|
|
Afgørelse af 31-03-2021 - indlagt i Skatteforlagets database den 23-04-2021
Journalnr. 19-0013685
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2015: Lønindkomst fra [virksomhed1] A/S | 628.331 kr. | 502.665 kr. | 502.665 kr. |
Indkomståret 2016: Lønindkomst fra [virksomhed1] A/S | 958.669 kr. | 766.935 kr. | 766.935 kr. |
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at lønindkomsten fra [virksomhed1] A/S for henholdsvis 2015 og 2016 nedsættes til 502.665 kr. og 766.935 kr.
Faktiske oplysninger
Klageren har påklaget Skattestyrelsens afgørelse af 29. november 2018, der blandt andet vedrører sondringen mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende og beskatning af pålagt moms på de af klageren udstedte fakturaer, idet Skattestyrelsen har anset klageren som lønmodtager i relation til [virksomhed1] A/S.
Landsskatteretten har ved korrigeret afgørelse af 6. maj 2021 anset klageren for at være lønmodtager i forholdet til [virksomhed1] A/S. Det skal i forbindelse med nærværende sag herefter afklares, hvorvidt og hvorledes, der skal ske beskatning af den afgift, som er benævnt moms og pålagt fakturaerne.
Klageren har via virksomheden [virksomhed2] faktureret følgende samlede beløb til [virksomhed1] A/S for det arbejde, der er udført hos [virksomhed3] A/S.
Vederlag Moms I alt
2015: 502.665 125.666 628.331
2016: 766.935 191.733 958.668
Klageren har for regnskabsårene 2015 og 2016 indbetalt den pålagte moms til staten, som er opkrævet på de fakturerede ydelser.
Skattestyrelsen har i forbindelse med afgørelsen i 2018, af egen drift, tilbagebetalt den moms, klageren har påført fakturaerne, begrundet med, at løn ifølge momslovens § 4 ikke er momspligtig.
Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har berigtiget fejlen overfor [virksomhed1] A/S og tilbagebetalt det beløb til [virksomhed1] A/S, som klageren har modtaget fra Skattestyrelsen, og som vedrørte den pålagte moms på de respektive fakturaer.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af det fulde vederlag inklusive moms i de påklagede år.
Skattestyrelsen har ikke i afgørelsen direkte begrundet, hvorfor Skattestyrelsen anser det fulde vederlag inklusive moms for det skattepligtige vederlag, men skrevet følgende:
”()
Når der er tale om lønmodtagerforhold, betragtes vederlaget som almindelig lønindkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og statsskattelovens § 4. Løn beskattes som arbejdsmarkedspligtig personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 og arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1.
Skattestyrelsen har jf. kildeskattelovens § 45, stk. 3, ret til i tvivlstilfælde at afgøre, om en indkomst skal anses for A-indkomst eller B-indkomst.
Vi har opgjort din indkomst på vedlagte bilag.
På denne baggrund forhøjer vi din lønindkomst med 628.331 kr. for indkomståret 2015 og 958.669 kr. for indkomståret 2016.
()”
Skattestyrelsen har i høringssvaret af 8. marts 2019 begrundet dette yderligere med følgende:
”()
Beløbsmæssig opgørelse af løn:
I forhold til den beløbsmæssige opgørelse af lønindkomsten, er der taget udgangspunkt i pengestrømme og grundprincipperne i statsskatteloven. Heraf følger skattepligten både den der har oppebåret og den der har frembragt indtægten. Idet klager ikke har berigtiget fejlen (fejlopkrævet moms) over for [virksomhed1]A/S og der dermed ikke er sket udstedelse af kreditnotaer, og at der dermed ikke er sket tilbagebetaling af fejlopkrævet moms, anses lønnen at udgøre den fakturerede omsætning inkl. moms.
Skattestyrelsen har som følge heraf tilbagebetalt den moms som klager ved sin fejlopfattelse har angivet af indkomsten.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen, at finde praksis hvori der er taget stilling til både skat og moms problematikken ved rette indkomstmodtager forhold. Vi har dog fundet en ikke offentliggjort afgørelse, som behandler alle forhold. Det er 16-0869599. Vi har således anvendt samme opgørelsesmetode.
Skattestyrelsen har læst TfS2004,613. Det er Skattestyrelsens opfattelse at dommen siger, at en person der har udstedt en faktura i den retslige vildfarelse, at tro at de var selvstændige, men reelt var lønmodtager, ikke er en afgiftspligtig person og at det beløb der er skrevet på fakturaen derfor ikke er moms.
Symmetrien i momssystemet, der blandt andet kommer til udtryk i momsloven§ 52a, stk. 7 kommer derfor ikke i spil fordi beløbet ikke er moms og fakturaudsteder har derfor krav på tilbagebetaling uanset om fejlen berigtiges over for fakturamodtager eller ej. Ligesom kravet om at staten ikke lider tab heller ikke kommer til anvendelse i denne situation.
Det er således Skattestyrelsens opfattelse at momsproblematikken og opgørelsen af lønindkomsten er behandlet korrekt i sagsbehandlingen.
Idet Skattestyrelsen fortsat anser klager som rette indkomstmodtager af indkomsten fra [virksomhed1] A/S, anser Skattestyrelsen fortsat at korrektionerne vedrørende moms, overskud af virksomhed og virksomhedsskatteordningen for at være korrekte.
()”
Skattestyrelsen har endvidere fremsendt følgende bemærkninger i mail af 29.10.2019:
”()
Vi har tidligere fremsendt udtalelser til Skatteankestyrelsen i nedenstående sager. Sagerne indeholder bl.a. spørgsmålet omkring opgørelse af lønnen, herunder hvorvidt den tidligere opkrævet moms skal anses som løn. Skattestyrelsen har overfor Skatteankestyrelsen alene refereret til en ikke offentliggjort afgørelse, da vi på daværende tidspunkt ikke havde fundet en offentliggjort afgørelse der havde behandlet problematikken. Vi har nu, efter vores udtalelse til Skatteankestyrelsen, fundet SKM2009.277.LSR som tager stilling til problematikken. Vi vælger derfor, at oplyse Skatteankestyrelsen om afgørelsen, som et tillæg til vores tidligere udtalelser.
()”
Derudover er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger til klagerens repræsentants procesindlæg nr. 2 af 17. december 2019.
”()
1. Indledning
Klager anfører i procesindlægget følgende:
| • | Sagen i sin helhed savner retligt grundlag |
| • | Særligt vedrørende moms af de omhandlende honorar, ses der ikke at være grundlag for at anse klager for skattepligtig og der savnes hjemmel i lovgivning og praksis. Der henvises i øvrig til to sager, hvor Kammeradvokaten har tilkendegivet at indkomstmodtageren ved en omkvalifikation af erhvervsindkomst til lønindkomst ikke er skattepligtig af momsen. |
| • | Det anføres, at [virksomhed1] A/S har rejst krav om tilbagebetaling, af den omhandlende moms. Dermed har klager ikke rent faktisk erhvervet indkomsten. |
2. Retsregler
Det fremgår af Statsskattelovens § 4, at
”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:
a.) af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art”
Det fremgår af Momslovens § 3, at
”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Endelig fremgår det af Kildeskattelovens § 43, at
”Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5, anses dog ikke for A-indkomst. Tilsvarende anses beløb, som indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, og som for den enkelte medarbejder ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i ligningslovens § 7 N i kalenderåret, ikke for A-indkomst”.
- Det fremgår endvidere af Momslovens § 52a, stk. 6 og 7, at
”Stk. 6. Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, må ikke på fakturaen anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Hvis den afgiftspligtige person modtager en faktura, der er udstedt af en kunde eller af en tredjeperson, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal den afgiftspligtige person gøre den, der har udstedt fakturaen, opmærksom herpå og tilbagebetale modtagne afgiftsbeløb.
Stk. 7. Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, hvis en afgiftspligtig person på en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer af varer eller ydelser, hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne.”
Spørgsmålet om tilbagesøgning af moms er behandlet i sagen TfS 2004.613 –Sag C-78/02 - C-80/02 [person1] mod [person2], [person3] og [person4] af 6. november 2003. Moms - tilbagesøgning
EF-Domstolen besvarer præjudicielle spørgsmål således, at fejlagtigt opkrævet moms i et arbejdstager-/arbejdsgiverforhold skal tilbagebetales, og at der ikke er noget til hinder for tilbagebetaling af fejlagtigt betalt moms i henhold til en fejlbehæftet faktura.
Uddrag heraf:
Præmis 40) På grundlag af denne præmis må det udledes, at oversætterne i det foreliggende tilfælde ikke ”selvstændigt” udøver økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette momsdirektivs artikel 4, stk. 4, og at de derfor ikke er ”afgiftspligtige personer” i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i samme artikels stk. 1. De tjenester, de udfører for udenrigsministeriet, pålægges derfor ikke moms i henhold til direktivets artikel 2, nr. 1.
Præmis 41) Heraf følger, at hvis oversætterne med urette anfører et beløb som moms på de fakturaer, de udsteder for sådanne tjenester, kan dette beløb ikke anses for moms.
Præmis 42) Det første præjudicielle spørgsmål skal derfor besvares med, at et beløb, der er anført som moms på en faktura, udstedt af en person, der leverer tjenesteydelser til staten, ikke skal anses for moms i det tilfælde, hvor denne person fejlagtigt er af den opfattelse, at han leverer tjenesteydelserne som selvstændig erhvervsdrivende, skønt der i realiteten foreligger et arbejdstager- arbejdsgiverforhold .
Spørgsmålet er endvidere også behandlet i SKM2009.277.LSR
”En hovedanpartshaver ansås for rette indkomstmodtager af konsulenthonorar udbetalt til hans selskab. Også det som moms betegnede beløb skulle anses som vederlag til hovedaktionæren”
3. Vores bemærkninger
Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, det at lønindkomst opgøres efter statsskattelovens § 4,
hvorefter ”at indkomst skal beskattes hos den som har oppebåret indkomsten” og at afgiftspligtige personer efter momslovens § 3 er ”juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”
Det fremgår af reglerne i kildeskattelovens § 43 at ”Til A-skat henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser”
Det er Skattestyrelsens vurdering, at det beløb der er anført som moms på fakturaerne vil skulle anses for at være en del af det samlede vederlag for det personlige arbejde i tjenesteforhold og derfor skal beskattes hos den der har oppebåret indkomsten og dermed skattepligtig efter statsskattelovens § 4.
Det er således vores vurdering, at selvom en lønmodtager anfører et beløb som moms på de fakturaer, de udsteder for deres vederlag, kan dette beløb ikke anses for moms, da de ikke er afgiftspligtige, jf. TfS 2004.613.
Der kan i den forbindelse henvises til SKM2009.277.LSR.
Skattestyrelsen bemærker, at der både ved forslagsskrivelse, afgørelse, udtalelse af 8. marts 2019 og i supplerende udtalelse af 12. september 2019 er redegjort for det retlige grundlag for de foretagne ændringer og vi mener derfor at der er redegjort for det retlige grundlag for vores afgørelse.
I forhold til det af modparten anførte om at Kammeradvokaten har taget bekræftende til genmæle i 2 øvrige sager kan Skattestyrelsen bemærke, at det efter vores opfattelse ikke påvirker nærværende sag, idet der i denne sag er foretaget korresponderende ændringer af momstilsvaret, hvorfor momsbeløbet på fakturaerne anses som en del af det samlede vederlag og derfor skal beskattes hos den der har oppebåret indkomsten.
Vi bemærker at der ved opgørelsen af lønindkomsten er der taget udgangspunkt i pengestrømmen og at [virksomhed1] A/S på opgørelsestidspunktet ikke havde rejst et krav på momsbeløbet. Klager havde således ikke berigtiget den fejlopkrævede moms, hvorfor momsbeløbet ansås for erhvervet og tilgået klager. På denne baggrund blev det samlede beløb anset som løn.
Hvis der foreligger dokumentation for at klager har berigtiget den fejlopkrævede moms overfor
[virksomhed1] A/S, efter momslovens § 52 a, stk. 7, og klager tilbagebetaler momsen til [virksomhed1] A/S, vil klager være berettiget til en nedsættes af den personlige indkomst for dette år. Dette gælder ligeledes, hvis klager enten er blevet dømt eller har indgået forlig om tilbagebetaling af momsbeløbet til [virksomhed1] A/S.
Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.
()”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentants principale påstand er, at klageren er at anse for selvstændig erhvervsdrivende. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at såfremt Landsskatteretten kommer frem til at klageren er lønansat, at klageren alene skal beskattes af faktureringsbeløbet eksklusive moms. Klagerens repræsentant har følgende bemærkninger hertil:
”()
Skattestyrelsen har opgjort lønindkomsten fra [virksomhed1] A/S for indkomståret 2015 til kr. 628.331,27. Hertil skal det bemærkes, at dette beløb udgør [virksomhed2] faktureringer til [virksomhed1] A/S inkl. moms. Beløbet ekskl. moms udgør kr. 502.665.
Det gøres gældende, at den maksimale lønindkomst, som [person5] kan anses at have oppebåret fra [virksomhed1] A/S, udgør beløbet ekskl. moms, dvs. kr. 502.665, idet det er indkomsten uden moms, som [virksomhed2] har oppebåret fra [virksomhed1] A/S. Momsbeløbet har [virksomhed2] således betalt til Skattestyrelsen.
Allerede som følge heraf skal lønindkomsten for 2015 nedsættes med momsbeløbet på kr.125.666,27.
Skattestyrelsen har opgjort lønindkomsten fra [virksomhed1] A/S for indkomståret 2016 til kr. 958.668,78. Hertil skal det bemærkes, at dette beløb udgør [virksomhed2] faktureringer til [virksomhed1] A/S inkl. moms. Beløbet ekskl. moms udgør kr. 766.935.
Det gøres gældende, at den maksimale lønindkomst, som [person5] kan anses at have oppebåret fra [virksomhed1] A/S, udgør beløbet ekskl. moms, dvs. kr. 766.935, idet det er indkomsten uden moms, som [virksomhed2] har oppebåret fra [virksomhed1] A/S. Momsbeløbet har [virksomhed2] således betalt til Skattestyrelsen.
Allerede som følge heraf skal lønindkomsten for 2016 nedsættes med momsbeløbet på kr. 191.733,78.
()”
Repræsentanten er i procesindlæg af 5. august 2019 fremkommet med følgende bemærkninger.
”()
For indkomståret 2015 nedlægges følgende påstande:
()
Subsidiært:
Ansat lønindkomst fra [virksomhed1] A/S nedsættes med 125.666 kr., svarende til afregnet moms af omsætning med [virksomhed1] A/S.
For indkomståret 2016 nedlægges følgende påstande:
()
Subsidiært:
Ansat lønindkomst fra [virksomhed1] A/S nedsættes med 191.733,78 kr., svarende til afregnet moms af omsætning med [virksomhed1] A/S.
()
2. Ad de subsidiære påstande - moms
Til støtte for de subsidiære påstande for indkomstårene 2015 og 2016 gøres gældende, at uanset om det måtte lagt til grund, at [person5] må anses som lønmodtager hos [virksomhed1] A/S- ikke i civilretlig forstand - men i skatteretlig forstand, ses der ikke at foreligge hverken civilretligt eller skatteretligt grundlag for at anse moms faktureret af [virksomhed2] og af [virksomhed2] afregnet til SKAT, nu Skattestyrelsen, som en indkomst for [person5].
Dette synspunkt uddybes i det følgende:
2.1. Retsgrundlag
Der er ikke fastsat positive regler i lovgivningen om den nærmere gennemførelse af en skattemæssig korrektion ved omkvalifikation af erhvervsindkomst til lønindkomst.
Skattestyrelsen har i den foreliggende sag omtalt denne omkvalifikation bl.a. som en korrektion baseret på et synspunkt om "rette indkomstmodtager". Styrelsens synspunktet synes at måtte bero på en anden retsopfattelse end almindelig skatteretlig teori og praksis.
Praksis om rette indkomstmodtager vedrører - som betegnelsen "rette indkomstmodtager antyder - spørgsmålet om, hvilket af flere rets- og skattesubjekter, som må anses at have erhvervet ret til en given indkomst.
Heroverfor står den foreliggende sag, hvor [person5] - uanset den skatteretlige kvalifikation af indkomsten som erhvervsindkomst henholdsvis lønindkomst - helt ubetinget og udenfor enhver tvivl har erhvervet ret til de i sagen omhandlede vederlag. Der er med andre ord ikke andre rets- og skattesubjekter i spil.
Uanset om problemstillingen opfattes som et anliggende vedrørende "rette indkomstmodtager" eller som en traditionel problemstilling vedrørende omkvalifikation af erhvervsindkomst til lønindkomst, er de retlige konsekvenser de samme, nemlig at der ikke er grundlag for at henføre moms af indkomst faktureret som erhvervsindkomst til skatteyderens lønindkomst.
Retsgrundlaget vedrørende den sidstnævnte problemstilling, skattemæssig omkvalifikation af en skatteyders indkomst fra erhvervsindkomst til lønindkomst, uddybes i det følgende:
2.1.1. Skattemæssig omkvalifikation af erhvervsindkomst til lønindkomst
2.1.1.1. Lovgrundlag
Som nævnt ovenfor er der ikke fastsat positive regler i lovgivningen om den nærmere gennemførelse af en skattemæssig korrektion ved omkvalifikation af erhvervsindkomst til lønindkomst.
Ved ordlyden af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt. er lønindkomst imidlertid afgrænset således, at der ''Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i pengesamt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold,herunder løn, feriegodtgøre/se, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignendeydelser. "
Af de særlige bemærkninger til § 43, jf. FT 1966-67, 2. samling, tillæg A, sp. 241, 3. afsn., fremgår i den forbindelse videre, at "En almindelig forudsætning for, at enindkomst skal anses som A-indkomst for modtageren, er, at der er tale om en skattepligtigindkomst for denne, jf. § 41, stk. 1, 2. pkt. Heri ligger både, at indkomsten
efter sin art [her fremhævet] skal være skattepligtig indkomst for modtageren , og at modtageren skal opfylde betingelserne for at være skattepligtig her i landet ."
Det kan tilføjes, at motivudtalelserne rummer en lang række eksempler på indkomst, der må anses som indeholdelsespligtig A-indkomst. På intet tidspunkt er der imidlertid indikationer på, at moms af et honorar kan henføres til A-indkomst.
Problemstillingen ses ikke i øvrigt omtalt i forarbejderne til kildeskatteloven, eller i øvrigt i cirkulærer eller anden form for administrativt fastsatte retningslinjer om forvaltning af kildeskattelovgivningen.
2.1.1.2. Praksis
Det fremhæves videre, at det på intet tidspunkt i den mangeårige praksis for omkvalifikation af indkomst fra erhvervsindkomst til lønindkomst har været på tale at anse en skatteyder for indkomstskattepligtig af moms, som skatteyderen havde faktureret af den omkvalificerede erhvervsindkomst.
Skattestyrelsen er da heller ikke i kendelsen af 29. november 2018 i stand til at henvise til konkrete, præjudicerende afgørelser, der støtter styrelsens synspunkt, hvorefter moms af fakturerede honorarer skal anses som en indkomst for skatteyderen.
Realiteten i Skattestyrelsens synspunkt er, at enhver tilbagebetaling af moms til en afgiftspligtig person som udgangspunkt må anses som en skattepligtig indkomst for den afgiftspligtige. Der er tale om et lidet holdbart synspunkt.
2.2. Omkvalifikation af [virksomhed2] v/ [person5]s indkomst fra [virksomhed1] A/S
Som det vil være fremgået ovenfor, indebærer en omkvalifikation af erhvervsindkomst til lønindkomst hverken efter lovgivningen eller efter praksis, at den pågældende skatteyder skal indkomstbeskattes af moms opkrævet af den omkvalificerede erhvervsindkomst.
Særligt fremhæves i denne sammenhæng, at Skattestyrelsen har pålagt [virksomhed1] A/S at foretage denne omkvalifikation, jf. herved styrelsens pålæg af 29. juni 2018, vedlagt i kopi som bilag 16.
Ifølge det for os oplyste har [virksomhed1] A/Spå denne baggrund efterangivet og til skattemyndighederne indbetalt moms af vederlag udbetalt til [virksomhed2] v/[person5]. På samme baggrund har [virksomhed1] A/S rejst krav overfor [virksomhed2] v/ [person5] om tilbagebetaling af den omhandlede moms.
Der ses således ikke at foreligge grundlag for at henregne de omhandlede momsbeløb, for indkomståret 2015 på 125.666,27 kr. og for indkomståret 2016 på 191.733,78 kr., til [person5]s skattepligtige indkomst for de pågældende indkomstår.
()”
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse har været sendt i erklæring hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har anført følgende i udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
”()
Skatteankestyrelsen indstiller, at klagerens retserhvervelsestidspunkt for den fejlindbetalte moms ligger på tidspunktet hvor Skattestyrelsen berigtiger forholdet.
Skattestyrelsen er ikke enig med Skatteankestyrelsens indstilling, men fastholder jf. nedenstående, at klagerens retserhvervelse er i 2015 og 2016, hvorfor afgørelsen skal stadfæstes.
Faktiske forhold
Skattestyrelsen har den 29. november 2018 truffet afgørelse om, at klagers fakturering til [virksomhed1] A/S ikke er erhvervsindkomst, men er løn og derfor skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, jf. kildeskattelovens § 43.
Klagers repræsentant har gjort gældende, at klager ikke er skattepligtig af den udbetalte moms.
Klager har været af den opfattelse at være selvstændig erhvervsdrivende i relationen til [virksomhed1] A/S, hvorfor klager har faktureret [virksomhed1] A/S for sine ydelser inkl. moms.
Landsskatteretten har i sagsnummer 19-0013685 truffet afgørelse om, at klager efter en konkret vurdering, må anses for at være lønmodtager i forhold til sin beskæftigelse ved [virksomhed1] A/S.
Landsskatteretten har endvidere i sagsnummer 19-0013928 truffet afgørelse om, at [virksomhed2] ikke udøver selvstændig virksomhed, hvorefter indtægter fra [virksomhed1] A/S er anset for lønindkomst hos klager.
Idet klagers ydelser i lønmodtagerforholdet ikke er omfattet af momslovens § 3, er der ikke tale om momspligtige transaktioner i henhold til momslovens § 4, og der er heller ikke fradragsret efter momslovens § 37.
Uanset benævnelsen, er de angivne beløb på fakturaerne ikke moms, da der ikke foreligger en afgiftspligtig transaktion. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har tilbageført den angivne udgående moms af ydelserne til [virksomhed1] A/S. Det fremgår af klagers selskabs skattekonto, at beløbene er udbetalt den 13. december 2018.
Som en konsekvens af ovenstående fandt Landsskatteretten herefter, at det er med rette at Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens salgsmoms med 125.666 kr. i afgiftsperioden 2015 og 191.734 kr. i afgiftsperioden 2016.
Beskatning og retserhvervelse
Det er af Landsskatteretten fastslået, at klager er lønmodtager i forhold til sin beskæftigelse hos [virksomhed1] A/S og hele beløbet derfor er løn, at klager som følge deraf ikke er momspligtig og med rette derfor har fået tilbageført den udgående moms, og at nedsættelsen af momsbeløbene sker i de indkomstår hvor der er erhvervet ret til vederlaget, i henholdsvis 2015 og 2016.
Klager har udført arbejde og faktureret for dette i indkomstårene 2015 og 2016.
På trods af at klager fejlagtigt har opfattet sig selv som selvstændigt erhvervsdrivende og har indbetalt et beløb som moms, har klager været berettiget til de fulde beløb i de pågældende indkomstår.
Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse og begrundelsen herfor, og indstiller at den påklagede afgørelse stadfæstes.
Skattestyrelsen fastholder derfor, at den tilbagebetalte moms til klager, på henholdsvise 125.666 kr. og 191.734 kr., som følge af at klager er lønmodtager, skal medregnes til klagers indkomst i de indkomstår hvor klager har erhvervet ret til beløbene, indkomstårene 2015 og 2016, og beskattes jf. statsskattelovens § 4, jf. kildeskattelovens § 43.
()”
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.
Klagerens repræsentant er i skrivelse af 16. maj 2022 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.
”()
Med henvisning til Skatteankestyrelsens skrivelse af den 2. maj 2022 bilagt Skatteankestyrelsens udtalelse af 29. april 2022 til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 7. marts 2022 vedrørende beskatning af moms af honorarer, kan vi venligst oplyse, at vore i sagen nedlagte påstand desangående og anbringender knyttet hertil fastholdes fuldt ud.
Det fastholdes således, at der ikke foreligger noget retligt fundament for at beskatte [person5] af moms af fakturerede honorarer som følge af den stedfundne omkvalifikation af [person5]s aktiviteter. Skattestyrelsen har da heller ikke, hverken i styrelsens oprindelige afgørelse, i styrelsens tidligere udtalelser til Skatteankestyrelsen eller for den sags skyld i styrelsens udtalelse af den 29. april 2022 peget på noget retligt grundlag, der fører frem til elle ri øvrigt understøtter styrelsens synspunkt.
Det tilføjes ordensmæssigt – og som allerede oplyst på retsmødet den 29. juni 2021 og dokumenteret ved fremlæggelse i den til retsmødet udarbejdede og på retsmødet udleverede ”materialesamling – at [virksomhed1] A/S har rejst krav mod [person5] om tilbagebetaling af den af [person5] fakturerede moms omhandlet i nærværende sag.
Som tidligere meddelt telefonisk vedrørende Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 7. marts 2022 vedrørende denne del af sagen, begæres retsmøde i sagen, for så vidt vores påstand i sagen ikke imødekommes fuldt ud.
()”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at såfremt klageren var at anse som lønmodtager, skulle han alene beskattes af fakturabeløbet eksklusive moms. Repræsentanten gjorde således gældende, at der ikke er retligt grundlag for at omkvalificere og anse moms for at udgøre A-indkomst. Såfremt Landsskatteretten når frem til, at der skal ske en beskatning, så skal den periodiseres i henhold til, hvornår klageren fik momsen udbetalt.
Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at der skulle ske beskatning af det fulde faktureringsbeløb, da der ikke var tale om en momspligtig transaktion, således at retserhvervelsen er sket på faktureringstidspunktet.
Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra a, at som skattepligtig Indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.
Klageren har anset sig selv for at være selvstændig i forholdet til [virksomhed1] A/S og har handlet i overensstemmelse med momslovens §§ 46, stk. 7, og 57 ved at indberette den på de udstedte fakturaer opkrævede moms og indbetale det modtagne momsbeløb til staten for den relevante periode.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at den økonomiske fordel, som klageren opnår ved, at staten tilbagebetaler det beløb, som var benævnt moms på de fremlagte fakturaer, er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Der er herved henset til, at det tilbagebetalte beløb er opnået i relation til de ydelser, som klageren har leveret til [virksomhed1].
Skattestyrelsen har af egen drift tilbagebetalt den opkrævede moms i forlængelse af afgørelse af 2018.
Klageren har således ikke over for hvervgiver haft mulighed for at berigtige fejlen for de opkrævede beløb i overensstemmelse med momslovens regler før tilbagebetaling er sket. Klageren har de facto modtaget beløbet i 2018. Klageren har således ikke erhvervet ret til beløbet før dette tidspunkt.
Retten finder således, at den ovenfor anførte økonomiske fordel ikke skal henføres til indkomstårene 2015 og 2016, da klageren først erhverver ret som indkomstmodtager til beløbet på tilbagebetalingstidspunktet.
Det lægges til grund, at de opkrævede momsbeløb ikke har været tilsigtet klageren i retsforholdet mellem parterne. Det er rettens opfattelse, at Skattestyrelsens henvisning til SKM2009.277LSR ikke kan føre til noget andet resultat. Der er herved henset til, at det ikke fremgår af den nævnte sags oplysninger, hvorvidt der er sket berigtigelse af forholdet parterne imellem, eller hvorvidt der er sket tilbagebetaling af den fejlopkrævede moms. Det bemærkes endvidere, at Landsskatteretten i sagen ikke har taget stilling til periodiseringen, ligesom der er tale om nærtstående partnere.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med henholdsvis 125.666 kr. for indkomståret 2015 og 191.734 kr. for indkomståret 2016.