Kendelse af 21-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2023

Journalnr. 18-0006183

Klagen skyldes, at SKAT har nedsat virksomhedens købsmoms for 1. halvår 2016 fra 6.782 kr. til 0 kr., idet SKAT ikke har anset virksomheden for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter virksomheden) blev stiftet og momsregistreret den 5. maj 2013. Virksomhedens indehaver er [person1] (herefter indehaveren).

Af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, fremgår det, at virksomheden er registreret under branchekoden 702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.

Virksomheden har oplyst, at [person2] (herefter ansat A) var ansat i den omhandlede periode, og at det var ham, der udførte det arbejde, som virksomheden fakturerede til sine kunder.

Virksomheden har oplyst, at den var involveret i en række projekter i årene 2014-2016 bestående af bl.a. vejledning, rådgivning og sparring vedrørende ledelse, HR og økonomi for [virksomhed2] IVS i forbindelse med projekterne ”[projekt1]” og ”[projekt2].” (Ressource og udviklings net).

Videre har virksomheden oplyst, at i projektet ”[projekt2].” var virksomhedens rolle ide-generering, udarbejdelse af forretningsgrundlag, udarbejdelse af præsentationsmateriale, div. økonomiske beregninger/statistikker, kravstillelse/ kravsspecifikation, medvirken til arkitektur og design af app, medvirken i kundemøder m.m. samt projektledelse. Projektet skete i samarbejde med [virksomhed3] ApS, og projektbeskrivelsen er udarbejdet af [virksomhed3] ApS. Virksomheden er ikke nævnt i projektbeskrivelsen.

I projektet ”[projekt1]” bestod virksomhedens rolle i sparring med projektleder samt hjælp til projektledelse/motivation/beskrivelse af kravspecifikation m.m. og i at sikre fremdrift i ”projekterne”.

Virksomheden har oplyst, at det mellem virksomheden og [virksomhed2] IVS var aftalt, at honoreringen for arbejde udført for [virksomhed2] IVS skulle ske i form af overdragelse af en procentdel af [virksomhed2] IVS til virksomheden. Samarbejdet med [virksomhed2] IVS foregik på baggrund af mundtlige aftaler.

[virksomhed2] IVS blev stiftet den 7. september 2014 og ophørte den 29. maj 2018 efter have været erklæret konkurs i juli 2016. [virksomhed4] IVS var den reelle ejer af [virksomhed2] IVS, og ansat A var direktør fra den 26. september 2014 til den 25. juli 2016.

Virksomheden har oplyst, at den udover de ovennævnte projekter udførte rådgivning for privatpersoner, herunder bl.a. rådgivning om kundernes gæld. Virksomhedens korrespondance med kundernes banker og virksomhedens kunder foregik ofte pr. telefon eller pr. mail. I den forbindelse har virksomheden fremlagt to mails fra en kunde.

Af en mail af 16. januar 2016 fra [person3] fremgår følgende:

”Hej [person2]

Her er di papir som du skulle ha.

Hilsen

[person3] og [person4].”

Til mailen var der vedhæftet et uddrag af en udateret skrivelse vedrørende beregning af pension og en udbetalingsmeddelelse af 25. november 2015 fra [by1] Kommune til [person4].

Af en mail af 1. juli 2016 fra [person3] fremgår følgende:

”Hej [person2]

Her er noget du skal skrive til eller ringe til

[person3] har fået et brev maget til som det her du for her

Kan du ikke være sød og give os BESKED når du har skive til dem, for det er ikke til at gå her i det udvise for det kan ingen af holde til

Kan du ha en god Weekend

Hilsen fra

[person3] og [person4]”

Til mailen var der vedhæftet en skrivelse af 28. juni 2016 fra [virksomhed5] A/S til [person4] vedrørende et tilgodehavende overført til [virksomhed5] A/S fra [finans1].

Af virksomhedens regnskab for 2016 fremgår det, at der har været 0 kr. i indtægter og 30.509,98 kr. i udgifter.

Virksomheden angav for perioden den 1. januar 2014 til den 31. december 2016 købs- og salgsmoms således:

2014	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
1. kvartal	68.125	4.812	63.313
2. kvartal	13.125	1.131	11.994
3. kvartal	0	0	0
4. kvartal	38.500	2.307	36.193
2015
1. halvår	0	0	0
2. halvår	0	0	0
2016
1. halvår	0	6.782	-6.782
2. halvår	0	0	0

Videre har virksomheden fremlagt tre fakturaer. Den første faktura er udstedt af [virksomhed2] til virksomheden den 15. oktober 2015. Det fremgår af fakturaen, at beløbet udgjorde 30.000,00 kr., heraf 6.000,00 kr. i moms. Fakturaen vedrørte foreløbig indbetaling for bestilt SEO. På fakturaen er der håndskrevet ”ikke udgiftsført i 2015” og ”Betalt 16/10 15”.

Den anden faktura er udstedt af [virksomhed6] A/S til virksomheden den 11. juni 2016. Fakturaen vedrørte opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr for 2016, og beløbet udgjorde 315,66 kr., heraf 63,13 kr. i moms. Det er på fakturaen med håndskrift anført, at betaling er sket den 27. juni 2016.

Den tredje faktura er udstedt af [virksomhed7] til ansat A den 31. juli 2016. Fakturaen vedrørte hotelværelse og internet, og beløbet udgjorde 3.595,00 kr., heraf 719,00 kr. i moms. På fakturaen er der håndskrevet ”[virksomhed1] – udlæg.kt.”.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat virksomhedens købsmoms for perioden den 1. januar 2016 til 31. december 2016 fra i alt 6.782 kr. til 0 kr., idet SKAT har fundet, at virksomheden i denne periode ikke drev økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Af SKATs begrundelse fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Vedr. forslag dateret 17. maj 2018:

Virksomheden er udtaget til nærmere kontrol da der overføres penge til [person2] og det selvangivne resultat i virksomheden er meget beskedent.

Repræsentant [person2] har indsendt flere mails til SKAT indeholdende regnskab, kopi af bilag der viser afholdte udgifter samt bankkontoudtog. SKAT har også anmodet om at få en redegørelse for overførsler mellem virksomhed og [person2].

I mail dateret 23. april 2018 har [person2] redegjort nærmere for beløbet på 216.180 kr. som er omsætning i [virksomhed1] for 2015.

Beløbet (462.724,46 kr.) der er indgået på konto [...16] d. 9/1 2015 er overført fra [virksomhed8] advokater ApS. Der er i [person2]s redegørelse af 23. april 2018 en række dokumenter der viser, at der har været en tvist mellem [virksomhed1] og [by1] Jobcenter – tilsyneladende omkring beløbsstørrelsen af en række fakturaer for udført arbejde/ydelser.

Der er vedlagt kopi af breve fra [virksomhed8] dateret hhv. 16. september 2014 (bilag 3) og 23. oktober 2014 (bilag 4), hvor fakturaerne nr. 1415-1433 er specificeret (bilag 5). På samme oversigt ses en specifikation af, hvilke beløb der rent faktisk er modtaget. Den endelige betaling er det beløb som Jobcenter [by1] har kunnet godkende, nemlig 503.849,46 kr. inkl. moms – dette beløb fremgår også af brev fra advokatfirmaet dateret 8. januar 2015 (bilag 2). Dette beløb er indgået på konto [...16] d. 9. januar 2015 overført fra advokatfirmaet.

Den indsendte redegørelse og oversigt viser, at alt arbejdet er udført i 2014 og alle fakturaer har kunnet udskrives og sendes i 2014, jf. ovennævnte specifikation. Der har været en tvist omkring en mindre del af det samlede beløb der skulle betales og den endelige betaling har været 503.849,46 inkl. moms.

Jfr. brev fra Advokatfirma [virksomhed8] dateret 8. januar 2015 til [virksomhed1] (bilag 6) anføres det, et par afsnit nede i brevet, at Jobcenter [by1] selv har opgjort og godkendt renter og gebyrer af skyldige beløb i alt 22.873,22 kr.

Jfr. bilag 7 ses det, at der indsættes 38.188,70 kr. d. 14.1.2015 (ud over de betalte 462.724,46 kr.). Der henvises i teksten vedr. overførslen på bankkontoudtoget til en skrivelse dateret 13.1.2015. SKAT har tidligere udbedt sig al materiale vedr. tvisten – men dette brev er ikke modtaget. SKAT lægger til grund ved dette forslag, at de 38.188,70 kr. er betaling for renter og gebyrer – beløbet er også skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4. Jfr. bilag 6 anfører advokat [person5], at der påløber 8.992,12 kr. i renter pr. påbegyndt måned. Da betalingen er 38.188,70 kr. forudsætter SKAT, at der er betalt for 4 måneder a 8.992,12 kr. i alt 35.968,48 kr. og 2.220,22 kr. er gebyrer. Dette ses også af oversigt, jf. bilag 5, at renterne kan opgøres september måned 2014 til 8.992,12. Såfremt fordelingen mellem renter og gebyrer er anderledes bedes dette oplyst og dokumenteret.

Det fremgår af redegørelsen dateret 23. april 2018 fra [person2], at der blev indtægtsført noget af beløbet i 2014 (192.500 kr. inkl. moms), mens resten af beløbet (efter fradrag af advokatomkostninger) 270.224 kr. inkl. moms først er medregnet i 2015. SKAT er ikke enig i denne fordeling af indtjeningen i virksomheden mellem indkomstårene 2014 og 2015, idet hele det beløbet skal medregnes til 2014 da det er forfaldent, kan gøres op og der er erhvervet endelig ret til beløbet, jf. statsskattelovens § 4.

Jfr. skatteforvaltningslovens § 26 kan der ikke udsendes varsel om forhøjelse af indkomst efter d. 1. maj i det 4. år efter indkomståret. Dvs. der ikke kan udsendes varsel efter d. 1. maj 2018 for indkomståret 2014 efter de normale frister der fremgår af skatteforvaltningslovens § 26. Efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 kan der alligevel godt udsendes varsel, når det grundlag skatteansættelsen er foretaget på er ufuldstændigt når nogen har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Det følger af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 at dette skal ske senest 6 måneder efter SKAT er blevet bekendt med oplysningen.

Indkomståret 2014 forældes d. 1. maj 2018. Da SKAT først er blevet bekendt med beløbene samt den omstændighed, at virksomheden [virksomhed1] har erhvervet endelig ret til beløbene senest d. 31.12.2014 (jf. oversigten over de udstedte fakturaer nr. 1415-1433), jf. brev 23. april 2018, løber forældelsesfristen tidligst 6 måneder fra denne dato.

Der har ikke været omsætning i [virksomhed1] efter 31.12.2014, hvorfor virksomheden i skattemæssigt henseende er ophørt og derfor gives der ikke fradrag for evt. udgifter for 2015 og 2016, jf. statsskattelovens § 6. Resultatet for virksomheden [virksomhed1] ændres derfor således:

2014:

Resultatet forhøjes med 216.180 kr. som fejlagtigt er medregnet til omsætningen i 2015. Beløbet vedrører for arbejde/ydelser der er udført i 2014. Beløbet er forfaldent og der er erhvervet endelig ret til det. Beløbene og redegørelsen som er fremsendt af [person2], jf. mail dateret 23. april 2018, er lagt til grund (se bilag 1-6).

SKAT har desuden forhøjet virksomhedens resultat med modtagne renter og gebyrer i alt 31.188,70 kr. (bilag 7) og som meddelt i skrivelse af 13.1.2015 fra Advokat [person6] indsat på konto [...16]. Beløbet ses ikke medregnet i virksomhedens regnskab. Beløbet er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Samlet forhøjelse bliver derfor 216.180 kr. + 31.188 kr. = 247.368 kr.

35.968 kr. af beløbet udgør renter i virksomheden.

2015:

Virksomheden er i skattemæssig henseende ophørt pr. 31.12.2014 da der ikke har været aktivitet i virksomheden efter denne dato. De afholdte udgifter er derfor ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedlige indkomsten, jf. statsskattelovens § 6. Der er derfor ikke fradrag for de afholdte udgifter. Resultatet i virksomheden sættes derfor til 0.

2016:

Virksomheden er i skattemæssig henseende ophørt pr. 31.12.2014, hvorfor der ikke gives fradrag for evt. udgifter.

De afholdte udgifter, er ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedlige indkomsten, jf. statsskattelovens § 6. Resultatet i virksomheden sættes til 0.

Bemærkninger til virksomhedens indsigelser ved brev dateret 9. juni 2018 af [person2] ([person2]):

Omsætningen:

SKAT er ikke helt enig i [person2] synspunkter omkring fordelingen af omsætningen i virksomheden [virksomhed1].

SKAT har anlagt det synspunkt, at omsætningen indtægtsført i 2015 vedrører indkomståret 2014. Spørgsmålet er opstået efter er tvist mellem virksomheden og [by1] Kommune.

SKAT har efter anmodning modtaget korrespondancen mellem virksomheden, dennes advokat og [by1] Kommune hvoraf det fremgår, at alt arbejde er udført i 2014, men at der er en tvist omkring størrelsen af fakturaen som virksomheden har fremsendt til [by1] Kommune.

Tvisten mellem parterne, som SKAT har benævnt ”en mindre del”, vedrører ca. 15 % af det samlede fakturabeløb. Tvisten mellem parterne medførte, at [by1] Kommune kun kunne godkende 503.849,46 kr. ud af samlet fakturaregning på 599.474,46 kr.

Under henvisning til SKAT’s bilag 4 og 5 ses det, at der allerede d. 23. oktober 2014 er opstillet en oversigt over skyldige fakturabeløb. Af bilag 4 fremgår faktura nr. 1420-1433 og det samlede opgjorte beløb udgøres af faktura nr. 1415-1433, jf. bilag 5. Fakturaerne nr. 1415-1419 inkl. er udskrevet før 1420-1433, hvorfor SKAT konkluderer, at alle skyldige beløb har kunnet opgøres senest d. 23. oktober 2014. Der er således erhvervet endelig ret til beløbene på dette tidspunkt og derfor fastholder SKAT, at det endelige fakturabeløb skal beskattes i 2014. Der henvises til afsnittet nedenfor angående retserhvervelsesprincippet.

[person2] skriver i sin indsigelse, at det ikke godkendes at virksomheden i skattemæssig henseende anses for ophørt d. 31. december 2014 da der bl.a. har været projektudvikling, produktudvikling samt konsulentarbejde.

SKAT har i sin vurdering af, at virksomheden er ophørt d. 31. december 2014 lagt afgørende vægt på resultaterne i virksomheden (ingen omsætning i 2015 og 2016) og ikke på intentioner og hensigter.

Momsen:

[person2] anfører i sin indsigelse, at såfremt indtjeningen (se afsnit ovenfor vedrørende omsætning) flyttes fra 2015 til 2014 kan der godkendes en regulering af moms (salgsmoms) på 54.045 kr. [person2] skriver i sin indsigelse, at han beklager at den skyldige salgsmoms ikke har været angivet – men at alt er gjort efter bedste hensigter.

Uanset om beløbet vedrører 2014 (som SKAT mener) eller 2015 burde momsen have været angivet i ét af årene, hvilket den af uvisse årsager ikke er blevet.

SKAT fastholder sit synspunkt, at virksomheden er ophørt skattemæssigt d. 31. december 2014.

Omkostninger:

Under henvisning til ovenfor i afsnittet omsætning, fastholder SKAT at virksomheden [virksomhed1] i skattemæssig henseende er ophørt d. 31. december 2014.

Dette begrundes med, at der ikke har været indtjening efter denne dato. [person2] anfører i sit brev, at han ikke kan godkende at når indtjeningen fordeles mellem årene at der ikke også fordeles med omkostningerne. Dette princip kan ikke godkendes. Indtjening og udgifter skal henføres til de år de faktisk vedrører.

Generelt godkender SKAT udgifter der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten som fradragsberettiget. Problemet er i nærværende sag er, at der ikke er indtægter i 2015 og 2016, hvorfor der ikke er noget at fradrage omkostningerne i, da virksomheden i skattemæssig henseende er ophørt d. 31. december 2014.

Lønudgift i [virksomhed1] 2015:

[person2] henviser i sin indsigelse af 9. juni 2018 til, at virksomheden ikke kan godkende den manglende accept af fordeling af indtjening ikke også gælder omkostningerne hertil.

SKAT kan af regnskabet se, at der er fratrukket udgift til løn på 180.000 kr. Beløbet er kommet til beskatning hos modtager der er [person2] ([person2]). Beløbet fremgår af det indsendte regnskab for 2015. Da virksomheden er ophørt i skattemæssig henseende - er der ikke fradrag for beløbet.

På baggrund af ovenstående oplysninger kan SKAT udelukke at der er tale om lån. SKAT skriver i særskilt brev til [person2] hvordan beløbet skattemæssigt skal behandles hos ham.

Retserhvervelsesprincippet

SKAT bemærker afslutningsvist, hvis der kommer en tvist angående fakturaer anføres det i Den Juridiske vejledning afsnit C.C.2.5.3.2.1 vedrørende retserhvervelsesprincippet, at en evt. tvist i visse tilfælde kan udskyde beskatningstidspunktet. Dette kommer ikke på tale i denne sag, idet der kun er gjort indsigelse mod en ”... mindre del af fakturabeløbet på 599.474,76” som anføres af advokat, jf. bilag 8 side 2.

I [virksomhed8]s brev dateret 19. november 2014 skriver advokatfirmaet på side 2... ” når [by1] Kommune tilbageholder det fulde beløb, men alene gør indsigelser mod en mindre del”.

Det fulde beløb var, jf. advokatens skrivelse 599.474,46 kr. mens der blev indbetalt 503.849,46 kr. Derved står det klart at beløbet på 503.849,46 (som efterfølgende også blev betalt) rigeligt rummer

de ”mindre indsigelser” som [by1] Kommune havde mod fakturabeløbene på i alt 599.474,46 kr.

Det må således have stået virksomheden klart, at beløbet på 503.849,46 kr. inkl. moms, at der både var erhvervet ret til beløbet og at dette var forfaldent d. 31.12.2014. Dette ses da også da beløbet bliver indbetalt d. 8. januar 2015 og der efterfølgende betales yderligere 31.188 kr. i renter og gebyrer.

(...)

Der henvises indledningsvist til bemærkningerne under punkt 1.4 som også gælder her.

2016:

Som følge af at SKAT er af den opfattelse, at virksomheden er ophørt skattemæssigt d. 31.12.2014 kan der ikke gives fradrag for købsmoms angivet i 1. halvår 2016 i alt 6.782 kr.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at virksomheden er berettiget til fradrag for købsmoms på 6.782 kr. for perioden 1. halvår 2016.

Til støtte herfor har virksomheden i klagen af 3. september 2018 blandt andet anført følgende:

”(...)

Det fremtræder åbenlyst af sagen, at den er båret af, at SKAT ønsker at periodisere indkomsten ind i 2014, og herefter nå frem til, at virksomheden er ophørt ultimo 2014, for derved at opnå beskatning af indtægten i 2014 og underkende fradraget for lønudgiften til [person2] i 2015.

Dette er meget tydeligt i og med, at SKAT præcist skriver på side 6, 4. afsnit i sin afgørelse, sagens bilag 1, at SKAT har lagt afgørende vægt på, at der ikke har været nogen omsætning i virksomheden i 2015 og 2016.

Det fremgår herefter klart af SKATs afgørelse, at den ensidigt er båret af, at der ikke er faktureret omsætning i 2015 og 2016, hvilket dog langtfra er det samme som, at der ikke har været aktivitet i virksomheden.

Det følger allerede af, at der er udbetalt løn til [person2] med kr. 180.000 – hvorfor skulle virksomheden afholde lønudgifter, der er angivet til SKAT, hvis der ikke var aktiviteter i perioden?

Det har i voldsom grad formodningen imod sig.

Dette følger endvidere også af den fremlagte dokumentation, der klart viser, at der har været aktivitet i perioden.

Det er ikke i sig selv afgørende for vurdering af om en virksomhed er erhvervsmæssig, at der er udfaktureret omsætning. Skulle dette være tilfældet, ville alle udviklingsvirksomheder, der udvikler koncepter, software m.v. skulle anses for ikke erhvervsmæssige.

Manglende udfakturering i en periode er naturligvis et væsentligt moment, men det er mindst et lige så vægtigt argumentet, at der udføres arbejde i virksomheden – og at der betales derfor.

Det er således ikke korrekt, at SKAT ikke i 2015 og 2016 anser virksomheden, der i øvrigt fortsat er aktiv, for værende ophørt.

Virksomheden har den 6. januar 2022 bl.a. anført følgende:

”(...)

Indkomstårene 2015 og 2016

Repræsentanten fastholder, at klagerens virksomhed skal anses som erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2015 og 2016. Dette punkt uddybes i forhold til hvad der fremgår af klagen og det supplerende indlæg, idet det er hans opfattelse, at den tidligere repræsentant ikke har gjort tilstrækkeligt ud af dette vigtige punkt.

Han fremhævede, at ved vurderingen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i et konkret indkomstår, sondres der i retspraksis mellem nyopstartede virksomheder og eksisterende virksomheder. Det er af den grund i strid med retspraksis at anse en virksomhed for ophørt i det første år, hvor virksomheden har haft underskud. I så fald ville det heller ikke give mening, at vi har regler om fremførelse af underskud og regler om fradrag for etablerings-og udviklingsomkostninger. Det er således først, hvis en virksomhed har haft underskud i 5 år og fortsætter med at have underskud, at virksomheden fremadrettet kan anses som en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Han fremhævede endvidere, at det af retspraksis fremgår, at underkendelse af en virksomhed alene kan ske fremadrettet, jf. eksempelvis Højesterets dom af 2. februar 2007, offentliggjort i SKM2007.107.HR. Dommen vedrører en fremtidsforudsiger, som havde en beskeden omsætning og et negativt driftsresultat i såvel indkomståret 2001 som de forudgående indkomstår. Højesteret fandt, at virksomheden i indkomståret 2001 ikke kunne anses for erhvervsmæssig, hvorfor fradrag for underskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a nægtes. Det er således i strid med retspraksis, at SKAT i en afgørelse fra 2018 underkender klagerens virksomhed i 2015, altså bagudrettet. Det fremgår i øvrigt ikke af den påklagede afgørelse, hvorfor netop denne sag skal behandles anderledes end eksempelvis SKM2007.107.HR. SKATs afgørelse lider således af begrundelsesmangler på dette punkt.

Han fremhævede desuden, at virksomheden har haft sådanne aktiviteter i indkomstårene 2015 og 2016, at virksomheden ligeledes af den grund ikke kan anses for ophørt i disse år. Han fremhævede bl.a., at virksomheden har i 2015 udbetalt og selvangivet løn på 180.000 kr. til [person2] ligesom, at virksomheden har udarbejdet momsregnskaber og indberettet moms i 2015 og 2016. Virksomheden modtog endvidere i 2015 betaling fra Jobcenter [by1] for arbejde udført i 2014 ligesom, at virksomheden udførte forskellige arbejdsopgaver for virksomheden [virksomhed2] IVS i 2015 og 2016.

18-0006183 - momssagen

Repræsentanten fastholder på dette punkt det i klagen af 3. september 2018 anførte. Han fremhævede, at momssagen blot er en udløber af sagsnr. 18-0006141, (...)

(...)”

Videre har virksomheden den 19. januar 2022 bl.a. anført følgende:

”(...)

Vedrørende spørgsmålet om fremlæggelse af korrespondance for det arbejde, der er lavet for kunderne i 2015 – altså rådgivning, har [person1] og [person2] oplyst, at de ikke har dokumentation for korrespondance med alle banker, idet dette ofte foregik pr. telefon for kunderne. De har derfor ikke mails eller andet, der underbygger samtalerne med alle bankerne.

Det ses dog af bilag 7, at kommunikationen, hvad enten det var over telefonen eller via mail, har omhandlet det samme som i dette bilag.

¨¨¨¨

Vedrørende projekterne er det oplyst af [person1] og [person2], at der ikke ligger nogle skriftlige aftaler, men at samarbejdet foregik på baggrund af mundtlige aftaler.

Om selve opgaverne er det oplyst, at;

[person2]s og [virksomhed1]’s rolle i [projekt2] var ide-generering, forretningsgrundlag, udarbejdelse af præsentationsmateriale, div. økonomiske beregninger/statistikker, kravstillelse/kravsspecifikation – medvirken til arkitektur og design af app, medvirken i kundemøder mm samt projektledelse. Som bilag 8 er vedlagt beskrivelse af [projekt2] projektet.

[person2]s rolle i [projekt1] ([projekt1] = app’s til udvikling i [virksomhed2]): Sparring til projektleder samt hjælp til projektledelse/motivation/beskrivelse af kravspec. mm. og sikre fremdrift i ”projekterne” (hver app blev håndteret som et projekt)

[virksomhed1] (både [person2] & [person1]) har i årene 2014-2016 vejledt i ledelse ([person1] i sparring til [person2]). [virksomhed1] har udarbejdet stort set alle [virksomhed2]’s ansættelseskontrakter og har givet sparring til HR-relaterede opgaver.

Det er disse opgaver, der relaterer sig til de omtalte projekter.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 26. april 2022 udtalt, at Skattestyrelsen er enig i indstillingen om stadfæstelse.

Skattestyrelsen har nærmere anført bl.a. følgende:

”(...)

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har godtgjort, at klager i perioden 1. januar 2012 – 30. juni 2012 drev selvstændig økonomisk virksomhed, hvorfor betingelserne for momsfradrag ikke er opfyldt, jf. momslovens § 37, jf. § 3, stk. 1.

Det følger af retspraksis, at den der anmoder om momsfradrag skal godtgøre, at denne opfylder betingelserne for at kunne anses som en afgiftspligtig person, jf. blandt andet EU-domstolens dom i C-268/83, Rompelman.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager har fremlagt objektiv dokumentation der understøtter, at klager havde til hensigt at drive momspligtig virksomhed i den pågældende periode. Der henses til, at klager ikke har angivet salgsmoms siden 2014, at der ikke er udstedt fakturaer i perioden 18. september 2014 – 31. december 2016, samt at klager ikke har godtgjort at have foretaget momspligtige leverancer mod et forventet vederlag. Der foreligger i øvrigt ikke strategi- og forretningsplaner, budgetter, korrespondance med investorer, eller anden objektiv dokumentation, der understøtter hensigten om at drive virksomhed i den pågældende periode.

Ligeledes finder Skattestyrelsen ikke, at klager har godtgjort at have været i en afviklingsfase der kan begrunde, at klager i perioden kan anses som en afgiftspligtig person, og dermed kan indrømmes momsfradrag, jf. EU-domstolens dom i C-32/03, Fini H. Det er i den forbindelse ikke dokumenteret, at omkostningerne i 2016 har en direkte og umiddelbar tilknytning til de momspligtige aktiviteter i 2014.

Skattestyrelsen er i øvrigt enig med Skatteankestyrelsen i, at de to mails af 16. januar 2016 samt 1. juli 2016, ikke kan tillægges afgørende betydning, da der ikke er fremlagt klagers svar på de to mails, samt at det ikke er dokumenteret, at klager har udført det pågældende arbejde. Der henses blandt andet til, at der ikke er fremlagt et aftalegrundlag mellem [person3] og klager, samt at der ikke er fremlagt udstedte fakturaer.

(...)”

Retsmøde

Virksomheden fastholdt tidligere fremsatte påstand og anbringender. Virksomheden gjorde således gældende, at SKAT tilpligtes at anerkende, at virksomheden er berettiget til fradrag for købsmoms på 6.782 kr. for perioden 1. halvår 2016.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 1. halvår 2016 med i alt 6.782 kr., idet SKAT ikke har anset virksomheden for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Momslovens § 3 gennemfører blandt andet bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 9 og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Af den pågældende bestemmelse i direktivet fremgår blandt andet:

”Art. 9

Stk. 1. Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

EU-Domstolen har i sag C-32/03 (Fini H) fastslået, at en person, der ophører med at drive forretningsmæssig virksomhed, men som fortsat betaler leje og omkostninger vedrørende det lokale, der har været anvendt til denne virksomhed, fordi lejekontrakten indeholder en uopsigelighedsklausul, kan anses for en afgiftspligtig person og derfor kan fradrage moms vedrørende de således erlagte beløb, for så vidt som der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem denne betaling og den forretningsmæssige virksomhed, og det er godtgjort, at der ikke foreligger hensigt til svig eller misbrug, jf. præmis 35.

Virksomheden har ikke godtgjort at have foretaget leverancer mod – eventuelt blot et forventet – vederlag i 2015 og 2016, og virksomheden har ikke angivet salgsmoms siden 2014. Virksomheden har ikke fremlagt kontrakter med kunder, forretningsforbindelse eller lignende, ligesom der ikke er fremlagt budgetter, forretningsplaner eller andet skriftligt materiale, som kan dokumentere, at virksomheden havde til hensigt at drive økonomisk virksomhed i 1. halvår 2016. Herunder har virksomheden ikke godtgjort at have været i en afviklingsfase, som efter principperne i sag C-32/03 (Fini H) kan begrunde, at virksomheden i 1. halvår 2016 var en afgiftspligtig person.

De to mails af 16. januar 2016 og 1. juli 2016, hvorved [person3] sendte materiale til virksomheden, kan ikke tillægges afgørende vægt, allerede fordi virksomheden ikke har fremlagt svarene på de to mails eller godtgjort, at virksomheden har udført arbejde i anledning af de pågældende mails. Det bemærkes herved, at der ikke er fremlagt en aftale mellem [person3] og virksomheden.

Landsskatteretten finder herefter, at virksomheden ikke var en afgiftspligtig person i 1. halvår 2016, jf. momslovens § 3, stk. 1, hvorfor afgørelsen stadfæstes.