Kendelse af 05-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2021
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Skønsmæssigt forhøjelse af den udgående afgift (salgsmomsen) | 30.000 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
[person1] drev i perioden 23. april 2012 - 20. februar 2018 enkeltmandsfirmaet [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1], beliggende [adresse1], [by1]. Virksomheden var registreret for moms, A-skat, AM-bidrag, ATP og Told import. Virksomheden solgte beklædning, herunder salg via internettet og på messer. Virksomheden havde en delregistrering med [virksomhed2], SE-nr. [...2], som var startet den 10. december 2013.
Virksomhedens overskud for regnskabsåret 2014 er opgjort til 89.320 kr.
Klagerens samlever har under SKATs sagsbehandling udarbejdet et skema over husstandens faste udgifter for indkomståret 2014. Samleverens overslag over husstandens udgifter udviser et samlet forbrug på 209.829 kr. ekskl. udgifter til mad, tøj og almindelige fornødenheder. Husstanden bestod i 2013 af 2 voksne og 2 børn på henholdsvis 9 og 6 år.
SKAT har udarbejdet privatforbrugsopgørelser for 2013 og 2014, som udviser forbrug for husstanden på henholdsvis 247.220 kr. og 84.297 kr. Ved opgørelsen af forbruget for 2013 er der anvendt den af SKAT ansatte skattepligtige indkomst for klageren på 164.865 kr. inkl. SKATs foretagne forhøjelser, jf. SKATs kontrolblanket R75 og årsopgørelsen. Ved opgørelsen af forbruget for 2014 er der derimod anvendt en skattepligtig indkomst for klageren på 55.605 kr. ekskl. SKATs tilsvarende indkomstforhøjelser for 2014. Ifølge SKATs kontrolblanket R75 og klagerens årsopgørelse nr. 1 udgør den skattepligtige indkomst 47.249 kr.
SKAT har opgjort husstandens privatforbrug for 2014 således:
Formue primo [person1] 13.551 kr.
Formue primo [person2] 15.721 kr.
Skattepligtig indkomst [person1] 55.605 kr.
Skattepligtig indkomst [person2] 62.743 kr.
Beregnet AM-bidrag virk 7.938 kr.
Overskydende skat, [person1] 43.223 kr.
Overskydende skat, [person2] 2.726 kr.
Indeholdt A-skat [person2] 26.081 kr.
Ikke skattepligtige indtægter 22.701 kr.
Ikke skattepligtige udgifter 17.337 kr.
Beskæftigelsesfradrag 10.166 kr.
Ejendomsværdiskat 13.124 kr.
Ophævet pensionsordning [person2] 13.598 kr.
Erstatning ulykke, [person2]88.880 kr.
Formue ultimo [person1] 66.994 kr.
Formue ultimo [person2]70.475 kr.
223.283 kr. 307.580 kr.
223.283 kr.
Privatforbrug ifølge selvangivelsen 84.297 kr.
SKAT har på baggrund af en privatforbrugsvurdering foretaget skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomheden for 2014 på 120.000 kr. og forhøjelse af den udgående afgift (salgsmomsen) på 30.000 kr.
SKAT har ansat en påklaget efterregulering virksomhedens momstilsvar 2014 på 30.000 kr. SKAT har desuden foretaget forhøjelser af indehaverens virksomhedsresultater for indkomstårene 2013 og 2014. Skatteansættelserne er ligeledes påklaget. SKAT har i afgørelsen anført følgende:
”Afgørelse: Vi har ændret din moms og skat
SKAT har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, du har angivet for perioden 01.01.2013 til 31.12.2014, og den indkomst, du har selvangivet for 2013 og 2014.
Resultatet er, at du skal betale 3.563 kr. mere i moms for 2013 og 30.000 kr. mere i moms for 2014, og at din indkomst for 2013 bliver ændret med 179.975 kr. og din indkomst for 2014 bliver ændret med 129.907 kr. med i alt 309.882 kr.
Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.
SKATs ændringer
(...)
Moms 2014
Efterregulering 30.000 kr.
(...)
Sagsfremstilling og begrundelse
1.Lav indkomst og lavt privatforbrug.
1.1.De faktiske forhold
SKAT har modtaget interne oplysninger fra projektet Indsats overfor nyregistrerede virksomheder den 4. december 2014.
SKAT har på baggrund af et opgjort lavt privatforbrug og en lav indkomst indkaldt virksomhedens skatteregnskaber, bilagene og bankkontoudtogene for indkomstårene 2013 og 2014.
1.2.Dine bemærkninger
SKAT har modtaget mail den 11. april 2016:
(...)
Ang. salg af cykel er den solgt via den blå avis og jeg har ikke en salgsbon, da den er solgt via [internettet].
Vedhæfter brev fra [virksomhed3] ang. udbetaling.
Ang. min brors midler har han fået udbetalt erstatning for 2 x bilulykke, samt erstatning fra hæren pga. krigs syndrom.
[person1]´s mor og stedfar har betalt cykler til mine børn, samt tøj i perioden, hvilket de stadigvæk gør.
Ang. økonomisk lån er dette sket løbende i perioden fra oktober 2013 til september 2014.
Ang. bekræftelse af lån kan jeg fremsende oplysninger på mine svigerforældre, min mor og far, samt bror således at de selv kan bekræfte overfor dig at de har hjulpet os i perioden. Det fremgår også af div. bankudskrifter fra [person1]´s firma, at min svigerfar [person3] har hjulpet [person1] sidste år i 2015 med lån til hendes firma, som er tilbagebetalt.
SKAT har modtaget mail fra din advokat den 15. juni 2016:
Hermed kommenterer jeg SKATs agterskrivelse af 12. april 2016, hvor SKAT foreslår at forhøje indkomsten for 2013 og 2014
Baggrunden for forhøjelserne ses at være afvisning af fradrag for en del af de min kunde afholdte virksomhedsudgifter, og derudover taksering af overskud, da man ikke anerkender at min kunde har haft økonomi til et tilstrækkeligt privatforbrug, herunder pålæg af yderligere moms.
SKATs forslag afvises.
(...)
Ad takseringen
Det fremgår, at baggrunden for den påtænkte forhøjelse er en opfattelse af, at min kunde har haft et for lavt privatforbrug.
SKATs vurdering af sagen ser umiddelbart ud til at basere sig på en antagelse om, at min kunde og hendes families privatforbrug skal svare til ”et gennemsnitligt årligt forbrug” som opgjort af Danmarks statistik, hvor en husstand med mindst 2 børn skal have et forbrug i 2013 på 432.220 kr. og 435.297 kr. i 2014.
Alene på det grundlag takseres skatteansættelsen med en forhøjelse af virksomhedens resultat.
Det er min opfattelse, at forslaget ikke opfylder de forvaltningsretlige krav om, at der skal foretages en konkret vurdering.
Når situationen er den, at min kunde samlet for 2013 og 2014 har haft en skattepligtig indkomst på over 600 tkr. efter fradrag for underskud, og hertil børnepenge, og når situationen derudover er, at min kunde via erklæringer m.v. kan dokumentere/sandsynliggøre, at forældre har bidraget økonomisk ved gaver og forældre og bror med lån, er der ingen belæg for SKATs antagelse om for lavt privat forbrug.
Særligt 2013 adskiller sig ikke fra de fleste andre danske familier, idet familien for dette år tilsammen har en skattepligtig indkomst på over 400 tkr. før børnetilskud, hvilket i øvrigt ikke afviger meget fra tidligere år, hvor min kunde ikke drev selvstændig virksomhed.
SKAT kan ikke som begrundelse for lavt privatforbrug alene henvise til Danmarks Statistik for gennemsnitsfamilier, da det netop er et gennemsnit, hvorfor der i sagens natur både er familier med lavere og familier med højere indkomst.
SKAT opererer selv i forbindelse med inddrivelse af restgæld med trangsbeneficiet, og er dermed bekendt med, at man i inddrivelsessituationen pålægger familier at leve for langt lavere forbrug end gennemsnitsopgørelsen fra Danmarks Statistik.
Min kundes families indkomst adskiller sig ikke gennemsnitligt fra andre familier, og SKAT kan ikke på baggrund af et enkelt år med lav indkomst, 2014, gennemføre en taksering.
Derfor må SKATs påstand om for lavt privatforbrug afvises.
Da SKATs forslag alene er baseret på en antagelse om lavt privatforbrug, som efter min opfattelse er ukorrekt, mener jeg at SKAT må frafalde forslaget.
(...)
1.3 | Retsregler og praksis |
Statsskatteloven § 4 og § 6
Momsloven § 4 og § 37
Skatteforvaltningsloven § 32
Skattekontrollovens § 5, stk. 3
Opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2
Skattekontrollovens § 3 stk. 4, § 5 stk. 3 og § 6 stk. 7
1.4 | SKATs bemærkninger og begrundelse |
SKAT har anmodet dig om at indsende dit regnskabsmateriale og bankkontoudtogene for indkomstårene 2013 og 2014.
SKAT har modtaget bilagene, bankkontoudtogene, kontokort og balancer for indkomstårene 2013 og 2014.
(...)
Der er blevet afholdt møde igen den 2. maj 2016 efter du har modtaget forslag dateret den 25. februar 2016 og forslag II dateret den 12. april 2016, hvor du, din samlever [person2] og din mor [person4] deltog. Her oplyste I, at din mor og hendes ægtefælle betaler meget af jeres private ting. Der blev aftalt, at [person2] ville sende et skema ind vedrørende de private udgifter. SKAT har modtaget et skema over de private udgifter på 209.829 kr. for indkomståret 2014.
(...)
SKAT har gennemgået kontokortene for indkomståret 2013 og 2014, og efter møderne den 28. januar og 2. maj 2016 hos SKAT i [by2], fastholdes nedenstående ændringer til indkomstårene 2013 og 2014.
(...)
2014:BalanceReg. moms
(...)
Udeholdt omsætning120.000,00 kr.30.000,00 kr.
(...)
Privatforbrugsberegning:
SKAT har beregnet dit privatforbrug for indkomstårene 2013 og 2014.
Ifølge folkeregisteret bestod bopælen i 2013 af: dig, din samlever [person2] og jeres 2 børn på henholdsvis 9 år og 6 år.
Efter mødet den 2. maj 2016 har SKAT foretaget en ny privatforbrugsberegning for indkomståret 2013, som udviser nedenstående og se vedlagte skema.
2013
Privatforbrug ifølge selvangivelse 247.220 kr.
(bilag E)
Efter mødet den 2. maj 2016 har SKAT foretaget en ny privatforbrugsberegning for indkomståret 2014, da SKAT har modtaget et skema over husstandens skønnede udgifter på 209.829 kr. for indkomståret 2014.
Se vedlagte skema.
2014
Privatforbrug ifølge selvangivelse 84.297 kr.
Skønnet yderligere omsætning (bilag F)150.000 kr.
Privatforbrug efter korrektioner234.297 kr.
På grund af dit begrænsede privatforbrug er der foretaget en skønsmæssig ansættelse af din indkomst for 2014 jævnfør skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Privatforbruget tilsigter blandt andet at skulle dække:
Husleje (herunder varme og vand) husholdning (herunder kost), beklædning og personlig hygiejne (herunder frisør, tandlæge) el, tv-licens / tv-pakker, forsikringer og kontingenter, udgifter til transport, ferie, fritidsaktiviteter, uddannelse, begivenheder, gaver og større anskaffelser af indbo. Listen er ikke udtømmende.
Øvrige punkter: de øvrige punkter i balancerne for indkomstårene 2013 og 2014 er gennemgået og der er ingen bemærkninger.”
Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at SKATs ansatte efterregulering af momstilsvaret for 2014 på 30.000 kr. skal nedsættes til 0 kr. Som begrundelse herfor har repræsentanten i klagen anført følgende:
”På vegne af [person1] påklager jeg hermed SKATs afgørelse af 17. juni 2016, hvor skat forhøjer indkomsten i 2013 med i alt 179.975 kr. og indkomsten for 2014 med 129.907 kr., ligesom SKAT efterregulerer momsen for 2013 med 3.563 kr. og for 2014 med 30.000 kr.
SKATs afgørelse
(...)
For 2014 går SKATs ændring ud på, at SKAT nægter fradrag for en række driftsudgifter bogført på konto nr. 4300, 30.156,39 kr. Derudover takserer SKAT min kunde med et beløb på 120.000 kr.
(...)
Påstand
Der nedlægges følgende påstand:
(...)
Herudover skal momsreguleringen bortfalde.
Sagens faktiske forhold
[person1] driver enkeltmandsfirma [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1], beliggende [adresse1], [by1]. Virksomheden er genstartet den 23. april 2012, og er registreret for moms, A-skat, AM-bidrag, ATP og Told import.
Virksomheden sælger beklædning, herunder en del på nettet, men også på messer. Virksomheden har en delregistrering med [virksomhed2], SE-nr. [...2], som er startet den 10. december 2013.
[person1]s bopæl består i 2013 udover hende selv af hendes samlever [person2], og deres 2 børn på henholdsvis 9 og 6 år.
[person2]s personlige indkomst udgjorde i 2013 ca. 400.000 kr., heraf løn på 372.481 kr. I 2014 udgjorde den personlige indkomst ca. 86 tkr. før AM-bidrag samt udbytte på 36,7 tkr. For 2014 udgjorde indkomsten dermed ca. 122,7 tkr.
For [person1] er der for 2013 selvangivet en personlig indkomst på 50 tkr. (netto) og 82 tkr. for 2014.
Parrets samlede indkomst for de pågældende år udgør herefter ca. 654 tkr.
[person1] har i de pågældende år været i en opstartsperiode for sin virksomhed, hvilket har afspejlet sig i parrets økonomiske situation. [person1]s mor og stedfar har derfor hjulpet økonomisk i perioden med bl.a. cykler og tøj til børnene. Endvidere har parret haft mulighed for at låne lidt hos familien.
Derudover arbejder [person1]s mor, [person4] ulønnet for virksomheden og hjælper bl.a. til på messer.
SKAT har været af den opfattelse, at der ikke har været plads til et normalt privatforbrug, og har derfor takseret indkomst for 2014.
Min kunde er ikke enig i SKATs opfattelse, idet parret mener, at der er plads til et normalt privatforbrug, særligt da det kun er 2014, hvor parrets indkomst har været lav.
Det bemærkes, at parret også før [person1] etablerede selvstændig virksomhed kunne leve for en gennemsnitlig årlig indkomst, som ikke væsentlig over- steg ovennævnte gennemsnitlige indkomst, ligesom mange andre familier gør.
Begrundelse for klagen
(...)
Vedrørende takseringen i 2014
SKAT har forhøjet indkomsten i virksomheden i 2014 med 120.000 kr. Dette sker alene på baggrund af en opfattelse fra SKATs side af, at min kunde har et for lavt privatforbrug.
Jeg mener at SKATs privatforbrugsopgørelse ikke kan lægges grund af følgende år- sager.
- | SKAT undlader at tage hensyn til at parrets privatforbrug i 2013 og tidligere år er lavere end der er plads til. I 2013 er der f.eks. et overskud på ca. 37 tkr., hvilket der givetvis også har været for 2012 og tidligere år. Disse penge kan være til rådighed til forbrug i 2014, ligesom overskud fra 2012 kan være til rådighed for yderligere forbrug i 2013. Tilsvarende kan der være overskud fra tidligere år, hvor [person2] havde lønindkomst på årligt omkring 4- 500 tkr. |
- | Derudover ser det ud til, at SKAT ikke har indregnet den fulde indkomst i privatforbrugsopgørelsen for 2014, idet SKAT lægger til grund, at parret i 2014 havde en samlet skattepligtig indkomst på 126,3 tkr. Dette er ikke korrekt, idet parret ifølge SKATs årsopgørelser havde en indkomst efter AM-bidrag på ca. 202 tkr., bestående i 83 tkr. i personlig indkomst for [person2] + 36,7 tkr. i udbytte samt 82 tkr. for [person1]. |
Dette betyder, at der i SKATs opgørelse mangler mere end 112.800 kr., som parret i 2014 har til privatforbrug. Hertil kommer gaver og lån fra forældre, som har været medvirkende til at finansiere kost.
Dette ses af SKATs privatforbrugsopgørelser, som vedlægges.
SKAT har takseret min kunde af 120 tkr., men altså bortset fra minimum 112.800 kr.
Efter min opfattelse er der ikke grundlag for at taksere min kunde.
Familiens indkomster afviger ikke væsentligt fra mange andre danske familier.
Som det gælder for mange danske familier svinger indkomsten fra år til år. Det forhold, at der i et enkelt år, 2014 har været lav indkomst, er ikke tilstrækkeligt til at gennemføre en taksering.
Ses alene på 2013 og 2014 har familiens gennemsnitlige indkomst udgjort lidt over 325 tkr. før skat. Hertil kommer børnecheck og støtte fra forældrene i form af bl.a. tøj og cykler til børnene, ligesom forældrene også har bidraget på andre måder med økonomisk støtte.
Dette giver plads til et acceptabelt forbrug, som ikke er væsentlig lavere end hvad der gælder for mange danske familier, jf. min kundes vejledende opgørelse, jf. vedlagte bilag, som viser et årligt forbrug til faste udgifter på ca. 209 tkr. før mad.
Sammenlignes i øvrigt med det forbrug, som SKATs egen inddrivelsesafdeling på- lægger skyldnere at leve for, må det afvises, at SKAT kan påstå, at min kundes privatforbrug er så lavt, at det kan begrunde en taksering.
Derfor må SKATs påstand om for lavt et privatforbrug i 2014 afvises, hvilket derfor også påvirker reguleringen af momsen. Jeg skal anmode om at takseringen frafaldes.”
Repræsentanten har supplerende under mødet med Skatteankestyrelsen anført, at klageren kan acceptere skatte- og momsændringen på 412,85 kr. vedrørende indkøb af slik og husholdningsvarer til messerne. Efter mødet har repræsentanten fremsendt en ny privatforbrugsopgørelse for 2014 samt følgende bemærkninger:
”Hermed fremsendes som aftalt korrigeret privatforbrugsopgørelse for 2014 i sagen, hvor der er følgende ændringer i forhold til Skattestyrelsens opgørelse:
• | Den skattepligtige indkomst for [person1] er rettet til den indkomst, som fremgår af årsopgørelsen |
• | Udlodning i form af udbytte er tillagt. Kildeskatten er først afregnet i 2015. Det vil sige at hele beløbet indgår som indtægt i 2014. |
• | Der er tillagt andre rådighedsbeløb, som mine kunder har modtaget, herunder kontante gaver fra familien (hvori indgår penge fra bytte af gaver), og diverse andre udbetalinger fra f.eks. [virksomhed4], bonus fra forsikringsselskab m.v., jf. nedenfor om bilag, som fremsendes særskilt. |
Tilsammen giver det yderligere beløb til rådighed på ca. 83,8 tkr.
Herefter er der til privatforbrug ca. 159,7 tkr.
Min kunde har skønnet privatforbruget til ca. 209 tkr. før kost.
Det viser sig, at den husleje, som mine kunder har angivet i deres egen skønnede opgørelse på de 209 tkr. indeholder renteudgift til kreditforeningen på ca. 31 tkr.
Renteudgifterne er indregnet som et fradrag i den skattepligtige indkomst.
Det vil sige at det af min kunde skønnede beløb på 209 tkr. i privatforbrug før udgifter til kost, skal korrigeres med ca. 31 tkr. for at kunne sammenholdes med Skattestyrelsens opgørelse af beløb til rådighed.
Min kundes skønnede privatforbrug før kost, ekskl. renteudgifter udgør derfor ca. 178 tkr.
Dvs. at differencen før kost er på ca. 19 tkr., svarende til forskellen mellem beløbet til rådighed på ca. 159,7 tkr. og det af min kunde anslåede forbrug på 178 tkr.
Min kunde fastholder, at de har fået en del kontante gaver af deres forældre, hvor det dog kun er lykkedes at skaffe dokumentation for en mindre del.
Det er min opfattelse, at en difference på 19 tkr. før kost ikke er tilstrækkeligt til at taksere min kunde, da det ikke er usandsynligt, at mine kunder kan have modtaget gaver m.v. og lån til dækning af den resterende del af privatforbruget.
Såfremt Skatteankestyrelsen fastholder, at der er grundlag for taksering, er min opfattelse, at det takserede beløb på 120 tkr. under alle omstændigheder skal nedsættes med minimum 75 tkr., svarende til de dokumenterede yderligere beløb, – differencen for [person1]s indkomst på 8 tkr., sådan at takseringen maks. kan sættes til 53 tkr.
Jeg vedlægger bilag, som dokumenterer overførslerne fra familie m.v. Kvittering fra salg af cykel foreligger desværre ikke, men som det fremgår af sagen, har salg af cyklen været drøftet tidligere med Skattestyrelsen.
Vedrørende varelageret har min kunde desværre ikke længere adgang til købs- og salgsbilag. Min opfattelse er, at opgørelsen ifølge årsrapporten bør lægges til grund. Dækningsgraden er på ca. 60 %, hvilket jeg ikke mener, at der er grundlag for at stille spørgsmål ved.”
Repræsentanten har opgjort husstandens privatforbrug for 2014 således:
”Primo formue [person1]13.551,00
Primo formue [person2] 15.721,00
Skattepligtig indkomst, [person1] 47.249,00
Skattepligtig indkomst, [person2] 62.743,00
Udbytte, jf. årsopgørelse 2014 36.699,00
Beregnet AM-bidrag virk 7.938,00
Indeholdt A-skat 26.081,00
Overskydende skat, [person1] 43.223,00
Overskydende skat, [person2] 2.726,00
Børnetilskud 22.701,00
Ikke-fradragsberettigede udgifter 17.337,00
Beskæftigelsesfradrag 10.166,00
Ejendomsværdiskat 13.124,00
Ophævet pensionsordning [person2]13.598,00
Erstatning ulykke, [person2]88.880,00
Andre indtægter
Kernekundebonus - [virksomhed3] 1.763,00
Gaver familie 18.158,83
Kontingent retur HK 106,00
Kreditnota januar 14 [virksomhed5] 1.137,00
ASE overskydende kontingent, januar 14 1.356,00
Tilbagebetaling [virksomhed4] 7.891,45
Anslået salg af cykel (købt tidligere år til over 20 tkr.12.500,00
[virksomhed6] (bytte af fødselsdagsgave) 2.700,00
[virksomhed7] (bytte af fødselsdagsgave) 1.500,00
Formue ultimo [person1] 66.994,00
Formue ultimo [person2]70.475,00
223.283,00 383.035,28
223.283,00
Rest til privatforbrug 159.752,28
Privatforbrug ifølge opgørelse, anslået 209.829,00
Korrigeret for renter, som er indregnet ovenfor 31.028,00
Privatforbrug korrigeret for renter, ekskl. kost 178.801,00
Difference mellem egen opgørelse, ex renteudgifter og ovennævnte 19.048,72”
Momsregistrerede virksomheder skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55, stk.1. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
SKAT har ikke foretaget en egentlig regnskabstilsidesættelse forud for fastsættelsen af den skønsmæssige forhøjelse af salgsmomsen, men har alene forhøjet indehaverens skattepligtige indkomst og virksomhedens salgsmoms under henvisning til, at husstandens privatforbrug for 2014 kan opgøres til et usandsynligt lavt beløb. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt husstandens privatforbrug for 2014 reelt er så lavt, at der kan foretages en skønsmæssig forhøjelse uden en forudgående tilsidesættelse af virksomhedens regnskabsgrundlag.
For regnskabsåret 2013 har SKAT nægtet at godkende fradrag for udgifter på i alt 82.226,86 kr., men godkendt et yderligere fradrag på 412,85 kr. vedrørende en momsregulering. Indkomsten for 2013 skulle således være forøget med 81.814 kr., men ved ansættelsen har SKAT fejlagtigt taget udgangspunkt i et positivt resultat før renter i virksomhedens balance på 53.080,94 kr., hvorfor overskuddet af virksomheden blev ansat til 134.895 kr.
Resultatet i virksomhedens balancen var imidlertid et negativt beløb på -53.080,94 kr., hvorfor overskuddet af virksomheden alt andet lige burde være ansat til 28.733 kr. Den påklagede ansættelse af overskuddet af virksomheden for regnskabsåret 2013 skal derfor som udgangspunkt nedsættes med 106.162 kr.
SKAT har udarbejdet privatforbrugsopgørelser for 2013 og 2014, som udviser forbrug for indehaverens husstand på henholdsvis 247.220 kr. og 84.297 kr. Ved opgørelsen af forbruget for 2013 er der anvendt den af SKAT ansatte skattepligtige indkomst for indehaveren på 164.865 kr. efter de påklagede forhøjelser. Den ansatte indkomst skal imidlertid, som anført ovenfor, nedsættes med ansættelsesfejlen på 106.162 kr., hvorefter husstandens privatforbrug for 2013 efter de foretagen indkomstforhøjelser alt andet lige udgør 141.058 kr.
Ved opgørelsen af privatforbruget for 2014 har SKAT i modsætning til opgørelsen for 2013 anvendt en skattepligtige indkomst uden de øvrige påklagede forhøjelser på i alt 30.156 kr. SKAT har anvendt en skattepligtig indkomst for indehaveren på 55.605 kr., men ifølge SKATs kontrolblanket R75 og indehaverens årsopgørelse nr. 1 udgør den skattepligtige indkomst 47.249 kr. dvs. en difference på 8.356 kr. Opgørelsen mangler desuden en kreditering af udbytte på 36.699 kr., jf. indehaverens samlevers årsopgørelse.
Det af SKATs opgjorte privatforbrug for 2014 på 84.297 kr., skal således forøges med 36.699 kr. og 30.156 kr., samt nedsættes med 8.356 kr., hvis for privatforbruget med rimelighed skal kunne sammenlignes med forbruget for 2013. Forbruget for 2014 vil herefter alt andet lige udgøre 142.796 kr., hvilket tilnærmelsesvis svarer til det opgjorte privatforbrug for 2013. Der er tale om lave privatforbrug for 2 voksne og 2 mindre børn, også når der henses til, at det overslag over husstandens udgifter, som indehaverens samlever har foretaget, overstiger det opgjorte forbrug for 2014.
Repræsentanten har dog anført, at overslaget over husstandens udgifter er unøjagtigt, idet der er medtaget renteudgifter til kreditforeningen på ca. 31.000 kr., hvorfor opgørelsen skal korrigeres til ca. 178.000 kr. for at kunne sammenholdes med SKATs opgørelse af beløb til rådighed. Der er desuden oplistet en række pengebeløb på i alt 47.112 kr., der ifølge repræsentanten har medgået til at dække privatforbruget i 2014. Disse beløb er delvist dokumenteret ved blandt andet bankoverførsler og bankindsætninger.
Landsskatteretten må på overstående baggrund nære betænkelighed ved at opretholde den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens salgsmoms for 2014. Der er særligt henset til, at virksomhedens regnskabsgrundlag ikke er tilsidesat af SKAT, at indehaverens husstands privatforbrug for 2014 tilnærmelsesvis svarer til det opgjorte privatforbrug for 2013, at husstanden i øvrigt i et vist omfang har modtaget pengebeløb fra indehaverens familie i 2014, og at de opgjorte privatforbrug ikke kan anses for helt usandsynligt lave, hvis der er tale om en husstand med en beskeden livsførelse. Den påklagede skønsmæssige forhøjelse på 30.000 kr. for 2014 nedsættes derfor til 0 kr.
Rettens har i en samtidig truffet afgørelse for indehaveren vedrørende indkomstansættelsen for 2014 ligeledes nedsat en skønsmæssig forhøjelse på 120.000 kr. til 0 kr.