Kendelse af 17-02-2025 - indlagt i TaxCons database den 05-04-2025

Journalnr. 18-0008893

Skattestyrelsen har i afgørelse af 19. juli 2018 vedrørende indkomstårene 2014 - 2016 pålagt selskabet at indberette løn, som er udbetalt fra og med indkomståret 2014, til indkomstregistret og at afregne A-skat og AM-bidrag af den del af lønudbetalingerne, der kan henføres til arbejde udført i Danmark.

Skattestyrelsen har endvidere i afgørelse af 29. januar 2021 vedrørende indkomstårene 2017 - 2019 anset selskabet for pligtigt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af den del af lønudbetalingerne til de af selskabet ansatte chauffører, der på grund af bopæl i udlandet er begrænset skattepligtige til Danmark, og som vedrører arbejde udført her i landet, samt for at hæfte for ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2018 med i alt 1.239.895 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelser, således at selskabet ikke har været pligtigt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af den del af lønudbetalingerne til de af selskabet ansatte chauffører, der på grund af bopæl i udlandet er begrænset skattepligtige til Danmark, og som vedrører arbejde udført i her i landet, og således at selskabet som følge heraf ikke hæfter for ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag med i alt 1.239.895 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2018.

Selskabets repræsentant har tilbagekaldt klagerne, for så vidt angår de indkomster, der er omfattet af MAP-aftalen.

Sagerne for Landsskatteretten vedrører derfor kun, om selskabet for indkomstårene 2014 - 2018 har været forpligtet til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, og om selskabet hæfter for ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag.

Faktiske oplysninger

Selskabet UAB [virksomhed1], der er indregistreret i Litauen, driver vognmandsvirksomhed med kørsel i Europa. Selskabet er et 100 % ejet datterselskab af [virksomhed2] A/S, der driver speditionsvirksomhed med bl.a. planlægning af godstransporter i Vesteuropa, og som er administrationsselskab i en national sambeskatning.

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2014 - 2019, svarende til regnskabsårene 2013/14, 2014/15, 2015/16, 2016/17, 2017/18 og 2018/19, anset det litauiske selskab for fuldt skattepligtigt til og for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, da selskabet anses for at have ledelsens sæde her i landet i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, jf. stk. 1, nr. 2. Skattestyrelsen har ikke anset selskabet for at have et fast driftssted i Litauen.

Skattestyrelsen har herefter for indkomstårene 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019 ansat selskabets skattepligtige indkomst til henholdsvis 999.118 kr., 2.827.941 kr., 2.042.722 kr., 1.600.266 kr., 787.609 kr. og 899.184 kr., eller i alt 9.156.840 kr.

Af Skattestyrelsens mail af 2. april 2024 til selskabets repræsentant fremgår bl.a. følgende:

"(...)

I'm reaching out regarding the MAP request submitted on 14 October 2019 concerning the residency and taxation of UAB [virksomhed1] for the period 1 July 2013 - 31 Dec 2018. The competent authorities of Lithuania and Denmark have agreed the following outcome:

·	UAB [virksomhed1] is considered a tax resident in Lithuania for the years covered by the agreement.
·	UAB [virksomhed1] is assessed to have a permanent establishment in Denmark which is liable to Danish corporate income tax.
·	The following outcome was agreed with respects to the adjustments of income subject to corporate income tax in Denmark for UAB [virksomhed1]:

DKK	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17	2017/18	Jul-Dec 2018	Total
Original Adjustment	999 118	2 827 941	2 042 722	1 600 266	787 709	899 184	9 156 940
DCA withdrawal	999 118	2 237 072	1 428 503	231 842	205 925	148 617	5 251 077
LCA corresponding adjustment	0	590 869	614 219	1 368 424	581 784	750 567	3 905 863

EUR

EUR	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17	2017/18	Jul-Dec 2018	Total
Original Adjustment	134 110	379 589	274 191	214 801	105 733	120 696	1 229 119
DCA withdrawal	134 110	300 278	191 745	31 120	27 641	19 949	704 843
LCA corresponding adjustment	0	79 311	82 446	183 681	78 092	100 747	524 277

For the agreement to be implemented, we kindly ask you withdraw the pending appeal lodged in the Danish court system or the Danish tax tribunal (Landsskatteretten) insofar such appeals relate to the adjustment of the corporate income tax base in Denmark of UAB [virksomhed1], and formally accept the agreement reached by the competent authorities (in an email response). The agreement will be implemented as soon as we receive your acceptance and confirmation of withdrawal of domestic appeals.

(...)"

Selskabets repræsentant har i brev af 14. maj 2024 til Skattestyrelsen godkendt det forslag til den skattemæssige behandling af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2014 - 2019, som den indgåede aftale mellem de kompetente skattemyndigheder i Danmark og i Litauen vil medføre.

Repræsentanten har i mail af 14. maj 2024 til Skatteankestyrelsen frafaldet klagerne, for så vidt angår spørgsmålet om fordelingen og opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomster for indkomstårene 2014 - 2019.

På baggrund af den indgåede MAP-aftale har Skattestyrelsen herefter ændret selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2014 - 2019.

Af Skattestyrelsens afgørelse af 20. september 2024 vedrørende UAB [virksomhed1]´ skatteansættelse for indkomståret 2014 fremgår bl.a. følgende:

"Afgørelse: Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst

Vi har modtaget jeres accept af den indgåede Mutual Agreement Procedure-aftale af den 14. marts 2024 mellem de danske skattemyndigheder og de litauiske skattemyndigheder. Vi har også modtaget besked om, at jeres klage over vores afgørelse af den 19. juli 2018 er trukket tilbage.

Vi har derfor ændret grundlaget for selskabets skat for indkomståret 2014 (regnskabsårene 2013/14). Af praktiske grunde sender vi en særskilt afgørelse for indkomstårene 2015-2019.

Resultatet er, at selskabets skattepligtige indkomst erblevet nedsat med i alt 5.251.077 kr. for indkomstårene 2014-2019 vedrørende selskabets kontrollerede transaktioner.

Da vi imødekommer anmodningen fuldt ud, er der ikke udarbejdet sagsfremstilling og ikke vedlagt klagevejledning.

Skattestyrelsens ændringer

Selskabets indkomst for 2014 Tidligere ansat skattepligtig indkomst Ændring i henhold til ligningslovens § 2 Ansat skattepligtig indkomst	999.118 kr. -999.118 kr.
	0 kr.

Selskabets indkomster er tidligere ændret ved Skattestyrelsens afgørelse af den 19. juli 2018.

Resultatet af forhandlingerne om en korresponderende nedsættelse af indkomsten (MAP) er følgende:

·	UAB [virksomhed1] anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Litauen.
·	UAB [virksomhed1] anses for at have et fast driftssted i Danmark i alle de behandlede år.

Selskabets indkomster bliver derfor ændret på denne måde:

DKK	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17	2017/18	Jul-Dec 2018	Total
Oprindelig ændring	999.118	2.827.941	2.042.722	1.600.266	787.709	899.184	9.156.940
Danske skattemyndigheder nedsættelse	999.118	2.237.072	1.428.503	231.842	205.925	148.617	5.251.077
Litauiske skattemyndigheder korresponderende regulering	0	590.869	614.219	1.368.424	581.784	750.567	3.905.863

Ansættelsen er foretaget i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 2."

Af Skattestyrelsens afgørelse af 20. september 2024 vedrørende UAB [virksomhed1]´ skatteansættelser for indkomstårene 2015-2019 fremgår bl.a. følgende:

"Afgørelse: Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst

Vi har modtaget jeres accept af den indgåede Mutual Agreement Procedure-aftale af den 14. marts 2024 mellem de danske skattemyndigheder og de litauiske skattemyndigheder. Vi har også modtaget besked om, at jeres klage over vores afgørelser af den 19. juli 2018 og den 9. januar 2021 er trukket tilbage.

Vi har derfor ændret grundlaget for selskabets skat for indkomstårene 2015-2019 (regnskabsårene 2014/15 til 2017/18 og perioden juli - december 2018).

Resultatet er, at selskabets skattepligtige indkomst er blevet nedsat med i alt 5.251.077 kr. for indkomstårene 2014-2019 vedrørende selskabets kontrollerede transaktioner.

Selskabet indgår i en sambeskatning med [virksomhed2] A/S som administrationsselskab. Ændringerne i den skattepligtige indkomst før fremførsel af underskud fra tidligere år er derfor overført til sambeskatningsindkomsten. Reglerne om opgørelse af sambeskatningsindkomsten og anvendelse af underskud i en sambeskatningskreds står i selskabsskattelovens § 31.

Da vi imødekommer anmodningen fuldt ud, er der ikke udarbejdet sagsfremstilling og ikke vedlagt klagevejledning.

Skattestyrelsens ændringer Selskabets indkomst for 2015
Tidligere ansat skattepligtig indkomst	2.827.941 kr.
Nedsættelse af den skattepligtige indkomst ifølge MAP	-2.237.072 kr.
Ansat skattepligtig indkomst	590.869 kr.
Selskabets indkomst for 2016
Tidligere ansat skattepligtig indkomst	2.042.722 kr.
Nedsættelse af den skattepligtige indkomst ifølge MAP	-1.428.503 kr.
Ansat skattepligtig indkomst	614.219 kr.
Selskabets indkomst for 2017
Tidligere ansat skattepligtig indkomst	1.600.266 kr.
Nedsættelse af den skattepligtige indkomst ifølge MAP	-231.842 kr.
Ansat skattepligtig indkomst	1.368.424 kr.
Selskabets indkomst for 2018
Tidligere ansat skattepligtig indkomst	787.609 kr.
Nedsættelse af den skattepligtige indkomst ifølge MAP	-205.925 kr.
Ansat skattepligtig indkomst	581.684 kr.
Selskabets indkomst for 2019
Tidligere ansat skattepligtig indkomst	899.184 kr.
Nedsættelse af den skattepligtige indkomst ifølge MAP	-148.617 kr.
Ansat skattepligtig indkomst	750.567 kr.

Selskabets indkomster er tidligere ændret ved Skattestyrelsens afgørelse af den 19. juli 2018 og den 29. januar 2021.

Resultatet af forhandlingerne om en korresponderende nedsættelse af indkomsten (MAP) er følgende:

·	UAB [virksomhed1] anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Litauen.
·	UAB [virksomhed1] anses for at have et fast driftssted i Danmark i alle de behandlede år.

Selskabets indkomster bliver derfor ændret på denne måde:

	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17	2017/18	Jul-Dec 2018	Total
Oprindelig ændring	999.118	2.827.941	2.042.722	1.600.266	787.709	899.184	9.156.940
Danske skattemyndigheder nedsættelse	999.118	2.237.072	1.428.503	231.842	205.925	148.617	5.251.077
Litauiske skattemyndigheder korresponderende regulering	0	590.869	614.219	1.368.424	581.784	750.567	3.905.863

Ansættelsen er foretaget i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 2."

I overensstemmelse hermed har Skattestyrelsen i afgørelse af 20. september 2024 vedrørende administrationsselskabet [virksomhed2] A/S nedsat det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014-2019 med i alt 5.251.077 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har i afgørelse af 19. juli 2018 vedrørende indkomstårene 2014 - 2016 pålagt selskabet at indberette løn, som er udbetalt fra og med indkomståret 2014, til indkomstregistret og at afregne A-skat og AM-bidrag af den del af lønudbetalingerne, der kan henføres til arbejde udført i Danmark.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført følgende:

"2.4. SKATs (nuværende Skattestyrelsen) bemærkninger og begrundelse

Idet selskabet anses for hjemmehørende i Danmark, er det vores opfattelse, at selskabet er forpligtet til månedligt at indberette løn, som anses for A-indkomst til indkomstregisteret, jf. skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1 og nr. 4 jf. lov om et indkomstregister §§ 3-4.

Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at enhver form for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold anses for at være A-indkomst, hvorfor det er alt løn udbetalt fra selskabet, som skal indberettes.

For de af selskabets ansatte, som er bosiddende i udlandet og kun er begrænset skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, skal selskabet kun indeholde A-skat og Am-bidrag, jf. kildeskattelovens § 46 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, af den del af indkomsten, som vedrører arbejde udført i Danmark.

Selskabet pålægges at indberette løn og afregne A-skat og Am-bidrag for løn udbetalt fra og med 1. juli 2014.

Det er vores opfattelse, at selskabet hæfter for A-skatten og Am-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Vi skal bede selskabet om at få:

·	Samtlige lønninger udbetalt fra og med 1. juli 2014 indberettet til indkomstregistret.
·	Indberettet og afregnet A-skat og Am-bidrag for den del af lønnen som kan henføres til arbejde udført i Danmark.

2.5. Skattestyrelsens endelig afgørelse

2.5.1. Indberetningspligt

Vi kan ikke efterkomme jeres anmodning om, at stille indberetning af løn til chaufførerne i bero.

Selskabet pålægges at foretage indberetning til Indkomstregistret for udbetalt løn fra og med indkomståret 2014, jf. sagsfremstilling pkt. 2.4."

Skattestyrelsen har i afgørelse af 29. januar 2021 vedrørende indkomstårene 2017 - 2019 anset selskabet for pligtigt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af den del af lønudbetalingerne til de af selskabet ansatte chauffører, der på grund af bopæl i udlandet er begrænset skattepligtige til Danmark, og som vedrører arbejde udført her i landet, samt for at hæfte for ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2018 med i alt 1.239.895 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført følgende:

"Afgørelse: Vi vil ændre selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017-2019, samt opkræve AM-bidrag og indberette udbetalt løn til indkomstregistret for perioden 01.01.2014 - 31.12.2018

Skattestyrelsen har gennemgået jeres bemærkninger af den 22.01.2021 til vores forslag til ændringer af den 23.12.2020, og vi fremsender nu en afgørelse til jer.

Resultatet er, at I skal betale 1.239.895 kr. i arbejdsmarkedsbidrag for perioden 01.01.2014 - 31.12.2018, som I havde pligt til at tilbageholde og afregne til Skattestyrelsen, da I udbetalte løn til jeres ansatte, jf. kildeskattelovens § 46 og § 43, stk. 1 jf. § 49 a og 49 b. Vi gør endvidere hæftelse gældende hos jer for det ikke indeholdte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Yderligere vi vil forhøje selskabets skattepligtige indkomst med 3.287.059 kr. for perioden 01.07.2016 - 31.12.2018. Forhøjelsen sker hos jeres administrationsselskab, [virksomhed2] A/S, (...), jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 2 jf. § 31, stk. 6, som hæfter solidarisk sammen med jer.

Skattestyrelsens opgørelse til ændringer

Indkomståret 2014:

Grundlag for beregning af AM-bidrag og A-skat 1.547.923

Heraf manglende afregnet AM-bidrag og A-skat:

AM-bidrag (8 %) 123.834

A-skat (55 %) 0

Indkomståret 2015:

Grundlag for beregning af AM-bidrag og A-skat 2.665.780

Heraf manglende afregnet AM-bidrag og A-skat:

AM-bidrag (8 %) 213.262

A-skat (55 %) 0

Indkomståret 2016:

Grundlag for beregning af AM-bidrag og A-skat 2.506.902

Heraf manglende afregnet AM-bidrag og A-skat:

AM-bidrag (8 %) 200.552

A-skat (55 %) 0

Indkomståret 2017:

Grundlag for beregning af AM-bidrag og A-skat 3.507.223

Heraf manglende afregnet AM-bidrag og A-skat:

AM-bidrag (8 %) 280.578

A-skat (55 %) 0

Indkomståret 2018:

Grundlag for beregning af AM-bidrag og A-skat 5.270.868

Heraf manglende afregnet AM-bidrag og A-skat:

AM-bidrag (8 %) 421.669

A-skat (55 %) 0

(...)

Selskabet mangler således at afregne AM-bidrag på i alt 1.239.895 kr. for perioden 01.01.2014 - 31.12.2018. Manglende A-skat udgør i alt 7.842.339 kr., som Skattestyrelsen efter en konkret vurdering har valgt ikke at opkræve.

Da det er et beløb (1.239.895 kr.) som I skulle have opkrævet hos jeres medarbejdere, har I tilsvarende regreskrav mod dem. Hvis I senere konstaterer at fordringen er uerholdelig, vil selskabet have fradrag for tabet efter reglerne for tab på erhvervsmæssige fordringer.

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

(...)

2.4.2 Indberetning til Indkomstregisteret samt hæftelse for Am-bidrag

(...)

Grundlag for AM-bidrag og selskabets hæftelse

Det skal bemærkes, at selskabet er forpligtet til månedligt at indberette løn m.v., som anses for A-indkomst til indkomstregistret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister jf. skattekontrollovens § 7, stk. 1.

Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, omfatter A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

For de af selskabets ansatte, som pga. bopæl i udlandet er begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, skal selskabet kun indeholde AM-bidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 46 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, af den del af indkomsten, som vedrører arbejde udført i Danmark.

Når der ikke foreligger skattekort, b-kort eller frikort, skal selskabet indeholde 55 % af den del af indkomsten, som vedrører arbejde udført i Danmark, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Grundlaget for beregning af AM-bidrag og A-skat, samt manglende indeholdt AM-bidrag og A-skat for chaufførerne for 2014-2018 udgør således:

Indkomstår 2014 2015 2016 2017 2018

Antal chauffører 106 144 161 188 222

Årsløn i snit pr. chauffører 14.603 18.512 15.571 18.655 23.743

Chauffører løn i alt 1.547.922 2.665.780 2.506.902 3.507.222 5.270.868

Beregnet AM-bidrag (8 %) 123.834 213.262 200.552 280.578 421.669

Beregnet A-skat (55 %) 783.248 1.348.885 1.268.492 1.774.654 2.667.059

Den, for hvis regning udbetalingen foretages, skal indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst efter kildeskattelovens § 46. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43 stk. 1, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Selskabet skulle således i vederlaget til dets chauffører have indeholdt ovenstående beregnet AM-bidrag og A-skat for 2014 - 2018.

Efter en konkret vurdering har Skattestyrelsen valgt, ikke at opkræve A-skat for perioden 01.01.2014 - 31.12.2018 til trods for, at der ikke foreligger kildeskattenumre og skattekort. Vi har især lagt vægt på, at den enkelte chaufførs personfradrag overstiger den skattepligtige indkomst, hvorfor der ikke vil være en endelig A-skat til betaling ved en reel skatteberegning for hver person.

Derfor udgør den manglende indeholdt skat for perioden 01.01.2014 - 31.12.2018 i alt 1.239.895 kr. i AM-bidrag.

Det følger af kildeskattelovens § 69, stk. 1, at selskabet er ansvarlig over for det offentlige for den manglende betaling, medmindre selskabet kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Det følger herefter direkte af bestemmelsens ordlyd, at det er selskabet der skal godtgøre, at der ikke er handlet forsømmeligt.

Selskabet er den 19. juli 2018 pålagt indeholdelsespligt og hæftelse for A-skat og AM-bidrag fra og med indkomståret 2014, samt at indberette løn m.v. til indkomstregistret jf. Skattestyrelsens afgørelse af 19. juli 2018. Selskabet har, trods opfordringer fra Skattestyrelsen, endnu ikke indberettet løn m.v. til indkomstregistret - hverken for indkomstårene 2014-2016 eller 2017-2018. Det har ligeledes heller ikke ladet sig registrere for A-skat og AM-bidrag. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at selskabet i hele perioden har været bekendt med de faktiske forhold, der begrunder indeholdelsespligten.

Det fremgår af seneste retspraksis på området, at højesteret konsekvent har pålagt indeholdelsespligt, når den indeholdelsespligtige har været "bekendt med de forhold, der begrunder indeholdelsespligten", jf. SKM2003.555.HR, SKM2008.613.HR og SKM2012.462.HR, samt Landsrettens begrundelse i SKM2018.376.HR, som er stedfæstet af Højesteret.

Det er altså afgørende, om selskabet havde kendskab til de faktiske omstændigheder, som medfører, at Skattestyrelsen fortsat anser selskabet for at være fuld skattepligtig til Danmark i medfør af Selskabsskattelovens § 1, stk. 6, idet det er selskabets skattepligt, der forårsager at indeholdelsespligten bliver aktualiseret.

UAB [virksomhed1] havde kendskab til, at ledelsen i selskabet, dels var bosiddende i Danmark, og dels traf beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet, i Danmark, hvorfor selskabet burde have indset, at det ville være, eller overvejende sandsynligt ville være, fuldt skattepligtig til Danmark jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6 og den dansk-litauiske DBO art. 4, stk. 1. Selskabet var ligeledes bekendt med, at der (med udgangspunkt fra Danmark) blev udført arbejde for selskabet, i Danmark, og at der blev udbetalt løn for dette arbejde.

UAB [virksomhed1] var således bekendt med, at selskabet både blev ledet fra Danmark og udøvede sin virksomheden med udgangspunkt fra Danmark, samt at en ikke uvæsentlig del (ca. 12 % efter det oplyste fra selskabets repræsentant) af selskabets samlede kørsel foregik i Danmark.

Efter de faktiske omstændigheder, som var UAB [virksomhed1] bekendt, har selskabet ikke haft ret til at lægge til grund, at der ikke forelå indeholdelsespligt, hvilket efter fast højesteretspraksis er afgørende for, om den indeholdelsespligtige må anses for at have udvist forsømmelighed.

Selskabet hæfter således for den manglende indeholdelse af AM-bidrag på 1.239.895 kr. i AM-bidrag for perioden 01.01.2014 - 31.12.2018, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Beløbet ophæves efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

2.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Det fremgår af selskabets indsigelse, som dets repræsentant er fremkommet med den 22.01.2021, at selskabet ikke har bemærkninger til bl.a. Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse af den skattepligtige indkomst for perioden 01.07.2016 - 31.12.2018 på i alt 3.287.059 kr. Der er ligeledes ikke bemærkninger til Skattestyrelsens beløbsmæssige opkrævning af AM-bidrag for perioden 01.01.2014 - 31.12.2018 på i alt 1.239.895 kr.

Det er fortsat selskabets opfattelse, at det ikke er skattepligtig til Danmark i perioden 01.07.2016 - 31.12.2018, og at det ikke har udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

I overensstemmelse med vores forslag til afgørelse af den 22.12.2020, er det Skattestyrelens opfattelse, at selskabet fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark til og med 31.12.2018. Vi henviser til Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse i afsnit 2.4.

Det er ligeledes vores opfattelse, at selskabet fortsat må anses for at have udvist forsømmelighed jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og at det derfor hæfter for den manglende indeholdelse af AM-bidrag på 1.239.895 for perioden 01.01.2014 - 31.12.2018. For begrundelse henviser vi til afsnit "2.4.2 Indberetning til Indkomstregisteret samt hæftelse for Am-bidrag".

(...)"

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen henholdsvis den 6. december 2018 i sagen vedrørende selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2014 - 2016 og den 18. marts 2021 i sagen vedrørende selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2017 - 2019 fastholdt Skattestyrelsens afgørelser af henholdsvis den 19. juli 2018 og den 29. januar 2021.

Skattestyrelsen har herved i udtalelsen af 6. december 2018 - udover det i afgørelsen af 19. juli 2018 vedrørende indkomstårene 2014 - 2016 fremførte - bl.a. anført følgende:

"(...)

Selskabets påstand og argumenter

(...)

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse af 19. juli 2018, således at selskabet fra indkomståret 2014 er hjemmehørende i Danmark, fordi selskabet ledes fra Danmark. Og da selskabet ikke har fast driftssted i Litauen, kan den samlede fortjeneste kun beskattes i Danmark.

Selskabet hæfter fra og med indkomståret 2014 for den manglende indeholdte A-skat jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og Am-bidrag jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 1 af lønningerne til de ansatte for arbejde udført i Danmark.

(...)

" Begrundelse - udvist forsømmelighed "

Det er repræsentantens opfattelse, at selskabet ikke har udvist forsømmelighed jf. kildeskattelovens § 69. Til støtte for denne påstand har repræsentanten henvist til SKM.2002.470 ØLD og LSR af 9. januar 2018,

j.nr. 16-1911853.

(...)

Skattestyrelsen finder ikke, at forholdene i nærværende sag er sammenlignelige med forholdene i Østre Landsrets dom gengivet i SKM2002.470.ØLR, der omhandlede en skatteyder, der lavede strenge til musikinstrumenter for en virksomhed. Skatteyderen blev anset for at være i et tjenesteforhold til virksomheden, hvorfor denne havde pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsretten fandt, at de kriterier der indgår i vurderingen af, om der foreligger et tjenesteforhold, ikke førte til et entydigt resultat i den konkrete sag, og derfor fandt Landsretten, at forholdet ikke havde haft en sådan klarhed, at det kunne lægges til grund, at virksomheden havde udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

LSR af 9. januar 2018, j.nr. 16-1911853 har ingen lighedspunkter med nærværende sag.

(...)"

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet ikke hæfter for ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2018 med i alt 1.239.895 kr.

Til støtte for påstanden har selskabets tidligere repræsentant i klagen af 16. oktober 2018 i sagen vedrørende selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2014 - 2016 bl.a. anført følgende:

"På vegne af vores klient skal vi hermed påklage den af Skattestyrelsen trufne afgørelse for indkomstårene 2014-2016, som meddelt ved kendelse af 19. juli 2018.

Baggrund

Skattestyrelsen har anset det litauisk indregistrerede selskab UAB [virksomhed1] for skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, ligesom Skattestyrelsen ikke vil anerkende, at selskabet driver virksomhed med fast driftssted i Litauen.

Med henvisning til, at ledelsens sæde efter Skattestyrelsens opfattelse er i Danmark, og at selskabet ikke anses for at drive virksomhed med fast driftssted i Litauen, har Skattestyrelsen pålagt selskabet at foretage indberetning fra og med den 1. juli 2014 af A-indkomst for chauffører for arbejde udført i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at UAB [virksomhed1] har udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, og derfor hæfter for A-skatten og AM-bidraget.

Påstand

Det er vores påstand, at UAB [virksomhed1] ikke har indkomst, der er skattepligtig i Danmark.

Måtte Skatteankestyrelsen fastholde Skattestyrelsens afgørelse om dansk skattepligt for det litauiske selskab, nedlægges påstand om, at UAB [virksomhed1] ikke har udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, og selskabet hæfter derfor ikke for skat af lønningerne til chaufførerne.

Til orientering kan det oplyses, at vi afholdt møde med Skattestyrelsen den 5. september 2018, hvor det klart blev tilkendegivet, at der for den enkelte chauffør ikke ville blive tale om skat, men alene AM-bidrag, idet arbejdet i Danmark er af yderst begrænset omfang. Vores beregninger viser, at for en chauffør, der har været ansat i et helt år, vil årets betaling af AM-bidrag udgøre cirka 1.250 kr.

(...)

Begrundelse - udvist forsømmelighed

Vier enige i, at chaufførerne er skattepligtige til Danmark af løn for arbejde udført her i landet, hvis Skatteankestyrelsen måtte træffe den afgørelse, at ledelsens sæde for UAB [virksomhed1] er i Danmark, og aktiviteten ikke udgør et fast driftssted i Litauen.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at UAB [virksomhed1] hæfter for skatten af chaufførernes indkomst (AM-bidrag).

Det er vores opfattelse, at der på ingen måde er udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, hvorfor arbejdsgiver ikke hæfter for en eventuel manglende skattebetaling for den enkelte chauffør.

Slår man "forsømmelighed" op i Nudansk Ordbog: forsømmer at gøre noget som følge af efterladenhed, skødesløshed eller slendrian.

Henset til faktum i sagen kan vi ikke på nogen måde få øje på, at manglende indberetning/indeholdelse/afregning af dansk skat skyldes efterladenhed, skødesløshed eller slendrian.

Der skulle kun ske indberetning/indeholdelse/afregning af dansk kildeskat, hvis det litauiske selskab havde ledelsens sæde i Danmark og ikke drev virksomhed med fast driftssted i Litauen.

UAB [virksomhed1] har indrettet sig på en sådan måde, at de på ingen måde kunne få den tanke, at der drives virksomhed i Danmark og ikke i Litauen. Der er stiftet og indregistreret et litauisk selskab, der driver vognmandsforretning, herunder ansætter adskillige chauffører, afklarer social sikring, indeholder litauisk skat osv. Der er etableret et kontor med flere medarbejdere, der forestår disse opgaver.

Selskabet har ikke haft grund til at tro, at der tillige skulle ske indberetning m.v. af dansk skat for chaufførerne.

Fra praksis kan henvises til:

SKM2002.470 ØLD

Et selskab, der drev virksomhed ved salg og fremstilling af strenge til musikinstrumenter, havde indgået aftale om levering af produkter fra en medarbejder, der arbejdede hjemme ved hjælp af en maskine og værktøj samt materialer stillet til rådighed af selskabet. Selskabet havde anset medarbejderen for underleverandør og selvstændigt erhvervsdrivende og havde derfor ikke indeholdt AM-bidrag og A-skatter. Det var imidlertid under sagen ubestridt, at medarbejderens vederlag var ydet i tjenesteforhold, således at selskabet som arbejdsgiver havde været forpligtet til at foretage indeholdelse. Sagen vedrørte alene et spørgsmål om, hvorvidt selskabet havde udvist forsømmelighed i en sådan grad, at det hæftede for AM-bidrag og A-skatter.

Østre Landsret fandt, at kriterierne for, at der forelå tjenesteforhold som beskrevet i Skatteministeriets cirkulære til personskatteloven, cirkulære nr. 129 af 4/7 1994 ikke førte til et entydigt resultat. Landsretten fandt derfor, at selskabet ikke havde udvist forsømmelighed ved at undlade indeholdelse, og Skatteministeriet blev derfor tilpligtet at anerkende, at selskabet ikke hæftede.

Nærværende sag om ledelsens sæde eller fast driftssted synes så meget desto mindre at "føre til et entydigt resultat".

LSR af 9. januar 2018, j.nr. 16-1911853

Sagen omhandlede en dansk virksomhed som anvendte polske håndværkere til udførelse af arbejde i Danmark. SKAT anså forholdet som leje af arbejdskraft for perioden 2014-2016. SKAT fandt imidlertid ikke, at selskabet hæftede for skat for 2014-2015, men først fra og med 2016 efter at SKAT havde været "på besøg" i oktober 2015. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at selskabet havde udvist forsømmelighed for 2016 efter at SKATs "besøg" i oktober 2015.

Konklusionen er, at der på ingen måde er udvist forsømmelighed, hvorfor UAB [virksomhed1] ikke hæfter for eventuel AM-bidrag af chaufførernes indkomst.

(...)"

Til støtte for påstanden har selskabets nuværende repræsentant i klagen af 3. marts 2019 i sagen vedrørende selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2017 - 2019 bl.a. anført, at selskabet i indkomstårene 2017 - 2019 ikke var fuldt skattepligtigt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, idet ledelsens sæde var i Litauen. Selv om selskabet måtte anses for fuldt skattepligtigt til Danmark i de omhandlede indkomstår, er der ikke grundlag for beskatning, idet selskabet i så fald har udøvet virksomhed gennem et fast driftssted i Litauen. Selskabet havde derfor i de omhandlede indkomstår ikke indkomst, som kan beskattes i Danmark.

Konsekvensen af manglende skattepligt/beskatning i Danmark for indkomstårene 2017 - 2019 er, at der heller ikke består pligt til at indeholde og betale arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet var derfor ikke pligtigt til at indeholde og betale arbejdsmarkedsbidrag på 1.239.895 kr. for perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2018, idet der i øvrigt ikke er uenighed om den beløbsmæssige opgørelse, ligesom selskabet ikke hæfter for ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag i perioden.

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Selskabets tidligere repræsentant har den 29. januar 2019 bl.a. fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 6. december 2018 i sagen vedrørende selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016:

"(...)

Udvist forsømmelighed - kildeskattelovens § 69

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der er udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69 med den konsekvens, at UAB [virksomhed1] hæfter for ikke indeholdt skat af chaufførernes løn for den del af arbejdet, der er udført i Danmark.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at to afgørelser, som vi har henvist til i vores klage til Skatteankestyrelsen, ikke kan "anvendes" i nærværende sag. Dette er vi ikke enige i.

SKM2002.470.ØLR

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at forholdene i SKM2002.470.ØLR ikke er sammenlignelige med forholdene i nærværende sag, da dommen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en person var lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Dette spørgsmål blev afgjort af Landsskatteretten, der fandt, at personen var lønmodtager, og hvervgiver havde derfor haft pligt til at indeholde A-skat. Landsskatterettens kendelse herom blev ikke indbragt for Østre Landsret, men accepteret af hvervgiver. Østre Landsret skulle alene tage stilling til, hvorvidt hvervgiver/arbejdsgiver havde udvist forsømmelighed eller ej og dermed hæftede for den ikke indeholdte A-skat.

Landsretten henviser i dommen til, at cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 angiver nogle kriterier, som indgår i vurderingen af, om en person kan anses for selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager. Der er i cirkulæret anført kriterier, der taler for, at man er lønmodtager og andre kriterier, der taler for, at man er selvstændig erhvervsdrivende. Ingen af de nævnte kriterier, der taler for enten lønmodtagerforhold eller for selvstændig erhvervsvirksomhed, er i sig selv afgørende. Kriterierne har desuden ikke lige stor betydning i alle situationer. Der skal foretages en konkret vurdering.

På baggrund heraf konkluderer Østre Landsret, at forholdet ikke har haft en sådan klarhed, at hvervgiver/arbejdsgiver har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat.

Nærværende sag omhandler ledelsens sæde og/eller fast driftssted. Disse områder er efter vores opfattelse skattemæssigt langt mere komplicerede end sondringen mellem selvstændig erhvervsdrivende kontra lønmodtager. Ikke mindst på området fast driftssted er der i de seneste par år adskillige sager, hvor to lande er uenige om, hvorvidt der er fast driftssted eller ej. Dette har resulteret i, at de såkaldte MAP-sager, hvor de to lande skal forsøge at blive enige om, hvorvidt der er fast driftssted eller ej. Ikke engang spørgsmålet om hjemmekontor i relation til fast driftssted har OECD taget stilling til i kommentarerne til modelkonventionen, hvilket ellers har være ønsket og ventet længe. Parterne/landene kan ikke blive enige herom, og praksis er forskellig i landene.

Spørgsmålet om ledelsens sæde eller fast driftssted har derfor på ingen måde en sådan klarhed, at det kan lægges til grund, at UAB [virksomhed1] har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde dansk skat af løn udbetalt til chaufførerne for arbejde udført i Danmark.

LSR af 9. januar 2018, j.nr. 16-1911853

Skattestyrelsen anfører, at denne landsskatteretskendelse ikke har nogen lighedspunkter med nærværende sag, hvilket antageligt skyldes, at denne sag heller ikke drejer sig om ledelsens sæde eller fast driftssted.

Sagen omhandler spørgsmålet om entrepriseaftale contra lønmodtagerforhold. For indkomstårene 2014 og 2015 hæftede virksomheden ikke for den manglende indeholdelse af skat, selv om de indgåede aftaler ikke kunne anerkende som entrepriseaftaler. Hæftelsen omfattede kun perioden efter, at skattemyndighederne havde gjort selskabet opmærksom på de gældende regler om entrepriseaftale contra lønmodtagerforhold.

Man fandt med andre ord ikke, at selskabet havde udvist forsømmelighed, da der formelt var indgået en entrepriseaftale, som dog var så mangelfuld m.v., at forholdet måtte karakteriseres som et lønmodtagerforhold.

Så meget desto mere i en sag om ledelsens sæde/fast driftssted, kan man ikke "påstå", at der er udvist forsømmelighed.

---o0o---

Skattestyrelsen har herefter i sin udtalelse henvist til nogle domme til støtte for, at UAB [virksomhed1] har udvist forsømmelighed. Disse kommenteres nedenfor.

SKM2003.555.HR

Denne dom omhandler problematikken lønmodtager contra selvstændig erhvervsdrivende.

Der var tale om et dagblad, der i de pågældende år havde beskæftiget 34 journalistvikarer, hvoraf der for de 32's vedkommende blev indeholdt skat, uden at der var nogen forskel på arbejdsforholdene for vikarerne.

Højesteret fandt ikke, at dagbladet havde haft føje til at anse den omhandlede vikar som selvstændigt erhvervsdrivende, hvorfor der var udvist forsømmelighed. Der blev særligt lagt vægt på, at vikaren var underlagt samme arbejdsvilkår som de journalister, han vikarierede for, samt det faktum, at dagbladet havde tilknyttet 35 journalistvikarer med samme arbejdsvilkår, og at der var indeholdt skat vedrørende 32 vikarer. Under disse omstændigheder havde dagbladet ikke haft grundlag for alene som følge af, at den ene vikar fremsendte fakturaer at anse ham for selvstændigt erhvervsdrivende og dermed undlade at indeholde skat.

Denne højesteretsdom kan på ingen måde tages til indtægt for, at UAB [virksomhed1] har udvist forsømmelighed i medfør af kildeskattelovens § 69, da sagen siger at lige børn skal behandles ens.

SKM2008.613.HR

Denne sag omhandler en direktør i et selskab, hvorfra han modtog normal kontant løn, fri bil, telefon og "fri kost" for indkomstårene 1999-2002.

I den kontante løn var der indeholdt skat på normal vis, hvilket ikke var tilfældet for den øvrige aflønning i form af fri bil m.v.

Skattemyndigheden havde allerede i skrivelse af 23. marts 1998 gjort direktøren opmærksom på, at der tillige skulle indeholdes skat af bil, telefon og kost. Endvidere havde selskabets revisor anført det samme for så vidt angik fri bil og fri telefon.

Højesteret skulle alene tage stilling til, om selskabet havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde skat i "fri kost", hvor påstanden var, at der var tale om B-indkomst.

/Direktøren havde anvendt selskabets dankort og kontanter til at betale sine private husholdningsudgifter. Højesteret konkluderede, at der ikke var tale om "fri kost" i skattemæssig forstand, men betaling af private udgifter og dermed A-indkomst. Selskabet var bekendt med disse betalinger og havde ikke haft føje til at anse beløbene som "fri kost"/B-indkomst.

Faktum i denne sag synes milevidt fra faktum i nærværende sag i relation til bedømmelsen af udvist forsømmelighed i medfør af kildeskattelovens § 69, og i parentes bemærket havde skattemyndigheden allerede i 1998 anført, at der var tale om A-indkomst.

SKM2012.462.HR

Denne højesteretsdom omhandler en praksisændring omkring arbejdsudleje og den deraf følgende pligt til at indeholde skat.

Skattestyrelsen traf den 18. februar 1997 en afgørelse, der ændrede praksis om arbejdsudleje. Afgørelsen blev blandt andet bragt i Tidsskrift for Skatteret og først offentliggjort på retsinformation den 25. september 1997.

Virksomheden havde ikke indeholdt arbejdsudlejeskat hverken i 1997 eller 1998.

For Vestre Landsret anerkendte Skatteministeriet, at der ikke var indeholdelsespligt frem til og med den 5. maj 1997.

Højesteret fastslog, at virksomheden hæftede for den manglende indeholdelse af skat fra og med den 1. november 1997, da virksomheden havde kunnet nå at indrette sig efter den offentliggjorte praksisændring.

Denne dom kan dermed heller ikke anføres som begrundelse for at UAB [virksomhed1] har udvist forsømmelighed bagudrettet, da der i dommen kun blev pålagt hæftelse fremadrettet.

SKM2018.376.HR

Denne dom omhandler spørgsmålet om rette indkomstmodtager af et udbytte fra et holdingselskab, herunder hæftelse for ej indeholdt udbytteskat i forbindelse med udlodning af udbytte fra holdingselskabet.

Kort fortalt var der tale om en person, der ejede aktierne i et dansk driftsselskab. Disse aktier blev overdraget til et nystiftet dansk holdingselskab, hvor samme person var ejer af aktierne. Aktierne i holdingselskabet forærede personen til en nystiftet hollandsk fond (der ikke var omfattet af hollandsk selskabsbeskatning). Fondens bestyrelse bestod af den "tidligere" aktionær samt hans forældre.

Holdingselskabet udloddede i 2007 et udbytte til den hollandske fond på 61 mio. kr. uden indeholdelse af udbytteskat.

Højesteret udtaler, at det efter fast og langvarig praksis er en betingelse for, at en fond kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, at mindst ét medlem af bestyrelsen indtager en i forhold til stifteren uvildig og uafhængig stilling. Da dette ikke var tilfældet, var personen fortsat aktionær i holdingselskabet og dermed rette indkomstmodtager af udbyttet. Med samme begrundelse var der udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde udbytteskat ved udlodningen af udbyttet.

Der var således tale om en fond, som efter fast og langvarig praksis ikke kunne anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, idet der var tale om en "ren" familiefond. Når dette er tilfældet, kan man ikke blot lave en kapitaloverførsel/indskud af aktier og dermed undgå at skulle beskattes af udbytte, der tilfalder en familiefond, hvor man efter forgodtbefindende kan hæve midlerne.

Det er svært at få øje på lighedspunkter i højesteretsdommen og nærværende sag i relation til udvist forsømmelighed. I fondssagen var praksis klar og utvetydig.

---o0o---

Den praksis, som Skattestyrelsen har henvist til, siger, at en virksomhed har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde skat, hvis:

·	Alle andre arbejdsmæssigt ligestillede i virksomheden er lønmodtagere, så er den "sidste" person det også. Der er ikke valgfrihed.
·	Man betaler private udgifter og i øvrigt er blevet gjort opmærksom på af skattemyndigheden, at der er tale om A-indkomst med pligt til indeholdelse af skat (endog kun fremadrettet)
·	Man ikke fremadrettet indordner sig under en praksisændring.
·	Man handler i strid med fast og langvarig praksis.

Der er ingen af de fire domme, der blot tilnærmelsesvis kan sammenlignes/tages til indtægt for, at UAB [virksomhed1] har udvist forsømmelighed i medfør af kildeskattelovens § 69. Tværtimod har man ageret på en sådan måde, at man på ingen måde havde føje til at tro, at der skulle indeholdes skat af løn, der blev udbetalt fra UAB [virksomhed1].

---o0o---

På side 6 i udtalelsen anfører Skattestyrelsen, at chaufførerne til dels kører i Danmark (ca. 12 % af den samlede kørsel). Denne kørsel sker som følge af at speditionsvirksomhedens kunder skal have afhentet eller leveret varer til/fra Europa. Skattestyrelsen konkluderer derfor, at UAB [virksomhed1] burde vide ("ikke har haft ret til at lægge til grund, at der ikke forelå indeholdelsespligt").

Efter artikel 15 i den dansk-litauiske dobbeltbeskatningsoverenskomst har Danmark ikke beskatningsretten til løn for arbejde udført i Danmark, når der arbejdes for en litauisk arbejdsgiver, der ikke har fast driftssted i Danmark. Det er svært at få øje på, at UAB [virksomhed1] skulle få den tanke, at der skulle foretages indeholdelse af dansk skat. Det litauiske selskab har med andre ord ikke udvist forsømmelighed.

(...)"

Selskabets nuværende repræsentant har i indlæg af 25. marts 2021 anført, at Skattestyrelsens udtalelse af 19. marts 2021 i sagen vedrørende selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2017-2019 ikke giver anledning til yderligere bemærkninger:

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Selskabets repræsentant har i mail af 14. maj 2024 bl.a. anført følgende:

"(...)

Der har som tidligere orienteret om, hvilket også førte til berostilling af sagerne, at der verserede en MAP-sag.

Denne har nu fundet en afgørelse.

Jeg vedhæfter i den anledning mail fra (...), Skattestyrelsen, af 2. april 2024 og selskabets accept heraf.

Det anførte medfører, at de skatteansættelser af selskabets skattepligtige indkomst, der er sket for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 i de 2 indbragte klagesager ændres i overensstemmelse med den nu mellem Danmark og Litauen indgåede aftale, og således som det fremgår af (...) mail af 2. april 2024.

Denne del af klagesagerne bortfalder herefter.

De påklagede afgørelser har været baseret på Skattestyrelsens synspunkt om, at det litauiske selskab var skattepligtig til Danmark i kraft af ledelsens sæde, og dette er nu ændret til, at det af aftalen mellem Danmark og Litauen fremgår, at det litauiske selskab anses for skattepligtig til Litauen, men dog således at det samtidig anses for at have haft et fast driftssted i Danmark, hvortil en del af det litauiske selskabs indkomst er henført for indkomstårene 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019, således som det fremgår af mail af 2. april 2024 fra Skattestyrelsen (i alt EUR 524.277 eller DKK 3.905.863).

I påklagen indgår også de arbejdsmarkedsbidrag, som er opkrævet i henhold til afgørelsen af 29. januar 2021 for årene 2014-2018.

Spørgsmålet om arbejdsmarkedsbidrag, som udspringer af en indberetningspligt for selskabet, er ikke en del af den aftale, der er indgået mellem Danmark og Litauen, idet denne aftale alene regulerer selskabsbeskatningen.

I konsekvens af at arbejdsmarkedsbidragene har været baseret på, at det litauiske selskab var skattepligtig til Danmark med den virkning, at selskabets chauffører var skattepligtige til Danmark (og der derfor skulle indeholdes arbejdsmarkedsbidrag), og dette nu er ændret til, at chaufførerne (uændret) er ansat i det litauiske selskab, som der nu er enighed om, er skattepligtig til Litauen, vil dette medføre, at chaufførerne nu er ansat i et i Litauen skattepligtigt selskab, og at der derfor ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag i Danmark.

(...)"

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 20. januar 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Følgende er indstillet:

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Indkomståret 2014 - 2018
Hæftelse for ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag	1.239.895 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen fandt i vores afgørelser, at selskabet var fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, efter reglerne om ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, jf. stk. 1, nr. 2. Selskabet ansås for at have et fast driftssted i Litauen. Skattestyrelsen fandt som følge heraf, at selskabet i perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2018 var forpligtiget til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag samt at selskabet hæftede for det ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Det samlede beløb for perioden blev opgjort til i alt 1.239.895 kr.

Den 14. marts 2024 blev der indgået en aftale om fordeling af beskatningsretten til selskabets indkomst mellem de kompetente myndigheder i Danmark og de kompetente myndigheder i Litauen, jf. artikel 26 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 13. oktober 1993 mellem Danmark og Litauen.

Det fremgår af aftalen, at selskabet anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Litauen og for at have et fast driftssted i Danmark i indkomstårene 2014-2019.

Skattestyrelsen er enig i at det kan lægges til grund, at chaufførerne har været ansatte i selskabet i Litauen.

Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående aftale, at selskabet ikke har været forpligtiget til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag for den del af arbejdet som er udført i Danmark af chauffører der har haft bopæl i udlandet.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Selskabets repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om selskabet for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2018 har været pligtigt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, og om selskabet hæfter for ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag i perioden med i alt 1.239.895 kr.

Retsgrundlaget

Kildeskatteloven

Af den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende:

"Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

1. Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Skattepligten omfatter endvidere vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når det modtagne vederlag har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, samt om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Skattepligten omfatter endvidere fratrædelsesgodtgørelser, løn i en opsigelsesperiode og lignende ydelser, når sådan indkomst erhverves i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold, der har omfattet arbejde udført her i landet, og lønindkomsten har været undergivet dansk beskatning. Vedrører en indkomst som nævnt i 4. pkt. arbejde udført såvel i som uden for Danmark, omfatter skattepligten kun den del, der forholdsmæssigt kan henføres til arbejde udført i Danmark."

Følgende fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt.:

"Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser."

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., fremgår følgende:

"I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb."

Følgende fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1:

"Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov."

Arbejdsmarkedsbidragsloven

Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 fremgår følgende:

"Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. stk. 2."

Følgende fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1:

"Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:

1. Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv."

Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 fremgår følgende:

"Bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning og hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2014-2019 anset det i Litauen indregistrerede selskab for fuldt skattepligtigt til og for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, da selskabet er anset for at have ledelsens sæde her i landet i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, jf. stk. 1, nr. 2.

Skattestyrelsen har som en konsekvens heraf anset selskabet for pligtigt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af den del af lønudbetalingerne til de af selskabet ansatte chauffører, der på grund af bopæl i udlandet er begrænset skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og som vedrører arbejde udført her i landet, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, samt for at hæfte for ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2018 med i alt 1.239.895 kr., jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

De kompetente skattemyndigheder i Danmark og de kompetente skattemyndigheder i Litauen har den 14. marts 2024 i henhold til artikel 26 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 13. oktober 1993 mellem Danmark og Litauen indgået en gensidig aftale vedrørende fordelingen af beskatningsretten til selskabets indkomst mellem Danmark og Litauen for indkomstårene 2014-2019.

Det fremgår af aftalen, at det litauiske selskab anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Litauen og for at have et fast driftssted i Danmark i de omhandlede indkomstår.

Det lægges på grundlag af sagens oplysninger til grund, at chaufførerne i de omhandlede indkomstår har været ansat i det litauiske selskab.

Retten finder herefter, at selskabet ikke har været pligtigt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af den del af lønudbetalingerne til de af selskabet ansatte chauffører, der på grund af bopæl i udlandet er begrænset skattepligtige til Danmark, og som vedrører arbejde udført her i landet, og at selskabet derfor ikke hæfter for ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2018 med i alt 1.239.895 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelser i overensstemmelse hermed.