Kendelse af 13-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2021

Der er klaget over, at Skattestyrelsen har genoptaget indkomståret 2014 ekstraordinært under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har i årene 2014, 2015, 2016 og 2017 købt og solgt binære optioner med tab i hvert år til følge.

Klageren er ikke næringsdrivende med køb og salg af binære optioner.

Finanstilsynet har på sin hjemmeside beskrevet binære optioner således:

”Binære optioner er en slags væddemål på, om en valuta eller et råvareindeks enten stiger eller falder i kurs inden for et givent tidsrum. Hvis man gætter forkert i forhold til, hvilken vej kursen går, vil man typisk tabe alle de penge, man har satset. Omvendt vil man sædvanligvis kun få en gevinst på 75-80 pct., hvis man gætter rigtigt. Produktets natur gør det på den måde næsten umuligt at opnå en gevinst på langt sigt.”

Klageren har oplyst, at da han i 2015 blev opmærksom på, at han havde et tab på de binære optioner, var han i tvivl om, hvordan tabet skulle selvangives, idet køb og salg af binære optioner på daværende tidspunkt stadig var et forholdsvis nyt fænomen.

Han søgte derfor hjælp fra sin revisor [person1], som heller ikke syntes, at det var oplagt, hvordan tabet skulle selvangives. Repræsentanten har på retsmødet med Landsskatteretten korrigeret de tidligere oplysninger om, at revisor derpå kontaktede SKAT, idet følgende fremgik af redegørelse af 24. august 2021 fra klagerens revisor:

”Som revisor for [person2] CPR-nr.. [...] skal jeg hermed anføre hændelsesforløbet vedrørende binære optioner.

For indkomståret 2014, som vi udarbejder ultimo juni måned 2015, viste det sig at [person2] var begyndt at investere i binære optioner. Dette havde jeg ikke nogen erfaring med. Derfor kontaktede jeg [virksomhed1] v/[person3], [by1], som vi har telefonabonnement hos med skattemæssige spørgsmål, og har oplyste mig om at tab på binære optioner skulle føres i rubrik 346 med et minus.

Svaret noterede jeg på medsendte bilag og dette tog jeg for givet var rigtigt i de efterfølgende år.

Dette viste sig ikke at være rigtigt da SKAT tog det op i 2018.”

Det fremgår af SKATs sagsnotat, at klageren den 2. juli 2018 telefonisk henvendte sig til SKAT og oplyste, at der var tale om finansielle kontrakter CFD i valuta, som blev handlet på en udenlandsk platform.

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse til klageren den 6. juli 2018, hvori Skattestyrelsen foreslog at forhøje klagerens indkomst for indkomstårene 2014-2017. Den ordinære ligningsfrist efter skatteforvaltningslovens § 26 var således udløbet for så vidt angår indkomståret 2014.

Forhøjelsen skete med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet Skattestyrelsen var af den opfattelse, at der var handlet groft uagtsomt ved at have selvangivet et fradrag i kapitalindkomsten i 2014, som skulle have været fremført til modregning i senere års gevinster, idet der var tale om et kildeartsbegrænset tab.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2014 ved en ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse blandt andet anført følgende:

”Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat for 2014-2017 sådan: Til den modtagne indsigelse fra den 29. august 2018 har Skattestyrelsen følgende kommentarer: Det fremføres, at det på selvangivelsestidspunktet i 2014 ikke var oplagt, hvorledes tab på binære optioner skulle selvangives og der henvises til afgørelse fra Skatterådet SKM2014.11.SR. Denne afgørelse fra Skatterådet er udgivet den 9. januar 2014 og der slås her fast, at gevinst/tab på binære optioner er omfattet af kursgevinstlovens § 29 stk. 1 og at tab er omfattet af tabsfradragsbegrænsning i kursgevinstlovens § 32. Der er således fra Skatterådet med denne meddelelse anvist hvorledes binære optioner udenfor næring skal beskattes og da selvangivelsen for 2014 først skal indgives i foråret 2015 så vil der på selvangivelsestidspunkt ikke herske tvivl om retstilstanden på dette område. Som det klart er anført, så vil der være tale om fradragsbegrænsning jf. kursgevinstlovens § 32 stk. 2 hvor tab kan fradrages i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettoindtægter på kontrakter. Der er ikke indtægtsført gevinster på kontrakter i tidligere år. Der er ikke fremlagt eller registreret nogen henvendelser fra revisor til det daværende Skat og selvom der har været kontakt, så vil en evt. fejlagtigt tilkendegivelse omkring beskatning ikke efterfølgende kunne begrunde en opretholdelse af en lovstridig skatteansættelse. På det foreliggende grundlag er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er handlet groft uagtsomt jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 ved at selvangivet et fradrag i kapitalindkomsten i 2014 som skulle have været fremført til modregning i senere års gevinster.

Finansielle kontrakter: Der er fratrukket tab på finansielle kontrakter i årets kapitalindkomst men da der ikke har været indtægter i de tidligere år, så vil det fradragsberettigede tab være kildeartsbegrænset og dermed skulle fremføres til modregning i evt. senere års gevinster på finansielle kontrakter jf. kursgevinstlovens § 29 og § 31 A. Tab til fremførsel kan derfor nu opgøres således:

Indkomstår 2014kr. 408.523 - 2015- 52.275 - 2016- 123.842 - 2017- 157.813 Samlet tab til fremførsel (rubrik 85)kr. 742.453

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at hvis Skat ønsker at genoptage en skatteansættelse, så skal der udsendes varsel herom senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. For indkomståret 2014 skal varsel derfor være udsendt senest den 1. maj 2018. Efter fristens udløb kan genoptagelse kun ske, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det betyder dels, at en af de objektive betingelser i § 27, stk. 1, skal være opfyldt, og dels at reaktionsfristen i § 27, stk. 2 er overholdt. Efter § 27, stk. 2, skal Skat udsende varsel om ændring senest 6 måneder efter, at denne er blevet bekendt med det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det er Skats opfattelse, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 er opfyldt Citat: ” Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag”. Du har pligt til at kontrollere, at din skatteansættelse er korrekt, herunder om dine indkomster og fradrag er behandlet korrekt efter gældende skatteregler. Det er samtidig Skats opfattelse, at reaktionsfristen i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 på 6 måneder er opfyldt, da fristen tidligst kan løbe fra den 3. juli 2018 hvor det oplyses, at der er tale om valutakontrakter som handles på en udenlandsk platform (CFD). Når det – som led i sagsoplysningen – er naturligt at rette henvendelse til skatteyderen for at undersøge, om der er en god forklaring på en tilsyneladende fejl eller uoverensstemmelse i selvangivelsen, begynder fristen først at løbe fra det tidspunkt, hvor den pågældende har haft lejlighed til at forklare sig og eventuelt fremlægge den nødvendige dokumentation jf. herved SKM2012.168ØLR, SKM2014.683VLR og SKM2014.214.ØLR. Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 skal regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. På den baggrund er der således tillige foretaget rettelse af indkomståret 2014 med det fratrukne beløb da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 anses for opfyldt.

Aktier: Som det fremgår af vedlagte udskrift så er Skats beregningssystem – aktier nu rettet til så det stemmer med årsopgørelsen fra [finans1]. Tab for indkomståret 2016 kan derfor nu opgøres således: Fremført tab fra 2015 og tidligerekr. 96.045 Opgjort tab i 2016- 84.381 Herfra fratrækkes årets udbytte - 640 Tab til fremførsel til senere år jf. aktieavancebeskatningslovens § 13 Akr. 179.786

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at afgørelsen for indkomståret 2014 er ugyldig.

Repræsentanten har blandt andet anført følgende til støtte for sin påstand:

”

3 ANBRINGENDER

Til støtte for påstanden gøres det overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke har haft hjemmel til at genoptage [person2]s indkomstopgørelse for indkomståret 2014, og at afgørelsen derfor er ugyldig. Dette følger af, at:

Ad 1: Ordinær ligningsfrist er overskredet for indkomståret 2014

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke har haft hjemmel til at genoptage [person2]s indkomstopgørelse for indkomståret 2014, for det første fordi den ordinære ligningsfrist er overskredet. Den ordinære ligningsfrist udløber den 1. maj i det fjerde år efter det pågældende indkomstårs udløb, jf. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. For indkomståret 2014 udløb den ordinære ligningsfrist således den 1. maj. 2018, og Skattestyrelsen kan derfor ikke ordinært genoptage [person2]s indkomstopgørelse for indkomståret 2014.

Ad 2: Ej grundlag for ekstraordinær at genoptage indkomståret 2014

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke har haft hjemmel til at genoptage [person2]s indkomstopgørelse for indkomståret 2014, for det andet fordi, at der ikke er grundlag for ekstraordinært at genoptage [person2]s indkomstopgørelse for året 2014, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, nr. 5, idet det gøres gældende, at [person2]ikke har handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt ved at selvangive sit tab på de binære optioner i den forkerte rubrik på skat.dk. Skattestyrelsen skriver i sin afgørelse på side 1, at det er deres opfattelse, at der er handlet groft uagtsomt, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved at have selvangivet et fradrag i kapitalindkomsten i 2014 som skulle have været fremført til modregning i senere års gevinster.

Spørgsmålet bliver, hvorvidt [person2]s manglende kendskab til de danske skatteregler vedrørende beskatning af binære optioner, kan medføre, at det anses for at være forsætligt eller groft uagtsomt for selskabet ikke har selvangivet i Danmark.

Juridisk redegørelse

Efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 kan Skattestyrelsen ekstraordinært genoptage en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdisakt foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

..

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag”

Bestemmelsen kræver således efter sin ordlyd en kvalificeret og positiv fejl.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er en videreførsel af Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 4. Denne blev originalt indsat ved LFF1998-99.1.192 som Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 6, og ordlyden er ikke ændret siden. Af bemærkningerne til § 1, nr. 20 i LFF1998- 99.1.192, hvorved Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 6 blev indsat, fremgår, at skattemyndighederne ikke skal være bundet af de almindelige ansættelsesfrister i tilfælde, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har forholdt skattemyndighederne ligningsrelevante oplysninger. Der synes således ved indsættelsen af bestemmelsen at være tænkt på den situation, hvor skatteyderen har fortiet oplysninger for skattemyndighederne.

Uagtsomhedsbegrebet er ikke lovmæssigt defineret, og forarbejderne til bestemmelsen definerer heller ikke begrebet. Der er dog almindelig enighed om, at der foreligger uagtsomhed, når der ikke er udvist den handlemåde og den agtpågivenhed, som er påkrævet i den pågældende situation, og der derfor foreligger en bebrejdelsesværdig handling eller undladelse.

Der er endvidere taget stilling til spørgsmålet i en lang række afgørelser. Afgørelserne omhandler dog meget forskellige og meget konkrete forhold – og der er ikke nogen afgørelser, der tager stilling til en situation præcis som denne. I det følgende vil nogle afgørelser, der findes relevant for afgørelsen af denne sag, blive gennemgået.

SKM 2014.504.HR:

En hovedaktionær havde en firmabil stående på sin adresse. Vedkommende kunne ikke løfte bevisbyrden for, at vedkommende ikke havde rådighed over bilen – og dermed skulle beskattes af fri bil.

Landsskatteretten fandt under de foreliggende omstændigheder, hvor hovedaktionæren havde selvangivet og var blevet beskattet af en anden bil i de omhandlede indkomstår, og at han derudover ejede flere private biler, at det ville være betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse for den pågældende bil var udtryk for grov uagtsomhed. Højesteret stadfæstede denne begrundelse.

TfS 1994.690.LSR:

En automobilforhandler havde undladt at selvangive værdien af en frirejse vundet i en forhandlerkonkurrence, og SKAT forhøjede således vedkommendes indkomst med 26.055 kr. af frirejsen.

Landsskatteretten fandt, at automobilforhandlerens manglende opgivelse af værdien af frirejsen alene kunne tilregnes ham som simpel uagtsom, og derfor var SKAT ikke berettiget til at

ekstraordinært genoptage det pågældende indkomstår.

TfS 1995.284.LSR:

Ejeren af et parcelhus klagede over, at hendes skattepligtige indkomst for indkomstårene 1985- 88 var forhøjet med et overskud vedrørende udlejning af ejendommens 1. sal på ca. 30 m2.

Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at medtage fremlejeindtægterne på selvangivelsen. Landsskatten henså til, at lejeren havde været tilmeldt folkeregisteret, og at klageren havde anset nettolejeindtægten for omfattet af fremlejereglerne om skattefrihed.

SKM 2011.4 BR:

Under en kontrol fandt SKAT ud af, at sagsøgeren, der drev momsregistreret virksomhed med salg af grise og kreaturer, havde indsendt urigtige momsangivelser for 2003 og 2. halvår 2004, og SKAT forhøjede derfor hans momstilsvar med kr. 257.516,-.

Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, og at SKAT derfor var berettiget til ekstraordinært at ændre sagsøgerens afgiftstilsvar i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, henset til, at

SKM 2016.387.BR:

Sagen angik ligeledes, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af en skatteyders skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som følge af, at en skatteyder ikke havde selvangivet værdien af en fribolig.

Skatteyderen og dennes ægtefælle havde modtaget rådgivning fra deres revisor om, at friboligen ikke var skattepligtig. Rådgiveren havde imidlertid ved sin rådgivning indlagt den forudsætning, at den gave, friboligen indebar, ville være gaveafgiftspligtigt i de enkelte indkomstår, og at der derfor skulle indberettes og indbetales gaveafgift. Hverken ægtefællerne eller nogen på deres vegne havde imidlertid indberettet eller betalt gaveafgift.

Retten fandt på denne baggrund, at skatteyderen ved ikke at have fulgt rådgivningen havde afskåret sig fra ved uagtsomhedsvurderingen at henvise til rådgivningen. Ved således ikke at medtage friboligen i selvangivelsen havde skatteyderen ved grov uagtsomhed bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Se samme begrundelse for grov uagtsomhed i afgørelserne SKM 2016.388.BR og SKM 2017.721.BR.

Begrundelse

På baggrund af den juridiske redegørelse for området ovenfor, gøres det således gældende, at [person2]ikke har handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt ved at selvangive sit tab på de binære optioner i den forkerte rubrik på skat.dk.

Dette følger for det første af, at det næppe kan bebrejdes [person2] som privat person, at han ikke har kunne overskue konsekvenserne af de danske skatteregler om beskatning af binære optioner. Dette er på linje med afgørelserne i SKM 2014.504.HR, TfS 1994.690.LSR og TfS 1995.284.LSR, hvor Højesteret henholdsvis Landsskatten i alle afgørelser ikke fandt, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt. I de omtalte sager havde skatteyderen ikke selvangivet henholdsvis værdien fri bil, en fremlejeindtægt og værdien af en fri rejse, hvilket alt andet lige må anses at være en større fejl end at selvangive et tab på binære optioner i den forkerte rubrik. I den førstnævnte sag afgjort af Højesteret, havde hovedaktionæren endda indberettet en anden bil som fri bil, hvilket taler for, at han i hvert fald kendte til reglerne om beskatning af fri bil.

Dette følger for det andet af, at [person2]ikke har forsøgt at fortie oplysninger for SKAT, som er den situation, forarbejderne henviser til ved beskrivelsen af, hvad reglen i Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 6 (nuværende Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5) kan bruges til. Han har derimod ved en fejl selvangivet sit tab på de binære optioner i den forkerte rubrik. I afgørelsen SKM 2011.4.BR refereret ovenfor lagde Byretten også vægt på, at skatteyderen havde udeholdt oplysninger fra SKAT, hvilket [person2] ikke har gjort.

Dette følger for det tredje af, at der ikke foreligger fejl fra [person2] side. Han har gjort, hvad der må forventes af en skatteyder, for at udfylde sin selvangivelse korrekt. I 2014/2015 var køb og salg af binære optioner stadig et forholdsvis nyt fænomen, og [person2] var ikke klar over, hvordan gevinst og tab på sådanne skulle beskattes. Der er endvidere tale om et kompliceret skatteretligt regelsæt, hvorfor han også søgte hjælp fra sin revisor [person1]. Indkomståret 2014 var tilmed det første år, hvor [person2] havde et tab på binære optioner. I afgørelsen SKM 2011.4.BR lagde Byretten vægt på, at skatteyderen i mange år havde drevet momsregistreret virksomhed (siden 1976) – og dermed måtte have oparbejdet et kendskab til reglerne om momsangivelse. I dette tilfælde var der for indkomståret 2014 modsat tale om et helt nyt skatteretligt forhold for [person2], idet det var det første år, han havde et tab på binære optioner. [person2] havde altså ikke oparbejdet et lignende kendskab til reglerne på dette område.

Dette følger slutteligt af, at [person2] grundet sin tvivl om den skattemæssige behandling af tabet søgte hjælp fra sin revisor [person1] – og at [person2] fulgte sin revisors rådgivning. [person1] kendte på daværende tidspunkt heller ikke til reglerne om beskatning af binære optioner, hvorfor han kontaktede SKAT pr. telefon for at finde svar herpå – han ville selvfølgelig gerne være sikker på, at tabet blev selvangivet korrekt. SKAT oplyste ham om, at tabet skulle selvangives i rubrik 346 – og [person1] indberettede således tabet i denne rubrik. Det må tillægges betydelig vægt, at [person2] har tilkøbt assistance fra sin revisor, og at revisor har fået assistance direkte fra SKAT. Som omtalt ovenfor udtalte Byretten i SKM 2016.387.BR, at skatteyderen var afskåret sig fra at henvise til rådgivningen ift. vurderingen af simpelt/grov uagtsomhed, idet skatteyderen ikke havde fulgt revisorens rådgivning. I SKM 2011.4.BR lagde Byretten også vægt på, at skatteyderen ikke havde lyttet til vedkommendes revisors bemærkning om, at opgørelsen af moms var forkert. Modsat skatteyderen omtalt i disse afgørelser har [person2] rent faktisk fulgt revisors (og SKATs anbefaling) i forbindelse med selvangivelsen af tabet på de binære optioner.

Samlet set gøres det derfor gældende, at hverken [person2] eller [person1] på hans vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvorfor der ikke er grundlag for at suspendere de ordinære ansættelsesfrister i SFL § 26. 2. ...”

Klagerens repræsentant har endvidere fremsendt et supplerende indlæg i sagen den 18. august 2020. Heri fremhæver repræsentanten Landsskatterettens afgørelse af 8. februar 2018, sagsnummer [...], og anfører i den forbindelse blandt andet følgende:

”Det gøres gældende, at det faktum, at revisor ikke var bekendt med afgørelsen i SKM2014.11.SR ikke medfører, at revisor på vegne af [person2] har handlet groft uagtsomt. Den anførte begrundelse herfor på kontormødet fastholdes med nedenstående supplerende bemærkning.

Landsskatterettens afgørelse af den 8. februar 2018 – sagsnr. [...]

I Landsskatterettens afgørelse af den 8. februar 2018 (sagsnr. [...]) blev det ikke tillagt betydning for muligheden for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, at den skattemedarbejder, der oprindelige behandlede sagen, havde overset, at der var kommet en afgørelse, der ændrede praksis på området. Afgørelsen fremlægges som bilag 3 og gennemgås i det følgende.

Faktiske omstændigheder

Klageren omdannede den 1. januar 2007 sin personligt drevne virksomhed til et ApS ved en skattefri virksomhedsomdannelse. I forbindelse med indsendelse af de lovpligtige dokumenter oplyste klagerens daværende rådgiver til SKAT, at den skattemæssige anskaffelsessum udgjorde 198.031 kr. Efterfølgende sendte rådgiveren en korrigeret opgørelse, som SKAT ved afgørelse af den 9. februar 2009 godkendte.

Under et møde med en anden rådgiver den 11. august 2014 blev den nye rådgiver opmærksom på, at den skattemæssige anskaffelsessum var opgjort forkert. Der var ikke ved den opgjorte anskaffelsessum i SKATs afgørelse af den 9. februar 2009 taget hensyn til en praksisændring vedrørende opgørelsen af anskaffelsessummen på anparterne ved Landsskatterettens afgørelsen af den 19. september 2008, offentliggjort ved SKM 2008.875 LSR den 3. november 2008. Med praksisændringen blev det muligt ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum i forbindelse med en virksomhedsomdannelse at modregne fradragsberettigede tab på en fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven. Fradraget kunne dog ikke overstige den samlede fortjeneste på andre ejendomme, der indgår i det stiftede selskab. Praksisændringen fik virkning fra og med indkomståret 2005.

Klageren anmodede derfor den 9. december 2014 om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2007 med henblik på at få opgjort anskaffelsessum i overensstemmelse med den nye praksis.

Anmodningen blev afvist med følgende begrundelse (med egne indstregninger):

”SKAT mener, at der ikke er grundlag for at genoptage din skatteansættelse, da det forhold

ikke er særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.”

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt også, at der ikke forelå særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

En skattemedarbejders fejl i form af, at vedkommende har overset en afgørelse/praksisændring, skal altså ikke anses for at være en særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Dertil kommer, at det endda fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, at en særlig omstændighed f.eks. kunne være en myndighedsfejl. En ”fejl” kræver per definition som minimum simpel uagtsomhed. Når Landsskatteretten så har udtalt, at det faktum, at skattemedarbejderen har overset en afgørelse, ikke er en særlig omstændighed, må det også betyde, at det ikke er simpelt uagtsomt, når en skattemedarbejder overser en afgørelse. Det vil derfor være et stort krav at stille, at en revisor kender til alle afgørelser, når det ikke engang anses for at være noget ”særligt” eller simpelt uagtsomt, at en skattemedarbejder ikke kender til alle afgørelser. Det er derfor vores opfattelse, at det vil være meget urimeligt, hvis revisor – på vegne af [person2] – anses for at have handlet groft uagtsomt fordi, at revisor ikke kendte til en enkelt afgørelse. Særligt i denne situation, hvor revisor godt nok har overset en afgørelse, men dog har undersøgt retsområdet og endda spurgt SKAT til råds pr. telefon.”

Skattestyrelsens supplerende bemærkninger

Skattestyrelsen har ved brev af 1. december 2020 anført sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Heraf fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Klageren har handlet med binære optioner og haft tab i årene 2014 – 2017. Klageren har selvangivet tabet i rubrik 346. Rubrik 346 omfatter ”Gevinst/tab på finansielle kontrakter og visse strukturerede fordringer. Gevinst og tab på finansielle kontrakter og visse strukturerede fordringer skal medregnes efter lagerprincippet. Du skal derfor både medregne realiserede og urealiserede gevinster og tab.”

I SKM2014.11.SR (offentliggjort 8. januar 2014), anført at gevinst/tab på binære optioner er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, og at tab er omfattet af tabsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 32.

Klageren har derfor utvivlsom selvangivet forkert og praksis på området var klar på selvangivelsestidspunktet i 2015.

Spørgsmålet er herefter om klageren eller revisor på hans vegne har handlet simpelt eller groft uagtsomt.

Det bemærkes, at der ikke i forbindelse med selvangivelsen er indsendt oplysninger omkring hvorfor der blev taget et fradrag på kr. 408.523 i rubrik 346. Denne oplysning tilgik først Skattestyrelsen telefonisk den 2. juli 2018.

Betydningen af rådgiver

Ved anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, om grov uagtsomhed som grundlag for ekstraordinær genoptagelse skal det bemærkes, at en rådgivers grove uagtsomhed identificeres med skatteyderens egen uagtsomhed. Dette fremgår af, at det er tilstrækkeligt, at “nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt”.

Den omstændighed, at rådgivere er underlagt en betydelig skærpet uagtsomhedsvurdering, vil derfor have afsmittende virkning for klageren.

Skattestyrelsen finder, at klagerens revisor ville kunne have sørget for at klageren havde selvangivet korrekt (klar praksis). Herefter har revisor, på klagerens vegne, handlet mindst groft uagtsomt.

Betydningen af beløbet er selvangivet, men i en forkert rubrik.

Hvis der var tale om en indkomst, der var selvangivet i en forkert rubrik ville der formodentligt ikke kunne gøres grov uagtsomhed gældende, hvis den selvangivne indkomst ikke afveg væsentligt, jf. f.eks. SKM2011.749.LSR

I dette tilfælde er der taget fradrag i en forkert rubrik, som medfører et væsentligt uretmæssigt fradrag som klageren opnår i sin kapitalindkomst. Et fradrag, der mod- sat korrekt selvangivelse, ikke er kildeartsbegrænset.

Da der er stor forskel på den skattemæssige virkning af fradraget som det er selvangivet kontra den korrekte skattemæssige behandling, hvor det er kildeartsbegrænset, vil det at tage fradraget i sig selv være groft uagtsomt.

Samlet

Under hensyn til det skærpede rådgiveransvar, den væsentligt skattemæssige betydning fastholder Skattestyrelsen derfor ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Uanset om revisor har haft kontakt til SKAT foreligger der ikke et bindende svar, som der ville kunne være støttet ret på.

Fristen efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal først regnes fra og med 2. juli 2018 og da agterskrivelsen er sendt den 6. juli 2018 er fristen overholdt.”

Repræsentantens supplerende bemærkninger

Repræsentanten har den 7. januar 2021 oplyst ikke at have yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling samt til Skattestyrelsens bemærkninger ovenfor.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, mens skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristen i § 26, stk. 1, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og reaktionsfristen i § 27, stk. 2, er opfyldt.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan Skattestyrelsen varsle en ansættelsesændring efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ansættelse kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

En ansættelse, der er varslet af Skattestyrelsen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Skattestyrelsen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Skatterådet har i et bindende svar afgivet den 17. december 2013, offentliggjort den 8. januar 2014 som SKM2014.11.SR, svaret, at gevinst og tab på binære optioner er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, og at tab er omfattet af tabsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 32.

Landsskatteretten fandt i sin afgørelse af 8. februar 2018, sagsnummer [...], at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse under henvisning til, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var overholdt.

I sagen havde en skatteyder pr. 1. januar 2007 foretaget en skattefri virksomhedsomdannelse af sin landbrugsvirksomhed. Anskaffelsessummen for anparterne var opgjort af klagerens revisor, og SKAT godkendte ved afgørelse af 9. februar 2009 anskaffelsessummen.

Landsskatteretten havde den 19. september 2008 truffet en afgørelse, offentliggjort som SKM2008.875.LSR, der ændrede hidtidig praksis vedrørende opgørelsen af anskaffelsessummen i relation til en skattefri virksomhedsomdannelse. Den 7. marts 2009 udsendte SKAT et styresignal, SKM2009.174.SKAT, om praksisændringen.

Skatteyderen blev på et møde med en ny rådgiver den 11. august 2014 opmærksom på, at anskaffelsessummen var opgjort forkert, idet den ikke var opgjort i overensstemmelse med praksisændringen.

Landsskatteretten sidestillede forholdet med et glemt fradrag, hvorfor der heller ikke forelå særlige omstændigheder i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

I nærværende sag sendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse den 6. juli 2018, og traf den påklagede afgørelse den 13. september 2018.

Da fristen for at varsle en ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 udløb den 1. maj 2018, er den varslede ændring for indkomståret 2014 ikke sket indenfor den ordinære ligningsfrist.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelsesændring i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, herunder at reaktionsfristen i samme lovs stk. 2 er overholdt.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der er udvist grov uagtsomhed på selvangivelsestidspunktet for indkomståret 2014.

Der er herved lagt vægt på, at der forelå et bindende svar fra Skatterådet dateret den 17. december 2013 og offentliggjort den 8. januar 2014, hvoraf det fremgår, hvorledes tab på binære optioner skal behandles skattemæssigt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i 2015 søgte bistand hos sin revisor i forhold til kvalifikation af tabet i forbindelse med, at der skulle indgives selvangivelse for indkomståret 2014. Det er Landsskatterettens opfattelse, at revisor burde have gjort sig bekendt med det bindende svar.

Det forhold, at Landsskatteretten i den ovenfor omtalte afgørelse af 8. februar 2018, sagsnummer [...], ikke fandt, at der forelå særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Fristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løber fra den 2. juli 2018, hvor Skattestyrelsen efter rettens opfattelse først kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der var grundlag for forhøjelse af skatteansættelsen for det omfattede indkomstår, samt at der var handlet groft uagtsomt. Skattestyrelsen har således overholdt 6 måneders fristen, da agterskrivelsen blev udsendt den 6. juli 2018.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.