Kendelse af 31-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 23-04-2021

Faktiske oplysninger

Det fremgår af CVR-registret, at klageren i perioden 12. august 2013 til 30. april 2015 har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR.nr. [...1], branchekode 855100 Undervisning inden for sport og fritid.

Virksomheden er ved oprettelsen blevet registeret til at skulle have ansatte og dermed indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag.

Klageren har for perioden oktober 2013 til august 2014 ikke indberettet A-skat og AM-bidrag til eIndkomst.

På grund af manglende indberetning af indeholdelse af A-skat af AM-bidrag har SKAT (nu Skattestyrelsen) i perioden medio december 2013 til medio oktober 2014 foretaget foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsen oplyst, at de foreløbige fastsættelser fremgår af virksomhedens skattekonto, hvor det også fremgår, hvornår de foreløbige fastsættelser forfalder til betaling.

Klagerens repræsentant har den 2. februar 2018 anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse med krav om tilbageregulering af de foreløbige fastsættelser for perioden oktober 2013 til august 2014.

Skattestyrelsen har den 4. oktober 2018 fremsendt forslag til afgørelse og Skattestyrelsen har den 1. november 2018 givet afslag på genoptagelse af de foreløbige fastsættelser vedrørende A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at de foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Skattestyrelsen er i deres afgørelse kommet med følgende begrundelse:

”(...)

Foreløbig fastsat A-skat og AM-bidrag (FF A-skat og AM-bidrag)

Din revisor oplyser, at Skattestyrelsen tidligere har fastsat A-skat og AM-bidrag efter et skøn. Revisor oplyser, at du ikke har haft ansatte og anmoder derfor om, at få slettet/tilbageført de foreløbige fastsættelser.

Ifølge vores oplysninger drejer det sig om følgende perioder/beløb:

A-skatAM-bidragPåkravsdato

Oktober 20137.000 kr.1.000 kr.02.12.2013

November 20137.000 kr.1.000 kr.06.01.2014

December 20137.000 kr.1.000 kr.03.02.2014

Januar 20147.000 kr.1.000 kr.03.03.2014

Februar 20147.000 kr.1.000 kr.01.04.2014

Marts 20147.000 kr.1.000 kr.05.05.2014

April 20147.000 kr.1.000 kr.06.06.2014

Maj 20147.000 kr.1.000 kr.07.07.2014

Juni 20147.000 kr.1.000 kr.05.08.2014

Juli 20147.000 kr.1.000 kr.01.09.2014

August 20147.000 kr.1.000 kr.06.10.2014

77.000 kr.11.000 kr.

Du har ladet dig registrere som indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag, og skulle således løbende foretage indberetning af løn m.v. til eIndkomst – også selvom der i perioder ikke udbetales løn. I så tilfælde skal der blot indberettes en nul-angivelse.

Har Skattestyrelsen ikke modtaget angivelsen/indberetning til Indkomstregisteret rettidigt, kan Skatteforvaltningen fastsætte A-skat og AM-bidrag efter et skøn. Dette fremgår af opkrævningslovens § 4.

Anmodning om korrektion/genoptagelse af ansættelsen af A-skatter og AM-bidrag er ikke omfattet af de almindelige genoptagelsesfrister i skatteforvaltningsloven, men derimod af forældelseslovens regler.

Ifølge denne forælder et krav 3 år efter, at kravet kan gøres gældende jf. forældelseslovens § 2 stk. 1 samt § 3 stk. 1.

Der er søgt om genoptagelse den 2. februar 2018, hvorfor 3-årsfristen for fremsættelse af krav tilbageregulering på de foreløbigt ansatte A-skatter og AM-bidrag jf. ovenfor er overskredet, og fremsættelse af kravet ved genoptagelsesanmodningen er dermed forældet.

Der kan alene ske suspension/udskydelse af 3-årsfristen hvis fordringshaver (kreditor) er uvidende om kravets eksistens eller skyldneren jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Det er kun utilregnelig uvidenhed om de faktiske forhold omkring kravets eksistens, der kan begrunde suspension. At kreditor har været i en retsvildfarelse, dvs. ukendskab eller misforståelse af loven, eller at myndighedernes praksis generelt er blevet underkendt ved en klageinstans, er ikke forhold, der suspenderer forældelsesfristen.

Det er ikke vores opfattelse, at der her er tale om uvidenhed om kravets eksistens, idet det må forudsættes, at opkrævningerne på de foreløbigt fastsatte A-skatter og AM-bidrag er fremsendt til dig. Vi kan endvidere se, at du eller nogen på dine vegne fra og med september 2014 har indberettet nul-angivelser. Du har således allerede på dette tidspunkt været bekendt med, at der løbende skal indberettes til eIndkomst og du har på dette tidspunkt haft mulighed for at indsende/indberette korrektioner til de perioder, hvor virksomheden er foreløbigt fastsat mht. A-skat og AM-bidrag.

Da 3 års forældelsesfristen er overskredet, har vi ikke mulighed for at imødekomme dine anmodning om korrektion af de tidligere foreløbigt fastsatte beløb.

Du kan læse mere om forældelseslovens frister i Juridisk Vejledning, Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver, afsnit A.A.9 Forældelse af fordringer.

Din revisor har efterfølgende henvendt sig til os, idet hun oplyser, at hun er af den opfattelse, at kravet er forældet, fordi Gældsstyrelsen ikke har foretaget de fornødne fristafbrydende skridt.

Skattestyrelsen har ikke mulighed for at vurdere om vi ikke længere kan gøre kravet gældende, da dette ikke ligger inden for vores myndighedsområdet. Hvis I mener, at vi ikke kan gøre kravet gældende, skal I henvende jer til Gældsstyrelsen.

(...)”

Skattestyrelsen er den 22. februar 2019 kommet med følgende høringssvar til Skatteankestyrelsen:

”(...)

Det fremgår af klagen, at revisor er af den opfattelse, at der internt mellem Skattestyrelsen og Gældstyrelsen er uenighed om, hvorvidt kravet er forældet. Dette må bero på en misforståelse fra revisors side, idet det ser ud som om, hun sætter lighedstegn mellem forældelse af det oprindelige krav og hvorvidt, der er foretaget forældelsesafbrydende skridt i forbindelse med inddrivelsen af kravet og forældelse i henhold til genoptagelsesfristerne.

Sagen her omhandler, hvorvidt skatteyders anmodning om genoptagelse er fremkommet inden for fristen i forældelseslovens § 3. Det er vores opfattelse, at forældelsesloven ikke giver hjemmel til genoptagelse udover 3 års fristen, med mindre der foreligger suspension. Det er vores opfattelse, at dette ikke er tilfældet her.

Revisor henviser til lov nr. 1253 af 12. november 2015 om udskydelse af forældelsesfristen som følge af utilstrækkelig funktionalitet i Et Fælles Inddrivelsessystem (ændring til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige), hvor forældelsesfristen for krav til inddrivelse hos det offentlige blev udskudt, således at forældelsesfristen først regnes tidligst fra 20. november 2018 på fordringer m.v., der er under inddrivelse hos restancemyndigheden pr. 19. november 2015.

Denne lov gælder imidlertid udskydelse af Inddrivelsesmyndighedens forældelsesfrister i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Den omhandler derimod ikke en udskydelse af fristen i henhold til forældelseslovens § 3 for krav fra borgers side.

Skattestyrelsen har ikke oplysninger om, at det oprindelige krav skulle være bortfaldet som følge af, at der fra Gældsstyrelsens (tidligere SKAT) ikke er foretaget forældelsesafbrydende skridt i forbindelse med inddrivelsen af det oprindelige krav.

Revisor og skatteyder er i øvrigt vejledt i at rette henvendelse til Gældsstyrelsen med henblik på afsøgning af muligheder for eftergivelse efter reglerne i Inddrivelsesloven.

Skattestyrelsen indstiller at afgørelsen fastholdes, idet skatteyders anmodning om genoptagelse af AM-bidrags- og A-skattekravet er indkommet efter fristen i forældelseslovens § 2 stk. 1 samt § 3 stk. 1. Der foreligger efter vores opfattelse ikke suspension jf. § 3 stk. 2.

(...)”

Forud for retsmødet er Skattestyrelsen den 18. september 2020 kommet med følgende udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Klager har i perioden 12. august 2013 til 30. april 2015 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. Virksomheden blev ved oprettelsen registreret med ansatte.

Klager har for perioden oktober 2013 til august 2014 ikke indberettet A-skat og AM-bidrag til eIndkomst, hvorfor SKAT i perioden medio december 2013 til medio oktober 2014 har foretaget foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen fastholder, at de foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag ikke er en skatteansættelse omfattet af skatteforvaltningslovens regler om genoptagelse, men derimod skal behandles efter reglerne i forældelsesloven, jf. bl.a. SKM2010.814.LSR.

Skattestyrelsen bemærker, at det af virksomhedens skattekonto fremgår, at sidste rettidige betalingsdato for A-skatter og AM-bidrag lå i perioden 27. december 2013 til 28. oktober 2014. Skattestyrelsen vurderer derfor, i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen, at forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor de foreløbige fastsættelser er forfaldet til betaling, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.

Skattestyrelsen vurderer derfor, at forældelse indtrådte i perioden 27. december 2016 til den 28. oktober 2017, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Først den 2. februar 2018, efter forældelsesfristen, anmodede klagers repræsentant om genoptagelse. På denne baggrund finder Skattestyrelsen ikke, at der kan ske genoptagelse af de foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag efter forældelseslovens § 3.

Skattestyrelsen fastholder, at skyldner ikke kan påberåbe sig forældelseslovens § 3, stk. 2, og at forældelseslovens § 18, stk. 4 ej heller finder anvendelse, da der er tale om to forskellige krav, hvoraf klagers krav om genoptagelse anses for at være forældet, da der ikke er foretaget fristafbrydende skridt. SKATs krav er derimod ikke forældet.

Yderligere bemærkninger til sagen

Det er Skattestyrelsens vurdering, at sagen i første omgang ikke burde være visiteret som en anmodning om genoptagelse. Skattestyrelsen vurderer, at sagen i stedet burde være behandlet som en indsigelse om kravets eksistens og størrelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, og at nærværende klage bør ses som en anmodning om behandling vedrørende dette spørgsmål.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske genoptagelse af de foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag.

Klagerens repræsentant har til støtte for sine påstande anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har afvist genoptagelse af indkomstårene 2013 og 2014.

Vi er uenige i denne afgørelse.

Påstande

Primær påstand - påstand nr. 1

Det er vores påstand, at forældelsesfristen tidligst løber fra 20. november 2018 i overensstemmelse med L18 beskrevet nedenfor, og at fristen for genoptagelse dermed ikke er overskredet.

Subsidiær påstand - påstand nr. 2

Det er vores påstand at [person1] først fik kendskab til kravets eksistens i november 2017, hvorfor forældelsesfristen i overensstemmelse med Forældelseslovens § 3, stk. 2, først løber fra dette tidspunkt, og at fristen for genoptagelse dermed ikke er overskredet.

Mere subsidiær påstand - påstand nr. 3

Det er vores påstand at bestemmelserne om mulighed for ekstraordinær genoptagelse under særlige omstændigheder i Skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 8, eller § 32, stk. 1, nr. 4 finder anvendelse i denne sag i overensstemmelse med den mundtlige rådgivning [person1]s repræsentanter har fået ved først SKAT og derefter Gældsstyrelsen.

Mere subsidiær påstand - påstand nr. 4

Vi mener det bør være muligt at finde en fornuftig løsning på problemet, så [person1] ikke kommer til at betale A-skat og AM-bidrag for ansatte hun aldrig har haft. Vi anmoder derfor om, at der enten laves en administrativ sletning eller eftergivelse af de foreløbigt fastsatte A-skatter og AM-bidrag, gebyrerne for disse fastsættelser, samt de tilskrevne renter vedrørende disse krav.

Indledning

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 1. november 2018 (modtaget 7. november 2018), nægtet genoptagelse af foreløbigt fastsat A-skat og AM-bidrag for 2013 og 2014 for [person1], med henvisning til at kravet jf. Forældelseslovens § 3, stk. 1 er forældet.

Afgørelsen er vedlagt i bilag l.

Vi har derfor bedt Gældsstyrelsen om at slette kravet, da det ifølge Skattestyrelsen er forældet. Dette har Gældsstyrelsen afvist, da de med henvisning til lovforslag nr. L18 vedtaget af Folketinget den 12. november 2015 mener, at forældelsesfristen er suspenderet.

På trods af denne oplysning afgør Skattestyrelsen fortsat, at [person1] ikke kan få slettet de uretmæssigt tilskrevne krav på A-skat og AM-bidrag.

Sagens genstand

[person1] har siden 2007 haft anoreksi. Hun er gradvist blevet dårligere frem mod 2013, hvor hun med en vægt på 37 kg nåede bunden og flyttede hjem til sine forældre. [person1] har altid været glad for at danse, så i et forsøg på at arbejde sig ud af sin sygdom, startede hun sin egen danseskole, hvor hun underviste i showdans.

Det hjalp og hun fik det løbende bedre. Desværre fik hun et tilbagefald i 2015, hvor hun blev nødt til at stoppe og afmelde sin virksomhed. Virksomhed [virksomhed1], CVR-nr. [...1], er startet 12.8.2013 og afmeldt 30.4.2015.

Virksomheden var en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte. Af ukendt årsag, er den blevet registreret som arbejdsgiver, hvilket aldrig har været meningen, da [person1] var eneste underviser i virksomheden.

Da virksomheden aldrig har haft ansatte, er der aldrig udbetalt løn og derfor skal der heller ikke indeholdes A-skat og AM-bidrag. Da der ingen ansatte var, har [person1] heller ikke indberettet lønudbetalinger fra virksomheden.

[person1] troede derfor, at hun ved afmeldelsen af virksomheden i 2015, havde afsluttet sit liv som selvstændig erhvervsdrivende på korrekt vis.

Kravets erkendelse og sagens videre forløb

Efter nedturen i 2015, hvor [person1] måtte opgive sin drøm om egen danseskole, lykkedes det hende langsomt at vende tilbage til en mere normal hverdag, og hun fik job som underviser på dansehold i [virksomhed2].

Den 13. november 2017 fik hun dog endnu et tilbagefald, da hun åbnede en e-mail fra SKAT med en besked om at hun skyldte godt 9.000 kr. i skat. Mailen er vedlagt i bilag 2.

[person1] kunne intet overskue og bad derfor sine forældre om at overtage sagen.

[person1]s mor [person2] har nærmere uddybet [person1]s sygdomsforløb i vedlagte bilag 3.

Som det fremgår af tast-selv for [person1], gav hun den 20. november 2017 sine forældre fuldmagt til at håndtere sine skatteforhold.

[person1]s mor kontaktede derfor SKAT for at finde ud af, hvad det hele drejede sig om. Til alles skræk kunne SKAT oplyse, at gælden var tættere på 500.000 kr. end på de 9.000 kr. [person1] troede det drejede sig om.

[person1]s mor fik kontakt til sagsbehandler [person3], der hjalp med en afklaring af gælden og sagsbehandler [person4], der via virksomhedens skattekonto tilbageførte foreløbigt fastsat A-skat og AM-bidrag for perioden september 2014 til og med april 2015.

[person1]s mor fik samtidig oplyst, at sagsbehandleren ikke kunne tilbageføre de resterende beløb, da de var overdraget til inddrivelse hos SKAT Inddrivelse (nu Gældsstyrelsen), men at der blot skulle indsendes en skriftlig ansøgning om genoptagelse.

[person1]s forældre kontaktede derefter os ([virksomhed3]) for at få hjælp til de regnskabsmæssige opgørelser og genoptagelsesanmodningen. [virksomhed4] modtog på vegne af [person1] en oversigt over gælden fra SKAT Inddrivelse den 19. december 2017, hvoraf de forskellige gældsposter til det offentlige fremgår. Opgørelsen fremgår af bilag 4.

De fastsættelser, der af SKATs sagsbehandler blev slettet ved telefonisk henvendelse i november 2017, fremgår ikke af oversigten.

Ifølge oversigten er der lavet foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag for perioden december 2013 til og med oktober 2014.

Der er foreløbigt fastsat 11 gange 7.000 kr. i A-skat, 11 gange 1.000 kr. i AM-bidrag og 11 gange afgift for foreløbig fastsættelse a 800 kr.

Samlet udgør dette 96.800 kr. plus renter.

En del af disse krav er nu udlignet ved modregning af overskydende skat for efterfølgende år, og fremgår derfor ikke længere af skattekontoen/gældsoversigten.

Kontakten med skattemyndighederne

Anmodning om genoptagelse er i overensstemmelse med rådgivningen fra SKAT indsendt 2. februar 2018 jf. vedlagte bilag 5.

Vi modtager den 10. oktober 2018 (dateret 4. oktober 2018) forslag til afgørelse fra Skattestyrelsen, hvoraf fremgår, at kravet vedrørende A-skat og AM-bidrag for 2013 og 2014 er forældede, og dermed ikke kan genoptages og tilbageføres.

Vi kontakter derfor den 23. oktober 2018 Gældsstyrelsen for at få afklaret om de er enige heri, og om muligt at få slettet kravene.

Gældsstyrelsen svarer den 24. oktober 2018, at de ikke er enige med Skattestyrelsen i, at kravene er forældede. Man henviser til lovforslag nr. L18 vedtaget af Folketinget den 12. november 2015, der angiver at "For fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2018."

Gældsstyrelsen mener, at de omhandlede krav er omfattet af L18, da de ikke var forældede på tidspunktet for lovens vedtagelse.

Afslag fra [person5] fra Gældsstyrelsen er vedlagt i bilag 6.

Gældsstyrelsen foreslår i stedet, at vi kontakter Skattestyrelsen for at få sagen genoptaget ekstraordinært eller kontakter Erhvervsstyrelsen for at få afmeldt virksomhedens indeholdelsespligt med tilbagevirkende kraft.

Sidstnævnte er ifølge Erhvervsstyrelsen ikke muligt, da CVR-nr. er afmeldt i april 2015.

Vi kontakter derfor Skattestyrelsen telefonisk, for at høre om muligheden for ekstraordinær genoptagelse, når man nu mener at der ikke kan gives ordinær genoptagelse. Dette bliver afvist af sagsbehandleren, der igen henviser til Gældsstyrelsen som kompetent myndighed i genoptagelsesspørgsmålet.

Vi kontakter derfor igen Gældsstyrelsen den 30. oktober 2018, der tilbageviser os til Skattestyrelsen, med besked om at det er dem, der har kompetencen til at godkende ekstraordinær genoptagelse via Skatteforvaltningsloven. Han mener desuden, at de kan ændre ophørsdato for indeholdelsespligt på A-skat og AM-bidrag i systemet. Se svar i bilag 7.

Vi indsender derfor den 2. november 2018 en anmodning om enten ændring af ophør på arbejdsgiverpligter eller alternativt en ekstraordinær genoptagelse. Denne er vedlagt i bilag 8.

Vi kontakter den 6. november 2018 igen sagsbehandler [person6] fra Skattestyrelsen og henviser til vores samtale med [person5] fra Gældsstyrelsen samt vores indsendte anmodning af 2. november 2018. [person6] siger, at hun nu har lavet en afgørelse, der er på vej i posten, og henviser endnu engang til Gældsstyrelsen, der ifølge hende har en mulighed for eftergivelse i Inddrivelsesloven.

Vi kontakter den 8. november 2018 - efter at have modtaget Skattestyrelsens endelige afgørelse den 7. november 2018 - [person5] fra Gældsstyrelsen, der bekræfter, at der er mulighed for gældseftergivelse, men at vi skal sende en ansøgning herom via [person1]s skattemappe.

Dette gør vi den 9. november 2018, jf. vedlagte bilag 9.

Vi får jf. bilag 10 den 16. november 2018 svar retur fra Gældsstyrelsen om, at eftergivelse af gæld kræver en gældssaneringssag, og at [person1] skal udfylde blanket 51.005 samt dokumentere samtlige indtægter og udgifter for de seneste 3 måneder.

[person1] kan ikke overskue at skulle igennem en gældssaneringssag, og vi mener heller ikke det er rimeligt at bruge gældssaneringssystemet på at få slettet uretmæssigt opkrævet A-skat og AM-bidrag, fordi der ikke kan findes en administrativ løsning herpå.

Vi anmoder derfor Skatteankestyrelsen om hjælp til at få genoptaget, tilbageført eller eftergivet de forkert fastsatte A-skatter og AM-bidrag samt tilknyttede gebyrer og renter, så [person1] kan komme videre i sit liv uden at skulle bære rundt på en stor skattegæld, som hun, ved siden af sin studiegæld, aldrig vil blive færdig med at betale af på.

(...)”

Den 10. oktober 2019 har Skatteankestyrelsen afholdt telefonmøde med klagerens repræsentant.

Repræsentanten har henvist til klagen og gentaget sine påstande. Derudover har repræsentanten anført, at de ikke er helt tilfreds med sagsbehandlingen og håndtering af sagen hos Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen. Repræsentanten henviser bl.a. til, at Skattestyrelsen i deres afgørelse ikke har medtaget repræsentantens bemærkninger til forslag til afgørelse. Endvidere henviser repræsentanten til, at de fra Gældsstyrelsens side har fået besked på, at Skattestyrelsen har mulighed for genoptagelse eller eftergivelse af gælden.

Repræsentanten sluttede af med at oplyse, at de med klagen ønsker, at forældelsesfristen bliver rykket eller at kravet bliver eftergivet.

Klagerens repræsentant er den 19. august 2020 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vi vil indledningsvist bemærke, at vi har fulgt Skatteankestyrelsens opfordring til at kontakte Gældsstyrelsen for at anmode om gældseftergivelse af de omhandlede fordringer.

Denne anmodning er sendt til Gældsstyrelsen den 21. november 2019 jf. bilag 1 Vi fik den 22. november 2019 besked fra Gældsstyrelsen om, at vi, for at de ville behandle anmodningen, skulle indsende blanket 51.005.

Denne blanket – inklusive bilag – er indsendt den 24. januar 2020 jf. kvitteringen i bilag 2. Heraf fremgår desuden, at man vil behandle ansøgningen indenfor 3 måneder.

Den 28. april 2020 modtager vi så et brev fra Gældsstyrelsen, hvori fristen for behandling forlænges med yderligere 3 måneder, jf. bilag 3.

Den 28. juli 2020 modtager vi endnu en gang et brev fra Gældsstyrelsen, hvori fristen for behandling forlænges med yderligere 3 måneder, jf. bilag 4.

Vi har kontaktet Gældsstyrelsen, der desværre ikke vil fremrykke behandlingen af ansøgningen, på trods af, at Skatteankestyrelsen ikke vil udskyde fristen for sagsbehandling længere, så vi havde mulig- hed for at få en afgørelse fra Gældsstyrelsen inden.

Vi vil endnu engang bemærke, at det efter vores oplysninger ikke er [person1], der har lavet nul-indberetninger i perioden fra og med september 2014, men at det er en sagsbehandler ved Skattestyrelsen, der efter telefonisk henvendelse den 21. november 2017 fra [person1]s mor [person2], slettede de foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag og lavede en nul-indberetning for de pågældende perioder.

Grunden til at ikke også forudgående perioders foreløbige fastsættelser blev ændret var, som det frem- går af klagen, at sagsbehandleren ikke kunne gøre det, da systemet efter 3 år automatisk oversendte disse krav til inddrivelse (Gældsstyrelsen).

Sagsbehandleren oplyste samtidig, at der blot skulle indsendes en anmodning om genoptagelse for de foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag for forudgående perioder. Dette blev gjort – og afvist.

Herefter har vi – som beskrevet i klagen – været kastet frem og tilbage mellem Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen, der begge mener, at det er den anden styrelses opgave, at løse sagen.

Afslutningsvist vil vi endnu engang henstille til, at der findes en løsning, så [person1] ikke skal betale A- skat og AM-bidrag i en virksomhed, der aldrig har haft ansatte og hvor overskuddet er beskattet hos hende personligt.

Vi forstår ikke, at man ikke ud fra et rimelighedssynspunkt blot kan slette disse krav i systemet uden at bruge så store ressourcer på sagen i både Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og Skatteankestyrelsen.

Sagsbehandler [person7] nævnte telefonisk den 4. august, at sagen muligvis kunne behandles af Skatteankenævnet i stedet for af Landsskatteretten. Vi har dog tidligere fået oplyst, at sagen skulle behandles af Landsskatteretten, men vil gerne have den behandlet ved Skatteankenævnet, hvis dette er muligt.

Vi fastholder anmodningen om retsmøde hvis sagen henvises til behandling i Landsskatteretten, og ønsker at deltage i Skatteankenævnets behandling af sagen, hvis den oversendes hertil.”

Klagerens repræsentant er ikke kommet med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 18. september 2020.

Landsskatterettens afgørelse

Det skal indledningsvis bemærkes, at en anmodning om genoptagelse af foreløbige fastsættelser af A-skatter og AM-bidrag ikke er omfattet af de almindelige genoptagelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, 27, 31 og 32, men derimod er omfattet af reglerne i forældelsesloven.

Klagerens repræsentant har som den primære påstand gjort gældende, at forældelsesfristen tidligst løber fra 20. november 2018 i overensstemmelse forældelseslovens § 18, stk. 4, og at fristen for fremsættelse af krav om tilbageregulering på de foreløbigt ansatte A-skatter og AM-bidrag derfor ikke er overskredet.

Det følger af § 18, stk. 4, i forældelsesloven, at forældelsen afbrydes ved restanceinddrivelsesmyndighedens underretning til skyldneren om indeholdelse i løn m.v. eller modregning.

Retten finder ikke, at § 18, stk. 4, skal finde anvendelse, da bestemmelsen alene omfatter inddrivelsesmyndighedens forældelsesfrister i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse ved udskydelse af fristen i henhold til forældelseslovens § 3, hvor borgeren gør et krav gældende om udskydelse af forældelsesfristen.

Klagerens repræsentant har som den mere subsidiær påstand gjort gældende, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 eller § 32, stk. 1, nr. 4.

Retten finder ikke, at de foreløbige fastsættelser vedrørende A-indkomst og AM-bidrag er omfattet af de almindelige fristregler i skatteforvaltningslovens kapitel 9, 11, 11 A eller 12, da der ikke er tale om ”fastsættelse eller ændring af indkomst- eller ejendomsværdiskat, afgiftstilsvar, køretøjer eller vurdering af fast ejendom”. Retten finder derimod, at der er tale om klagerens pligt som arbejdsgiver til at indeholde A-skat og AM-bidrag.

Retten finder således, at det er de almindelige forældelsesregler i forældelsesloven, der skal anvendes, jf. forældelseslovens § 1.

Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen for de foreløbige fastsættelser vedrørende A-skat og AM-bidrag er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Klagerens repræsentant har som sin subsidiære påstand gjort gældende, at klageren først fik kendskab til kravets eksistens i november 2017, hvorfor forældelsesfristen i overensstemmelse med forældelseslovens § 3, stk. 2, først løber fra dette tidspunkt, og at fristen for genoptagelse dermed ikke er overskredet.

Retten finder ikke, at forældelseslovens § 3, stk. 2, skal finde anvendelse, da bestemmelsen alene vedrører det tilfælde, at fordringshaveren, i dette tilfælde Skattestyrelsen, er ubekendt med fordringen. Reglen finder ikke anvendelse, når skyldneren er ubekendt med gælden.

Retten finder således ikke, at klageren har et krav på mod Skattestyrelsen, der er omfattet af forældelseslovens § 3, stk. 2.

Af forældelseslovens § 2, stk. 1, fremgår det, at forældelsesfristen tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne kræve at få fordringen betalt. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det dog, at forældelsesfristen først regnes fra betalingsfristens udløb, hvis der er indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betalingen anses for rettidig.

Hvis en indeholdelsespligtig virksomhedsejer ikke har indberettet A-skat og AM-bidrag, genererer Skattestyrelsen automatisk efter indberetningsperiodens udløb en foreløbig fastsættelse, som vil fremgå af virksomhedens skattekonto. Det fremgår endvidere af skattekontoen, hvornår de foreløbige fastsættelser forfalder til betaling.

Det fremgår af udskrift fra virksomhedens skattekontoen, at sidste rettidige betalingsdatoer for A-skatter og AM-bidrag ligger i perioden 27. december 2013 til 28. oktober 2014. Retten finder derfor, at forældelsesfristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor de foreløbige fastsættelser forfalder til betaling, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.

Retten finder på den baggrund, at forældelse af er indtrådt i perioden 27. december 2016 til 28. oktober 2017, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Da klagerens repræsentant først den 2. februar 2018 har anmodet om genoptagelse, finder retten, at der ikke skal ske genoptagelse af de foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag efter forældelsesloven § 3.

Klagerens repræsentant har endelig som den sidste påstand gjort gældende, at det må være muligt at finde en fornuftig løsning, så klageren ikke kommer til at betale A-skat og AM-bidrag for ansatte hun aldrig har haft, herunder sletning eller eftergivelse af de foreløbige fastsættelser af A-skatter og AM-bidrag. Det skal hertil bemærkes, at retten ikke har mulighed for at slette eller eftergive de foreløbige fastsættelser og skal i den forbindelse henvise klageren til at tage kontakt til Gældsstyrelsen.

Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.