Kendelse af 22-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-12-2022

Journalnr. 19-0023230

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2015
Personlig indkomst Overskud af virksomhed	386.999 kr.	104.538 kr.	386.999 kr.
Indkomstår 2016
Personlig indkomst Overskud af virksomhed	150.313 kr.	17.742 kr.	111.736 kr.
Aktieindkomst Maskeret udbytte	282.696 kr.	0 kr.	282.196 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren i indkomståret 2016 har været registreret som eneste ejer og hovedanpartshaver af selskabet [virksomhed1] ApS, med CVR nr. [...1]. Selskabet var i indkomståret 2016 registreret med branchekode 592000 Indspilning af lydoptagelser og udgivelse af musik.

Klageren har ikke selvangivet overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016.

Skattestyrelsen har foretaget en kontrol af [virksomhed1] ApS og har i den forbindelse gennemgået klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016. Klagerens revisor har indsendt kontoudtog for klagerens bankkonti.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 11. oktober 2018. Klageren har ikke sendt bemærkninger hertil, og Skattestyrelsen har derfor truffet afgørelse den 3. januar 2019 i overensstemmelse med forslaget.

Skattestyrelsen har på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens bankkonti foretaget følgende ændringer af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016.

2015: Overskud af virksomhed 386.999 kr.

2016: Overskud af virksomhed 130.313 kr.

Erhvervsudlejning 20.000 kr.

I alt 150.313 kr.

På baggrund af gennemgang af regnskabet for [virksomhed1] ApS, har Skattestyrelsen foretaget følgende ændringer af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2016.

2016: Rejseudgifter 102.912 kr.

Photoshoot m.v. 11.785 kr.

Musik Video 60.948 kr.

Mellemregningskonto 107.051 kr.

I alt 282.696 kr.

Uregistreret virksomhed:

Klagerens repræsentant har påklaget følgende transaktioner på klagerens bankkonti:

Bankkonto: [...92]
Dato	Beløb	Tekst
05.01.2015	4.000,00 kr.	Kundekort [...22]
06.02.2015	4.097,85 kr.	B/E LA
02.03.2015	5.000,00 kr.	Kundekort [...22]
25.03.2015	1.335,00 kr.	B/E LA
07.04.2015	10.000,00 kr.	Kundekort
16.04.2015	6.000,00 kr.	Posthus
23.04.2015	26.000,00 kr.	[virksomhed2]
28.04.2015	26.927,00 kr.	[virksomhed2]
04.05.2015	16.318,59 kr.	[virksomhed2]
06.05.2015	5.200,00 kr.	Posthuset
12.05.2015	20.802,66 kr.	[virksomhed2]
18.05.2015	27.422,46 kr.	[virksomhed2]
29.05.2015	20.124,00 kr.	Kundekort [...43]
24.06.2015	25.000,00 kr.	Kundekort [...43]
01.07.2015	5.000,00 kr.	Overførsel
14.07.2015	4.600,00 kr.	Kundekort [...43]
03.08.2015	10.000,00 kr.	Posthus
08.09.2015	34.600,00 kr.	Posthus
29.09.2015	14.900,00 kr.	Kundekort [...37]
09.10.2015	2.000,00 kr.	BEB [person1]
10.10.2015	1.500,00 kr.	BEB [person1]
13.10.2015	1.500,00 kr.	Ovf. KBN
04.11.2015	10.133,25 kr.	[adresse1], [virksomhed3] A/S c/o [virksomhed4] A/S
04.01.2016	9.000,00 kr.	Kundekort
29.01.2016	1.500,00 kr.	Ovf. [person1]
17.03.2016	1.694,17 kr.	[adresse1] varmer [virksomhed3] A/S c/o [virksomhed4] A/S
31.03.2016	1.000,00 kr.	[person1]
01.04.2016	7.900,00 kr.	Posthuset
24.05.2016	35.700,00 kr.	Kundekort
16.06.2016	5.000,00 kr.	Husleje, fra TS
30.06.2016	2.200,00 kr.	[person1]
02.08.2016	15.000,00 kr.	Overførsel fra TS
22.09.2016	2.000,00 kr.	[person1]
16.10.2016	8.500,00 kr.	[virksomhed5]
29.10.2016	8.077,02 kr.	Honorar [virksomhed5]
10.11.2016	2.000,00 kr.	[organisation1]
05.12.2016	30.000,00 kr.	[virksomhed5]
31.12.2016	3.000,00 kr.	ASK

Det fremgår af registeroplysninger i CVR, at klageren har været direktør i selskabet [virksomhed2] med cvr nr. [...2] i perioden den 7. april 2015 til den 9. maj 2016.

Klagerens daværende ægtefælle HR var i perioden 7. april 2015 til 31. december 2015 ejer af [virksomhed2]. Ifølge en overdragelsesaftale solgte ægtefællen [virksomhed2] til 1 kr. med skæringsdato den 1. januar 2016. Det fremgår også af aftalen, at på tidspunktet for aftalens indgåelse havde [virksomhed2] en gæld til SKAT på 130.000 kr. Ifølge aftalen skulle køberen betale gælden til SKAT. Klageren har oplyst, at han ikke har mulighed for at fremskaffe regnskabet for [virksomhed2] for 2015.

Repræsentanten har til klagesagen fremlagt artikel fra [avis1] dateret den 20. oktober 2017, hvoraf det fremgår, at køberen af [virksomhed2] ved Østre Landsret er blevet fundet skyldig i manglende betaling af chokoladeafgift og moms.

Der er også fremlagt gældsbrev mellem klageren og BN, der er dateret og underskrevet den 5. februar 2019. Det fremgår af gældsbrevet, at BN pr. den 1. februar 2019 skyldte klageren 425.000 kr.

Der er fremlagt gældsbrev mellem klageren og dennes svoger TE. Gældsbrevet vedrører et lån på 133.000 kr. og er dateret den 18. december 2015. Det fremgår også, at lånet udbetales den xx-xx/20xx.

Det fremgår af klagerens R75 for 2016, at der i B-indkomst fra [organisation1] er indberettet 2.000 kr. og fra [virksomhed6] IVS er indberettet 16.577 kr. Af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2016 fremgår det, at der i B-indkomst er angivet 18.577 kr.

Det fremgår af CVR, at [virksomhed6] IVS med CVR-nr. [...3] var ejet af AS. Det fremgår også af CVR, at AS var ejer af [virksomhed5] med CVR nr. [...4].

Der er også fremlagt mail fra [virksomhed7] ApS dateret den 10. marts 2016. Det fremgår af mailen, at den vedrører forbrugsregnskab for klagerens lejemål på [adresse1], [by1]. Forbrugsregnskabet er ikke fremlagt i sagen.

Af CPR-registeret fremgår det, at klageren siden den 15. oktober 2014 har haft bopæl i [by2] Kommune.

Rejseomkostninger og Musikvideo:

Der er fremlagt tre udgiftsrapporter, der er udstedt af [virksomhed8]. Rapporterne indeholder en liste med angivelse af de udlæg, klageren har afholdt, som [virksomhed8] vil godtgøre. Til rapporterne er vedhæftet kvitteringer for de enkelte udlæg. Det fremgår også af rapporterne, at udlæggene skal betales til [person2] på hans private bankkonto [...92].

Udgiftsrapport dateret den 30. august 2016 på i alt 13.197,51 kr. indeholder følgende bilag:

Bilag 1 [virksomhed9] 101,90 euro

Bilag 2 [virksomhed10] GmbH 5,20 euro

Bilag 3 [virksomhed11] 1.400 kr.

Bilag 4 [virksomhed12] 5.492,84 kr.

Bilag 5 Avis Budget 56,31 euro

Bilag 6 [virksomhed10] GmbH 2,50 euro

Bilag 7 [virksomhed13] 382,38 kr.

Bilag 8 [virksomhed14] 60,25 euro

Bilag 9 [virksomhed14] restaurant 30,00 euro

Bilag 10 [virksomhed15] 92,01 euro

Bilag 11 [virksomhed16] 23,17 euro

Bilag 12 [virksomhed10] GmbH 10,20 euro

Bilag 13 [virksomhed9] 414,60 euro

Udgiftsrapport dateret den 30. august 2016 på i alt 17.460,02 kr. indeholder følgende bilag:

Bilag 1 [virksomhed17] 24,91 euro

Bilag 2 [virksomhed18] 125,30 euro

Bilag 3 [virksomhed19] 573,00 kr.

Bilag 4 [virksomhed20] 30,00 euro

Bilag 5 Station [...] 11,20 euro

Bilag 6 [virksomhed21] 83,77 euro

Bilag 7 [virksomhed22] 121,51 euro

Bilag 8 [virksomhed23] 65,90 euro

Bilag 9 [virksomhed24] 1,00 euro

Bilag 10 [virksomhed24] 1,00 euro

Bilag 11 [virksomhed20] 83,00 euro

Bilag 12 [virksomhed25] 7,00 euro

Bilag 13 [virksomhed21] 45,21 euro

Bilag 14 [virksomhed24] 2,40 euro

Bilag 15 [virksomhed17] 4,08 euro

Bilag 16 [virksomhed17] 134,56 euro

Bilag 17 [...] 123,00 euro

Bilag 18 [...] 326,00 euro

Bilag 19[virksomhed26] 40,10 euro

Bilag 20 [virksomhed27] 6,00 euro

Bilag 21 [virksomhed28] 3,27 euro

Bilag 22 [Ur] 868,00 euro

Bilag 23 [virksomhed24] 3,00 euro

Bilag 24 [virksomhed24] 4,80 euro

Bilag 25 [virksomhed29] 55,13 euro

Bilag 26 [...com] 100,00 euro

Udgiftsrapport dateret den 24. november 2016 på i alt 35.661,11 kr. indeholder følgende bilag:

Bilag 1 [adresse2] 10.584 kr.

Bilag 2 Car rent 100,00 euro

Bilag 3 Car rent 122,08 euro

Bilag 4 [virksomhed30] 17.374 kr.

Bilag 5 [virksomhed30], [person3], 1.706 kr.

Bilag 6 [virksomhed30], [person4] , 2.346 kr.

Bilag 7 [virksomhed30] TE 1.999 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet klageren med i alt 102.912 kr. som følge af udokumenterede udgifter på konto 1310 Rejser omkostninger. De udokumenterede udgifter på kontoen vedrører udgifter for perioden 29. februar – 30. september 2016 til restaurantbesøg, tøj, indkøb af mad, broafgift til Storebælt, billeje, taxa, færgebillet, parkering, benzin og flybilletter til blandt andet Jordan. I Skattestyrelsens samlede forhøjelse har Skattestyrelsen fratrukket et beløb på 30.657,53 kr.

Det fremgår af [virksomhed1] ApSs regnskab på konto 1310 Rejser omkostninger, at der den 30. september 2016 er krediteret et beløb pålydende 30.657,53 kr.

Fra konto 1310 Rejser omkostninger kan bilag nr. 26-29, 31, 32, 35, 45 og 52 afstemmes til bilag nr. 1, 2, 4, 5, 7, 9-11 og 13 fra udgiftsrapport fra [virksomhed8] dateret den 30. august 2016 på 13.197,51 kr.

Der er fremlagt udskrift fra [virksomhed31] for perioderne 1. – 30. maj 2016, 1. – 30. juni 2016 på 817,71 kr. inkl. moms, 1. – 30. september 2016 på 517,48 kr. inkl. moms. På alle udskrifterne er klageren angivet som kunde.

Repræsentanten har desuden fremlagt følgende kvitteringer:

Bilag nr. 36 fra [virksomhed32] dateret den 1. marts 2016 og på 235 euro.

Bilag nr. 40 fra [virksomhed33] på 23,50 euro.

Bilag nr. 155 fra [virksomhed34] A/S for en bil med frem passagerer dateret den 9. april 2016 på 599 kr.

Bilag nr. 250 fra [virksomhed35] A/S [by3] dateret den 14. maj 2016 på 1.980 kr.

Bilag nr. 526 fra [virksomhed36] vedrørende hotel i Jorden til i alt 4.614,75 kr.

Bilag nr. 541 fra Flybillet for rejse fra [by4] til [Jordan] for 6 personer.

Bilag nr. 552 fra Flightfinder vedrørende rejse for to personer fra [Jordan] til [by4] på i alt 5.473 kr.

Bilag nr. 344 fra [virksomhed37] vedrørende ophold i [Frankrig] på 2.102 kr.

Bilag nr. 382 fra [virksomhed30] vedrørende fly fra [by4] til [Frankrig] for [person4] og [person3] på 3.412 kr.

Bilag nr. 383 fra [virksomhed30] vedrørende navneændring fly fra [by4] til [Frankrig] på 2.446 kr.

Bilag nr. 418 fra [virksomhed30] vedrørende fly fra [by4] til [Frankrig] for TE på 1.999 kr.

Repræsentanten har fremlagt mail af den 14. marts 2018 fra [virksomhed8] til klageren. Det fremgår af mailen, at de anerkender at være bekendt med problemer med at få udleveret videomateriale fra kamerafolkene i Jordan. Det fremgår også, at klageren selv har afholdt udgifterne til rejsen til Jordan. Mailen er sendt fra AS’s personlige e-mailadresse, og mailen er underskrevet af AS CEO [virksomhed8].

Skattestyrelsen har forhøjet klageren med i alt 60.948 kr. som følge af udokumenterede udgifter på konto 1325 Musik video. De udokumenterede udgifter på kontoen vedrører udgifter for perioden 6. juni – 16. juni 2016 til hotel, flybilletter, billeje i [Frankrig], restaurant, indkøb af mad, taxa, tøj og kontanthævning.

Fra konto 1325 Musik video kan bilag nr. 369, 374, 379-381, 393, 394, 400, 406, 407, 409, 415, 416, 419-421 og 431 afstemmes til bilag nr. nr. 1-5, 7, 8, 12, 13, 15-19, 22, 23 og 25 fra udgiftsrapport fra [virksomhed8] dateret den 30. august 2016 på 17.460,02 kr.

På konto 1325Musikvideo fremgår det af bilag 382, 383 og 418, at de alle vedrører [virksomhed30] på henholdsvis 3.412 kr., 640 kr. og 1.999 kr. Bilag nr. 418 på konto 1325 kan afstemmes til bilag 7 fra udgiftsrapporten dateret den 24. november 2016.

Mellemregningskonto:

Skattestyrelsen har forhøjet klageren med i alt 107.051 kr. som følge af indtægter indsat på klagerens bankkonto og indtægter godskrevet på konto 6725Mellemregning [person2].

I forhøjelsen har Skattestyrelsen angivet bilag 361 med teksten Kundekort [...99] dateret den 6. juni 2016 med et beløb på 7.500 kr. På mellemregningskontoen er bilag 361 dateret den 6. juni 2016 krediteret 7.000 kr. med teksten Kundekort [...99].

På [virksomhed1] ApSs konto [...74] fremgår det, at den 16. september 2016 er indsat 50.000 kr. med teksten ”Kundekort [...02]”. På regnskabets konto 5820 Beholdning pengeinstitut fremgår det, at der den 16. september 2016 er indsat 50.000 kr. med teksten Kundekort [...02]. På konto 6725Mellemregning [person2] fremgår det, at der den 16. september 2016 er krediteret 50.000 kr. med teksten Kundekort [...02].

Repræsentanten har fremlagt udskift fra klagerens [forening1] konto for perioden 1. juli 2016 til 30. september 2016. Det fremgår af denne, at klageren den 20. september 2016 har fået udbetalt 12.040,55 kr. i [forening1] afgifter.

Det fremgår af klagerens kontoudtog for bankkonti [...92], at der fra [forening1] den 20. september 2016 er indsat 12.040,55 kr., den 7. juni 2016 er indsat 572,37 kr. og den 15. marts 2016 er indsat 734,47 kr.

Af Detail-COR fremgår det, at [forening1] for perioden 1. marts – 31. december 2016 har indberettet udbetalinger til klageren på i alt 26.245,08 kr. Beløbet er fordelt med 734,47 kr. for perioden 1. marts – 31. marts 2016, 572,37 kr. for perioden 1. juni – 30. juni 2016, 12.040,55 kr. for perioden 1. september – 30. september 2016 og 12.897,69 kr. for perioden 1. december – 31. december 2016.

Af klagerens R75 for indkomståret 2016, fremgår det, at der er indberettet 26.245 kr. fra [forening1].

Klageren har til klagesagen oplyst, at han stiftede selskabet [virksomhed1] ApS med henblik på, at selskabet skulle oppebære indtægterne genereret gennem klagerens udgivelse af musik.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 386.999 kr. for indkomståret 2015 som overskud af virksomhed, og forhøjet med 433.009 kr. for indkomståret 2016, fordelt med 150.313 kr. i overskud af virksomhed og 282.696 kr. i maskeret udbytte.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1. Opgørelse over det skattemæssige resultat vedrørende din uregistreret virksomhed.

(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Enhver der er skattepligtig her til landet, skal over for Skattestyrelsen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1. Såfremt der ikke er selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, det fremgår af skattekontrolloven § 5, stk. 3. Det fremgår af skattekontrolloven § 16, stk. 1, at skattepligtige har pligt til at reagere og underrette told- og skatteforvaltningen, såfremt deres ansættelse er sat for lavt.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indtægten stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af indsætningerne på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter vi ikke kender til, eller har modtaget arv, gave, gevinster med mere.

Vi har specificeret indtægterne, som vi anser for at være omsætning for indkomstårene 2015 og 2016.

Gennemgang af [finans1], konto nr. [...92].

2015

Dato Tekst Beløb i kr.

5/1-2015 Kundekort [...22] 4.000,00

6/2-2015 B/E [LSA] 4.097,85

2/3-2015 Kundekort [...22] 5.000,00

25/3-2015 B/E [LSA] 1.335,00

7/4-2015 Kundekort 10.000,00

16/4-2015 Posthus 6.000,00

23/4-2015 [virksomhed2] 26.000,00

28/4-2015 [virksomhed2] 26.927,00

4/5-2015 [virksomhed2] 16.318,59

6/5-2015 Posthuset 5.200,00

12/5-2015 [virksomhed2] 20.802,66

18/5-2015 [virksomhed2] 27.422,46

29/5-2015 Kundekort [...43] 20.124,00

24/6-2015 Kundekort [...43] 25.000,00

1/7-2015 Overførsel 5.000,00

14/7-2015 Kundekort [...43] 4.600,00

28/7-2015 Honorar [virksomhed38] 20.000,00

3/8-2015 Posthus 10.000,00

8/9-2015 Posthus 34.600,00

10/9-2015 Honorar [virksomhed38] 5.000,00

29/9-2015 Kundekort [...37] 14.900,00

9/10-2015 [BEB] [person1] 2.000,00

10/10-2015 [BEB] [person1] 1.500,00

13/10-2015 Ovf. [KBN] 1.500,00

23/10-2015 Honorar [kommune1] 10.000,00

29/10-2015 BOA RE [finans2] Pte LTD 39.537,69

4/11-2015 Indbetaling [virksomhed3] A/S 10.133,25

11/11-2015 Signing Fee [virksomhed5]30.000,00

I alt for indkomståret 2015 kr. 386.998,50

Gennemgang af [finans1], konto nr. [...92].

2016

Dato Tekst Beløb i kr.

4/1-2016 Kundekort 9.000,00

29/1-2016 Ovf. [person1] 1.500,00

17/3-2016 [virksomhed3] 1.694,17

31/3-2016 [person1] 1.000,00

1/4-2016 Posthuset 7.900,00

24/5-2016 Kundekort 35.700,00

30/6-2016 [person1] 2.200,00

22/9-2016 [person1] 2.000,00

16/10-2016 [virksomhed5] 8.500,00

29/10-2016 Honorar [virksomhed5] 8.077,02

10/11-2016 [organisation1] 2.000,00

5/12-2016 [virksomhed5] 30.000,00

31/12-2016 [ASK] 3.000,00

I alt kr. 112.571,19

(...)

Indsætninger ifølge ovenstående anses som skattepligtig omsætning, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er din indkomst uvedkommende. Vi anser indsætninger som skattepligtige efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a. Ved vores vurdering har vi lagt vægt på, at du har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016. Indsætninger som der foretages til bankkontoen, henvises der til et faktura nr. Afregningerne er ikke blevet selvangivet.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at afregningerne som der er foretaget til dine bankkonti, er afregninger for diverse musikarrangementer hvor du har optrådt. Musikere som engageres til en koncert, vil være momsfritaget for deres vederlag, mens arrangøren af koncerten skal betale moms af entreindtægterne, det står i momsloven § 13, stk. 1, nr. 7.

Skattestyrelsen kan ikke ud fra kontoudtogene konstatere fradragsberettigede driftsomkostninger omfattet af fradragsretten i statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Hvis du har haft fradragsberettigede driftsomkostninger i forbindelse med omsætningen skal du indsende dokumentation på disse.

Vi foreslår på denne baggrund at forhøje din indkomst for 2015 med 386.999 kr. og for indkomståret 2016 med 130.313 kr. Afregningerne anses som overskud af virksomhed og er skattepligtigt efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af forhøjelsen. Dette fremkommer af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 1.

2. Huslejeindtægter

(...)

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Enhver der er skattepligtig her til landet, skal over for Skattestyrelsen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1. Såfremt der ikke erselvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, det fremgår af skattekontrolloven§ 5, stk. 3. Det fremgår af skattekontrolloven§ 16, stk. 1, at skattepligtige har pligt til at reagere og underrette told- og skatteforvaltningen, såfremt deres ansættelse er sat for lavt.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at lokalerne beliggende [adresse3], [by3] skal behandles som udlejning af et erhvervslejemål, og der skal ske beskatning af lejemålets nettoresultat.

Du har ikke selvangivet overskuddet for indkomståret 2016 vedrørende erhvervslejemålet. Så derfor har Skattestyrelsen opgjort resultat ud fra de foreliggende oplysninger.

Fastsættelse af huslejen er i henhold til, hvad der afregnes til bankkontoen. Den månedlige husleje udgør kr. 5.000, og der er i alt blevet indsat 20.000 kr. i indkomståret 2016, fordelt på 2 huslejeindsætninger. Den 16. juni 2016 er der indsat 5.000 kr., og den 2. august 2016 er der indsat 15.000 kr.

Vi foreslår på denne baggrund at forhøje din indkomst for 2016 med 20.000 kr. Beløbet anses som overskud af virksomhed, og er skattepligtig efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af forhøjelsen. Dette fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens§ 4, stk. 1.

3. Rejseomkostninger betalt af [virksomhed39] IVS

(...)

3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemgået [virksomhed39] IVS fremsendte bilag og afstemt dem over til kontospecifikationerne, som danner grundlag for det skattemæssige resultat. Skattestyrelsen har i den forbindelse konstateret, at der er foretaget fradrag for udgifter, som ikke er blevet dokumenteret, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan imødekomme fradrag for udgifterne hos [virksomhed39] IVS.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning om indtægten stammer fra ep aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskatteloven § 4, stk. 1. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtiges indkomst, og som ikke er kapitalindkomst, det står i personskatteloven § 3, stk. I. Aktieindkomst og aktieudbytte er omfattet af personskatteloven § 4a, stk.1, nr.1.

Skattestyrelsen har efterspurgt [virksomhed39] IVS bilag som ikke befinder sig i den fremsendte bilagsmappe. [virksomhed40] har oplyst "Vi er enige i at såfremt der modtages godtgørelse fra [virksomhed8], så kan der ikke også opnås fradrag. Det mener vi dog heller ikke er sket, idet alle modtagne godtgørelser er modregnet i de afholdte udgifter. Dermed vil det modsvare de omkostninger der er afholdt og modtaget godtgørelse for. Problemet er de bilag, hvor der har været uenighed mellem [virksomhed8] og [person2] om hvorvidt [virksomhed8] skulle afholde omkostningen eller ej, hvor [person2] ikke har modtaget godtgørelse. [person2] har fremsendt bilag til [virksomhed8] i den tro at de ville godtgøre udgifterne, men hvis de har været uenige og dermed ikke godtgjort udgiften, så er bilagene i nogle tilfælde forsvundet".

Skattestyrelsen har udelukkende modtaget [virksomhed39] IVS bogføring i form af kopi af kontospecifikationer, og de bilag som befinder sig i den sorte bilagsmappe. Skattestyrelsen har ikke taget stilling til hvad årsagen skulle være, at der er udgifter som [virksomhed8] ikke ønsker at godtgøre.

For at opnå fradrag, skal det konstateres, om der er tale om en driftsudgift, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. I de tilfælde hvor udgifterne ikke kan dokumenteres, kan Skattestyrelsen ikke imødekomme fradrag, da udgifterne ikke anses som værende fradragsberettigede driftsudgifter efter stats skattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da der ikke er nogle ansatte i [virksomhed39] IVS, er det Skattestyrelsen vurdering, at ikke dokumenterede udgifter relaterer sig til dig som hovedanpartshaver, og anses for at være dine private udgifter, der er selskabet uvedkommende.

Det er udelukkende dig som har adgang til [virksomhed39] IVS bankkonto.

De fratrukne ikke dokumenterede rejseudgifter er opgjort til 102.912 kr. Se nedenstående opgørelse.

(...)

Skattestyrelsen yderligere kommentarer til rejseudgifter.

Jordan rejsen.

Deltager til Jordan rejsen:

[MS], spædbarn

[LS], barn

[GS], spædbarn

[HR], ægtefælle til [person2]

[TS], far til [person2]

[person2]

Såfremt en hovedaktionær foranlediger, at selskabet foretager udbetalinger til formål, som udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser hans personlige interesser, beskattes hovedaktionæren af udbetalingerne.

[virksomhed40] har oplyst i sin skrivelse dateret 19. marts 2018 ”Vi har ved bilag 541 vurderet, at der ikke var tale om 100 % erhvervsmæssig karakter, idet nogle af familiemedlemmerne deltog i turen, men samtidig vurderet at turen overordnet set havde erhvervsmæssig karakter. Nu har vi ikke bilagene liggende, men vi erindrer, at fordelingen er i omegnen af 75 % erhverv, 25 % privat.

Der forelægger ikke dokumentation på, at de omtalte musikvideoer i [virksomhed40]s skrivelse skulle være optaget i din sommerferie, og at det skulle være dine familiemedlemmer som er statister i videoerne. Ud fra det foreliggende materiale er det Skattestyrelsens vurdering, at rejsen til Jordan er en privatudgift for [person2].

Ferien blev påbegyndt den 30. juni 2016, med afrejse fra [by5] og ankomst til [by5] lufthavn igen den 1. august 2016. Størstedelen af de udgifter, som der er blevet bogført i den pågældende periode, er ikke behørig dokumenteret til at være erhvervsmæssige udgifter.

Til Jordan rejsen er der tale om, at alle deltagerne har meget tætte familierelationer til dig. Skattestyrelsen anser arrangementet for at være et familiearrangement i stedet for en erhvervsmæssig rejse.

Af ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1 fremgår det, at aktionæren m.v. skal beskattes af alt, hvad denne modtager af økonomisk værdi fra selskabet. Goderne ansættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel, det fremgår af ligningsloven § 16, stk. 3. Det er ikke et krav, at det er aktionæren selv, der har opnået den økonomiske fordel. Hvis fordelen er tilgået andre, som er en af aktionærens nærtstående m.v., fremgår det af i forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens§ 16 A, stk. 1, og praksis, at udbytte kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at det er aktionærens og ikke selskabets interesse, at fordelen er tilgået de berørte.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at de udgifter som ikke kan godkendes som erhvervsmæssige for [virksomhed39] IVS, anses som private udgifter for dig som hovedanpartshaver, udgifterne beskattes som maskeret udbytte, det fremgår ligningsloven§ 16 A, stk. 2, nr. 1.

4. Photoshoot m.v.

(...)

4.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemgået [virksomhed39] IVS fremsendte bilag og afstemt dem over til [virksomhed39] IVS kontospecifikationer, som danner grundlag for det skattemæssige resultat. Skattestyrelsen har i den forbindelse konstateret, at der er foretaget fradrag for udgifter, som ikke er blevet dokumenteret.

Skattestyrelsen har efterspurgt bilag som ikke befinder sig i den fremsendte bilagsmappe. [virksomhed40] har oplyst "Vi er enige i at såfremt der modtages godtgørelse fra [virksomhed8], så kan der ikke også opnås fradrag. Det mener vi dog heller ikke er sket, idet alle modtagne godtgørelser er modregnet i de afholdte udgifter. Dermed vil det modsvare de omkostninger der er afholdt og modtaget godtgørelse for. Problemet er de bilag, hvor der har været uenighed mellem [virksomhed8] og [person2] om hvorvidt [virksomhed8] skulle afholde omkostningen eller ej, hvor [person2] ikke har modtaget godtgørelse. [person2] har fremsendt bilag til [virksomhed8] i den tro at de ville godtgøre udgifterne, men hvis de har været uenige og dermed ikke godtgjort udgiften, så er bilagene i nogle tilfælde forsvundet".

Skattestyrelsen har udelukkende modtaget [virksomhed39] IVS bogføring i form af kopi af kontospecifikationer, og de bilag, som befinder sig i den sorte bilagsmappe. Skattestyrelsen har ikke taget stilling til hvad årsagen skulle være, at der er udgifter som [virksomhed8] ikke ønsker at godtgøre.

Da der ikke er nogle ansatte i [virksomhed39] IVS, er det Skattestyrelsen vurdering, at ikke dokumenterede udgifter relaterer sig til dig som hovedanpartshaveren, og anses for at være private udgifter, der er selskabet uvedkommende.

Det er udelukkende dig som har adgang til [virksomhed39] IVS bankkonto.

Af ligningsloven § 16 A, stk. 2 nr. 1. fremgår det, at aktionæren m.v. skal beskattes af alt, hvad denne modtager af økonomisk værdi fra selskabet. Goderne ansættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel, det fremgår af ligningsloven § 16, stk. 3. Det er ikke et krav, at det er aktionæren selv, der har opnået den økonomiske fordel. Hvis fordelen er tilgået andre, som er en af aktionærens nærtstående m.v., fremgår det af i forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1, og praksis, at udbytte kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at det er aktionærens og ikke selskabets interesse, at fordelen er tilgået de berørte.

De fratrukne photoshoot m.v. som ikke er blevet dokumenteret er opgjort til 11.785 kr. Se nedenstående opgørelse.

(Tabel)

Udgifter i alt til photoshoot uden dokumentation kr. 9.419,70

(Tabel)

Udgifter i alt til photoshoot, som skønnes at være dine private kr. 2.364,95

Fratrukne udgifter til photoshoot i alt kr. 11.784,65

De fratrukne udgifter til photoshoot m.v. består hovedsageligt af udgifter til tøj/beklædning.

Udgifter til tøj er som hovedregel en privat udgift, der ikke giver lønmodtageren ret til fradrag.

Selvom lønmodtageren har særlige udgifter til det tøj vedkommende bruger på sit arbejde, er det i sig selv ikke tilstrækkeligt til at få fradrag. Undtagelsesvis kan en lønmodtager få fradrag for merudgift til arbejdstøj, når det er omfattet af bundgrænsen på > 5.800 kr. årligt i 2016, jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Det fremgår af praksis, at der er to betingelser, som der skal være opfyldt, før en lønmodtager kan få fradrag for merudgifter til arbejdstøj:

•	Der skal være tale om specialbeklædning, der ikke er egnet til privat brug.
•	Lønmodtageren skal på grund af den specielle arbejdsbeklædning have udgifter til tøj, der er større end almindelige udgifter på området, hvor der bliver brugt almindeligt tøj i arbejdstiden.

Der kan henvises til SKM2010.549.HR, TfS2001.109 ØLR.

Udgifter til photoshoot dækker tøj/beklædning til dig. Udgiften skønnes ikke at være en fradragsberettiget driftsudgift for [virksomhed39] IVS efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne anses for at være private udgifter, der er selskabets uvedkommende. Det er skattestyrelsens vurdering at udgifterne skal beskattes som maskeret udbytte hos dig, da du er hovedanpartshaveren.

5. Musikvideo

(...)

5.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har efterspurgt [virksomhed39] IVS bilag som ikke befinder sig i den fremsendte bilagsmappe. [virksomhed40] har oplyst ”Vi er enige i at såfremt der modtages godtgørelse fra [virksomhed8], så kan der ikke også opnås fradrag. Det mener vi dog heller ikke er sket, idet alle modtagne godtgørelser er modregnet i de afholdte udgifter. Dermed vil det modsvare de omkostninger der er afholdt og modtaget godtgørelse for. Problemet er de bilag, hvor der har været uenighed mellem [virksomhed8] og [person2] om hvorvidt [virksomhed8] skulle afholde omkostningen eller ej, hvor [person2] ikke har modtaget godtgørelse. [person2] har fremsendt bilag til [virksomhed8] i den tro at de ville godtgøre udgifterne, men hvis de har været uenige og dermed ikke godtgjort udgiften, så er bilagene i nogle tilfælde forsvundet.”

Da der ikke er nogle ansatte i [virksomhed39] IVS, er det Skattestyrelsens vurdering, at ikke dokumenterede udgifter relaterer sig til dig, da du er hovedanpartshaver i [virksomhed39] IVS. Udgifterne, anses for at være private udgifter, der er selskabet uvedkommende.

Af ligningsloven § 16A, stk. 2, nr. 1, fremgår det, at aktionæren m.v. skal beskattes af alt, hvad denne modtager af økonomisk værdi fra selskabet. Goderne ansættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel, det fremgår af ligningsloven § 16, stk. 3. Det er ikke et krav, at det er aktionæren selv, der har opnået den økonomiske fordel. Hvis fordelen er tilgået andre, som er en af aktionærens nærtstående m.v., fremgår det af i forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 16A og praksis, at udbytte kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at det er aktionærens og ikke selskabets interesse, at fordelen er tilgået de berørte.

Det er udelukkende dig som har adgang til [virksomhed39] IVS bankkonto.

Enhver form for vederlag er omfattet af kildeskatteloven § 43, stk. 1.

Ikke dokumenterede udgifter til musikvideo skønnes ikke at være fradragsberettiget driftsudgifter efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne anses for at være dine private udgifter, der er selskabet uvedkommende. Det er skattestyrelsens vurdering, at udgifterne skal beskattes som maskeret udbytte hos dig da du er hovedanpartshaver.

Opgørelse over udgifter til musikvideo, hvor udgifterne ikke er blevet behørig dokumenteret.

(Tabel)

Udgifter i alt til musikvideo uden dokumentation kr. 51.306,08

Opgørelse over udgifter til musikvideo som skattestyrelsen har bemærkninger til.

(Tabel)

Udgifter i alt til musikvideo som der er bemærkninger til kr. 3.591,13

Udgifter til tøj er som hovedregel en privat udgift, Skattestyrelsen har behandlet udgift til beklædning under punkt 4. photoshoot.

Opgørelse over udgifter til musikvideo som skattestyrelsen har bemærkninger til

(Tabel)

I indkomståret 2016 har [virksomhed39] IVS ikke haft nogen ansatte. Ud fra [virksomhed39] IVS materiale, må Skattestyrelsen konstaterer, at ovenstående [[person4]], [[person3]] og [[person5]] ikke har en erhvervsmæssig tilknytning til [virksomhed39] IVS, hvorfor flyudgifterne ikke vurderes at være en fradragsberettigede udgift for [virksomhed39] IVS. Den samlede udgift udgør 6.051 kr.

De samlede fratrukne udgifter til musikvideo m.v. består hovedsageligt af udgifter til fortæring, leje af bil, rejseudgifter og beklædning m.v. Størstedelen af udgifterne er ikke behørig dokumenteret.

Ovenstående udgifter til musikvideo skønnes ikke at være fradragsberettiget driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne anses for at være dine private udgifter, der er selskabet uvedkommende. De afholdte udgifter til musikvideo anses som maskeret udbytte til dig som hovedanpartshaver i alt 60.948 kr. (51.306 kr. + 3.591 kr. + 6.051 kr.)

6. [person2]s mellemregningskonto

(...)

6.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

En ansat aktionær er personlig skattepligtig af alt, hvad han måtte modtage som vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet, det står i statsskattelovens § 4.

Alt hvad den ansatte aktionær i øvrigt modtager fra selskabet er som udgangspunkt udbytte og beskattes som aktieindkomst, det fremgår af ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1.

Indregistrerede selskaber som er hjemmehørende her i landet er skattepligtig, det står i selskabsskatteloven § 1, stk. 1.

Da nedenstående indsætninger/afregninger er foretaget på [virksomhed39] IVS bankkonto, vurderer skattestyrelsen, at der er tale om afregning for en modydelse. Skattestyrelsen anser indsætningerne for at være en del af [virksomhed39] samlede omsætning, jf. statsskatteloven § 4.

Afregningerne/indbetalingerne er ikke hævet på [person2]s private bankkonto. Der er ikke fremsendt dokumentation på, at der skulle være tale om private indskud.

Opgørelse over afregninger/indsætninger hvor modposteringen er foretaget på din mellemregningskonto.

(Tabel)

I alt kr. 80.806,30

Skattestyrelsen har forespurgt omkring [forening1] afgifter 26.245 kr., da de ikke ses, at være blevet bogført i [virksomhed39] IVS skatteregnskab. Indtægter fra [forening1] er ikke blevet selvangivet hos dig.

(...)

Indtægter fra [forening1] ses ikke at være bogført på din mellemregningskontoen, og ses ikke at være medtaget i [virksomhed39] IVS samlede omsætning.

Afregninger fra [forening1] afregnes direkte til den kunstner/entertainer de vedrører. Afregningerne fra [forening1] er foretaget på din privatkonto hos [finans1] [...45]. Såfremt en del af afregningerne skulle være afregnet til [virksomhed8], skulle dette fremgå af [virksomhed8]s mellemregningskonto, mellem [virksomhed8] og [virksomhed39] IVS.

Skattestyrelsen anser afregningerne fra [forening1], som en del af den samlede omsætning. Afregningerne vurderes at være skattepligtige jf. statsskatteloven § 4.

Ovenstående indtægter er indsat på din privatkonto/godskrevet din mellemregningskonto 107.051 kr. (80.806 kr. + 26.245 kr.). På dette grundlag vurderes indtægterne som værende maskeret udlodning til dig da du er hovedanpartshaver, jf. ligningsloven § 16A, stk. 1.

Opsummering af reguleringer i dine skattepligtige indkomster for indkomstårene 2015 go 2016, samt maskeret udlodning for indkomståret 2016.

Indkomståret 2015

	Regulering af [person2]s skattepligtige indkomst	Maskeret udlodning [person2]
Afsnit 1. Overskud af virksomhed	kr. 386.999,00	kr. 0,00
I alt	kr. 386.999,00	kr. 0,00

Indkomståret 2016

Regulering af [person2]s skattepligtige indkomst

Maskeret udlodning [person2]

Afsnit 1. Overskud af virksomhed

kr. 130.313,00

kr. 0,00

Afsnit 2. Erhvervsudlejning

•

20.000,00

kr. 0,00

Afsnit 3. Rejseudgifter

•

0,00

102.912,00

Afsnit 4. Photoshoot m.v.

•

0,00

11.785,00

Afsnit 5. Musik Video

•

0,00

60.948,00

Afsnit 7. Mellemregningskonto

•

0,00

107.051,00

I alt

kr. 150.313,00

kr. 282.696,00

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Til fremsendte klage dateret den 19. marts 2019 har Skattestyrelsen nedenstående yderligere kommentarer.

Hovedanbringender

Arv fra [person2]s mor [LSA].

Såfremt [person2] har modtaget arv fra sin mor [LSA] kr. 5.432,85, er Skattestyrelsen enig i at den ikke skal medtages i den skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen har ikke modtaget kopi af boopgørelsen.

Indsætning fra [virksomhed2]

[virksomhed2] er et selvstændigt juridisk enhed, indsætninger som vedrører [virksomhed2], skal indsættes på [virksomhed2] egen bankkonto, det vedrører ikke [person2]s bankkonto.

[person2] var direktør i [virksomhed2] i perioden 7. april 2015 – 9. maj 2016.

[virksomhed2] har ikke indsendt selvangivelse for den første regnskabsperiode, 7. april 2015 – 31. august 2016. Indsætningerne er ikke blevet beskattet.

Generelt omkring låneforhold

For at det skatteretligt kan anses for dokumenteret, at der er tale om et reelt låneforhold, skal der som udgangspunkt foreligge dokumentation i form af et gældsbrev, som er udstedt i middelbar forbindelse med låneoptagelsen. Endvidere kræves det, at beløbet er underbygget af overførsler fra/til bank. Skattestyrelsen har ikke modtaget kopi af hverken gældsbreve eller pengestrømme.

Indfrielse af tidligere stiftet gæld er ikke blevet behørig dokumenteret.

[person2]s svoger forsikringssag

Det er Skattestyrelsen vurdering af [person2] svogers økonomi ikke vedrører [person2]s skattesag for indkomstårene 2015 og 2016.”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til repræsentantens supplerende indlæg:

”(...)

Indkomst å ret 2015

(...)

Indsætningerne anført " kundekort [...22] og B/E [LSA]

I de supplerende bemærkninger fra [virksomhed41] bliver det oplyst, at der i alt skulle være indsat kr. 14.432,85 som relatere sig til boet efter [person2]s mor [LSA]. Indsætningerne har teksten B/E [LSA], B/E [LSA] skulle være en forkortelse af Boet efter [LSA].

[LSA]. De 2 øvrige indsætninger har teksten kundekort [...22]. Der er ikke blevet fremsendt kopi af boopgørelsen, men efter at have oplyst teksten B/E [LSA] dækker og dato for overførslerne, vurdere Skattestyrelsen der er tale om udbetalinger fra boet. De øvrige 2 indsætninger hvor der er blevet indsat kontanter på [person2]s bankkonto vurderes at være skattepligtigt, såfremt der var tale om yderligere midler fra boet, ville de yderligere midler være blevet overført som en bankoverførsel fra bobestyrer/skifteretten, og ikke en kontant indsætning.

På dette grundlag skønnes overskud af virksomhed skal reduceres med kr. 5.433, svarende til indsætningerne på henholdsvis kr. 4.098 og kr. 1.335. Det fastholdes at de kontante indsætninger via kundekort på henholdsvis kr. 4.000 og kr. 5.000 skal indgå i overskud af virksomhed.

Indsætninger anført ”[virksomhed2]”, ”Posthus”, ”Kundekort”, ”kundekort [...43]”, ”Kundekort [...37]” og ”overførsel”.

[virksomhed2] blev stiftet den 7. april 2015, og den ultimative ejer i perioden 7. april 2015 – 1. januar 2016 var [person2]s ægtefælle [HR], og [person2] var direktør i [virksomhed2].

[person2]s repræsentant [virksomhed41] oplyser, at han har anvendt sin personlige bankkonto hos [finans1], da han ikke havde mulighed for at oprette en erhvervskonto. I den anførte periode er der i alt overført kr. 252.894,71, fordelt på 15 indsætninger til [person2]s private bankkonto hos [finans1] konto nr. [...92].

I [virksomhed41] supplerende bemærkninger er det oplyst ”Indtægter indgået på og udgifterne afholdt vis [person2]s privatkonto blev bogført og medtaget i regnskaberne for [virksomhed2] ApS”. Skattestyrelsen har konstateret at [virksomhed2] ikke har selvangivet sit resultat.

Det fremgår af Statsskattelovens § 4, stk. 1, indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten. I dette tilfælde var det [virksomhed2] som havde det retligt krav på indtægten og ikke [person2].

Skattestyrelsen har konstateret, at der ikke efterfølgende er foretaget en overførsel fra [person2]s bankkonto til [virksomhed2] bankkonto.

Den 12. maj 2015 var Skattestyrelsen tidligere SKAT på kontrol hos [virksomhed2]. [virksomhed2] modtager betaling via MobilePay på tlf. nr. [...], kontoen er tilhørende [person2]s private bankkonto. [person2] får en frist til den 1. juni 2015 til at få oprettet en konto hvor der kan modtages MobilePay på, som går på [virksomhed2] ApS bankkonto. Samme problematik er der også omkring dankortindsætninger, her er der også givet en frist indtil den 1. juni til at få det bragt i orden, hvilket [person2] acceptere som en rimelig frist. Skattestyrelsen har ikke reguleret for MobilePay indsætninger som der har været i den pågældende periode.

[person2] har fået en frist frem til den 1. juni 2015 hvor [virksomhed2] skulle have haft deres egen erhvervskonto, alligevel anvendes [person2]s egen private bankkonto frem til den 29. september 2015, som også er blevet bekræftet i [virksomhed41] supplerende indsigelser.

Det er [virksomhed2] ikke har selvangivet resultat og efterfølgende gået konkurs, ændre ikke på at det er [person2] som har modtaget pengene, og der er ikke efterfølgende foretaget en overførsel til [virksomhed2] ApS.

I [virksomhed41]’s skrivelse er der vedlagt et overdragelse dokument dateret den 1. januar 2016 mellem [HR] og [MA], Skattestyrelsen kan konstatere at overdragelsesaftalen ikke er underskrevet af de respektive parter. I overdragelsesaftalen er det oplyst at anparterne er blevet solgt for 1 kr., mod at [MA] garanterede at betale selskabets gæld til det daværende SKAT på kr. 130.000. Ifølge Skattekontoen har [virksomhed2] ikke været registreret med en gæld i den størrelsesorden.

Rette indkomstmodtager var [virksomhed2], men de har ikke modtaget indsætningerne/overførslerne for den pågældende periode. Indsætningerne er blevet overført til [person2]s private bankkonto, og efterfølgende er der ikke sket en overførsel til [virksomhed2]. Det er Skattestyrelsens vurdering at indsætningerne derfor skal indgå i [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2015.

Indsætninger anført ”[BEB] [person1] ” og ”Ovf. [KBN]”

Ud fra de fremsendte oplysninger skulle der være tale om et gammelt mellemværende mellem [person2] og en tidligere ansat ved navnet [person1].

[person1] skulle have været ansat i [person2]s tøjbutik, og i forbindelse med, at [person2] er i fængsel, skulle erhvervskreditten være blevet anvendt af [person1] til private gøremål, og i denne periode skulle [person1] have trukket ca. kr. 300.000 på tøjbutikkens erhvervskredit.

Ud fra ovenstående skulle dette være baggrunden for, at der er blevet overført kr. 3.500 med teksten ”[BEB] [person1]” som skulle dække afdrag for et større beløb som [person1] skulle skylde [person2]. [BEB] [person1], skulle være datter af [person1].

Skattestyrelsen kender ikke til tøjforretningen eller [person1]s identitet. Kopi af en eventuel politirapport hvor tyveriet er blevet anmeldt er ikke blevet fremsendt. Selvom Skattestyrelsen kendte til disse faktorer, ændrer det ikke, at så snart der er tale om et udlån, skal långiver have økonomi til at foretage udlånet, lånet skal kunne dokumenteres med gældsbrev/lånedokument, men også med kopi af pengeoverførslen hvor lånet er blevet udbetalt.

At overførslen fra [KBN] på kr. 1.500 skulle være et sporadisk afdrag, og skulle vedrøre et lån på kr. 600.000 som [person2] skulle have ydet [KBN]s forældre [BN] og [CN] ses ikke at være behørig dokumenteret.

I de fremsendte supplerende oplysninger er det oplyst, at [person2] og [BN] tidligere skulle have drevet en bagerforretning sammen. Skattestyrelsen skønner der må være tale om [virksomhed42] ApS CVR-nr. [...5]. [BN] stiftede selskabet den 1. juli 2008, og i perioden 1. juli 2008 til den 9. september 2009 var [BN] direktør sammen med [person2]. [person2] fratræder først som direktør den 23. september 2009. Herefter er der ingen som tegner selskabet, da det var direktionen som tegnede selskabet. Den 14. oktober 2010 nedbrændte bageriet.

I forbindelse med at bageriet er nedbrændt skulle hovedanpartshaverne have modtaget en erstatning fra forsikringsselskabet på sammenlagt kr. 1.200.000. Ud fra de oplysninger som der er givet, er det Skattestyrelsens vurdering at rette indkomstmodtager af erstatningssummen må være selskabet [virksomhed42] ApS. Der ikke blevet fremsendt kopi af forsikringspapirer eller dokumentation på udbetalingen.

Skattestyrelsen vurderer, der ikke er behørig dokumentation på ydet lån kr. 600.000 til [BN]. I det der ikke forefindes kopi pengestrømmen for at kunne dokumentere udbetalingen af udlånet. Endelig er det Skattestyrelsens vurdering, at ud fra det selvangivne/oplyste har [person2] ikke haft den nødvendige økonomi til at kunne yde et lån af den størrelse

Det følger af fast retspraksis, at private lån skal dokumenteres på objektivt grundlag, jf. eksempelvis U 2008.2177 H og SKM2011.493.ØLR.

Det fremsendte lånedokument bilag 10 er dateret den 5. februar 2019. Ud fra datoen skønner Skattestyrelsen, at det fremsendte lånedokument ikke relatere sig til det omtalte udlån, som skulle have fundet sted efter at bageriet var brændt ned den 14. oktober 2010.

Ved udlån er det et krav, at du skal kunne dokumentere pengestrømmen, gældsbrev m.v. Ved kontante udlån er det dig som långiver der skal sandsynliggøre at du har haft økonomi til at foretage udlån til venner og familie, sammenholdt med et udarbejdet gældsbrev, som relaterer sig til det pågældende låneforhold.

Skattestyrelsen vurderer, at du ikke har haft økonomi til at kunne yde lån på kr. 600.000 til [BN]. Det er Skattestyrelsen vurdering at lånet ikke er blevet behørig dokumenteret i form af retvisende lånedokument, pengestrøm m.v. Skattestyrelsen har ikke fået dokumenteret udbetalingen fra forsikringen, hvor du skulle have været retmæssig indkomstmodtager med 50 % af den samlede forsikringssum.

Skattestyrelsen vurderer at overførslerne ikke er behørig dokumenteret, og vurdere at overførslerne skal indgå i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2015.

Indsætningen anført "indbetaling [virksomhed3] A / S"

Ifølge folkeregisteret har [person2] og hans ægtefælle [HR] aldrig boet på [adresse1] [by1].

[person2] og [HR] har været registret med folkeregisteradresse på [adresse4], [by2] siden den 15. oktober 2014.

Ifølge kontoudtog hos [finans1] konto [...92] bliver der hver den første i måneden hævet kr. 9.352, med teksten [boligselskab1]. [boligselskab1] er almene lejeboliger på [område] og i [by4].

Skattestyrelsen vurderer at overførslen dateret den 4. november 2015 kr. 10.113,25 skal indgå i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2015.

(...)

Særligt om indsætningerne i perioden fra den 16. oktober 2016 til den 5. december 2016 fra [virksomhed5] og [organisation1]

Der bliver den 16. oktober - 2016 indsat kr. 8.500 med teksten [virksomhed5] og den 29. oktober 2016 bliver der indsat kr. 8.077,02 med teksten Honorar [virksomhed5].

Selskabet [virksomhed6] IVS ultimative ejer var [AS], medens [virksomhed5] I/S v/[AS] og [HHH] var et interessentskab, der var tale om 2 selvstændige uafhængige virksomheder.

[virksomhed5] I/S v/[AS] og [HHH] var stiftet den 1. december 2007, og ophørt den 30. april 2008.

Skattestyrelsen er enig i, at det er bemærkelsesværdigt, at de 2 indsætninger på henholdsvis kr. 8.500 og kr. 8.077 sammenlagt giver kr. 16.577, svarende til det hvad [virksomhed6] IVS har indberettet i B-indkomst hos [person2].

Men fakta er der er foretaget 2 særskilte indsætninger, med ca. 14 dages mellemrum, der kunne være tale om 2 [virksomhed5] I/S v/[AS] og [HHH], der har betalt for disse arrangementet virksomheden eksisterede ikke på dette tidspunkt. Virksomheden ophørte den 30. april 2008, og blev drevet af [AS] og [HHH] i fællesskab. Der er ikke fremsendt dokumentation på [person2]s honorar nota. Det virker usandsynligt at [virksomhed6] IVS ville vælge at anføre en anden virksomheds navn end sit eget ved betalingen, i dette tilfælde [virksomhed5] I/S v/[AS] og [HHH], velvidende at [AS] godt vidste at hans tidligere virksomhed var ophørt.

Det er Skattestyrelsen vurdering at de fremsendte supplerende oplysninger ikke er behørig dokumenteret, og fastholder derfor at overførsel fra [virksomhed5] på kr. 8.500 og honorar [virksomhed5] på kr. 8.077,02 skal indgå i den skattepligtige indkomst for 2016.

Indsætningen fra [organisation1] på kr. 2.000. vurderer Skattestyrelsen allerede indgår i [person2] skattepligtige indkomst for indkomståret 2016, som honorarindkomst. Der er tale om den samme virksomhed som har afregnet og angivet honoraret. Der skal derfor ikke ske beskat af honoraret igen. På dette grundlag skal der ske en regulering af overskud af virksomhed for 2015 på i alt kr. 2.000.

Den 5. december 2016 bliver der indsat kr. 30.000 på [finans1] konto [...92] med teksten [virksomhed5]. Igen forekommer navnet [virksomhed5], men ifølge de fremsendte supplerende bemærkninger skulle det ikke være [virksomhed5] I/S v/[AS] og [HHH], men [virksomhed8] som skulle stå for tilbagebetalingen for et tidligere management- fee som var blevet betalt af [person2].

Der er ikke fremsendt dokumentation på, at [person2] skulle have betalt [virksomhed8] kr. 30.000 for at håndtere [person2]s fremtidige karriere, eller kopi af en kvittering fra [virksomhed8], at de har modtaget overførslen, eller endelig en kopi af en samarbejdsaftale/kontrakt mellem [person2] og [virksomhed8].

Skattestyrelsen har konstateret, at overførslen ikke kommer fra [virksomhed8] selv, selvom det er [virksomhed8] som [person2] har indgået en aftale med. I de supplerende bemærkninger er det oplyst, der skulle være tale om en interessekonflikt mellem [virksomhed8] og [person2], og at det er derfor [virksomhed8] har returneret kr. 30.000 til [person2], da [virksomhed8] som pladeselskab ikke længere ønskede at repræsentere [person2]. I forbindelse med kontrol af [virksomhed1], hvor [person2] var hovedanpartshaver, var det [virksomhed8] som pladeselskab der repræsenterede [person2].

Skattestyrelsen vurderer ikke at de supplerende bemærkninger er behørig begrundet/dokumenteret og vurderer, at overførslen skal indgå i overskud af virksomhed for indkomståret 2016.

Indsætningen anført "kundekort"

Skattestyrelsen henviser til afsnittet ”Indsætninger anført [BEB] [person1]” og ”Ovf. [KBN]” hvor skattestyrelsen har redegjort for udlånet mellem [person2] og [BN] samt kommenteret gældsbrevet bilag 10.

Skattestyrelsen vurderer at kontant indsætning kundekort kr. 9.000 skal indgå i overskud af virksomhed for indkomståret 2016.

Indsætninger anført " [person1] og [person1] "

Skattestyrelsen henviser til afsnittet ”Indsætninger anført [BEB] [person1]” og ”Ovf. [KBN]” hvor skattestyrelsen har redegjort for det påståede mellemværende mellem [person2] og [person1].

Skattestyrelsen vurderer at overførsler for perioden 29. januar - 22. september 2016 med teksten [person1] alt kr. 6.700 skal indgå i overskud af virksomhed for indkomståret 2016.

Indsætninger anført "[virksomhed3] A/S"

Skattestyrelsen henviser til afsnittet "Indsætningen anført indbetaling [virksomhed3] A/S" hvor skattestyrelsen har redegjort for [HR] og [person2] folkeregisteradresse og lejemål.

Skattestyrelsen vurderer at indsætningen kr. 1.694,17 skal indgå i overskud af virksomhed for indkomståret 2016.

Indsætninger tekstet "Posthuset" og "Kundekort"

Der er den 1. april 2016 blevet indsat kr. 7.900 og den 24. maj 2016 er der blevet indsat kr. 35.700 på [person2]s bankkonto hos [finans1] konto [...92]. Indsætningerne skulle være løbende udbetalinger på et samlet lån på kr. 133.000 mellem [person2] og hans svoger [TE].

I forbindelse med de fremsendte supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen er der blevet fremsendt et gældsbrev på kr. 133.000 bilag 16. Lånedokumentet er dateret den 18. december 2015. Skattestyrelsen har bemærket, at det fremsendte gældsbrev er dateret den 18. december 2015, men at en del af lånet først bliver udbetalt efterfølgende udarbejdelse af lånedokument. Der er ligeledes ikke tale om et lånedokument med oplysninger om sikkerhedsstillelse, udbetaling af lånet og den løbede afvikling af lånet, så låneforholdet hele tiden er opdateret. De 2 aconto udbetalinger som der har været er kontanteudbetalinger, pengestrømmen kan ikke følges, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har påbegyndt tilbagebetaling af lånet.

Ud fra det fremsendte lånedokument er der ikke afklaring på hvornår det samlede lån kommer til udbetaling.

I de supplerende bemærkninger bliver det oplyst, at lånet skulle anvendes til at styrke [virksomhed39] IVS drift, det er Skattestyrelsen vurdering at rette låntager skulle være [virksomhed39] IVS og ikke [person2] personligt.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at svoger [TE] ikke har økonomi til at yde lån i den størrelsesorden

Henset hertil finder Skattestyrelsen det ikke dokumenteret, at indsætningerne på [person2]s bank konto, stammer fra et lån. Her er lagt vægt på, at lånets realitet ikke er bestyrket af tilstrækkeligt objektive kendsgerninger.

Indsætninger anført "[ASK]"

I de supplerende bemærkninger, at det oplyst at Nytåret 2016 skulle fejres i et lejet sommerhus sammen med venner, og kr. 3000 er andel [ASK].

Der er ikke fremsendt kopi af lejekontrakt med udlejer (af sommerhus), og Skattestyrelsen har ikke konstateret en hævning på [person2]s bankkonto som skulle dække lejeudgiften, og i bemærkningerne skulle det være anført, at det skulle være [person2] der har lagt ud for lejen af sommerhuset.

Skattestyrelsen vurderer, at de supplerende bemærkninger ikke er behørig begrundet/dokumenteret og vurderer at overførslen skal indgå i overskud af virksomhed for indkomståret 2016.

Huslejeindtægt vedrørende [adresse3], [by3]- overførsler fra [person2]s far.

Der er blevet indsat kr. 5.000 den 16. juni 2016 med teksten husleje og kr. 15.000 den 2. august 2016 hvor [person2]s fars navn er angivet [TS].

[person2]s far er bosiddende på adressen [adresse3], [by3] i perioden 1. marts 2015 - 1. februar 2017.

I de supplerende udtalelser fra [virksomhed41] er det oplyst " [person2] lånte beløbene hos sin far til betaling af sin og sin daværende ægtefælle, [HR]s husleje. Dette er tillige baggrunden for, at overførslen den 16. juni 2016 blev anført "husleje".

Det er Skattestyrelsen vurdering at Slemain far [TS] ikke har haft økonomi til at yde sin søn lån eller pengegaver.

Det oplyses i udtalelsen at der skulle være tale om et lån, såfremt er der ikke sendt kopi af lånedokument.

Ud fra de fremsendte oplysninger er der lidt uklarheder er der tale om et lån eller en gave?

Henset hertil finder Skattestyrelsen det ikke dokumenteret, at indsætningerne på [person2]s bankkonto, stammer fra et lån eller en gave. Her er lagt vægt på, at lånets/gavens realitet ikke er bestyrket af tilstrækkeligt objektive kendsgerninger, og vurderer at overførslen skal indgå i overskud af virksomhed for indkomståret 2016.

Nærmere om [virksomhed39] IVS afholdelse af rejseomkostninger

[virksomhed41] har oplyst under afsnittet som behandler maskeret udlodning " Sammenholdes de fremlagte udgiftsrapporter med Skattestyrelsens opgørelse af rejseomkostninger, som Skattestyrelsen har beskattet som maskeret udlodning hos [person2] (bilag 1, side 11-15), kan det konstateres, at kr. 19.349,74 er godkendt og refunderet a [virksomhed8]". Skattestyrelsen kan oplyse, at der udelukkende er taget udgangspunkt [virksomhed39] IVS bogføring/regnskabsgrundlag. Såfremt at der er udgifter som er blevet refunderet af [virksomhed8] og efterfølgende taget til fradrag i [virksomhed39] IVS, er fejlen hos ledelsen, [person2], da det er [person2] som har det endelige ansvar for aflæggelse af et retvisende billede af opgørelse af [virksomhed39] IVS overskud. Det oplyses, at der skulle være et samlet beløb på kr. 19.349,74, som allerede skulle være godkendt og refunderet af [virksomhed8]. Der er ikke fremlagt en opgørelse over hvilke udgifter det vedrører.

Udgiftsrapporterne på henholdsvis kr. 13.197,51, bestående af 13 bilag og kr. 17.460,02, bestående af 26 bilag er blevet afregnet den 2. september 2021 til [person2]s private bankkonto [...92] hos [finans1] kr. 30.657,53. Der er ikke sket beskatning af maskeret udlodning vedrørende udgifter som indgår i udgiftsrapporterne

Der er fremsendt kopi af nedenstående udgifter, bilag som Skattestyrelsen har vurderet som maskeret udlodning.

Bilag 36, Skattestyrelsen har godkendt udgiften til [x1] omregnet til kr. -1.755,87. Der er tale om en kreditnota, så Skattestyrelsen har reduceret de samlede ikke dokumenterede rejseudgifter og dermed og maskeret udlodning.

Bilag 40 "[...] Saldo", ud fra de nye oplysninger som der er blevet fremsendt, er der tale om en ikke fradragsberettigede udgift, da der er tale om et kontoudtog der viser bevægelsen for perioden 7. april 2014 - 6. marts 2016. Det er Skattestyrelsen vurdering der skal ske regulering af [virksomhed1] ApS Skattepligtige indkomst og der skal ske regulering af maskeret udlodning.

Skattestyrelsen har ikke tidligere modtaget kopi af bilaget, det samlede fratrukket beløb udgør kr. 152,85.

Bilag 155, billet til [virksomhed34] A/S kr. 599 dateret den 9. april 2016. På billetten er der oplyst der er tale om en bil inklusiv 5 passagerer. Der er ingen yderligere kommentarer/oplysninger til bilaget. Ved gennemgang af [virksomhed39] IVS fakturaer, forekommer der ikke et arrangement som skulle have fundet sted den 9. april 2016. [virksomhed39] IVS har ingen ansatte, ud fra disse betragtninger fastholder Skattestyrelsen sin tidligere vurdering.

Bilag 250 der er tale om en dankortkvittering og ikke et reelt bilag til at dokumentere udgiften. Der er tale om udgift til overnatning på [virksomhed35], og den samlede udgift udgør kr. 1.980. Bi lag 250 er dateret den 14. maj 2016. Ifølge [virksomhed39] IVS er der ikke blevet faktureret et musikarrangement den 14. maj 2016. Skattestyrelsen vurderer ikke, at en erhvervsmæssigudgift er behørig dokumenteret ved en dankort kvittering, og vurderer derfor udgiften som værende en privatudgift.

Underliggende udgifter som indgår i [virksomhed31] bilag 354 og [virksomhed31] bilag 572, parkeringsudgiften er ikke yderligere kommenteret til at være en erhvervsmæssig udgift. Ifølge opgørelsen over ikke dokumenterede rejseudgifter er nedstående parkeringsudgifter vurderet som maskeret udlodning, da Skattestyrelsen ikke tidligere har modtaget en opgørelse fra [virksomhed31] hvor de indgår i den samlede opgørelse.

Dato Bilag Beløb

16/6-2016 [virksomhed31] 64,32

17/6-2016 [virksomhed31] 33,10

23/6-2016 [virksomhed31] 63,58

4/7-2016 [virksomhed31] 62,98

20/9-2016 [virksomhed31]96,85

I alt 320,83

De yderligere udgifter til [virksomhed31] er ikke blevet behandlet, da de ikke indgår i den samlede skattesag.

Skattestyrelsen vurderer der skal ske en nedsættelse af maskeret udlodning på kr. 320,83.

Nærmere om [virksomhed39] IVS afholdelse af rejseomkostninger

Rejse til Jordan hvor nedenstående personer deltog.

[MS], spædbarn

[LS], barn

[GS], spædbarn

[HR], ægtefælle til [person2]

[TS], far til [person2]

[person2]

Skattestyrelsen har bemærket at mail dateret den 14. marts 2018 ikke kommer fra [virksomhed8] Denmark officielle mailadresse, men fra [AS] private mailadresse. Skattestyrelsen kan oplyse, at [AS] har ikke været aflønnet af [virksomhed8] Denmark. På dette grundlag skønner Skattestyrelsen at mail vedlagt som bilag 20 er blevet udarbejdet i forbindelse med skattesagen.

Ved indgåelse af en aftale mellem [person2] og [virksomhed8] om optagelse af en dokumentar vedrørende [person2] og familiens baggrund, er det Skattestyrelsens vurdering der ville være blevet udarbejdet en særskilt kontrakt.

Samtlige deltager har meget tætte relationer til [person2]. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er fremsendt yderligere dokumentation som vil ændre på den skattemæssige behandling af rejsen til Jordan og de tilhørende udgifterne.

Den grundlæggende hovedregel for, hvilke driftsudgifter, der kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, står i statsskatteloven§ 6. De fradragsberettigede driftsomkostninger er de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten

De fradragsberettigede driftsomkostninger skal afgrænses over for private udgifter. I praksis er der ofte tale om en vanskelig bevisbedømmelse af, om en udgift er privat eller erhvervsmæssig. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. For overhovedet at kunne vurdere udgiften skal udgiften kunne dokumenteres. I opgørelsen over rejseudgifter er størstedelen af udgifterne ikke dokumenteret ved bilag, og derfor vurderet som private udgifter, og blevet behandlet som maskeret udlodning.

Nærmere om photoshoot

Skattestyrelsen vurderer ikke der er kommet nye dokumenterede oplysninger til udgifter som indgår i afsnittet photoshoot m.v. Skattestyrelsen henviser til afsnit 4 i afgørelse dateret den 3. januar 2019 hvor udgifterne er blevet behandlet.

I de supplerende bemærkninger er det oplyst, at indkøbene skulle være foretaget efter [virksomhed8] ønske og ikke [person2] egen private interesse. Det er Skattestyrelsens vurdering, at selvom man er en større virksomhed, som [virksomhed8] er, så skal de også overholde de love og rets praksis der er på området.

På side 3 i det supplerende indlæg oplyser [virksomhed41] "Ligeledes blev det mellem parterne aftalt, at udgifterne og omkostningerne i relation til produktion og udgivelsen af [person2] sange samt musik videoerne hertil skulle afholdes af [virksomhed8]", så såfremt det var et krav/ønske fra [virksomhed8]s, skulle de jo dække udgifterne.

Skattestyrelsen vurderer at kr. 11.784,65 skal in dgå i den samlede maskerede udlodning for indkomståret 2016.

Nærmere om udgifter afholdt til musikvideoer

I de supplerende bemærkninger er der blevet fremsendt bilag 3 Udgiftsrapport Ekstern bilag til [virksomhed8] i alt kr. 27.419,68. Udgiftsrapporten består af 6 bilag, og er blevet refunderet den 23. februar 2016 kr. 27.419,68 til [virksomhed39] IVS bankkonto [finans1] konto nr. [...74]. Udgifterne som er blevet refunderet af [virksomhed8] IVS er afholdt primo 2016 og indgår ikke i Skattestyrelsens opgørelse over udgifter til musikvideoer, da samtlige udgifter er afholdt i juni 2016.

Udgiftsrapporten bilag 4 kr. 17.460,02, bestående af 26 bilag er blevet afregnet den 2. september 2021 til [person2]s private bankkonto [...92] hos [finans1] kr. 30.657,53. Da udgifterne er blevet refunderet af [virksomhed8], skulle de ikke også indgå i [virksomhed39] IVS regnskabsgrundlag, da [virksomhed39] IVS ikke er rette omkostningsbærer længere.

Efter at have gennemgået Udgiftsrapport dateret den 30. august 2016 over til Skattestyrelsens afgørelse afsnit 5 Opgørelse over udgifter til musikvideo, hvor udgifterne ikke er blevet behørig dokumenteret, skal der ske regulering af nedenstående udgifter:

Dato Bilag Tekst Beløb Nr. i udgiftsrapport Bilag 4.

8/6-2016 381 [virksomhed17], supermarked 187,15 Nr. 1

7/6-2016 369 [virksomhed19] 573,00 Nr. 3

8/6-2016 374 [virksomhed20] 225,40 Nr. 4

9/6-2016 394 [virksomhed22] [Frankrig] 912,70 Nr. 7

8/6-2016 380 [virksomhed23], Pub 495,13 Nr. 8 2.393,38

Der er foretaget fradrag i 2016 hos [virksomhed39] IVS, vel vidende om at udgifterne er blevet refunderet af [virksomhed8] Denmark. På dette grundlag skal der ske en ændring af [virksomhed39] IVS skattepligtige indkomst og der skal ligeledes ske en ændring af maskeret udlodning for 2016 på [person2].

Omkring udgifterne til flybilletter til [person3], [person4] og [person5] i alt kr. 6.051, har Skattestyrelsen konstateret at udgifterne er fratrukket som en driftsudgift hos [virksomhed39] IVS, men også afregnet som et udlæg af [virksomhed8] Denmarks, det er blevet konstateret i forbindelse med den fremsendte udgiftsrapport dateret den 24. november 2016. Refusion af udlæggene er sket til konto [...92], som er tilhørende [person2] privat. På dette grundlag skal der ske en ændring af [virksomhed39] IVS skattepligtige indkomst, og der skal ligeledes ske en ændring af maskeret udlodning for 2016 på [person2].

De øvrige udgifter til sportstøj på kr. 3.591,13 ses ikke efterfølgende at være blevet refunderet af [virksomhed8] Denmark, på dette grundlag fastholdes udgifterne som øvrigt maskeret udlodning for indkomståret 2016.

Nærmere om [person2]s mellemregningskonto med [virksomhed39]

I afgørelsen afsnit 6.4 hvor Skattestyrelsen gennemgår [person2] mellemregningskonto hos [virksomhed39] IVS, er det korrekt at den 6. juni 2016 udgør den kontante kundekortindsætning kr. 7.000, og ikke kr. 7.500, det beklages, og der skal korrigeres for kr. 500. Kopi af kontoudtog vedlagt.

Den 16. september 2016 bliver der indsat kontant med kundekort kr. 50.000 på [virksomhed39] IVS bankkonto hos [finans1] konto [...74], kontoudtog vedlagt. Ifølge [virksomhed39] IVS bogføring er postering modposteret på [person2]s mellemregning. Skattestyrelsen har konstateret beløbet kr. 50.000 ikke er hævet fra [person2]s private bankkonti, kopi af bankkontoudtog vedlagt på bankkonti [...92] og [...45], der er ikke modtaget dokumentation på indsætningen, på dette grundlag har Skattestyrelsen vurderet der er tale om ikke beskattede midler, som der efterfølgende er blevet indskudt i [virksomhed39] IVS. Skattestyrelsen vurderer af [person2] ikke har haft økonomi i indkomståret til at indskyde kr. 50.000

Skattestyrelsen er enig i, at beløbet kr. 50.000 er indsat på [virksomhed39] IVS bankkonto, for at kunne betale sikkerhedsstillelse, som Skattestyrelsen har ønsket. Skattestyrelsen fastholder kr. 50.000 skal indgå i opgørelsen af maskeret udlodning for indkomståret 2016

[forening1] indtægter på kr. 26.245 er afstemt over til indberetningen fra [forening1]. Det kan oplyses, at ingen af [forening1] indtægterne er blevet bogført på [person2]s mellemregningskonto med [virksomhed39] IVS og indtægter ses ikke at være medtaget i [virksomhed39] IVS omsætning, der vedlægges kopi af [virksomhed1]s kontospecifikationer på konti 1000 - 1035, som er konti der anvendes til indtægterne og kopi af konto 6725Mellemregning [person2].

Skattestyrelsen kan oplyse der har været flere afregninger fra [forening1] til [person2]s private bankkonto hos [finans1][...92], der vedlægges en kopi af Detail Cor som viser indberetningerne der har været for indkomståret 2016. Den sidste afregning fra [forening1] er modtaget i eindkomst den 27. december 2016, Skattestyrelsen skønner udbetalingen af honoraret har fundet sted primo 2017.

Afregninger fra [forening1] afregnes direkte til kunstneren/entertaineren selv, på deres Cpr-nr.

Skattestyrelsen fastholder kr. 26.245 skal indgå i opgørelsen af maskeret udlodning for indkomst året 2016.

Opsummering af efterreguleringer i [person2]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 samt maskeret udlodning for indkomståret 2016 efter gennemgang af supplerende oplysninger fra [virksomhed41].

Indkomståret 2015

Regulering af [person2]s

skattepligtige indkomst

B/E [LSA] kr. 5.433

Indkomståret 2016

Maskeret udlodning [person2]

[...], bilag 40 kr. 152,85

[virksomhed31] kr. 320,83

Udgifter til musikvideo kr. 2.393,38

Udgifter til flybilletter kr. 6.051,00

Kontantindsætning kr. -500

I alt kr. 9.418,06”

Skattestyrelsen er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller til ændring Skattestyrelsens afgørelse af 3. januar 2019, ved nedsættelse af beløbet for overskud af virksomhed for indkomståret 2016 fra 150.313 kr. til 131.736 kr., i det at Skatteankestyrelsen finder, at klager har godtgjort, at bankindsætningerne fra [organisation1] og [virksomhed5] på henholdsvis 2.000 kr., 8.500 kr. og 8.077,02 kr. udgør allerede selvangivet honorar som stemmer overens med den selvangivne B-indkomst på 18.577 kr. på klagerens årsopgørelse for 2016.

Faktiske forhold

Klager har den 13. januar 2016 stiftet [virksomhed39] IVS. Klager har fra stiftelsesdatoen og frem til den 21. april 2020, været direktør og hovedanpartshaver i selskabet. Skattestyrelsen har bedt [virksomhed39] IVS om kopi af klagers personlige bankkonti for indkomstårene 2015 og 2016, fordi der har været sammenblanding mellem klagers privatøkonomi og [virksomhed39] IVS’ økonomi.

Skattestyrelsen har konstateret, at klager ikke har selvangivet resultat af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016.

Skattestyrelsen har modtaget kontoudtog fra [finans1]. Kontoudtogene viser, at klager har haft indsætninger som ikke er medtaget i klagers skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på det samlede beløb samt hyppigheden for indbetalingerne på klagers konto. Skattestyrelsen vurderer derfor at klager har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016.

Uregistreret virksomhed

Alt indkomst er som udgangspunkt skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne måtte være positiv eller negativ, jf. dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1. Erhvervsdrivende skal efter dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab, og såfremt den erhvervsdrivende ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen fortages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres indtægter som ikke er selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. SKM.2008.905.HR.

Skattestyrelsen har på baggrund af bankindsætninger på klagerens bankkonti, forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2015 med 386.999 kr. og for indkomståret 2016 med 150.313 kr.

Klagers repræsentant har gjort gældende, at bankindsætninger stammer fra arv fra klagers mor, omsætning i selskabet [virksomhed2], tilbagebetaling på lån ydet af klager, optagelse af lån af klager og tilbagebetaling depositum og varme fra klagerens tidligere lejemål.

Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at klager ikke har dokumenteret at indsætningerne benævnt ”B/E [LSA]” er midler fra boet efter klagers mor.

I vurderingen af klagers lån fra [TE], har Skattestyrelsen lagt vægt på, at der ikke fremgår af låneaftalen hvornår lånet vil blive udbetalt, og hvorledes lånet forrentes eller tilbagebetales. Klager har endvidere ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er sket udbetaling af lånebeløbet.

Skattestyrelsen har i vurderingen af bankindsætninger fra [person1] i indkomstårene 2015 og 2016, lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt et gældsbrev eller låneaftale mellem parterne eller sandsynliggjort at bankindsætningerne udgør afdrag på et lån.

Klager har gjort gældende, at indsætninger fra [KBN] på 1.500 kr. i 2015 og 9.000 kr. i 2016 er afdrag på et lån til [BN] og [CN]. Klager har som dokumentation fremlagt en låneaftale dateret 5. februar 2019.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at låneaftalen er dateret flere år efter bankindsætningerne fra [KBN], og efter Skattestyrelsens opfattelse, derfor ikke dokumenterer at indbetalingerne er afdrag på gæld.

Skattestyrelsen mener ikke, at klager har sandsynliggjort at bankindsætningerne stammer fra allerede beskattede midler, hvorfor klager skal beskattes af disse, jf. statsskattelovens § 4.

Maskeret udbytte

Udgifter afholdt i årets løb til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det er den skattepligtige der har bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, jf. SKM2004.162.HR.

Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Højesteret har i TfS1999.728 har anført, at det ikke er et krav, at betalingerne er tilgået klager selv, men at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at betalingerne i selskabet er sket i aktionærens og ikke i selskabets interesse.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af regnskabet for [virksomhed1] ApS konstateret, at selskabet har afholdt udgifter på vegne af klageren. Klager har b.la. fratrukket udgifter til tøj og rejser.

I vurderingen af udgifter til tøj, har Skattestyrelsen lagt vægt på, at udgifter til tøj som hovedregel er en privat udgift, der ikke berettiger lønmodtageren fradrag.

For at blive undtaget for hovedreglen, fremgår det af retspraksis, at der er to krav som begge skal være opfyldt for at lønmodtagere kan fradrag for arbejdstøj. For det første skal der være tale om specielbeklædning, der ikke er egnet til privat brug, og for det andet skal lønmodtageren på grund af den specielle arbejdspåklædning have udgifter til tøj, der er større end almindelige udgifter på området, hvor der bliver brugt almindeligt arbejdstøj i arbejdstiden. Der henvises endvidere til SKM.2010.549.HR.

I vurderingen af rejseudgifter, har Skattestyrelsen lagt vægt på, at klager har været hovedaktionær og der har ikke været nogen ansatte i selskabet. Selskabet har afholdt udgiften for rejsen til Jordan, hvor deltagerne var klager, klagers far, klagers ægtefælle, klagers tre børn.

Skattestyrelsen vurderer at rejsen til Jordan ikke har været afholdt i selskabets, men i klagers private interesse og udgifterne derfor ikke kan fradrages som erhvervsmæssige for [virksomhed39] IVS.

Skattestyrelsen mener ikke, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene har været afholdt i selskabets interesse og skal beskattes som udbytte hos klager jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4.

Som følge af ovenstående, fastholder Skattestyrelsen forhøjelsen klagerens indkomst med 282.696 kr. for maskeret udbytte i indkomståret 2016.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens overskud af virksomhed skal nedsættes til 104.538 kr. og 17.742 kr. for indkomstårene 2015 og 2016. Repræsentanten har desuden nedlagt påstand om at maskeret udbytte skal nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført følgende i klagen:

”(...)

Jeg skal hermed på vegne af [person2] påklage den af Skattestyrelsen afsagte afgørelse af den 3. januar 2019 vedrørende hans skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016, jf. bilag 1.

Sagen drejer sig helt grundlæggende om, hvorvidt en række overførsler til [person2]s konto udgør overskud af virksomhed eller anden skattepligtig indkomst i hvert af de omhandlede indkomstår. For så vidt angår indkomståret 2016 vedrører sagen endvidere, hvorvidt der er baggrund for at foretage beskatning af [person2] af maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed39] IVS.

Det er vores opfattelse, at indsætningerne på [person2]s konto i indkomstårene 2015 og 2016 ikke udgør overskud af virksomhed, men derimod udgør private, ikke skattepligtige dispositioner, hvorfor der ikke er baggrund for at gennemføre beskatning.

Det er videre vores opfattelse, at de udgifter, der er afholdt af [virksomhed39] IVS har været fuldt ud erhvervsmæssige, også i det omfang det ikke længere er muligt for selskabet at fremlægge originale bilag. Det gøres på denne baggrund gældende, at der ikke skal gennemføres beskatning af maskeret udlodning af udgifterne afholdt i selskabet hos hovedanpartshaver [person2].

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2015 nedsættes med overskud af virksomhed med kr. 386.999.

Der nedlægges videre påstand om, at [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2016 skal nedsættes med overskud af virksomhed med kr. 150.313, samt maskeret udlodning med kr. 282.696.

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 3. januar 2019, jf. bilag 1.

HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at indsætningerne på [person2]s konti i 2015 og 2016 ikke udgør skattepligtig indkomst.

Det gøres gældende, at indsætninger primo 2015 er midler udbetalt fra boet efter [person2]s mor [LA] og dermed ikke skattepligtig arv.

En række af de efterfølgende indsætninger tekstet henholdsvis "Posthuset", "[virksomhed2]" eller "Kundekort" udgør indsætning af omsætningen i selskabet [virksomhed2], som blev drevet af [person2] og dennes hustru i perioden. Indledningsvis blev omsætningen indsat på [person2]s private konto, indtil selskabet fik oprettet en erhvervskonto. Beløbene blev efterfølgende overført til [virksomhed2]' konto og medregnet i selskabets omsætning i indkomstårene. Opgørelser og udarbejdelse af regnskaber m.v. er foretaget af revisor.

Overførsler fra personer, henholdsvis [B], [K] og [M] udgør tilbagebetaling af lån, som [person2] tidligere har ydet private venner og bekendte.

Der er ingen skattepligt af disse beløb.

For så vidt angår indbetalinger fra "[virksomhed3] A/S" er disse indsætninger tilbagebetaling af depositum for husleje vedrørende en lejebolig, som [person2] fraflyttede.

En række af beløbene, der i øvrigt indgår på kontoen, stammer fra kontante indsætninger foretaget af [person2], som har modtaget disse retur fra venner og bekendte, som har lånt disse tidligere, eller i forbindelse med, at [person2] har lånt midler af sin svoger til brug for driften af sin virksomhed. [person2]s svoger fik i forbindelse med en forsikringssag udbetalt ganske betragtelige beløb, der samlet udgjorde mere end kr. 300.000.

For så vidt angår maskeret udlodning gøres det gældende, at omkostningerne afholdt af [virksomhed39] IVS var fuldt ud erhvervsmæssige. Der er ingen baggrund for at foretage beskatning af maskeret udlodning hos [person2] i relation til de afholdte udgifter.

(...)”

Repræsentanten er den 3. september 2021 kommet med følgende supplerende indlæg:

”(...)

HOVEDANBRINGENDER

Kort om [person2] og [virksomhed39] IVS

(...)

Det blev mellem [virksomhed8] og [person2] aftalt, at de samlede indtægter genereret ved [person2]s musik og optrædener skulle fordeles således, at [virksomhed8] modtog 70 % af indtægterne, og [virksomhed39] IVS modtog de resterende 30 %.

Ligeledes blev det mellem parterne aftalt, at udgifterne og omkostningerne i relation til produktionen og udgivelsen af [person2]s sange samt musikvideoerne hertil skulle afholdes af [virksomhed8].

Imidlertid forholdt det sig således, at [virksomhed39] IVS ofte blev nødsaget til at afholde omkostningerne, hvorefter [virksomhed8] refunderede udgifterne til [virksomhed39] IVS mod aflevering af en såkaldt udgiftsrapport. I de tilfælde, hvor [virksomhed8] ikke har refunderet omkostningerne, har [virksomhed39] IVS medtaget omkostningerne som en udgift i selskabets regnskaber.

Baggrunden for, at [virksomhed39] IVS ofte afholdt udgifterne for efterfølgende at få disse refunderet af [virksomhed8], var, at [virksomhed8] i 2015 og 2016 havde sin bankforbindelse i Indien. Der kunne derfor i nogle perioder gå flere uger, før [virksomhed8] havde mulighed for at afholde omkostninger til produktionen, særligt af musikvideoerne til [person2]s sange.

(...)

Det blev derfor, mellem [person2] og [virksomhed8], aftalt, at [virksomhed39] IVS, for at undgå eventuelle forsinkelser, umiddelbart skulle afholde omkostningerne og udgifterne ved produktionen af musikvideoerne. [virksomhed8] refunderede herefter udgifterne til [virksomhed39] IVS mod aflevering af en udgiftsrapport. Udgiftsrapporter af 23. februar 2016 og 30. august 2016 med tilhørende bilag vedrørende optagelse af musikvideoen til sangen Bomaye fremlægges som bilag 3. Udgiftsrapport af 30. august 2016 og 24. november 2016 med tilhørende bilag vedrørende optagelse af musikvideo til sangen Alt eller intet fremlægges som bilag 4.

Som det fremgår af udgiftsrapporterne, afholdt [virksomhed39] IVS omkostninger til fortæring, transport, leje af bil m.v. i forbindelse med optagelserne af musikvideoerne. Disse udgifter og omkostninger blev, som det ligeledes fremgår af udgifts- rapporterne, godkendt af [virksomhed8].

Musikvideoerne til [person2]s sange har tilsammen haft næsten 16 millioner visninger på YouTube.

[virksomhed39] IVS havde i perioden 13. januar-30. september 2016 en bruttofortjeneste på kr. 145.899 og selvangav for denne periode en skattepligtig indkomst på kr. 60.665. [virksomhed39] IVS’s årsrapport for perioden 13. januar-30. september 2016 fremlægges som bilag 5. Bilag til [virksomhed39] IVS’s selvangivelse for regnskabsåret 2016 fremlægges som bilag 6.

(...)

Indsætningerne anført ”Kundekort [...22]” og ”B/E [LSA]”

Der blev i perioden fra 5. januar 2015 til 25. marts 2015 indsat i alt kr. 14.432,85 anført teksten ”Kundekort [...22]” og ”B/E [LSA]”, jf. side 4 i Skattestyrelsens afgørelse af 3. januar 2019.

Indbetalingerne i denne periode stammer fra boet efter [person2]s mor, [LSA]. Det bemærkes i den forbindelse, at teksten ”B/E [LSA]” var en forkortelse for Boet efter [LSA].

[person2] var i årene op til morens død i 2014 blevet ansat af [by2] Kommune til at passe hende. [person2]s øvrige søskende besluttede derfor, efter det var konstateret, at der rent faktisk var midler i boet efter moren, at [person2] skulle modtage disse, idet han havde haft ansvaret for at passe moren.

Indsætningerne i perioden fra 5. januar 2015 til 25. marts 2015 på i alt kr. 14.432,82 udgjorde arv efter [person2]s mor, [LSA].

Der er ikke grundlag for at beskatte disse overførsler hos [person2].

Indsætninger anført ”[virksomhed2]”, ”Posthus”, ”Kundekort” ”kundekort 3[...43]”, ”Kundekort [...37]” og ”overførsel”.

Der blev i perioden fra 7. april 2015 til 29. september 2015 foretaget i alt 15 indsætninger på i alt kr. 252.894,71 på [person2]s privatkonto i [finans1].

Forud for, at [person2] blev signet at [virksomhed8] og begyndte at leve af sin musik, drev han sammen med sin daværende ægtefælle, [HR], i 2015 en slikbutik kaldet [virksomhed2] beliggende i [by1]. Udskrift fra Erhvervsstyrelsen, vedrørende [virksomhed2], fremlægges som bilag 7.

Det var ikke i forbindelse med opstarten af butikken muligt for [person2] og ægtefællen, [HR], at oprette en erhvervskonto til butikken. Ægtefællerne blev derfor indledningsvist rådet af banken (indtil det var muligt at oprette en erhvervskonto på denne baggrund), til at anvende [person2]s privatkonto til at modtage betalinger fra kunderne samt til at indkøbe slik, inventar m.v.

[person2]s privatkonto fungerede indledningsvis i realiteten som en driftskonto for [virksomhed2].

Indtægterne indgået på og udgifterne afholdt via [person2]s privatkonto blev bogført og medtaget i regnskaberne for [virksomhed2].

Det skal i den forbindelse særligt bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at fremskaffe regnskabsmaterialet for [virksomhed2] i de omhandlede indkomstår 2015 og 2016.

Dette skyldes, at [person2] og ægtefællen, [HR], i marts 2016 overdrog anparterne i [virksomhed2], med overtagelsesdato den 1. januar 2016, til [MA]. Overdragelsesaftalen mellem [HR] og [MA] fremlægges som bilag 8. Det bemærkes for god ordens skyld, at aftalen er udarbejdet med assistance fra revisor, som også rådgav [person2] om, at modregning med skattegælden var i overensstemmelse med praksis og kunne ske ved værdiansættelse af anparterne.

Det fremgår af overdragelsesaftalen, at [HR] overdrog anparterne i [virksomhed2] til [MA] for kr. 1, mod at [MA] garanterede at betale selskabets gæld til daværende SKAT på kr. 130.000.

[person2] og ægtefællen, [HR], overdrog således [virksomhed2] til [MA] forud for, at regnskabet for 2015 var udarbejdet.

[MA] har ikke efterfølgende udarbejdet regnskabet for 2015, og han blev i oktober 2017 dømt for afgifts- og momssvig. Udskrift af artikel af 20. oktober 2017 fra [avis1], der dokumenterer dommen, fremlægges som bilag 9.

Det gøres gældende, at det ikke skal komme [person2] til skade, at det på nuværende tidspunkt, som følge af [MA]s svigagtige adfærd, ikke er muligt at fremskaffe regnskaberne og bogføringsmaterialet i [virksomhed2] for indkomstårene 2015 og 2016.

De 15 indsætninger på [person2]s privatkonto i [finans1] i perioden fra den 7. april 2015 til 29. september 2015 på i alt kr. 252.894,71 udgjorde omsætning i [virksomhed2] og blev medtaget i selskabets regnskaber og bogføring.

Der er dermed ikke baggrund for at anse disse overførsler som skattepligtig indkomst hos [person2].

Indsætninger anført ” [BEB] [person1]” og ”Ovf. [KBN]”

Der blev i perioden fra den 9. oktober 2015 til den 13. oktober 2015 foretaget tre overførsler på i alt kr. 5.000 til [person2]s privatkonto i [finans1].

For så vidt angår overførslerne på i alt kr. 3.500 anført ” [BEB] [person1]” udgør disse tilbagebetaling af et større beløb, som en tidligere bekendt til [person2], [person1], skylder.

For god ordens bemærkes det, at [BEB] er [person1]s datter.

[person1]s gæld til [person2] stammer fra midten af 00’erne, hvor [person2] drev en tøjbutik. [person1] var ansat i [person2]s tøjbutik, og havde i en periode, som følge af at [person2] sad i fængsel, ansvaret for butikken.

I denne periode trak [person1] ca. kr. 300.000 på tøjbutikkens kassekredit til at finansiere sit eget og kærestens privatforbrug. Denne uberettigede anvendelse af butikkens midler medførte, at der i perioden, hvor [person2] havde overladt ansvaret for forretningen til [person1], ikke blev indkøbt nye varer m.v.

[person2] var derfor, efter sin løsladelse, nødsaget til at lukke butikken og sælge sit hus for at kunne tilbagebetale gælden til banken og afregne butikkens kreditorer.

[person2] og [person1] indgik efterfølgende en afdragsaftale, hvori [person1] erkendte, at han uberettiget havde brugt midlerne, og at han skyldte [person2] et beløb på ca. kr. 300.000.

For god ordens bemærkes det, at det på nuværende tidspunkt ikke har været mulig for [person2] at fremskaffe afdragsaftalen med [person1].

Videre bemærkes det, at baggrunden for, at [person1] kun afbetaler sporadisk på sin gæld til [person2], er, at [person1] i størstedelen af de efterfølgende år har siddet i fængsel, hvorfor han kun har haft mulighed for at betale af på gælden, når han har været løsladt.

Overførslerne fra [BEB] udgjorde således afdrag på [person1]s gæld til [person2]. Der er derfor ikke baggrund for at beskatte disse overførsler hos [person2].

...

For så vidt angår overførslen på kr. 1.500 anført ”Ovf. [KBN]” udgjorde denne tilbagebetaling af et lån, som [person2] havde ydet til [BN] og [CN]. Gældsbrev af 5. februar 2019 mellem [person2] og [BN] og [CN] fremlægges som bilag 10.

For god ordens skyld bemærkes det, at [KBN] er [BN] og [CN]s datter.

[person2] og [BN] Nielsen indgik, i forbindelse med, at deres bagerforretning brændte ned, en aftalte om, at [BN] kunne låne [person2]s del af forsikringssummen på kr. 600.000 til at opstarte en ny virksomhed.

For god ordens skyld bemærkes det, at [person2] og [BN] fik udbetalt i alt kr. 1.200.000 i forsikringspenge i forbindelse med branden.

Som det fremgår af gældsbrevet, udgjorde [BN]s restgæld pr. 1. februar 2019 kr. 425.000.

Forud for indgåelse af gældsbrevet havde [BN] alene betalt mere sporadisk af på sin gæld til [person2]. Overførslen fra [KBN] den 13. oktober 2015 udgjorde således et af disse mere sporadiske afdrag på [BN]s gæld til [person2].

Idet overførslen fra [KBN] udgjorde en tilbagebetaling af et lån ydet af [person2] til [BN], er der ikke baggrund for at beskatte [person2] af denne overførsel.

Indsætningen anført ”Indbetaling [virksomhed3] A/S A/S”

Der blev den 4. november 2015 indsat kr. 10.113,25 på [person2]s privatkonto i [finans1] anført ”Indbetaling [virksomhed3] A/S A/S”.

[person2] og ægtefællen, [HR], fraflyttede ultimo 2015 et lejemål beliggende [adresse1], [by1].

Lejemålet beliggende [adresse1], [by1], var i 2015 ejet af [virksomhed3] A/S, der drev virksomhed med investering i og udlejning af fast ejendom.

For god ordens skyld bemærkes det, at [virksomhed3] A/S er en del af [virksomhed43] A/S.

[person2] og ægtefællen, [HR], havde, i forbindelse med indgåelse af lejeaftalen vedrørende [adresse1], [by1], indbetalt et større depositum til [virksomhed3] A/S.

Efter fraflytningsomkostningerne var opgjort, havde [person2] og ægtefællen, [HR], et tilgodehavende på kr. 10.113,25 hos [virksomhed3] A/S, svarende til den resterende del af det oprindeligt indbetalte depositum.

Indsætningen, foretaget den 4. november 2015, udgjorde således tilbagebetaling af depositum vedrørende lejemålet beliggende [adresse1], [by1].

Det fremgår da også af kontoudskriften for [person2]s privatkonto i [finans1] for november 2015, at overførslen på kr. 10.113,25 vedrørte ejendommen [adresse1], [by1]. Kontoudskriften for november 2015 fremlægges som bilag 11.

Der er således ikke baggrund for at beskatte overførslen på kr. 10.113,25 hos [person2].

(...)

Særligt om indsætningerne i perioden fra den 16. oktober 2016 til den 5. december 2016 fra [virksomhed5] og [organisation1]

Der blev i perioden fra den 16. oktober 2016 til den 5. december 2016 indsat i alt kr. 48.577,02 fra [virksomhed5] og [organisation1].

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 3. januar 2019 anset indsætningerne henholdsvis den 16. oktober 2016 og den 29. oktober 2016 på i alt kr. 16.577,02 fra [virksomhed5], og indsætningen den 10. november 2016 på kr. 2.000 fra [organisation1], for at udgøre skattepligtig indkomst for [person2] i 2016.

Det skal ikke bestrides, at [person2] er skattepligtig af indsætningerne fra [virksomhed5] og [organisation1]. Imidlertid er disse indsætninger, efter vores opfattelse, allerede selvangivet af [person2] i 2016. [person2]s skatteoplysninger (R75) for indkomståret 2016 fremlægges som bilag 12.

Det fremgår af [person2]s skatteoplysninger for 2016, at der i 2016 blev selvangivet et honorar på kr. 2.000 fra [organisation1].

Videre fremgår det af [person2]s skatteoplysninger for 2016, at der i 2016 blev selvangivet et honorar på i alt kr. 16.577 fra [virksomhed6] IVS. Honoraret fra [virksomhed6] IVS på kr. 16.577 stemmer således overens med indsætningerne på [person2]s privatkonto i [finans1] fra [virksomhed5].

Det fremgår af kontoudskriften for [person2]s privatkonto i [finans1] for oktober 2016, at honorarerne blev betalt af [virksomhed5] v/[AS] via [finans2]. Kontoudskriften for oktober 2016 fremlægges som bilag 13.

[AS] var i 2016 ligeledes ejer af [virksomhed6] IVS. Udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [virksomhed6] IVS fremlægges som bilag 14.

Det er således vores opfattelse, at [virksomhed5] v/[AS] har udbetalt honorarerne på i alt kr. 16.577 til [person2] på vegne af [virksomhed6] IVS.

Idet honorarerne fra [virksomhed5] og [organisation1] på i alt kr. 18.577,02 allerede er selvangivet i 2016, er der ikke grundlag for at foretage yderligere beskatning heraf. I realiteten vil det, såfremt beskatningen af honorarerne fastholdes, betyde, at der sker en dobbeltbeskatning af honorarerne hos [person2].

...

For så vidt angår overførslen den 5. december 2016 på kr. 30.000, anført ”[virksomhed5]”, udgjorde denne tilbagebetaling af penge, som [person2] havde betalt til [virksomhed8] for at varetage håndteringen af [person2]s karriere.

[person2] og [virksomhed8] indgik, i forbindelse med, at [person2] signede hos [virksomhed8], ligeledes en aftale om, at [virksomhed8], ud over at udgive [person2]s musik, tillige skulle varetage håndteringen af [person2]s karriere. I den forbindelse indbetalte [person2] kr. 30.000 til [virksomhed8].

Parterne konstaterede efterfølgende, at [virksomhed8] som pladeselskab ikke kunne repræsentere [person2] og varetage håndteringen af hans karriere, idet der var tale om en interessekonflikt.

[virksomhed8] tilbagebetalte derfor de kr. 30.000, som [person2] havde indbetalt i management-fee til [virksomhed8].

Udbetalingen af kr. 30.000 er således tilbagebetaling af et beløb, som [person2] betalte til [virksomhed8] for en ydelse, som [virksomhed8] ikke måtte levere. Der er ikke grundlag for at beskatte [person2] af overførslen den 5. december 2016 på kr. 30.000, da det er tilbagebetaling af allerede beskattede midler.

Indsætningen anført ”Kundekort”

Der blev den 4. januar 2016 indsat kr. 9.000 på [person2]s privatkonto i [finans1] med teksten ”Kundekort”.

Indsætningen blev foretaget af [BN] Nielsen og udgjorde et afdrag på hans gæld til [person2], jf. ovenfor.

Indsætninger anført ”Ovf. [person1]” og ”[person1]”.

Der blev i perioden fra 29. januar 2016 til 22. september 2016 foretaget fire indsætninger på i alt kr. 6.700 anført ”Ovf. [person1]” og ”[person1]”.

Indsætningerne udgjorde afdrag på [person1]s gæld til [person2], og der er derfor ikke grundlag for at beskatte [person2] af overførslerne, jf. ovenfor.

Indsætningen anført ”[virksomhed3] A/S”

Der blev den 17. marts 2016 indsat kr. 1.694,17 på [person2]s privatkonto i [finans1] anført ”[virksomhed3] A/S”.

[person2] og ægtefællen, [HR], fraflyttede, som anført ovenfor, ultimo 2015 lejemålet beliggende [adresse1], [by1].

Ved en gennemgang af kontoudskriften for [person2]s privatkonto i [finans1] for marts 2016 fremgår det, at der i meddelelsen til overførslen den 17. marts 2016 blev anført ”[adresse1] varmer.” Kontoudskrift af [person2]s privatkonto i [finans1] for marts 2016 fremlægges som bilag 15.

Det er således vores opfattelse, at indsætningen den 17. marts 2016 på [person2]s privatkonto udgjorde tilbagebetaling af for meget indbetalt varme i 2015. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte [person2] heraf.

Indsætninger tekstet ”Posthuset” og ”Kundekort”

Der blev henholdsvis den 1. april 2016 og den 24. maj 2016 indsat kr. 7.900 og kr. 35.700 på [person2]s privatkonto i [finans1] anført ”Posthuset” og ”Kundekort”.

[person2] stiftede, som anført ovenfor, den 13. januar 2016 selskabet [virksomhed39] IVS. I forbindelse med stiftelsen af [virksomhed39] IVS konstaterede [person2] dog, at han ikke selv havde tilstrækkelige midler at kunne skyde ind i [virksomhed39] IVS til varetagelsen af driften heraf.

[person2] valgte derfor ultimo 2015 at indgå en låneaftale med sin svoger, [TE], der på daværende tidspunkt havde fået udbetalt en større forsikringssum.

Der blev, i forbindelse med [TE]s lån til [person2], udarbejdet et gældsbrev mellem parterne. Gældsbrev af 18. december 2015 mellem [person2] og svogeren, [TE], fremlægges som bilag 16.

Det fremgår af gældsbrevet, at [person2] lånte i alt kr. 133.000 af sin svoger. Indsætningerne den 1. april 2016 og den 24. maj 2016 på i alt kr. 42.900 udgjorde en del af lånet på kr. 133.000. Det samlede lån blev således benyttet løbende, og de kr. 133.000 udgjorde en samlet låneramme, inden for hvilken [person2]s svoger var villig til at yde lånet. I den efterfølgende periode blev der både foretaget tilbagebetaling af dele af lånet og ydet yderligere lån inden for den samme låneramme baseret på behovet og indtjeningen i [person2]s selskab.

Det gøres gældende, at det ved det fremlagte gældsbrev er tilstrækkeligt dokumenteret, at overførslerne den 1. april 2016 og den 24. maj 2016 udgjorde lån fra [person2]s svoger.

Der er derfor ikke baggrund for at beskatte [person2] af overførslerne den 1. april 2016 og den 24. maj 2016.

Indsætningen anført ”[ASK]”

Der blev den 31. december 2016 indsat kr. 3.000 på [person2]s privatkonto i [finans1] tekstet ”[ASK]”.

[person2] fejrede i 2016 sammen med en række venner og bekendte, herunder [ASK], nytår i et lejet sommerhus. I denne forbindelse lagde [person2] ud for lejen af sommerhuset.

Overførslen på kr. 3.000 den 31. december 2016 fra [ASK] udgjorde betaling af hendes del af lejen for sommerhuset. Der er dermed ikke grundlag for at beskatte [person2] heraf.

Huslejeindtægt vedrørende [adresse3], [by3] – overførsler fra [person2]s far

Der blev henholdsvis den 16. juni 2016 og den 2. august 2016 overført kr. 5.000 og kr. 15.000 til [person2]s privatkonto i [finans1].

Det fremgår af kontoudskriften for [person2]s konto i [finans1] for juni og august 2016, at overførslerne blev foretaget af [TS]. Kontoudskrift for [person2]s privatkonto i [finans1] for juni og august 2016 fremlægges som bilag 17.

[TS] er [person2]s far, og han var i 2016 bosiddende på adressen [adresse3], [by3].

For god ordens skyld bemærkes det, at [person2] på intet tidspunkt har været ejer af ejendommen [adresse3], [by3], hvilket Skattestyrelsen da også selv lagde til grund i sin afgørelse af 3. januar 2019, jf. bilag 1, side 6.

Overførslerne den 16. juni 2016 og den 2. august 2016 udgjorde således ikke huslejebetalinger til [person2], men derimod et lån fra [person2]s far.

[person2] lånte beløbene hos sin far til betaling af sin og sin daværende ægtefælle, [HR]s, husleje. Dette er tillige baggrunden for, at overførslen den 16. juni 2016 blev anført ”husleje”.

Idet der har været tale om lån ydet af [person2]s far, er der ikke baggrund for at beskatte [person2] af overførslerne den 16. juni 2016 og den 2. august 2016. Endvidere er der i det tilfælde, hvor Skatteankestyrelsen måtte anse overførslerne fra [person2]s far for at udgøre en gave til [person2], ikke grundlag for at beregne gaveafgift, idet overførslerne på i alt kr. 20.000 ikke overstiger beløbsgrænsen for gaver ydet af forældre i 2016.

Nærmere om [virksomhed39] IVS’ afholdelse af rejseomkostninger

[virksomhed39] IVS afholdt, som anført ovenfor, umiddelbart omkostningerne, herunder rejseomkostninger i forbindelse med tilblivelsen og produktionen af musikvideoerne til [person2]s sange.

Disse udgifter blev herefter refunderet af [virksomhed8] til [virksomhed39] IVS, jf. de fremlagte udgiftsrapporter (bilag 3 og 4).

Sammenholdes de fremlagte udgiftsrapporter med Skattestyrelsens opgørelse af rejseomkostninger, som Skattestyrelsen har beskattet som maskeret udlodning hos [person2] (bilag 1, side 11-15), kan det konstateres, at kr. 19.349,74 er godkendt og refunderet af [virksomhed8].

Til yderligere dokumentation for rejseomkostninger afholdt af [virksomhed39] IVS fremlægges en række udgiftsbilag for i alt kr. 5.917,64, indsendt til Skattestyrelsen i forbindelse med selskabets skattesag, som bilag 18.

Ved at sammenholde de fremlagte udgiftsbilag med Skattestyrelsens opgørelse af rejseomkostninger (bilag 1, side 11-15) kan disse afstemmes med de manglende bilag 36, 40, 155 og 250 samt en lang af række af [virksomhed31] udgifterne.

Yderligere fremlægges, til dokumentation for [virksomhed39] IVS’ afholdelse af rejseomkostninger, udgiftsbilag for i alt kr. 25.169,85 vedrørende rejsen til Jordan som bilag 19.

Formålet med rejsen til Jordan var at optage en dokumentar vedrørende [person2]s og familiens baggrund. Hensigten med dokumentaren var dels at promovere [person2] som kunster, og dels at promovere ham som person.

[virksomhed8] og [person2] havde, forud for rejsen til Jordan, indgået en aftale med en række lokale filmfolk om at optage dokumentaren til en bestemt pris. Filmfolkene ville dog efterfølgende kun udlevere filmmaterialet til en langt højere pris, end den som [virksomhed8] og [person2] oprindeligt havde aftalt med dem.

Idet hverken [person2] eller [virksomhed8] ønskede at betale den pris, som filmfolkene ønskede, blev filmmaterialet aldrig udleveret.

Den manglende udlevering af filmmaterialet medførte, at [virksomhed39] IVS selv måtte afholde omkostningerne vedrørende rejsen til Jordan. Til dokumentation herfor fremlægges [AS]s mail af 14. marts 2018 som bilag 20.

Det fremgår af [AS]s mail af 14. marts 2018, at han bekræfter, at turen til Jordan skete med henblik på at optage promoveringsmateriale, og at [virksomhed39] IVS selv måtte afholde omkostningerne, idet [virksomhed8] aldrig modtog filmmaterialet.

Henset til at rejsen til Jordan skete med henblik på at optage promoveringsmateriale til brug for [virksomhed8]s promovering af [person2], skal der, efter vores opfattelse, foretages en fordeling, der hedder 1, således at 50 % af udgifterne afholdt i forbindelse med rejsen til Jordan anses for at være erhvervsmæssige.

Dette medfører således efter vores opfattelse, at kr. 12.584,92, svarende til halvdelen af de afholdte udgifter vedrørende rejsen til Jordan, skal anses for at være erhvervsmæssige udgifter.

Det gøres gældende, at det ved den fremlagte dokumentation er tilstrækkeligt dokumenteret og godtgjort, at ovenstående rejseomkostninger på kr. 37.852,30 afholdt af [virksomhed39] IVS har udgjort erhvervsmæssige rejseomkostninger for selskabet.

Det gøres videre gældende, at der, udover ovenstående dokumenterede rejseomkostninger på i alt kr. 37.852,30, ligeledes ikke er grundlag at beskatte de øvrige rejseomkostninger som maskeret udlodning hos [person2]. Dette uanset de enkelte rejseomkostninger ikke er dokumenteret ved konkrete udgiftsbilag.

Sammenholdes karakteren af de øvrige rejseomkostninger, som Skattestyrelsen i sin afgørelse af 3. januar 2019 (bilag 1, side 11-15) har beskattet som maskeret udlodning hos [person2] med ovenstående dokumenterede rejseomkostninger, har der været tale om samme karakter af omkostninger.

Det synes således åbenbart, at når der har været tale om den samme karakter af udgifter, for eksempel leje af bil, fortæring m.v., er der ikke grundlag for at anse disse udgifter for at være afholdt i [person2]s private interesse. Dette særligt ikke, når en række af udgifterne er afholdt i samme perioder og lande som en af række af ovenstående dokumenterede udgifter, der, som anført ovenfor, blev anerkendt af [virksomhed8].

Der er således ikke baggrund for at beskatte de af [virksomhed39] IVS øvrige afholdte rejseomkostninger som maskeret udlodning hos [person2].

Nærmere om photoshoot

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte kr. 11.784,65, afholdt af [virksomhed39] IVS i forbindelse med photoshoots, som maskeret udlodning hos [person2].

[virksomhed39] IVS’s indkøb af tøj til de pågældende photoshoots skete efter ønske og aftale med [virksomhed8].

Det var således [virksomhed8], der besluttede, hvilket tøj, og dermed udtryk, som [person2] skulle have på de enkelte photoshoots. Hvilket udtryk [person2] skulle have på det enkelte photoshoot, afhang ofte af, hvilken single og/eller album der skulle udgives.

[virksomhed39] IVS’s indkøb af tøj er således sket efter [virksomhed8]s ønske og ikke i [person2]s private interesse. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte kr. 11.784,64 som maskeret udlodning hos [person2].

Nærmere om udgifter afholdt til musikvideoer

Tilsvarende rejseomkostningerne var det efter aftale med [virksomhed8] indledningsvis [virksomhed39] IVS, der afholdt omkostningerne til [person2]s musikvideoer, hvorefter disse blev refunderet af [virksomhed8], jf. bilag 3 og 4.

Sammenholdes de fremlagte udgiftsrapporter med Skattestyrelsens opgørelse af udgifter til musikvideo, som Skattestyrelsen har beskattet som maskeret udlodning hos [person2] (bilag 1, side 21-23), kan det konstateres, at kr. 16.479,99 er godkendt og refunderet af [virksomhed8].

Det bemærkes for god ordens skyld, at forskellen mellem de på udgiftsrapporterne opgjorte beløb og beløbene i Skattestyrelsens opgørelse skyldes, at der har været anvendt forskellige kurser ved omregning af beløbene fra euro til danske kroner.

Til yderligere dokumentation for udgifter afholdt af [virksomhed39] IVS i forbindelse med optagelse af musikvideoerne til [person2]s sange fremlægges som bilag 21 en række udgiftsbilag for i alt kr. 8.153, indsendt til Skattestyrelsen i forbindelse med selskabets skattesag.

Det skal særligt vedrørende [virksomhed39] IVS’s afholdelse af udgifterne til [person4]s, [person3]s og [person5]s flybilletter til [Frankrig] på kr. 6.051 bemærkes, at [virksomhed8] har anerkendt og refundereret udgiften til [virksomhed39] IVS, jf. udgiftsrapport af 24. november 2016, jf. bilag 4.

For god ordens skyld bemærkes det, at [person3] var repræsentant for [virksomhed8], [person4] var kameramand, og [person5] var den skuespiller, som skulle spille med i musikvideoen.

Det gøres gældende, at det ved den fremlagte dokumentation er tilstrækkeligt dokumenteret og godtgjort, at ovenstående udgifter til musikvideoer på kr. 24.632,99 afholdt af [virksomhed39] IVS, har udgjort erhvervsmæssige rejseomkostninger for selskabet.

Det gøres videre gældende, at der udover ovenstående dokumenterede udgifter på i alt kr. 24.632,99 ligeledes ikke er grundlag at beskatte de øvrige udgifter til musikvideoer som maskeret udlodning hos [person2]. Dette uanset de enkelte udgifter ikke er dokumenteret ved konkrete udgiftsbilag.

Sammenholdes karakteren af de øvrige udgifter til musikvideoer, som Skattestyrelsen i sin afgørelse af 3. januar 2019 (bilag 1, side 21-23) har beskattet som maskeret udlodning hos [person2], med ovenstående dokumenterede udgifter, har der været tale om samme karakter af omkostninger.

Det synes således åbenbart, at når der har været tale om den samme karakter udgifter, for eksempel leje af bil, fortæring m.v., er der ikke grundlag for at anse disse udgifter for at være afholdt i [person2]s private interesse. Dette særligt ikke, når en række af udgifterne er afholdt i samme perioder og lande som en af række af ovenstående dokumenterede udgifter, der, som anført ovenfor, blev anerkendt af [virksomhed8].

Der er således ikke baggrund for at beskatte de af [virksomhed39] IVS øvrige afholdte udgifter til musikvideoer som maskeret udlodning hos [person2].

Nærmere om [person2]s mellemregningskonto med [virksomhed39] IVS

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 3. januar 2019 (bilag 1) beskattet [person2] af en række dispositioner på hans mellemregning med [virksomhed39] IVS. Det gøres overordnet gældende, at dispositionerne ikke udgør skattepligtige overførsler til [person2].

I forhold til beløbet, kr. 7.500, angiveligt bogført den 6. juni 2016 udgør beløbet rettelig kr. 7.000.

I relation til de indsatte kr. 50.000 er de et lån ydet af [person2] til selskabet, for at det kunne stille sikkerhed overfor SKAT. Dette fremgår klart af såvel kontoudtog som bogføring.

For så vidt angår [forening1]-afregningen på kr. 26.245, skal det særligt bemærkes, at [person2] i forbindelse med, at han signede med [virksomhed8], fik forudbetalt et honorar på kr. 250.000.

Honoraret fungerede som en forudbetaling af [person2]s fremtidige [forening1]- afregninger. Efterfølgende har [virksomhed8] løbende taget en del af [person2]s [forening1]-afregninger til tilbagebetaling af forskudshonoraret.

Ud af de kr. 26.245 fik [person2] således kun udbetalt kr. 12.040,55 til sin privatkonto i [finans1]. Til dokumentation herfor fremlægges udskrift af [person2]s [forening1]-konto for perioden 1. juli 2016 til 30. september 2016 som bilag 22.

Den resterende del på kr. 14.204,45 blev modtaget af [virksomhed8] til modregning i det forudbetalte honorar på kr. 250.000.

De kr. 12.040,55, som blev udbetalt til [person2]s privatkonto i [finans1], blev efterfølgende indtægtsført i [virksomhed39] IVS via [person2]s mellemregning med selskabet.

Der er således ikke grundlag for at beskatte [forening1]-afregningen på kr. 26.245 som maskeret udlodning hos [person2].

Måtte Skatteankestyrelsen mod forventning fastholde, at der er grundlag for at beskatte [forening1]-afregningen som maskeret udlodning hos [person2], gøres det gældende, at der alene er grundlag for at beskatte kr. 12.044,55 som maskeret udlodning.

[person2] fik kun udbetalt kr. 12.040,55 af den samlede [forening1]-afregning på kr. 26.245 til sin privatkonto i [finans1], jf. bilag 21. De resterende kr. 14.204,45 blev modtaget af [virksomhed8].

Der er derfor ikke, såfremt beskatningen fastholdes, baggrund for at beskatte det fulde beløb på kr. 26.245 som maskeret udlodning hos [person2].”

Der har været afholdt møde mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler, klageren og klagerens repræsentant. På mødet anførte repræsentanten de samme påstande og forklaringer, som fremgår af det supplerende indlæg dateret den 3. september 2021.

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse:

”(...)

Boet efter [LSA]

Skattestyrelsen anfører øverst på side 2 i udtalelsen af den 30. september 2021, at indsætning af kontanter på [person2]s bankkonto vurderes at være skattepligtig henset til, at yderligere midler fra boet ville være overført fra bobestyreren/skifteretten og ikke som en kontant indsætning.

Det skal fremhæves, at de omhandlede indsætninger stammer fra udbetaling af forsikringssummer m.v., som arvingerne i første omgang ikke forventede. Boet blev behandlet ved privat skifte af arvingerne i enighed. De øvrige arvinger mente, som drøftet på vores behagelige møde, at [person2], eftersom han passede på sin mor under hendes sygdom, skulle arve de relativt få midler, hun efterlod sig.

Det faktum, at pengene er modtaget ved checks og indsat på [person2]s konto direkte, medfører selvsagt ikke, at de omhandlede beløb dermed bliver skattepligtige. Boet er behandlet privat. Indsætningerne kunne være tekstet B/E [LSA], hvis [person2] i forbindelse med indsætning af beløbene på sin konto havde anmodet banken herom. Dette var imidlertid ikke i [person2]s bevidsthed på tidspunktet for indsætning af arven efter sin mor.

Det fastholdes, at de overførte beløb udgør arv, og dermed ikke er skattepligtige for [person2].

Indsætninger vedrørende [virksomhed2]

I forhold til indsætningerne vedrørende [virksomhed2] anfører Skattestyrelsen i sin udtalelse, at:

"Rette indkomstmodtager var [virksomhed2], men de har ikke modtaget indsætningerne/bankoverførslerne for den pågældende periode. Indsætningerne er blevet overført til [person2]s private bankkonto, og efterfølgende er der ikke sket en overførsel til [virksomhed2]. Det er Skattestyre/sens vurdering at indsætningerne derfor skal indgå i [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2015."

Der er fra den omhandlede konto foretaget betaling af indkøb i [virksomhed44] samt overførsler til indkøb af varer i øvrigt. Der skal som minimum gennemføres et fradrag for de udlæg, der er foretaget på vegne af [virksomhed2] i den omhandlede periode forud for, at der gennemføres en eventuel beskatning af et modtaget overskud.

Det bestrides, at der er baggrund for at gennemføre en fuld beskatning af de overførte beløb i overensstemmelse med Skattestyrelsens udtalelse.

Det fastholdes, at beløbene er indgået i [virksomhed2]' skatteansættelse, samt at [person2] ikke har opnået en berigelse herved.

[virksomhed3]

Det bestrides ikke, at [person2] og [HR] havde folkeregisteradresse på [adresse4], i [by2], også i den periode, hvor de delvist var bosiddende i [by1] og drev [virksomhed2].

Der var i tilknytning til slikbutikken [virksomhed2] en mindre lejlighed, hvor [person2] og [HR] opholdt sig i forbindelse med driften af virksomheden, hvorimod de i weekender, ferier og i øvrige mulige perioder opholdt sig i [by2], som de kontinuerligt gennem perioden betragtede som "hjemme".

Til yderligere belysning af, at der er tale om udbetaling af midler vedrørende [person2]s lejlighed i [by1], fremlægges som bilag 23 e-mail af den 11. marts 2016 fra [person2] til [virksomhed7] ApS med oplysning af kontonr. til udbetaling af overskuddet ved det sidste forbrugsregnskab. Bemærk, at det fremgår, at forbrugsregnskabet fremsendes for [person2]s lejemål i [adresse1] i [by1].

[virksomhed7] ApS har oplyst til [person2], at selskabet grundet GDPR ikke opbevarer oplysninger så langt tilbage i tid, hvorfor det ikke har været muligt at indhente dokumentation ud over det, [person2] har tilgængeligt i sin mailboks.

Indsætninger fra [virksomhed5]

Skattestyrelsens bemærkninger vedrørende indbetalingerne fra [virksomhed6] IVS er baseret på den fejlslutning, at indbetalingerne skulle være foretaget af virksomheden [virksomhed5] I/S ved [AS]. [AS] var ejer af [virksomhed6] IVS. Dette er ikke korrekt.

Betalingen til [person2] vedrører et arrangement ved navn [virksomhed5], hvor [person2] optrådte. Dette arrangement var arrangeret af [virksomhed6] IVS, og det er dette selskab, der har foretaget betalingen til [person2] og indberettet beløbene som honorar i fuld overensstemmelse med betingelserne herfor.

Det er således ikke "bemærkelsesværdigt", at der er sammenhæng mellem indbetalingerne og indberetningerne af B-indkomst hos [person2]. Indbetalingerne og indberetningerne er foretaget af samme selskab.

Det bemærkes for god ordens skyld, at det faktum, at Skattestyrelsen finder det sandsynligt, at indbetalingen skulle komme fra en virksomhed ophørt pr. 30. april 2008, viser en del om tilgangen til den konkrete sag. Realiteten er, at en af de daværende virksomhedsejere har valgt navnet på den omhandlede virksomhed til et arrangement, som hans selskab arrangerer og promoverer. [person2] har så optrådt til dette arrangement og er blevet betalt for det. Der er ingen baggrund for at konkludere andet på det foreliggende grundlag.

• • • •

Skattestyrelsens øvrige bemærkninger giver ikke anledning til kommentarer for nuværende. Det fastholdes, som anført ovenfor, at [person2] ikke er skattepligtig af de omhandlede beløb, som har været fuldt ud erhvervsmæssige og fradragsberettigede i [virksomhed39] IVS.”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 6. april 2022:

”(...)

Vi er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens kvalifikation af sagen. Der henvises helt overordnet til vores bemærkninger i de tidligere fremsendte skrivelser til Skatteankestyrelsen og argumentationen drøftet på det behagelige kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Baseret på indholdet af det foreliggende forslag til afgørelse skal min klient og jeg venligst anmode om at blive indkaldt til et retsmøde med Landsskatteretten. Dette selvsagt med henblik på at få mulighed for at uddybe og forklare sagens faktiske forhold og vores indsigelser mod den retsanvendelse og bevisvurdering, Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er udtryk for.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse giver ud over det i tidligere indsigelser og drøftelser fremførte anledning til enkelte supplerende bemærkninger.

I udtalelse af den 30. september 2021 tiltrådte Skattestyrelsen, at indsætningerne anført ”B/E [LSA]” udgør midler overført fra boet efter [person2]s mor. Indsætningerne kan derfor efter Skattestyrelsens opfattelse – i fuld overensstemmelse med vores anbringender – anses for at udgøre skatte- og afgiftsfri arv til [person2].

Vi er uforstående overfor, at Skatteankestyrelsen uagtet enigheden mellem parterne i forslaget til afgørelse af den 6. april 2022 indstiller, at de omhandlede indsætninger på [person2]s konto skal beskattes som overskud af virksomhed. Indstillingen synes begrundet i, at der er tale om bankoverførsler, hvilket – efter Skatteankestyrelsens opfattelse – forekommer usædvanligt ved udbetaling af midler fra et bo.

Det er efter vores opfattelse helt sædvanligt, at midler fra et bo udbetales ved en bankoverførsel. Vi er grundlæggende usikre på, hvorledes Skatteankestyrelsen ellers forestiller sig, at udbetaling normalt gennemføres. Overførsel af midler fra et bo via bank er helt sædvanligt og på ingen måde odiøst. Dette uanset hvorvidt der er tale om et privat skifte eller et skifte håndteret af skifteretten og en udpeget dødsbobehandler.

Begrundelsen for at fastholde en beskatning af de omhandlede indsætninger synes dermed at bero på en grundlæggende misforståelse fra Skatteankestyrelsens side.

Endvidere indstiller Skatteankestyrelsen, at indsætninger anført ”[virksomhed3] A/S” skal beskattes som overskud af virksomhed i 2015 og 2016.

Det bestrides ikke, at hverken [person2] eller hans ægtefælle har haft folkeregisteradresse på ejendommen [adresse1], [by1]. Vi er således enige med Skatteankestyrelsen i denne oplysning. Imidlertid har [person2] og ægtefællen lejet lejemålet beliggende [adresse1], [by1], og opholdt sig her i forbindelse med driften af [virksomhed2] i [by1]. Det faktum, at der er tale om et lejemål, der ikke registreres som folkeregisteradresse, ændrer selvsagt ikke på, at [person2] og ægtefællen var lejere af lejligheden og havde rådighed herover.

[person2] og ægtefællens rådighed over ejendommen fremgår med al tydelighed af mailkorrespondancen mellem [person2] og [virksomhed7] ApS (vores bilag 23), hvori forbrugsregnskabet for 2015 vedrørende lejemålet fremsendes til [person2].

Vi er uforstående overfor, at opretholdelsen af folkeregisteradresse på en anden ejendom skulle medføre, at udbetalinger foretaget fra forbrugsregnskabet for et lejemål, der uden tvivl har vedrørt [person2]s beboelse i [by1], kan udgøre skattepligtig indkomst. Der er talt om refusion af private indbetalinger foretaget vedrørende et privat lejemål.

Det lægges endvidere til grund af Skatteankestyrelsen, at overførsler på henholdsvis kr. 5.000 og kr. 15.000 fra [person2]s far skal beskattes som overskud af virksomhed i 2016.

Der er tale om lån ydet af [TS] til sin søn [person2]. Et af lånene skulle benyttes til betaling af [person2] og ægtefællens husleje, hvilket er baggrunden for, at dette er anført ved overførslen.

I det omfang det ikke accepteres, at overførslerne er lån fra [person2]s far til [person2], vil der være tale om en ikke-afgiftspligtig gave. Der er således ingen baggrund for at kvalificere overførslerne fra [person2]s far som skattepligtige i de omhandlede indkomstår.

(...)”

Retsmøde

Ved retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender, herunder at bankindsætninger på klagerens private bankkonto i 2015 og 2016 ikke udgør skattepligtig indkomst, at omkostninger afholdt af [virksomhed1] er fuldt ud erhvervsmæssige, samt at indsætninger fra BN udgør tilbagebetaling af lån og indsætninger fra TS udgør ikke afgiftspligtig gave.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol). Skattepligtige skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 1 over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst. Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionær medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Beløbet skal medregnes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1.

Overskud af virksomhed

Skattestyrelsen har på baggrund af bankindsætninger på klagerens bankkonti forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2015 med 386.999 kr. og for indkomståret 2016 med 150.313 kr.

Repræsentanten har gjort gældende, at bankindsætningerne i perioden fra den 5/1-2015 til den 25/3-2015 på i alt 14.432,85 kr., udgør arv fra klagerens mor.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at bankindsætningerne stammer fra arv efter klagerens mor. Der er lagt vægt på, at der er tale om bankindsætninger og kontante indbetalinger, og at klageren ikke har fremlagt opgørelse for skiftet efter morens død, som beløbene kan afstemmes til. Retten finder derfor, at Skattestyrelsen har været berettiget til at anse bankindsætningerne for at være skattepligtig indkomst for klageren.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Repræsentanten har også gjort gældende, at bankindsætningerne i perioden fra 7/4-2015 til den 29/9-2015 angivet med teksterne ”Kundekort”, ”Posthus”, ”[virksomhed2]” og ”Kundekort [...43]”, vedrører omsætning i selskabet [virksomhed2], som er medtaget i dettes regnskab.

Retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at bankindsætningerne udgør omsætning i selskabet [virksomhed2], der allerede er beskattet. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt regnskab eller anden dokumentation, der dokumenterer, at de indsatte beløb i perioden har været brugt på driftsudgifter til selskabet [virksomhed2].

Retten finder, at den fremlagte overdragelsesaftale og artikel ikke kan føre til et andet resultat.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Vedrørende bankindsætningerne fra [person1], der for indkomståret 2015 udgør 3.500 kr. og for indkomståret 2016 udgør 6.700 kr., finder retten, at klageren ikke har godtgjort, at bankindsætningerne udgør afdrag på et lån. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt gældsbrev eller låneaftale parterne i mellem. Klageren har heller ikke fremlagt anden dokumentation for, at bankindsætningerne er undtaget for beskatning.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen derfor med rette har indtægtsført bankindsætningerne i indkomstårene 2015 og 2016 som skattepligtig indkomst for klageren, og stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Skattestyrelsen har også indtægtsført bankindsætninger fra BN med i alt 1.500 kr. i 2015 og med i alt 9.000 kr. i 2016. Repræsentanten har forklaret, at bankindsætningerne udgør afdrag på gæld fra BN.

Landsskatteretten finder, at klageren med henvisning til det fremlagte gældsbrev ikke har godtgjort, at bankindsætningerne udgør afdrag på et lån. Der er lagt vægt på, at gældsbrevet er dateret den 5. februar 2019, hvilket er flere år efter bankindsætningerne fra BN. Klageren har ikke fremlagt anden dokumentation for, at bankindsætningerne er undtaget for beskatning. Retten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at bankindsætningerne fra [virksomhed3] A/S på 10.113,25 kr. i 2015 og på 1.694,17 kr. i 2016, udgør tilbagebetaling af henholdsvis depositum og varme fra klagerens tidligere lejemål på [adresse1] i [by1]. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har haft registreret bopæl på adressen, og at klageren ikke har fremlagt opgørelser i forbindelse med fraflytningen. Retten finder herefter, at indsætninger skal beskattes som skattepligtig indkomst hos klageren.

Vedrørende bankindsætningerne dateret den 16. juni 2016 og 2. august 2016 på henholdsvis 5.000 kr. og 15.000 kr., finder retten, at klageren har godtgjort, at bankindsætningerne stammer fra klagerens far TS, og udgør gave, der er undtaget for beskatning.

Landsskatteretten nedsætter således Skattestyrelsens afgørelse med 20.000 kr. vedrørende dette punkt.

Retten finder, at klageren har godtgjort, at bankindsætningerne fra [organisation1] og [virksomhed5] på henholdsvis 2.000 kr., 8.500 kr. og 8.077,02 kr. udgør allerede selvangivet honorar. Retten har lagt vægt på, at det samlede beløb stemmer overens med den selvangivet B-indkomst på 18.577 kr. på klagerens årsopgørelse for 2016.

Landsskatteretten nedsætter således Skattestyrelsens afgørelse med i alt 18.577 kr. vedrørende dette punkt.

Vedrørende bankindsætningen på 30.000 kr. fra [virksomhed5] og bankindsætningen fra ASK på 3.000 kr., bemærker retten, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at beløbene udgør en tilbagebetaling til klageren. Retten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende disse punkter.

Angående bankindsætningerne på henholdsvis 7.900 kr. og 35.700 kr. med teksterne ”Posthuset” og ”Kundekort”, finder retten, at klageren ikke har godtgjort, at indbetalingerne udgør en del af det samlede lån fra klagerens svoger. Retten har lagt vægt på, at det ikke fremgår af bankkontospecifikationerne, hvem der har indsat pengene, og det derfor ikke er muligt at konstatere om pengene kommer fra klagerens svoger. Der er desuden lagt vægt på, at det fremgår af det fremlagte gældsbrev, at datoen for udbetaling af lånet er angivet med xx-xx/20xx. Det er således ikke muligt for retten at afstemme datoerne for indbetalingerne på klagerens bankkonto til udbetalinger i gældsbrevet.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2015 og ændrer afgørelsen for indkomståret 2016 med 38.577 kr.

Landsskatteretten finder herefter, at der samlet for indkomstårene 2015 og 2016 er bankindsætninger på henholdsvis 386.999 kr. og 111.736 kr. som er skattepligtig indkomst for klageren.

Skønsmæssig fastsættelse af overskud for uregistreret erhvervsmæssig virksomhed

Skattestyrelsen har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016. Skattestyrelsen har som følge heraf forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 386.999 kr. og 150.313 kr. som omsætning i klagerens uregistrerede virksomhed.

Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i skattelovgivningen, men indholdet af begrebet fastlægges gennem praksis. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer.

Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt, og den må ikke være af helt underordnet karakter.

Ud fra karakteren af indsætningerne samt størrelsen heraf anses det for berettiget, at Skattestyrelsen har anset indsætningerne for at udgøre omsætning i en uregistreret virksomhed. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen i forbindelse med gennemgang af klagerens bankkonto har konstateret indsætninger af erhvervsmæssig karakter.

Retten finder således, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016 og derfor skal beskattes af det overskud, han har haft. Retten har lagt vægt på, at klageren for egen regning og risiko har drevet virksomhed med salg af tjenesteydelser, hvor han systematisk har oparbejdet en fortjeneste, der ikke er af underordnet karakter.

Retten finder, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset beløbene for at stamme fra uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2015 og ændrer afgørelsen for indkomståret 2016, hvorefter forhøjelsen af klagerens overskud af virksomhed nedsættes fra 150.313 kr. til 111.736 kr.

Maskeret udbytte

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af regnskabet for [virksomhed1] ApS konstateret, at selskabet har afholdt udgifter på vegne af klageren. Skattestyrelsen har som følge heraf forhøjet klagerens aktieindkomst med 282.696 kr.

Photoshoot

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at selskabets afholdelse af udgifter til bl.a. tøj, beklædning og teknik for i alt 11.784,65 kr. er gået til dækning af driftsomkostninger eller er afholdt i selskabets interesse. Eftersom udgifterne efter deres art herefter anses for private udgifter, anses de for afholdt i klagerens interesse. Der henvises i den forbindelse til SKM2010.549.HR.

Udgifterne til tøj, beklædning og teknik er således ikke fradragsberettigede driftsudgifter for selskabet efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da de er sket i klagerens personlige interesse i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Beløbene anses således for at være tilgået klageren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Rejseomkostninger og Musikvideo

På baggrund af selskabets regnskab er Skattestyrelsen kommet frem til, at der er fratrukket ikke dokumenterede udgifter til musikvideo for i alt 60.948 kr. og fratrukket ikke dokumenterede udgifter til rejseomkostninger med i alt 102.912 kr. Beløbene er blevet beskattet som maskeret udbytte hos klageren.

Retten finder, at klageren ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret, at udgifterne på 48.127,66 kr. til Jordan rejsen var erhvervsmæssige. Retten har lagt vægt på, at mailen fra [virksomhed8] ikke dokumenterer, at formålet med rejsen var i selskabets interesse, ligesom der i sagen ikke er fremlagt aftale med [virksomhed8] vedrørende betaling for det tilsigtede promoveringsmateriale.

Retten finder herefter, at udgifterne forbundet med rejsen til Jordan ikke kan anses for at være gået til dækning af driftsomkostninger eller er afholdt i selskabet interesse. Der er lagt vægt på, at de af selskabet afholdte udgifter må anses for at være afholdt i klagerens personlige interesse i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Der er desuden lagt vægt på, at det fremgår af klagerens fremlagte materiale, at rejsen inkluderede flere af klagerens familiemedlemmer.

Klageren har desuden fremlagt kvitteringer fra bl.a. [x1], [virksomhed34], [virksomhed35] [by3] og [virksomhed31], m.v. Beløbene kan afstemmes til fratrukne driftsudgifter i selskabet, som Skattestyrelsen har beskattet som maskeret udbytte hos klageren.

Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at udgifterne er erhvervsmæssige og derved fradragsberettigede for selskabet. Retten har lagt vægt på, at det fremlagte materiale ikke dokumenterer, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse, og at det fremgår af oversigten fra [virksomhed31], at det er klageren og ikke selskabet, der er angivet som kunde. Det er derfor med rette, at udgifterne er anset for at udgøre private udgifter for klageren og afholdt i dennes personlige interesse.

Repræsentanten har fremlagt to udgiftsrapporter med tilhørende bilag fra [virksomhed8], begge er dateret den 30. august 2016 og pålydende henholdsvis 17.460,02 kr. og 13.197,51 kr., eller i alt 30.657,53 kr. På konto 1310 Rejseomkostninger fremgår det, at det samlede beløb er blevet krediteret den 30. september 2016.

Retten har på baggrund af udgiftsrapporterne og de tilhørende bilag kunne afstemme bilag nr. 1-5, 7, 8, 12, 13, 15-19, 22, 23 og 25 fra den ene rapport og kunne afstemme bilag nr. 1, 2, 4, 5, 7, 9-11 og 13 fra den anden rapport til ikke dokumenterede udgifter på regnskabskonti 1325Musikvideo og 1310 Rejser omkostninger, som Skattestyrelsen har beskattet som maskeret udbytte hos klageren. Retten finder det herefter dokumenteret, at disse udgifter har været afholdt af [virksomhed8], og bemærker at det samlede beløb fra udgiftsrapporterne på 30.657,53 kr. er krediteret på konto 1310 Rejseomkostninger.

Eftersom Skattestyrelsen i deres samlede forhøjelse på 102.912 kr. har fratrukket beløbet fra udgiftsrapporterne, og da klageren ikke har fremlagt dokumentation for at andre af de beskattede udgifter er foretaget i selskabets interesse, så anses de for at være private udgifter afholdt i klagerens interesse i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Retten finder herefter, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har beskattet udgifterne som maskeret udbytte hos klageren.

Skattestyrelsen har desuden beskattet fratrukne udgifter i regnskabets konto 1325Musikvideo til flybilletter til [Frankrig] for [person3], [person4] og [person5] på henholdsvis 3.412 kr., 640 kr. og 1.999 kr. som maskeret udbytte til klageren.

Retten finder, at klageren med henvisning til den fremlagte udgiftsrapport dateret den 24. november 2016 ikke har dokumenteret, at udgifterne til flybilletter ikke skal beskattes som maskeret udbytte.

Retten har lagt vægt på, at ikke alle beløb fra udgiftsrapporten stemmer overens med de fratrukne udgifter i regnskabet. Retten bemærker i den sammenhæng, at det fremgår af den fremlagte udgiftsrapport, at [virksomhed8] har afholdt udgifterne til flybilletter med 1.706 kr. for [person3], 2.346 kr. for [person4] og 1.999 kr. for [person5]. Retten har desuden lagt vægt på, at det ikke fremgår af selskabets regnskab, at beløbet fra udgiftsrapporten på 35.661,11 kr. er blevet krediteret.

Det er også rettens opfattelse, at de afholdte udgifter til flybilletter i regnskabet er selskabet uvedkommende og dermed ikke er afholdt i selskabets interesse. Der er lagt vægt på, at udgifterne vedrører personer, som ikke har en erhvervsmæssig tilknytning til selskabet. Udgifterne må derimod anses for at være private udgifter afholdt i klagerens interesse i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor det er berettiget, at Skattestyrelsen har beskattet udgifterne som maskeret udbytte hos klageren.

Angående selskabets afholdelse af udgifter til beklædning til musikvideoen finder retten, det ikke dokumenteret, at udgifterne er gået til dækning af driftsomkostninger eller er afholdt i selskabets interesse. Eftersom udgifterne efter deres art herefter anses for private udgifter, anses de for afholdt i klagerens interesse. Klagerens forklaring om at indkøb af beklædning har været [virksomhed8]s beslutning og det er sket efter aftale med dem, kan ikke føre til et andet resultat. Det henvises i den forbindelse til SKM2010.549.HR.

Vedrørende de øvrige ikke dokumenterede udgifter i selskabets regnskab relateret til musikvideoen og regnskabskontoen rejseomkostninger, finder retten det ikke dokumenteret, at udgifterne er afholdt til dækning af driftsomkostninger eller er afholdt i selskabets interesse. Der er lagt vægt på, at udgifterne efter deres art anses for at være afholdt i klagerens personlige interesse i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af musikvideo med i alt 60.948 kr. og rejseomkostninger med i alt 102.912 kr., som maskeret udbytte hos klageren.

Mellemregningskonto

Vedrørende posteringen på 50.000 kr. dateret den 16. september 2016 og angivet med teksten Kundekort [...02], finder retten, at klageren ikke har dokumenteret, at posteringen vedrører et lån fra klageren til selskabet. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for låneforholdet, og at et tilsvarende beløb ikke ses at være fragået klagerens private bankkonto.

Retten finder endvidere, at det indsatte beløb på 50.000 kr. på selskabets bankkonto, udgør skattepligtig omsætning, idet der ikke er fremlagt dokumentation for indsætningen, herunder dokumentation for hvor midlerne stammer fra. Klagerens modpostering af beløbet på mellemregningskontoen er derfor uberettiget, og skal beskattes som maskeret udbytte til klageren.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Angående [forening1] afgiften finder retten, at afgiften vedrører selskabets drift, hvorfor udbetalingen udgør en skattepligtig indtægt i selskabet. Retten bemærker hertil, at klageren har oplyst, at selskabet blev stiftet med henblik på at oppebære indtægter generet gennem hans udgivelse af musik.

Eftersom selskabet er rette indkomstmodtaget af afgiften, og den ikke ses at være bogført i selskabets regnskab eller fremgår af selskabet og klagerens mellemregningskonto, så finder retten, at det er med rette, at klageren er blevet beskattet af afgiften på i alt 26.245 kr. som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16A, stk. 1.

Retten har lagt vægt på, at det fremgår af Detail-COR, at [forening1] løbende har udbetalt afgift til klageren, ligesom det fremgår af klagerens bankkonto, at han har modtaget beløb fra [forening1] henholdsvis den 15. marts 2016, 7. juni 2016 og den 20. september 2016. Ingen af beløbene på klagerens bankkonto er efterfølgende blevet indtægtsført i selskabet.

Der er desuden lagt vægt på, at der ikke er fremlagt aftale med [virksomhed8] omkring forudbetalt honorar og afregning af [forening1] afgift, ligesom det ikke fremgår af det fremlagte kontoudtræk fra [forening1], at [virksomhed8] har beholdt de resterende 14.204,45 kr., og at dette beløb er fratrukket [virksomhed8]s forudbetalte honorar til klageren.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Retten bemærker, at posteringen, dateret den 6. juni 2016 og angivet med teksten Kundekort [...99], angår et beløb pålydende 7.000 kr. Retten nedsætter efter Skattestyrelsens afgørelse med 500 kr. vedrørende dette punkt.

På baggrund af ovenstående nedsætter Landsskatteretten punktet mellemregningskonto fra 107.051 kr. til 106.551 kr.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende klagerens aktieindkomst for indkomståret 2016 fra 282.696 kr. til 282.196 kr.