, der medfører ugyldighed, såfremt afgørelsen træffes og anfægtes af borgeren/selskabet.
Det tidsmæssige forløb underbygger således heller ikke, at Skattestyrelsen skulle have hjemmel til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
[person1] og hans selskaber er af den klare opfattelse, at de under professionel rådgivning løbende i god tro har udvist en ordentlig forretningsførelse. Skattestyrelsen har i alle årene haft fuld indsigt i de respektives forhold, og der kan under ingen omstændigheder være grundlag for hævdelse af, at selskabet eller dets indehaver har udvist grov uagtsomhed. Der er på baggrund af den indleverede dokumentation og de tidsmæssige aspekter i sagen ikke hjemmel eller grundlag for en ændret skatteansættelse.
Den af Skattestyrelsen påtænkte foretagne ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2014 er derfor foretaget uden hjemmel. (...)”
Der er endvidere anført følgende i brev af 16. december 2019 fra repræsentanten til Skattestyrelsen:
Uagtsomhedsvurderingen :
Der findes på skatteområdet en særdeles righoldig retspraksis på området for afgrænsningen af hvornår en uagtsomhed kan anses for simpel eller grov.
Alle afgørelser er imidlertid konkret begrundede og har en beskeden præjudikatværdi.
Der kan dog udledes nogle overordnede rettesnore for afgørelsernes resultater.
Navnlig de undskyldelige momenter tillægges vægt. I den konkrete sag kan jeg pege på følgende begivenheder der fandt sted i perioden fra salget af [virksomhed7] A/S og frem til ultimo 2015:
Forretningsmæssige forhold:
| • | 1. april 2013 solgte [koncernen] [virksomhed7] A/S til [virksomhed8] A/S, og i samme forbindelse udtrådte [person2] som direktør af selskabet. |
Salget af [virksomhed7] A/S affødte i sig selv et arbejde af betydeligt omfang for ledelsen af [koncernen] i de efterfølgende mange måneder.
| • | Ikke længe efter optoges forhandlinger om salg af den [virksomhed1] A/S tilhørende domicilejendom på [adresse3]/[adresse1], der blev solgt efter langstrakte og komplicerede for handlinger den 1. juli 2014. |
| • | Umiddelbart i forlængelse heraf optoges forhandlinger om salg af den af [virksomhed1] NS tilhørende ubenyttede ejendom på [adresse4]/[adresse5] med forskellige interesserede købere. Ejendommen blev overtaget efter langvarige og intense forhandlinger den 1. april 2015 af køber [virksomhed9] ApS. |
| • | Siden september 2014 blev der arbejdet kontinuerligt med diverse undersøgelser af salgs- og/eller udviklingsmuligheder af en byggegrund i [by2] ejet af [virksomhed1] NS. |
| • | I mange år havde [person1]s nu afdøde hustru [person3] - i familiemæssige sammenhænge - hovedansvaret for regnskabsaflæggelsen i [virksomhed1] NS og [virksomhed2] ApS. |
| • | [person3] tillagde det betydelig vægt at alt regnskabsmateriale blev indsendt af selskabernes revisorer efter den professionelle behandling af materialet fra revisorernes side man anså for selvfølgelig. |
| • | 12014/2015 forværredes [person3]s sygdom ([...] sygdom) yderligere, hvilket dels betød at [koncernen] i endnu højere grad var afhængig af [virksomhed4]s professionelle varetagelse af opgaverne; dels at familien nu måtte håndtere en stærkt behandlingskrævende sygdom. |
Revisionsmæssige forhold:
| • | Den 16. december 2013 præsenterede [virksomhed4]s partner og statsautoriseret revisor [person4] en ny revisor, [person5], for ledelsen af [koncernen]. [person5] afløste senior manager [person6], som i en lang årrække var ansvarlig for revidering og udarbejdelsen af koncernens årsrapporter og skatteregnskaber under de 2 [virksomhed4] partnere og statsautoriserede revisorer [person7] og [person4]. [person6] havde et indgående kendskab til koncernens forhold, som - hvilket tydeligt viste sig senere - gik tabt hos [virksomhed4] i forbindelse med overdragelsen til [person5]. |
| • | Koncernens regnskaber for indkomståret 2012/2013 blev revideret og årsrapporterne udarbejdet af revisor [person5] i samråd med [person6], og årsrapporterne blev underskrevet af de 2 [virksomhed4] partnere og statsautoriserede revisorer [person7] og [person4] i fællesskab den 9. januar 2014. [person5] refererede i denne periode til [person7] og [person4]. |
| • | I forbindelse med udarbejdelsen af [koncernen]s årsrapporter for regnskabsperioden 1.10.2013-30.9.2014 blev ledelsen for [koncernen] uden nævneværdig introduktion, præsenteret for en ny [virksomhed4] partner, statsautoriseret revisor [person8], som uden videre skulle overtage ansvaret for revision og udarbejdelsen af årsrapporter efter den tidligere ansvarlige [virksomhed4] partner, [person7], som uden forvarsel pludselig fratrådte som [koncernen]s revisor. |
| • | [koncernen]s regnskaber for indkomståret 2013/2014 blev revideret og årsrapporterne blev udarbejdet af revisor [person5], og årsrapporterne blev underskrevet af de 2 [virksomhed4] partnere og statsautoriserede revisorer [person8] og [person4] i fællesskab den 30. november 2014. [person5] refererede i denne periode til [person8] og [person4]. |
| • | Koncernregnskaberne blev underskrevet af bestyrelsen på generalforsamlingen den 12. januar 2015, hvor fejl i regnskaberne blev konstateret (for [virksomhed1] NS var regnskabstallene for 2013/2014 opgjort ukorrekt I millioner og ikke i tusinder som 2012/2013; og for [virksomhed2] ApS var årstal i sammenligningskolonnen ikke korrekte). Begge forhold foreholdte [person1] [virksomhed4] den 13. januar 2015. |
| • | [virksomhed4] indsendte de fejlbehæftede årsrapporter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 20. januar 2015 på trods af [person1]s indsigelser.Da [person1] blev opmærksom på dette, blev [virksomhed4] omgående bedt at tilbagekalde de fejlbehæftede årsrapporter, og fremsende nye årsrapporter til underskrivelse som herefter kunne indsendes til Erhvervsstyrelsen. Fejlene blev bagatelliseret af [virksomhed4], og [person1] kæmpede længe med at få [virksomhed4] til at rette årsrapporterne. [person1] konstaterede i den sammenhæng at [person8] var fratrådt sin stilling i [virksomhed4] til fordel for en partnerstilling hos [virksomhed10]. |
| • | Den 23. april 2015 sendte [person4] en mail til [person1] af følgende indhold: "Hej Hermed de tilrettede sider fra side 10 til udskiftning i jeres mappe m.v. Opdateret udgave sendes til Styrelsen i dag." I samme ombæring forsikrede [person4] mundtligt [person1], at alle forhold omkring årsrapportaflæggelsen nu var i orden. Mailen vedhæftes. |
| • | Ifølge Virk blev den tilrettede årsrapport for [virksomhed1] A/S registreret den 16.6.2015. Dette skete efter at [person1] yderligere måtte rykke [virksomhed4] for indsendelse af de tilrettede årsrap porter til Erhvervsstyrelsen. |
| • | Selvangivelsen for indkomståret 2014 blev indberettet af [virksomhed4] den 26.-27. august 2015, som det fremgår af vedhæftede mail. |
| • | I forbindelse med skift af ansvarlig partner til statsautoriseret revisor [person8] skete der en tydelig ændring af samarbejdet mellem [virksomhed4] og ledelsen for [koncernen]. |
| • | Dette gav sig udtryk ved: |
-at koncernledelsen oplevede mangelfuld tilbagerapportering med forklaring vedr. ultimo og primoposteringer udarbejdet af [virksomhed4], så det var vanskeligt at få bogføringen til at stemme med årsrapporterne. Der blev lagt mange kræfter fra koncernledelsens side i at få disse forhold afklaret, så bogføringen blev korrekt.
-at bilag fra koncernens bogføringsmapper og andre dokumentmapper forsvandt i forbindelse med [virksomhed4]s udarbejdelse af årsrapporter og skatteregnskaber for indkomståret 2014. Det var nødvendigt for koncernledelsen at efterlyse bilag/dokumentation hos [virksomhed4]. Bilag som i nogen grad blev tilvejebragt efterfølgende.
-at ovennævnte fejl og uorden i årsrapporterne for 2013/2014 ikke tidligere var oplevet under forrige ansvarshavende partnere hos [virksomhed4].
-at koncernledelsen oplevede en tydelig holdningsændring fra [virksomhed4]s side efterhånden som koncernen frasolgte flere af sine hovedaktiver, og derved blev en ubetydelig kunde.
| • | Ifølge [person1]s kalender deltog han den 26. april 2015 i [person6]s afskedsreception, og den 31. august 2015 i [person4]s afskedsreception hos [virksomhed4]. |
| • | Den 3. september 2015 valgte [koncernen]s bestyrelse af opsige det mangeårige samarbejde med [virksomhed4] grundet den efterhånden dårligere kommunikation, samt ringere samarbejdsvilje og serviceniveau fra [virksomhed4]s side. |
| • | Ifølge Virk tiltrådte ny revisor for [koncernen] den 3. september 2015 - statsautoriseret revisor [person9] fra [virksomhed11]. |
| • | Ifølge [person8]s Linkedln profil fratrådte han i [virksomhed4] I december 2014 til fordel for [virksomhed10]. Dette skete umiddelbart efter at [person8] havde underskrevet årsrapporterne for 2013/2014 den 30. november 2014. Heri findes formentlig årsagen til de oprindelige fejlbehæftede årsrapporter og skatteregnskaber for indkomståret 2014 - nemlig at revisionen og årsregnskabsaflæggelsen var blevet hastet igennem inden [person8]s udtræden af [virksomhed4]. |
| • | Og det forklarer ligeledes hvorfor koncernledelsen i form af [person3] og [person1] fra mediojanuar 2015 og frem til indsendelsen af selvangivelserne ultimo august 2015 havde meget svært ved at komme i kontakt med [person8], - en kontakt som kun [person4] i et begrænset omfang varetog på vegne af [virksomhed4] i den pågældende periode over 8 måneder.” |
Henset til ovenstående forløb, [person3] og [person1]s fremskredne alder og den omstændighed at udarbejdelsen og indberetningen af årsrapport og selvangivelse/skatteregnskab var overladt til den ypperste ekspertise, er det min opfattelse at uagtsomheden må anses for simpel. Ikke mindst når forholdene bedømmes i den kontekst, at familien [person1]s fokus var på [person3]s sygdom og overdragelsen af familievirksomheden, da man efterkom [virksomhed4]s opfordring af 26.-27. august 2015 og tiltrådte de af [virksomhed4] udarbejdede og indtastede selvangivelser.
Fristen i Skatteforvaltningslovens § 27.2:
Den vedhæftede mail af 26.-27. august 2015 dokumenterer efter min opfattelse, at de oplysninger der kan give grund til en reaktion kom til SKATs kundskab langt mere end 6 måneder tidligere end Skattestyrelsens agterskrivelse.
Intet tyder på andet end at SKAT modtog ar relevant dokumentation vedr. indkomståret 2014 senest I august 2015.
Det er mit håb, at påstanden om grov uagtsomhed vil blive frafaldet, og at De vil anerkende at kravet er forældet på baggrund af en helhedsbedømmelse af mit indlæg, og det I har modtaget fra [virksomhed5].”
Retsmøde
Selskabets repræsentanter nedlagde påstand og gennemgik selskabets anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.
Det blev anført, at det afgørende i forhold til, hvornår der er tale om grov uagtsomhed og simpel uagtsomhed er det tidspunkt i august 2015, hvor selskabet indsendte selvangivelsen. Selskabet overlod udarbejdelsen af regnskabet til en revisor, men som det fremgår af sagen, var der i perioden stor udskiftning internt hos revisionsselskabet, hvilket resulterede i, at der blev lavet fejl i forbindelse med udarbejdelsen af selvangivelsen. I samme periode blev den ene af selskabets ejere ramt af sygdom, hvilket var fatalt for selskabet, da hun stod med det overordnede ansvar for regnskaberne i selskabet. Selvangivelsen var desuden ikke helt ukompliceret, idet selskabet i perioden op til selvangivelsen havde gennemført tre komplicerede overdragelser.
I forbindelse med anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er det ikke tilstrækkeligt, at der er grundlag for en skatteretlig korrektion. Der skal også foretages en vurdering af, om de er handlet groft uagtsom eller ej. I sagen er der tale om en enkeltstående fejl af simpel karakter, hvorfor der ikke er grundlag for at konkludere, at der er handlet groft uagtsom i sagen.
Op til selvangivelsestidspunktet var der indført en ny praksis, hvorefter det ikke længere var et krav at indsende regnskaber i forbindelse med selvangivelsen, jf. SKM2007.42DEP. Hvis SKAT f.eks. havde indhentet selskabets regnskaber for indkomståret 2016, kunne SKAT have opdaget fejlen i selskabets selvangivelse for indkomståret 2014. Skattestyrelsen kan derfor ikke ændre den selvangivne indkomst for indkomståret 2014, idet de nødvendige oplysninger allerede kunne have været tilgængelige tidligere, hvis SKAT havde bedt selskabet om at indsende skatteregnskaberne.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Det blev anført, at det er Skattestyrelsen vurdering, at selskabet eller deres revisorer på selskabets vegne har handlet mindst groft uagtsomt ved at anvende ukorrekte tal i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2014. I den forbindelse henviste Skattestyrelsen til, at selskabet i en længere årrække har anvendt samme revisionsselskab, og at selskabets aktiviteter i indkomståret 2014 var af begrænset karakter. Der blev endvidere henvist til SKM2018.520HR og SKM2020.317ØLR.
Landsskatterettens afgørelse
Selskabet har ikke anfægtet Skattestyrelsens talmæssige opgørelse af de genvundne afskrivninger i indkomståret 2014.
Fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 fastsætter de tidsmæssige rammer inden for hvilke, skattemyndighederne og skatteyderen skal reagere, såfremt en af disse ønsker at foretage ændringer af skatteansættelsen for skatteyderen.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, som fastlægger betingelserne for den ordinære ansættelse, at udgangspunktet for både skattemyndighederne og skatteyder er, at der skal reageres senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, hvis der skal foretages en ændring af skatteansættelsen.
Skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinær genoptagelse regulerer mulighederne for at bryde den ordinære fristregel, som denne er skitseret i lovens § 26.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, medfører fristgennembrud, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Hvorvidt der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder, og vurderingen af grov uagtsomhed beror på en konkret stillingtagen til de faktiske forhold i den enkelte skattesag, herunder således også den skattepligtiges eventuelle relevante uddannelse eller arbejde jf. Højesterets dom af 16. februar 2006, offentliggjort som SKM2006.153.HR. Her havde to selskaber ved en aktieerhvervelse modtaget et skattepligtigt tilskud. Ejerne af de to selskaber, der begge var forretningskyndige, måtte have været bekendt med, at aktierne i Gibraltar-selskabet blev erhvervet til en pris væsentligt under aktiernes reelle værdi, og at selskaberne havde modtaget et skattepligtigt tilskud. Det var groft uagtsomt, at de ikke afgav nærmere oplysninger herom. Der kan endvidere henvises til Højesterets dom af 10. marts 2006, offentliggjort som SKM2006.190.HR, hvor skatteyderes stilling og uddannelsesmæssige baggrund blev tillagt betydning ved uagtsomhedsvurderingen.
Vurdering af grov uagtsomhed
Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabets revisor i skatteregnskabet for indkomståret 2014 har anvendt foretagne afskrivninger vedrørende ejendommen på [adresse1] på 6.042.434 kr. Det fremgår endvidere af skatteregnskabet for indkomståret 2013, at beløbet var opgjort til 6.937.278 kr.
Landsskatteretten finder, at selskabet eller revisoren på selskabets vegne har handlet mindst groft uagtsomt ved at bevirke, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på urigtigt grundlag jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der er herved lagt vægt på, at selskabet eller revisoren har anvendt et andet beløb end den i skattespecifikationerne opgjorte akkumulerede afskrivning for den solgte bygning. Det er Landsskatterettens vurdering, at opgørelsen af genvundne afskrivninger i den konkrete situation var af begrænset omfang, og at revisoren med en relevant faglig uddannelse uden store vanskeligheder kunne kontrollere de akkumulerede afskrivninger for bygningen og derved størrelsen på de genvundne afskrivninger vedrørende ejendommen, og at selskabet og dennes revisor dermed ikke har udvist den fornødne omhu og påpasselighed ved at oplyse et forkert beløb i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2014.
Kundskabstidspunktet
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, indeholder en generel tidsmæssig frist for at gennemføre en ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nævnte tilfælde, hvis den varsles af skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at skatteforvaltningen har fået kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.
Højesteret har ved dom af 30. august 2018, offentliggjort som SKM2018.481.HR, fastlagt indholdet af kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., i relation til forhold omfattet af lovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det følger af dommen, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Landsskatteretten lægger til grund, at Skattestyrelsen tidligst den 20. maj 2019, hvor Skattestyrelsen modtog skattespecifikationerne for indkomståret 2014, fik kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Der er herved lagt vægt på, at det ikke var muligt for Skattestyrelsen at foretage en korrekt skatteansættelse for indkomståret 2014 uden skattespecifikationerne for indkomståret 2014.
Retten finder derfor, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overskredet, da Skattestyrelsen sendte forslaget til afgørelse den 4. november 2019.
Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 er således opfyldt.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.