Kendelse af 06-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2022
Sagens emne
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2016 Hæftelse for betaling af kildeskat på udbytte | 6.588.000 kr. | 0 kr. | 6.588.000 kr. |
[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) er ejet 100 % af [virksomhed2] Ltd (herefter moderselskabet), beliggende på Saint Vincent og Grenadierne.
Det fremgår af regnskabet for selskabet for regnskabsåret 2015, at der er udloddet 24.400.000 kr. i udbytte. Selskabet har indberettet til Skattestyrelsen, at der er udloddet 24.400.000 kr. i udbytte til moderselskabet, med vedtagelsesdato den 13. juni 2016, uden indeholdelse af udbytteskat. Som baggrund for fritagelsen er afkrydset, at der er tale om udlodning fra datterselskab til moderselskab.
Det er oplyst, at selskabets revisor har oplyst til selskabet, at der var tale om skattefrit datterselskabsudbytte.
Skattestyrelsen har for indkomståret 2016 anset selskabet for pligtig til at indeholde og betale kildeskat på udbytte med 6.588.000 kr.
Følgende fremgår af begrundelsen:
”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
1.4.1. Sagens formelle spørgsmål
En afgørelse om indeholdelse af kildeskat af aktieudbytte er ikke en ligningsmæssig ansættelse i lighed med ændring af ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat.
Det følger af SKM2018.624.HR, at der ikke var foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat i en sag om indeholdelse af renteskat efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, hvormed et selskab ikke kunne få omgørelse efter skatteforvaltningslovens regler. I SKM2012. 409.LSR har Landsskatteretten afgjort, at en påligning af renteskat efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d ikke er en ansættelsesændring omfattet af skatteforvaltningslovens § 26 og § 27.
Det er således forvaltningslovens almindelige bestemmelser, de er gældende. Kravet om betaling af kildeskat forælder som udgangspunkt 5 år efter fristen for betalingen af kildeskatten. Dette fremgår af kildeskattelovens§ 67 A. som derudover henviser til forældelseslovens øvrige bestemmelser. Her fremgår det således i § 2, stk. 1, at forældelsesfristerne regnes a det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt.
Af opkrævningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt. fremgår det at angivelser skal indgive senest den 10. i måneden efter afregningsperioden. Af opkrævningslovens § 2, stk. 4 fremgår det, at skattekravet forfalder til betaling senest den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives og skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb.
Efter disse frister vil kildeskatten for aktieudbytte udloddet i juni 2016 allertidligst forældes den 11. juli 2021. Da denne frist er overholdt, er forældelsesfristenikke overskredet. Der er således ikke taget stilling til, hvorvidt forældelsesfristens begyndelsestidspunkt konkret vil være suspenderet, idet skattemyndighederne først senere får kendskab til kravet.
1.4.2. Sagens materielle spørgsmål
Pligten til at indeholde kildeskatpå aktieudbytte er i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og i kildeskattelovens § 65, stk. 1. I Kildeskattelovens § 69 fremgår reglerne for hæftelse af kildeskatten. Sagens omhandlende udbytter fremgår af selskabets regnskab, hvormed der ikke er tvivl om kvalifikationen af dette.
Det fremgår af kildeskattelovens § 65, stk. 1, at der som udgangspunkt skal indeholdes 27 % i udbytteskat. Af § 65, stk. 4, fremgår det dog, at såfremt modtageren af udbyttet er hjemmehørende i udlandet og udbyttet ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skal der ikke indeholdes udbytteskat.
Af selskabsskattelovens § 2, stk. l, litra c, 1. pkt., fremgår det, at udbytte som udgangspunkt er omfattet af begrænset skattepligt. Undtagelsen til dette fremgår af 3 pkt., hvorefter skattepligten ikke omfatter udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.
Da [virksomhed2] Ltd er hjemmehørende på Saint Vincent og Grenadinerne, og derfor ikke omfattet af ovennævnte direktiv, er der som udgangspunkt hjemmel til at pålægge indeholdelse af kildeskat.
Danmark har ikke en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Saint Vincent og Grenadinerne, hvorfor udbytteskatten ikke kan nedsættes eller frafaldes efter en sådan. Der henvises til den Juridiske Vejledning afsnit C.F.9.2.18.18 for gennemgang af Danmarks internationale aftale med Saint Vincent og Grenadinerne.
1.4.3. Hæftelse for ikke indeholdt udbytteskat
Af kildeskattelovens§ 69, stk. 1 fremgår det, at:
"Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttage/se af bestemmelserne i denne lov"
Det er derfor selskabet, der har bevisbyrden for, at selskabet ikke burde have været opmærksom på, at det skulle have indeholdt udbytteskat. I retspraksis er det slået fast, at såfremt den indeholdelsespligtige har kendskab til de faktiske omstændigheder der fører til pålæg om indeholdelsespligt, er denne umiddelbart ansvarlig for betalingen. Der henvises blandt andet til SKM2003.555.HR og SKM2008.613.HR (begge vedrørende A-skat) samt til SKM2011.485.LSR (kildeskat på renter) og SKM2012.409.LSR (kildeskat på renter).
Selskabet har altid været ejet af [virksomhed2] Ltd og udfyldt udbytteangivelse til SKAT omkring udbyttet, hvorfor selskabet på tidspunktet for udbytteudbetalingerne har været vidende om, at [virksomhed2] Ltd er beliggende på Saint Vincent og Grenadinerne. Det burde derfor have været klart for selskabet, at der skulle indeholdes kildeskat på udbytterne til [virksomhed2] Ltd, idet Saint Vincent og Grenadinerne ikke er en de af EU, hvorfor der ikke kan støttes ret på moder-/datterselskabsdirektivet, samt at Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Saint Vincent og Grenadinerne.
Det bemærkes, at der i relation til vurderingen af, om der er handlet forsømmeligt må stilles større krav til agtpågivenheden, idet derer tale om overholdelse af en værnsregel.
Reglerne om indeholdelse af udbytteskat i kildeskatteloven § 65 sammenholdt med selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c er helt klare, når det drejer sig om udbytte udloddet til lande uden for EU, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, hvilket også fremgår af rådgivers indsigelse. Når selskabet vælger at udlodde 24,4 mio. kr. til Saint Vincent og Grenadinerne, kan det ved opslag på skat.dk (juridisk vejledning) afklares, at Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Saint Vincent og Grenadinerne.
Det forhold, at selskabet har modtaget forkert rådgivning, ændrer ikke på, at reglerne på området er klare og selskabet har været i besiddelse af alle nødvendige oplysninger omkring udlodningen på udlodningstidspunktet. Skattestyrelsen finder derfor, at selskabet ikke har godtgjort, at det ikke har udvist forsømmelighed, som krævet i kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Skattestyrelsen fastholder derfor i overensstemmelse med udsendte forslag, at selskabet er umiddelbart ansvarlig for kildeskatten på udbytte, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.
1.4.4. Samlet konklusion
[virksomhed2] Ltd er begrænset skattepligtig af udbytte fra [virksomhed1] A/S, jf. selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c. Derfor er [virksomhed1] A/S pligtig til at indeholde udbytteskat og betale udbytteskatten, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1 og § 69, stk. 1.
Skattestyrelsen finder, at selskabet er pligtig til at indeholde og betale kildeskat på udbyttet på i alt 24.400.000 kr., hvoraf udbytteskatten udgør 6.588.000 kr.”
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets hæftelse for betaling af ikke indeholdt udbytteskat i indkomståret 2016 nedsættes med 6.588.000 kr.
Til støtte herfor er anført følgende:
” ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [virksomhed1] ApS ikke hæfter for betaling af den ikke indeholdte udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 69.
Det skal for god ordens skyld her bemærkes, at det ikke bestrides, at der er foretaget udlodning af det, i Skattestyrelsens afgørelse, anførte beløb kr. 24.400.000 til [virksomhed2] Ud. beliggende på St. Vincent og The Grenadines. Det bestrides ligeledes ikke, at selskabet er moderselskab for [virksomhed1] ApS.
Det gøres gældende, at [virksomhed1] ApS under de foreliggende omstændigheder ikke har handlet forsømmeligt i relation til den manglende indeholdelse af udbytteskat. [virksomhed1] ApS var under hele forløbet rådgivet af revisor, som klart tilkendegav, at der var tale om skattefrit datterselskabsudbytte. Det var endvidere revisor, der indberettede udbyttebetalingen i overensstemmelse hermed.
Det kan ikke kræves, at [virksomhed1] ApS skulle dobbelttjekke revisorens kvalifikation af udbyttet ved at foretage yderligere undersøgelser, opslag på skat.dk eller ved at undersøge Den juridiske vejledning. [virksomhed1] ApS har ageret på råd fra en professionel rådgiver, hvorfor [virksomhed1] ApS har udvist den agtpågivenhed, som kan kræves af et selskab i deres situation.
Det gøres gældende, at den praksis Skattestyrelsen henviser til i sin afgørelse ikke er sammenlignelig med nærværende sag. For så vidt angår SKM2003.555.HR og SKM2008.613.HR vedrørte disse begge selskabers hæftelse for ikke indeholdt A-skat.
Højesteret fandt i sagen optrykt som SKM2008.613.HR, at en direktørs gage udgjorde A-indkomst. Selskabet havde udvist forsømmelighed, da det var bekendt med grundlaget for udbetalingerne og ikke havde haft føje til at anse direktøren for B-skattepligtig heraf. Højesteret lagde i deres afgørelse vægt på, at selskabet var ejet af direktørens mindreårige børn, og at direktøren havde bestemmende indflydelse på selskabet.
I Højesterets sagen optrykt som SKM2003.555.HR fandtes en freelance journalist, som fungerede som afløser ved et selskab, at være ansat som lønmodtager. Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at der var tale om et ansættelsesforhold. Der blev herved navnlig lagt vægt på, at journalisten havde udført arbejdet igennem flere år og blev aflønnet månedligt. Højesteret fandt, at selskabet var bekendt med forholdene og ikke havde haft til føje at anse journalisten som selvstændig erhvervsdrivende.
I begge domme (SKM2008.613 og SKM2003.555) lagde Højesteret vægt på, at de omhandlede selskaber var bekendt med forholdene og ikke havde føje til at konkludere som forudsat. Selskaberne hæftede som følge heraf for den manglende indbetaling af A-skat.
Det bestrides ikke, at [virksomhed1] ApS var bekendt med, at [virksomhed2] Ltd er hjemmehørende på St. Vincent og The Grenadines. Det bestrides derimod, at [virksomhed1] ApS var bekendt med, at udlodningen af udbyttet ikke var omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet eller, at dette var en nødvendighed.
Som anført ovenfor, rådgav revisor [virksomhed1] ApS om, at der ikke skulle indeholdes udbytteskat, da transaktionen var omfattet af moder- /datterselskabsdirektivet. [virksomhed1] ApS var som følge af dette, ikke bekendt med, at blot fordi [virksomhed2] Ltd var beliggende på St. Vincent og The Grenadines, så var udlodningen ikke omfattet af fritagelse for udbytteskat, som revisor havde rådgivet omkring.
Modsat selskaberne, omhandlet i Højesterets domme beskrevet ovenfor, handlede [virksomhed1] ApS ikke i strid med de forhold, som på tidspunktet for udlodningen af udbyttet, var [virksomhed1] ApS bekendt.
For så vidt angår de, af Skattestyrelsen, påberåbte afgørelser fra Landsskatteretten SKM2011.485 og SKM2012.409 vedrørte begge afgørelser, om det modtagende selskab kunne anses for at være "retsmæssig ejer" af udbetalte renter. Landsskatteretten fandt i begge sager, at det modtagende selskab ikke kunne anses for at være den retsmæssige ejer, og der var tale om en gennemstrømningssituation. Der blev i afgørelserne lagt vægt på, at de udbetalende selskaber var bekendt med de faktiske omstændigheder, hvorfor Landsskatteretten fandt, at selskaberne hæftede for den manglende skattebetaling.
Det bestrides ikke, at [virksomhed1] ApS foretog en udlodning af kr. 24.400.000 til [virksomhed2] Ud. Ligeledes bestrides det ikke, at [virksomhed2] Ud. er den retsmæssige ejer af udbyttet.
Nærværende sag omhandler alene, hvorvidt [virksomhed1] ApS har udvist forsømmelighed i forbindelse med udlodningen af udbyttet til [virksomhed2] Ud.
Som anført ovenfor, handlede [virksomhed1] ApS efter råd og instruktion fra revisor. [virksomhed1] ApS har udvist den nødvendige agtpågivenhed og ikke handlet forsømmeligt i forbindelse med udlodningen, hvorfor [virksomhed1] ApS ikke hæfter for den ikke indeholdte udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Det gøres gældende, at kravet om den ikke indholdte udbytteskat ikke skal rettes mod [virksomhed1] ApS, men at kravet skal rettes direkte mod [virksomhed2] Ud. [virksomhed1] ApS har under hele forløbet udvist den nødvendige agtpågivenhed i forbindelse med udlodningen.”
Skattestyrelsens udtalelse i forbindelse med retsmøde
Skattestyrelsen har udtalt følgende:
”Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.
Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabet i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, hæfter for betalingen af den skat, der vedrører udlodningen af udbytte fra selskabet til dets moderselskab, [virksomhed2] Ltd, der er hjemmehørende på Saint Vincent og Grenadinerne.
Det fremgår af selskabets regnskab for indkomståret 2015, at der er udloddet 24.400.000 kr. i udbytte, hvilket også er indberettet til Skattestyrelsen, men uden at der er sket indeholdelse af udbytteskatten, som udgør 6.588.000 kr.
Selskabet har overfor os erklæret sig enig i, at udbyttet er skattepligtigt, og at selskabet var indeholdelsespligtigt i henhold til bestemmelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og kildeskattelovens § 65, stk. 1.
Selskabet har dog bestridt, at det hæfter for betalingen, idet det gøres gældende, at det har godtgjort, at det ikke har udvist forsømmelighed i forbindelse med udlodningen. Der er herved henvist til, at selskabets revisor med klarhed tilkendegav, at der var tale om skattefrit datterselskabsudbytte, hvorfor selskabet ikke finder, at det er ansvarligt for indbetaling af skatten. Det er selskabets opfattelse, at kravet om betaling af udbytteskatten skal henvises til moderselskabet, [virksomhed2] Ltd
Vi skal fastholde, at det ikke kan anses for godtgjort, at selskabet ikke har udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven. Vi er enige med Skatteankestyrelsen i, at selskabets revisor ved bedømmelsen af, om der er udvist forsømmelighed, må sidestilles med selskabet, og skal henvise til, at det fremgår af retspraksis, at såfremt den indeholdelsespligtige har kendskab til de faktiske omstændigheder, der fører til pålæg om indeholdelsespligt, er denne umiddelbart ansvarlig for betalingen, jf. herved SKM 2003.555.HR, SKM 2008.613.HR, SKM 2011.485.LSR og SKM 2012.409.LSR.
Selskabet var bekendt med, at moderselskabet var hjemmehørende på Saint Vincent og Grenadinerne, som ikke er en del af EU, og som Danmark ikke har dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og det er disse forhold, der gør, at udbyttet ikke er undtaget fra skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. punktum.”
Retsmøde
Under sagens behandling på retsmøde nedlagde repræsentanten påstand om, at hæftelse for ikke indeholdt udbytteskat skal nedsættes til 0 kr. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de tidligere skriftlige indlæg, og pointerede særligt, at selskabet havde søgt uvildig rådgivning hos revisor, og derfor ikke har handlet forsømmeligt. Det blev oplyst, at rådgivning fra revisor blev ydet mundtligt til selskabets ledelse.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Et selskab, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde renteskat, er umiddelbart ansvarlig overfor det offentlige for betaling af manglende beløb, medmindre selskabet godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra dets side. Det følger af kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Det er oplyst, at selskabet kendte til de faktiske omstændigheder, herunder at moderselskabet var beliggende på Saint Vincent og Grenadierne. Landsskatteretten finder derfor, at selskabet burde have indset, at udbyttet ikke var fritaget fra udbytteskat som følge af moder-/datterselskabsdirektivet, da Saint Vincent og Grenadierne ikke er en del af EU. Selskabet burde derfor have indset, at det skulle indeholde kildeskat af udbyttet, jf. kildeskattelovens § 65.
Det er derfor ikke dokumenteret, at selskabet ikke har udvist forsømmelighed. Det kan ikke føre til et andet resultat, hvis selskabet har modtaget fejlagtig rådgivning, da selskabets revisor i forbindelse med bedømmelsen af hvorvidt der er udvist forsømmelighed, må sidestilles med selskabet. Det bemærkes, at det ikke for Landsskatteretten er godtgjort, at der er ydet fejlagtig rådgivning.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.