Afgørelse af 25-10-2019 - indlagt i Skatteforlagets database den 23-11-2019

Journalnr. 18-0007356

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2014 Skattepligtige godtgørelser	216.410 kr.	0 kr.	216.410 kr.
Indkomstår 2015 Skattepligtige godtgørelser	380.223 kr.	0 kr.	380.223 kr.
Indkomstår 2016 Skattepligtige godtgørelser	223.257 kr.	0 kr.	223.257 kr.
Indkomstår 2016 Betaling af private udgifter	1.800 kr.	0 kr.	1.800 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver og eneejer af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [1], (herefter selskabet). Klageren er ansat i selskabet som chauffør. Selskabet har ikke andre ansatte. Selskabet beskæftiger sig med kurerkørsel.

Klageren har modtaget 216.410 kr. i indkomståret 2014, 380.223 kr. i indkomståret 2015 og 223.257 kr. i indkomståret 2016, som skattefri godtgørelse fra selskabet [virksomhed1] ApS.

Klageren har dermed samlet i perioden 2014 til 2016 fået udbetalt 821.690 kr. i skattefrie godtgørelser.

Der er indsendt kørselsrapporter for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2017. For perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2016 er der indsendt manuelle kørselsrapporter, og for perioden 1. april 2016 til 30. juni 2017 er der indsendt elektroniske kørselsrapporter.

Kørselsrapporterne i perioden 1. januar 2015 til 1. april 2016 indeholder overordnet oplysninger om klagerens navn, adresse, CPR-nr. og dato for kørslen. Der er typisk anført kørslens mål, antallet af kørte kilometer, det samlede kilometer for perioden samt underskrift og dato for underskrift.

Der er ikke anført kørslens erhvervsmæssige formål eller rejsens erhvervsmæssige formål, delmål, de anvendte satser eller beregning af rejse- og befordringsgodtgørelsen.

Klageren har oplyst overfor Skattestyrelsen, at der er blevet udbetalt en månedsløn på ca. 5.000 kr., hvilket svarer til en årsløn på ca. 60.000 kr. for årerne 2014-2017. Skattestyrelsen har bl.a. beregnet klagerens gennemsnitlige timeløn i 2016 til 27,18 kr. Han har i de samme indkomstår modtaget mellem 8.709 kr. og 49.483 kr. i skattefrie godtgørelser.

[virksomhed1] ApS har efter Skattestyrelsens fremsendelse af forslag indberettet den udbetalte godtgørelse som løn.

I indkomståret 2016 betalte selskabet [virksomhed1] ApS for to par [] Sort Uldbuks til i alt 1.800 kr. Bukserne er købt i herretøjsforretningen [virksomhed2], [adresse1], [by1]. Der er foretaget forandring for 200 kr. inkl. moms og der er ikke påsat synligt logo på bukserne.

Skattestyrelsens afgørelse

For indkomstårene 2014, 2015 og 2016 har Skattestyrelsen anset de udbetalte rejsegodtgørelser på henholdsvis 216.410 kr., 380.223 kr. og 223.257 kr. for skattepligtige.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

”()

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.2.1 skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiver for udgifter, lønmodtageren bliver påført som følge af arbejdet, som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst. Det fremgår af ligningsloven § 9, stk. 4, 1. pkt. Lønmodtageren kan herefter fratrække udgifterne som et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst, hvis udgifterne er fradragsberettigede.

Godtgørelser, som en lønmodtager modtager til dækning af rejseudgifter på en erhvervsmæssig rejse efter ligningsloven § 9 A er dog ikke skattepligtige. Det fremgår af ligningsloven § 9, stk. 4, 2. pkt.

En rejsegodtgørelse kan ikke udbetales skattefrit, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn. Det fremgår af ligningsloven § 9, stk. 4, 3. pkt. og § 1, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Med virkning for aftaler, der indgås eller ændres fra og med 20. september 2012, er modregningsforbuddet skærpet, således at der ikke kan ske udbetaling af skattefri rejse- og/eller befordringsgodtgørelse, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen.

Værnsreglen omfatter herefter også de tilfælde, hvor den enkelte lønmodtager efter aftale med arbejdsgiveren kan vælge mellem at få løn og selv afholde sine rejseudgifter eller at gå ned i løn og få skattefri rejse- og/eller befordringsgodtgørelse.

Rejse- og befordringsgodtgørelse kan derfor ikke udbetales skattefrit, hvis godtgørelsen udbetales som led i en såkaldt fleksibel lønpakke. Der kan heller ikke udbetales godtgørelse skattefrit i de tilfælde, hvor der eksempelvis aftales en generel lønnedgang under hensyntagen til årets gennemsnitlige rejseudgifter mod udbetaling af godtgørelse. Aftaler om løntilbageholdenhed og aftaler om en lavere løn ved ansættelsen end den vedkommende ellers kunne have fået mod at der udbetales godtgørelse, er også omfattet af værnsreglen.

I SKM2006.181.SR blev en timeløn på 100 kr. anset for at være en reel lønudbetaling, således at der kunne udbetales skattefri befordringsgodtgørelse.

I SKM2017.591.LSR blev hovedaktionær anset for at have konverteret en del af sin løn til rejsegodtgørelse og dermed overtrådte han modregningsforbuddet i Ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt.

Rejsegodtgørelsen blev anset for skattepligtig, idet en timeløn på 6,76 kr. blev anset for at være et ubetydeligt og symbolsk beløb.

I SKM2014.767.SR udtalte Skatterådet, at der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse ved en timeløn på 18 til 23 kr. for normaltimer og 60 til 83 kr. for overarbejdstimer.

Der er indsendt kørselsrapporter for perioden 1. januar 2015 – 30. juni 2017. For perioden 1. januar 2015 – 31. marts 2016 er der indsendt manuelle kørselsrapporter. Det er ikke muligt at opgøre antal arbejdstimer ud fra disse kørselsrapporter. For perioden 1. april 2016 – 30. juni 2017 er der indsendt elektroniske kørselsrapporter. Antal arbejdstimer er opgjort ud fra disse kørselsrapporter, se vedlagte regneark. Herefter kan timelønnen beregnes således:

A-indkomst Antal timer Timeløn

April 2016 4.968,45 kr. 203:41 24,39 kr.

Maj 2016 4.968,45 kr. 148:33 33,45 kr.

Juni 2016 4.968,45 kr. 190:08 26,13 kr.

Juli 2016 4.905,35 kr. 193:02 25,41 kr.

August 2016 4.905,35 kr. 189:59 25,82 kr.

September 2016 4.968,45 kr. 165:56 29,94 kr.

Oktober 2016 4.968,45 kr. 219:45 22,61 kr.

November 2016 4.968,45 kr. 176:54 28,09 kr.

December 2016 4.968,45 kr.152:3632,56 kr.

I alt 44.589,85 kr. 1.640:34 27,18 kr.

A-indkomst Antal timer Timeløn

Januar 2017 4.968,45 kr. 259:58 19,11 kr.

Februar 2017 4.968,45 kr. 222:29 22,33 kr.

Marts 2017 4.968,45 kr. 292:43 16,97 kr.

April 2017 4.968,45 kr. 204:04 24,23 kr.

Maj 2017 4.968,45 kr. 321:48 15,44 kr.

Juni 2017 4.968,45 kr. 224:06 22,17 kr.

I alt 29.810,70 kr. 1.525:10 19,56 kr.

I alt for april 2016 –

juni 2017 74.400,65 kr. 3.165:44 23,50 kr.

Den gennemsnitlige timeløn for perioden april 2016 – juni 2017 har således udgjort 23,50 kr.

For perioden januar 2014 – september 2017 har lønnen været ret konstant, idet der er udbetalt følgende:

Januar 2014 1.500,00 kr.

Marts, april og juli 2014 4.970,00 kr.

Oktober 2014 – februar 2016 5.000,00 kr.

Marts 2016 – juli 2017 4.968,45 kr.

August og september 2017 5.968,45 kr.

Henset til størrelsen af den udbetalte løn og skattefri godtgørelse er det vurderet, at timelønnen for januar 2014 – marts 2016 ikke afviger væsentligt fra timelønnen for april 2016 – september 2017.

Der findes ikke nogen generel lovbestemt mindsteløn, der dækker hele arbejdsmarkedet. I en lang række forskellige overenskomster er mindstelønnen for personer over 18 år på mellem 90 kr. og 100 kr., jævnfør SKM2006.181.SR.

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.2.1, at værnsreglen i Ligningslovens § 9, st. 4, 3. pkt. retter sig mod individuelle lønaftaler, hvor der sker omlægning af løn mod udbetaling af skattefri godtgørelser. Det fremgår videre af praksis, at værnsreglen også omhandler tilfælde, hvor lønnen er usædvanlig lav og er i åbenbart misforhold til de skattefrie godtgørelser, jævnfør SKM2014.767.SR, hvor der i øvrigt henvises til Skatterådets afgørelse i SKM2006.181.SR, hvor det fremgår, at udbetaling af skattefrie godtgørelser forudsætter, at lønnen ikke udgør et ubetydeligt beløb.

Når hovedaktionæren har valgt at få en løn, der ligger langt under overenskomstmæssig mindsteløn og samtidig har valgt at få udbetalt skattefri godtgørelse fuldt ud, er der derved kompenseret selskabet ved lønomlægning. Det er et åbenbart misforhold mellem den skattepligtige løn og de udbetalte skattefri godtgørelser, som viser, at der må være leveret en anseelig arbejdsindsats.

Den udbetalte kørselsgodtgørelse for perioden 1. januar 2014 – 30. april 2018 på i alt 1.283.733 kr. anses derfor for yderligere skattepligtig løn omfattet af kildeskattelovens § 43, idet den udbetalte løn anses for usædvanlig lav i forhold til den udbetalte kørselsgodtgørelse.

Når der er tale om skattepligtig løn, er du skattepligtig af lønnen i henhold til statsskatteloven § 4 c. Du er ligeledes pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og bidragsgrundlaget udgør din løn i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1.

Det bemærkes, at [virksomhed1] ApS efterfølgende har indberettet den udbetalte godtgørelse som løn.

Skattestyrelsen har endvidere for indkomståret 2016 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 1.800 kr., som følge af selskabets køb af to par bukser.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

()

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

[virksomhed1] ApS har købt 2 par bukser hos [virksomhed2], [adresse1], [by1], der er en almindelig herretøjsforretning. Ifølge hjemmesiden hos [virksomhed2] er der ikke tale om specielle arbejdsbukser. Ifølge bilaget er der foretaget forandring for 200 kr. inklusiv moms. Da der er tale om en almindelig herretøjsforretning er det forudsat, at der er tale om, at bukserne er lagt op eller lignende, og at der ikke er påsat synligt logo på bukserne. Hvis der er synligt logo på bukserne, bedes der indsendt dokumentation herfor.

Hvis der ikke er synligt logo på bukserne, er de ikke omfattet af bagatelgrænsen på 5.900 kr. i Ligningsloven § 16 stk. 3. Denne paragraf omhandler, at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger 5.900 kr. for 2016.

[virksomhed1] ApSs betaling af bukserne anses for at være afholdt i din private interesse. Udgiften anses derfor for at være yderligere skattepligtig løn omfattet af kildeskatteloven § 43 stk. 1, idet udgiften anses for at være privat.

Når der er tale om skattepligtig løn, er du skattepligtig af lønnen i henhold til statsskatteloven § 4 c. Du er ligeledes pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, og bidragsgrundlaget udgør din løn i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1.”

Skattestyrelsens har i høringssvaret udtalt:

”Udbetalt løn i forhold til udbetalt skattefri godtgørelse

I klagen anfører [person1], at der henvises til forskellige perioder i afgørelsen af 10. juli 2018.

Under punkt 1.1 De faktiske forhold er oplyst, at [virksomhed1] ApS har udbetalt skattefri godtgørelse for perioden januar 2014- april 2018. Da der er sendt et forslag til [person2] den 9. maj 2018, og ligningsperioden for 2017 først starter 1. juli 2018, kan udbetalinger i 2017 og 2018 endnu ikke behandles på dette tidspunkt.

Under punkt 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse er der ved beregning af den gennemsnitlige timeløn anvendt tal for perioden april 2016 - juni 2017. Som det fremgår af afgørelsen er denne periode anvendt, fordi der for denne periode er indsendt elektroniske kørselsrapporter, hvor det er muligt at opgøre antal arbejdstimer. For perioden 1. januar 2015 - 31. marts 2016 er der indsendt manuelle kørselsrapporter, hvor det ikke er muligt at opgøre antal arbejdstimer. Det er relevant at anvende tal fra 2017, idet [virksomhed1] ApS er pålagt at indberette de udbetalte godtgørelser som A-indkomst til og med september 2017 og eventuelle efterfølgende tilsvarende udbetalinger.

Der indgår således ikke perioder, der ikke indgår i afgørelsen, idet afgørelsen til [person2] skal ses i sammenhæng med afgørelsen til [virksomhed1] ApS. Afgørelsen til selskabet vedrørende kørselsgodtgørelsen vedrører perioden januar 2014 - september 2017.

[virksomhed1] ApS har indberettet udbetalingerne af skattefri godtgørelse som yderligere A-indkomst, hvorfor selskabet har godkendt ændringerne.

Fradrag efter statsskatteloven § 6, stk. 1

Klager gør gældende, at såfremt lønudbetalingerne anses for at være for lave, er der alligevel fra­ drag efter statsskatteloven § 6, stk. 1.

Vedrørende fradragsret hører dette hjemme hos [virksomhed1] ApS og ikke hos hovedanpartshaver [person2], hvorfor der ikke kan klages over dette i forbindelse med skatteansættelsen for [person2].

Beskatning af privat udgift til bukser

Klager har anmodet om nedsættelse med 225.057 kr. for indkomståret 2016. Heraf vedrører den ikke godkendte godtgørelse 223.257 kr., mens 1.800 kr. vedrører betaling af en privat udgift. [virksomhed1] ApS har fratrukket udgiften til 2 par herrebukser, der ikke anses for at være arbejdstøj.

Der er intet anført i klagen omkring tøjet, hvorfor der ikke anses for at være nye oplysninger vedrørende dette punkt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at den skattepligtiges indkomst for indkomstår 2014 skal nedsættes med 216.410 kr., for indkomståret 2015 nedsættes med 380.223 kr. og for indkomståret 2016 nedsættes med 225.057 kr.

Subsidiært har klagerens repræsentant fremsat påstand om, at den skattepligtiges indkomst skal nedsættes med et mindre beløb. Mere subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at sagen henvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Til støtte herfor, har repræsentanten anført, at:

”()

Anbringender

Til støtte for den ovenfor nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke kan omkvalificere den udbetalte kørselsgodtgørelse som løn.

Skattestyrelsens afgørelse hviler forudsætningsvis på det forhold, at der er udbetalt for lidt løn til, at min klient med rette kan opnå kørselsgodtgørelse. Dette bestrides i sin helhed.

Der er i Skattestyrelsens afgørelse periodiseret forkert, da man har medtaget perioder uden for de relevante indkomstår – og herefter foretaget en gennemsnitsberegning. Det er klagerens opfattelse, at kravet om løn af en vis størrelse er opfyldt i nærværende sag.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt Landsskatteretten måtte komme frem til, at lønudbetalingerne er for lave, skal der alligevel ske fradrag efter SL § 6, stk. 1, under henvisning til, at min klient har oppebåret udgifter af erhvervsmæssig karakter, som har direkte tilknytning til selskabets virke herunder med henblik på at fastholde og vedligeholde indtægt.

Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse åbenbart tager udgangspunkt i forkerte beregninger.

Afgørelsen fastslår en gennemsnitlig lønberegning på baggrund af perioder, der ikke indgår i afgørelsen. Det kan næppe anses som andet end en alvorlig fejl.

Man ville fra Skattestyrelsens side på denne vis kunne fremstille tal til brug for afgørelsen, som reelt ville kunne tilpasses, som det ønskes. Som skatteyder har man derved ikke mulighed for at gennemskue, hvad der reelt lægges vægt på i afgørelsen, da de faktuelle forhold i de omhandlede perioder hermed forvrides.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattefri godtgørelser

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog som udgangspunkt ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A eller godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser. Det fremgår dog af ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt., at:

”Godtgørelser skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen.”

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.2.1., at værnsreglen i ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt. omfatter aftaler om løntilbageholdenhed og aftaler om en lavere løn ved ansættelsen end den vedkommende ellers kunne have fået mod at der udbetales godtgørelse. Skærpelsen af værnsreglen er primært rettet mod individuelle lønaftaler, hvor det kan vælges, om en del af lønnen gives som skattefri godtgørelse.

Det fremgår af retspraksis, at lønnen ikke må udgøre et ubetydeligt og symbolsk beløb, når der udbetales skattefri godtgørelse, ligesom det herudover er en betingelse, at der ikke må være sket lønomlægning, jf. ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt. og SKM2006.181.SR. Der skal herefter foretages en helhedsvurdering af realindholdet i de samlede løn- og aftalevilkår, jf. bl.a. SKM2014.767.SR og SKM2017.75.SR. Det følger endvidere af SKM2017.591.LSR, at en hovedaktionær, der havde oppebåret en løn på 1.000 kr. månedligt og havde fået udbetalt skattefrie godtgørelser omkring 100.000 kr. årligt fra selskabet, havde konverteret en del af sin løn til rejsegodtgørelse og dermed overtrådt modregningsforbuddet i LL i § 9, stk. 4, 3. pkt., hvorfor godtgørelsen i sin helhed måtte anses for skattepligtigt.

Det fremgår i øvrigt af domspraksis, at det er en forudsætning for, at en hovedanpartshaver kan få udbetalt skattefrie godtgørelser, at der eksisterer et indtægtsgivende arbejdssted, jf. f.eks. Vestre Landsretsdom i SKM2012.463, hvor en hovedanpartshaver, der gav afkald på løn grundet selskabets økonomiske situation, ikke kunne anses at have indtægtsgivende arbejde for selskabet.

Det er en forudsætning for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til lønmodtageren, at betingelserne i ligningslovens § 9 B er opfyldt, at godtgørelsen bliver udbetalt for det faktiske antal kørte kilometer og at kørslen foregår i egen bil.

Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), jf. ligningslovens § 9, stk. 4, er det en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Arbejdsgiveren skal kontrollere, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

•	Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
•	Kørslens erhvervsmæssige formål.
•	Dato for kørslen.
•	Kørslens mål med eventuelle delmål.
•	Angivelse af antal kørte kilometer.
•	De anvendte satser.
•	Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Det er således ikke en betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse, at der foreligger et egentligt kørselsregnskab, men der stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte skattefrie godtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser om erhvervsmæssig befordring er opfyldt, jf. f.eks. SKM2002.525.VLR og SKM2017.60.LSR.

Det følger af retspraksis, at det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. SKM2013.136.BR. Det bemærkes, at det ikke tillægges betydning i forhold til skattepligten, om udbetaling af godtgørelser i medfør af ligningslovens, der viser sig ikke at opfylde betingelserne for skattefrihed, beror på arbejdsgiverens fejl, jf. TfS 1994, 495 Ø.

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, og har i indkomstårene 2014-2016 modtaget en månedlig løn på ca. 5.000 kr. Han har i de samme indkomstår modtaget mellem 8.709 kr. og 49.483 i skattefrie godtgørelser månedligt. Årligt har han modtaget ca. 60.000 kr. i løn, og henholdsvis 216.410 kr., 380.223 kr. og 223.257 kr. i skattefrie godtgørelser.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der er tale om en løn af symbolsk og ubetydelig karakter. Landsskatteretten har lagt vægt på klagerens løn på ca. 5.000 kr. i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 og størrelsen af de udbetalte skattefrie godtgørelser. Henset til de udbetalte skattefrie godtgørelser, finder Landsskatteretten, at der er et åbenbart misforhold mellem den skattepligtige løn og de udbetalte skattefrie godtgørelser, hvorfor der anses at være sket lønomlægning jf. ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt.

Klageren er derfor ikke omfattet af skattefritagelsesreglerne i ligningslovens § 9, stk. 4, 2. pkt., og det er således med rette, at Skattestyrelsen har beskattet de skattefrie godtgørelser. At Skattestyrelsen har inddraget en beregning af klagerens timeløn i 2017 kan efter Landsskatterettens opfattelse ikke medføre et andet resultat.

I øvrigt finder Landsskatteretten ikke, at det fremlagte materiale på tilstrækkelig vis dokumenterer eller sandsynliggør, at betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt i perioden 2014 til og med marts 2016.

Der er lagt vægt på, at rejse- og befordringsbilagene ikke er udfyldt fyldestgørende. Det fremgår ikke klart, hvad det konkrete erhvervsmæssige formål med køreturene har været. Kørslens mål er alene angivet som et navn uden angivelse af eventuelle delmål. Der er ikke anført de anvendte satser eller beregning af befordringsgodtgørelsen.

Som følge af de ufyldestgørende rejse- og befordringsbilag er det ikke godtgjort, at [virksomhed1] ApS har haft mulighed for at føre den fornødne kontrol med de oplysninger, som dannede grundlag for udbetalingen af godtgørelserne. Det er Landsskatterettens opfattelse, at de konstaterede fejl og mangler ikke har en så bagatelagtig karakter, at der kan bortses herfra.

Landsskatteretten skal bemærke, at klageren ikke kan opnå fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, jf. ligningslovens § 9, stk. 1. Der henvises i stedet til ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at der kan foretages fradrag efter ligningslovens § 9 C, såfremt arbejdsgiveren ikke udbetaler skattefri godtgørelse.

Da der ikke foreligger nogen opgørelse af et befordringsfradrag og det i øvrigt ikke har været behandlet af Skattestyrelsen, hjemvises opgørelsen af et eventuelt befordringsfradrag til Skattestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Indkøb af bukser

Modtager en lønmodtager eller erhvervsdrivende goder udover pengelønnen, skal disse som udgangspunkt medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4 c.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.900 kr.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at de af selskabet indkøbte bukser på 1.800 kr. er til privat brug. På baggrund af manglende dokumentation for logo samt betaling for forandring af bukserne, finder Landsskatteretten, at selskabet har afholdt betaling af private udgifter.

Udgifterne til indkøb af bukserne på i alt 1.800 kr. er derfor omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 og indgår i klagerens skattepligtige løn. Klageren er skattepligtig af beløbet efter statsskattelovens § 4 c. Klageren skal endvidere betale arbejdsmarkedsbidrag af beløbet, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse i sit hele.