|
|
Kendelse af 22-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 16-12-2022
Journalnr. 19-0002934
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2015 Personlig indkomst Indsætninger fra [virksomhed1] ApS anset som løn Øvrige indsætninger | 282.350 kr. 592.770 kr. | 193.860 kr. 110 kr. | 259.850 kr. 561.395 kr. |
Indkomståret 2016 Personlig indkomst Indsætninger fra [virksomhed1] ApS anset som løn Øvrige indsætninger | 234.699 kr. 1.024.259 kr. | 42.010 kr. 0 kr. | 207.279 kr. 780.326 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) blev stiftet den 3. juli 2012 af klageren, som er eneejer og direktør i selskabet.
Selskabets formål er drift af EDB-konsulent virksomhed, køb og salg af EDB-materiel, rengøring for virksomheder, produktion samt køb og salg af festtøj og sko samt efter direktionens opfattelse hermed beslægtet virksomhed.
Klageren var i øvrigt direktør i selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.
Indsætninger fra [virksomhed1] ApS anset som løn
Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens bankkonti i henholdsvis [finans1] og [finans2] konstateret indsættelser fra selskabet i indkomstårene 2015 og i 2016. Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne til 282.350 kr. i 2015 og 234.699 kr. i 2016.
Klageren har ikke selvangivet lønindkomst fra selskabet i indkomstårene 2015 og 2016.
Selskabet har under sagens behandling i Skattestyrelsen forsøgt at indberette løn til klageren på 137.730 kr. for indkomståret 2015 og 101.280 kr. for indkomståret 2016.
Klagerens repræsentant har oplyst, at overførsler fra selskabet og øvrige overførsler er foretaget med henblik på at opnå en øget likviditet ved at hæve midler på et MasterCard, hvorved der opnås kredit i en periode forud for, at beløbet skal betales.
Klagerens repræsentant har forklaret, at de hævede beløb i denne periode blev benyttet til betaling af likviditetskrævende dispositioner eksempelvis betaling af kreditorer i selskabet. Der blev efterfølgende foretaget en overførsel i forbindelse med, at der indkom betaling m.v. til selskabet, der gjorde det muligt at indfri trækket på MasterCard ved forfald, hvorefter der igen blev foretaget en hævning med kredit.
Klagerens revisor har ud fra Skattestyrelsens opgørelse kategoriseret indsætninger fra selskabet, som er anset som løn for indkomståret 2015, på følgende måde:
Tekst | Beløb (DKK) |
Hævninger fra selskaber til betaling af leverandører | 190.560 |
Overførsel mellem selskaber | 7.000 |
Løn fra selskaber | 4.000 |
Hævet på mellemregning med selskaber | 12.640 |
Overført fra en anden privat bankkonto | 68.150 |
I alt | 282.350 |
Det er vedrørende ”Hævninger fra selskaber til betaling af leverandører” forklaret, at klagerens underleverandører foretrak at modtage kontanter umiddelbart efter afslutningen af et job, hvorfor klageren altid var nødt til at have kontanter med, når jobbet blev afsluttet, hvilket ofte skete sent om natten eller meget tidligt om morgenen. Der var ikke hævekort eller kreditkort i selskaberne, hvorfor selskaberne overførte penge til klageren, som hævede kontanter eller brugte sine private kreditkort til betaling af underleverandørerne.
Klagerens revisor har vedrørende ”Overførsel mellem selskaber” oplyst, at der den 3. september 2015 blev hævet 7.000 kr. i selskabet, som blev overført til klagerens bankkonto. Det er videre forklaret, at der samme dato blev hævet 6.000 kr. fra klagerens bankkonto med betegnelsen ”[virksomhed2]”, som blev indsat på selskabet [virksomhed2] ApS’ bankkonto. Til støtte herfor er der fremlagt udskrifter af kontoudtog, hvoraf det fremgår, at der på selskabets konto [...52] er hævet 7.000 kr. den 3. september 2015 med teksten ”[virksomhed2]”. Der er på klagerens private konto [...42] indsat 7.000 kr. den 3. september 2015 med teksten ”[virksomhed2]” samt hævet 6.000 kr. den 3. september 2015 med teksten ”[virksomhed2]”. Der er på selskabet [virksomhed2] ApS’ konto [...56] indsat 6.000 kr. med teksten ”Mellem [person1]”.
Vedrørende ”Løn fra selskaber” er det oplyst, at beløbene er hævet i selskabet med betegnelsen ”Løn”. Til støtte herfor er der fremlagt kopi af klagerens R75-skatteoplysninger, hvoraf det fremgår, at selskabet har indberettet A-indkomst til klageren på 137.730 kr. i indkomståret 2015.
Revisoren har vedrørende ”Hævet på mellemregning med selskaber”, som er opgjort til 12.640 kr., forklaret, at det er hævninger, som klageren har foretaget på sine mellemregningskonti i et af de tre selskaber. I bogholderiet for [virksomhed2] ApS er beløbene på henholdsvis 1.900 kr. og 1.400 kr. overført til selskabet, hvorfor disse ikke burde være indsat på klagerens private bankkonti. Til støtte herfor er der fremlagt udskrift fra [virksomhed2] ApS’ bogholderi, hvoraf fremgår, at der på konto 7150 er debiteret 1.900 kr. den 19. januar 2015 og 1.400 kr. den 22. januar 2015 med teksten ”[person1] mellem”. Det er desuden forklaret, at beløbet på 1.930 kr. den 3. marts 2015 var en fejlbetaling, som med det samme blev tilbageført til selskabet. Til støtte herfor er der fremlagt udskrift af kontoudtog, hvoraf det fremgår, at der på klagerens private konto [...42] er hævet 1.930 kr. den 2. marts 2015 med teksten ”[virksomhed1] mellem” og indsat 1.930 kr. den 3. marts 2015 med teksten ”[virksomhed1]”. Det er yderligere forklaret, at de øvrige beløb alle er bogført som hævninger på klagerens mellemregningskonto. Der er ikke fremlagt mellemregning mellem klageren og selskaberne.
Det er vedrørende ”Overført fra en anden privat bankkonto” forklaret, at disse er indsætninger fra klagerens andre private bankkonti. Til støtte herfor er der fremlagt udskrifter af kontoudtog, hvoraf fremgår, at der på klagerens private konto [...59] er hævet 10.000 kr. den 15. april 2015 med teksten ”Straksoverf. DB” og indsat 12.500 kr. den 16. april 2015 med teksten ”[virksomhed1]”. Der er på klagerens private konto [...42] indsat 10.000 kr. med teksten ”[virksomhed1]” og hævet 12.500 kr. den 15. april 2015 med teksten ”[x1]”.
Klagerens revisor har ud fra Skattestyrelsens opgørelse kategoriseret indsætninger fra selskabet, som er anset som løn, for indkomståret 2016 på følgende måde:
Tekst | Beløb (DKK) |
Fejregistreret af SKAT | 1.900 |
Indsætninger vedr. [virksomhed4] | 28.760 |
Løn indbetalinger fra [virksomhed1] | 51.940 |
Indsætninger fra mellemregningskonto i [virksomhed1] | 81.054 |
Overført fra anden privat bankkonto | 57.795 |
Leverandører | 13.250 |
I alt | 234.699 |
Klagerens revisor har vedrørende ”Fejlregistreret af SKAT” oplyst, at dette er en hævning og ikke en indsætning. Til støtte herfor har klageren fremlagt kopi af klagerens kontoudtog, hvoraf fremgår, at der er hævet 1.900 kr. den 8. januar 2016 med teksten ”[virksomhed1]”.
Vedrørende ”Indsætninger vedr. [virksomhed4]” har revisoren oplyst, at det er overførsler fra selskabet, som klageren har brugt til at betale underleverandøren [virksomhed4]. Til støtte herfor er der fremlagt kopi af klagerens kontoudtog, hvor der fremgår, at der på klagerens private konto [...59] er hævet 3.927,50 kr. den 29. juni 2016 med teksten ”Straksoverf. [virksomhed4]”.
Revisoren har vedrørende ”Løn indbetalinger fra [virksomhed1]” oplyst, at beløbene er hævet i selskabet med betegnelsen ”Løn”. Til støtte herfor er der fremlagt kopi af klagerens R75-skatteoplysninger, hvoraf det fremgår, at selskabet har indberettet A-indkomst til klageren på 101.280 kr. i indkomståret 2016.
Det er vedrørende ”Indsætninger fra mellemregningskonto i [virksomhed1]” forklaret, at disse indsætninger kan afstemmes på klagerens mellemregning med selskabet. Der er ikke fremlagt mellemregning mellem klageren og selskabet.
Klagerens revisor har vedrørende ”Overført fra anden privat bankkonto” oplyst, at disse er indsætninger fra klagerens andre private bankkonti. Til støtte herfor er der fremlagt udskrift af klagerens kontoudtog, hvoraf fremgår, at der på klagerens private konto [...42] er indsat 25.520 kr. den 29. december 2016 med teksten ”[virksomhed1]”. Vi har modtaget ovennævnte betaling fra: [person1]”. Derudover er fremlagt kontoudtog vedrørende klagerens konto i bank [finans3] med nummer [...01], hvor der er hævet 25.520 kr. den 28. december 2016 med teksten ”Til Nemkonto”.
Vedrørende ”Leverandører” er det forklaret, at det vedrører indsætninger fra selskabet.Klagerens revisor har oplyst, at det ikke har været muligt at verificere, at der er sket betaling til de pågældende leverandører fra klagerens private konti.
Øvrige indsætninger
Skattestyrelsen har derudover på baggrund af klagerens bankkonti konstateret en række øvrige indsætninger i indkomstårene 2015 og 2016. Skattestyrelsen har opgjort øvrige indsætninger på klagerens konti til 592.770,22 kr. i 2015 og 1.024.259,26 kr. i 2016. Det fremgår af Skattestyrelsens opgørelse, at disse indsætninger eksempelvis havde teksten ”[klub1] [virksomhed5]”. Derudover fremgår der en række Mobilepay overførsler samt andre overførsler.
Klagerens repræsentant har oplyst, at overførsler fra selskabet og øvrige overførsler er foretaget med henblik på at opnå en øget likviditet ved at hæve midler på et MasterCard, hvorved der opnås kredit i en periode forud for, at beløbet skal betales.
Klagerens repræsentant har forklaret, at de hævede beløb i denne periode blev benyttet til betaling af likviditetskrævende dispositioner eksempelvis betaling af kreditorer i selskabet. Der blev efterfølgende foretaget en overførsel i forbindelse med, at der indkom betaling m.v. til selskabet, der gjorde det muligt at indfri trækket på MasterCard ved forfald, hvorefter der igen blev foretaget en hævning med kredit.
Klagerens revisor har ud fra Skattestyrelsens opgørelse kategoriseret øvrige indsætninger for indkomståret 2015 på følgende måde:
Tekst | Beløb (DKK) |
Indsætninger fra [person2] | 5.791,00 |
Indsætninger fra privat debetkort | 92.822,00 |
Indsætninger som løn fra [virksomhed1] | 25.400,00 |
Indsætninger til betaling af leverandører | 3.510,00 |
Indsætninger fra egne private konti | 257.815,22 |
Indsætninger fra samtidige hævninger | 139.600,00 |
Indsætning fra returvarer | 595,00 |
Indsætning fra private/venner/familie | 62.512,00 |
Indsætning fra biludlejningsvirksomhed | 2.400,00 |
Indsætning fra postkontor | 2.325,00 |
I alt | 592.770,22 |
Klagerens revisor har vedrørende ”Indsætninger fra [person2]” forklaret, at en bekendt af klageren skulle sende en palle med varer til Kina, som klageren ekspederede for hans bekendte, hvorfor klageren modtog betaling for sit udlæg til ekspeditør. Da pallen nåede frem 4 måneder senere, blev omkostningerne ved forsendelsen opgjort, og klageren fik udbetalt et overskydende beløb, som var betalt forud.
Revisoren har oplyst vedrørende ”Indsætninger fra privat debetkort”, at det er indbetalinger til bankkonti tilhørende klageren ved hjælp af hans egne private kreditkort/debetkort. Klageren har hertil fremhævet indsætningerne den 3. marts 2015 på henholdsvis 14.000 kr. og 4.000 kr., der havde teksten ”Debetkort [virksomhed5].
Vedrørende ”Indsætninger som løn fra [virksomhed1]” er det oplyst, at beløbene er hævet i selskabet med betegnelsen ”Løn”. Til støtte herfor er der fremlagt kopi af klagerens R75-skatteoplysninger, hvoraf det fremgår, at selskabet har indberettet A-indkomst til klageren på 137.730 kr. i indkomståret 2015.
Revisoren har vedrørende ”Indsætninger til betaling af leverandører” forklaret, at beløbene er hævet i ”[virksomhed3] ApS” og er brugt til betaling af leverandører, som foretrækker at modtage kontanter. Det er videre forklaret, at fem dage efter overfører klageren 3.400 kr. til ”[virksomhed3] ApS”, hvorfor der reelt er tale om et kortere udlæg. Til støtte herfor har klageren fremlagt kopi af klagerens kontoudtog, hvoraf fremgår, at der på klagerens private konto [...59] i [finans1] er indsat 3.000 kr. den 10. juni 2015 med teksten ”[x2]” samt kopi af kontoudtog vedrørende klagerens private konto [...42] i [finans2], hvor der er hævet 3.400 kr. den 15. juni 2015 med teksten ”[x2]”.
Klagerens revisor har vedrørende ”Indsætninger fra egne private konti” oplyst, at disse er indsætninger fra klagerens andre private bankkonti. Til støtte herfor er der fremlagt kopi af klagerens kontoudtog, hvoraf det fremgår, at der på klagerens private konto [...42] er indsat 3.055 kr. den 1. april 2015 med teksten ”Overførsel”, samt at der på klagerens private konto [...50] er hævet 3.055 kr. den 1. april 2015 med teksten ”Overførsel [...42]”.
Det er vedrørende ”Indsætninger fra samtidige hævninger” forklaret, at disse indsætninger kan afstemmes til tilsvarende hævninger på samme bankkonto samme dag. Til støtte herfor er der fremlagt kopi af klagerens kontoudtog, hvoraf det fremgår, at der på klagerens private konto [...73] er indsat og hævet 5.700 kr. den 3. august 2015 med teksten ”[klub1] [virksomhed6]”.
Revisoren har vedrørende ”Indsætning fra returvarer” oplyst, at klageren afleverede nogle købte varer tilbage til [virksomhed7]. Forretningen tilbageførte beløbet for de afleverede varer til den konto, hvor købet oprindeligt blev købt.
Det er oplyst vedrørende ”Indsætning fra private/venner/familie”, at disse beløb er indsætninger fra venner, bekendte og familiemedlemmer. Klagerens børn og svigerbørn har boet ved klageren, og de har i den forbindelse betalt løbende fællesudgifter. Derudover har klageren solgt en række formuegoder til venner og bekendte. Til støtte herfor er der fremlagt en kopi af klagerens kontoudtog, hvoraf det fremgår, at der på klagerens private konto [...42] er indsat 1.000 kr. den 14. april 2015 med teksten ”MobilePay: [person3]”. Det fremgår af CPR-udskrift, at klageren har fire børn, herunder [person3], [person4] og [person5].
Klagerens revisor har vedrørende ”Indsætning fra biludlejningsvirksomhed” forklaret, at klageren lejede en bil, mens hans egen var til reparation. I den forbindelse betalte klageren et depositum til dækning af kørte kilometer. Efter lejeperiodens udløb fik klageren tilbagebetalt den ikke anvendte del af depositummet.
Revisoren har vedrørende ”Indsætning fra postkontor” oplyst, at disse beløb er tilbagebetalinger fra [virksomhed8] for tjenesteydelser, der ikke blev udført.
Klagerens revisor har ud fra Skattestyrelsens opgørelse kategoriseret øvrige indsætninger for indkomståret 2016 på følgende måde:
Tekst | Beløb (DKK) |
Overført fra ægtefælle | 18.990,00 |
Fejlregistrering | 1.000,00 |
For meget betalt låneydelser | 10.515,60 |
Løn fra [virksomhed1] | 68.985,00 |
Hævning på mellemregning med [virksomhed1] | 10.700,00 |
Optaget lån | 148.050,00 |
Overført fra anden privat konto | 413.604,02 |
Overført fra samme konto | 141.597,00 |
Privat debetkort | 91.642,00 |
Privat/venner/familie | 68.385,00 |
Returnering af betaling | 21.768,24 |
Salg af auto | 25.000,00 |
Posthus | 4.022,00 |
I alt | 1.024.259,26 |
Klagerens revisor har vedrørende ”Overført fra ægtefælle” forklaret, at klageren og hans ægtefælle var flyttet fra hinanden, men at begge udlånte en del beløb til klagerens svoger i Tyskland. Klagerens ægtefælle har overført penge til klageren, som har sendt pengene videre via [virksomhed9] LTD.
Revisoren har vedrørende ”Fejlregistrering” oplyst, at dette er en hævning og ikke en indsætning. Det fremgår af SKATs opgørelse, at der har været en indsætning på 1.000 kr. den 21. marts 2016 med teksten ”[klub1] [virksomhed5]” på klagerens private konto i [finans1]. Repræsentanten har til støtte for ovenstående fremlagt kopi af klagerens kontoudtog fra [finans1], hvoraf fremgår, at der er hævet 1.000 kr. den 21. marts 2016 med teksten ”[klub1] [virksomhed5]”.
Det er vedrørende ”For meget betalt låneydelser” oplyst, at der ved en fejl er blevet indbetalt 10.515,60 kr. to gange til [finans4], og at det er disse, som er blevet sendt retur til klageren. Til støtte herfor er der fremlagt udskrift af kontoudtog vedrørende klagerens private konto [...42], hvoraf fremgår, at der er indsat 5.257,80 kr. den 2. marts 2016 og 4. april 2016 med teksten ”[finans4]”. Der fremgår videre, at der er hævet 5.257,80 kr. den 15. marts 2016 med teksten ”[finans4] [...96]” og hævet 5.257,80 kr. den 31. marts 2016 med teksten ”[finans4]”.
Klagerens revisor har forklaret vedrørende ”Løn fra [virksomhed1]”, at beløbene er hævet i selskabet med betegnelsen ”Løn”. Til støtte herfor er der fremlagt kopi af klagerens R75-skatteoplysninger, hvoraf det fremgår, at selskabet har indberettet A-indkomst til klageren på 101.280 kr. i indkomståret 2016.
Klagerens revisor har videre forklaret vedrørende ”Hævning på mellemregning med [virksomhed1]”, at disse indsætninger kan afstemmes på klagerens mellemregning med selskabet. Der er ikke fremlagt mellemregning mellem klageren og selskabet.
Det er yderligere forklaret, at ”Optaget lån” vedrører to kviklån og to banklån ved henholdsvis Kvikautomaten og [virksomhed10] samt banklån ved [finans3]. Til støtte herfor er der fremlagt kopi af klagerens kontoudtog, hvoraf fremgår, at der på klagerens private konto [...59] er indsat 20.000 kr. den 20. april 2016 med teksten ”OVF. AF [virksomhed10] A/S A/S”. Der er videre fremlagt kopi af klagerens kontoudtog vedrørende konto [...42], hvoraf det fremgår, at der er indsat 4.000 kr. den 24. juni 2016 med teksten ”Kvikautomaten LÅYn”. Der er yderligere fremlagt kopi af klagerens konto i [finans3] med nummer [...01], hvor der er hævet 79.050 kr. den 1. september 2016 og 45.000 kr. den 7. december 2016 begge med teksten ”Til Nemkonto”.
Revisoren har oplyst vedrørende ”Overført fra anden privat konto”, at disse er indsætninger fra klagerens andre private bankkonti. Til støtte herfor er der fremlagt kopi af klagerens kontoudtog, hvoraf fremgår, at der på klagerens private konto [...59] er indsat 72.000 kr. den 2. september 2016 med teksten ”OVERFØRSEL”. Der er videre fremlagt kopi af kontoudtog, hvoraf fremgår, at der på klagerens private konto [...42] er hævet 72.000 kr. den 2. september 2016 med teksten ”[x1] [...59]”.
Revisoren har videre oplyst vedrørende ”Overført fra samme konto”, at disse beløb kan afstemmes tilsvarende hævninger på samme konto og samme dag. Til støtte herfor er der fremlagt kopi af klagerens kontoudtog, hvoraf det fremgår, at der på klagerens private konto [...73] er indsat og hævet 3.600 kr. den 20. maj 2016 begge med teksten ”[klub1] [virksomhed5]”.
Det er forklaret vedrørende ”Privat debetkort”, at det er indbetalinger til bankkonti tilhørende klageren ved, at beløbene er indsat direkte fra klagerens kreditkort. Der er hertil oplyst, at ingen af selskaberne havde kreditkort og ikke har kunnet afstemme indbetalingerne som hævninger i selskabet. Til støtte herfor er der fremlagt kopi af klagerens kontoudtog, hvoraf det fremgår, at der er indsat 4.000 kr. den 15. april 2016 med teksten ”Debetkort [virksomhed5]”.
Det er endvidere oplyst vedrørende ”Privat/venner/familie”, at disse beløb er indsætninger fra venner, bekendte og familiemedlemmer. Klagerens børn og svigerbørn har boet ved klageren, og de har i den forbindelse betalt løbende fællesudgifter. Derudover har klageren lagt penge ud for fælles arrangementer. Det fremgår af CPR-udskrift, at klageren har fire børn, herunder [person3], [person4] og [person5].
Klagerens revisor har oplyst vedrørende ”Returnering af betaling”, at dette vedrører tilbagebetalinger af for meget betalte beløb til f.eks. [virksomhed11]. Til støtte herfor er der fremlagt kopi af kontoudtog vedrørende klagerens private konto [...42], hvoraf det fremgår, at der er indsat 5.142,25 kr. den 8. februar 2016 og 7.527,04 kr. den 8. marts 2016 begge med teksten ”[virksomhed11] A/S”.
Klagerens revisor har videre forklaret, at ”Salg af auto” vedrører salg af en privat bil. Bilen blev afregistreret den 28. december 2015, og køberen overførte købesummen den 4. januar 2016. Der er til støtte herfor fremlagt udskrift af klagerens R75-skatteoplysninger for indkomståret 2015, hvor en ALFA ROMEO med reg.nr. [reg.nr.1] står med en afgangsdato den 28. december 2015.
Det er vedrørende ”Posthus” forklaret, at disse beløb er tilbagebetalinger fra [virksomhed8] for tjenesteydelser, der ikke blev udført.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 875.120 kr. og 1.258.958 kr. for henholdsvis indkomstårene 2015 og 2016.
Som begrundelse for forhøjelsen er anført:
”(...)
Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for skattestyrelsen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.
Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, hvis grundlaget for din skat er for lav. Det står i skattekontrollovens § 16, stk. 1.
Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.
Hvis du ikke har selvangivet dine indtægter, kan vi skønne dine skattepligtige indtægter. Det står i skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Indsætninger på din bankkonto
Vi har foretaget en gennemgang af indsætninger på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller har modtaget arv, gave, gevinster med mere, som kan forklare det negative privatforbrug.
Vi har indtastet indsætninger fra kontoudtogene for indkomstårene 2015 og 2016 i et regneark. Der henvises til vedlagte bilag 1 og 2. De anvendte kontoudtog er vedlagt.
Løn fra [virksomhed1] ApS
Af bilag 1 fremgår det, at du på dine bankkonti har modtaget 282.350 kr. i 2015 og 234.699 kr. for 2016 fra [virksomhed1] ApS. Du er ejer og direktør i [virksomhed1] ApS og udfører derfor arbejde i et tjenesteforhold i selskabet. Du er som direktør og ejer også ansvarlig for, at dine løn udbetalinger bliver indberettet til Skattestyrelsen. Dette er ikke sket. Men efter at vi har startet kontrolsagen, har [virksomhed1] ApS angivet en løn til dig på 137.730 kr. for 2015 og 101.280 kr. for 2016. Da vi har en igangværende kontrolsag har disse angivelser ikke genereret nye årsopgørelser for dig. Den angivne løn til dig kan ikke afstemmes til de faktiske indbetalinger fra [virksomhed1] ApS på dine bankkonti.
Du har sammen med din indsigelse indsendt lønspecifikationer vedrørende din løn fra [virksomhed1] ApS for september, oktober og november 2015. Du oplyser, at disse lønspecifikationer ikke fremgår af din skattemappe. Vi har ikke modtaget yderligere dokumentation for indkomståret 2015 og 2016 vedrørende lønoverførsler fra [virksomhed1] ApS. Derfor må vi fortsat konstatere, at overførslerne fra [virksomhed1] ApS jævnfør bilag 1 langt overstiger de lønoplysninger, som [virksomhed1] ApS har forsøgt at angive.
Vi har ikke modtaget opgørelser over dine eventuelle tilgodehavender i [virksomhed1] ApS, og må derfor forudsætte, at du ikke har tilgodehavender i 2015 og 2016. De beløb som du har modtaget på dine konti i 2015 og 2016 fra [virksomhed1] ApS anses som løn for dig, da du udfører arbejde i tjenesteforhold som direktør for [virksomhed1] ApS.
Løn fra [virksomhed1] ApS på 282.350 kr. for 2015 og 234.699 kr. er skattepligtig for dig efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, og anses som A-indkomst med indeholdelsespligt efter kildeskatteloven § 43, stk. 1. Beløbene beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.
Din indsigelse over forslag af 10. august 2018
I din indsigelse oplyser du, at kilden kontantindsætningerne på dine bankkonti er en kontanthævning på din mastercard konto i [finans1]. Formålet med disse transaktioner er at opnå en måneds rentefrit kredit på beløbet. Som eksempel vedhæfter du en transaktion foretaget den 21. august 2018, hvor et beløb på 4.000 kr. hæves kontant, hvorefter kontantbeløbet indsættes på din konto i [finans2].
Vi har efterprøvet dine oplysninger. Det er ikke muligt at følge pengestrømmen fra bankkonto til bankkonto. Der foretages både kontantindsætninger på dine konti [finans1] og i [finans2] i 2015 og 2016. Vi har ikke modtaget nogen dokumentation for dine kontante pengestrømme mellem dine konti i 2015 og 2016, og anser derfor fortsat indsætninger som skattepligtig indkomst for dig.
Ifølge bilag 2 fremgår det, at der på dine bankkonti indsættes 592.770 kr. i 2015 og 1.024.259 kr. i 2016. Der er tale om indsætninger vedrørende bankoverførelser, mobilepay og kontantindsætninger.
Vi har den 27. juni 2018 anmodet dig om at redegøre for disse indsætninger. Denne redegørelse har vi ikke modtaget fra dig.
Indsætningerne i 2015 på 592.770 kr. og 1.024.259 kr. i 2016 anses som skattepligtig anden personlig indkomst for dig. Disse indsætninger er skattepligtig indkomst for dig, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er din skattepligtige indkomst uvedkommende. Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Beløbene beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 737.390 kr. og 1.157.678 for henholdsvis indkomstårene 2015 og 2016.
Til støtte for den nedlagte påstand er gjort gældende:
”(...)
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] alene har modtaget reelle overførsler fra [virksomhed1] ApS på henholdsvis kr. 137.730 i 2015 og kr. 101.280 i 2016. Det anerkendes, at disse beløb er skattepligtige.
De øvrige overførsler, der er gennemført til og fra [person1]s konto i indkomstårene 2015 og 2016 er foretaget med henblik på at opnå en øget likviditet ved at hæve midler på et mastercard, hvorved der opnås kredit i en periode forud for, at beløbet skal betales.
I denne periode benyttes det hævede beløb til betaling af likviditetskrævende dispositioner eksempelvis betaling af kreditorer m.v. i [virksomhed1] ApS. Der foretages herefter en overførsel i forbindelse med, at der indkommer betaling m.v. til selskabet, der gør det muligt at indfri trækket på mastercardet ved forfald, hvorefter der igen foretages en hævning med kredit.
Fremgangsmåden giver de pengestrømme, der har dannet baggrund for Skattestyrelsens ændring af [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016. Imidlertid indebærer pengestrømmene i realiteten alene en mindre likviditetsforøgelse i form af det beløb, der maksimalt kan opnås kredit med ved hævninger på det omhandlede mastercard. Der er således tale om en cirkulær pengestrøm, der ikke er tilgået [person1] som et beløb til eje eller forbrug men derimod har været benyttet til indfrielse af det "lån", der har været foretaget via mastercardet.
Det gøres gældende, at der, baseret på de omhandlede dispositioner, ikke er baggrund for at gennemføre en beskatning af [person1] udover af de lønudbetalinger, der er angivet til Skattestyrelsen.
(...)”
Skattestyrelsens høringssvar
Skattestyrelsen har anført følgende til klagen:
”(...)
I klagen er der på ny fremsat påstand om, at kontantindsætninger på [person1]s konti i banken stammer fra kontanthævninger på hans mastercard konto. Formålet med dette skulle være, at få rentefrit kredit. Der er ikke medsendt nogen former for opgørelse for at sandsynliggøre påstanden.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der forsat ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at kontantindsætningerne på [person1]s konti er skatteansættelsen uvedkommende. Han er tidligere blevet anmodet om, at redegøre for dette. Der henvises til vedlagte akt 31.
Der er fremført påstand om, at dele af beløbene modtaget fra [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS skulle være tilbagebetaling af udlæg som [person1] har foretaget for selskaberne.
Der er ikke vedlagt opgørelse over [person1]s mellemregningskonti med selskaberne. Han er tidligere blevet anmodet om, at dokumentere mellemregningskonti med selskaberne. Der henvises til vedlagte akt 31. Disse oplysninger er ikke indsendt.
Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at overførelser fra disse selskaber er skattepligtige for [person1].
(...)”
Klagerens repræsentants bemærkninger til sagsfremstilling
I forbindelse med at der har været udsendt sagsfremstilling, har repræsentanten fremsendt følgende bemærkninger:
”(...)
[person1] og jeg er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og skal på denne baggrund anmode om at få sagen afgjort af Landsskatteretten, samt at blive indkaldt til et retsmøde med Landsskatterettens retsmedlemmer. således at vi har mulighed for at uddybe og forklare vores opfattelse af sagen på et retsmøde.
Skatteankestyrelsen indstiller i sit forslag til afgørelse, at Skattestyrelsens afgørelse skal stadfæstes. Dette sker med følgende begrundelse:
"Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter eller i øvrigt ikke udgør skattepligtig indtægt for klageren. Det anses herunder ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af et tilgodehavende mellem klageren og selskabet. Indsætninger fra selskabet samt øvrige indsætninger anses herefter for skattepligtige indtægt for klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk.1.
Da klageren anses for at have udført arbejde for selskabet, tiltrædes det at indsætninger fra selskabet med hhv. 282.350 kr. og 234.699 kr. for indkomstårene 2015 og 2016 beskattes som lønindkomst."
Vi er opmærksomme på, at oplysningen af sagen har trukket ud og er blevet udskudt flere gang i overensstemmelse med aftale indgået med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.
[person1] og registreret revisor [person6], har udarbejdet et notat angående de overførsler og dispositioner, SKAT i sin afgørelse har anset for skattepligtige.
Registreret revisor [person6]s notat af 16. november 2020 med bilag fremlægges som sagens bilag 2.
Det fremgår af det vedlagte notat og dokumentationen hertil, at [person1] i meget vidt omfang ikke er skattepligtig af de dispositioner på sine konti, som SKAT har anset for skattepligtige. Hertil kommer at [person1] i forvejen har selvangivet løn i overensstemmelse med de foretagne lønudbetalinger fra selskabet.
Jeg fremhæver for god ordens skyld, at en række af de dispositioner og indsætninger, der er beskattet, med relativ stor klarhed fremgår som overførsler mellem egne private konti og eksempelvis låneoptagelse hos en bank. Det bør være helt åbenlyst, såvel for Skatteankestyrelsen som for SKAT på tidspunktet for udarbejdelse af sin afgørelse, at disse beløb ikke udgør skattepligtig indkomst for [person1].
I forbindelse med det kommende retsmøde i sagen vil jeg henvise til og fremhæve den foreliggende dokumentation og forklare baggrunden for de foretagne dispositioner nærmere.
Jeg bemærker for god ordens skyld, at der tages forbehold for at fremkomme med yderligere kommentarer og bemærkninger samt eventuelt fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med modtagelse af Skattestyrelsens udtalelse til det foreliggende forslag til afgørelse. Endvidere er det min forventning, at der eventuelt udarbejdes yderligere uddybende dokumentation for de konkrete overførsler, hvor registreret revisor [person6] i sit notat vedlægger dokumentation for dispositioner til eksemplificering, understregning og beskrivelse af den penge strøm, der har været mellem private konti og kreditkort ejet af [person1].
(...)”
Klagerens repræsentant har fremlagt følgende bemærkninger fra klagerens revisor:
”(...)
Notat vedr. [person1], CPR nr. [...]
Vi er af skatteyder [person1] (herefter kaldet [person1]), blevet anmodet om at gennemgå alle hans indbetalinger på sine private bankkonti, og afstemme disse med bogholderiet i sine tre selskaber, [virksomhed1] ApS ([virksomhed1]), [virksomhed2] ApS ([virksomhed2]) og [virksomhed3] ApS ([x2]).
Herudover er vi blevet anmodet om, at gennemgå SKATs bilag 1 og 2 i SKATs afgørelse af 3. oktober 2018, med henblik på, at undersøge om SKATs opgørelser er korrekte.
SKAT har som udgangspunkt afgjort, at [person1] skal beskattes af samtlige indsætninger på [person1]s private bankkonti uden skelen til beløbsstørrelser og uden hensyntagen til, hvor pengene kom fra.
Vi har f.eks. kunnet konstatere, at SKAT i deres opgørelse medtager en låneoptagelse fra [finans3] på kr. 79.050. Da [person1] samme dag som modtagelsen af dette beløb overfører kr. 72.000 til en anden af [person1]s bankkonti, medtager SKAT også dette beløb som værende en skattepligtig indsættelse. Dette på trods af, at det på kontoudtog fra banken er tydeligt, at det er en almindelig overførsel til en anden af [person1]s konti, og at overførslen er en del af et lån. Vi skal henvise til Ad 4, litra g nedenfor.
Hvorfor SKAT ikke har sorteret de indsætninger fra, som beviseligt kommer fra [person1]s egne private bankkonti, kan vi ikke udtale os om.
Nedenfor fremdrager vi yderligere eksempler på sådanne overførsler mellem [person1]s private konti, som SKAT har medtaget som værende skattepligtige indsætninger.
Vi har fået udleveret SKATs bilag 1 og 2 som en excel-fil, så vi har haft mulighed for, at skrive kommentarer i denne samt sortere dataene efter forskellige kriterier m.v.
I bilag A og B vedlægger vi en fuldstændig udskrift af SKATs bilag 1 og 2, men med et ID-nr. angivet ud for hver linje. Dette for efterfølgende, at kunne sortere dataene efter ID-nr. ligesom det også er muligt, at verificere efterfølgende opgørelser til hver enkelt linje i SKATs bilag 1 og 2.
Dette for, at sikre fuldstændighed, og at vi ikke overser en postering.
Herefter har vi opdelt vores gennemgang i 4 dele og i fire nye bilag:
Bilag C: Modtaget løn fra [virksomhed1] ApS for indkomståret 2015 | Kr. 282.350,00 |
Bilag D: Anden personlig indkomst for indkomståret 2015 | Kr. 592.770,00 |
Bilag E: Modtaget løn fra [virksomhed1] ApS for indkomståret 2016 | Kr. 234.699,00 |
Bilag F: Anden personlig indkomst for indkomståret 2016 | Kr. 1.024.259,00 |
I alt | Kr. 2.134.078,00 |
Ad 1:
Efter gennemgang af samtlige indsætninger på private bankkonti jf. bilag A for 2015, eller første del af SKATS bilag 1, har vi kunnet udarbejde bilag C, hvor vi har kommenteret hver enkelt indsætning og herefter sorteret bilaget efter kategori.
Som det fremgår er vi kommet frem til følgende kategorier med følgende beløb:
a. | Hævninger fra selskaber til betaling af leverandører | Kr. 190.560,00 |
b. | Overførsel mellem selskaber | Kr. 7.000,00 |
c. | Løn fra selskaber | Kr. 4.000,00 |
d. | Hævet på mellemregning med selskaber | Kr. 12.640,00 |
e. | Overført fra en anden privat bankkonto | Kr. 68.150,00 |
I alt | Kr. 282.350,00 |
Ad a:
Samtlige indbetalinger - i alt. kr. 190.560 - har vi konstateret er hævet på bankkonti tilhørende enten [virksomhed1] eller [virksomhed2].
Posteringerne i selskabernes bogholderier og på bankkontiene har fået de betegnelser, som vi
har angivet i bilagets kommentarfelt.
Ifølge Skatteyder [person1] skyldes hævningerne, at en del underleverandører foretrak, at modtage kontanter umiddelbart efter afslutningen af et job, hvorfor [person1] altid måtte have kontanter med sig, når jobbet blev afsluttet, ofte sent om natten eller meget tidlig morgen. Da der ikke var hævekort eller kreditkort i selskaberne, måtte selskaberne overføre penge til [person1], som så kunne hæve kontanter eller bruge et af sine kreditkort til betaling af underleverandørerne.
Ad b:
Den 3. september 2015 bliver der hævet kr. 7.000 i [virksomhed1], som overføres til [person1]. Dette beløb indsættes på [person1]s bankkonto. Samme dato bliver der hævet kr. 6.000 fra [person1]s bankkonto med betegnelsen [virksomhed2]. Dette beløb indsættes på selskabet [virksomhed2]s bankkonto. Kopi af bankkontoudtog, hvor de tre posteringer er vist vedlægges i bilag G.
Der var altså tale om en overførsel fra et selskab til et andet, hvorfor der kun kan være tale om en hævning på kr. 1.000, hvilket ingen betydning har, sålænge [person1] ikke kommer til at skylde selskabet penge. Se nedenfor under d.
Ad c:
Beløbet er hævet i selskabet [virksomhed1], med betegnelsen "Løn". I følge [person1]s skatteoplysninger for 2015, har selskabet indberettet A-indkomst for [person1] i 2015 på kr. 137.730, kopi af R75-skatteoplysninger vedlagt i bilag H, side 4, hvorfor det ikke kan afvises, at der er tale om en allerede beskattet lønudbetaling.
Ad d:
De efterfølgende beløb, opgjort til kr. 12.640, er alle hævninger som [person1] har foretaget på sine mellemregningskonti i et af de tre selskaber, hovedsagelig [virksomhed2] og [virksomhed1].
I bogholderiet for [virksomhed2] er de to første beløb bogført på hhv. kr. 1.900 og kr. 1.400 som overført til søsterselskabet [virksomhed1]. D.v.s. at disse beløb ikke burde have været indbetalt på [person1]s bankkonti. Udskift fra [virksomhed2]s bogholderi vedlægges i bilag I.
Beløbet på kr. 1.930 den 3. marts 2015, var en fejlbetaling, og beløbet blev med det samme ført tilbage til selskabet. Dette fremgår af bankkontoudtog vedlagt i bilag J.
De fire sidste beløb, er alle bogført som hævninger på [person1]s mellemregningskonto. D.v.s. at disse beløb kun skal beskattes hos [person1], såfremt [person1] ved hævningerne kommer til, at skylde [virksomhed1] penge. Sålænge mellemregningen viser en gæld til [person1], skal [person1] ikke beskattes af hævningerne.
Dette har SKAT ikke påvist er sket, hvorfor ingen af indsætningerne skal beskattes hos [person1].
Dette betyder, at der af beløbet på kr. 12.640 kun er de to første beløb som [person1] skal beskattes af eller i alt. kr. 3.300.
Ad e:
Den sidste del af bilag C viser alle de indsættelser på [person1]s bankkonti, som kommer fra andre af [person1]s private bankkonti.
Der er altså ikke tale om skattepligtige indbetalinger til [person1], men alene tale om overførsler af beløb fra en privat bankkonto til en anden privat bankkonto.
Ingen af disse overførsler på i alt. kr. 68.150, kan dermed være skattepligtige.
Vi vedlægger et eksempel på to sådanne overførsler i bilag K. Bemærk, at der til teksten på indsættelsen i [finans2] er angivet, at afsenderen er [person1].
Samtlige af de registrerede indsætninger kan dokumenteres ved registreringer på andre af [person1]s personlige bankkonti.
Sammenfatning:
Som vist ovenfor, er der tvivl om, hvorvidt nogle af beløbene i vores bilag C er skattepligtige.
Da vi ikke kan verificere, at hævninger fra selskaberne er brugt til betaling af leverandører, er det vores opfattelse, at SKATs indkomstopgørelse med en forhøjelse på kr. 282.350, som minimum skal reduceres med hhv. kr. 68.150, med kr. 10.030 og med kr. 6.000, eller i alt kr. 88.490.
Ad 2:
Efter gennemgang af samtlige indsætninger på private bankkonti jf. bilag B for 2015, eller en del af SKATS bilag 2, har vi kunnet udarbejde bilag D, hvor vi har kommenteret, hver enkelt indsætning og herefter sorteret bilaget efter kategori:
Som det fremgår er vi kommet frem til følgende kategorier med følgende beløb:
a: | Indsætninger fra [person2] | Kr. 5.791,00 |
b: | Indsætninger fra privat debetkort | Kr. 92.822,00 |
c: | Indsætninger som løn fra [virksomhed1] | Kr. 25.400,00 |
d: | Indsætninger til betaling af leverandører | Kr. 3.510,00 |
e: | Indsætninger fra egne private konti | Kr. 257.815,22 |
f: | Indsætninger fra samtidige hævninger | Kr. 139.600,00 |
g: | Indsætning fra returvarer | Kr. 595,00 |
h: | Indsætning fra private/venner/familie | Kr. 62.512,00 |
i: | Indsætning fra biludlejningsvirksomhed | Kr. 2.400,00 |
j: | Indsætning fra postkontor | Kr. 2.325,00 |
I alt | Kr. 592.770,22 |
Ad a:
En bekendt af [person1] og [person1]s ægtefælle skulle sende en palle med varer til det nordlige Kina.
Dette ekspederede [person1], og modtog fra den bekendte betaling for [person1]s udlæg til ekspeditør, som var et [by1] baseret speditør.
Da pallen nåde frem op med 4 måneder senere, var afleveret, blev omkostningerne ved forsendelsen opgjort og [person1] fik udbetalt et overskydende beløb, som var betalt forud.
Ingen af disse indsætninger på i alt kr. 5.791 er dermed skattepligtige.
Ad b:
Der er tale om indbetalinger til bankkonti tilhørende [person1], ved hjælp af egne private kreditkort/debetkort.
Det fremgår da også klart af teksterne på bankkontoudtogene, at der er tale om indsætninger direkte fra kreditkort. Ingen af [person1]s selskaber har kreditkort, og vi har ikke kunnet afstemme nogle af de pågældende indbetalinger til hævninger på selskabernes bankkonti.
Der er dermed tale om ikke skattepligtige indsætninger på i alt kr. 92.822.
Vi vedlægger eksempel på to sådanne indsætninger fra den 3. marts 2015 i bilag L.
Samtlige indsatte beløb nævnt i bilag C litra b, kan dokumenteres ved bankkontoudtog for bankkonti tilhørende [person1].
Ad c:
Beløbene er hævet i selskabet [virksomhed1], med betegnelsen "Løn". I følge [person1]s skatteoplysninger for 2015, har selskabet indberettet A-indkomst for [person1] i 2015 på kr. 137.730, kopi vedlagt i bilag G, hvorfor det ikke kan afvises, at der er tale om allerede beskattede lønudbetalinger.
Det er derfor vores opfattelse, at ingen af disse indsætninger på i alt kr. 25.400 skal beskattes.
Ad d:
Beløbene er hævet i selskabet [x2], og skulle bruges til betaling af leverandører, som foretrække modtagelse af kontanter.
Fem dage efter overfører [person1] kr. 3.400 til [x2], hvorfor der reelt er tale om et kortere tids udlæg. Kopi af bankkontoudtog i bilag M.
Differencen på kr. 110 skal muligvis beskattes, afhængig af, om [person1] ved transaktionen kom til at skylde penge til selskabet [x2].
Ad e:
Samtlige indsætninger på i alt kr. 257.815,22, kan afstemmes til tilsvarende hævninger på de bankkonti der er angivet i kommentarfeltet.
D.v.s. at der er tale om almindelige overførsler fra den ene private konto til den anden private konto og ingen af disse kan dermed være skattepligtige.
Vi vedlægger et eksempel på dette i bilag N. Bemærk, at der på afsender kontoen står anført modtagers bankkontonummer, mens der hos modtageren står anført afsenders navn.
Samtlige af de registrerede indsætninger kan dokumenteres ved registreringer på andre af
[person1]s personlige bankkonti.
Ad f:
Samtlige indsætninger på i alt kr. 139.600, kan afstemmes til tilsvarende hævninger på samme konto, samme dag på den bankkonto, som er angivet i tekstfeltet.
D.v.s. at der er tale om almindelige hævninger og indsættelser til samme konto, og ingen af disse kan dermed være skattepligtige.
Vi vedlægger eksempel fra den 3. august 2015 i bilag O.
Ad g:
[person1] afleverede nogle købte varer i [virksomhed7] tilbage til forretningen. Forretningen tilbageførte prisen for de aflevere varer til den bankkonto, hvorfra det oprindelige køb blev foretaget.
Beløbet kan derfor ikke være skattepligtigt.
Ad h:
Der er tale om indbetalinger fra venner, bekendte og familiemedlemmer for i alt kr. 62.512.
[person1]s børn og svigerbørn har boet hos [person1], og de har løbende betalt fællesudgifter til mad og forbrug.
Herudover har [person1] i forbindelse med udskiftning af møbler m.v. solgt en række formuegoder til venner og bekendte.
Dermed er ingen af indsætningerne skattepligtige for [person1].
Vi vedlægger eksempel på en betaling fra [person1]s søn [person3] i bilag P.
Ad j:
[person1] lejede en bil, mens hans egen var til reparation. I den forbindelse betalte [person1] et depositum til dækning af kørte kilometer. Efter lejeperioden, fik [person1] tilbagebetalt ikke anvendt del af depositummet.
Beløbet på kr. 2.400 er dermed ikke skattepligtigt for [person1].
Ad i:
Der er tale om tilbagebetalinger fra [virksomhed8] for tjenesteydelser der ikke blev udført for i alt kr. 2.325.
Beløbene er dermed ikke skattepligtige for [person1].
Sammenfatning
Som vist ovenfor, er det meget begrænset, hvor mange af de i SKATs opgørelse af indsætninger på i alt kr. 592.770,12 er skattepligtige.
Da [virksomhed1] har indberettet løn for [person1] i 2015, kan overførslerne betegnet LØN [person1] ikke afvises som værende allerede beskattede indbetalinger.
Herudover er indsætninger til betaling af leverandører blevet tilbagebetalt, hvorfor det er vores opfattelse, at maksimalt difference på kr. 110, som angivet ovenfor kan være skattepligtig for [person1], hvorfor SKATs forhøjelse efter vores opfattelse skal nedsættes med kr. 592.660,12.
Ad 3:
Efter gennemgang af samtlige indsætninger på private bankkonti jf. bilag A for 2016, eller sidste del af SKATS bilag 1, har vi kunnet udarbejde bilag E, hvor vi har kommenteret, hver enkelt indsætning og herefter sorteret bilaget efter kategori. I alt kr. 234.699.
Som det fremgår er vi kommet frem til følgende kategorier og med følgende beløb:
a: | Fejregistreret af SKAT | Kr. 1.900,00 |
b: | Indsætninger vedr. [virksomhed4] | Kr. 28.760,00 |
c: | Løn indbetalinger fra [virksomhed1] | Kr. 51.940,00 |
d: | Indsætninger fra mellemregningskonto i [virksomhed1] | Kr. 81.054,00 |
e: | Overført fra anden privat bankkonto | Kr. 57.795,00 |
f: | Leverandører | Kr. 13.250,00 |
I alt | Kr. 234.699,00 |
Ad a:
Der er ikke tale om en indsætning, men om en hævning fra kontoen på kr. 1.900. Kopi af kontoudtog vedlægges som bilag Q.
Ad b:
Der er tale om overførsler fra [virksomhed1] til [person1], til betaling af underleverandører [virksomhed4].
Vi har kun kunnet identificere en betaling til [virksomhed4] fra [person1]s private konto på kr. 3.927,50 den 29. juni 2016. Kopi af kontoudtog vedlægges som bilag R.
Det er derfor vores opfattelse, at indsætningerne på i alt kr. 28.760 skal reduceres med kr. 3.927,50 som uden tvivl er overført til [virksomhed4].
Ad c:
Beløbene er hævet i selskabet [virksomhed1], med betegnelsen "Løn". I følge [person1]s skatteoplysninger for 2016, har selskabet indberettet A-indkomst for [person1] i 2016 på kr. 101.280, kopi vedlagt i bilag Q, hvorfor det ikke kan afvises, at der er tale om allerede beskattede lønudbetalinger.
Det er derfor vores opfattelse at ingen af disse indsætninger på i alt kr. 51.940 skal beskattes.
Ad d:
Vi har kunnet afstemme samtlige indsætninger på i alt kr. 81.054, som været hævet på [person1]s mellemregning med selskabet [virksomhed1]. I perioden har [person1] indsat større beløb på mellemregningskontoen med selskabet.
Herudover skal [person1] kun beskattes af de nævnte hævninger, såfremt mellemregningskontoen bliver negativ, dvs. hvis [person1] kommer til til at skylde selskabet penge.
Dette har SKAT ikke påvist er sket, hvorfor ingen af indsætningerne skal beskattes os [person1].
Ad e:
Der er tale om overførsler fra andre private konti ejet af [person1] for i alt kr. 57.795.
Ingen af indsætningerne kan derfor være skattepligtige for [person1].
Vi vedlægger eksempel fra den 29. december 2016, hvor [person1] overfører kr. 25.520 fra sin konto i [finans3] til [finans2] i bilag S. Bemærk, at der angives fuldt navn på afsenderen på modtager bankens kontoudtog.
Samtlige af de registrerede indsætninger kan dokumenteres ved registreringer på andre af [person1]s personlige bankkonti.
Ad f:
Der er tale om indsætninger fra [virksomhed1] med betegnelsen som angivet i kommentarfeltet på bilag
E.
Vi kan ikke verificere, at der er sket betaling til de pågældende leverandører fra [person1]s private konti, så vi kan ikke udelukke, at indsætningerne på i alt kr. 13.250 kan være skattepligtige for [person1].
Sammenfatning
Som vist ovenfor, er det meget begrænset, hvor mange af de i SKATs opgørelse af indsætninger på i alt kr. 234.699 der er skattepligtige.
Da [virksomhed1] har indberettet løn for [person1] i 2016, kan overførslerne betegnet LØN [person1] ikke afvises som værende allerede beskattede indbetalinger.
Herudover er indsætninger til betaling af leverandører er delvist blevet betalt videre til en leverandør.
Det er derfor vores opfattelse, at SKATs forhøjelse på kr. 234.699, skal reduceres med mindst
kr. 192.689.
Ad 4:
Efter gennemgang af samtlige indsætninger på private bankkonti jf. bilag B for 2016, eller sidste del af SKATS bilag 2, har vi kunnet udarbejde bilag F, hvor vi har kommenteret hver enkelt indsætning og herefter sorteret bilaget efter kategori. I alt kr. 1.024.259,26.
Som det fremgår er vi kommet frem til følgende kategorier og med følgende beløb:
a: | Overført fra ægtefælle | Kr. 18.990,00 |
b: | Fejlregistrering | Kr. 1.000,00 |
c: | For meget betalt låneydelser | Kr. 10.515,60 |
d: | Løn fra [virksomhed1] | Kr. 68.985,00 |
e: | Hævning på mellemregning med [virksomhed1] | Kr. 10.700,00 |
f: | Optaget lån | Kr. 148.050,00 |
g: | Overført fra anden privat konto | Kr. 413.604,02 |
h: | Overført fra samme konto | Kr. 141.597,00 |
i: | Privat debetkort | Kr. 91.642,00 |
j: | Privat/venner/familie | Kr. 68.385,00 |
k: | Returnering af betaling | Kr. 21.768,24 |
l: | Salg af auto | Kr. 25.000,00 |
m: | Posthus | Kr. 4.022,00 |
I alt | Kr. 1.024.259,26 |
[person1] og ægtefælle var flyttet fra hinanden, men både ægtefælle og [person1] udlånte en del beløb til [person1]s svoger bosat i Tyskland.
Ægtefælle overfører til [person1], i alt kr. 18.990, som sender pengene videre via [virksomhed9] LTD.
Der er således tale om overførsel mellem ægtefæller, hvorfor disse ikke er skattepligtige.
Ad b:
Der er tale om en fejlregistrering af SKAT. Beløbet på kr. 1.000 er en hævning og ikke en indsættelse. Kopi af kontoudtog vedlægges som bilag T.
Ad c:
Der bliver indbetalt til [finans4], men ved en fejl foretages betalingerne to gange, hvorfor [finans4] sender penge retur - i alt. kr. I 0.515,60.
Dette fremgår klart af vedlagte kontoudtog i bilag U og beløbene kan ikke være skattepligtige.
Ad d:
Beløbene er hævet i selskabet [virksomhed1], med betegnelsen "Løn". I følge [person1]s skatteoplysninger for 2016, har selskabet indberettet A-indkomst for [person1] i 2016 på kr. 101.280, kopi vedlagt i bilag V, hvorfor det ikke kan afvises, at der er tale om allerede beskattede lønudbetalinger.
Det er derfor vores opfattelse,at ingen af disse indsætninger på i alt kr. 68.985 skal beskattes.
Ad e:
Vi har kunnet afstemme begge indsætninger på i alt kr. 10.700, som værende hævet på [person1]s mellemregning med selskabet [virksomhed1]. I perioden har [person1] indsat større beløb på mellemregningskontoen med selskabet.
Herudover skal [person1] kun beskattes af de nævnte hævninger, såfremt mellemregningskontoen bliver negativ, dvs., hvis [person1] kommer til, at skylde selskabet penge.
Dette har SKAT ikke påvist er sket, hvorfor ingen af indsætningerne skal beskattes os [person1].
Ad f:
Der er tale om to kviklån, og to banklån.
Det ene kviklån på kr. 4.000 er optaget hos Kvikautomaten og det andet på kr. 20.000 er optaget hos L'easy. Kontoudtog som viser de to indsætninger vedlægges som bilag W.
Ingen af disse kan være skattepligtige indsætninger.
De to øvrige indsætninger er optagelse af lån hos [finans3]. Kontoudtog vedlægges som bilag X.
Disse to beløb kan heller ikke være skattepligtige.
Ad g:
Samtlige indsætninger på i alt kr. 413.604,02, kan afstemmes til tilsvarende hævninger på de bankkonti der er angivet i kommentarfeltet.
D.v.s. at der er tale om almindelige overførsler fra den ene private konto til den anden private konto og ingen af disse kan dermed være skattepligtige.
Samtlige af de registrerede indsætninger kan dokumenteres ved registreringer på andre af [person1]s personlige bankkonti.
Vi skal her især gøre opmærksom på id-nr. 4214 den 2. september 2016. Dette beløb er overført fra den bankkonto som modtog lånet nævnt ovenfor på kr. 79.050. Kopi af kontoudtog vedlægges i bilag Y.
At SKAT på trods af denne viden alligevel forsøger, at statuere beskatning af begge beløb er uforståeligt.
Ad h:
Samtlige indsætninger på i alt kr. 141.597, kan afstemmes til tilsvarende hævninger på samme konto, samme dag på den bankkonto, som er angivet i tekstfeltet.
D.v.s. at der er tale om almindelige hævninger og indsættelser til samme konto, og ingen af disse kan dermed være skattepligtige.
Et eksempel vedlægges i bilag Z.
Samtlige af de registrerede indsætninger kan dokumenteres ved registreringer på andre af [person1]s personlige bankkonti.
Ad i:
Der er tale om indbetalinger til bankkonti tilhørende [person1], ved hjælp af egne private kreditkort/debetkort.
Det fremgår klart af teksterne på bankkontoudtogene, at der er tale om indsætninger direkte fra kreditkort. Ingen af [person1]s selskaber har kreditkort, og vi har ikke kunnet afstemme nogle af de pågældende indbetalinger til hævninger på selskabernes bankkonti.
Der er dermed tale om ikke skattepligtige indsætninger på i alt kr. 141.597. Eksempel fra den 15. april vedlægges i bilag Æ.
Ad j:
Der er tale om indbetalinger fra venner, bekendte og familiemedlemmer for i alt kr. 68.385.
[person1]s børn og svigerbørn har boet hos [person1], og de har løbende betalt fællesudgifter til mad og forbrug.
Herudover har [person1] i forbindelse med fælles arrangementer, lagt penge ud, og efterfølgende modtog afregning fra øvrige deltagere.
Dermed er ingen af indsætningerne skattepligtige for [person1].
Ad k:
Der er tale om tilbagebetalinger af for meget betalte beløb, f.eks. et forkert beløb til [virksomhed11], en tilbagebetaling fra en årsopgørelse fra [virksomhed11] samt andre tilbageførte betalinger.
Ingen af disse tilbageførte betalinger er skattepligtige for [person1]. Eksempel fra [virksomhed11] afregning vedlægges i bilag Ø.
Ad l:
Der er tale om betaling vedr. salg af en privat bil. Bilen afregistreres den 28. december 2015, køberen overførte købesummen den 4. januar 2016.
Udskrift fra [person1]s Skatteoplysninger fra 2015 vedlægges som bilag H, side 3.
Ad m:
Der er tale om tilbagebetalinger fra [virksomhed8] for tjenesteydelser, der ikke blev udført for i alt kr. 4.022.
Beløbet er dermed ikke skattepligtig for [person1].
Sammenfatning
Som vist ovenfor, er det meget begrænset, hvor mange af de i SKATs opgørelse af indsætninger på i alt kr. 1.024.259,26, der er skattepligtige.
Da [virksomhed1] har indberettet løn for [person1] i 2016, kan overførslerne betegnet LØN [person1] ikke afvises som værende allerede beskattede indbetalinger.
Det er derfor vores opfattelse, at SKATs forhøjelse å kr. 1.024.259,26, skal reduceres med mindst kr. 1.024.259,26.
Konklusion
Som vist ovenfor, er størsteparten af de beløb SKAT har opgjort som skattepligtige indsætninger reelt overførsler mellem egne private konti, optagelser af lån, indsættelser af samtidige hævninger, indbetalinger med private kreditkort og forholdsvis få hævninger fra [person1]s egne selskaber.
Er stor del af disse hævninger er almindelig hævninger på mellemregningskonti, samt hævninger af beskattede lønudbetalinger.
Af SKATs forhøjelser på hhv.:
Bilag C: Modtaget løn fra [virksomhed1] ApS for indkomståret 2015 | Kr. 282.350,00 |
Bilag D: Anden personlig indkomst for indkomståret 2015 | Kr. 592.770,00 |
Bilag E: Modtaget løn fra [virksomhed1] ApS for indkomståret 2016 | Kr. 234.699,00 |
Bilag F: Anden personlig indkomst for indkomståret 2016 | Kr. 1.024.259,00 |
I alt | Kr. 2.134.078,00 |
er det vores opfattelse, at disse forhøjelser skal nedsættes til følgende:
1. Modtaget løn fra [virksomhed1] ApS for indkomståret 2015 | Kr. 193.860,00 |
2. Anden personlig indkomst for indkomståret 2015 | Kr. 110,00 |
3. Modtaget løn fra [virksomhed1] ApS for indkomståret 2016 | Kr. 42.010,00 |
4. Anden personlig indkomst for indkomståret 2016 | Kr. 0,00 |
I alt | Kr. 235.980,00 |
(...)”
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt følgende:
”[...]
Skattestyrelsen er i det hele enig i Skattestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.
Indsætninger fra selskabet [virksomhed1] ApS anses og beskattes som yderligere løn til klageren jf. ligningslovens § 16 A. Endvidere er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen, at klagerens øvrige personlige indkomst nedsættes for indkomstårene 2015 og 2016 med i alt hhv. 31.375 kr. og 243.932 kr., samt yderligere løn nedsættes med hhv. 22.500 kr. og 27.150 kr. Øvrige indsætninger anses og beskattes som personlig indkomst jf. statsskattelovens § 4 jf. personskattelovens § 3 stk. 1
Sagen er opstartet ved et projekt der undersøgte skatteydere med lav eller ingen skattepligtig indkomst.
Klageren var i perioden eneanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS.
Selskabet beskæftigede sig med it-konsulent arbejde, samt rengøringsarbejde.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i påklaget periode ikke har selvangivet indkomst, herunder modtaget løn fra selskabet. Der er endvidere ikke fremlagt mellemregning mellem klageren og selskabet.
Klageren har i løbet af påklagede periode yderligere været ejer og direktør i selskaberne
[virksomhed2] ApS, samt [virksomhed3] ApS.
I påklagede periode har Skattestyrelsen konstateret betydelige indsætninger på klagerens private bankkonto.
Som udgangspunkt er alt indkomst skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal overfor skattemyndighederne årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 1.
Hvis en skatteyder ikke har selvangivet fyldestgørende, kan indkomsten opgøres skønsmæssigt jf. dagældende skattekontrollovens § 5.
Når der konstateres indtægter der ikke ses selvangivet, er det klageren der bærer bevisbyrden for, at der ved de pågældende beløb ikke er tale om skattepligtig indkomst.
Der henvises her til SKM2008.905HR.
Med undtagelse af de af Skatteankestyrelsen opgjorte beløb, hvor det anses for sandsynliggjort, at der bl.a. er tale om interne overførsler mellem klagerens egne konti, samt Mobilepay overførsler fra klagerens børn, anses klageren ikke at have løftet bevisbyrden for, at de til klageren tilgået midler, ikke skal anses som skattepligtig indkomst.
Skattestyrelsen er herefter enig i Skattestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt den nedlagte påstand og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de tidligere indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.
Skattestyrelsen ændrede indstillingen på retsmødet. Skattestyrelsen udtalte på retsmødet, at de havde gennemgået de eksisterende oplysninger på ny, heriblandt verificering af Mobilepay overførsler. Det var herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der skulle ske yderligere nedsættelse af klagerens indkomst end indstillet af Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen opgjorde nedsættelsen til 257.815 kr. i 2015 vedrørende øvrige indsætninger på bankkonti og henviste i denne forbindelse til revisorens opgørelse side 34. Derudover indstillede Skattestyrelsen, at der skulle ske nedsættelse med 413.604 kr. i 2016 og henviste i denne forbindelse til revisorens opgørelse s. 39-40, bilag F, litra g. Skattestyrelsen anså ikke interne overførsler fra [finans3] som dokumenteret, og disse overførsler skulle derfor beskattes hos klageren.
Landsskatterettens afgørelse
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.
I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat adskillige beløb på klagerens private bankkonti, som sammenholdt med de foreliggende oplysninger om klagerens indtægtsforhold i de omhandlede indkomstår må anses for væsentlige, påhviler det klageren at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler eller midler, som ikke skal beskattes. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR, og Østre Landsrets dom af 22. september 2015, offentliggjort som SKM2015.633.ØLR.
Vedrørende indsætninger fra selskabet anses det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der for så vidt angår indsætningerne den 15. april 2015, 16. april 2015 og 29. december 2016 på henholdsvis 10.000 kr., 12.500 kr. og 25.520 kr. ikke er tale om skattepligtig indtægt. Der er henset til, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om en overførsel mellem klagerens private konti.
Det anses også for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er hævet og ikke indsat 1.900 kr. den 8. januar 2016.
Vedrørende øvrige indsætninger anses det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er hævet og ikke indsat 1.000 kr. den 21. marts 2016.
Det anses yderligere for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der for så vidt angår indsætningerne den 1. april 2015 på 3.055 kr., den 2. september 2016 på 72.000 kr. og 79.050 kr. og den 8. december 2016 på 45.000 kr. ikke er tale om skattepligtig indtægt. Der er henset til, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om overførsler mellem klagerens private konti.
Det anses derudover for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne den 2. marts 2016 på 5.257,80 kr. og den 4. april 2016 på 5.257,80 kr. vedrører tilbagebetalinger fra klagerens private låneydelser til [finans4], og at der dermed ikke er tale om skattepligt indtægt for klageren.
Det anses ligeledes for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne den 8. februar 2016 på 5.142,25 kr. og 8. marts 2016 på 7.527,04 kr. er returnering fra [virksomhed11] vedrørende klagerens private forhold, som dermed ikke er skattepligt indtægt for klageren.
Det anses videre for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at Mobilepay indsætninger med klagerens børns navne anses at vedrøre et mellemværende mellem klageren og hans børn, og at der dermed ikke er tale om skattepligtig indtægt for klageren. Beløbene kan opgøres til henholdsvis 28.320 kr. i indkomståret 2015 og 23.698 kr. i indkomståret 2016.
Det anses ikke i øvrigt for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er medgået til betaling af selskabernes udgifter eller i øvrigt ikke udgør skattepligtig indtægt for klageren. Det anses herunder ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af et tilgodehavende mellem klageren og selskaberne, indsætninger fra returvarer, biludlejning, postkontor, betaling af leverandører, indsætninger fra samtidige hævninger m.v.
Indsætninger fra selskabet samt øvrige indsætninger anses herefter for skattepligtig indtægt for klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.
Da klageren anses at have udført arbejde for selskabet, tiltrædes det, at indsætninger fra selskabet beskattes som lønindkomst.
Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse således, at klagerens personlige indkomst nedsættes for indkomstårene 2015 og 2016 med i alt henholdsvis 53.875 kr. og 271.353 kr.