Kendelse af 04-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2019

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er enekapitalejer og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1]. Selskabet blev stiftet den 1. juni 2000, og selskabets formål er at investere i kapitalandele i andre selskaber, herunder investering i ejendomme og formuebevarende aktiviteter. Der er ingen ansatte i selskabet, ligesom klageren ikke har modtaget løn.

Selskabet havde i indkomstårene 2012 og 2013 adresse på [adresse1], [by1], hvilket også var klagerens private bopæl.

Skattestyrelsen angiver i den påklagede afgørelse, at det af BBR-meddelelse fremgår, at ejendommen er registreret som et fritliggende enfamilieshus med et samlet areal på 288 m² og et udhus på 167 m² uden varmeinstallation. I henhold til Skattestyrelsens afgørelse, ejedes ejendommen i lige sameje mellem klageren og dennes ægtefælle, men den er efterfølgende solgt i 2018.

Udgifter til el og varme

[virksomhed1] ApS har for indkomstårene 2012 og 2013 fratrukket udgifter til el og varme på henholdsvis 16.010 kr. og 14.501 kr. vedrørende kontor på ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

Klageren har oplyst, at [virksomhed1] ApS siden 2007 har haft separat kontor på henholdsvis hele 2. sal samt en i en separat kontorbygning på ovennævnte adresse. I løbet af de efterfølgende år er kontorfaciliteterne dog begrænset til den separate kontorbygning, der er beliggende ca. 15 meter fra hovedhuset og har egen indgang.

Klageren har fremlagt en række billeder af kontorfaciliteterne, hvoraf det fremgår, hvordan kontoret er indrettet og møbleret. Der er desuden fremlagt en plantegning over ejendommen, der viser værelsesfordelingen i boligen med kontor på 2. salen og den separate kontorbygning.

Af billederne fremgår, at kontoret er indrettet med sædvanlige kontormøbler, herunder skriveborde og kontorstole samt med et Piet Hein Superellipsebord med Arne Jacobsen 7’er-stole. Af klagen fremgår endvidere, at der til kontoret er indkøbt loungemøbler og palmer, der ikke umiddelbart fremgår af billederne.

Klageren har oplyst, at han samlet arbejdede mellem 60-70 timer ugentligt, hvilket indimellem inkluderer weekender, hvoraf han arbejdede ca. 20-30 timer ugentligt fra kontoret på [adresse1] for [virksomhed1] ApS. Samtidig var han ansat i [virksomhed2] ApS, hvorfra han oppebar løn og som stillede et særskilt kontor til rådighed for ham.

På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste klageren, at den separate kontorbygning ikke har indlagt varme, hvorfor der blev opsat seks 1.000 Watt el-radiatorer. Grundet disse radiatorers høje el-forbrug indkøbtes der i stedet en LG varmepumpe til at sørge for nedkøling om sommeren og opvarmning om vinteren.

Som dokumentation for selskabets bidrag til el og varme er der fremlagt fire fakturaer fra klageren til [virksomhed1] ApS for bidrag til el i 2012 og 2013. Klageren har oplyst, at el-forbruget for de erhvervsmæssigt benyttede arealer er foretaget ud fra et skøn.

Klageren har oplyst, at der ikke var indgået en lejekontrakt mellem klageren og selskabet vedrørende indkomstårene 2012 og 2013, men der er fremlagt en lejekontrakt dateret den 1. januar 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har anset de af klagerens selskab afholdte udgifter til el og revisor på henholdsvis 22.260 kr. i indkomståret 2012 og 27.001 kr. i indkomståret 2013 for maskeret udbytte.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2012

Maskeret udbytte, se sagsfremstillingen samt talmæssig opgørelse på side 2.

De af [virksomhed1] ApS afholdte udgifter anses som maskeret udbytte til dig

efter ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2. Beløbet beskattes derfor som aktie-

indkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 122.260 kr.

2013

Maskeret udbytte, se sagsfremstillingen samt talmæssig opgørelse på side 2.

De af [virksomhed1] ApS afholdte udgifter anses som maskeret udbytte til dig

efter ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2. Beløbet beskattes derfor som aktie-

indkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 127.001 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse:

Du er eneanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1]. Du har ikke modtaget løn fra selskabet i 2012-2013.

Selskabet har i 2012-2013 ingen ansatte.

SKAT foretog i 2005 sammen med politiet og Arbejdstilsynet uanmeldt kontrolbesøg på selskabets ejendom, [adresse2], [by2], hvor der var en igangværende renovering af ejendommen.

Vi har efterfølgende bedt om regnskabsmateriale for 2012 og 2013 vedrørende afholdte udgifter til revisor samt el og varme på kontor i din private bolig [adresse1], [by1].

Gennemgangen af materialet har givet anledning til ændringer i din skattepligtige indkomst.

Talmæssig opgørelse maskeret udbytte

1. El drift konto 3420:

16.010 kr., indkomståret 2012

14.501 kr., indkomståret 2013

2012-2013:

[virksomhed1] ApS har i skatteopgørelsen for 2012 fratrukket udgift til el og varme vedrørende kontor på ejendommen [adresse1], [by1] med 16.010 kr.

[virksomhed1] ApS har i skatteopgørelsen for 2013 fratrukket udgift til el og varme vedrørende kontor på ejendommen [adresse1], [by1] med 14.501 kr.

Selskabet har i 2012-2013 ingen ansatte.

Der er ikke indgået lejekontrakt mellem dig og selskabet.

Af BBR-meddelelse fremgår, at ejendommen [adresse1] er registreret som et fritliggende enfamilieshus (parcelhus) med et samlet areal på 288 m² og et udhus på 167 m² uden varmeinstallation.

Ejendommen ejes i lige sameje mellem dig og din ægtefælle.

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1

Ligningsloven§ 16 A, stk. 1 og stk. 2

Personskattelovens § 4 a

Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.B.3.5.2.1 Udgifter der er selskabet uvedkommende.

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.B.3.5.2.1 Udgifter der er selskabet uvedkommende.

2012 - 2013:

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er fradrag for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er en forudsætning for at anse en udgift for driftsomkostning, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når selskabet benytter sig af hovedaktionærens lokaler, så skal der aftales en husleje. Når der ikke betales leje, så er det Skattestyrelsens opfattelse, at lokalet, lokalerne også i vidt omfang kan og bliver brugt til private formål, hvorfor der ikke kan fratrækkes, eller kan opnås refusion af el og varme.

Selskabets udgifter til el og varme er selskabet uvedkommende og derfor ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anses du for hovedaktionær i [virksomhed1] ApS.

2012:

Den af selskabet afholdte udgift på 16.010 kr. anses for maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

2013:

Den af selskabet afholdte udgift på 14.501 kr. anses for maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Udlodning (det maskerede udbytte) til selskabets hovedanpartshaver beskattes hos denne som udbytte. Dette gælder, hvad enten udlodningen sker i form af deklareret udbytte eller i form af ydelser, der tilflyder anpartshaveren uden at denne yder et tilsvarende vederlag. Der henvises til praksis omkring maskeret udbytte, som står i SKATs juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.2.1.

Beløbene beskattes som aktieindkomst efter reglerne i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

1.4. Dine bemærkninger

På møde den 23. oktober 2017 kunne du ikke godkende ændringerne for 2012 og 2013, idet du mente at selskabet havde fradrag for den af dig beregnede skønsmæssige andel til el og varme vedrørende separat kontorbygning og ekstra mødefaciliteter på 2 salen af beboelsen på [adresse1], idet kontorbygningen og mødefaciliteterne blev anvendt af selskabet til repræsentative formål og kontor for selskabet.

I mail af 19. december 2017 har du indsendt supplerende noter til møde af 23. oktober 2017 og her skriver du:

Siden 2007 har [virksomhed1] haft separat kontor på kystvejen 62 hhv. hele 2. salen + kontorbygning. I de senere år er lejemålet dog begrænset til den separate kontorbygning.

Følgende blev gennemgået

Der var forståelse for:

At kontoret danner rammer for selskabet og selskabets aktiviteter.

At SKAT siden accepterede lokalet jf. lejekontrakt for selvsamme lokaler.

Afslutningsvis blev der fremlagt regnskab for [virksomhed3] (100 % ejet datterselskab), som har haft base i samme lokaler i 2012 og 2013. Dette for at understrege aktiviteten, formål og indretning i lokalerne, der ikke kun danner base men også har ageret fødselshjælper for flere af [virksomhed1]s selskaber.

1.5. Skattestyrelsens afgørelse

Det tidligere forslag er fastholdt. Skattestyrelsen har herved lagt vægt på at der ikke er indgået en lejekontrakt mellem dig og selskabet omkring leje af lokaler på ejendommen [adresse1], samt at lokalet, lokalerne kan og bliver brugt til private formål. Selskabets betaling af el og varme i 2012 og 2013 anses for maskeret udbytte til dig i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

(...)

Forlænget ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5

Du er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS og har dermed den bestemmende indflydelse.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at forholdene vedrørende beskatning af el og varme vedrørende kontor og revisor er en såkaldt kontrolleret transaktion mellem dig og [virksomhed1] ApS omfattet af reglerne i skattekontrollovens § 3 B.

Den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende skattepligtige, som er omfattet af ovennævnte skattekontrollovs § 3 B, for så vidt angår kontrollerede transaktioner.

For indkomstårene 2012 og 2013 kan Skattestyrelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og tillige skattekontrollovens § 3 B foretage forslag om ændring af skatteansættelse frem til henholdsvis den 1. maj 2018 og den 1. maj 2019. Afgørelsen vedrørende ændring af skatteansættelsen for 2012 og 2013 skal Skattestyrelsen afsende henholdsvis senest den 1. august 2018 og den 1. august 2018.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hans selskab skal tillades fuld fradragsret for udgifter til el på henholdsvis 16.010 kr. og 14.001 kr. i indkomstårene 2012 og 2013, herunder at klageren ikke beskattes af maskeret udbytte.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Efter rådgivning fra selskabets revisor, indgives klage over fastsættelse af skattepligtig indkomst for hhv. selskab og direktør. Klagen er fokuseret omkring udvalgte og punkter, hvor der fortsat er uenighed i SKATS afgørelse. Indsigelser på mindre poster under 4000 kr. ex. moms er af administrative årsager og procesomkostninger droppet.

Klagen vedrører nedenstående punkter hvor afgørelsen syntes truffet ensidigt ud uden skelen til hensigt, formål omkring virksomhedens drift:

(...)

Klage. Der ønskes selskabsmæssigt fuld fradragsret, herunder eller subsidiært frafald af maskeret udlodning til hovedaktionær.

Supplerende kommentarer til skats afgørelse side 4, og side 14-15 af 35.

Der henvises igen bilag Kontorlokaler. Hertil de tidligere fremsatte argumenter som understøtter fuld fradragsret. Endelig tages der igen afstand til den subjektive kommentar omkring privat benyttelse.

Igen, der tages afstand fra Skats bemærkninger der læses med stor bekymring or undren – dels juridisk og forretningsmæssig. Argumentationen er hverken er faktuel, realistisk eller i trit med virkeligheden.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Sagens formalitet

Fristen for ordinært at få genoptaget skatteansættelsen – både på den skattepligtiges og told- og skatteforvaltningens foranledning – er den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2 (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B for så vidt angår de kontrollerede transaktioner udløber fristerne nævnt i stk. 1 først i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Den forlængede ligningsfrist omfatter enhver ansættelsesændring.

Der foreligger bestemmende indflydelse, idet klageren ejer 100 % af kapitalandelene i [virksomhed1] ApS, hvorfor Landsskatteretten finder, at der er tale om en kontrolleret transaktion.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomstårene 2012 og 2013. I medfør af skattekontrollovens § 3 B, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, udløber fristen for at få genoptaget skatteansættelsen i det sjette år efter indkomstårets udløb og således henholdsvis den 1. maj 2018 og den 1. maj 2019. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august 2018 og den 1. august 2019.

Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 18. oktober 2017 og afsendt endelig afgørelse den 20. juli 2018. Landsskatteretten finder på den baggrund, at fristerne for genoptagelse af indkomstårene 2012 og 2013 er overholdt.

Materielt

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 1 (loven kan findes på www.retsinformation.dk), medregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til kapitalejere som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af kapitalandele. I henhold til samme bestemmelses stk. 2, nr. 1, henregnes til udbytte alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Selskabet har afholdt udgifter til el og varme i hovedaktionærens private bolig. Der foreligger ikke en lejeaftale mellem klageren og selskabet, og det er dermed ikke dokumenteret, at udgifterne til el og varme i den private bolig er afholdt i selskabets interesse.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at de af selskabet afholdte udgifter til el og varme ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og at udgifterne således er selskabet uvedkommende.

Selskabets betaling af en forholdsmæssig andel af ejendommens samlede el- og varmeudgifter har medført sparede udgifter for hovedaktionæren, hvorfor Landsskatteretten finder, at udgiften er afholdt i hovedaktionærens interesse.

Da de af selskabet afholdte udgifter er selskabet uvedkommende og er afholdt i hovedaktionærens interesse, anses selskabets afholdelse af udgifterne som værende maskeret udbytte til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Beløbene beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.