Kendelse af 20-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-05-2022
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Virksomhedens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Afgiftsperioden 1. kvartal 2014 | |||
Salgsmoms | 104 kr. | Nedsættelse | 104 kr. |
Afgiftsperioden 2. kvartal 2014 | |||
Salgsmoms | 1.800 kr. | Nedsættelse | 1.800 kr. |
Afgiftsperioden 3. kvartal 2014 | |||
Salgsmoms | 5.181 kr. | Nedsættelse | 5.160 kr. |
Afgiftsperioden 4. kvartal 2014 | |||
Salgsmoms | 4.796 kr. | Nedsættelse | 4.796 kr. |
Afgiftsperioden 1. kvartal 2015 | |||
Salgsmoms | 9.488 kr. | Nedsættelse | 8.498 kr. |
Afgiftsperioden 2. kvartal 2015 | |||
Salgsmoms | 16.328 kr. | Nedsættelse | 16.288 kr. |
Afgiftsperioden 3. kvartal 2015 | |||
Salgsmoms | 8.923 kr. | Nedsættelse | 8.823 kr. |
Afgiftsperioden 4. kvartal 2015 | |||
Salgsmoms | 8.804 kr. | Nedsættelse | 8.457 kr. |
Afgiftsperioden 1. kvartal 2016 | |||
Salgsmoms | 8.708 kr. | Nedsættelse | 7.978 kr. |
Afgiftsperioden 2. kvartal 2016 | |||
Salgsmoms | 14.198 kr. | Nedsættelse | 9.294 kr. |
Afgiftsperioden 3. kvartal 2016 | |||
Salgsmoms | 6.952 kr. | Nedsættelse | 6.152 kr. |
Afgiftsperioden 4. kvartal 2016 | |||
Salgsmoms | 11.061 | Nedsættelse | 10.762 kr. |
Det fremgår af virksomhedsindehaverens (idet følgende kaldet indehaveren) skatteoplysninger, at indehaveren i indkomståret 2014 Bilagsdok 03.k har været ansat hos [virksomhed1] ApS, og at indehaverens lønindkomst herfra udgjorde 146.257 kr. Videre fremgår, at indehaveren i perioden 1. januar 2014 til 7. december 2014 har været ansat hos [virksomhed2] ApS, og at indehaverens lønindkomst herfra udgjorde 106.357 kr.
Det fremgår af indehaverens skatteoplysninger, at indehaveren i indkomståret 2015 Bilagsdok 03.m i perioden 1. januar 2015 til 15. december 2015 har været ansat hos [virksomhed1] ApS, og at indehaverens lønindkomst herfra udgjorde 153.856 kr. Videre fremgår, at indehaveren i perioden 1. januar 2015 til 22. november 2015 har været ansat hos [virksomhed2] ApS, og at indehaverens lønindkomst herfra udgjorde 91.228 kr.
Det fremgår af indehaverens skatteoplysninger, at indehaveren i indkomståret 2016 Bilagsdok 03.l i perioden 1. januar 2016 til 15. november 2016 har været ansat hos [virksomhed1] ApS, og at virksomhedens lønindkomst herfra udgjorde 130.260 kr. Videre fremgår, at indehaveren i perioden 11. januar 2016 til 30. oktober 2016 har været ansat hos [virksomhed2] ApS, og at indehaverens lønindkomst herfra udgjorde 44.829 kr.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 18. september 2018, at indehaveren ikke har været registreret med selvstændig virksomhed i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, og at indehaveren i de påklagede indkomstår ikke har selvangivet resultat af virksomhed Bilagsdok 02, s. 78. Det fremgår tillige af Skattestyrelsens afgørelse, at indehaveren har fremsendt regnskaber for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 Bilagsdok 3.e3-5, og at regnskaberne er udarbejdet under for et selskab med CVR.nr. [...1]. Bilagsdok 02, s. 78
Af CVR Bilagsdok. 03.e.2 fremgår det, at selskabet med CVR nr. [...1], [virksomhed3] ApS, [adresse1], [...], [by1], er ejet af MM, som er indehaverens ægtefæll Bilagsdok. 04.1.
Den 9. januar 2015 har Skattestyrelsen modtaget oplysning om, at indehaveren havde en auktionsside på Facebook. Bilagsdok. 03.c
Den 23. august 2017 Bilagsdok 03.d og ved efterfølgende rykkerskrivelse af 18. september 2017 Bilagsdok. 03.d.1 har Skattestyrelsen anmodet indehaveren om en redegørelse for eventuelle indtægter og udgifter ved salg på Facebook i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 samt bankkontoudtog for samme indkomstår.
Den 13. oktober 2017 Bilagsdok. 03.e har repræsentanten fremsendt materiale til Skattestyrelsen i form af uddrag af annoncer fra Facebook-gruppen ”[virksomhed3]s tøjsalg” Bilagsdok. 03.e1, CVR-oplysninger for selskabet ”[virksomhed3] ApS” Bilagsdok. 03.e.2, regnskab for indkomståret 2014 Bilagsdok. 03.e.3, 2015 Bilagsdok. 03.e.4 og 2016 Bilagsdok. 03. e.5, Excel-ark med grundlag for balancer Bilagsdok. 03.e.6, samt balancer for hhv. 2014, 205 og 2016 Bilagsdok. 03.e.7, 03.e.8 og 03.e.9.
Den 22. oktober 2017 Bilagsdok. 03.f har repræsentanten til Skattestyrelsen fremsendt afregninger for køb og salg i form af 10 købsbilag, 10 retur-bilag, 10 salgs-notaer og 10 forsendelsesbilag Bilagsdok. 03f.1 samt oplysninger om, at den af virksomheden anvendte bankkonto til køb og salg er kontonr. [...45] i [finans1] Bilagsdok. 03.f.2.
Den 19. november 2017 Bilagsdok. 03.g har repræsentanten fremsendt materiale til skattestyrelsen i form af kontoudskrifter fra bankkonto [...45] for perioden 14. november 2013 til og med 31. december 2016 Bilagsdok 03.1 og 03.g.2.
Af kontoudskrifterne fremgår bl.a., at der er betalt en ferie hos [...dk] på 21.992 kr. den 23. maj 2016 Bilagsdok. 03.g.1, s.858 samt at der er trukket 27.052 kr. den 10. juni 2016 med posteringsteksten ”ferie” Bilagsdok. 03.g.1, s.869. Ligeledes fremgår det, at der fra VT er overført 10.996 kr. den 24. maj 2016 Bilagsdok. 03.g.1, s. 860 og 13.526 kr. den 13. juni 2016 Bilagsdok. 03.g.1, s. 869. Disse beløb svarer til halvdelen af de betalte beløb af hhv. 10. juni samt 23. maj 2016.
Repræsentant har den 20. november 2017 Bilagsdok. 03.h med tilhørende underbilag fremsendt bogføringsbilag for 2016 med afstemning til kontoudtog og kontoudskrifter fra bankkonto [...45] for perioden 1. juli til 31. december 2016 med afstemning til bogføring til skattestyrelsen.
Den 7. februar 2018 Bilagsdok. 03.i har Skattestyrelsen anmodet virksomheden om fremsendelse af redegørelse for bankindsætninger samt bilag for udgifter til kontorartikler, småanskaffelser, emballage og regnskabsmæssig assistance.
Den 26. marts 2018 Bilagsdok. 03.j med tilhørende underbilag har repræsentanten fremsendt materiale i form af redegørelse for bankindsætninger, kontokort for kontorartikler i 2014 kontokort for småanskaffelser i 2015, kontokort for småanskaffelser i 2016, kontokort for emballage i 2015 og 2016, fakturaer for udgifter til småanskaffelser og emballage samt faktura af 20. marts 2018 fra klagers revisor til Skatteankestyrelsen.
Af den over for Skattestyrelsen fremlagte redegørelse af 26. marts 2018 Bilagsdok. 03.j.1.b over bankindsætninger fremgår overførslerne på 725 kr. den 3. februar 2015, 188,89 kr. den 3. marts 2015, 1.200 kr. den 12. maj 2015, 820 kr. den 19. juni 2015, 850 kr. den 21. juli 2015, 140 kr. den 3. august 2015 og 860 kr. den 23. december 2016 som ”varesalg.” Herudover fremgår det tillige, at blandt andet posteringerne af 13. juli 2016 Bilagsdok. s. 1145, 24. august 2015 og 3. august 2015 står angivet med tekstforklaringer, som ikke er sammenfaldende med de forklaringer, indehaveren har angivet i bilag til klagen Bilagsdok. 01.a, s. 13-16.
Skattestyrelsen har den 23. august 2018 fremsendt forslag til afgørels Bilagsdok. 03.a om ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Skattestyrelsen har den 18. september 2018 Bilagsdok. 02 truffet af afgørelse i overensstemmelse med forslaget.
Den 10. oktober 2018 Bilagsdok 01 har repræsentanten fremsendt bemærkninger med tilhørende bilag til Skattestyrelsens forslag af 23. august 2018.
Skattestyrelsen har konstateret bankindsætninger og overførsler til indehaverens bankkonto på samlet 59.405 kr. i indkomståret 2014, på 217.711 kr. i indkomståret 2015 og på 204.597 kr. for indkomståret 2016, som Skattestyrelsen har anset for at være omsætning. På baggrund af bankindsætningerne ekskl. moms er omsætningen er opgjort til samlet 47.524 kr. for indkomståret 2014, 9174.170 kr. for indkomståret 2015 og 163.678 kr. for indkomståret 2016.
Da Skattestyrelsen har fundet, at indehaveren har modtaget momspligtig omsætning, har Skattestyrelsen forhøjet momstilsvarene for afgiftsperioderne i 2014-2016. Bilagsdok. 02, side 80.
Skattestyrelsen har opgjort momstilsvarene således:
|
|
|
| I alt | |
Salgsmoms | 104 | 1.800 | 5.181 | 4.796 | 11.881 |
Købsmoms | 62 | 600 | 4.000 | 3.500 | 8.162 |
Momsændring | 42 | 1.200 | 1.181 | 1.296 | 3.719 |
|
|
|
| I alt | |
Salgsmoms | 9.488 | 16.328 | 8.923 | 8.804 | 43.542 |
Købsmoms | 943 | 943 | 943 | 944 | 3.773 |
Momsændring | 8.545 | 15.385 | 7.980 | 7.860 | 39.769 |
|
|
|
| I alt | |
Salgsmoms | 8.708 | 14.198 | 6.952 | 11.061 | 40.919 |
Købsmoms | 1.346 | 1.346 | 1.346 | 1.347 | 5.385 |
Momsændring | 7.362 | 12.852 | 5.606 | 9.714 | 35.534 |
Af de fremlagte kontoudskrifter fra bankkonto [...45]Bilagsdok 03.g.1, s. 359 ff. fremgår blandt andet nedenstående bankindsætninger og overførsler til og fra indehaverens konto. Indehaveren har gjort gældende, at bankindsætningerne ikke udgør betaling for varesalg i virksomheden. Bemærkningerne Bilagsdok. 03.j.1.a s. 1141 ff. til bankindsætningerne m.v. fremgår ligeledes i skemaerne nedenfor:
Indkomståret 2014 | |||
Dato | Tekst på kontoudskrift | Beløb | Klagers bemærkninger |
07.03.14 | LLV (...) [by2]. | 521 kr. | Udgør løn |
03.06.14 | fra L., LLV, (...) [by2]. | 9.000 kr. | betaling for computer solgt fra ægtefælles forretning |
25.08.14 | C., M.M (...) [by1] | 335 kr. | overførsler fra ægtefælle |
29.08.14 | Varer, M.M, (...) [by1] | 875 kr. | overførsler fra ægtefælle |
16.09.14 | Indbetaling | 20.497 kr. | Lån til sønnen [person1] |
19.09.14 | lån andre | - 21.000 kr. | Lån til sønnen [person1] |
26.09.14 | Ifølge separat advis nr. [...61] [by3] Kommune | 105 kr. | refusion fra [by3] Kommune. |
12.11.14 | Fra [person2], [person2], [person2] | 850 kr. | indbetaling fra veninde [person2]. |
2015 | |||
Dato | Tekst på kontoudskrift | Beløb | Klagers bemærkninger |
05.01.15 | Ifølge separat advis nr. [...30], J.F. fra [virksomhed4] | 600 kr. | Indbetaling fra veninde [person2]. |
15.01.15 | Overførsel DM, (...) [by1] | 1.500.00 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person3]. |
03.02.15 | Ifølge separat advis nr. [...52] OVERF. | 725 kr. | udgør overførsler fra bank. |
16.02.15 | MobilePay: [person4] | 100 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person4]. |
26.02.15 | P[...] Ovf. | 800 kr. | udgør overførsler fra bank. |
03.03.15 | Indbetaling helt eller delvis ved check | 188,89 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person4]. |
19.03.15 | Tyskland og skydning, D.M, (...) [by1] | 2.950 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person3]. |
19.03.15 | Fra jakken, D.M, (...) [by1] | 500 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person3]. |
23.03.15 | MobilePay: [person5] | 550 kr. | overførsler fra indehaverens svigerdatter. |
20.04.15 | MobilePay: [person4] | 10 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person4]. |
24.04.15 | Kontanter, D.M, (...) [by1] | 200 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person3]. |
24.04.15 | H.H, HHN, (...) [by4] | 175 kr. | udgør overførsler fra bank. |
12.05.15 | Ifølge separat advis nr. [...91], [person6] | 1.200 kr. | udgør overførsler fra bank. |
01.06.15 | MobilePay: [person3] | 1.945 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person3]. |
08.06.15 | MobilePay: [person4] | 60 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person4]. |
08.06.15 | MobilePay: [person4] | 100 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person4]. |
19.06.15 | Ifølge separat advis nr. [...63] | 820 kr. | udgør overførsler fra bank. |
29.06.15 | MobilePay: [person4] | 2.000 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person4]. |
30.06.15 | MobilePay: [person4] | 2.000 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person4]. |
06.07.15 | MobilePay: [person4] | 50 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person4]. |
21.07.15 | Ifølge separat advis nr. [...00], overf. | 850 kr. | udgør overførsler fra bank. |
03.08.15 | MobilePay: [person7] | 15 kr. | overførsler fra indehaverens svigerdatter. |
03.08.15 | MobilePay: [person8] | 140 kr. | overførsler fra indehaverens svigerdatter. |
24.08.15 | fra L., LLV, (...) [by2]. | 3.090 kr. | overførsler fra indehaverens svigerdatter. |
11.09.15 | MobilePay: ANM | 500 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person1]. |
14.09.15 | MobilePay: [person3] | 400 kr. | udgør overførsler fra bank. |
15.09.15 | Midlertidigt indsat – ndsigelse | 208 kr. | overførsel fra kommunen. |
05.10.15 | MobilePay: [person4] | 380 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person4]. |
12.10.15 | Ifølge separat advis nr. [...12], overf. | 440 kr. | udgør overførsler fra bank. |
30.10.15 | MobilePay: ANM | 300 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person1]. |
04.11.15 | Overførsel, DM, (...) [by1] | 300 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person3]. |
23.11.15 | Ifølge separat advis nr. [...35], Overf. SKAT §38/6004 | 885,89 kr. | refusion fra Skat. |
27.11.15 | MobilePay: [person4] | 291 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person4]. |
27.11.15 | MobilePay: [person9], overført til side 11 | 340 kr. | udgør overførsler fra bank. |
07.12.15 | MobilePay: ANM | 250 kr. | udgør overførsler fra bank. |
22.12.15 | MobilePay: [person10] | 100 kr. | overførsler fra indehaverens svigerdatter. |
2016 | |||
Dato | Tekst på kontoudskrift | Beløb | Klagers bemærkninger |
04.01.16 | MobilePay: [person10] | 300 kr. | indehaverens svigerdatter. |
08.01.16 | MobilePay: [...] | 440 kr. | overførsler fra bank. |
29.01.16 | MobilePay: [person11] | 460 kr. | indbetalinger fra veninder. |
04.02.16 | MobilePay: [person4] | 400 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person4]. |
04.02.16 | MobilePay: [person4] | 3.000 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person4]. |
08.02.16 | MobilePay: KP | 463 kr. | overførsler fra bank. |
24.02.16 | MobilePay: ANM | 250 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person1]. |
29.02.16 | MobilePay: [person12] | 850 kr. | indbetalinger fra veninder. |
23.05.16 | Dankort-køb [...dk]Nota [...] | - 21.992 kr. | |
24.05.16 | Fra VT, VT, (...) [by5] | 10.99 kr. | betaling for ferie fra indehaverens søster. |
13.06.16 | Fra VT, VT, (...) [by5] | 13.526 kr. | betaling for ferie fra indehaverens søster. |
04.07.16 | MobilePay: [person10] | 20 kr. | indehaverens svigerdatter. |
13.07.16 | MobilePay: [person10] | 2.500 kr. | indbetalinger fra veninde [person13] |
29.07.16 | MobilePay: [person4] | 2.000 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person4]. |
04.08.16 | MobilePay: [person14] Ti | 510 kr. | indbetalinger fra veninder. |
08.08.16 | MobilePay: [person15] | 440 kr. | overførsler fra bank. |
15.08.16 | MobilePay: TV | 465 kr. | indbetalinger fra veninder. |
19.08.16 | MobilePay: ANM | 2.000 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person1]. |
20.10.16 | MobilePay: AE | 40 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person4]. |
21.10.16 | A-kasse/Fagligt ktg., [fagforening1] – A-kasse, c/o [...], [adresse2], [by6] | 1.070 kr. | overførsel fra A-kasse. |
24.10.16 | MobilePay: [person16] | 460 kr. | indbetalinger fra veninder. |
02.11.16 | MobilePay: [person10] | 232 kr. | indehaverens svigerdatter. |
05.12.16 | MobilePay: ANM | 427 kr. | overførsler fra indehaverens søn [person1]. |
23.12.16 | Overførsel | 860 kr. | overførsler fra bank. |
28.12.16 | Overført [...] | 15.124,18 kr. | udbetaling fra indehaverens kreditforening. |
Det fremgår af oplysninger fra CPR Bilagsdok.04.1, at indehaverens ægtefælle er MM, og at indehaveren har 3 børn med navnene DM, AM og ANM. Endvidere fremgår det, at indehaveren har en søster ved navn VT.
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioderne i 2014 med samlet 11.881 kr., for afgiftsperioderne i 2015 med samlet 43.542 kr. og for afgiftsperioderne i 2016 med 40.919 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende: Bilagsdok 02
”(...)
2. Momsperioden 1. januar 2014 – 31. december 2016
(...)
Vi finder, at du har haft momspligtig aktivitet og har undladt, at oplyse salgsmomsen for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2016.
Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet. Det står i momslovens § 4, stk. 1.
Vi anser dig som en afgiftspligtig person, idet du driver virksomhed med salg af varer inden for tøj/accessoires branchen i momslovens forstand. Du driver efter vores opfattelse momspligtig virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1, og din omsætning overstiger 50.000 kr. årligt, hvorfor du har pligt til at lade dig momsregistrere senest 8 dage inden start af virksomhed. Det står i momsloven § 47, stk. 1 og stk. 5 og § 48. Det er derfor vores opfattelse, at du senest ved leverancens begyndelse burde vide, at din personlige virksomhed skulle momsregistreres.
Vi har opgjort salgsmomsen af indsætningerne til i alt 11.881 kr. for 2014, i alt 43.542 kr. for 2015 og i alt 40.919 kr. for 2016, der finder sted på din private bankkonto. Der henvises til nedenstående beregning af momsændringen. Se bilag 1-2014, 2015 og 2016.
(...)
Vi foreslår, at opkræve 79.022 kr. i moms for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2016 efter momslovens § 4, stk. 1.
(...)
4. Vi ændrer din moms, selvom fristen er udløbet
(...)
Du har for perioden 2014 – 2016 ikke været registreret for moms.
Den ordinære fastsættelse af afgiftstilsvaret i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvaret er senest 3 år efter angivelsesfristens udløb. For perioden 2016 og en del af 2015 er den ordinære fastsættelse af afgiftstilsvaret gældende. Fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvaret for 2. kvartal 2015 skal sendes senest 1. september 2018.
(...)
4.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Fristen for fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvaret for 2014 og 1. kvartal 2015 er udløbet. Vi fastsætter dog afgiftstilsvaret for ovennævnte periode udover den ordinære frist. Reglen står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Det er vores opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke, at indberette moms af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, således at vi har fastsat din moms på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Du burde vide, at der skal afregnes moms af den aktivitet der har været for din virksomhed.
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger: Bilagsdok. 03
”(...)
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
(...)
Indkomståret 2014
Repræsentanten foreslår omsætning/resultat af virksomhed nedsættes med: | Repræsentantens oplysning: | Skattestyrelsens bemærkning hertil |
521 kr. | Løn | Beløbet indstilles fastholdt. Der er ikke fremlagt dokumentation. Teksten på bankkontoudtoget er: [LLV [by2]]. Der ses ikke af R75 at være modtaget løn herfra. |
9.000 kr. | Indbetaling fra ægtefælle Betaling for computer solgt fra ægtefælles forretning | Beløbet indstilles fastholdt. Der er ikke fremlagt dokumentation. Teksten på bankkontoudtoget er: Fra [LLV [by2]]. Teksten er næsten identisk med indsætning vedr. 521 kr. ovenfor, og da der ikke foreligger dokumentation og indsætning sker på [person17]s bankkonto, findes det ikke sandsynliggjort, at indtægten ikke vedrører [person17]s virksomhed. |
335 kr. | Indbetaling fra ægtefælle | Beløbet indstilles fastholdt. Teksten på bankkontoudtaget er: [person18] - samt ægtefælles navn og adresse. Da der i forbindelse med indsætningen henvises til 3. person er det Skattestyrelsens opfattelse, at der betales på vegne af en 3. person, og at indsætningen vedrører omsætning i [person17]s virksomhed. |
875 kr. | Indbetaling fra ægtefælle | Beløbet indstilles fastholdt. Teksten på bankkontoudtaget er: Varer - samt ægtefælles navn og adresse. Da der i forbindelse med indsætningen henvises til varer er det Skattestyrelsens opfattelse, at der betales for varer, og at indsætningen vedrører omsætning i [person17]s virksomhed. |
810 kr. | Indbetaling fra veninde | Beløbet indstilles fastholdt. Der er ikke fremlagt dokumentation. Teksten på bankkontoudtaget er: [person2]. Sammenholdt med at adskillige andre indsætninger på bankkontoen også sker med teksten svarende til indsætters navn, ses der ikke grundlag for at antage at beløbet er omsætningen i [person17]s virksomhed uvedkommende. |
20.497 kr. | Indbetaling af lån fra søn | Beløbet indstilles fastholdt. Der er ikke fremlagt dokumentation for låneforhold samt indsætter af pengene. Det kan ikke af bankkontoudtaget ses hvem afsender af beløbet er, og det synes at indsætningen er sket kontant. Der ses ikke foreligge et grundlag der kan medføre at anse beløbet er omsætningen i [person17]s virksomhed uvedkommende. |
105 kr. | [by3] Kommune | Beløbet indstilles fratrukket Skattestyrelsens opgørelse i afgørelse af 18.09.2018, da det vurderes, at det er sandsynligt, at der ikke er tale om omsætning med [by3] Kommune, og der i stedet er tale om en skattefri indtægt. |
Indkomståret 2015
Repræsentanten foreslår omsætning/resultat af virksomhed nedsættes med: | Repræsentantens oplysning: | Skattestyrelsens bemærkning hertil |
1.500 kr. 2.950 kr. 500 kr. 200 kr. 1.945 kr. 60 kr. 300 kr. I alt 7.455 kr. | [person3] søn | Beløbet indstilles fratrukket Skattestyrelsens opgørelse i afgørelse af 18.09.2018, da det vurderes, at det er sandsynligt, at der er tale om indsætninger fra søn og derfor ikke om omsætning i virksomheden. |
725 kr. 800 kr. 175 kr. 1.200 kr. 820 kr. 850 kr. 400 kr. 440 kr. 340 kr. 250 kr. I alt 6.000 kr. | Overførsel bank | Beløbet indstilles fastholdt. Der er ikke fremlagt dokumentation. Overførslerne er ikke dokumenterede at stamme fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Det bemærkes, at indsætning på 175 kr. sker med teksten HH og indsætning på 1.200 kr. sker med teksten [person6], hvilket svarer til tekster, som anføres i forbindelse med øvrige indsætninger, der vedrører omsætningen i [person17]s virksomhed. |
100 kr. 188 kr. 10 kr. 100 kr. 2.000 kr. 2.000 kr. 50 kr. 380 kr. 291 kr. I alt 5.119 kr. | [person19] søn | Beløbet indstilles fratrukket Skattestyrelsens opgørelse i afgørelse af 18.09.2018, da det vurderes, at det er sandsynligt, at der er tale om indsætninger fra søn og derfor ikke om omsætning i virksomheden. |
550 kr. 15 kr. 140 kr. 3.090 kr. i alt 3.795 kr. | Svigerdatter | Beløbet indstilles fastholdt. Der er ikke fremlagt dokumentation. Overførslerne er ikke dokumenterede at stamme fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Det bemærkes, at indsætning på 3.090 kr. kommer fra [LLV [by2]], som også indsætter i 2014, jf. skema ovenfor. |
600 kr. I alt 600 kr. | Indbetaling fra veninde | Beløbet indstilles fastholdt. Der er ikke fremlagt dokumentation. Teksten på bankkontoudtoget er: [person20] sen fra [virksomhed4] Sammenholdt med at adskillige andre ind- sætninger på bankkontoen tillige sker med teksten svarende til indsætters navn, ses der ikke grundlag for at antage at indsætningen er omsætningen i [person17]s virksomhed uvedkommende. |
500 kr. 300 kr. I alt 800 kr. | Andre søn | Beløbet indstilles fratrukket Skattestyrelsens opgørelse i afgørelse af 18.09.2018, da det vurderes, at det er sandsynligt, at der er tale om indsætninger fra søn og derfor ikke om omsætning i virksomheden. |
208 kr. I alt 208 kr. | Kommunen | Beløbet indstilles fastholdt. Der er ikke fremlagt dokumentation. Overførslerne er ikke dokumenterede at stamme fra allerede beskattede eller skattefrie midler og ses ikke at komme fra kommunen. |
886 kr. I alt 886 kr. | Refusion - skat | Beløbet indstilles fratrukket Skattestyrelsens opgørelse i afgørelse af 18.09.2018, da det vurderes, at det er sandsynligt, at der ikke er tale om omsætning med [by3] Kommune, og der i stedet er tale om en skattefri indtægt. |
Indkomståret 2016
Repræsentanten foreslår omsætning/resultat af virksomhed nedsættes med: | Repræsentantens oplysning: | Skattestyrelsens bemærkning hertil |
1.070 kr. I alt 1.070 kr. | A-kasse | Beløbet indstilles fratrukket Skattestyrelsens opgørelse i afgørelse af 18.09.2018, da det vurderes, at det er sandsynligt, at det er udbetaling fra A-kasse. Herefter er der ikke er tale om omsætning. |
400 kr. 463 kr. 440 kr. 860 kr. I alt 2.203 kr. | Overførsel fra bank | Beløbet indstilles fastholdt. Der er ikke fremlagt dokumentation. Overførslerne er ikke dokumenterede at stamme fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Det bemærkes, at indsætning på 440 kr. sker med teksten [...] og indsætning på 463 kr. sker med teksten [person21], hvilket svarer til tekster, som anføres i forbindelse med øvrige indsætninger, der vedrører omsætningen i [person17]s virksomhed. |
400 kr. 3.000 kr. 2.000 kr. 40 kr. I alt 5.440 kr. | [person4] søn | Beløbet indstilles fratrukket Skattestyrelsens opgørelse i afgørelse af 18.09.2018, da det vurderes, at det er sandsynligt, at der er tale om indsætninger fra søn og derfor ikke om omsætning i virksomheden. |
300 kr. 20 kr. 232 kr. i alt 552 kr. | Svigerdatter | Beløbet indstilles fastholdt. Der er ikke fremlagt dokumentation. Overførslerne er ikke dokumenterede at stamme fra allerede beskattede eller skattefrie midler. |
10.996 kr. 13.525 kr. I alt 24.521 kr. | Lån søster – betaling ferie | Beløbet indstilles fratrukket Skattestyrelsens opgørelse i afgørelse af 18.09.2018, da det vurderes, at det er sandsynligt, at det er betaling fra søster til [person17] vedr. ferie, som er betalt i maj 2016 til [virksomhed5] og derfor ikke omsætning. |
250 kr. 2.000 kr. 427 kr. i alt 2.677 kr. | Andre søn | Beløbet indstilles fratrukket Skattestyrelsens opgørelse i afgørelse af 18.09.2018, da det vurderes, at det er sandsynligt, at der er tale om indsætninger fra søn og derfor ikke om omsætning i virksomheden. |
460 kr. 850 kr. 2.500 kr. 510 kr. 465 kr. 460 kr. I alt 5.245 kr. | Diverse | Beløbet indstilles fastholdt. Der er ikke fremlagt dokumentation. Overførslerne er ikke dokumenterede at stamme fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Det bemærkes, at indsætningerne sker med navne i teksten, hvilket svarer til tekster, som anføres i forbindelse med øvrige indsætninger, der vedrører omsætningen i [person17]s virksomhed. |
15.124 kr. I alt 15.124 kr. | Kreditforening | Beløbet indstilles fastholdt. Der er ikke fremlagt dokumentation for at indsætningen ikke er en del af omsætningen i [person17]s virksomhed og indsætter af beløbet er ikke nærmere defineret via bankkontoudtoget. |
(...)
(...)
I overensstemmelse med begrundelser for indstilling om fradrag i omsætning/resultat af virksomhed ovenfor i pkt. ”Ad 1) Skat: Omsætning” indstilles det, at salgsmomsen kan nedsættes tilsvarende.
(...)”
Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at salgsmomsen for afgiftsperioderne i 2014 samlet udgør 5.059 kr., for afgiftsperioderne i 2015 udgør samlet 34.472 kr. og for afgiftsperioderne i 2016 udgør samlet 27.014 kr.
Repræsentanten har anført følgende: Bilagsdok 01
”(...)
Baggrund for forretningen er salg af produkter fra primært oversøiske lande. Salget sker via postordre baseret på annoncer og kataloger gennem postordre.
Ekspedition sker på baggrund af registrerede ordrer der baseres på forudbetaling. Ordrene ekspederes enkeltvis primært fra Kina til Danmark. Al registrering og forsendelse foregår i og fra hjemmet i [by1].
(...)
Vi er af den opfattelse, at salg bør opgøres således:
2014 2015 2016
Salg 20.833 153.826 118.211
Tilbagebetaling til kunder -597-15.939-12.702
Nettosalg if. bilag 1 20.236 137.939 105.509
(...)
Vores forslag er på grundlag af vedlagte materiale
Salgsmoms 5.208 38.456 29.562
Moms retursalg -149 -3.984 -2.548
Salgsmoms 5.059 34.472 27.014
(...)
Opgørelse af salg 2014 (Bilag 1)
(...)
Opgørelsen indeholder en række posteringer, som ikke er skat: (se vedlagte bilag 1 2014)
(...)
Løn 521
Indbetaling fra ægtefælle 10.210
[by3] Kommune 105
Indbetaling fra søn 20.497
Indbetaling veninde 810
Indbetalinger i alt der ikke er varesalg 32.143
(...)
Indbetalinger fra sønner og svigerdøtre er tilbagebetaling af lejlighedslån.
(...)
Opgørelse af salg 2015 (Bilag 1)
(...)
Opgørelsen indeholder en række posteringer, som ikke er skat: (se vedlagte bilag 1 2015)
(...)
[person3] søn 7.455
[person4] søn 5.119
[person1] søn 800
Svigerdatter 3.895
Overførsel bank 6.000
[by3] Kommune 208
Refusion skat 886
Indbetaling veninde 600
Indbetalinger i alt der ikke er varesalg 24.964
(...)
Opgørelse af salg 2016 (Bilag 1)
(...)
Opgørelsen indeholder en række posteringer, som ikke er skat: (se vedlagte bilag 1 2016)
(...)
A-kasse 1.070
[person4] søn 5.440
[person1] søn 2.677
Lån søster 24.521
Kreditforening 15.124
Svigerdatter 552
Overførsel bank 2.203
Indbetaling veninder:
[person22] 460
[person12] 850
[person13] 2.500
[person14] 510
[person23] 465
[person16] 460
Indbetalinger i alt der ikke er varesalg 56.831
(...)
Moms er efter vores opfattelse:
Sagsmoms 5.059 34.471 27.014
Købsmoms 8.161 3.772 5.385
(...)”
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 med efterfølgende ændringer).
Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.
I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.
Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013).
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i www.retsinformation.dk).
Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.
Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 1. pkt., fremgår følgende:
”§ 31
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
(...)
§ 32
Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
(...)
Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
(...)
Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.”
Afgiftsperioderne i 2014
Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato (j.nr. [...]) fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst med overskud af virksomhed på baggrund af konkrete indsætninger på virksomhedsindehaverens konto for afgiftsperioderne i 2014.
Landsskatteretten har dog nedsat Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedsindehaverens indkomst fra 15.524 kr. til 15.440 kr.
Landsskatteretten har i afgørelsen anset den yderligere ansatte indkomst for at stamme fra erhvervsmæssig virksomhed, og retten finder ligeledes, at indtægten stammer fra selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende. Der er derfor berettiget, at Skattestyrelsen har anset indkomsten for at være momspligtig og har beregnet moms heraf.
Skattestyrelsen har opgjort den ikke indberettede salgsmoms til 11.881 kr., svarende til 20 % af 59.405 kr. Landsskatteretten har fundet, at 59.300 kr. skal udgøre grundlaget for beregningen af salgsmomsen, og beregningen af salgsmomsen skal derfor ansættes til 20 % af 59.300 kr. svarende til 11.860 kr.
Landsskatterettens nedsættelse af den af skattestyrelsen opgjorte salgsmoms vedrører følgende indsætninger for 2014:
Indkomståret 2014 | |||
Dato | Tekst | Beløb i kr. | Moms i kr. |
3. kvartal | |||
26.09.14 | Ifølge separat advis nr. [...61] [by3] Kommune | 105 kr. | 21 kr. |
I alt | 105 kr. | 21 kr. |
På baggrund af ovenstående ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter salgsmoms ændres til i alt 11.860 kr. for afgiftsperioderne i 2014, fordelt med 104 kr. i 1. kvartal, 1.800 kr. i 2. kvartal, 5.160 kr. i 3. kvartal (5.181 kr. – 21 kr.) og 4.796 kr. i 4. kvartal.
Afgiftsperioderne i 2015
Landsskatteretten har videre i afgørelse af dags dato (j.nr. [...]) fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst med overskud af virksomhed på baggrund af konkrete indsætninger på virksomhedsindehaverens konto.
Landsskatteretten har dog nedsat Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedsindehaverens indkomst fra 45.557 kr. til 39.648 kr.
Landsskatteretten har i afgørelsen anset den yderligere ansatte indkomst at stamme fra erhvervsmæssig virksomhed, og retten finder ligeledes, at indtægten stammer fra selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende. Det er derfor berettiget, at Skattestyrelsen har anset indkomsten for at være momspligtig og har beregnet moms heraf.
Skattestyrelsen har opgjort den ikke indberettede salgsmoms til 43.542 kr., svarende til 20 % af 217.712 kr. Landsskatteretten har fundet, at 210.326 kr. skal udgøre grundlaget for beregningen af salgsmomsen, og beregningen af salgsmomsen skal derfor ansættes til 20 % af 210.326 kr. svarende til 42.065 kr.
Landsskatterettens nedsættelse af den af Skattestyrelsen opgjorte salgsmoms vedrører følgende indsætninger for 2015:
2015 | |||
Dato | Tekst | Beløb i kr. | Moms i kr. |
1. kvartal | |||
15.01.15 | Overførsel DM (...) [by1] | 1.500.00 kr. | 300 kr. |
19.03.15 | Tyskland og skydning, DM (...) [by1] | 2.950,00 kr. | 590 kr. |
19.03.15 | Fra jakken, DM (...) [by1] | 500,00 kr. | 100 kr. |
4.950 kr. | 990 kr. | ||
2. kvartal | |||
24.04.15 | Kontanter, DM (...) [by1] | 200,00 kr. | 40 kr. |
200 kr. | 40 kr. | ||
3. kvartal | |||
11.09.15 | MobilePay: ANM | 500,00 kr. | 100 kr. |
500 kr. | 100 kr. | ||
4. kvartal | |||
30.10.15 | MobilePay: ANM | 300,00 kr. | 60 kr. |
04.11.15 | Overførsel, DM (...) [by1] | 300,00 kr. | 60 kr. |
23.11.15 | Ifølge separat advis nr. [...35], Overf. SKAT §38/6004 | 885,89 kr. | 177 kr. |
07.12.15 | MobilePay: ANM | 250,00 kr. | 50 kr. |
1.735,89 kr. | 347 kr. | ||
I alt | 7.386 kr. | 1.477 kr. |
På baggrund af ovenstående ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter salgsmoms ændres til i alt 42.065 kr. for afgiftsperioden i 2015, fordelt med 8.498 kr. i 1. kvartal (9.488 kr. – 990 kr.), 16.288 kr. i 2. kvartal (16.328 kr. - 40 kr.), 8.823 kr. i 3. kvartal (8.923 kr. – 100 kr.) og 8.457 kr. i 4. kvartal (8.804 kr. – 347 kr.).
Afgiftsperioderne i 2016
Landsskatteretten har desuden i afgørelse af dags dato (j.nr. [...]) fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst med overskud af virksomhed på baggrund af konkrete indsætninger på virksomhedsindehaverens konto.
Landsskatteretten har dog nedsat Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedsindehaverens indkomst fra 81.697 kr. til 54.761 kr.
Landsskatteretten har i afgørelsen anset den yderligere ansatte indkomst at stamme fra erhvervsmæssig virksomhed, og retten finder ligeledes, at indtægten stammer fra selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende. Det er derfor berettiget, at Skattestyrelsen har anset indkomsten for at være momspligtig og har beregnet moms heraf.
Skattestyrelsen har opgjort den ikke indberettede salgsmoms til 40.919 kr., svarende til 20 % af 204.597 kr. Landsskatteretten har fundet, at 176.328 kr. skal udgøre grundlaget for salgsmomsen, og beregningen af salgsmomsen skal derfor ansættes til 20 % af 176.328 kr. svarende til 35.266 kr.
Landsskatterettens nedsættelse af den af skattestyrelsen opgjorte salgsmoms vedrører følgende indsætninger for indkomståret 2016:
2016 | |||
Dato | Tekst | Beløb i kr. | Moms i kr. |
1. kvartal | |||
04.02.16 | MobilePay: [person4] | 400 kr. | 80 kr. |
04.02.16 | MobilePay: [person4] | 3000 kr. | 600 kr. |
24.02.16 | MobilePay: ANM | 250,00 kr. | 50 kr. |
3650 kr. | 730 kr. | ||
2. kvartal | |||
24.05.16 | Fra VT, VT, (...) [by5] | 10.996,00 kr. | 2.199 kr. |
13.06.16 | Fra VT, VT, (...)[...] | 13.526,00 kr. | 2.705 kr. |
24.522 kr. | 4.904 kr. | ||
3. kvartal | |||
29.07.16 | MobilePay: [person4] | 2.000,00 kr. | 400 kr. |
19.08.16 | MobilePay: ANM | 2.000,00 kr. | 400 kr. |
4.000 kr. | 800 kr. | ||
4. kvartal | |||
21.10.16 | A-kasse/Fagligt ktg., [fagforening1] – A-kasse, c/o [...], [adresse2], [by6] | 1.070,00 kr. | 214 kr. |
05.12.16 | MobilePay: ANM | 427,00 kr. | 85 kr. |
1.497 kr. | 299 kr. | ||
I alt | 33.669 kr. | 6.734 kr. |
På baggrund af ovenstående ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter salgsmoms ændres til i alt 35.266 kr. for afgiftsperioderne i 2016, fordelt med 7.978 kr. i 1. kvartal (8.708 kr. – 730 kr.), 9.294 kr. i 2. kvartal (14.198 kr. – 4.904 kr.), 6.152 kr. i 3. kvartal (6.952 kr. – 800 kr.) og 10.762 kr. i 4. kvartal (11.061 kr. – 299 kr.).
Formalitet
I 2014, 2015 og 2016 skulle virksomheden angive og afregne moms kvartalsvis. For afgiftsperioderne i 2014 skulle virksomheden, jf. momslovens § 57, stk. 3, have indberettet moms senest den 1. juni 2014, den 1. september 2014, den 1. december 2014 og den 1. marts 2015. For afgiftsperioderne i 2015 skulle virksomheden have indberettet moms senest den 1. juni 2015, den 1. september 2015, den 1. december 2015 og den 1. marts 2016. For afgiftsperioderne i 2016 skulle virksomheden have indberettet moms senest den 1. juni 2016, den 1. september 2016, den 1. december 2016 og den 1. marts 2017.
Fristerne for at varsle en ændring af afgiftstilsvarene for afgiftsperioderne 1.-4. kvartal i 2014 samt 1. kvartal 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 31, udløb således den 1. juni 2017, den 1. september 2017, den 1. december 2017, den 1. marts 2018 og den 1. juni 2018.
Kvartalerne i afgiftsperioderne 2.-4. kvartal i 2015 og 1.-4. kvartal i 2016 er genoptaget indenfor de ordinære frister, da fristerne for at genoptage disse kvartaler ligger senere end den 23. august 2018, hvor Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse.
Ved at undlade at angive moms samt oplyse om de beløb, som er indsat på indehaverens bankkonto og dermed hindre Skattestyrelsen i at foretage en korrekt momsansættelse, anses virksomhedsindehaveren for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt.
Skattestyrelsen har på den baggrund været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvarene efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31. Der henvises for praksis herom til SKM2014.526.BR, som blev stadfæstet af Landsretten ved SKM2015.633.ØLR.
Spørgsmålet er herefter om fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt. Efter denne bestemmelse skal skattemyndigheden udsende forslag til afgørelse senest 6 måneder efter, at de er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær genoptagelse i § 31.
Retten finder, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.
Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at Skattestyrelsen den 26. marts 2018 til brug for ansættelsen af virksomhedens momstilsvar modtog virksomhedsindehaverens redegørelse for indsætninger, der ikke var selvangivet som varesalg, samt dokumentation for de i regnskabet for 2014 anførte fradragsberettigede udgifter til kontorartikler i 2014. Det er derfor rettens vurdering, at Skattestyrelsen først på dette tidspunkt har fået kundskab om det forhold, der begrunder ekstraordinær genoptagelse.
Da Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 23. august 2018 og den påklagede afgørelse blev fremsendt den 18. september 2018 er 6-måneders fristen for varslingen af genoptagelsen overholdt og afgørelse er fremsendt senest 3 måneder efter varslingen.