Afgørelse af 31-03-2021 - indlagt i Skatteforlagets database den 23-04-2021

Journalnr. 19-0013664

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2015
Lønindkomst fra [virksomhed1] A/S	1.550.126 kr.	1.240.101 kr.	1.240.101 kr.
Indkomstår 2016
Lønindkomst fra [virksomhed1] A/S	1.545.253 kr.	1.236.202 kr.	1.236.202 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har klaget over Skattestyrelsens afgørelse af 29. november 2018, der blandt andet vedrører sondringen mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende samt beskatning af pålagt moms i klagerens fakturaer til [virksomhed1] A/S, idet Skattestyrelsen har anset klageren som lønmodtager i relation til [virksomhed1] A/S.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 31 marts 2021 anset klageren for at være lønmodtager i relation til [virksomhed1] A/S. Der skal således i nærværende sag tages stilling til, om der skal ske beskatning af den afgift, som er benævnt moms i de udstedte fakturaer.

Klageren har via virksomheden [virksomhed2] faktureret følgende samlede beløb til [virksomhed1] A/S for det arbejde, der er udført for [virksomhed3] A/S i 2015 og 2016.

Vederlag Moms I alt

2015: 1.240.101 kr. 310.025 kr. 1.550.126 kr.

2016: 1.236.202 kr. 309.051 kr. 1.545.253 kr.

Klageren har for indkomstårene indbetalt den pålagte moms til staten.

Skattestyrelsen har i forlængelse af afgørelse af 29. november 2018 af egen drift tilbagebetalt den moms, klageren har angivet i fakturaerne og betalt til staten, idet løn ifølge momslovens § 4 ikke er momspligtig.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har berigtiget fejlen over for [virksomhed1] A/S og tilbagebetalt det beløb til [virksomhed1] A/S, som klageren har modtaget fra Skattestyrelsen, og som vedrørte den pålagte moms på de respektive fakturaer.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015 og 2016 anset klageren for skattepligtig af det fulde vederlag på de udstedte fakturaer inkl. moms på henholdsvis 1.550.126 kr. og 1.545.253 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"()

Det fremgår af TfS2004,613, at en person der har udstedt en faktura i den retslige vildfarelse, at tro at de var selvstændige, men reelt var lønmodtager, ikke er en afgiftspligtig person og at det beløb der er skrevet på fakturaen derfor ikke er moms.

Som følge heraf tilbagebetales den tilhørende moms. Ved opgørelsen af lønindkomsten er det på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at der skal tages udgangspunkt i pengestrømmen. Dette sammenholdt med, at den tidligere opkrævet moms, jf. ovenstående ikke anses for at være moms, er det Skattestyrelsens opfattelse at lønnen udgør den samlede betaling 7overførsel

()"

"()

Når der er tale om lønmodtagerforhold, betragtes vederlaget som almindelig lønindkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og statsskattelovens § 4. Løn beskattes som arbejdsmarkedspligtig personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 og arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1.

Skattestyrelsen har jf. kildeskattelovens § 45, stk. 3, ret til i tvivlstilfælde at afgøre, om en indkomst skal anses for A-indkomst eller B-indkomst.

Vi har opgjort din indkomst på vedlagte bilag.

På denne baggrund forhøjer vi din lønindkomst med 1.550.126 kr. for indkomståret 2015 og 1.545.253 kr. for indkomståret 2016.

()"

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 11. marts 2019 udtalt:

"()

Beløbsmæssig opgørelse af løn:

I forhold til den beløbsmæssige opgørelse af lønindkomsten, er der taget udgangspunkt i penge-strømme og grundprincipperne i statsskatteloven. Heraf følger skattepligten både den der har oppebåret og den der har frembragt indtægten. Idet klager ikke har berigtiget fejlen (fejlopkrævet moms) over for [virksomhed1] A/S og der dermed ikke er sket udstedelse af kreditnotaer, og at der dermed ikke er sket tilbagebetaling af fejlopkrævet moms, anses lønnen at udgøre den fakturerede omsætning inkl. moms.

Skattestyrelsen har som følge heraf tilbagebetalt den moms som klager ved sin fejlopfattelse har angivet af indkomsten.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen, at finde praksis hvori der er taget stilling til både skat og moms problematikken ved rette indkomstmodtager forhold. Vi har dog fundet en ikke offentliggjort afgørelse, som behandler alle forhold. Det er 16-0869599. Vi har således anvendt samme opgørelsesmetode.

Skattestyrelsen har læst TfS2004,613. Det er Skattestyrelsens opfattelse at dommen siger, at en person der har udstedt en faktura i den retslige vildfarelse, at tro at de var selvstændige, men reelt var lønmodtager, ikke er en afgiftspligtig person og at det beløb der er skrevet på fakturaen derfor ikke er moms.

Symmetrien i momssystemet, der blandt andet kommer til udtryk i momsloven§ 52a, stk. 7 kommer derfor ikke i spil fordi beløbet ikke er moms og fakturaudsteder har derfor krav på tilbagebetaling uanset om fejlen berigtiges over for fakturamodtager eller ej. Ligesom kravet om at staten ikke lider tab heller ikke kommer til anvendelse i denne situation.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse at momsproblematikken og opgørelsen af lønindkomsten er behandlet korrekt i sagsbehandlingen.

()"

Skattestyrelsen har den 29. oktober 2019 fremsendt supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

"()

Vi har tidligere fremsendt udtalelser til Skatteankestyrelsen i nedenstående sager. Sagerne indeholder bl.a. spørgsmålet omkring opgørelse af lønnen, herunder hvorvidt den tidligere opkrævet moms skal anses som løn. Skattestyrelsen har overfor Skatteankestyrelsen alene refereret til en ikke offentliggjort afgørelse, da vi på daværende tidspunkt ikke havde fundet en offentliggjort afgørelse der havde behandlet problematikken. Vi har nu, efter vores udtalelse til Skatteankestyrelsen, fundet SKM2009.277.LSR som tager stilling til problematikken. Vi vælger derfor, at oplyse Skatteankestyrelsen om afgørelsen, som et tillæg til vores tidligere udtalelser.

()"

Derudover er Skattestyrelsen i skrivelse af 30. marts 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til repræsentantens skrivelse af 17.december 2019

"()

Det er vores vurdering, at selvom en lønmodtager anfører et beløb som moms på de fakturaer, de udsteder for deres vederlag, kan dette beløb ikke anses for moms, da de ikke er afgiftspligtige, jf. TfS 2004.613.

Der er både ved forslagsskrivelse, afgørelse, udtalelse af 11. marts 2019 og i supplerende udtalelse af 17. september 2019 redegjort for det retlige grundlag for de foretagne ændringer.

I forhold til at Kammeradvokaten har taget bekræftende til genmæle i 2 øvrige sager, er det vores opfattelse at det ikke påvirker nærværende sag, idet der i denne sag er foretaget korresponderende ændringer af momstilsvaret, hvorfor momsbeløbet på fakturaerne anses som en del af det samlede vederlag og derfor skal beskattes hos den der har oppebåret indkomsten. Hvilket adskiller nærvæ-rende sag fra de 2 sager der henvises til.

Ved opgørelsen af lønindkomsten er der taget udgangspunkt i pengestrømmen og at [virksomhed1] A/S på opgørelsestidspunktet ikke havde rejst et krav på momsbeløbet. Klager havde således ikke berigtiget den fejlopkrævede moms, hvorfor momsbeløbet ansås for erhvervet og tilgået klager. På denne baggrund blev det samlede beløb anset som løn. Der kan i den forbindelse henvises til SKM2009.277.LSR.

Hvis der foreligger dokumentation for at klager har berigtiget den fejlopkrævede moms overfor [virksomhed1] A/S, efter momslovens § 52 a, stk. 7, og klager har tilbagebetalt momsen til [virksomhed1] A/S, vil klager være berettiget til en nedsættes af den personlige indkomst for dette år. Dette gælder ligeledes, hvis klager enten er blevet dømt eller har indgået forlig om tilbagebetaling af momsbeløbet til [virksomhed1] A/S.

()"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at lønindkomsten fra [virksomhed1] A/S maksimalt kan opgøres til 1.240.100 kr. for indkomståret 2015 og til 1.236.202 kr. for indkomståret 2016, såfremt klageren anses for lønmodtager ved [virksomhed1] A/S.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført.

"()

Skattestyrelsen har opgjort lønindkomsten fra [virksomhed1] A/S for indkomståret 2015 til kr. 1.550.125,63. Hertil skal det bemærkes, at dette beløb udgør [virksomhed2]s faktureringer til [virksomhed1] A/S inkl. moms. Beløbet ekskl. moms udgør kr. 1.240.100,50.

Det gøres gældende, at den maksimale lønindkomst, som [person1] kan anses at have oppebåret fra [virksomhed1] A/S, udgør beløbet ekskl. moms, dvs. kr. 1.240.100,50, idet det er indkomsten uden moms, som [virksomhed2] har oppebåret fra [virksomhed1] A/S. Momsbeløbet har [virksomhed2] således betalt til Skattestyrelsen.

Allerede som følge heraf skal lønindkomsten for 2015 nedsættes med momsbeløbet på kr. 310.025,13.

Skattestyrelsen har opgjort lønindkomsten fra [virksomhed1] A/S for indkomståret 2016 til kr. 1.545.252,50. Hertil skal det bemærkes, at dette beløb udgør [virksomhed2]s faktureringer til [virksomhed1] A/S inkl. moms. Beløbet ekskl. momsudgør kr. 1.236.202.

Det gøres gældende, at den maksimale lønindkomst, som [person1] kan anses at have oppebåret fra [virksomhed1] A/S, udgør beløbet ekskl. moms, dvs. kr. 1.236.202, idet det er indkomsten uden moms, som [virksomhed2] har oppebåret fra [virksomhed1] A/S. Momsbeløbet har [virksomhed2] således betalt til Skattestyrelsen.

Allerede som følge heraf skal løn indkomsten for 2016 nedsættes med momsbeløbet på kr. 309.050,50.

()"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"()

Til støtte for de subsidiære påstande for indkomstårene 2015 og 2016 gøres gældende, at uanset om det måtte lagt til grund, at [person1] må anses som lønmodtager hos [virksomhed1] A/S- ikke i civilretlig forstand - men i skatteretlig forstand, ses der ikke at foreligge hverken civilretligt eller skatteretligt grundlag for at anse moms faktureret af [virksomhed2] og af [virksomhed2] afregnet til SKAT, nu Skattestyrelsen, som en indkomst for [person1] personligt.

Dette synspunkt uddybes i det følgende:

2.1. Retsgrundlag

Der er ikke fastsat positive regler i lovgivningen om den nærmere gennemførelse af en skattemæssig korrektion ved omkvalifikation af erhvervsindkomst til lønindkomst.

Skattestyrelsen har i den foreliggende sag omtalt denne omkvalifikation bl.a. som en korrektion baseret på et synspunkt om "rette indkomstmodtager". Styrelsens synspunktet synes at måtte bero på en anden retsopfattelse end almindelig skatteretlig teori og praksis.

Praksis om rette indkomstmodtager vedrører - som betegnelsen "rette indkomstmodtager antyder - spørgsmålet om, hvilket af flere rets- og skattesubjekter, som må anses at have erhvervet ret til en given indkomst.

Heroverfor står den foreliggende sag, hvor [person1] - uanset den skatteretlige kvalifikation af indkomsten som erhvervsindkomst henholdsvis lønindkomst - helt ubetinget og udenfor enhver tvivl har erhvervet ret til de i sagen omhandlede vederlag.

Der er med andre ord ikke andre rets- og skattesubjekter i spil.

Uanset om problemstillingen opfattes som et anliggende vedrørende "rette indkomstmodtager" eller som en traditionel problemstilling vedrørende omkvalifikation af erhvervsindkomst til lønindkomst, er de retlige konsekvenser de samme, nemlig at der ikke er grundlag for at henføre moms af indkomst faktureret som erhvervsindkomst til skatteyderens lønindkomst.

Retsgrundlaget vedrørende den sidstnævnte problemstilling, skattemæssig omkvalifikation af en skatteyders indkomst fra erhvervsindkomst til lønindkomst, uddybes i det følgende:

2.1.1. Skattemæssig omkvalifikation af erhvervsindkomst til lønindkomst

2.1.1.1. Retsgrundlag

Som nævnt ovenfor er der ikke fastsat positive regler i lovgivningen om den nærmere gennemførelse af en skattemæssig korrektion ved omkvalifikation af erhvervsindkomst til lønindkomst.

Ved ordlyden af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt. er lønindkomst imidlertid afgrænset således, at der "Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. "

Af de særlige bemærkninger til § 43, jf. FT 1966-67, 2. samling, tillæg A, sp. 241, 3. afsn., fremgår i den forbindelse videre, at "En almindelig forudsætning for, at en indkomst skal anses som A-indkomst for modtageren, er, at der er tale om en skattepligtig indkomst for denne, jf. § 41, stk. 1, 2. pkt. Heri ligger både, at indkomsten efter sin art [her fremhævet] skal være skattepligtig indkomst for modtageren, og at modtageren skal opfylde betingelserne for at være skattepligtig her i landet."

Det kan tilføjes, at motivudtalelserne rummer en lang række eksempler på indkomst, der må anses som indeholdelsespligtig A-indkomst. På intet tidspunkt er der imidlertid indikationer på, at moms af et honorar kan henføres til A-indkomst.

Problemstillingen ses ikke i øvrigt omtalt i forarbejderne til kildeskatteloven, eller i øvrigt i cirkulærer eller anden form for administrativt fastsatte retningslinjer om forvaltning af kildeskattelovgivningen."

2.1.1.2. Praksis

Det fremhæves videre, at det på intet tidspunkt i den mangeårige praksis for omkvalifikation af indkomst fra erhvervsindkomst til lønindkomst har været på tale at anse en skatteyder for indkomstskattepligtig af moms, som skatteyderen havde faktureret af den omkvalificerede erhvervsindkomst.

Skattestyrelsen er da heller ikke i kendelsen af 29. november 2018 i stand til at henvise til konkrete, præjudicerende afgørelser, der støtter styrelsens synspunkt, hvorefter moms af fakturerede honorarer skal anses som en indkomst for skatteyderen.

Styrelsen har som beskatningsgrundlag i kendelsen af 29. november 2018 i stedet henvist til "pengestrømmen".

Tilstedeværelsen af givne "pengestrømme" ses imidlertid ikke at konstituere en hjemmel til beskatning af et givet beløb, der allerede efter sin art må anses for meget fjernt fra en "indkomst". Realiteten i Skattestyrelsens synspunkt er, at enhver tilbagebetaling af moms til en afgiftspligtig person som udgangspunkt må anses som en

skattepligtig indkomst for den afgiftspligtige. Der er tale om et lidet holdbart synspunkt.

Sidenhen har Skattestyrelsen i styrelsens udtalelse af 11. marts 2019, s. 2, 3. sidste afsn. henvist til "pengestrømme og grundprincipperne i statsskatteloven" samt til, at " klager ikke har berigtiget fejlen (fej/opkrævet moms) overfor [virksomhed1] A/S og der dermed ikke er sket udstedelse af kreditnotaer, og at der dermed ikke er sket tilbagebetaling af fej/opkrævet moms".

Videre har Skattestyrelsen henvist til et jr. nr. på en afgørelse, jr. nr. 16-0869599, der angiveligt skulle understøtte styrelsens synspunkt. Der er formentlig tale om en afgørelse fra Landsskatteretten af 7. november 2017.

Det bestrides, at der med den pågældende afgørelse er foretaget en generel, og i denne sammenhæng relevant ændring af praksis om omkvalifikation af erhvervsindkomst til lønindkomst.

2.2. Omkvalifikation af [person1]s indkomst fra [virksomhed1] A/S

Som det vil være fremgået ovenfor, indebærer en omkvalifikation af erhvervsindkomst til lønindkomst hverken efter lovgivningen eller efter praksis, at den pågældende skatteyder skal indkomstbeskattes af moms opkrævet af den om kvalificerede erhvervsindkomst.

Skattestyrelsens synspunkt om "pengestrømme" ses heller ikke at give grundlag for en sådan beskatning.

Videre fremhæves, at Skattestyrelsen har pålagt [virksomhed1] A/S at foretage denne omkvalifikation, jf. herved styrelsens pålæg af 29- juni 2018, vedlagt i kopi som bilag 8.

Ifølge det for os oplyste har [virksomhed1] A/S på denne baggrund efterangivet og til skattemyndighederne indbetalt moms af vederlag udbetalt til [virksomhed2].

På samme baggrund har [virksomhed1] A/S rejst krav overfor [virksomhed2] om tilbagebetaling af den omhandlede moms.

Der ses således ikke at foreligge grundlag for at henregne de omhandlede momsbeløb, for indkomståret 2015 på 310.025, 13 kr. og for indkomståret 2016 på 309.050,50 kr., til [person1]s skattepligtige indkomst for de pågældende indkomstår.

()

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen:

"()

Vedrørende spørgsmålet om den skattemæssige håndtering af tilbageført moms i de sager, hvor skatteyderen har drevet virksomhed i personligt regi, dvs. sagerne behandlet under jr. nr. [sag1], [sag2], og 19-0013664, bemærkes, at Skattestyrelsen i styrelsens udtalelse af 11. marts 2019 i sagen behandlet under jr. nr. 19-0013664 har anlagt den praksis, at beskatning af, hvad Skattestyrelsen betegnet som "fejlopkrævet moms", alene kommer på tale, hvor klager ikke har tilbagebetalt den fejlopkrævede moms til [virksomhed1] A/S som hvervgiver, jf. herved styrelsens udtalelse s. 2, 7. afsn.

I de ovennævnte sager, dvs. sagerne behandlet under jr. nr. [sag1], [sag2], og 19-0013664, har [virksomhed1] A/S - efter det for os oplyste - rejst krav om tilbagebetaling af det af [virksomhed1] A/S betalte momsbeløb, ligesom [virksomhed1] A/S - efter det for os oplyste - har afregnet denne moms til Skattestyrelsen.

Det præciseres i denne forbindelse på ny, at der i det indbyderes forhold mellem [virksomhed1] A/S og den enkelte klager ikke er grundlag for at anse den omhandlede momsbetaling som yderligere løn. For så vidt Landsskatteretten måtte fastholde den skatteretlige kvalifikation af klagerne som lønmodtagere, står det således klart, at [virksomhed1] A/S agter at inddrive det allerede rejste krav om tilbagebetaling af moms, og at klagerne på intet tidspunkt under denne proces kan forventes at få medhold i det synspunkt, at den omhandlede moms må anses som en "yderligere løn".

Under disse omstændigheder og set i lyset af, at alle klagere er utvivlsomt solvente, ses der - også af denne grund - ikke at foreligge grundlag for at beskatte klagerne af den omhandlede momsbetaling.

I forbindelse med problemstillingen om moms skal vi i tilknytning til den på mødet drøftede dom, dvs. Østre Landsrets dom ref. i SKM2004.142.ØLR, herved opsummere de synspunkter, som vi gav udtryk for på mødet den 8. august 2019:

Hverken i denne sag eller i den senere sag ref. i SKM2006.64.LSR er peget på den fornødne hjemmel til at iværksætte indkomstbeskatning af et momsbeløb, som skattemyndighederne har valgt at tilbagebetale som led i en omkvalifikation af transaktioner mellem ikke-nærtstående parter.

Udfaldet af sagen ref. i SKM2004.142.ØLR skal først og fremmest ses i lyset af, at en beskatning af den fakturerede moms ikke blev bestridt af skatteyderen og følgelig heller ikke indgik som et element i landsrettens præmisser.

Øjensynligt har beskatningen af den fakturerede moms på intet tidspunkt i processen været genstand for nærmere overvejelser, hverken fra skattemyndighedernes eller skatteyderens side, og der ses særligt ikke anført nogen form for principielle synspunkter eller overvejelser i tilknytning til den stedfundne beskatning af den fakturerede moms. Sagen er i øvrigt præget af stor skødesløshed fra skatteyderens side i henseende til iagttagelse af formalia.

Under disse omstændigheder er der i sagens natur ikke grundlag for at udlede et synspunkt om og end mindre udlede en praksis om den skattemæssige håndtering af moms i en sag om omkvalifikation af et vederlag.

Heller ikke i den senere sag ref. i SKM2006.64.LSR peges på et relevant hjemmelsgrundlag for beskatning af moms. Der foreligger således ikke nærmere oplysninger om det retlige grundlag for den i sagen omhandlede omkvalifikation af moms til lønindkomst, når bortset fra en betragtning om beløb, der er "oppebåret". En sådan betragtning udgør i sagens natur ikke et fornødent og tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag.

()"

Repræsentanten har den 17. december 2019 fremsendt følgende bemærkninger.

"()

Som nævnt under kontorforhandlingen den 8. august 2019 foreligger spørgsmålet om den skattemæssige håndtering af moms i en sag om rette indkomstmodtager, som aktuelt verserer for Østre Landsret under Østre Landsrets jr. nr. BS-25848/2018-0LR og BS-25839/2018-0LR henholdsvis BS-2584 7 /2018-0LR.

Sagen drejer sig nærmere om den skatte- og momsmæssige håndtering af honorarer, som et selskab havde oppebåret fra en hvervgiver for opgaver varetaget af hovedaktionæren i dennes egenskab af ansat medarbejder i selskabet.

Ved Landsskatterettens forudgående kendelser havde Landsskatteretten lagt til grund, at honorarerne med tillæg af moms måtte anses for oppebåret af den ansatte hovedaktionær personligt med de heraf flydende konsekvenser for aktionær og selskab.

Under sagen har undertegnede som advokat for skatteyderen nedlagt, dels en principal påstand om anerkendelse af selskabet som rette indkomstmodtager af de i sagen omhandlede honorarer, og dels en subsidiær påstand om, at der ikke er grundlag for at anse hovedaktionæren som skattepligtig af moms af de honorarer, som ved Skattestyrelsens ansættelse er henført til hovedaktionæren med de heraf flydende konsekvenser for selskab og aktionær.

Ved et processkrift af 29. november 2019 har Kammeradvokaten - under den fortsat verserende sag - nu taget bekræftende til genmæle for så vidt angår den subsidiære påstand vedrørende moms. Kammeradvokaten har med andre ord anerkendt, at selv om hovedaktionæren ved en kommende afgørelse fra Østre Landsret måtte blive anset som rette indkomstmodtager af de omhandlede honorarer, foreligger der ikke et tilstrækkeligt retligt grundlag for tillige at beskatte hovedaktionæren af moms

vedrørende disse honorarer.

Uddrag af [by1] Byrets dom af 28. maj 2018, Skatteyderens ankereplik af 8. november 2018 samt Kammeradvokatens processkrift af 29. november 2019 i den pågældende sag vedlægges i anonymiseret form som bilagene 9 - 11.

Skatteministeriets underkendelse af den stedfundne beskatning omfatter for det første Landsskatterettens vurdering, jf. Landsskatterettens kendelse af 22. Januar 2014, jr. nr. 12-0239653, som var baseret på det synspunkt, at momsbeløbet var "tilgået" hovedaktionæren.

Underkendelsen omfatter endvidere [by1] Byrets dom af 28. maj 2018, hvor der i præmisserne, jf. bilag 11, s. 3, 2. afsnit (dommens s. 88) tales om, at "Der beregnes ikke moms i lønmodtagerforhold, og den del af indkomsten, der udgør "moms", skal derfor også beskattes hos [hovedaktionæren], da beløbene er tilgået ham."

For så vidt angår den her foreliggende sag for [person1] gøres i overensstemmelse med den indgivne klage og senere processkrifter fortsat gældende, at de stedfundne skatteansættelser for [person1] i sin helhed savner retligt grundlag.

Vedrørende særligt spørgsmålet om beskatning af [person1] af moms vedrørende de omhandlede honorarer gøres endvidere særligt og supplerende gældende, at der - uanset den retlige kvalifikation af de omhandlede honorarer i skattemæssig henseende - ikke er grundlag for at anse [person1] for skattepligtig tillige af moms vedrørende de omhandlede honorarer.

Som anført i procesindlægget af 31. juli 2019, s. 20 ff., har beskatningen af [person1] af moms vedrørende de i sagen omhandlede honorarer ikke fundament, hverken i lovgivningen eller i domstolspraksis henholdsvis skatteadministrativ praksis om omkvalifikation af erhvervsindkomst til løn indkomst.

Med henvisning herefter til Kammeradvokatens tilkendegivelse af 29. November 2019 gøres videre gældende, at den omstændighed, at en skatteyder i en sag om omkvalifikation af erhvervsindkomst til lønindkomst har modtaget et som moms afregnet beløb af en faktureret ydelse som led i en korrekt afregning af moms efter parternes egne forudsætninger på momsangivelsestidspunktet, heller ikke udgør

et fornødent retligt grundlag for at beskatte modtageren af det som moms modtagne beløb.

Som nævnt ovenfor vedrørende den for Østre Landsret verserende sag, angives som begrundelse - dels i Landsskatterettens kendelse og dels i [by1] Byrets dom - for den stedfundne beskatning også af moms, at det som moms modtagne beløb "er tilgået" skatteyderen. Som ligeledes nævnt er dette synspunkt nu blevet underkendt som beskatningsgrundlag.

I den foreliggende sag vedrørende [person1] har Skattestyrelsen som beskatningsgrundlag på lignende vis henvist til "pengestrømmen", jf. Skattestyrelsens kendelse af 29. november 2018, s. 9, 4. afsn., og videre, at "lønnen udgør den samlede betaling/overførsel.", jf. kendelsens s. 9, 5. afsn.

Med henvisning til Kammeradvokatens tilkendegivelse af 29. november 2019 må Skattestyrelsens synspunkt ud fra ganske samme betragtninger anses for underkendt.

I tilknytning til ovenstående fremhæves i forlængelse af det i processkriftet af 31. juli 2019, s. 23 anførte for fuldstændighedens skyld, at [virksomhed1] NS har rejst krav om tilbagebetaling af den omhandlede moms. Der er således heller ikke tale om, at [person1] rent faktisk det omhandlede momsbeløb.

Sammenfattende foreligger således intet retligt grundlag for at beskatte [person1] af moms vedrørende de i sagen omhandlede fakturerede ydelser.

For [person1] må spørgsmålet om moms med andre ord anses for bortfaldet i [person1]s favør.

()"

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren i de påklagede indkomstår er skattepligtig af det beløb i fakturaerne, der er benævnt moms.

Retsgrundlaget

Følgende fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a:

"§ 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi,, saaledes f.eks:

a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art."

Følgende fremgår af momslovens § 52 a, stk. 6:

"Stk. 6. Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, må ikke på fakturaen anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Hvis den afgiftspligtige person modtager en faktura, der er udstedt af en kunde eller af en tredjeperson, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal den afgiftspligtige person gøre den, der har udstedt fakturaen, opmærksom herpå og tilbagebetale modtagne afgiftsbeløb".

Følgende fremgår det af momslovens § 46, stk. 7:

"Stk. 7. Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift".

Følgende fremgår af momslovens § 52 a, stk. 7:

"Stk. 7. Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, hvis en afgiftspligtig person på en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer af varer eller ydelser, hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne".

Det følger af Højesterets dom af 26. marts 2019, offentliggjort som SKM2019.231.HR, at såfremt afgiften allerede er indbetalt til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen tilbageholde afgiften, indtil der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at fejlen er berigtiget over for aftageren.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsen har opgjort vederlaget fra [virksomhed1] A/S til 1.550.126 kr. inkl. moms for indkomståret 2015 og til 1.545.253 kr. inkl. moms for indkomståret 2016. Momsen udgjorde henholdsvis 310.025 kr. for 2015 og 309.051 kr. for indkomståret 2016.

Klageren har anset sig selv for at være selvstændig erhvervsdrivende i forholdet til [virksomhed1] A/S. Klageren har handlet i overensstemmelse med momslovens §§ 46, stk. 7, og 57 ved at indberette momsen og indbetale det modtagne momsbeløb til staten.

Moms er som udgangspunkt en afgift, der ikke vedrører indkomstopgørelsen, fordi den er en neutral meromsætningsafgift.

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt i henhold til statsskattelovens § 4 skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Landsskatteretten finder, at den økonomiske fordel, som klageren har opnået ved, at staten tilbagebetalte det beløb, som er benævnt moms i fakturaerne, er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen har af egen drift tilbagebetalt den opkrævede salgsmoms i forlængelse af den påklagede afgørelse af 29. november 2018.

Klageren har således ikke over for [virksomhed1] A/S haft mulighed for at berigtige fejlen for de opkrævede beløb i overensstemmelse med momslovens regler, før tilbagebetaling skete.

Landsskatteretten finder derfor, at den økonomiske fordel ikke skal henføres til indkomstårene 2015 og 2016, da klageren først erhvervede ret til beløbet på tilbagebetalingstidspunktet.

Landsskatteretten lægger til grund, at de opkrævede momsbeløb ikke har været tilsigtet klageren i retsforholdet mellem parterne.

Skattestyrelsens henvisning til SKM2009.277LSR kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at det ikke fremgår af den nævnte sags oplysninger, om der var sket berigtigelse af forholdet parterne imellem, eller der var sket tilbagebetaling af den fejlopkrævede moms. Det bemærkes endvidere, at Landsskatteretten i sagen ikke har taget stilling til periodiseringen.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at klageren ikke har opnået en økonomisk fordel i de påklagede år, som klageren skal beskattes af efter statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klagerens lønindkomst nedsættes med 310.025 kr. for indkomståret 2015 og med 309.051 kr. for indkomståret 2016.