Kendelse af 05-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 02-07-2024

Journalnr. 20-0005281

Motorstyrelsen har opkrævet 387.840 kr. i registreringsafgift, idet Motorstyrelsen har fundet, at sagens køretøj på kontroltidspunktet ikke opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Ved en kontrol den 19. juni 2019 blev sagens køretøj standset i [by1] af Politiet og Motorstyrelsen. [person1] var fører af køretøjet, og [person2] var passager i køretøjet.

Det fremgår af køretøjsregisteret, at køretøjet er en Volkswagen Amarok med stelnummer [...] og registreringsnummer [reg.nr.1]. Køretøjet var registreret som en mandskabsvogn med klageren, [virksomhed1], som primærbruger.

Ifølge CVR er klageren en enkeltmandsvirksomhed drevet på adressen [adresse1], [by2]. Klageren er registreret med branchekode 014620 Produktion af slagtesvin.

Af kontrolskemaet fremgår det, at [person1] forklarede, at han og [person2] er kompagnoner i deres fælles virksomhed, [virksomhed2] I/S, CVR nr. [...1], og at de havde benyttet køretøjet til [by3] for at se på et bioanlæg.

[virksomhed2] I/S er ifølge CVR drevet på adressen [adresse1], [by2]. Selskabet er registeret med branchekode 462100 Engroshandel med korn, uforarbejdet tobak, såsæd og foderstoffer. [person1] og [person2] har hver en ejerandel på 50 % i selskabet.

Ifølge Skatteforvaltningens lønoplysningssystem har [person2] ikke modtaget løn fra klageren.

Motorstyrelsen har fremlagt fotodokumentation af køretøjet fra kontroltidspunktet.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om opkrævning af registreringsafgift på 387.840 kr. for sagens køretøj under henvisning til, at køretøjet ikke længere opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Køretøjet er derfor afgiftspligtig, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 4.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse for afgørelsen:

”Køretøjet er afgiftsfritaget som mandskabsvogn. Efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 skal køretøjet være utvivlsomt konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring.

Motorstyrelsen anser ud fra en samlet vurdering den på gældende kørsel for uvedkommende for virksomheden. Ved vurderingen er der lagt vægt på følgende:

•	Køretøjet er indregistreret med [person1] som bruger under CVR nr. [...2].
•	CVR nr. [...2] er en enkeltmandsvirksomhed med adresse på [adresse1], [by2].
•	Bilens fører/virksomhedens ejer har adresse på [adresse1], [by2].
•	Der var følgende passagerer i køretøjet, som ikke var ansat i virksomheden: [person2] CPR nr. ...-xxxx.
•	[person2] og [person1] har interessent selskabet [virksomhed2] I/S sammen under CVR nr. [...1] og det var i denne virksomheds interesse og ærinde at kørslen fandt sted. Køretøjet er således anvendt af en anden virksomhed end den der har tilladelsen til kørsel som afgiftsfri mandskabsvogn.
•	Ifølge Skatteforvaltnings lønoplysningssystem har [person2] aldrig modtaget løn fra [virksomhed1], CVR nr. [...2]. Han er således ikke ansat i virksomheden.
•	[virksomhed1], CVR nr. [...2] ansøgte den 16. marts 2018 Motorstyrelsen (tidligere SKAT) om afgiftsfritagelse for omhandlede køretøj. I ansøgningen fremgår følgende vedrørende anvendelsen: "Køretøjet benyttes kun til fragt af værktøj og personel til og fra arbejdsplads. ".

Motorstyrelsen finder, at køretøjet, der er afgiftsfritaget og indregistreret som mandskabsvogn, har været anvendt i Danmark i strid med betingelserne for denne afgiftsfritagelse og indregistrering. Køretøjet er derfor omfattet af reglerne for personmotorkøretøjer, og det skulle derfor have været anmeldt til om registrering, inden det blev taget i brug til andre formål end transport mellem virksomhedens arbejdspladser af mandskab og materiel. Ved om registreringen skulle der endvidere have været betalt registreringsafgift.

(...)

Motorstyrelsen finder, at køretøjet er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvorfor køretøjet i henhold til § 2, stk. 3, skal indregistreres og afgifts berigtiges som personbil efter § 4. Om registrering af køretøjet skal i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 2 ske, inden køretøjet tages i anvendelse til andre formål end omfattet bestemmelsen for brug af mandskabsvogn.

Motorstyrelsen opkræver foreløbigt 387.840 kr. i registreringsafgift in solidum med [finans1] A/S. Beløbet er fastsat af Motorstyrelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at sagens køretøj ikke blev ført i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Repræsentanten har anført følgende begrundelse:

”Indledningsvis skal vi oplyse og påpege, at den kørsel der blev foretaget den 19. juni 2019, er første og eneste gang hvor [virksomhed1] har kørt med [person2] i bilen, ligesom bilen ikke er blevet anvendt tidligere, eller tiltænkt anvendelse i interessentskabets drift.

Vores klient er bekendt med betingelserne for at anvende en mandskabsvogn, og at denne må anvendes i virksomheden og dennes interesse, herunder til gavn for indtjening i landbrugsvirksomheden.

[virksomhed1] mener ikke som anført af Skattestyrelsen, jf. afgørelsen, at have udtalt, at det var i interessentskabs interesse og ærinde, at han havde benyttet køretøjet.

Dernæst skal vi på vegne af vores klient, gøre det gældende, at mandskabsvognen efter en samlet vurdering må være anvendt til registreringsfritaget formål i [virksomhed1]s virksomheds virke, og at betingelserne for afgiftsfritagelse er opfyldt, hvorfor køretøjet ikke skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens almindelige bestemmelser.

Det gøres herunder gældende, at personen [person2] uden ansættelseskontrakt hos [virksomhed1] kan virke i virksomhedens interesse i den konkrete situation eftersom der ikke er tale om privat personkørsel - men kørsel til gavn og fremtidig indtjening i virksomheden, som er en del af interessentskabet hvor [person1] og [person2] er ejere.

De afgørelser/domme som Skattestyrelsen har henvist til, finder vi ikke taler for at kørslen den pågældende dag i juni 2019, ikke var tilladt – tværtimod.

Landskattens kendelse omhandler situationen hvor en person som ikke er tilknyttet virksomheden (direkte eller indirekte) var passager.

Byretsdommen fra [by4] omhandler situationen hvor der sker transport af en hest som tilhører interessentskabets anpartsselskab, dvs. en anden juridisk enhed.

Dommen fra Østre Landsret omhandler en situation hvor der sker persontransport af 4 personer som er ansat hos tredjemand.

Vi og vores klient mener således ikke, at kørslen som fandt sted skete til virksomheden uvedkommende formål, og ej heller til privat personkørsel.

Vi skal sluttelig henvise til Skatterådets svar offentliggjort i SKM2019.176 hvor Motorstyrelsen udtaler følgende: ”det er vores opfattelse, at en virksomheds arbejdsplads defineres som den adresse, der ikke behøver at være fast etableret, hvorfra virksomhedens indtjening genereres.

Henset til udtalelsen, må det det tillige kunne udledes, at en virksomheds anvendelse defineres der og de steder hvor indtjeningen genereres. Interessentskabet vil i fremtiden direkte bidrage til indtjening i [person1]s virksomhed, og derfor bør kørslen den 19. juni 2019 anses for være omfattet af tilladelsen.

Afslutning

Afslutningsvis kan vi meddele, at vores klient selvfølgelig har betalt den ekstra registreringsafgift som er blevet opkrævet jf. Skattestyrelsens afgørelse, selvom bilen ikke kunne blive indregistreres til personkørsel som påstået af Skattestyrelsen. Bilen er derimod blevet registreret til person- og varekørsel.”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har i forbindelse med klagesagsbehandlingen sendt følgende udtalelse:

”På kontroltidspunktet 19. juni 2019 kl. 18:38 befandt fører [person1] og passager [person2] sig begge i køretøjet.

Føreren forklarede og fremviste dokumentation for kontrakt forhandling gennem [virksomhed2] I/S, som er baggrund for kørslen til og fra [by3].

Køretøjets ejer på kontroltidspunktet er [finans1] A/S CVR-nr. [...3].

Køretøjets bruger på kontroltidspunktet er [virksomhed1] CVR-nr. [...2], som er registret som enkeltmandsvirksomhed i erhvervsregisteret.

[person2] er ikke ansat og har intet tilhørsforhold til CVR-nr. [...2].

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring.

Ved efterfølgende gennemgang af høringssvar ses, at [virksomhed2] I/S CVR-nr. [...1] er interessent selskab, registreret med branche kode 462100 Engroshandel med korn, uforarbejdet tobak, såsæd og foderstoffer, med [person1] og [person2] smeden begge med ejer andel 50 %. Kørslen den 19. juni 2019 kan være fejlagtigt oplyst af [virksomhed1] da selskabet [virksomhed3] ApS CVR-nr. 31624312 ifølge årsrapport fra 1. juli 2018 til 30. juni 2019, under ledelsesberetning forklarer selskabets væsentligste aktiviteter, ”selskabets formål er drift af energianlæg samt beslægtet aktiviteter” hvilket mere sandsynligt henhører under køb af biogas anlæg.

[virksomhed4] henviser til et bindende svar SKM2019.176.SR, som Skatterådet har besvaret vedrørende et museum, der spørger, om det vil være tilladt at anvende en afgiftsfri mandskabsvogn til formidlingsaktiviteter uden for museets adresse, således mandskabsvognen fortsat vil være fritaget for registreringsafgift. Her ligger [virksomhed4] vægt på, at Skatterådet har bemærket, som en del af svaret:

”Det er vores opfattelse, at en virksomheds arbejdsplads defineres som den adresse, der ikke behøver at være fast etableret, hvorfra virksomhedens indtjening genereres. ”

Opfattelsen er dog betinget af, at arbejdet på de eksterne adresse, som udgangspunkt kan anses for museets kerneopgaver.

I nærtstående sag omhandler kørslen, en påtænkt afskaffelse af driftsanlæg til tredje part, navnlig [virksomhed3] ApS, hvilket ikke kan betragtes som en kerneopgave for virksomheden [virksomhed1]

[virksomhed4] oplyser, at de mener de afgørelser og domme der er henvist til i sagsfremstillingen ikke taler imod, at kørslen ikke var tilladt.

[virksomhed4] har henvist til LSR j.nr. 12-0208095, hvori det er afgjort, at der skal betales fuld registreringsafgift for en mandskabsvogn, der har været anvendt med en person, der ikke er ansat i virksomheden som passager, samt SKM2015.456.ØLR hvor en mandskabsvogn er anvendt til privat befordring.

Det er ubestridt at [person2] ikke er ansat i virksomheden, eller har andet erhvervsmæssig interesse i [virksomhed1] virksomhed, som er den registrerede bruger af køretøjet, hvorfor den pågældende kørsel ikke er omfattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, og må betragtes som privat befordring.

[virksomhed4] henviser til SKM2019.386.BR, at sagen omhandler to forskellige juridiske enheder. Der er ikke nærmere specificeret fra [virksomhed4] omkring, hvad der menes med dette, hvorfor det må udledes i nærværende sag, at [virksomhed4] ikke mener, at de tre virksomheder hhv. [virksomhed1], [virksomhed2] I/S og [virksomhed3] ApS, betragtes som selvstændige juridiske enheder.

I sagen afsagde byretten i [by4], at SKAT var berettiget til at opkræve fuld registreringsafgift for en mandskabsvogn, der var benyttet på vegne af en anden virksomhed og dermed en anden juridisk enhed, end den virksomhed der var, den registrerede ejer og bruger af køretøjet på pågældende tidspunkt.

Det følger af CVR-lovens (lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16. oktober 2019) §3, at en juridisk enhed forstås som:

” § 3. Ved juridisk enhed forstås i denne lov:

1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende.

2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person.

3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en trust.

4) En statslig administrativ enhed.

5) En region.

6) En kommune.

7) Et kommunalt fællesskab. ”

Det følger endvidere af § 5 i CVR-loven:

”§ 5. Juridiske enheder tildeles kun ét entydigt identifikationsnummer (CVR-nummer).

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen tildeler CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 1, 2, 3 og 7, og som anmeldes til registrering i henhold til anden lovgivning. ”

Efter CVR-loven må hhv. [virksomhed1], [virksomhed2] I/S og [virksomhed3] ApS betragtes som selvstændige juridiske enheder, hvorfor det efter den praksis, som udlægges i SKM2019.386.BR, finder ækvivalens i nærværende sag.

Da reglerne om mandskabsvogne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, er en undtagelsesbestemmelse fra den almindelige pligt til at betale fuld registreringsafgift, skal bestemmelsen som udgangspunkt fortolkes indskrænkende, jf. SKM2015.456ØLR, der må derfor stilles skærpede krav til anvendelsen.

En mandskabsvogn er et køretøj, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Køretøjet må dog kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Bilen må ikke benyttes til privat personbefordring. Bilen må som udgangspunkt ikke køre mellem de ansattes privatadresse og virksomhedens arbejdssteder.

Motorstyrelsen finder, at det er i overensstemmelse med loven og med gældende praksis, at privat kørsel ikke må finde sted i en afgiftsfri mandskabsvogn.

En mandskabsvogn er ikke en gulpladebil og må ikke bruges som en gulpladebil, lige som det ikke er et specialindrettet køretøj.

Det følger også heraf at man ikke kan købe dagsbeviser, der giver lov til at køre privat i en vare- og lastbil (gulpladebil) med en totalvægt på op til 4 ton, selvom bilen er registreret til "erhvervsmæssig godstransport". Det fremgår af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit I.A.4.6 for dagsbeviser for varebiler.

I den Juridiske vejledning 2019-1 afsnit I.A.1.3.6 fremgår (i uddrag):

”Mandskabsvogne må kun bruges til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed.

Der er ikke krav om samtidig transport af mandskab og materiel. Det betyder eksempelvis, at det er muligt for virksomheder uden ansatte at anskaffe og benytte mandskabsvogne. Mandskabsvognen kan anvendes til transportopgaver på samme måde som andre last- og varebiler forudsat, at der udelukkende er tale om erhvervsmæssig anvendelse. Mandskabsvognen må dog ikke benyttes til egentlig vognmandsvirksomhed, idet der ikke er tale om en sådan transport til og fra virksomhedens arbejdspladser, som forudsat i fritagelsesbestemmelsen.

Privat personbefordring er ikke tilladt.

Hvis betingelserne for afgiftsberigtigelse som mandskabsvogn ikke længere er opfyldt, skal bilen betale afgift efter reglerne for personbiler eller varebiler. Se REGAL § 4-5 e.

Eksempler på anvendelse af mandskabsvogn

Det vil ikke være tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt blive betragtet som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt bliver brugt til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde er det forudsat, at der er en betydelig afstand (f.eks. til en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse. En sådan brug af køretøjerne vil normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer.

Landsskatteretten har i en række tidligere sager taget stilling til, at det udløser afgift, hvis et klausulkøretøj ikke opfylder alle betingelserne knyttet til den pågældende afgiftsnedsættelse.

Landsskatteretten har ligeledes i flere af disse sager udtalt, at det er uden betydning, om det kun er ved en enkelt kørsel eller flere kørsler, at køretøjet ikke opfylder kravene til afgiftsnedsættelse.

Da det er ubestridt at passager [person2] havde været med i [by3], og at kørslen kke var omfattet af de i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 tilladte, anses betingelserne for afgiftsberigtigelse som mandskabsvogn ikke længere for at være opfyldt. Der skal derfor svares afgift efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om afkrævning af registreringsafgift på 387.840 kr. over for [virksomhed1]

Der er således ikke argumenter i den fremsendte klage, som ændrer ved Motorstyrelsens vurdering af sagen.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 17. oktober 2019 stadfæstes.”

Klagerens bemærkninger

Repræsentanten har i skrivelse af 9. august 2023 anført følgende:

”Indledningsvist skal vi meddele, at [person1] ikke tidligere har anvendt den pågældende mandskabsvogn til formål som både vedrører [virksomhed2] I/S og hans personlige virksomhed, men alene mandskabsvognen til brug i den personlige virksomhed.

Mandskabsvognen blev dog anvendt den pågældende dag da vores klient erhvervsmæssigt skulle se på et anlæg i [by3] sammen med sin kompagnon.

Vi og vores klient skal fastholde påstanden om, at det omhandlede køretøj, VW Amarok, er blevet anvendt til lovlig erhvervsmæssig kørsel, hvorfor det er med urette at Motorstyrelsen har opkrævet registreringsafgift med 387.840 kr.

Den kørsel som skete den 19. juni 2019, er ikke udtryk for privat kørsel i en mandskabsvogn, men erhvervsmæssig kørsel til gavn for den erhvervsmæssige indkomst i [person1]s virksomhed.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at mandskabsvognen ikke er blevet anvendt til kørsel med private effekter/indbo, eller anvendt til indkøb af mad og drikke m.v.

Bilen blev den pågældende dag anvendt til et erhvervsmæssigt virksomhedsbesøg som indirekte gavner [person1]s personlige virksomhed hvor mandskabsvognen tillige er registreret som bruger.

Det forhold, at [person2] var passager i køretøjet den pågældende dag, mener vi ikke fører til at der er sket ulovlig kørsel i en mandskabsvogn. Mandskabsvognen blev anvendt i erhvervsmæssig sammenhæng, dog ikke direkte i den registrerede brugers virksomhed, men indirekte da det var i interessentskabets interesse.

I en dom fra byretten i [by5] refereret i SKM2018.431 fandt retten at det var lovligt at indehaverens bror var passager i en mandskabsvogn da denne angiveligt arbejdede frivilligt for broderen i forbindelse med dennes motocross-aktiviteter. Østre Landsret (SKM2019.347) var senere enig heri, men fandt i modsætning til byretten at niecen som var passagerer, ikke var ansat eller havde nogen erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden.

Henset hertil mener vi, at [person2] jf. dennes erhvervsmæssige aktiviteter med [person1], lovligt har været passagerer i mandskabsvognen.

Vi skal således fastholde påstanden om kørslen var tiltænkt til gavn og fremtidig indtjening i [person1]s virksomhed, som er en del af [virksomhed2] I/S.

Som anført i vores klage mener vi at Skatterådets udtalelse i SKM2019.176 viser at det ikke er ultimativ betingelse at bilen udelukkende skal anvendes i den registrerede brugers/ejers tjeneste, men også indirekte anvendelse er tilladt så længe kørslen er erhvervsmæssig, og kørslen gavner den registrerede bruger/ejer af køretøjet.”

Motorstyrelsens bemærkninger

Skatteankestyrelsens indstilling har været i høring hos Motorstyrelsen, som har sendt følgende bemærkninger:

”Motorstyrelsen anmoder om retsmøde i sagen.

Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

[...]

Køretøjet er således brugt i strid med betingelserne, idet køretøjet dels ikke er anvendt til transport til og fra [virksomhed1]s arbejdspladser, og dels er anvendt til befordring af en passager, der ikke var ansat i virksomheden.

Privat personbefordring

Passageren

Det er kun personer, der arbejder i brugerens virksomhed, der må befordres i en mandskabsvogn.

Det er ubestridt, at [person2] ikke er ansat hos klager. Klagers rådgiver gør gældende, at kørslen foretaget på kontroltidspunktet er første og eneste gang, hvor klager har kørt med [person2] i Køretøjet. Motorstyrelsen skal her understrege, at der ikke gælder en bagatelgrænse for anvendelse af en mandskabsvogn i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse. En mandskabsvogn må ikke anvendes til privat personbefordring overhovedet, heller ikke kun en gang.

Klagers rådgiver gør gældende, at [person2] kan virke i klagers interesse uden ansættelseskontrakt. Personer, der arbejder frivilligt eller uden ansættelseskontrakt i brugerens virksomhed, kan godt være omfattet af begrebet ”personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed” i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Det er her et krav, at vedkommende udfører arbejdet på virksomhedens initiativ og under virksomhedens kontrol- og tilsynsbeføjelse/instruktionsbeføjelse. Det står i Den juridiske vejledning, afsnit I.A.1.3.6.

Klagers rådgiver gør gældende, at kørslen skete ”til gavn og fremtidig indtjening i virksomheden, som er en del af interessentskabet hvor [person1] og [person2] er ejere.”

Det gennemgås nedenfor, hvorfor klager ikke er en del af interessentskabet hvor [person1] og [person2] er ejere.

Klager har ikke godtgjort, at [person2] arbejdede frivilligt eller uden ansættelseskontrakt hos klager.

[virksomhed1] (CVR-nr. [...2] og [virksomhed2] I/S (CVR-nr. [...1])

Klager ([virksomhed1]) er ikke en del af [virksomhed2] I/S på nogen måde. Der er et sammenfald i ejerkredsen, hvor [person1] er fuldt ansvarlig deltager i klager, som er en enkeltmandsvirksomhed og derudover er medejer af [virksomhed2] I/S, som er et interessentskab.

[virksomhed1]s branchekode er ”produktion af slagtesvin.” [virksomhed2] I/S’ branchekode er ”engroshandel med korn, uforarbejdet tobak, såsæd og foderstoffer.”

Kørslen til [by3]

Kørslen til [by3] var privatpersonbefordring for både [person1] og [person2]s vedkommende.

[person1] forklarede på kontroltidspunktet, at han og [person2] havde været i [by3] for at se på et bioanlæg i [virksomhed2] I/S’ interesse. Det kan altså lægges til grund, at det var [virksomhed2] I/S, der overvejede at investere i et bioanlæg.

Et bioanlæg er til lagring af forskellig art indenfor biogasfremstilling eller tilsvarende midlertidige eller permanente opbevaringsbehov af luft- eller gasarter.

Klagers rådgiver skriver i klagen den 16. januar 2020, at kørslen på kontroltidspunktet skete til gavn og fremtidig indtjening hos klager, men redegør ikke for hvordan.

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at det for kørslen ikke er relevant, hvorvidt [virksomhed2] I/S’ investering i et bioanlæg kan komme klager til gode. En mandskabsvogn må anvendes til kørsel til en ekstern adresse, hvis begge af følgende betingelser er opfyldt:

•	det arbejde, som udføres på de eksterne adresser, som udgangspunkt kan anses for virksomhedens kerneopgaver.
•	mandskabet transporteres i virksomhedens erhvervsmæssige interesse.

[virksomhed2] I/S’ eventuelle investering i et bioanlæg er klager uvedkommende – det er hverken klagers kerneopgave (produktion af slagtesvin) eller i klagers erhvervsmæssige interesse.

En mandskabsvogn må godt anvendes til kørsel til kundemøder i arbejdstiden. Mødet i [by3] var dog hverken et kundemøde eller et møde for klager. Det var et møde for [virksomhed2] I/S. Det var derfor privatpersonbefordring for både [person1] og [person2]s vedkommende, da ingen af dem anvendte mandskabsvognen som erhvervsmæssig kørsel for klager.

Hæftelse

[finans1] A/S og klager hæfter in solidum for betaling af registreringsafgiften.

Det fremgår registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, at ejeren af et køretøj hæfter for betaling af afgiften, når afgiftspligten indtræder, medmindre ejeren ikke vidste, at køretøjet var taget i brug på færdselslovens område. [finans1] A/S har været vidende om, at Køretøjet blev taget i brug på færdselslovens område. At [finans1] A/S ikke har været vidende om – eller burde have kendt til – den kørsel, som udløste afgiftspligtens indtræden, er uden betydning.

I samme bestemmelses stk. 5 fremgår, at en bruger af et køretøj hæfter for betaling af afgiften, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.

Klager var vidende om, at der ikke var betalt registreringsafgift og at der ved anvendelse af Køretøjet i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse, skulle betales registreringsafgift efter registreringsafgiftsloven.

Motorstyrelsens indstilling

Grundet ovenstående er betingelserne for afgiftsfritagelse i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, dermed ikke opfyldt.

Motorstyrelsen finder det desuden godtgjort, at køretøjet skal afgiftsberigtiges som personbil, jf. registreringsafgiftslovens, § 4, stk., 1 nr. 2, jf. § 2, stk. 3, da Køretøjet ikke opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2, om utvivlsomt at være konstrueret og indrettet til godstransport, da Køretøjet har sæde bag førersædet.

Motorstyrelsen indstiller på denne baggrund, at Landsskatteretten følger Skatteankestyrelsens forslag til, hvordan sagen skal afgøres.”

Indlæg under retsmødet

Selskabets repræsentant fastholdt påstanden om, at køretøjet opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser at afgørelsen skal stadfæstes, og at Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes.

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til registreringsafgiftsloven, er dette en henvisning til lov nr. 221 af 26. maj 1971 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere lovændringer indtil kontroltidspunktet den 19. juni 2019.

Køretøjet var afgiftsfritaget efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Af bestemmelsen fremgår:

”Fritaget for afgift er:

[...]

9) motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign).”

Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, fremgår:

”Stk. 3. Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-6 b, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.”

Af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1 og 5, fremgår:

”For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette.

[...]

Stk. 5. For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.”

Det fremgår af CVR, at klageren har branchekoden 014620 Produktion af slagtesvin. Klagerens kerneopgave er således produktion af slagtesvin.

Det fremgår af ordlyden i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at en mandskabsvogn kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser. Det er Landsskatterettens opfattelse, at arbejdspladser er de steder, hvor en virksomheds kerneopgaver udføres med henblik på direkte indtjening, hvilket i nærværende sag som udgangspunkt må være de steder, hvor slagtesvinene produceres. Hertil bemærkes det, at i Skatterådets svar SKM2019.176.SR er der lagt vægt på, at de eksterne adresser anses for museets arbejdspladser, når der er tale om udførelse af museets kerneopgaver.

På baggrund af sagens oplysninger, herunder kontrolskemaet og repræsentantens bemærkninger, lægger Landsskatteretten til grund, at køretøjet på kontroltidspunktet blev benyttet primært i [virksomhed2] I/S’s interesse, da [person1] og [person2] kørte til [by3], hvor de skulle se på et bioanlæg.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at destinationen i [by3] ikke angår klagerens kerneopgave med produktion af slagtesvin, og den kan derfor ikke anses for at være klagerens arbejdsplads.

Landsskatteretten finder således, at kørslen til [by3] medfører, at køretøjet ikke længere opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Køretøjet skal derfor afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 4, jf. § 2, stk. 3.

Landsskatteretten finder herefter, at føreren var bekendt med, at betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere var opfyldt. Da klageren er førerens enkeltmandsvirksomhed, havde klageren således viden herom. Som bruger af køretøjet hæfter klageren for afgiften, jf. registreringsafgiftsloven § 20, stk. 5.

Repræsentantens bemærkninger i øvrigt kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.