|
|
Kendelse af 28-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 16-05-2023
Journalnr. 19-0095688
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 Maskeret udlodning ved køb af campingvogn | 285.592 kr. | 0 kr. | 285.592 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren var stifter og eneanpartshaver af [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS) CVR-nr. [...1] (herefter selskabet). Klageren indtrådte som direktør på stiftelsestidspunktet den 22. maj 2007 og fratrådte den 6. juli 2017. Erhvervsstyrelsen anmodede Skifteretten i [by1] om opløsning af selskabet den 15. august 2017. Konkursdekret blev afsagt den 22. august 2017 af Skifteretten i [by1], og selskabet blev opløst efter konkurs den 3. juni 2021. Selskabets formål var distribution af varer og dermed beslægtet virksomhed.
Skattestyrelsen har ved en gennemgang af selskabets kontoudskrift for indkomståret 2017 konstateret, at der fra selskabets bankkonto er hævet 285.592 kr. til køb af en campingvogn.
Klageren har oplyst, at campingvognen blev købt og modtaget i januar 2017 for ca. 285.000 kr. ved [virksomhed3], men først betalt i marts 2017. Klageren har desuden oplyst, at campingvognen blev anskaffet til brug som mandskabsvogn til selskabets chauffører. Campingvognen blev således erhvervet for at give chaufførerne mulighed for sovepladser i forbindelse med arbejdet, da det ikke var lovligt at overnatte i lastbilerne.
Ifølge indsendt faktura udstedt til selskabet har selskabet købt campingvognen Fendt Saphir 560 SKM fra [virksomhed3] A/S for 285.592 kr. den 21. marts 2017. Ifølge fakturaen er campingvognen ”solgt som mandskabsvogn”. Ud fra selskabets kontoudskrift ses beløbet overført den 22. marts 2017.
Klageren har oplyst, at selskabet erhvervede møbler og løsøre til campingvognen til en værdi af 240.624,26 kr.
Af mail til klageren fra [virksomhed3] A/S dateret den 22. oktober 2019 fremgår, at campingvognen blev leveret den 26. januar 2017 til [adresse1], [by2].
Klageren har oplyst, at selskabets chauffører kørte fra [adresse1], [by2]. Adressen er [virksomhed4]s vognplads.
Klageren har desuden oplyst, at campingvognen i perioden midt januar 2017 til midt marts 2017 stod hos [virksomhed4] på adressen [adresse1], [by2]. I perioden midt marts 2017 til midt juli 2017 stod campingvognen hos [virksomhed5] ApS på adressen [adresse2], [by3].
Klageren har fremlagt en mail den 30. oktober 2016, hvoraf fremgår en tilladelse fra [virksomhed4] A/S til at have en skurvogn på deres grund. Af den fremlagte mail fremgår således:
”Startsted:
Ja bagudrettet har vi gjort det sådan at vi har afregnet til og fra [virksomhed4].
Det vil jeg gerne underrette om at det bestemt ikke er normalt, men det har vi gjort ved jer.
Hvor bilen holder er ikke vores opgave det er vognmandens, hvis manden skal hjem eller vælger og køre hjem efter endt tur, afregner vi heller ikke det tidsspild som vil være der. (har vi gjort pt ved jer).
Og i jeres tilfælde har vi fundet plads til jer på [virksomhed4] med eks toilet og bad forhold.
Og også en skurvogn har vi sagt ok til. (grusplads)”
Klageren har videre fremlagt mails fra to tidligere ansatte i selskabet af henholdsvis 9. september 2019 og 10. september 2019, hvor de tidligere ansatte bekræfter, at campingvognen er brugt til at overnatte i. Af de to mails fremgår:
”Til [person1]
Var ansat som chauffør og brugt campingvognen til at overnattet i.
Har været chauffør hos [virksomhed2] og sov i campingvognen. Campingvognen sov vi i. Vi sad foran vognen når vi grillede eller fik kaffe.
(...)
Vognen var ny i god kvalitet. Sengene var ikke skum madrasser men springmadrasser, så jeg sov godt i vognen. vognen var opdelt af skillerum, så vi sov flere i vognen samme tid. vi stod op og gik i seng på forskellige tidspunktet. køkkenet var stort køleskab var stort så vil alle kunne have mad stående koldt. der var badeværelse i vognen så man kunne få brusebad inden man gik i seng.”
Ifølge oplysninger fra Motorregistret har campingvognen været registreret med klageren som ejer og som bruger i perioden fra den 19. juni 2017 til den 7. august 2017. Den 8. august 2017 blev campingvognen omregistreret til klagerens far og efterfølgende tilbageregistreret til klageren den 19. september 2017.
Selskabet solgte campingvognen til en tidligere ansat i selskabet, [person2], den 28. juni 2017 for 100.000 kr. Ifølge klageren blev campingvognen købt som beset.
Selskabet modtog 60.000 kr. den 5. juli 2017 med posteringsteksten ”[person2]”. Den 2. august 2017 foretog selskabet to udbetalinger på hver 60.000 kr. med posteringsteksten ”[person2]”.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med henholdsvis 51.850 kr. og 285.592 kr.
Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår følgende:
”1. Ulovligt anpartshaverlån vedrørende [virksomhed1] ApS
(...)
1.4.1 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til forslag
Lån, som et selskab yder til en hovedanpartshaver med bestemmende indflydelse i selskabet, behandles som en skattepligtig hævning uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen står i ligningslovens § 16 E. Lånet beskattes enten som udbytte eller som løn på tidspunktet for udbetalingen/hævningen.
Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af anpartskapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Da du både var ejer og direktør i [virksomhed1], anser vi dig for at have haft bestemmende indflydelse i selskabet.
Da vi gennemgik selskabets kontoudtog for konto i [finans1] kontonummer [...12], som vi modtog fra kurator, konstaterede vi, at du har foretaget indkøb/hævninger, som er omfattet af ligningslovens § 16 E. Vi har opgjort de skattepligtige hævninger til at være 92.824 kr. for 2016 og 337.442 kr. for 2017. Opgørelsen af de skattepligtige hævninger står i bilag 1, som vi har vedlagt.
Vi har fra kurator ligeledes modtaget fakturaer på henholdsvis mandskabsvogn købt hos [virksomhed3] og møbler købt hos [virksomhed6]. Af fakturaen fra [virksomhed3] fremgår det, at der ikke er tale om en mandskabsvogn, men en campingvogn af mærket Fendt Saphir 560 SKM. Faktura og specifikation vedrørende campingvogn samt oplysninger fra motorregistreret er vedlagt som bilag 2.
Af fakturaerne fra [virksomhed6] fremgår det, at selskabet har købt og betalt (se bilag 3):
| • | 3 loftslamper |
| • | 1 bord |
| • | 6 tillægsplader |
| • | 10 reoler |
| • | 1 spisebord |
| • | 6 stole |
I selskabet, [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2] er der ligeledes indkøbt møbler angiveligt til mandsskabsvognen, se under punkt 2.4.
Skattestyrelsen vurderer, at der er tale om designmøbler indkøbt til privat brug. Du har ikke sandsynliggjort, at der er tale om kontormøbler. Skattestyrelsen vurderer, at der er tale om møbler, der ikke er indkøbt og anvendt til erhvervsmæssig brug.
Skattestyrelsen vurderer det endvidere for usandsynligt, at der i campingvognen skulle være plads til alle møblerne. Vedrørende ”mandskabsvognen” er det konstateret, at der er tale om en campingvogn indregistreret til privat brug og ikke til selskabet. Skattestyrelsen vurderer således, at campingvognen er indkøbt og anvendt til privat brug.
Vi anser derfor hævningerne for at udgøre et udlån til dig.
1.4.2. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser til afgørelse
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ved den fremkomne indsigelse ikke er fremkommet nye oplysninger. Beskatning af indkøb af møbler og campingvogn fastholdes derfor som beskrevet. Begrundelsen herfor uddybes nedenfor.
Da I accepterer beskatningen af indkøbene af møbler, foretages beskatningen som foreslået ved brev af den 8. august 2019.
Angående mandskabsvogn/campingvogn fastholder Skattestyrelsen beskatningen som foreslået ved brev af den 8. august 2019, da der ikke er fremlagt dokumentation på, at campingvognen ikke har været indkøbt til privat brug. Campingvognen blev leveret samt betalt den 22. marts 2017. Den blev indregistreret den 16. juni 2017. På dette tidspunkt blev campingvognen indregistreret til dig privat på dit personnummer. Den 29. juni 2017 blev campingvognen angiveligt solgt til en 3. person, som er ukendt for dig. Dette salg fremgår ikke af motorregistreret. Der foreligger ligeledes ikke faktura på salget. Af motorregistreret fremgår det imidlertid, at campingvognen den 7. august 2017 blev omregistreret til din far, og den 19. september 2017 blev campingvognen tilbageregistreret til dig.
Der er fremlagt to mails fra to tidligere ansatte, som skriver, at de har overnattet i campingvognen. Campingvognen blev leveret den 22. marts 2017. Den ene medarbejder var ansat frem til udgangen af marts 2017. Der er ikke fremlagt dokumentation på, at de pågældende chauffører har overnattet i campingvognen ud over de to mails.
I har endvidere opgjort selskabets ekstraordinære tab til 75.000 kr. og ønsker beskatningen nedsat til dette beløb. Da vi anser indkøbet af campingvognen for et privat indkøb, og dermed skattepligtigt i henhold til ligningslovens § 16 E, skal der ske beskatning af bruttohævninger.
Skattestyrelsen fastholder derfor beskatningen som beskrevet i forslaget.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 nedsættes med 285.592 kr.
Til støtte herfor har repræsentanten anført:
”3. Maskeret udlodning
Vores klient påklager ikke beskatning af maskeret udlodning for så vidt angår de af selskabet erhvervede møbler. Dette skyldes primært, at vores klient ikke kan fremskaffe billeddokumentation eller anden dokumentation for den erhvervsmæssige anvendelse. Vores klient fastholder, at møblerne har været anvendt erhvervsmæssigt. Men under hensyn til, at møblerne er købt i 2017, hvor selskabet senere gik konkurs har vores klient ikke ønsket at arbejde videre med at bevise denne del.
Derimod er vi ikke enige i opgørelsen af beskatningsgrundlaget for mandskabsvognen. Denne er af Skattestyrelsen opgjort til anskaffelsessummen med tillæg af moms.
Skattestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at vognen er indregistreret den 19/6-2017 til 7/8 2017 i vores klients navn. Skattestyrelsen mener dermed, at vognen – uanset andre beviser – at denne er indkøbt til privat brug.
Skattestyrelsen meddeler i afgørelsen at vores klient ikke har fremlagt dokumentation på, at vognen ikke har været indkøbt til privat brug.
Dokumentation for erhvervsmæssig anvendelse af vognen:
Vi fastholder, at campingvognen er erhvervet som mandskabsvogn, hvilket desuden også fremgår af fakturaen. Vognen er erhvervet for at give chaufførerne mulighed for sovepladser i forbindelse med arbejdet. Det var ikke lovligt at overnatte i lastbilerne.
Vi har senest den 22. oktober 2019 modtaget dokumentation fra sælgeren i form af en mail, hvoraf ses, hvornår vognen er leveret af en sælgerens chauffører samt en mail, der oplyser, hvor den er leveret, jf. bilag 7.
”Den er leveret 26/1-17 til [adresse1], [by2]”
Vognen er således leveret på den adresse, hvor medarbejderne kører fra. Adressen er [virksomhed4]s vognplads.
Vores klient har oplyst, at vognen i hele selskabets ejertid har stået på nedenstående adresser:
”Vognen stod i perioden midt januar til midt marts 2017 på adressen [adresse1], [by2]”
Vognen stod i perioden midt marts til midt juli på adressen [adresse2], [by3] (det var i den periode jeg kørte for [virksomhed5].)”
Vi har af mailkorrespondance af 30. oktober 2016 med [virksomhed4] fundet udtalelse om startsted og plads til vognen, se bilag 8
Mandskabsvognen er købt i januar 2017 men først faktureret fra leverandøren i marts 2017. Vores klient drev også i marts 2017 forretningen med henblik på fortsat drift. En ændret aktivitet i selskabet medførte ikke underskud i forretningen og ej heller, at der ikke var behov for mandskabsvognen til selskabets chauffører.
Vi henviser til udskrift af retsbogen af 17/12-2017, jf. bilag 9.
”Mandskabsvognen blev købt og modtaget i januar 2017 for ca. 285.000 kr. ved [virksomhed3], selvom den først blev betalt i marts 2017. Der var godt brug for mandskabsvognen, da den blev købt. Mandskabsvognen var placeret på [virksomhed4]s plads, da der ikke ellers var faciliteter til hendes chauffører. Mandskabsvognen er solgt for 100.000 kr. da selskabet manglede penge som følge af den manglende betaling fra [virksomhed4]. Hun var selv rigtig syg og derfor husker hun ikke, hvem mandskabsvognen blev solgt til, men det var en privatperson. Køberen overførte købesummen til selskabets konto. Møblerne, som hun havde indrettet vognen med, fulgte med i handlen.”
Årsagen til at vognen blev indregistreret i juni 2017 hænger sammen med, at mandskabsvognen ikke skulle indregistreres så længe, den alene blev anvendt som mandskabsvogn. Først da den skulle køre på et område, som er reguleret af færdselsloven, er der lovkrav om indregistrering, jf. bekendtgørelsen om registrering af køretøjer. Det var således først, da selskabet stoppede aktiviteten – som følge af vor klients sygdom - og selskabet dermed blev nødt til at sælge vognen, at direktøren registrerede den i motorregisteret. Ellers ville den ikke kunne sælges, som en campingvogn med tilladelse til at færdes på offentlige veje.
Vognen med møbler blev solgt for 80.000 plus moms i alt kr. 100.000. Beløbet er indbetalt på selskabets bankkonto den 29/6-2018. Se vedlagte faktura, jf. bilag 10.
Vognen er erhvervet for kr. 228.473 ekskl. moms. Ved levering falder en campingvogn i pris svarende til 20 %. Herefter falder den ca. 10.000 pr. år. Disse oplysninger er baseret på undersøgelser på nettet samt en opringning til en større kendt forhandler af disse vogne. Vognens værdi efter 3 mdr. vurderes herefter til kr. 180.000. Selskabet har modtaget kr. 80.000 plus moms i forbindelse med salg af vognen, da der var tale om et tvangssalg. Det er således vores opfattelse at et tvangssalg giver en lavere værdi på ca. 25.000 end en vogn, som bliver solgt i markedet med en sædvanlig tidshorisont for formidling af et salg.
Der kan herefter opgøres et tab ved salg af mandskabsvognen således:
Købesum kr. 228.473
Nedskrivning 20 % ved levering kr. - 45.695
Nedskrivning ved levering inkl. afskrivning i 5 mdr. kr. - 5.000
Nedskrivning som følge af tvangssalg kr. - 25.000
Nedskrevet værdi ultimo juni 2017 kr. 152.778
Salgssum ekskl. Moms kr. - 80.000
Tab på kr. 72.778
Det kan ikke udelukkes, at vognen kunne sælges til en højere værdi, hvis vores klient havde afventet et salg. Hun valgte dog at sælge vognen for det bud, hun fik inden hun fratrådte som ledelse i selskabet. Herved reduceres bankgælden i selskabet. Et tvangssalg gennemført af kurator ville også være forbundet med salgs omkostninger.
Der er således ikke grundlag for at beskatte vores klient af den betalte købesum vognen som maskeret udlodning.
3.1 Delkonklusion
Vi anmoder om, at forhøjelsen vedr. campingvognen på kr. 285.592 ændres til i alt kr. 0.
Der er ikke tale om maskeret udlodning i forbindelse med køb af en campingvogn
– leveret som mandskabsvogn uden indregistrering. Vi har ved faktura dokumenteret, at campingvognen er købt til selskabet. Desuden har leverandøren skriftligt bekræftet, at denne i januar 2017 er leveret til den plads, hvor lastbilerne kører fra og afslutter deres transporter.
Der er fremlagt dokumentation fra to chauffører om, at de har overnattet i vognen, jf. bilag 11.
Vognen har ikke – før umiddelbart før salgstidspunktet - været indregistreret til privat brug, da et salg forudsætter kørsel på offentlig vej. Vognen har frem til salgstidspunktet alene været anvendt erhvervsmæssigt af selskabet til brug for overnatning af selskabets chauffører.
4. Konklusion
Det er vores opfattelse, at vi nu har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for at indkøbet af mandskabsvognen inkl. moms er anvendt til erhvervsmæssig anvendelse i selskabet og at denne kun kunne benyttes erhvervsmæssigt indtil indregistreringen den 19/6-2017.
Skattestyrelsen bør således nedsætte forhøjelsen med kr. 285.592.”
Skattestyrelsens udtalelse til klagen
Under klagebehandlingen er der indhentet supplerende udtalelse fra Skattestyrelsen til brug for sagens behandling. Af denne fremgår følgende:
”Ad. Maskeret udbytte
Klager gør gældende, at hun ikke ved, hvem campingvognen er solgt til. Af den fremlagte faktura fremgår det, at den er solgt til en [person2]. Af selskabets kontoudtog fremgår det, at selskabet den 2. august 2017 har overført 2 x 60.000 kr. til en "[person2]". Af udskrift fra motorregistreret (vores bilag 19) fremgår det endvidere, at campingvognen alene har været indregistreret til klager og hendes far. Campingvognen har på intet tidspunkt været indregistreret til [person2]. Campingvognen skulle angiveligt været blevet solgt den 28. juni 2017, men campingvognen var på dette tidspunkt indregistreret til klager. Den 8. august 2017 (en uge inden selskabet blev taget under tvangsopløsning) blev campingvognen omregistreret til klagers far for igen den 19. september 2019 at blive tilbageregistreret til klager. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der angiveligt er tale om en proformafaktura og en proformaindbetaling, da en del af pengene efterfølgende er blevet udbetalt til [person2] igen. Det er Skattestyrelsens opfattelse at klager har haft rådighed over campingvognen hele tiden.”
Repræsentantens supplerende indlæg
Repræsentantens har i et supplerende indlæg af 5. december 2019 anført følgende:
”På vegne af vores klient [person1] kan jeg oplyse, at vor klient bestrider, at der er tale om en proforma faktura.
Det ses af selskabets bankkonto den 29/6-2017, at der er indbetalt kr. 100.000 for salg af mandskabsvogn. Der er fremlagt en faktura, som dokumenterer, at salget er sket til [person2].
Den 5/7 indbetaler [person2] kr. 60.000 til selskabets konto. Vores klient tilbagebetaler beløbet til [person2] den 2/8-2017. Vores klient kommer ved en fejl til at sætte samme betaling til to gange. Efterfølgende forsøger vores klient ifølge det oplyste - uden held - at få pengene tilbagebetalt til selskabets konto.
Indbetalingen på 60.000 kr. fra [person2] var i flg. vores klient et lån, som vores klient havde aftalt til finansiering af leje af biler. Der skulle den 6/7 betales en faktura for leje af biler. Fakturaen var i samme størrelsesorden som betalingen den 1 på kr. 49.687,50.
Vores klient var i denne periode syg og har derfor ikke håndteret selskabets betalinger og økonomi hensigtsmæssigt.
Ovenstående samt de faktiske forhold omkring mandskabsvognen indregistrering efter den 19/6-2017 kan ikke føres som bevis for, at den pågældende mandskabsvogn ikke er erhvervet af selskabet med det formål at skulle anvendes til brug for overnattende chauffører i perioden fra januar til juni 2017.
Salget og indregistreringen af mandskabsvognen er ligeledes sket i den periode, hvor vores klient har været syg og derfor ikke længere kunne overskue forretningen.”
Yderligere har repræsentanten i et supplerende indlæg af 5. juni 2020 anført følgende:
”1. Vedrørende indgået forlig generelt og mandskabsvogn
På vegne af min klient [person1] skal jeg hermed komme med nogle supplerende bemærkninger til sagen.
Skattestyrelsens afgørelse har taget sit udgangspunkt i kurators indledende skrivelser til Skattestyrelsen, og det er derfor min klients opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse bygger på en fejlagtig opfattelse af faktum, da kurator har ”pustet” sagen voldsomt op. Kurator har således fra begyndelsen gjort gældende, at der var foretaget en lang række omstødelige dispositioner, hvoraf størstedelen af disse forhold nu ikke er blevet omstødt.
Der er derimod indgået et forlig mellem konkursboet og min klient.
Forliget vedlægges disse bemærkninger.
Det fremgår af forliget, at man har indgået et forlig om tilbagebetaling af løn (80 % af forligsbeløbet) og møbler, malerier m.v. (20 % af forligsbeløbet).
Mandskabsvognen er udtrykkeligt holdt uden for forliget, og kurator har ikke forfulgt dette forhold yderligere.
Det gøres derfor gældende, at det ikke er berettiget, at Skattestyrelsens har beskattet min klient af anskaffelsen af mandskabsvognen, og at dette underbygges af, at der heller ikke er indgået forlig herom, og at der heller ikke er sket omstødelse, for så vidt angår mandskabsvognen.
Derudover gøres det gældende, at det er dokumenteret, at mandskabsvognen er anskaffet til erhvervsmæssig brug.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse og bemærkninger til klagen, at Skattestyrelsen mener, at vognen er anskaffet til privat brug.
Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der er tale om en campingvogn, som kan anvendes privat. Derudover bygger Skattestyrelsens afgørelse i det hele på en række efterfølgende forhold, herunder registreringsforholdene vedrørende campingvognen og det efterfølgende salg til tredjemand.
Skattestyrelsen påstår, at salget til den anførte køber – [person2] – er et proforma salg.
Det skal for det første fremhæves, at spørgsmålet vedrørende efterfølgende registreringer samt salget til [person2]ikke dokumenterer, at vognen er anskaffet til privat brug og derudover rent faktisk er brugt privat. Dette er efterrationaliseringer fra Skattestyrelsen, og Skattestyrelsen har ikke dokumenteret, at Klager er ejer af campingvognen, hverken dengang eller i dag.
Forholdet om salget af campingvognen og registreringsforholdene i den korte periode herefter medfører ikke, at man skatteretligt kan konkludere, at campingvognen er anskaffet til privat brug og anvendt privat. Det forhold, at kurator finder en given disposition omstødelig konkursretligt, kan ikke medføre, at aktivet dermed skatteretligt anses for anskaffet til privat brug.
Skattestyrelsens har ikke fremlagt nogen form for dokumentation på, at vognen er anvendt privat i den tid, den har været ejet af selskabet. Klager har derimod netop fremlagt dokumentation for det modsatte.
Klager har således fremlagt dokumentation for indkøbet af vognen med anførelse på fakturaen af, at der er tale om en mandskabsvogn. Sælger af vognen [virksomhed3] har bekræftet, at vognen er leveret i januar 2017 til [virksomhed4]’s plads beliggende [adresse1], [by2], jf. bilag 7. Vognen er faktureret den 21. marts 2017.
Klager har således dokumenteret, at vognen ikke har stået ved hende privat, men derimod på [virksomhed4]’s plads. Dette bekræftes tillige af mail fra [virksomhed4], hvor det fremgår, at [virksomhed4] har tilladt, at vognen kan stå på en plads ved dem, jf. bilag 8.
Slutteligt har Klager fremlagt dokumentation for den konkrete anvendelse ved fremlæggelsen af udtalelser fra to tidligere vognmænd, som bekræfter, at de har anvendt vognen til at overnatte i, jf. bilag 11.
Skattestyrelsen skriver herom i afgørelsen side 6:
”Der er fremlagt to mails fra to tidligere ansatte, som skriver, at de har overnattet i campingvognen.
Campingvognen blev leveret den 22. marts 2017. Den ene medarbejder var ansat frem til udgangen af marts 2017. Der er ikke fremlagt dokumentation på, at de pågældende chauffører har overnattet i campingvognen ud over de to mails.”
Som bekræftet af [virksomhed3] så er vognen leveret i januar og ikke som antaget i marts 2017, og tidsmæssigt stemmer de to forklaringer fra vognmændene. Det er uvist, hvilken form for yderligere dokumentation på overnatning, som Skattestyrelsen efterspørger, når der i afgørelsen står, at der ikke er fremlagt dokumentation på, at de pågældende har overnattet i campingvognen, ud over de to mails. Det kan dog konkluderes, at Skattestyrelsen ikke har tillagt de to mails fra de tidligere vognmænd nogen form for betydning.
Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at der foreligger flere uafhængige udtalelser fra bl.a. [virksomhed3], [virksomhed4] og to vognmænd, som bekræfter Klagers forklaring omkring anvendelsen af campingvognen som mandskabsvogn.
Skattestyrelsens afgørelse fremstår således udokumenteret og som rene antagelser omkring anskaffelsen og anvendelsen, som ikke stemmer overens med den fremlagte dokumentation og de indhentede forklaringer.
Det skal til slut fremhæves, at det forhold, at vognen ikke har været indregistreret før kort tid inden frasalget af vognen, rent faktisk også vidner om, at vognen ikke har været anvendt privat. En campingvogn, der blot skal stå på en plads som mandskabsvogn, behøver ikke være indregistreret, mens en campingvogn, der skal anvendes privat og dermed køre med på offentlig vej, netop vil skulle være indregistreret. Når campingvognen i størstedelen af selskabets ejertid ikke har været indregistreret, er det et udtryk for, at den ikke har skullet anvendes privat, da den uden indregistrering er direkte uegnet til privat anvendelse, da det ikke har været muligt at anvende vognen på offentlig vej i den givne periode.
Det giver således også mening, når Klager har forklaret, at baggrunden for registreringen i juni er, at vognen netop skulle sælges, og at det derfor var nødvendigt at indregistrere vognen, således at en eventuel køber kunne køre med campingvognen på offentlig vej. Dette er dog uden betydning for vurderingen af, om vognen er købt til privat brug.
Det fremgår af Skattestyrelsens bemærkninger til klagen, at Skattestyrelsen slet ikke har forholdt sig til ovenstående faktuelle forhold, som er bekræftet af flere uafhængige tredjemænd. Skattestyrelsens afgørelse bygger således alene på de efterfølgende forhold vedrørende salget af campingvognen og indregistreringen, uagtet at disse forhold intet har med anskaffelsen af vognen og anvendelsen af vognen at gøre.
Skattestyrelsen afgørelse skal således ændres på dette punkt, da der ikke er fremlagt bevis for, at campingvognen er anvendt privat, og da Klager netop har fremlagt bevis for, at campingvognen er anvendt erhvervsmæssigt og ikke har været egnet til privat anvendelse.”
Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling
Repræsentanten har den 2. december 2022 sendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling. Repræsentanten har anført følgende:
”Klager er enig i indstillingen af sagen, som er i overensstemmelse med Klagers påstande og anbringender for så vidt angår mandskabsvognen.
Klager kan i denne henseende henvise til det drøftede under møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, hvor Klager bl.a. forklarede baggrunden for anskaffelsen af campingvognen, som blev anvendt som mandskabsvogn.
Det beskrevne var ikke blevet så udførligt ført til referat, hvorfor Klager den 30. september 2022 indsendte bemærkninger til mødereferatet. Landsskatterettens opmærksom henledes på disse bemærkninger, da det af bemærkningerne til mødereferatet bl.a. fremgår, hvad baggrunden for anskaffelsen var.”
Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:
”Klageren var eneanpartshaver af [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS) Klageren indtrådte som direktør på stiftelsestidspunktet den 22. maj 2007 og fratrådte den 6. juli 2017. Erhvervsstyrelsen anmodede Skifteretten i [by1] om opløsning af selskabet den 15. august 2017. Der blev afsagt konkursdekret den 22. august 2017, og selskabet blev opløst efter konkurs den 3. juni 2021. Selskabets formål var distribution af varer og dermed beslægtet virksomhed.
Der er fremgår af selskabets kontoudskrift for indkomståret 2017, at der er hævet 285.592 kr. til køb af en campingvogn.
Det fremgår af mail som klageren har modtaget fra [virksomhed3] A/S dateret den 22. oktober 2019, at campingvognen blev leveret den 26. januar 2017 til [adresse1], [by2].
Der er fremlagt faktura vedrørende selskabet køb af campingvognen Fendt Saphir 560 SKM fra [virksomhed3] A/S for 285.592 kr. den 21. marts 2017. Det fremgår af fakturaen, at campingvognen er ”solgt som mandskabsvogn”. Det fremgår af selskabets kontoudskrift, at betalingen fandt sted den 22. marts 2017.
Klageren har gjort gældende, at selskabet anvendte campingvognen som skurvogn, hvor de ansatte kunne holde pause eller overnatte, hvis de havde brug for det. Klageren har i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen indhentet to erklæringer fra tidligere medarbejder, der har oplyst at de har overnattet i Campingvognen. Klageren har tillige fremlagt en e-mail, hvoraf det fremgår at hun har fået tilladelse til at opstille campingvognen på [virksomhed4] A/S grund.
Ifølge oplysninger fra Motorregistret har campingvognen været registreret med klageren som ejer og som bruger i perioden fra den 19. juni 2017 til den 7. august 2017. Den 8. august 2017 blev campingvognen omregistreret til klagerens far, hvorefter den blev tilbageregistreret til klageren den 19. september 2017.
Klageren har oprindeligt oplyst, at campingvognen blev solgt til en ukendt tredjemand. Det er senere oplyst, selskabet den 28. juni 2017 solgte campingvognen for 100.000 kr. til [person2], der er en tidligere ansat i selskabet. Ifølge klageren blev campingvognen købt som beset. Selskabet modtog 60.000 kr. den 5. juli 2017 med posteringsteksten ”[person2]”. Den 2. august 2017 foretog selskabet to udbetalinger på hver 60.000 kr. med posteringsteksten ”[person2]”. Campingvognen blev aldrig registeret i køberens navn.
Klageren har oplyst, at det i salget af campingvognen indgik møbler og løsøre. Skattestyrelsen bemærker, at klageren har frafaldet klagepunktet vedrørende maskeret udlodning af møblerne m.v.
Af den fremlagte cirkulæreskrivelse nr. 3 fremgår bl.a.
”Forespurgt under straffeansvar i skifteretten oplyste selskabets tidligere direktør, at de anførte aktiver alle var placeret i den ovenfor anførte ”mandskabsvogn”, sammen med møbler indkøbt af direktørens andet selskab, [virksomhed7] ApS, der ligeledes er taget under konkursbehandling.
Direktøren oplyste endvidere, at mandskabsvognen indeholdende alle de ovenstående aktier (indkøbt indenfor de sidste 12 måneder for samlet DDK 526.216,26) var blevet solgt 3 måneder efter erhvervelsen (7 dage før direktøren fratrådte, og overlad selskabet til tvangsopløsning) for DDK 100.000 til en ukendt privatperson.”
Skatteankestyrelsen har indstillet fuldt medhold til klageren. De har fundet, at det er godtgjort, at selskabets udgift til køb af campingvogn er afholdt i selskabets interesse samt, at der er tale om et aktiv, som har sammenhæng med selskabets aktivitet.
Skattestyrelsens begrundelse
Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 at som udgangspunkt medregnes alt, hvad et selskab udlodder til dets aktionærer eller andelshaver til den skattepligtige indkomst.
Skattestyrelsen finder, at selskabets køb af campingvogn er sket i klagerens private interesse. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at det er tale om maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 a, stk. 1 og 2.
Skattestyrelsen har ved vurderingen især lagt vægt på, at campingvognen er købt kort tid inden selskabet blev taget under konkursbehandling, at den angiveligt skal have blevet solgt 7 dage før direktøren fratrådte, og overlad selskabet til tvangsopløsning samt at campingvognen blev omregistreret til klagerens far, hvorefter den blev registreret tilbage i klagerens navn. Derudover har vi lagt vægt på at der i handlen indgik diverse løsøre til en værdi af 526.216,26 kr. samt at den samlede salgspris udgjorde 100.000 kr. Skattestyrelsen finder på ovenstående grundlag, at det er tale om en proforma-aftale og at campingvognen er tilgået klageren.
Skattestyrelsen bemærker, at de ensidigt indhentede erklæringer som klageren har fremlagt i sagen, ikke har den bevismæssige værdi, at de kan ændre vores vurdering.
Skattestyrelsen fastholder vores afgørelse.”
Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Repræsentanten har ingen bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.
Retsmøde
På retsmødet fastholdt repræsentanten den nedlagte påstand og de anbringender, der er fremkommet under den skriftlige sagsbehandling. Det blev fremhævet, at de 526.216,26 kr., som står anført i Skattestyrelsens seneste indlæg ikke er værdien af inventar, som var indsat i campingvognen, men campingvognens og inventarets værdi sammenlagt.
klageren oplyste, at formålet med købet af campingvognen var, at langturschauffører, som boede langt væk eller i lastbilen, havde et sted at sove. Dels er det ikke tilladt at sove i lastbilen, dels kørte bilerne 24 timer i døgnet. Der var et fortelt til campingvognen, og denne var derfor også et socialt samlingssted for chaufførerne. Ophøret af selskabet skete meget hurtigt, og det var derfor en kaotisk periode for klageren.
På forespørgsel oplyste klageren, at hun ikke havde kendskab til, hvad der var sket med campingvognen efter salget til den tidligere ansatte.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen skal stadfæstes. Skattestyrelsen var enig med repræsentantens bemærkninger vedrørende værdien af inventar på 526.216,26 kr.
Efter retsmødet har repræsentanten indsendt klagerens skatteoplysninger, hvoraf fremgår, at campingvognen blev afmeldt fra klageren den 8. marts 2018.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til et bevismæssigt spørgsmål, hvorefter det skal fastlægges, om selskabets betaling af 285.592 kr. for den omhandlede campingvogn skete i selskabets driftsmæssige interesse, og at klageren derfor ikke skal beskattes, eller om betalingen skete i klagerens personlige interesse og dermed udgør maskeret udbytte til klageren, der er skattepligtigt i henhold ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Det bemærkes herved, at der ikke foreligger oplysninger om, at betalingen udgør et lån fra selskabet til klageren, og at Landsskatteretten derfor ikke, som Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse, finder grundlag for beskatning efter ligningslovens § 16 E.
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt skatteyderen, jf. SKM2004.162.HR.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignede værdipapirer, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Efter bestemmelsens stk. 2 henregnes til udbytte alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere.
Da campingvognen blev købt, var klageren eneejer af selskabet, ligesom klageren var direktør i selskabet. I denne sag påhviler bevisbyrden for, at købet af campingvognen skete i selskabets interesse derfor som udgangspunkt klageren.
Ifølge e-mailen af 22. oktober 2019 fra [virksomhed3] A/S til klageren blev campingvognen den 26. januar 2017 leveret på adressen [adresse1] i [by2], hvor den ifølge klageren blev anvendt som mandskabsvogn for selskabets chauffører i perioden frem til medio marts 2017.
Campingvognen var ifølge klageren i perioden medio marts 2017 til medio juli 2017 opstillet hos [virksomhed5] ApS, [adresse2], [by3], og blev, ifølge klageren, ligeledes anvendt som mandskabsvogn af selskabets chauffører.
Ifølge faktura af 21. marts 2017 til selskabet fra [virksomhed3] A/S var campingvognen af mærket Fendt Saphir 560 SKM. Campingvognen blev ifølge fakturaen ”solgt som mandskabsvogn”, og det fremgår af selskabets kontoudskrift, at selskabet den 22. marts 2017 betalte 285.592 kr. for campingvognen.
I Motorregisteret har campingvognen på intet tidspunkt været registreret i selskabets navn. I perioden 19. juni 2017 til 7. august 2017 var campingvognen registreret med klageren som ejer og bruger. Den 8. august 2017 blev campingvognen registreret i klagers faders navn, hvorefter den 19. september 2017 igen blev registeret i klagerens navn.
Oprindelig oplyste klageren, at campingvognen blev solgt til en ukendt tredjemand. Efterfølgende har klageren oplyst, at selskabet den 28. juni 2017, hvor campingvognen var registreret med klageren som ejer og bruger, solgte campingvognen til [person2], der er en tidligere ansat i selskabet, for 100.000 kr. Selskabet modtog 60.000 kr. den 5. juli 2017 med posteringsteksten ”[person2]”. Den 2. august 2017 foretog selskabet to udbetalinger på hver 60.000 kr. med posteringsteksten ”[person2]”. Der er ikke fremlagt en faktura eller lignende vedrørende salget til [person2], og campingvognen har på intet tidspunkt været registreret i hans navn.
Klageren har oplyst, at der i salget af campingvognen til [person2] indgik møbler og løsøre til en værdi af 240.624,26 kr.
Klageren fratrådte som direktør i selskabet den 6. juli 2017. Erhvervsstyrelsen anmodede skifteretten om opløsning af selskabet den 15. august 2017. Der blev afsagt konkursdekret over selskabet den 22. august 2017, og selskabet blev opløst efter konkurs den 3. juni 2021.
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler
Under de anførte, i vidt omfang meget usædvanlige, omstændigheder, herunder særligt at klageren var eneejer af og direktør i selskabet, da campingvognen blev købt, at campingvognen var velegnet til privat benyttelse og ikke havde særlige indretninger som mandskabsvogn, at det alene er klageren og klagerens far, der har været registreret som ejer af campingvognen, at campingvognen blev købt for 285.592 kr. og relativt kort tid herefter og kort før anmodningen om opløsning af selskabet angiveligt blev solgt til [person2] sammen med møbler og løsøre til en værdi af 240.624,26 kr. for alene 100.000 kr., at der ikke er fremlagt faktura eller lignede vedrørende det anførte salg, at betalingsoverførslerne til og fra selskabet i anledning af salget langt fra stemmer med klagerens oplysninger, og at [person2] ikke har været registreret som ejer af campingvognen, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har godtgjort, at selskabets betaling af 285.592 kr. for campingvognen skete i selskabets driftsmæssige interesse.
Det, som klageren har anført og fremlagt, herunder erklæringerne fra selskabets to chauffører til brug for skattesagen, kan på dette grundlag ikke føre til et andet resultat.
Selskabets betaling af 285.592 kr. for campingvognen udgør derfor maskeret udbytte til klageren, der er skattepligtig heraf i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 2.
Med denne begrundelse stemmer disse to retsmedlemmer, at Skattestyrelsens afgørelse skal stadfæstes.
Et retsmedlem udtaler
Dette retsmedlem finder, at bevisbyrden for, at campingvognen blev anvendt som mandskabsvogn af selskabet er løftet, men at klageren udtog campingvognen af selskabet kort før konkursen, hvorfor klageren er skattepligtig af denne udlodning med den værdi, campingvognen havde på det tidspunkt.
Derfor stemmer dette retsmedlem for, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på fastsættelse af campingvognens værdi ved konkursen.
Der træffes afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, hvorfor Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.